Der skal to til at danse tango. Mere end tre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der skal to til at danse tango. Mere end tre"

Transkript

1 1 Indledning Der skal to til at danse tango. Mere end tre årtiers arbejderhistorisk forskning har resulteret i en væsentlig forøgelse af vores viden om arbejderbevægelsens organisationer og frontskikkelser, om arbejderkultur og om arbejderbevægelsens resultater. I en dansk sammenhæng har tidsskriftet Arbejderhistorie og udgiveren Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie været et omdrejningspunkt for denne forskning. I dette regi er der også blevet forsket i, hvordan arbejderen har oplevet at arbejde. Det er sket ud fra forskellige sociologiske, politiske og kulturelle forskningspositioner. Denne forskning har kastet lys over en lang række hvide pletter på det historiske landkort og har på afgørende vis præget den dominerende historiske fortælling om det moderne Danmark som et produkt af netop arbejderbevægelsens indsats. Det er en forskning af historie-faglig betydning og som også har haft en emancipatorisk betydning. At have historien på sin side giver selvtillid. Fælles for megen af den arbejderhistoriske forskning er imidlertid, at den kun i meget begrænset omfang har inddraget arbejdsgiversiden i sin analyse. Arbejdsgiveren kapitalisten, udbytteren, entreprenøren bliver ofte betragtet som noget statisk. Ofte bestemt som negationen af arbejderne og deres bevægelses mål og strategier. Som en slags kontekst hovedaktøren arbejderen, den udbyttede, lønmodtageren handler i forhold til. For så vidt der skete forandringer var de ofte strukturelt bestemte. Også her findes et udvalg af mere eller mindre teoretiske forklaringer om kapitalismens iboende krisetendens, profitratens tendens til fald, kapitalismens ekspansive karakter eller stadige specialisering. Derimod har den arbejderhistoriske forskning ikke i særlig høj grad inddraget arbejdsgiveren som politisk aktør. En aktør med mål og midler som forandrer sig over tid. Og ikke mindst forandrer sig i mødet med arbejderbevægelsens. Det gælder hvad enten det drejer som om de overordnede politiske strategier, ledelses- og management strategier eller den enkel- ARBEJDS- GIVERENS BLIK

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR te virksomheds motiver og midler. Der findes en veritabel forskningsindustri om ledelsesstrategier, virksomhedsorganisationer eller produktionsmetoder. Men den er meget anvendelsesorienteret og ofte uden historiske perspektiver. Der findes også en tradition for økonomisk historisk forskning, men den har i Danmark været meget kvantitativ orienteret. Der skal to til at danse tango. Historien om lønarbejdets udvikling og arbejderen er uløseligt knyttet til historien om arbejdsgiveren. Man kan godt skrive de to parters historie separat. Arbejderhistorien og virksomhedshistorien lever og lever fint som to ret adskilte forskningstraditioner. Men der er fra vores side ikke tvivl om, at krydsfeltet mellem de to historier også er vigtigt. Inddragelsen af arbejdsgiversiden rejser nye spørgsmål og kaster nyt lys over arbejderhistorien. Det har vi i dette temanummer forsøgt at vise med en række historisk orienterede studier. Artiklerne griber emnet meget forskelligt an. Undersøger lige fra den overordnede politiske strategi til det nære, den enkelte virksomhed. Fælles er at de via et studie af arbejdsgiversiden kommer med væsentlige bidrag til arbejderhistorien. Den svenske historiker Carl-Axel Nilsson undersøger i sin artikel, Från Septemberforliget 1899 till Saltsjöbadsavtalet 1938, de danske arbejdsgiveres organisering og politiske strategier med et nordisk udblik. Arbejdsgiverne organiserede sig som en reaktion på arbejdernes organisering i sidste del af det 19. århundrede. Arbejdsgiverorganisationerne havde derfor i første omgang et defensivt sigte, at holde den socialistiske arbejderbevægelse (og staten) tilbage og forsvare retten til selv at afgøre reglerne på arbejdspladsen. Med forskellige udgangspunkter og i forskelligt tempo måtte arbejdsgiverne i de nordiske lande dog erkende, at arbejderbevægelsen og den interventionistiske stat var kommet for at blive. Erkendelsen skete tidligst i Danmark blandt andet på grund af den tidligere industrialisering, men også fordi den danske arbejderbevægelse var mindre radikal. I artiklen illustreres dette ved Michael Lyngsies besøg i Finland Den finske arbejdsgiverforening var noget tøvende overfor at modtage denne danske socialist, men blev beroliget af deres danske kolleger i DA: Lyngsie var slet ikke så farlig som han lød. Han var faktisk en ganske fornuftig fyr. Nilsson behandler i sin artikel perioden fra det danske Septemberforlig i 1899 frem til det svenske modstykke, Saltsjöbad-avtalet i Den periode hvor den danske (nordiske) arbejdsmarkedsmodel blev grundlagt. En model som er blevet internationalt berømmet for sin effektivitet og samarbejdstradition, og som har været en integreret del af den danske (nordiske) velfærdsstats udvikling. Spørgsmålet er dog, hvor længe denne model vil kunne klare sig? Den finske historiker Pauli Kettunen har fx peget på, at modellen forudsætter eksistensen af nationalt organiserede forhandlingsparter, men at arbejdsgiverne i stigende grad orienterer sig imod EU eller det globale marked. 1 Hvad vil der ske, når der ikke længere er nogen at danse tango med? Et svar kan være, at så må arbejderbevægelsen finde et nyt sted at danse. Man kan enten søge opad på overnationalt niveau eller nedad på virksomhedsniveau. Man kan ane tendenser i begge retninger. Men også her findes der en forhistorie, som kan skabe en bedre forståelse af vores samtid. Niels Jul Nielsen tager udgangspunkt i en konkret virksomhed, Brede Klædefabrik. Jul Nielsen diskuterer i sin artikel, Arbejdere og ledelse på Brede Klædefabrik , den paternalisme, som Brede Klædefabrik i nogen grad fremstår som prototypen på. Omsorgen for arbejderen fra vugge til grav. Paternalismen fremstilles ofte som et før-moderne fænomen, som et levn fra et feudalt, laugssystem, som tiden ubønhørligt gik imod. Jul Nielsen afviser i sin artikel denne tolkning og viser, at paternalismen bedre forstås som en historisk specifik arbejdsgiverstrategi. Den voksende interesse for arbejderens ve og vel kan også anskues som et rationelt svar på fx arbejdernes organisering (den socialistiske trussel) med en social indstillet og liberal ledelse kan det endda blive en offensiv og forebyggende strategi. Jul Nielsen viser hvordan denne paternalistiske strategi stadig gjorde sig

3 INDLEDNING 3 gældende langt oppe i det 20. århundrede og trækker undervejs i artiklen perspektiver ud til andre arbejdspladser og andre lande. Keld Dalsgaards Larsens artikel, Vi havde selv fat i den lange ende, behandler udfra lokale eksempler den danske papirindustri i hele dens historie fra 1880erne til i dag. Det bliver på en måde Danmarkshistorie i et lokalt, arbejdspladsperspektiv. Dalsgaard viser, hvordan papirarbejdet har udviklet sig fra et dårligt betalt, ufaglært arbejde til et stadig mere specialiseret job med voksende krav (og løn) til følge. Aktørerne i denne proces var både arbejdsgivere og arbejdere, og det er centralt at ingen af parterne blev uforandrede af processen. Dalsgaard betoner således arbejdernes dobbelte loyalitet til både arbejdspladsen og arbejderbevægelsen (arbejderklassen) at den ansatte har været vant til at se tingene fra to sider. En dobbelthed som de arbejderhistoriske forskere ikke i samme grad har været opmærksomme på. Historien om dansk papirindustri illustrerer, hvordan arbejdets indhold og form har ændret sig væsentligt over tid. Et væsentligt aspekt af denne ændring er videnskabeliggørelsen af produktions- og ledelsesstrategier. Her skete især i det 20. århundredes første del en mental revolution, hvor der med hjælp fra nye socialvidenskaber, ikke mindst psykologien, blev sat nye temaer på dagsordenen. Søren Toft Hansen undersøger i sin artikel, Arbejdslede som udfordring til arbejdsledelsen arbejdspsykologiens og human factor scientific managements tidlige historie i Danmark Hvordan forløb debatten om arbejdsglæde og arbejdstilfredshed, og hvilke løsningsmodeller anså arbejdsmarkedets parter, de politiske partier og fagfolkene for passende? Hvordan institutionaliserede arbejdspsykologien og human factor scientific management sig i Danmark i den første halvdel af det 20. århundrede? Centralt i den historie som Toft Hansen fortæller er diskussionen om at involvere arbejderne i virksomheden og herunder ikke mindst diskussionerne om de såkaldte bedriftsråd. Det var en debat som især blussede op når der var uro på arbejdsmarkedet eller mangel på arbejdskraft. Der var enighed om værdien i at fremme arbejdsglæden (eller i hvert fald mindske arbejdsleden), men mindre enighed om hvordan. Arbejderbevægelsen ønskede institutionelle løsninger som indeholdt et socialistisk perspektiv, men arbejdsgiverne foretrak mere individuelt orienterede (og produktionsorienterede) løsninger. Psykologiseringen og videnskabeliggørelsen trak mest i den sidste retning. Denne videnskabelige organisering af arbejdet er på den ene side en forudsætning for vores velstand i dag, men har på den anden side et odiøst skær af udspekuleret udbytning over sig. Rationalitet og moral kan nogen gange støde sammen. En af forklaringerne på dette kan være det velorganiserede danske arbejdsmarked. Begge parter var organiserede i centralorganisationer (LO og DA), som medvirkede til, at aftaler blev indgået og holdt, og til at krav om modkrav effektivt kunne fremsættes. Det var imidlertid langt fra tilfældet overalt i verden. Og danske arbejdsgivere kunne i deres udenlandske engagementer agere langt mere frit, og udviklede helt andre strategier. Ofte tilpasset de lokale, historiske omstændigheder. Historikeren Joachim Lund tager i sin artikel, F. L. Smidth & Co. og spørgsmålet om den konsekvente linie et af de mere kontroversielle eksempler på dette under behandling. På baggrund af af både danske og tyske arkiver undersøger artiklen, hvordan jødiske slavearbejdere kom til at arbejde for en dansk virksomhed i Estland under 2. Verdenskrig. F.L. Smidth s fabrik i Port Kunda udviklede sig i begyndelsen af århundredet til en mønstervirksomhed med en markant paternalistisk profil (skoler, arbejderboliger osv.). Med 2. verdenskrigs udbrud ændrede dette sig. Først blev Estland og cementfabrikken besat af Sovjetunionen og kort efter af Tyskland. Det gav F.L. Smidth mulighed for at genvinde den nationaliserede fabrik. Cementproduktion havde stor strategisk betydning for den tyske krigsøkonomi, som F.L. Smidths fabrik blev en del

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR af. Lund viser i sin artikel, hvordan én af konsekvenserne af dette var anvendelsen af slavearbejdere på den dansk ejede og drevne fabrik. Moral og etik, internationalt samarbejde, virksomhedernes sociale ansvar, videnskabeligt funderede ledelsesprincipper, udnyttelse af menneskelige ressourcer kunne lyde som overskrifter på et af vort tids kurser for erhvervsledere. Men artiklerne i dette temanummer viser, at det er temaer med en historie. Det er man ikke altid opmærksom på i debatten. Da man i 1980 erne diskuterede den japanske model som et muligt forbillede eller når vi nu diskuterer virksomhedernes sociale ansvar, så ligger der også et historisk forbillede i den tidlige paternalisme, som beskrives i flere af artiklerne. På godt og ondt. Kendskabet til denne historie kan således være én forudsætningen på den præcise analyse af det danske arbejdsmarked i dag. Historien har sat sit tydelige præg på de danske arbejdsmarkedsrelationer, og den historiske undersøgelse af tidligere forandringer i relationen mellem arbejdsgiver og arbejdstager kan måske kaste lys over de forandringsprocesser, som foregår netop nu. Den historiske udvikling i samspillet mellem ledelsesstrategier og faglige modsvar har betydning for den aktuelle debat om globaliseringens betydning for fagbevægelser og arbejdsmarkedsrelationer. De historiske analyser kan nemlig ses som et centralt bidrag til analysen af de arbejdsmarkedsrelationer, der ifølge mange globaliseringsteoretikere vil blive grundlæggende udfordret af den økonomiske globalisering. Ved at se på de historisk udviklede ledelsesrelationer mellem lønarbejdere og ledelse, får man et mere præcist billede af, hvad det er, der nu møder globaliseringens og de nye managementstrategiers udfordring. Hvor forskellige er de nationalt, branchemæssigt og på virksomhedsplan, og hvor forskelligartet bliver dermed mødet med de nye udfordringer? Hvor robuste og rodfæstede er de, og dermed hvor stor indre modstands- og forandringskraft rummer de som modsvar/medspil til de nye managementstrategier? Men de historisk udviklede samspil mellem ledelse og medarbejdere omkring ledelsen giver ikke blot et mangfoldigt billede af vilkårene for fremtidens globalisering og managementstrategier. De rummer måske også et afsæt til en kritisk diskussion af selve teorierne og forestillingerne om globaliseringens gennemslag på virksomhederne i form af nye managementstrategier. Der er i dag mange, der beskriver globaliseringen som et uomgængeligt historisk faktum, der på afgørende vis truer fagbevægelsen på sit eksistensgrundlag: de nationale og lokale overenskomster og aftaler. Med et formodentlig utilsigtet slægtskab med fortidens vulgærmarxisme beskriver disse teoretikere en økonomisk udvikling, hvor transnationale selskaber bruger sine nye muligheder for hurtigt at flytte investeringer, produktion og markeder rundt på kloden for bl.a. at frigøre sig fra overenskomster, aftaler og nationale love. Skulle man tro disse teoretikere burde deres dødsdom over de nationale fagbevægelser for længst været eksekveret. Men trods tilbageslag i en lang række lande, er dette langtfra tilfældet, og i nogle lande f.eks. globaliseringens hjemland USA har fagbevægelsen i de senere år oplevet et nyt opsving med øget organisering og faglige sejre. Måske kan den historiske udvikling i og den samfundsmæssige kontekst for virksomhedernes ledelsesregimer (forholdet mellem ledelse og medarbejdere) her bidrage til en forklaring. De rummer både rodfæstede sociale kompromisser og en række indre rationaler som ledelsesformer. De udgør dermed ikke blot et vilkår og et modstandspotentiale mod globaliseringens krav om forandringer. De udgør samtidig (forskellige) muligheder for at svare offensivt igen på globaliseringens udfordringer. Set i det lys bliver det måske mindre underligt, at globaliseringen endnu ikke har tromlet fagbevægelsen helt over ende. Det bliver samtidig mere forståeligt, at globaliseringens managementstrategier udformes og ikke mindst udfoldes vidt forskelligt i f.eks. Danmark, SydKorea, USA og Brasilien. Selv om de måske introduceres af det samme transnationale konsulentfirma alle 4 steder. Dette indikerer

5 INDLEDNING 5 indirekte, at globaliseringen langtfra rummer den entydige logik, som det ofte hævdes. Sociologen Zygmont Bauman 2 har sammenlignet de sociale relationer, som skabes af globaliseringen med det forhold, som fortidens godsejere havde til bønderne, nemlig ligegyldighed udover interessen for, hvad de og den lokale produktion kunne kaste af sig i feudal udbytning. Både Bauman, Ulrich Beck 3 og Manuel Castell 4 har peget på modsætningen mellem på den ene side kapitalens stigende globale mobilitet og lønarbejdernes fortsatte lokale stedbundethed som den afgørende nye faktor. Heri ligger grundlæggende en forrykning af magtforholdene til ugunst for løn-arbejderne og de lokale og nationale omgivelser for kapitalen. Kapitalens frigørelse fra det stedbundne betyder nye muligheder for at spille på lønarbejdernes indbyrdes konkurrence i global målestok. Men kapitalens mobilitet er langtfra uindskrænket. Selv det transnationale selskab kan ikke leve i en flyver. Den nødvendige infrastruktur, de rette kompetencer, osv. er nødvendigvis tilstede, der hvor kapitalen måtte ønske det. Store dele af produktionen retter sig mod lokale eller nationale markeder. Derfor er det en bestandig ledelsesmæssig opgave at afveje ønsker om kortsigtet gevinst og billigst mulig arbejdskraft over for ønsker om langsigtet udvikling af produktiv kompetence. Globaliseringen åbner med andre ord et betydeligt spektrum af ledelsesmæssige valgmuligheder. Det sker tilmed i en mere ustabil verden, hvor de rette valg af strategiske alliancer, lokalisering, produkter, markeder, mv. er af vital betydning ikke blot for overskuddets størrelse, men også for hverdagens medarbejdervilkår. Hertil kommer det, man kunne kalde forskellige tidsdimensioner i kapitalens mobilitet. Nye teknologier har forøget mulighederne for at træffe hurtige beslutninger og investering, produktion og afsætning, og de har ikke mindst forøget mulighederne for hurtigt at omsætte beslutninger til ændringer af investeringer, produktion og markedsføring geografisk som kvalitativt. Den ledelsesmæssige evne til at udnytte disse muligheder er dermed blevet en skærpet konkurrencefaktor. Hurtige beslutninger betyder de bedste investeringer, først til de bedste produktionsvilkår og hurtigst på de gunstige markeder og det betyder den laveste omsætningstid for kapitalen og dermed den højeste profit. Dermed er spørgsmålet om, hvordan der ledes, på én gang blevet mere åbent og blevet et endnu vigtigere vilkår for forholdet mellem lønarbejdere og ledelse. Set i det lys er globaliseringens management et muligt damoklessværd over fagbevægelsens hoved, men det er samtidig blevet en mulighed for at påvirke fremtidens arbejdsliv. En mulighed, der kan og må bygge med de forhåndenværende søm i form af den formelle og uformelle medarbejderindflydelse på ledelsen, der er skabt op gennem historien. Vi har i dette temanummer af arbejderhistorie kastet Arbejdsgiverens blik på arbejderhistorien. Vi synes, at de meget forskellige artikler viser, at en undersøgelse af dette blik og fokus på relationerne mellem arbejdere og arbejdsgivere kan bringe nye indsigter til arbejderhistorien. Historien kan naturligvis ikke udstikke vejen til fremtiden. Men historien kan gøre os klogere på den tid, vi lever i, og det er et godt sted at starte. Og så er historien endda interessant i sig selv. Anette Eklund Hansen, Bent Graversen & Klaus Petersen Noter 1. Pauli Kettunnen, Globalisation and the Criteria of Us A Historical Perspective on the Discussion of the Nordic Model and the New Challanges i Daniel Fleming e.a. (red.), Global Redefining of Working Life. København Zygmont Bauman, Globalisering. De menneskelige konsekvenser. København, Ulrich Beck, Schöne Neue Arbeitswelt. Frankfurt am Mein, Manuel Castells, The Information Age: Economy, Society and Culture. Oxford

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2018 Formål Strategiplan 2018 skal sætte retning for det politiske og administrative arbejde i alle dele af Danske Fysioterapeuter og sikre

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hvorhen i den danske model?

Hvorhen i den danske model? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorhen i den danske model? Skrevet af: Jan Nonboe Offentliggjort: 15. februar 2012 Lad mig starte med et paradoks. Den arbejdsmarkedsmodel, som vi tit og ofte fremhæver og

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Der er intet så praktisk som god teori.

Der er intet så praktisk som god teori. Kronik Ikke én, men mange globaliseringer Bent Gravesen Der findes ikke én globalisering, men mange. Internationaliseringen skaber en ny indre modsætning i kapitalismen mellem på den ene side kapitalens

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser Dialog og samarbejde på gymnasiale arbejdspladser Vejle, den 7. februar 2017 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk DISPOSITION Arbejdsmiljø Tanker og refleksioner

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 Del: En indslusningsløn på 70 kroner i timen skal hjælpe flygtninge

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Thomas Bustrup, Direktør, DI

Thomas Bustrup, Direktør, DI Thomas Bustrup, Direktør, DI Agenda 1. 2. Det danske 3. Kamp om talenterne 4. Tendenser 5. Hvordan imødekommer vi udviklingen? 6. Hjælp til international rekruttering og mobilitet 2 Talent, not capital,

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Et samfund rigere på muligheder

Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder. August 2017 Finans Danmark og Mensch. Et samfund rigere på muligheder Fælles interesser. Når finanssektoren går sammen i Finans Danmark,

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kompetenceudvikling og omstillingsprocesser i virksomheden!

Kompetenceudvikling og omstillingsprocesser i virksomheden! Kompetenceudvikling og omstillingsprocesser i virksomheden! Henning Sandal Fabrikschef Coloplast Thisted Medlem af DI og DA lokalbestyrelser Viborg Amt Formand for kompetencerådet for Viborg Amt Coloplast

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

strategiske mål

strategiske mål strategiske mål 2007-2010 INDLEDNING 1925 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Vi befinder os i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og konkurrencen om danskernes medie- og kultur-forbrug bliver

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere