Titel: løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen. Tema: Præstation og højintens træning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: 10-20-30 løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen. Tema: Præstation og højintens træning"

Transkript

1 løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen Udarbejdet af: Kasper Sørensen Christian Nørgaard Nielsen Aalborg Universitet Idræt 10. semester Vejleder: Ernst Albin Hansen Afleveret 30. maj

2 Titel: løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen Tema: Præstation og højintens træning Projektperiode: Projektgruppe: 1058 Deltagere: 2 Kasper Sørensen Christian Nørgaard Nielsen Vejleder: Ernst Albin Hansen Oplagstal: 4 Sideantal: 58 Afleveret den 30. maj 2012 Abstract The effect of an alteration from regular endurance to interval ( ) training on, maximum oxygen uptake (VO 2 max), running economy, blood variables ph, lactate, bicarbonate, and performance of runners was examined. Eighteen moderately trained runners (2 females and 16 males; VO 2 -max: 4353±222) (means±sd) were divided into a high intensity training ( ; 1 female and 12 males) and a control (CON; 2 females and 3 males) group. For an eight week intervention period the replaced two normal training sessions with training consisting of low, moderate and high speed running (>90 pct. of maximal speed) for 30, 20 and 10 s, respectively, in min intervals interspersed by 2 min of recovery, reducing training volume while CON continued the normal training. After the intervention period VO 2 max, blood variables, and performance (5000m) was not altered in compared to CON. The present study shows that interval training with short 10-s near maximal bouts maintain performance and VO 2 max despite a reduction in training volume. 2

3 Projektet blev afviklet i efteråret 2011 på Institut for Idræt på Københavns Universitet, under ledelse af professor Jens Bangsbo og ph.d.-studerende Thomas Gunnar Petursson Gunnarsson samt i Odder Atletik og Motion. Vi har ikke haft indflydelse på tilrettelæggelsen af designet i studiet, da vores deltagelse i projektet bestod i, at assistere ved tests i laboratoriet samt ved de lokale felttests. Formålet med konceptet var at undersøge hvilken betydning en ny træningsform havde på præstationen. I træningsperioden reduceres træningsmængden, mens intensiteten forøges. Forsøgsdeltagerne i studiet var alle moderat trænede løbere (kondital 52,5). Studiet har for os været spændende og udfordrende, men var aldrig blevet til noget uden hjælp fra følgende personer: Vi vil gerne takke forsøgsdeltagerne fra Odder Atletik & Motion samt alle kontrolløberne. Uden dem havde dette projekt ikke været muligt. Tak til vores vejleder Ernst Albin Hansen for god vejledning, interesse og god sparring gennem hele projektperioden. Tak til ph.d.-studerende Thomas Gunnar Petursson Gunnarsson og Lasse Gliemann Jensen fra Københavns Universitet for konstruktivt kritik under udarbejdelsen af projektet. 3

4 1. INDLEDNING STUDIER MED AEROB OG ANAEROB TRÆNING FAKTORERS BETYDNING FOR PRÆSTATIONSEVNEN PÅ 5000M GENERELT OM VO 2-MAX, LØBEØKONOMI OG BLODLAKTAT VED ET 5000M LØB TRÆNINGSEFFEKTERNE PROBLEMFORMULERING FORMÅL OG HYPOTESE FORMÅL HYPOTESER METODE FORSØGSDELTAGERNE PROJEKTDESIGN TRÆNINGSFREMMØDE TRÆNINGSPERIODEN PRÆSTATIONSTESTS MÅLINGER OG ANALYSER BEREGNINGER STATISTIK RESULTATER TRÆNINGSFREKVENSEN PRÆSTATIONSTESTS (5000M) SUB-MAKSIMALE LØBETESTS I LABORATORIUM SUB-MAKSIMALE LØBETESTS I LABORATORIUM - BLODPRØVER MAKSIMALE LØBETESTS I LABORATORIUM MAKSIMALE LØBETESTS I LABORATORIUM - BLODDATA KORRELATIONER DISKUSSION PRÆSTATIONSEVNEN FAKTORERNES BETYDNING FOR 5000M PRÆSTATIONSTESTEN MÅLINGER PÅ BLODVARIABLERNE METODEKRITIK SKADER TRÆNINGSDAGBØGER PERSPEKTIVERING KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG

5 1. Indledning De seneste 10 år er løb blevet den mest udbredte form for idrætsaktivitet for voksne danskere (over 16 år). I dag løber mere end 25 % af alle danskere regelmæssigt. Den store gruppe af løbere i Danmark udgør imidlertid ikke en homogen gruppe. Ifølge en ny undersøgelse omkring motionsløb i Danmark inddeles løberne i følgende typer (Forsberg et al. 2012): Traditionsløbere (20 %), som løber for fornøjelsens skyld og hvor løb er deres primære idrætsgren. Socialløbere (12 %), der løber for at være sammen med venner og skabe nye venskaber. Udfordringsløbere (16 %), som løber for at udfordre sig selv og deltager i motionsløb, fordi det er vigtigt for deres daglige træning. Selvorganiserede løbere (36 %), som ikke er medlem af en forening og løber primært på egen hånd. Sundhedsløbere (15 %), der løber for konditionens skyld, samt for at tabe sig eller holde vægten. Bemærkelsesværdigt er det, at 16 % af alle løbere i undersøgelsen ønsker at udfordre sig selv ved blandt andet at blive hurtigere på en given distance (Forsberg et al. 2012). Dette projekt tager afsæt i udfordringsløberne, som ønsker at forbedre eksisterende løbetider. Der er i løbeverden en udpræget konsensus om, at langtidspræstationen forbedres bedst gennem overvejende aerob træning. Studiet ønsker at afdække, om moderat trænede løbere kan forbedre deres løbepræstation på 5000m ved at udføre en kombination af aerob og anaerob træning i otte uger. 1.1 Studier med aerob og anaerob træning Gennem de senere år har en række studier fundet forbedringer på præstationsevnen, ved at kombinere aerob og anaerob træning (Esfarjani& Laursen, 2007; Bangsbo et al. 2009). 5

6 Studiet af Esfarjani & Laursen, (2007) havde til formål at undersøge to intervalformer på moderat trænede forsøgsdeltagere (kondital 51,5). Den ene interventionsgruppe (gruppe 1) udførte aerob højintensitetstræning samt udholdenhedstræning (2 8 gentagelser ved den hastighed som udløser den maksimale iltoptagelse (vvo 2 -max), hvilket løbes i 60 % af tiden til udmattelse. Desuden løbes 2 60 min. ved 75 % af vvo 2 -max). Den anden interventionsgruppe (gruppe 2) udførte en kombination af aerob udholdenhedstræning og anaerob træning ( s ved 130 % af vvo 2 -max samt 2 60 min. ved 75 % af vvo 2 -max). Begge grupper oplevede præstationsfremgang på 3000m løb og på den maksimale iltoptagelse (VO 2 -max). Størst fremgang havde gruppe 1, som forbedrede deres tid på et 3000m løb med 50 sekunder. I studiet af Bangsbo et al. (2009) forbedrede veltrænende løbere (kondital 63,0) deres 10000m løbepræstation, supra-maksimal test og 30 sekunder sprinttest tid. Studiet reducerede træningsmængde (25 %) og kombinerede aerob udholdenhedstræning (1-2 gange pr. uge under 75 % af maksimal hjertefrekvens), aerob højintens træning (4 4 min. ved % af maksimal hjertefrekvens én gang pr. uge, med en pause på 3 min.) og anaerob træning ( sek. ved 95 % maksimal hastighed to-tre gange pr. uge, med en pause på 3 min.) i seks til ni uger. Vores studie undersøger, hvordan en kombination af aerob og anaerob træning påvirker moderat trænede forsøgsdeltagere. Fokus er på den anaerobe træning, som for forsøgsdeltagerne vil være uvant. Det overordnede mål er at forbedre tiden på et 5000m løb, på trods af en nedgang i træningsvolumen. 1.2 Faktorers betydning for præstationsevnen på 5000m løb For at målrette træningen mod en forbedring af præstationsevnen, er det afgørende at belyse hvilke parametre, som har indflydelse på et 5000m løb, og i hvor høj grad disse er trænérbare. En række studier peger på, at en langdistanceløbers præstationsevne i høj grad kan bestemmes ud fra tre parametre: VO 2 -max Løbeøkonomi Blodlaktat 6

7 (Sjödin et al. 1982; Tanaka et al. 1986; Fay et al. 1989). 1.3 Generelt om VO 2 -max, løbeøkonomi og blodlaktat ved et 5000m løb VO 2 -max Flere studier har fundet en sammenhæng mellem en stigning af VO 2 -max og en forbedring af præstationen (Laursen et al. 2002; Esfarjani & Laursen, 2007). VO 2 -max er et produkt af både centrale og perifere faktorer og indgår i Fick s ligning: VO 2 -max(ml ilt/min) = Q max (ml blod/min) a-vo 2 diff (ml ilt per 100 ml blod) (McArdle et al. 2007) En ændring i minutvolumen (Q max ) eller i den arteriel-venøse difference (a-vo 2 diff) vil teoretisk betyde en stigning af VO 2 -max. Umiddelbart tyder det på, at Q max, er den begrænsende faktor for VO 2 -max. Perifere faktorer som øget kapillarisering, mitokondrie volumen og koncentrationen af oxidative enzymer vurderes at have større indflydelse på sub-maksimal udholdenhed, substratvalg, iltoptagelseskinetik samt laktatomsætning (McArdle et al. 2007). VO 2 -max angives som maksimal iltoptagelse pr. minut (ml ilt/min) og indregnes kropsmassen findes konditallet (ml ilt/kg/min). Dette er en god indikator for præstationsevnen i vægtbærende idrætsgrene. Hos eliteløbere er der fundet konditalsværdier på over 80, hvilket er mindst dobbelt så høje værdier som hos utrænede personer (Michalsik & Bangsbo, 2006). Det synes nødvendigt som minimum at have konditalsværdier omkring 70 for at præstere på internationalt eliteniveau (Sjödin& Svedenhag 1985) Løbeøkonomi En god løbeøkonomi er evnen til at bruge mindst mulig ilt ved en bestemt hastighed. Efter en træningsperiode kan der ved en forbedret løbeøkonomi observeres et lavere iltforbrug ved samme hastighed, eller en højere hastighed kan opretholdes over længere tid (Sauders et al. 2004). Studier på verdensklasseløbere fra Kenya og Eritrea viser, at netop en god løbeøkonomi er årsagen til deres succes på langdistanceløb som fx ved et 5000m løb 7

8 (Lucia et al. 2006). Der er mange faktorer, som kan have indflydelse på løbeøkonomien, herunder fysiologiske, biomekaniske, miljømæssige, antropometriske og træningsmæssige faktorer (Saunders et al. 2004). Efter træning kan forbedringer af løbeøkonomien skyldes større mitokondriel effektivitet, hvilket vil sige at mere ATP dannes pr. ét iltmolekyle (Russel et al. 2003), en reducering i ventilation og kardiovaskulært stress ved en given hastighed (Franch et al. 1998) samt en ændring i løbeteknik (Williams & Cavanagh 1987). Yderligere synes forbedringer i udnyttelsen af elastisk energi og muskelfiberrekrutteringen at bidrage til forbedringer af løbeøkonomien (Paavolainen et al & Saunders et al. 2004). Ligeledes tyder det på, at faktorer som muskel-senestivhed (Jones, 2002) og underbenets volumen (Lucia et al. 2006) er afgørende for løbeøkonomien Blodlaktat I træning ved lav til moderat intensitet kan den aerobe metabolisme imødekomme energikravene fra de aktive muskler. Lidt eller ingen blodlaktat akkumuleres ved denne intensitet, da laktatproduktionen er ækvivalent med laktatfjernelsen. Ved intenst arbejde forøges akkumuleringen af blodlaktat, som kan resultere i præstationsnedgang grundet dissociationen H + -ionen. En betydelig akkumulering af blodlaktat kan antyde, at der er sket en intramuskulær laktatophobning og dermed et fald i den intramuskulære ph-værdi, hvilket blandt andet kan medføre en forringelse af kontraktionshastigheden i musklen (McArdle et al 2007; Jones og Carter 2000). Kroppen har tre modtræk over for ændringer i ph-værdi: Kemiske buffere Pulmonære ventilation Nyrebufferen De kemiske buffere omfatter bikarbonat- fosfat- og protein-buffere. Ved forhøjede H + -koncentrationer aktiveres bufferne således, at de frie H + -ioner bindes til en stærk syre og danner en svag syre (H + + buffer H-buffer). Nedenfor er bikarbonat-bufferligningen præsenteret: 8

9 H + + HCO - 3 H 2 CO - 3 H 2 O + CO 2 Hvis vejrtrækningen øges, rykker ligningen mod højre, da en øget ventilering medfører en øget udvaskelse af CO 2, hvilket får ph til at stige, da H + og HCO - 3 danner H 2 CO - 3, som opløses til CO 2 og H 2 O. Den renale buffer besidder en mere langvarig virkningstid end de to andre buffere og har en vigtig rolle i at vedligeholde kroppens alkaline reserve gennem udskillelse af H + -ioner.(mcardle et al. 2007). Efter en træningsperiode kan der ved en given intensitet enten være sket 1) Et fald i laktatdannelsen i musklen eller 2) En hurtigere laktatfjernelse fra muskelinterstitiet til blodbanen (Bergmann et al. 1999; MacRae et al. 1992). Studierne har undersøgt de forandringer, der sker med laktat efter en træningsperiode, og tilskriver forbedringerne i én af de to førnævnte mekanismer. Når der arbejdes ved moderate intensiteter (under 60 % af VO 2- max), er det en mindre laktatdannelse, der er ansvarlig for ophobningen af laktat. Omvendt er laktatfjernelsen fra muskelinterstitiet mere afgørende ved mere intensivt arbejde (over 80 % af VO 2- max) (Bergmann et al. 1999; MacRae et al. 1992). En reduceret laktatproduktion kan muligvis tilskrives ændringer i perifere faktorer som typer af muskelfibre, kapillærtætheden og antallet af mitokondrier (Holloszy & Coyle, 1984). Hvis det oxidative potentiale øges, vil der ved den samme belastning kunne detekteres en nedsat laktatproduktion som resultat af en øget aerob energiomsætning (Ivy et al. 1980). 1.4 Træningseffekterne Følgende afsnit afdækker, hvordan konceptet kan have en effekt på førnævnte faktorer. Der bliver taget udgangspunkt i relevant litteratur, og løbende i afsnittet vurderes vores forventninger til de endelige resultater i projektet. Først defineres en række centrale begreber Definition af træningsbegreber Afsnittet definerer relevante begreber, som anvendes i projektet. Aerob udholdenhedstræning: Træning, som ligger i intervallet mellem % af maksimal pulsfrekvens. 9

10 Aerob højintensitetstræning: Træning, der ligger i intervallet % af maksimal pulsfrekvens. Anaerob træning: Træning, som ligger over 100 % af VO 2 -max (Iaia& Bangsbo, 2010) Træning af VO 2 -max Intensitet Det er dokumenteret, at utrænede personer kan opnå stigninger i VO 2 -max efter en periode med udholdenhedstræning (Milesis et al. 1976; Mohr 2007). Samtidig tyder det på, at trænede personer enten skal øge deres træningsvolumen og/eller træningsintensiteten for at forbedre VO 2 -max (Esfarjani & Laursen, 2007; Laursen et al. 2002; Weston et al. 1997). Et træningsstudie på veltrænede løbere har imidlertid ikke fundet forbedringer af VO 2 -max ved intensiteter ved eller over 90 % af vvo 2 - max (Billat et al. 1999). Grunden til, at førnævnte studie ikke fandt forbedringer af VO 2 -max, kunne tilskrives forsøgsdeltagernes gode træningstilstand (Wenger & Bell 1986). Det er uklart, hvor meget der skal trænes ved vvo 2 -max for at opnå en forbedring af VO 2 -max. Hill & Rowell, (1997) indikerede, at intervaller af længere varighed end 60 % af tiden til udmattelse bør benyttes, hvis målet var at opnå VO 2 - max i det enkelte interval. Studiet af Billat, (2001) fandt, at kortere intervaller af 30 sekunders varighed kunne forbedre VO 2 -max, hvis aktive pauser blev benyttet mellem de enkelte intervaller. Der er ikke konsensus i litteraturen om, hvordan anaerob træning påvirker VO 2 -max. MacDougall et al. (1998) fandt en fremgang i VO 2 -max på moderat trænede (kondital 51,0) efter sekunders all out cykelintervaller (2-4 min. pause) tre gange om ugen i syv uger. Modsat fandt Iaia et al. (2008) ingen forandringer af VO 2 -max på moderat trænede løbere (kondital 55,8) efter en periode med anaerob træning. 10

11 konceptet inkluderer træning med aktive pauser, samt perioder med hastigheder over vvo 2 -max. Det forventes ud fra intensiteten i vores studie, at forsøgsdeltagerne som minimum opretholder deres VO 2 -max eller opnår en stigning af VO 2 -max Mængde To træningsstudier på utrænede personer har vist, at VO 2 -max kunne forbedres ved at øge træningsmængden (Milesis et al. 1976; Gettman et al. 1976). I et træningsstudie af Gettman et al. (1976) deltog utrænede forsøgsdeltagere i 20 uger. Studiet rapporterede om en større stigning af VO 2 -max hos personer med en ugentlig træningsmængde på fem dage á 30 min. sammenlignet med personer med et ugentligt træningspas på 30 min. Intensiteten ved alle træningspas var 85 %- 90 % af maksimal pulsfrekvens. Ligeledes fandt Milesis et al. (1976) en korrelation mellem en øget træningsmængde pr. træningspas og stigninger i VO 2 -max hos 59 utrænede forsøgsdeltagere. Andre studier har fundet en forbedring af VO 2 -max efter længerevarende træningsperioder (Tanaka et al. 1986; Sjödin et al. 1982). Tanaka et al. (1986) fandt forbedringer af VO 2 -max efter 16 ugers træning på trænede mellemdistanceløbere. Forsøgsdeltagernes normale træningsfrekvens var fem til seks træningspas pr. uge, og udover dette blev der tilføjet mindst to ugentlige træningspas ved høj intensitet på minutter. Det interessante ved Tanaka et al. (1986) var, at man målte VO 2 - max efter otte uger og ikke fandt forbedringer. Det kan imidlertid ikke konkluderes, om træning ved høj intensitet kan forbedre VO 2 -max hos løbere, da studiet tillod forsøgsdeltagerne at fortsætte deres normale træning under interventionsperioden. Samtidig kan det ikke udelukkes, at forbedringen i VO 2 -max kan tilskrives mere intensive træningsformer eller en stigning i træningsvolumen under interventionsperioden. Sjödin et al. (1982) fandt ligeledes en forbedring af VO 2 -max efter 14 uges træning med ét ugentligt ekstra træningspas af 20 minutters varighed med høj intensitet hos veltrænede personer. I studiet blev træningsdagbøgerne indsamlet for forsøgsdeltagerne i 18 uger før en interventionsperiode samt under de 14 ugers trænings- 11

12 intervention. Den normale træning kunne hermed standardiseres gennem samtlige 32 uger. Forsøgsdeltagerne udførte ikke træning ved høje intensiteter før interventionsperioden, og dermed kunne ændringer i VO 2 -max sandsynligvis tilskrives enten implementeringen af ét ugentligt træningspas på 20 minutter ved høj intensitet eller en forøgelse af træningsmængden. Med udgangspunkt i træningsmængden forventer vi ikke en stigning af VO 2 - max, da træningsmængden i dette studie er designet til at blive reduceret. Ingen af førnævnte studier rapporterer om nedgang i VO 2 -max. Vi forventer derfor en vedligeholdelse af VO 2 -max Kombination af aerob og anaerob træning En række træningsstudier har undersøgt effekten af kombineret aerob og anaerob træning på VO 2 -max. Tabata et al. (1996) fandt fremgang af VO 2 -max på moderat trænede forsøgsdeltagere (kondital 48). Studiet undersøgte effekterne af cykelintervaller (170 % af VO 2 -max til udmattelse 7-9 gentagelser i fire uger) kombineret med ét ugentligt træningspas (30 min. ved 70 % af VO 2 -max). Studiet af Bangsbo et al. (2009) fandt ingen forbedringer af VO 2 max efter en periode med kombineret aerob og anaerob træning i seks til ni uger. Med udgangspunkt i studierne med kombineret aerob og anaerob træning kan vi forvente en vedligeholdelse af VO 2 -max eller en stigning. På baggrund af overstående afsnit (1.4.1 Træning af VO 2 -max) forventes VO 2 - max som minimum at være uændret. Hvorvidt der kan forventes en stigning af VO 2 - max er mere uklart. Vores træningsperiode forløber over otte uger, hvilket kan være for kort til at spore en stigning af VO 2 -max. Modsat er intensiteten i studiet høj, hvilket kan medføre en stigning af VO 2 -max, jf. tabel 1. 12

13 VO 2 -max Træningstype Forventninger Intensitet Vedligeholde eller forbedre Mængde Vedligeholde Kombineret aerob og anaerob træning Vedligeholde eller forbedre Samlet forventning Vedligeholde eller forbedre Tabel 1: Illustrerer vores forventninger til, hvordan VO 2 -max vil blive påvirket af konceptet ud fra intensitet, mængde og kombineret aerob og anaerob træning Træning af løbeøkonomi Intensitet Løbeøkonomien kan forbedres ved forskellige intensiteter (Daniels & Daniels, 1992; Franch et al. 1998; Beneke & Hütler, 2005). Der er imidlertid ikke konsensus om, hvilken intensitet der mest effektivt forbedrer løbeøkonomien. Svedenhag & Sjödin, (1984) og Daniels & Daniels, (1992) fandt, at mellemdistance løbere havde en bedre løbeøkonomi ved høje intensiteter sammenlignet med langdistanceløbere. Det forholdte sig omvendt, når sammenligningen blev gjort ved moderate intensiteter. Beneke & Hütler, (2005) viste, at moderat trænede løbere kun forbedrede deres løbeøkonomi ved de hastigheder, som de løb ved under træningen. I studiet af Franch et al. (1998) forbedrede moderat trænede deres løbeøkonomi ved ~14 km/t, ved at træne 17 pas ved ~15-16 km/t i seks uger. Samme træningsstimuli forbedrede ikke løbeøkonomien ved højere hastigheder. Studier på veltrænede løbere har fundet, at løbeøkonomien kunne forbedres ved en række forskellige hastigheder. Billat et al. (1999) forbedrede løbeøkonomien ved 14 km/t efter en fire ugers træningsintervention. Træningen inkluderede deres normale træning (4 træningspas pr. uge) samt to træningspas ved høje intensiteter hos eliteløbere (kondital 71). Endvidere fandt flere studier forbedringer i hastigheden, hvorved VO 2 -max udløses uden at finde forbedringer i VO 2 -max, hvilket kan skyldes en forbedret løbeøkonomi (Billat et al. 1999). Vi forventer ud fra ovenstående afsnit at observere en forbedring af løbeøkonomien, grundet en høj intensitet i studiet. 13

14 Mængde Flere studier har fundet en sammenhæng mellem løbeøkonomien på distancer fra 3000m til maraton og den ugentlige træningsmængde på let- til veltrænede løbere (Sjödin & Svedenhag 1985; Hagan et al. 1987). Hagan et al. (1987) fandt en sammenhæng mellem maratonpræstationen og gennemsnitlige antal km. pr. uge (sidste 12 uger før et maraton) på kvindelige løbere. Dolgener et al. (1994) undersøgte effekten af en nedgang af træningsmængden på to grupper let trænede universitetsstuderende. Der var en forskel på 20 % mellem den totale træningsmængde i grupperne, men ingen signifikant forskelle blev observeret på en maratonpræstation. I studiet af Scrimgeour et al. (1986) fandt de en korrelation mellem den ugentlige træningsmængde og løbeøkonomien hos konkurrenceløbere. Løbere med en ugentlig træningsmængde over 100 km. pr. uge havde i modsætning til løbere med en træningsmængde under 100 km. pr. uge en bedre løbeøkonomi. Vi forventer ud fra designet af vores studie at træningsmængden ikke forbedrer løbeøkonomi hos forsøgsdeltagerne. Ingen af studierne fandt en nedgang af løbeøkonomien, derfor forventes en vedligeholdelse af løbeøkonomien Kombination af aerob og anaerob træning Studiet af Paavolainen et al. (1999) fandt en forbedring af løbeøkonomien ved ~13 km/t og ~15 km/t ved at implementere styrketræning til forsøgsdeltagernes normale aerob udholdenhedstræning. I studiet af Bangsbo et al. (2009) blev løbeøkonomien forbedret ved ~12 km/t, efter en periode med kombineret aerob og anaerob træning. Studiet fandt ingen forbedringer ved hastigheder over 12 km/t. Det kan tyde på, at forbedringer af løbeøkonomien kan være afhængigt af et anaerob stimuli. Vi forventer en forbedret løbeøkonomi på baggrund af et øget anaerobt stimuli i træningsperioden. Med udgangspunkt i ovenstående afsnit (1.4.2 Træning af løbeøkonomi) forventes en forbedring af løbeøkonomien i vores studie. De studier som kombinerer aerob og anaerob træning og observerer på løbeøkonomien finder alle forbedringer. 14

15 Samtidig har designet i vores studie fokus på anaerob træning og vi forventer derfor en forbedring af løbeøkonomien, jf. tabel 2. Løbeøkonomi Træningstype Forventninger Intensitet Forbedre Mængde Vedligeholde Kombineret aerob og anaerob træning Forbedre Samlet forventning Forbedre Tabel 2: Illustrerer vores forventninger til, hvordan løbeøkonomien vil blive påvirket af konceptet ud fra intensitet, mængde og kombineret aerob og anaerob træning Træning af blodlaktat Intensitet Flere studier har fundet en sammenhæng mellem laktatophobningen ved en given hastighed og præstationen på længere distancer hos let og veltrænede løbere (Poole & Gaeser, 1985; Sjödin & Svedenhag, 1985; Londeree, 1997). Det er påvist, at 400/800m løbere har samme niveau af laktatophobning som maratonløbere ved samme intensitet. Det kan derfor tyde på, at træning ved høje intensiteter kan forbedre laktatophobningen (Svedenhag & Sjödin, 1984). Endvidere kan en reduceret laktatophobning tilskrives et forbedret oxidativt potentiale i type II muskelfibrene efter en periode med intensiv træning (Franch et al. 1998). En række studier har påvist, at effekten af træning mellem 50 og 105 % af VO 2- max kan være medvirkende til en reducering af laktatophobningen hos let trænede forsøgsdeltagere, hvilket kan forbedre udholdenheden (Poole & Gaeser, 1985; Londeree, 1997). Intensiteten ved de 10 sekunders sprint i vores studie er høj. Førnævnte studier med lignende intensiteter har fundet en forbedret laktatprofil, derfor er vores forventning en forbedret laktatprofil efter træningsperioden. 15

16 Mængde Studiet af MacRae et al. (1992) undersøgte utrænede forsøgsdeltagere over en periode på ni uger med øget træningsmængde og fandt en forbedret laktatfjernelse ved relative hastigheder målt ud fra VO 2 -max. I studiet af Poole & Gaeser, (1985) undersøgte effekten af laktatophobning på tre forskellige intensiteter på moderat trænede grupper. Alle grupper trænede tre gange om ugen i otte uger. Gruppe 1 trænede i 55 min. ved 50 % af VO 2 -max, gruppe 2 trænede i 35 min. ved 70 % af VO 2 -max, mens gruppe 3 trænede intervaller (10 2 min.) ved 105 % af VO 2 -max (2 min. pause mellem intervallerne). Studiet konkluderede, at gruppe 1 og 3 opnåede de største forbedringer af laktatprofilen. På baggrund af træningsmængden i vores studie forventer vi ikke en forskel i laktatkoncentrationerne ved sub-maksimale og maksimale hastigheder. Da ingen af førnævnte studier fandt en dårligere laktatprofil, er vores forventning en vedligeholdelse af blodlaktatprofilen Kombination af aerob og anaerob træning Studiet af Esfarjani & Laursen, (2007) undersøgte effekten af kombineret aerob og anaerob træning i to grupper. Gruppen med kombineret aerob højintensitetstræning og anaerob træning, opnåede en forbedring af den hastighed, hvormed laktatkoncentrationen akkumulerede. Gruppen, der trænede anaerob i form af 30 sekunders intervaller samt aerob udholdenhedstræning, havde ingen forbedret laktatkoncentration. Endvidere fandt studiet af Bangsbo et al. (2009), at der efter en periode med kombineret aerob og anaerob træning ikke var sket forbedringer af laktatkoncentrationerne under en udmattelsestest på løbebånd. Med udgangspunkt i ovenstående afsnit forventer vi en vedligeholdelse af laktatkoncentrationerne ved sub-maksimale og maksimale hastigheder, da ingen af studierne som kombinerer aerob udholdenhedstræning og anaerob træning finder forbedringer af blodlaktatprofilen. 16

17 Vi forventer ud fra afsnittet (1.4.3 Træning af blodlaktat), at forsøgsdeltagerne som minimum vedligeholder blodlaktatprofilen ved sub-maksimale og maksimale hastigheder, jf. tabel 3. Blodlaktat Træningstype Forventninger Intensitet Forbedre Mængde Vedligeholde eller forbedre Kombineret aerob og anaerob træning Vedligeholde Samlet forventning Vedligeholde eller forbedre Tabel 3: Illustrerer vores forventninger til, hvordan laktatprofilen vil blive påvirket af konceptet ud fra intensitet, mængde og kombineret aerob og anaerob træning. 1.5 Problemformulering Hvorvidt konceptet har en effekt på moderat trænede løbere ved vi ikke. Derfor vil projektet undersøge, hvordan forsøgsdeltagerne responderer på konceptet sammenlignet med en kontrolgruppe. Dette leder hen til vores problemformulering: Hvilke træningsrelaterede forbedringer oplever en gruppe, som træner efter konceptet sammenlignet med en kontrolgruppe, der vedligeholder deres træning? 2. Formål og hypotese På baggrund af ovenstående afsnit opstilles formål og hypoteser. 2.1 Formål Formålet med træningsstudiet var at belyse effekterne af konceptet, sammenlignet med sædvanlig løbetræning for moderat trænede langdistanceløbere. Vi undersøgte det fysiologiske respons ved at analysere på iltoptagelsen og blodvariablerne for at belyse årsagerne bag eventuelle forbedringer på præstationsevnen på et 5000m løb. 17

18 2.2 Hypoteser På baggrund af litteraturen har vi opstillet følgende hypoteser omkring vores forventninger til præstationsevnen og det fysiologiske respons efter en træningsperiode. Vi forventer at se: Kortere tid på et 5000m løb for intervalgruppen (IG) sammenlignet med kontrolgruppen (KG). Vedligeholdelse eller forbedring af VO 2 -max for IG sammenlignet med KG. Forbedring af løbeøkonomien i IG sammenlignet med KG. Vedligeholdelse eller forbedring af blodlaktatkoncentrationerne ved submaksimalt og maksimalt arbejde i IG sammenlignet med KG. 3. Metode Metodeafsnittet afdækker detaljer vedrørende forsøgsdeltagerne, projektdesign, træningsfremmøde, træningsperioden, præstationstests, målinger og analyser, beregninger samt statistik. 3.1 Forsøgsdeltagerne Rekruttering Rekrutteringen af forsøgsdeltagerne foregik via mails til løbeklubber og personlige kontakter. I den forbindelse blev der skabt kontakt med Odder Atletik og Motion, der stillede med 17 løbere til projektet. Endvidere blev fire personer fra København og Aarhus inkluderet gennem personlige kontakter fra forskerholdet Profil Forsøget inkluderede 21 moderat trænede løbere, henholdsvis 17 mænd og fire kvinder (kondital 52,5). Forsøgsdeltagerne blev inddelt i to grupper efter eget valg. KG (n=4) forsatte deres normale træning, mens IG (n=17) gennemførte en otte ugers 18

19 træningsperiode med et skifte i træningsformen Frafald Der var et frafald på fire løbere i IG, hvilket for tre af deltagernes vedkommende var relateret til skader. Desuden ønskede én af forsøgsdeltagerne i IG ikke at deltage i konceptet og blev i stedet placeret i KG, således der i alt var fem personer i KG og 13 personer i IG. Alle forsøgsdeltagerne i IG var fra Odder Atletik og Motion. Begge gruppers samlede karakteristika illustreres i tabel 4. Forsøgsdeltagernes data IG KG N 13 5 Alder (år) 45,6±1,6* 33,8±5,1 Vægt (kg) 82,2±2,6 74,5±3,9 Højde (cm) 181,8±1,9 179,0±4,8 5 km tid (min:sek) 21:23±00:48 22:08±01:43 VO 2 -max(ml ilt/min) 4270± ±484 Kondital (ml/kg/min) 52,1±1,7 52,4±4,0 Tabel 4: Viser IG og KG samlede karakteristika. De tre løbere som udgår grundet skader, indgår ikke i tabellen. * angiver en signifikant forskel (p<0.05) Formalia Forud for projektets start blev den enkelte forsøgsdeltager mundtligt og skriftligt gjort bekendt med studiets omfang. Dette inkluderede tidsramme, testprotokol, laboratorieprøver, samt hvilke konsekvenser en eventuel deltagelse ville/kunne have for den enkelte forsøgsdeltager. Forsøget var godkendt af den Videnskabs Etiske Komité for København og Frederiksberg kommuner og udført efter retningslinjer i Helsinki II-deklarationen (www.cvk.sum.dk) Alle forsøgsdeltager underskrev en samtykkeerklæring omhandlende disse forhold. 3.2 Projektdesign Interventionsperioden forløb over ca. 13 uger, og indeholdte 1) En 4 ugers tilvænningsperiode og 2) En otte ugers træningsperiode. Ved træningsperiodens start samt efter træningsperioden blev der gennemført felttests og laboratorietests (se præstationstests), jf. figur 1. 19

20 Figur 1: Illustrerer interventionsperiodens forløb. X-aksen angiver tiden, mens pilene angiver henholdsvis infoformationsmødet, PRE-testen og POST-testen. Forsøgsdeltagerne fører træningsdagbøger under tilvænningsperioden og træningsperioden Tilvænningsperioden Projektet startede med et informationsmøde, hvor effekten af højintens træning blev præsenteret. Til mødet var alle interesserede løbere fra Odder Atletik og Motion. Umiddelbart efter informationsmødet begyndte tilvænningsperioden på fire uger, hvor løberne fulgte deres normale træning. Perioden blev brugt til 1) at kortlægge forsøgsdeltagernes normale træning, 2) at sikre at forsøgsdeltagerne havde minimum en måneds kontinuerlig træningserfaring, og 3) at alle forsøgsdeltagere blev tilvænnet en all-out præstation på en 5000m distance Tests Efter tilvænningsperioden blev forsøgsdeltagerne testet. Præstationstestene (5000m) foregik lokalt, mens laboratorietestene (sub-maksimale og maksimale løbetests) fandt sted på August Krogh Instituttet på Københavns Universitet (se afsnittet laboratorietests ). Samme procedure blev benyttet ved PRE- og POST-testene Træningsperioden Efter PRE-testene startede træningsperioden på otte uger. IG trænede efter konceptet, mens KG fortsatte deres normale træning. Lokale instruktører fra Odder Atletik og Motion, der havde modtaget instruktion fra forskerholdet, stod for gennemførelsen af træningen i IG. 20

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet.

10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. 10-20-30 løb - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. I SAMARBEJDE MED Indhold BAGGRUND bag om 10-20-30 løb.... 3 HVORDAN løbes 10-20-30?...

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

10-20-30 Et studie i højintens træning

10-20-30 Et studie i højintens træning 10-20-30 Et studie i højintens træning Kasper Sørensen & Christian N Nielsen Aalborg Universitet Idræt, 9. semester 2011 1 Titel: 10-20-30 - Et studie i højintens træning Tema: Præstation og formidling

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

DTriF-Træningslejr Træningslejr

DTriF-Træningslejr Træningslejr DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 [Skriv tekst] INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 TRE FAKTORER DER AFGØR DIN LØBEHASTIGHED

Læs mere

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning forøg forøg -Træthed i fodbold -Gentaget sprint (høj intens arbejdsevne) -Betydning af aerob form & aerob træning Slide 1 Ph.d stud. Peter M. Christensen Institut for Idræt & Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen

Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Om programmet: Dette program er primært rettet imod at få forbrændt nogle kalorier, og er ikke direkte rettet imod forbedring af løbetiden på

Læs mere

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013 Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold Silkeborg Seminarium Maj 2013 Hvad er Fysisk træning?? Hvad er fysisk træning Kondition Aerobt Anaerobt Styrketræning Styrketræning I hal Motorik/ Koordination

Læs mere

Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen?

Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen? Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen? Af Bjarte Vik. Vi inddeler træningsåret i perioder og søger i hver periode at påvirke bestemte fysiske kvaliteter. Et hovedtema inden for træningslæren

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Let intensitet/restitutions træning:

Let intensitet/restitutions træning: N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Bilag: Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde Gruppe 523, Sports Science AAU, 5.

Bilag: Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde Gruppe 523, Sports Science AAU, 5. Indholdsfortegnelse Bilag 3: Forsøgsperson 1... 3 3.1: VO 2 max test:... 3 3.2: R-værdien:... 5 3.3: Puls og iltoptagelse under 3 min. test:... 6 3.4: Spørgeskemabesvarelse før pretest:... 7 3.5: Spørgeskemabesvarelse

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Som den eneste forretning / testcenter i Danmark er det nu muligt at kombinere løbeøkonomi - og løbedynamikmålinger ved køb af løbesko. Vi har designet en ultimativ

Læs mere

Eksamens opgave i Træningslære for Lars Lindstrøm

Eksamens opgave i Træningslære for Lars Lindstrøm Eksamens opgave i Træningslære for Lars Lindstrøm Definition af opgaven...1 Spørgsmål 1:...2 Definition af idrætten og udøverens baggrund...2 Aerobe arbejdskrav for eliteorienteringsløbere...2 Spørgsmål

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning B-LICENS MORTEN RASMUSSEN Master studerende i Fitness & Træning Skamby og Søndersø Cykelklub Morten Rasmussen B-licens 2. semester Master studerende i Fitness & Træning SDU Stor interesse for konditionstræning

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling Watt i træning og konkurrence Troels Panduro Panduro Cycling Dette får du med 1. Værktøjer til at forbedre din performance, bl.a. identificering af svagheder og styrker 2. Indsigt i, og forståelse af,

Læs mere

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING Hvilke præstations- og konkurrencemål har jeg? Hvor megen tid kan/vil jeg afsætte til træning/konkurrence? Er der rimelige proportioner mellem opstillede mål og træningstid?

Læs mere

OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d)

OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d) OPTIMERING

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

Powerfull Running. Program:

Powerfull Running. Program: Powerfull Running Program: Dato: Mødested kl. 18:00 15. aug Dagnæs stadion 22. aug Caroline Lunden v/kunstmuseet. 29. aug Husodde Strand v/campingpladsen 5. sept Bygholm sø. v/campingpladsen Lovbyvej 19.

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km Træningsprogram af Henrik Jørgensen begyndere Berlingske Tidende [ begyndere] For at kunne gennemføre grundprogrammet og samtidig bevare glæden ved at motionere,

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen

Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen Der er i programmet indlagt 3 dages træning om ugen. Vi anbefaler at du mindst har én fridag imellem hvert træningspas. De tre træningsdage

Læs mere

Sådan forbedrer du din cykeltræning

Sådan forbedrer du din cykeltræning Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning af efterskoleelever

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning af efterskoleelever Et tilbud om fysisk testning og vejledning af efterskoleelever Ét efterskoleår svare til syv træningsår! Dette er et tilbud om fysisk testning og vejledning af efterskoleelever på jeres skole Vi tilbyder

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned VINTERTRÆNINGSOPLÆG Progressionsoversigt antal timer pr. måned Måned U17 U19 U23 November 20-25 30-35 40-55 December 26-32 38-44 50-68 Januar 36-42 48-54 60-78 Februar 45-50 55-60 65-80 Marts 56-64 72-78

Læs mere

Kolding Triathlon Klub

Kolding Triathlon Klub Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding. Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

VM Halvmaraton program 1

VM Halvmaraton program 1 VM Halvmaraton program 1 Et program til begynderen eller den let trænede førstegangsløber, der i udgangspunktet kan løbe ca. 20 min. eventuelt med gå-pauser undervejs. Programmet er til dig, der til en

Læs mere

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering TIMI ASIMI EVALUERING Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering Efter 6 uger har de unge TIMI ASIMI deltagere taget store fremskridt både personligt som fysisk. TIMI ASIMI er nu snart halvejs

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Kapitel 2. Periodisering og progression

Kapitel 2. Periodisering og progression Kapitel 2 Hvad og hvordan man skal træne for at få et optimalt udbytte af sin styrketræning, afhænger først og fremmest af træningserfaring og træningsniveau. Der skal også tages stilling til, hvad man

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

Hvorfor styrketræning?

Hvorfor styrketræning? Hvorfor styrketræning? I dag ville man nok sige, at alle idrætsgrene, ja alle mennesker, burde lave en eller anden form for styrketræning. Kapitel 1 Jeg bliver motiveret af at vide hvorfor jeg netop træner,

Læs mere

BAM træningsmetoder Kort og Godt

BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg

Læs mere

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Dagsorden Styrketræning for præstationsoptimering Styrketræning hvordan.? Hvordan skal træningen planlægges så man topper til de vigtigste konkurrencer

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer Det basale Efteråret og vinteren kan være hård. Mørke morgener, mørke aftener og kulde som oftest medfører høj risiko for at blive syg og få skader. Home training også kendt som turbo træning eller indendørscykling,

Læs mere

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009 Sæsonstart 2009 Velkommen til alle nye løbere Introduktion til Viby løbeklub Løbetur for 5 og 10 km holdet Introduktion til nybegyndere Opvarmning Gangtest Dagens program Lidt om Viby Løbeklub Præsentation

Læs mere

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning og træning af klubber

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning og træning af klubber Et tilbud om fysisk testning og vejledning og træning af klubber Optimering af atleternes fysiske kompetencer Dette er et tilbud om fysisk testning, vejledning og træning af atleter fra alle idrætsgrene

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

26-10-2011. MARATHONFOREDRAG, 25-10-11 Hammel GF

26-10-2011. MARATHONFOREDRAG, 25-10-11 Hammel GF MARATHONFOREDRAG, 25-10-11 Hammel GF 1 Den hemmelige løber 2 Kenneth Munk, 24. april 2010: Dansk Rekord på 100 km: 6.57.35 t, 4.11/K Kenneth Munk, 24. april 2010: Dansk rekord på 100 K: 6.57.35 t, 4.11/K.

Læs mere

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER).

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). - Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). Teori Aerob fitness er evnen til at arbejde kontinuerligt

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt

Læs mere

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne???

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne??? Introduktion til styrketræning Hvorfor styrketræne??? Styrketræning øger maksimal muskelkraft ved både langsomme og hurtige bevægelseshastigheder Schmidtbleicher & Buehrle 1987, Aagaard et al. 1994 øger

Læs mere

Unge piger har kondi som 50-årige

Unge piger har kondi som 50-årige Begge de følgende artikler er fra Politiken d. 10.05.2003. Skrevet af Mette Noppenau. Unge piger har kondi som 50-årige En undersøgelse i Ribe Amt får nu alarmklokkerne til at ringe i landets førende idræts-

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt

Læs mere

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder Kaptajnkursus Fredericia 15. 16. maj 2009 Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering

Læs mere

MELLEMDISTANCE. Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk!

MELLEMDISTANCE. Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk! din 4., 5., 6. eller 7. klasse på! REGLER Et distanceløb på max 2000 m. Samlet start. Registrer tid for hver elev (ca. tider er fint). I den samlede resultatoversigt vil tiderne ikke tælle med som tider,

Læs mere

Klubbesøg Oksbøl Cykel Team

Klubbesøg Oksbøl Cykel Team Klubbesøg Oksbøl Cykel Team Tak for indbydelsen Torben Henriksen Underviser Udvikling af kurser Klubbesøg Kaptajn Træner 1 Træner 2 DIF Diplomtræner Formand Træner Klubbesøg Oksbøl Cykel Team PROGRAM Kaptajnrollen

Læs mere

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg.

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Den Digitale Skole - Testingsport Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Testingsport.dk Brian Bo Madsen & Leon Thore G. Henriksen. Uddannet skolelærere Silkeborg Seminarium Idrætslærere I

Læs mere

Træning på Concept 2 Indoor Rower

Træning på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde

Læs mere

Svømmeprojekt. Physical Performance in Young Competitive Swimmers

Svømmeprojekt. Physical Performance in Young Competitive Swimmers Physical Performance in Young Competitive Swimmers University College Lillebælt Tina Junge Lektor ved UCL, Ph.d. stud SDU Hans Knudsen Lektor ved UCL Svømmeprojekt Projekt ansvarlige: Tina Junge og Hans

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere