Handleplan for afhjælpning af hjemløshed

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Handleplan for afhjælpning af hjemløshed Dato: 8. maj 2015 Af: Simon Hurni Jensen og Lars Nielsen J. nr Ø00 1

2 Baggrund Regeringen udsendte i oktober 2009 sin hjemløsestrategi og fulgte i september 2013 op med Alle skal med målsætninger for de mest udsatte frem mod Regeringens hjemløsestrategi indebærer grundlæggende, at den hjemløse først tilbydes bolig ( housing first ), og at den socialfaglige indsats tager udgangspunkt heri. Denne handleplan udspringer af Regeringens hjemløsestrategi og indeholder Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til, hvordan hjemløsestrategien kan implementeres i Gladsaxe Kommune. I handleplanen gennemgås først de overordnede punkter i Regeringens hjemløsestrategi. Derefter beskrives de økonomiske udfordringer, som er forbundet med hjemløse i Gladsaxe kommune. Herefter beskrives housing first og de pædagogiske metoder, som har vist sig at være effektive til at hjælpe borgere ud af hjemløshed. Endelig indeholder handleplanen forslag til, hvordan der kan skaffes flere boliger til hjemløse, som er den afgørende forudsætning for at kunne arbejde med housing first i forbindelse med løsningen af hjemløseproblemer. Indhold 1. Indledning. Hvorfor en handleplan Definition af hjemløse Hjemløse i Gladsaxe Økonomiske udfordringer ved hjemløses ophold på herberg og krisecentre Afhjælpning af hjemløshed i Gladsaxe Socialfaglige metoder og indsatser Housing First ACT Assertive Community Treatment ICM Intensive Case Management CTI Critical Time Intervention Gældsrådgivning Muligheder for at påvirke boligmassen for hjemløse... 9 J. nr Ø00 2

3 1. Indledning. Hvorfor en handleplan. Regeringen har i sit program Alle skal med fra 2013 fremlagt en række 2020 mål for udsatte borgere, herunder hjemløse, i Danmark. Regeringens målsætning er, at antallet af hjemløse skal nedbringes med 25%, hvilket svarer til et niveau på højst personer på landsplan. Endvidere skal andelen af borgere, der vender tilbage til et forsorgshjem inden for første år efter udskrivning til egen bolig, maksimalt udgøre 20 %. Andelen var i % 1. Med afsæt i erfaringerne fra et puljefinansieret program fra , som efterfølgende blev til Regeringens hjemløsestrategi, argumenterer regeringen for, at det er muligt at opnå 2020 målene. I udviklingsprojektet som førte til regeringens Hjemløsestrategien deltog 8 kommuner. Der blev opstillet 4 målsætninger som hjemløsestrategien samlet set skulle bidrage til at nå 2 : Ingen borgere skal leve et liv på gaden. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller loven om almene boliger. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end tre måneder for mennesker, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen 3. I arbejdet med at afhjælpe hjemløshed i Gladsaxe Kommune foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen (SSF), at Gladsaxe Kommune tager udgangspunkt i disse mål. Handleplanen for at afhjælpe hjemløshed vil bidrage til at opfylde kommunestrategiens målsætninger inden for områderne Unge i uddannelse og job og Bydele i social balance. Handleplanen har fokus på dels at stabilisere situationen for de mest udfordrede unge og voksne og dels at styrke deres livsmuligheder, livsduelighed og mestring af eget liv Definition af hjemløse Der er i Danmark, både i forskningskredse og hos offentlige myndigheder, udbredt konsensus om at bruge nedenstående definition for at beskrive hjemløshed. Definitionen bygger på FEANTSAs 4 internationale anerkendte definition, men er tilpasset til en dansk kontekst: Som hjemløs regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige bo-alternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløs regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. I forlængelse af denne definition beskrives der 8 situationer, der gør sig gældende: 1 Regeringen 2013: Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte s Rambøll & SFI Det Nationale Forskningscenter For Velfærd 2013: Hjemløsestrategien Afsluttende rapport. s. 2 3 Dette forudsættes også i Køreplan for god løsladelse. Der er Gladsaxe kommunes samarbejdsaftale med Kriminalforsorgen om at sikre en god løsladelse for borgere der løslades. 4 FEANTSA = Fédération Européennne d Associations Nationales Travaillant avec les Sans-Abri. Organisation finansieret af EU, der har bl.a. har til opgave at monitorere hjemløse i Europa. Til brug for dette har FEANTSA udarbejdet hjemløse definitionen ETHOS (The Eurpean Typology of Homelessness and Housing Exclusion). J. nr Ø00 3

4 1. Personer, der mangler tag over hovedet den kommende nat. 2. Personer, der overnatter på natvarmestuer/ værested med nødovernatning. 3. Personer, der overnatter på et akut/midlertidigt botilbud som fx herberger eller forsorgshjem. 4. Personer, der opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed. 5. Personer, der bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner /bekendte eller familie. 6. Personer, der bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt. 7. Personer under kriminalforsorgen, der står for at skulle løslades inden for en måned uden, at der er iværksat en boligløsning. 8. Personer indlagt på hospital eller behandlingshjem, der står for at skulle udskrives inden for en måned uden at der er iværksat en boligløsning. I Danmark anvender man i tilknytning til ovennævnte definition også begrebet funktionelt hjemløse. I servicelovens 110 hedder det [ ] personer med særlig sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Hermed understreges det, at der findes personer, der er i besiddelse af en bolig, men som ikke kan benytte den, af forskellige årsager. Det bør i øvrigt nævnes, at der i en dansk kontekst ofte skelnes mellem hjemløshed og boligløshed, hvor boligløshed beskriver personer, der midlertidigt er uden passende bolig, og hjemløshed beskriver personer, hvor den manglende bolig er et af flere aspekter blandt mere omfattende og varige sociale problemer Hjemløse i Gladsaxe Antallet af hjemløse i Danmark opgøres hver andet år (i uge 6) af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Seneste færdige opgørelse er fra Landets kommuner, herunder Gladsaxe, har i den forbindelse indleveret data om de hjemløse, som kommunen var bekendt med i uge 6 i Det fremgår af nedenstående tabel 1, at antallet af opgjorte hjemløse er steget i perioden Det skal dog understreges, at tallene er forbundet med betydelig usikkerhed, samtidig med at opgørelsen er udtryk for de kendte hjemløse. Større opmærksomhed omkring hjemløshedsproblematikken må derfor forventes at føre til en stigning i antallet. Endelig er tallet for 2015 endnu ikke valideret af SFI. Tabel 1. Antal hjemløse i Gladsaxe Kommune 6. År Antal hjemløse * *) tallet kan ændre sig, da dette tal dækker over indberettede unikke borgere. Der kan være hjemløse Gladsaxe borgere som kommunen ikke er bekendt med, og som bliver indberettet af andre myndigheder. Stigningen i antallet af hjemløse er primært sket i gruppen af unge under 25 år. I 2013 var der registreret 13 hjemløse under 25 år, i 2015 har kommunen registreret 25 unge. Det er endnu ikke muligt at afgøre årsagerne til denne stigning, men det kan dels være et udtryk for, at der i de seneste år er kommet større opmærksomhed på unge hjemløse (sofasurfere), samtidig kan kontanthjælpsreformen have haft betydning for stigningen. 5 Det forventes at SFI udsender en færdig opgørelse for 2015 i sommeren Tallene for 2009 og 2011 er fundet i: B. Boje-Kovacs, L. Benjaminsen & H. Hesselberg 2011: Hjemløshed i Danmark 2011, SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd, se side 57 Tallene for 2013 er fundet i: L. Benjaminsen & H. Hesselberg 2013: Hjemløshed i Danmark 2013, SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd, se side 67 J. nr Ø00 4

5 1.3. Økonomiske udfordringer ved hjemløses ophold på herberg og krisecentre Hjemløse er ofte henvist til at tage midlertidigt ophold på herberg og krisecentre. Som det ses af tabel 2 nedenfor er antallet af helårspersoner på forsorgshjem og krisecentre samlet set steget fra 2012 til Samtidig er udgiften steget betydeligt. Det skal dog bemærkes, at nedenstående tabel 2 også viser, at selve antallet af unikke borgere, hvor der har været konteret udgifter, er stabilt i perioden 2012 til Det tyder på, at opholdslængden er steget. Udviklingen af udgifter til kvindekrisecentre er herudover påvirket af enkelte kvinder, som i længere perioder (ca. 6 måneder) har opholdt sig på Dannerhuset. Det skal tilføjes, at det giver et skævt billede af udgifterne forbundet med hjemløshed alene at se på udgifterne til ophold. De borgere, der søger husly, vil ofte over et livsforløb have en livsstil, som indebærer en forholdsvis stor samfundsøkonomisk udgift i form af forsørgelse, sundhedsudgifter, rusmiddelbehandling og anden støtte. Gevinsten ved at mindske antallet af personer, der søger ophold på herberg og krisecentre er derfor betydeligt større, end det kan aflæses på udgifterne i tabel 2. Til brug for belysning af de økonomiske effekter af handleplanen kunne det overvejes at anvende Skandia-modellen 7, som er en økonomisk model, der kan vise de økonomiske effekter af investeringer i forebyggelse blandt andet inden for målgrupperne stofmisbrugere, anbragte uden for hjemmet, mennesker med psykiske lidelser inden for udvalgte diagnoser og personer på langvarig offentlig forsørgelse. Modellen kan være med til at kortlægge eventuelle samfundsmæssige besparelser ved at målrette indsatser for forskellige målgrupper ved hjælp af data om brug af offentlige overførsler, sundhed, tabt arbejdsfortjeneste m.v. Det skal dog nævnes, at modellen er under fortsat udvikling og at Gladsaxe Kommune indgår som pilotkommune i udviklingen. Tabel 2. Den økonomiske udfordring og udviklingen i aktiviteten i Gladsaxe Kommune. Bruttoopgørelse faktiske tal Krisecentre og forsorgshjem Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Vedtaget Budget 2015 Krisecenter Forsorgshjem I alt Antal helårspersoner (krisecentre) 6,92 5,76 8,79 Antal helårspersoner (forsorgshjem) 12,73 10,59 12,79 Antal konterede CPR numre (krisecentre) Antal konterede CPR numre (forsorgshjem) Gennemsnitsudgift pr. borger (krisecentre) Gennemsnitsudgift pr. borger (forsorgshjem) Note: Tabellen viser bruttoudgifter. Der er 50 pct. refusion på bruttoudgifterne. Det skal endvidere bemærkes, at udgifterne i de enkelte år er påvirket af regninger fra tidligere år. Således indgår der f.eks. udgifter for ca. 0,7 mio. kr. i 2014, som henfører til et ophold i Initiativet til Skandia-modellen er taget af pensionsselskabet Skandia og er blevet til i et samarbejde med CBS' Centre for Economic and Business Research (CEBR) og Center for Socialt Ansvar. J. nr Ø00 5

6 Styringsmulighederne på området er begrænsede, da optagelse på disse boformer sker uden kommunernes mellemkomst, ved borgerens egen henvendelse (selvvisitation) og forstanderens afgørelse. Derudover er der tilfælde, hvor der går lang tid fra borgeren tager ophold på eksempelvis forsorgshjemmet, og til regningen modtages i kommunen. Dette kan gøre den socialfaglige indsats over for borgeren særdeles vanskelig. I forbindelse hermed kan det nævnes, at der netop er godkendt et lovforslag om, at krisecentre og forsorgshjem skal informere kommuner om borgeres ophold inden for en frist af tre dage. Dette forslag forventes at træde i kraft d For at forbedre styringen af udgifterne har forvaltningen fra sommeren 2014 foretaget en række ændringer og opstramninger: Der er øget opmærksomhed på en hurtig etablering af kontakt til herberg og krisecentre. Forvaltningen estimerer, at der nu bliver foretaget handleplansmøde inden for den første måned i de sager, hvor kommunen er blevet orienteret om ophold. Internt er der organiseret jævnlig samkøring og kontrol mellem Forvaltningens sagsliste og den månedlige liste over opkrævninger for borgere på forsorgshjem og krisecentre Forvaltningen har skrevet til kommuner, krisecentre og forsorgshjem om en hurtigere tilbagemelding på ophold og opkrævning Ansvarshavende sagsbehandlere er blevet skærmet fra akutte og enkeltstående henvendelser således, at de bedre kan koncentrere sig om opfølgningen på disse boformer. Det er for tidligt at konkludere på effekten af indsatserne, da de kun har været iværksat godt ½ år 8. Forvaltningen vurderer, at den betydeligste grund til de længerevarende ophold på herberg er ventetiden på en egnet bolig. Derfor vil den bedste mulighed for at påvirke de økonomiske udfordringer være hurtigere tildeling af en egnet bolig. Forvaltningen arbejder på at nedbringe udgifterne til husly, men flere års erfaringer har vist, at dette er vanskeligt. Der er på den baggrund fremsat budgetønske til budget 2016 om at budgettet til udgifterne forbundet med hjemløshed, både forsorgshjem og kvindekrisecentre, justeres i forbindelse med budget 2016 og overslagsårene, således at de budgetterede udgifter svarer til de erfaringsmæssige udgifter. 2. Afhjælpning af hjemløshed i Gladsaxe Som tidligere nævnt skal handleplanen ses i sammenhæng med Regeringens hjemløsestrategi. I regeringens 2020 plan Alle skal med er den forventede langsigtede effekt af den nationale hjemløsestrategi en reduktion af antallet af hjemløse på 25%. Den altovervejende udfordring for handleplanens realisering er, at skaffe de nødvendige boligløsninger, således at der kan måles den ønskede reduktion af hjemløshed. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer ikke, at implementeringen af de efterfølgende forslag vil kunne nedbringe udgifterne væsentligt på kort sigt, men i et længere perspektiv er det forvaltningens forventning, at forslagene vil medvirke til en stagnation og gerne at færre borgere ender i hjemløshed og at færre tager ophold på eksempelvis forsorgshjem. Kortsigtet forventer Social- og Sundhedsforvaltningen, at der i forbindelse med implementeringen den nationale 8 Pr. 1. august 2014 er der sat yderligere fokus på hjemløse fra regeringens side blandt andet via puljemidler til implementering af den nationale hjemløsestrategi J. nr Ø00 6

7 hjemløsestrategi vil være hjemløse Gladsaxe-borgere, om året, der gennemfører et evidensbaseret forløb med formålet af afhjælpe deres hjemløshed. Her af vil 4 borgere vil indgå i projekt En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggende og tidlig indsats, mens borgere vil indgå i projekt Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien 2.1. Socialfaglige metoder og indsatser I regeringens hjemløsestrategi arbejdes der med forskellige metoder, som erfaringsmæssigt har god effekt i arbejdet med hjemløse. Metodernes teoretiske forankring ligger i forlængelse af tidligere anvendte tilgange i kommunen, såsom Recovery og Rehabilitering. Recovery, omhandler den personlige udviklingsproces mod målet, at blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv trods personlige begrænsninger og udfordringer 9. Hvor recovery handler om borgerens egen gennemlevede proces, handler rehabilitering om den hjælp, støtte og de værktøjer, som de professionelle stiller til rådighed. Rehabilitering er den professionelle indsats for at understøtte den hjemløses recovery proces. Social- og Sundhedsforvaltningen har fået puljemidler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds pulje Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien samt En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggende og tidlig indsats til metodeudvikling af indsatsen over for hjemløse. Der er tale om to udviklingsprojekter. Det ene projekt er generelt i forhold til hjemløse og det andet projekt er målrettet unge. Begge projekter går ud på at forankre anerkendte bostøtte-metoder på grundlag af housing first princippet, der erfaringsmæssigt er god effekt af i arbejdet med hjemløse. Formålet med ungeprojektet er desuden via en tidligere, intensiv og helhedsorienteret indsats at sikre, at målgruppen på lang sigt kan blive rustet til uddannelse eller beskæftigelse Housing First Housing First er en helhedsorienteret metode til at støtte hjemløse med psykisk sygdom, misbrug eller andre sociale problemer. Housing First indebærer, at den hjemløse i begyndelsen af et indsatsforløb flytter i egen bolig samtidig med, at der ydes en systematiseret bo-støtte (et ACT-, ICM- eller CTI-forløb, se nedenfor). Housing first indebærer, at hjælpen til en bolig gives samtidig med bo-støtte. I modsætning til tidligere tankegang, skal borgeren altså ikke først stabiliseres eller gøre sig fortjent til eller parat til en bolig. Resultater med Housing First i kombination med en af nedenstående støttemetoder viser, at ni ud af ti hjemløse kan fastholdes i bolig 10. Metoden kræver 9 Definitionen er fra socialstyrelsens hjemmeside Den hyppigst anvendte definition på recovery i litteraturen om revcovery er William Anthonys definition der definere recovery som en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der følger af sygdommen. Recovery indebærer skabelsen af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale konsekvenser af psykisk sygdom. Her fra 10 Ni ud af ti er hjemløsestrategiens slogan. Dette dækker over 92% hjemløse, der har modtaget et ACT forløb og fastholdt deres bolig, 89% hjemløse, der har modtaget et CTI forløb og fastholdt deres bolig. Statistikken for ICM forløb er opgjort omvendt, da ICM er blevet brugt mere generelt og andelen af hjemløse der har fået til- J. nr Ø00 7

8 Et vedvarende fokus på tankegang væk fra parathedstilgangen. En stærk ledelsesmæssig og organisatorisk forankring. Et målrettet fokus på at skaffe boliger ACT Assertive Community Treatment ACT udføres af et tværfagligt udgående team, der efter behov involverer fagpersoner såsom psykiater, misbrugskonsulent, mv. og ikke mindst socialpædagoger. Udgangspunktet er, at teamet i samarbejde yder hjælpen, der hvor den hjemløse befinder sig. Indsatsen er en langvarig indsats, der er målrettet borgere med meget komplekse støttebehov, der ikke eller kun i meget begrænset grad kan benytte sig af andre tilbud. Den Boligsociale Enhed vurderer, at der i Gladsaxe kun sjældent er borgere i denne kategori. Det vil sige 1-2 borgere årligt. Da der forventes så få i målgruppen har Den Boligsociale Enhed valgt at fokusere og anvende henholdsvis Intensive Case Management og Critical Time Intervention, som beskrives nedenfor ICM Intensive Case Management Ved anvendelse af ICM får borgeren en casemanager. Casemanageren holder kontakten til den hjemløse og bidrager med praktisk støtte i hverdagen og koordinerer kontakten til relevante instanser. ICM er tidsubegrænset og er målrettet borgere, der har brug for intensiv social og praktisk støtte og kun i nogen grad kan benytte øvrige sociale tilbud CTI Critical Time Intervention CTI er i modsætning til de to øvrige metoder en faseopdelt, tidsbegrænset indsats, der støtter hjemløse borgere i overgangen fra ophold i en institutionslignende bolig til egen bolig. Der kan være tale om ophold på psykiatriske hospitaler, institutioner under kriminalforsorgen, forsorgshjem eller lignende. Målgruppen er yderligere defineret ved, at omfatte borgere, der i betydeligt omfang kan benytte kommunens tilbud Gældsrådgivning Der tilbydes gældsrådgivning i Forebyggelsescenteret i Høje Gladsaxe 11, De Frivilliges Hus 12, samt Forbrugerrådets Gældsrådgivning i København. Disse ordninger er baseret på frivillig arbejdskraft. Socialforvaltningen har uddannet medarbejderne, således at gældsrådgivning mere naturligt indgår i et mentorforløb eller et sagsforløb i Bolig social enhed. Der er en gruppe af udsatte borgere, hvis gældsproblematikker kræver en længerevarende og mere professionel gældsrådgivning end den der ydes p.t. Denne gældsrådgivning kan købes hos Forbrugerrådets Gældsrådgivning i København Fogedsager Boligselskaberne orienterer kommunen i tilfælde af borgeres huslejerestance. Også fogedretten orienterer omkring forestående retsmøder og ved udsættelser. Kommunen sender brev til disse borgere med tilbud om råd og vejledningsmøder. Der arbejdes på et tættere samarbejde med budt bolig ikke har være lige så stor. Det er dog blot 8% i ICM forløb som har mistet deres bolig: SFI & Rambøll Hjemløsestrategien afsluttende rapport sammenfatning, s Se 12 Se J. nr Ø00 8

9 boligselskaber og fogedretten, og på at kvalificere den rådgivning og vejledning, der tilbydes borgere Muligheder for at påvirke boligmassen for hjemløse Unges boligproblem udgør en selvstændig problematik. For de udsatte unge, der er i uddannelse, er det muligt at boligplacere disse i de almene boligområder, hvor der er fleksible udlejningsaftaler. Der er indledt drøftelser med de almene boligselskaber om at få øget visitationsadgang til flere af deres boliger, som unge kan betale. Disse drøftelser er ikke afsluttet. Forvaltningen arbejder derudover på, at skabe kontakt til private udlejere med henblik på at kunne formidle værelser og billige lejligheder til unge. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet et notat, hvor 7 mulige boligløsninger for hjemløse gennemgås 13. Nedenfor fremgår de 3 løsninger, som Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer vil have størst mulig virkning: 1. Kommunal anvisning af bolig i almene boligafdelinger efter almenboliglovens 59, stk Kommunen skal som minimum tilbydes 25% af boligerne til formidling. Kommunen skal anvise boliger på baggrund af en individuel vurdering af den boligsøgendes økonomiske, sociale og boligmæssige behov. Kommunen har valgt ikke at benytte sig fuldt af denne ret i Høje Gladsaxe og Værebro hvor der i stedet er indgået aftaler om fleksibel udlejning. Begge steder tilbydes kommunen 15% af boligerne. I Høje Gladsaxe fordeles disse kun i overensstemmelse med boligformidlingens kriterier samt kriterierne for fleksibel udlejning. I Værebro anvises 7,5% til borgere på samme måde og de resterende 7,5% anvises til borgere der alene er omfattet af boligformidlingens kriterier. I dag anviser Boligformidlingen ikke boliger til personer, som tidligere har fået anvist en bolig, eller som har misligholdt lejeforholdet. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at der ændres i kommunens anvisning af boliger, således at borgere, der er omfattet af housing first, kan få anvist boliger, selv om disse tidligere har fået anvist bolig eller har misligholdt lejemål. 2. Udslusningsboliger efter almenboliglovens 63. Denne paragraf giver mulighed for, at et alment boligselskab efter aftale med kommunen kan stille boliger til rådighed for kommunen til udlejning som udslusningsbolig fra midlertidige botilbud efter 107 og 110 i lov om social service. Kommunen garanterer for lejerens kontraktmæssige forpligtigelser. Der er mulighed for, at kommunen med hjemmel i 163a i lov om social service kan give lejeren refusion for den del af de faste boligudgifter, der overskrider egenbetaling for et 107 og 110 botilbud. Et eksempel på placeringen af udslusningsboliger i Gladsaxe Kommune kunne være at anvende en række tomme boliger på Kagsåhuse som udslusningsboliger ved anvendelse af ABL 63. Her er der ligeledes mulighed for at kombinere det socialpædagogiske tilbud, der findes i forvejen på Kagsåhuse med støtte til de borgere, der bor i en evt. udslusningsbolig J. nr Ø00 9

10 Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at der arbejdes videre med at afdække mulighederne for at oprette udslusningsboliger i Gladsaxe Kommune i de tomme boliger på Kagsåhuse. 3. Skæve boliger efter almenboliglovens 149a. En skæv bolig er et selvstændigt lejemål med tilhørende bad, toilet og køkken. Boligens størrelse må ikke overskride 45m2. Der er afsat en statslig pulje, hvor der kan søges støtte til nybyggeri, erhvervelse og ombygning til skæve boliger. Støtten udgør maksimalt kr. pr. bolig. Yderligere kan der ydes støtte med kr. over tre år til såkaldte sociale viceværter. Målgruppen for skæve boliger er hjemløse med massive misbrugsproblemer og/eller psykiske problemer, der vanskeliggør, at de kan bo i en normal bolig. Skæve boliger placeres bedst med 3 til 6 boliger sammen, således at der undgås ghettoproblematikker, men samtidig skabes mulighed for en systematisk socialpædagogisk indsats. Et eksempel på placering af skæve boliger kunne være i forbindelse med Tornehøjgård, hvor der vil være plads til ca. 3-4 boliger, men de skæve boliger vil også kunne placeres andre steder i kommunen, hvor den sociale balance ikke er truet. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at der arbejdes videre med at afdække mulighederne for at oprette skæve boliger i Gladsaxe Kommune, eksempelvis i forbindelse med Tornehøjgård. J. nr Ø00 10