Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bedre koordination mellem sundhedsog beskæftigelsesområdet en analyse fra syv kommuner
|
|
- Gunnar Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bedre koordination mellem sundhedsog beskæftigelsesområdet en analyse fra syv kommuner
2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet Marts 2010
3 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 11 Formål med analysen 3 12 Materiale og metode 3 13 Hvorfor er koordinationen mellem beskæftigelsesog sundhedsindsatsen vigtig? 4 14 Sygedagpengemodtagerne 4 15 Hvilke sygedagpengemodtagere har særlig brug for koordination? 6 16 Hvem er aktørerne? 6 17 Hvilke barrierer er der for effektiv koordination? 7 18 Ideer og forslag til styrket koordination 8 19 Konklusion 11 2 Formål og metode Analysens formål Koordinering er nødvendig Analysens materiale og metoder Analysens opbygning 17 3 Aktørerne og koordineringen: barrierer og løsninger Karakteristik af typiske aktører og de typiske barrierer og muligheder Det interne samarbejde i kommunen: barrierer og muligheder Forslag til bedre indsatser Samarbejde mellem regioner og kommuner Sammenfatning 30 4 Hvad kan styrke koordinationen mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet i praksis - ideer og praktiske eksempler? Effektiv koordination - hvad skal der til? De næste skridt 40
4 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 2 5 Sygedagpengemodtagernes perspektiv Metode og materiale Helbredsproblemer blandt sygedagpengemodtagerne Kontakt til arbejdsgiver Samspillet - koordinationen mellem beskæftigelsesog sundhedsindsatsen Sygedagpengemodtagernes forslag til forbedringer af koordinationen Kontakt til jobcenter Kontakt til sundhedsvæsen Sygedagpengemodtagernes profil Sammenfatning 72 Bilag 1 Nøgletal for de medvirkende kommuner 75 Bilag 2 Oversigt over interviewpersoner 78
5 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 3 1 Sammenfatning 11 Formål med analysen Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker en analyse, der kan afdække, hvorledes indsatserne i beskæftigelses- og sundhedssystemet kan koordineres bedre, og hvordan den kommunale forebyggelses-, rehabiliterings- og beskæftigelsesindsats kan sammentænkes Analysen skal ses i forlængelse af regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fra 2008 og trepartsaftalen fra 2008 om nedbringelse af sygefravær Handlingsplanen er senere udmøntet i en række ændringer af sygedagpengeloven i Materiale og metode Analysen er gennemført af COWI mellem juni og december 2009 Den bygger på interviews med centrale aktører internt i kommunerne, dvs medarbejdere fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet i syv kommuner samt eksterne aktører (se oversigt i kapitel 2) De interne interviews er typisk gennemført med jobcenterchefer, ledere af sygedagpengeafdelingen, socialchefer, sundhedschefer eller ledere af sundhedscentret og forskellige medarbejdere inden for sundhedsområdet, genoptræning, revalidering mv De eksterne interviews er gennemført med chefer i regionerne med ansvar for samarbejde med kommunerne og den primære sundhedstjeneste og fagpersoner fra sygehuse Med henblik på at få klarlagt sygedagpengemodtagernes vurdering af koordinationen er der i seks af de syv kommuner gennemført en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af i alt 1200 sygedagpengemodtagere Resultater fra interviews og spørgeskemaundersøgelsen er drøftet på en workshop for kommunerne og styregruppen for analysen I styregruppen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Finansministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner været repræsenteret
6 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 4 13 Hvorfor er koordinationen mellem beskæftigelsesog sundhedsindsatsen vigtig? Ved koordination forstås i denne analyse et systematisk samarbejde mellem en række aktører, der er bygget op om indsatser med klare mål og et konkret indhold, så der er fælles forståelse hos alle aktører af formålet med og vilkårene for samarbejdet samt den enkelte aktørs rolle Effektiv koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet øger mulighederne for at reducere sygefraværet og sikre borgerne et sammenhængende forløb med det bedst mulige resultat Set fra et økonomisk synspunkt kan effektiv koordination optimere ressourceforbruget både i kommunen og i det regionale sundhedsvæsen Evalueringer 1 viser, at en tværfaglig og koordineret indsats kan forkorte fraværet Effektiv koordination er aktuelt på dette område en særlig udfordring, fordi: Der er mange aktører på banen, og flere har fået nye opgaver Aktørerne kommer fra flere sektorer (kommuner, regioner, stat, virksomheder, organisationer) og fra flere fag (sundhed, beskæftigelse og socialområdet) Hver sektor har sin kultur, organisation og arbejdsgange Nogle af aktørerne er nye: det gælder feks de kommunale sundhedsaktører og de private aktører, der er i gang med at udvikle indsatser i forhold til sygedagpengemodtagere Aktørerne kan have forskellige mål med indsatserne: beskæftigelsesområdet har fokus på tidlig tilbagevenden til arbejde, sundhedsområdet på behandling og genoptræning 14 Sygedagpengemodtagerne COWI har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 1200 sygedagpengemodtagere i seks af de syv deltagende kommuner for at belyse sygedagpengemodtagernes erfaringer og vurderinger af samspillet mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 1 Se feks 1) Viden om sygefravær Beskæftigelsesregionerne i Danmark, november )Århus Kommunes koordinerede genoptrænings- og sygedagpengeprojekt Ortopædisk Genoptræningscenter, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Maj ) Kilsgaard J Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med længerevarende smertegener fra bevægeapparat Syddansk Universitet, Arbejdsmiljøinstituttet, Vejle Amt2006
7 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 5 Undersøgelsen viser, at: Halvdelen (49 %) af sygedagpengemodtagerne i undersøgelsen vurderer samspillet mellem de parter, der har været involveret i deres sygemelding, som meget godt eller godt 12 procent vurderer det som dårligt eller meget dårligt Mest positiv er vurderingen blandt de sygemeldte med almindeligt forekommende sygdomme (som hjertekarsygdom, diabetes og bronkitis), og blandt de sygemeldte, der alene har psykiske problemer Mindst positiv er vurderingen blandt de sygemeldte, der både har sygdomme i bevægeapparatet og psykiske problemer Tilfredsheden med samspillet mellem parterne er størst med hensyn til de forskellige parters lydhørhed og information Mindst enighed er der om, at den samlede indsats har forbedret mulighederne for at vende tilbage til arbejdet, og om, at alle parter har udvekslet de nødvendige informationer i deres sag 68 procent af sygedagpengemodtagerne mener, at der har været en person, der har taget særligt ansvar for, at deres forløb er blevet sammenhængende og godt Specielt sagsbehandlere i jobcenteret og de sygemeldtes egen læge har haft denne funktion 13 procent af de sygemeldte mener, at nogle af parterne i deres forløb har modarbejdet hinanden Specielt sygemeldte med både sygdom i bevægeapparatet og psykiske problemer mener, at det har været tilfældet 7 procent af de sygemeldte peger på, at der er behov for bedre kommunikation og samarbejde mellem parterne 6 % peger på, at der er behov for større empati, støtte og lydhørhed og/eller en kontaktperson med ansvar for det samlede forløb, og 4 % peger på, at der er behov for kortere og hurtigere forløb og en hurtigere indsats 33 procent af de sygemeldte har haft en rundbordssamtale med deltagelse af feks jobcenter, arbejdsgiver, læge og psykolog i løbet af sygemeldingen Det er især en del af de sygemeldte med både sygdom i bevægeapparatet og psykiske problemer, der har deltaget (46 %) Der er flere blandt de sygemeldte, der har deltaget i en rundbordssamtale, der vurderer samspillet mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen som positivt end blandt sygemeldte, som ikke har deltaget i en sådan samtale En mere omfattende multivariat statistisk analyse viser, at sygedagpengemodtagere med mange psykiske problemer og sygedagpengemodtagere med bevægeapparatproblemer i særlig grad finder, at koordinationen af deres sygedagpengeforløb har været dårligt Sygedagpengemodtagere, der har deltaget i rundbordssamtale, har fået god vejledning i jobcentret, eller som har fået tilbudt forskellige sundhedsydelser - ty-
8 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 6 pisk i form af sundhedsfremmetilbud - finder, at koordinationen har fungeret godt i deres sager 15 Hvilke sygedagpengemodtagere har særlig brug for koordination? Langt de fleste sygedagpengesager har et ukompliceret forløb og forudsætter ingen omfattende koordineringsindsats Sygdomsforløbet er kort og forudsigeligt Sundhedsvæsenets behandlingsindsats er afklaret, og den sygemeldte kan hurtigt vende tilbage til arbejde Andre forløb kan være langvarige, men alligevel med et forholdsvist forudsigeligt forløb i forhold til tilbagevenden til arbejde eller ophør på arbejdsmarkedet Det gælder feks de udbredte sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft Typisk vil behandlingsforløbet i sundhedsvæsenet være relativt afklaret, selvom det selvfølgelig er afhængigt af selve sygdomsforløbet Der er særlig behov for koordination, når sygefraværet kan medføre en varig svækkelse af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet Mange sygedagpengemodtagere har et diffust sygdomsbillede med både fysiske og psykiske komponenter, som påvirker deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet En større gruppe af borgere med kort eller ingen uddannelse befinder sig i denne gruppe COWIs spørgeskemaundersøgelse viser, at ca halvdelen har bevægeapparatsymptomer og -sygdomme Psykiske problemer som stress, depression, angst og lignende nævnes af mere end hver tredje, og herefter følger sygdomme som kræft (10 %), hjertekarsygdomme (9 %) og migræne (8 %) Interviewene med aktørerne viser, at der ikke i særlig stor udstrækning er etablerede samarbejdsstrukturer for borgere med bevægeapparatslidelser og/eller psykiske problemstillinger Derfor er koordinationsudfordringen særlig stor her 16 Hvem er aktørerne? De centrale aktører på sygedagpengeområdet er: Aktører internt i kommunen inden for hhv sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet Regionale aktører inden for sundhedsområdet De centrale aktørers roller kan kort beskrives således: Kommunerne Kommunerne har ansvar for de borgernære ydelser, feks genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme, beskæftigelsesfremme og social støtte Jobcentrene skal udbetale sygedagpenge og følge op over for den enkelte borger med henblik på hurtigst muligt at vende tilbage til arbejde Som et
9 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 7 led i opfølgningen skal jobcentrene koordinere indsatsen med feks arbejdspladsen, den praktiserende læge eller sygehuset De kommunale sundhedscentre, sundheds- og genoptræningsafdelinger har fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning af kommunens borgere efter udskrivning fra sygehus Det sociale område leverer ydelser inden for bla misbrugsområdet, socialpsykiatri og hjælpemidler Regionerne Regionerne har ansvaret for behandling og diagnosticering hos de praktiserende læger, speciallæger og i sygehusvæsenet Samarbejdet mellem region og kommune reguleres via sundhedsaftalerne Praktiserende læger Den praktiserende læge skal udrede borgerens lidelse, iværksætte behandling eller henvise til udredning og behandling andetsteds I forhold til sygedagpengemodtagere skal lægerne vurdere behovet for og længden af sygemelding samt muligheder for tilbagevenden til arbejde Praksiskonsulenten er en praktiserende læge, der fungerer som bindeled mellem kommunen og de praktiserende læger i den pågældende kommune Sygehusene Sygehusene har ansvar for udredning, behandling og vurdering af behov for genoptræning Det er også sygehusenes opgave at udarbejde en plan for genoptræning efter udskrivelse Også på sygehusområdet er der praksiskonsulenter, hvor en praktiserende læge fungerer som bindeled mellem en sygehusafdeling og almen praksis 17 Hvilke barrierer er der for effektiv koordination? COWIs interview med medarbejdere fra de syv kommuner viser, at de interne barrierer er af organisatorisk, økonomisk og vidensmæssig karakter De organisatoriske barrierer omfatter: Den interne organisering (forvaltninger, 'søjler') i kommunerne Manglende ledelsesmæssig understøttelse af arbejdet på tværs i kommunen Geografisk afstand Manglende tradition for at arbejde på tværs
10 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 8 Manglende systematiseret samarbejde - præg af tilfældighed Der arbejdes mange steder med at opruste det tværgående samarbejde Det forudsætter ledelsesmæssig og lokalpolitisk opbakning, hvis det skal lykkes De vidensmæssige barrierer omfatter: Manglende indblik i øvrige aktørers viden, kompetencer og udfordringer samt indsatser Mangel på fælles sprog og mangel på gensidig forståelse af rammebetingelserne Mangel på et fælles elektronisk system Begrænset adgang til lægefaglig viden De væsentligste vidensmæssige barrierer er begrænset kendskab til, hvad de forskellige aktører kan bidrage med hvornår, og hvordan det bedst gøres i praksis De økonomiske barrierer omfatter: Manglende midler til koordination på tværs Forbehold over for at bruge gode, men 'dyre' tilbud De eksterne barrierer i forhold til samarbejdspartnere uden for kommunen vedrører især: Indirekte og usystematisk dialog Manglende koordination af og stort tidsforbrug i forbindelse med speciallægeerklæringer Begrænset inddragelse af praktiserende læge Manglende fælles elektronisk kommunikationssystem 18 Ideer og forslag til styrket koordination Vellykket koordination forudsætter, at aktørernes indsatser og roller er afklarede, at den nødvendige vidensdeling om parternes kompetencer, opgaver og handlemuligheder er til stede, og at der er passende kommunikationskanaler mellem aktørerne
11 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 9 I det følgende præsenteres en række af de ideer og forslag til styrket koordination, som de interviewede aktører har peget på Koordination skal prioriteres af ledelsen Koordination kræver tid og ressourcer Koordination er derfor en ledelsessag - og ikke alene op til den enkelte sagsbehandler Interviewpersonerne i COWIs undersøgelse peger på, at direktionen i kommunen og cheferne for beskæftigelses- og sundhedsområdet skal ville koordinationen og skabe de nødvendige rammer for den Det kan kræve nye organisatoriske løsninger Den tidlige tværfaglige afklaring er afgørende De kommunale medarbejdere peger endvidere på behovet for en Tilbage til arbejde Denne afklaring vil typisk omfatte flere aktørers medvirken og understreger derfor behovet for koordination Flere forsøg med at effektivisere den tidlige afklaring har givet blandede resultater I forsøgene har flere jobcentre haft tæt samarbejde med arbejdsmedicinske klinikker på regionalt niveau eller med kommunale socialmedicinske enheder med sociallæger Målrettede speciallægeundersøgelser udført af arbejds- og socialmedicinere ser ud til at nedbringe fraværslængden Effekterne er dog ikke entydige, og de gælder ikke for alle grupper af sygemeldte Der er igangsat en række forsøg i kommunerne med Tilbage til arbejde (TTA), hvor der testes forskellige modeller Resultaterne foreligger først om et par år I interviews med de regionale medarbejdere peges der på, at den tidlige tværfaglige afklaring vil kunne styrkes gennem sundhedsaftalerne mellem kommuner og region Forløbsprogrammer for de store sygdomsgrupper vil kunne bidrage til afklaring ikke mindst af behandlingsforløbene Aftaler om direkte samarbejde mellem feks psykiatriske afdelinger og neurologiske afdelinger og jobcentrene om vidensdeling, speciallægeerklæringer og fælles møder om sygedagpengesager er andre konkrete muligheder for at styrke koordinationen mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen Koordination med opfølgende sundhedsindsatser til sygedagpengemodtagere Den tidlige afklaring er vigtig, men den kan sjældent stå alene For nogle sygedagpengemodtagere er de eksisterende tilbud i sundhedsvæsenet ikke optimale i forhold til deres behov Her tænkes ikke på egentlige behandlingstilbud, men på tilbud, der kan styrke sygedagpengemodtagernes handlekompetencer i forhold til deres helbred, og som dermed kan øge deres arbejdsevne og styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet Kommunerne har med sundhedsloven fået ansvar for den borgerrettede forebyggelse og sammen med regionerne ansvaret for patientrettede forebyggelse og genoptræning I den forbindelse er der udviklet en række tilbud, som vil være relevante for sygedagpengemodtagere, hvilket forudsætter et tæt samarbejde mellem jobcenter og sundhedsområdet i kommunen med henblik på at motivere og henvise sygedagpengemodtagere til disse tilbud Det vil endvidere være vigtigt, at der samarbejdes om at målrette tilbuddene mest muligt til sygedagpen-
12 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 10 gemodtagerne og den øvrige opfølgende indsats fra jobcentret over for den enkelte sygedagpengemodtager Vidensdeling mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet er nødvendig for forbedret koordination Vidensdeling er en dialog mellem ligeværdige parter, der begge er i besiddelse af viden, som den anden part kan drage nytte af Medarbejdere på beskæftigelsesområdet og i sundhedsvæsenet har forskellige faglige baggrunde og forskellige tilgange til sygedagpengemodtagerne De har også forskellige roller Beskæftigelsesområdet har fokus på den enkeltes arbejdsevne på arbejdsmarkedet og på hurtig tilbagevenden til arbejdet Sundhedsvæsenet har fokus på diagnostik, behandling, genoptræning og sundhedsfremme Der er derfor behov for løbende at dele viden mellem de to områder med henblik på at sikre systematisk koordination Ifølge sundhedsloven har regionerne en rådgivningsforpligtelse i forhold til kommunerne på områder, hvor de har særlige kompetencer Denne forpligtigelse kan være både udbuds- og efterspørgselsstyret og finde sted på initiativ såvel af kommunen som regionen Rådgivningen kan finde sted under mange forskellige former: netværk, temamøder, konsulentbistand, netbaseret rådgivning, undervisning 2 På beskæftigelsessiden er der brug for mere viden om sådanne problemstillinger: Hvad fejler sygedagpengemodtagerne? Hvad er prognosen for helbredelse og arbejde i forbindelse med de forskellige helbredsproblemer? Er der er aftalt forløbsprogram for de forskellige sygdomsforløb? Hvilke særligt sårbare grupper er der blandt sygedagpengemodtagere? Hvordan identificerer man disse grupper? Hvilke opfølgende tilbud i sundhedsområdet kan jobcentret henvise til med hvilken effekt? Hvilke sygedagpengemodtagere vil have glæde af opfølgende tilbud? På sundhedssiden er det vigtigt med kendskab til temaer som De lovgivningsmæssige rammer for sygedagpengeområdet Jobcentrets tilbud til de forskellige grupper af sygedagpengemodtagere Helbredsmæssige oplysninger, som er særlig relevante for jobcentrene 2 Sundhedsstyrelsen Regionernes forebyggelsesopgaver - en vejledning til sundhedslovens 119, stk
13 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 11 Viden om sammenhæng mellem sygdom/sundhed og arbejdsevne/muligheder Effektiv koordination forudsætter passende kommunikationskanaler Aktørerne peger på behov for videreudvikling af kontakten til de praktiserende læger, en vis specialisering i jobcentret af sager på medarbejdere - feks kræft, arbejdsskadesager, genoptræning efter udskrivelse fra sygehus - for herigennem at styrke samarbejdet med eksterne aktører, på etablering af koordinerende team og endelig på udvikling af fælles it-systemer til eksterne aktører, der sikrer nem udveksling af informationer om sygedagpengesager, herunder telefonlister, kontaktordninger mv, der kan sikre direkte kommunikation mellem sagsbehandler og læge 19 Konklusion Interviewene med kommunerne og forskellige eksterne aktører understreger behovet for at styrke koordinationen mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet både internt i kommunen og eksternt specielt i forhold til regionen Der peges på en række barrierer af organisatorisk, vidensmæssig og økonomisk art samt på behovet for ledelsesmæssig opbakning som forudsætninger for vellykket koordination Spørgeskemaundersøgelsen af sygedagpengemodtagere med mindst otte ugers fravær viser, at kun cirka halvdelen finder, at samspillet mellem de forskellige aktører har været godt eller meget godt Cirka en tredjedel af sygedagpengemodtagerne mener ikke, at der har været en aktør, der har haft særlig ansvar for at sikre et sammenhængende forløb Det er specielt sygedagpengemodtagere med psykiske problemer og sygedagpengemodtagere med bevægeapparatproblemer, der finder, at koordinationen af deres sygedagpengeforløb har været dårligt Sygedagpengemodtagere, der har deltaget i rundbordssamtale, har fået god vejledning i jobcentret, eller som har fået tilbudt forskellige sundhedsydelser - typisk i form af sundhedsfremmetilbud - finder, at koordinationen har fungeret godt i deres sager Den interne koordination inden for kommunen kan styrkes på flere måder: En vis specialisering af sagsbehandlingen på sagstyper med særlig kompleksitet som mulighed til fremme af koordinationen Specialiseringen kan være i forhold til den enkelte medarbejder eller i form af teams, der varetager særlig sager Samarbejde mellem sundhedsafdelingen eller andre aktører inden for sundhedsområdet og jobcentret om konkrete tilbud med relevans for sygedagpengemodtagere Fysisk samplacering på tværs af faggrupper - feks en sagsbehandler fra jobcentret placeret på kommunens genoptræningscenter
14 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 12 Gensidig kompetenceudvikling inden for beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet Koordinationen mellem kommune og region drejer sig om at udbygge samarbejdet med almen praksis og sygehusene Samarbejdet mellem kommune (sundhedsforvaltning og jobcenter) og almen praksis og sygehuse reguleres gennem sundhedsaftalerne, og det vil kunne styrke koordinationen, hvis næste generation af sundhedsaftaler har direkte fokus på sygedagpengeområdet - blandt andet i forbindelse med forløbsprogrammer Regionen har endvidere en rådgivningsforpligtigelse på sundhedsområdet i forhold til kommunerne, som med fordel kan bringes i anvendelse på sygedagpengeområdet Af temaer, der kan indgå i sundhedsaftalerne, kan peges på: 1 Vidensdeling og gensidig kompetenceudvikling - blandt andet som led i regionernes rådgivningsforpligtigelse over for kommunerne 2 Procedurer for samordning af beskæftigelses- og behandlingsindsatsen i konkrete patientforløb - evt i form af fælles konferencer 3 Samarbejde mellem kommune og sygehus om hurtigere udredning og diagnosticering samt udfærdigelse af speciallægeerklæringer på sygehuse/ambulatorier 4 Styrkelse af kommunikationskanaler mellem kommune og region gennem fælles kommunikationssystemer og procedurer for udveksling af information om patienter
15 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 13 2 Formål og metode "Hvordan fungerer et optimalt samarbejde? Når koordinationen virker Når de rette oplysninger kommer til de rigtige personer og de rette parter er medspillere" - interview med medarbejder i jobcenter "Det er et samarbejde, som er formaliseret, så man ved, hvornår i de forskellige forløb, hvilke aktører der træder til Og det er tydeligt, hvornår man vidensdeler - feks procedurer for, hvornår man mødes med borgeren til en rundbordssamtale" - interview med medarbejder i genoptræningscenter(4) "Alle vil gerne udvikle - men alle gør hellere som de plejer Det er svært at ændre vaner" (4) 21 Analysens formål Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker en analyse, der kan afdække, hvorledes indsatserne i beskæftigelses- og sundhedssystemet kan koordineres bedre, og hvordan den kommunale sundheds- og beskæftigelsesindsats kan sammentænkes Analysen skal ses i forlængelse af regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fra juni 2008 og trepartsaftalen fra 2008 om nedbringelse af sygefravær Handlingsplanen er senere udmøntet i en række ændringer af sygedagpengeloven i 2009 Sygedagpengeområdet og sundhedsområdet i kommunerne har i de sidste fem til seks år gennemgået meget store ændringer, for så vidt angår indholdet af arbejdsopgaverne og de organisatoriske rammer Udviklingen inden for sygedagpengeområdet har i de senere år været præget af ny lovgivning, der trådte i kraft i 2005 og efterfølgende er revideret senest i 2009 Loven introducerede flere væsentlige ændringer specielt i kommunernes opfølgning af sygedagpengesager, herunder kategorisering af sygedagpengesager og tidsrammer for den opfølgende indsats På tilsvarende vis har sundhedsområdet i kommunerne været inde i en dynamisk udvikling Med kommunalreformen fra 2007 fik kommunerne tildelt ansvaret for forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning efter udskrivelse fra sygehus samt alkohol- og stofmisbrugsbehandling Sundhedsområdet i kommunerne har således været travlt beskæftiget med at afgrænse, udvikle og organisere disse opgaver, hvilket i første omgang er sket gennem udvikling af kommunale sundhedspolitikker, etablering af sundhedsafdelinger, sundhedscentre og igangsættelse af en lang række forebyggende indsatser samt udvikling af samarbejdsrelationer til regionerne, almen praksis og lokale foreninger mv I 2008 havde 42 procent af alle kommu-
16 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 14 ner således etableret sundhedscentre, og 69 procent havde vedtaget en sundhedspolitik Næste fase for begge områders vedkommende bliver således at udvikle koordinationen, som vil være betinget af, at de etablerede organisatoriske strukturer kan rumme denne koordinering, eller at der udvikles nye organisationsformer og arbejdsgange, der bedre kan sikre den nødvendige koordination 22 Koordinering er nødvendig Behovet for koordinering understreges på den ene side af, at der er mange aktører, og på den anden side af, at der er en stor gruppe af sygedagpengemodtagere, hvis tilknytning/tilbagevenden til arbejdsmarkedet er afhængig af en vellykket koordinering 221 Mange aktører Aktørerne er karakteriserede ved, at: der er mange på banen, og flere har fået nye opgaver de kommer fra flere sektorer: kommuner, regioner, stat, virksomheder, organisationer mv Hver sektor har sin kultur, organisation og arbejdsgange mv nogle af dem er nye: det gælder feks de kommunale sundhedsaktører og mange af de private aktører, der er i gang med at udvikle indsatser over for sygedagpengemodtagere de kan have forskellige mål med indsatserne: beskæftigelsesområdet har fokus på tidligt tilbagevenden til arbejde, sundhedsområdet på behandling og genoptræning; ligesom det handlerum, man har på hhv sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet er forskelligt på grund af lovgivningsrammen 222 Sygedagpengemodtagernes behov for koordinering er forskellige Langt de fleste sygedagpengesager har et ukompliceret forløb og forudsætter ingen omfattende koordineringsindsats Sygdomsforløbet er kort og forudsigeligt Sundhedsvæsenets behandlingsindsats er afklaret, og den sygemeldte kan hurtigt vende tilbage til arbejde Andre forløb kan være langvarige, men - alligevel - med et forholdsvist forudsigeligt forløb i forhold til tilbagevenden til arbejde eller ophør på arbejdsmarkedet Det gælder feks flere af de store sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft Typisk vil behandlingsforløbet i sundhedsvæsenet være relativt afklaret, selvom det selvfølgelig kan ændre sig afhængig af selve sygdomsforløbet
17 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 15 "De store sygdomme (feks hjertekarsygdom, kræft og diabetes) fylder ikke meget, og mange af disse sager er ikke komplicerede, selvom de kan være langvarige Sagerne er ofte gennemskuelige, fordi der er klare forløb i forhold til sundhedsvæsenet Patienterne shopper heller ikke rundt fra læge til læge" (10, sygedagpengeleder) Særlige koordineringsproblemer optræder derimod med sygedagpengemodtagere, der er i risiko for, at sygefraværet medfører en varig svækkelse af deres relation til arbejdsmarkedet Mange af disse sygedagpengemodtagere har et diffust sygdomsbillede med både fysiske og psykiske komponenter, som påvirker deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet i højere grad end forventet ud fra en ren lægelig vurdering Mange sendes således fra den ene speciallæge til den anden, uden at der findes nogen lægelig forklaring på tilstanden Et særligt problem er, at forekomsten af psykisk sygelighed - typisk angst og depression - blandt sygedagpengemodtagerne ofte underrapporteres i lægeerklæringer 3 Et andet problem er, at en væsentlig del af sygedagpengemodtagerne lider af flere sygdomme på en gang - komorbiditet - hvilket komplicerer sygdomsbilledet og understreger behovet for lægefaglig afklaring Samtidig øges risikoen for, at et specialiseret sundhedsvæsen nok yder optimal behandling i forhold til den enkelte sygdom, men ikke til et sygdomsbillede, der omfatter flere sygdomme Her kan der optræde koordineringsproblemer alene inden for sundhedsvæsenet Analysen af svarene fra ca 1200 sygedagpengemodtagere viser, at ca halvdelen har bevægeapparatsymptomer og -sygdomme Psykiske problemer, som stress, depression, angst og lignende nævnes af mere end hver tredje, og herefter følger sygdomme som kræft (10 %), hjertekarsygdomme (9 %) og migræne (8 %) Der er derfor er stort behov for koordination mellem sundhed og beskæftigelse for borgere med psykiske problemer og lidelser i bevægeapparatet For disse grupper af sygedagpengemodtagere er behovet for koordinering særligt påtrængende, fordi mange på grund af deres helbredsproblemer i forvejen har vanskeligt ved at overskue sagsforløbet og de mange aktører og dermed bidrage aktivt til det samlede forløb af sagen 223 Hvad handler koordination om? Koordination drejer sig generelt om at få forskellige aktiviteter og områder til at passe og virke sammen 4 Ved koordination forstås i denne rapport et systematisk samarbejde mellem en række aktører, bygget op om indsatser med klare mål og et konkret indhold, således at der er fælles forståelse hos alle aktører for formålet med og vilkårene for samarbejdet 3 Søgård HJ Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte Region Midtjylland Regionspsykiatrien Herning, Politikens store ordbog Politikens Forlag, 2010
18 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 16 Viden Koordination Indsatser Kommunikation I ovenstående figur skitseres tre grundlæggende forudsætninger for vellykket koordinering: Aktørernes indsatser skal være afklarede og veldefinerede, således at hver aktørs bidrag og dermed rolle i det samlede sygedagpengeforløb er kendte for de øvrige relevante aktører Det gælder feks lægeerklæringer, praktikophold, afklaringsforløb, genoptræning, patientskoler, sundhedsfremmetilbud om kost og motion mv Der skal være den tilstrækkelige viden hos alle relevante aktører om hinandens kultur og faglige kompetencer, lovgivningsmæssige grundlag og indsatser Der skal være en gensidig viden om hinandens behov for information mv og handlemuligheder - feks i forbindelse med lægeerklæringer Der skal være passende informations- og kommunikationskanaler til sikring af koordinering på det overordnede niveau og i forhold til den enkelte sygedagpengesag Disse kanaler kan være tekniske i form af fælles itsystemer; de kan være person til person-relationer og bygge på personkendskab, og de kan være organisatoriske - feks i form af rundbordssamtaler, teammøder, årlige fællesmøder med jobcenter og læger, medarbejdere med særligt koordineringsansvar/tovholdere osv Dette er den overordnede ramme for den efterfølgende analyse 23 Analysens materiale og metoder Analysen bygger på en gennemgang af forholdene i syv kommuner - se tabel 2-1 Kommunerne er udvalgt med henblik på variation i størrelse, beliggenhed, demografi, socioøkonomiske forhold og niveau af sygefravær Bilag 1 indeholder nøgletal til beskrivelse af kommunerne
19 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 17 Tabel 2-1 Regioner De syv udvalgte kommuner Kommune Region Hovedstaden Høje-Taastrup Kommune Region Sjælland Faxe Kommune Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Esbjerg Kommune Tønder Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Århus Kommune Vesthimmerlands Kommune I hver kommune er der gennemført interviews med medarbejdere fra beskæftigelses- og sundhedsområdet, typisk jobcenterchef, leder af sygedagpengeafdelingen, sundhedschef eller leder af sundhedscentret og forskellige medarbejdere inden for sundhedsområdet, genoptræning, revalidering mv Endvidere er der gennemført interview med en række aktører fra regionerne, (Bilag 2 indeholder en oversigt over interviewpersonerne) Endvidere er der i seks af de syv kommuner gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 1200 sygedagpengemodtagere Undersøgelsen har til formål at vise, hvorledes sygedagpengemodtagerne konkret oplever og vurderer koordineringen mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen 24 Analysens opbygning Kapitel 3 bygger på interviews med medarbejdere i kommunerne og eksterne aktører uden for kommunerne I kapitlet redegøres for barrierer for koordineringen inden for kommunen og uden for kommunen, og de løsninger, der fremkom under interviewene, skitseres I kapitel 4 diskuteres, hvorledes koordineringen mellem beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet kan styrkes, og der gives inspiration til andre kommuner og aktører på basis af en række initiativer og projekter, som er igangsat i kommunerne med dette sigte I kapitel 5 belyses sygedagpengemodtagernes perspektiv og gennemgår resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Bilag 1 indeholder nøgletal for de udvalgte syv kommuner Bilag 2 indeholder en oversigt over personer, der er interviewet i forbindelse med analysen
20 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 18 3 Aktørerne og koordineringen: barrierer og løsninger Dette kapital afdækker de centrale aktører på området og deres roller og beskriver de barrierer og muligheder, som disse aktører peger på Kapitlet bygger på interviews med chefer og medarbejdere inden for beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet i kommunerne og interviews med eksterne aktører, som kommunerne samarbejder med for at nedbringe sygefraværet I hver af de syv kommuner er der således typisk gennemført interview med jobcenteret (den ansvarlige for sygedagpengeområdet og/eller jobcenterchefen), sundhedsafdelingen/sundhedscenteret, genoptræningsafdeling/-enhed samt på det sociale område med socialchefen Hvor det har været muligt, er der ligeledes gennemført interview med en praksiskonsulent/lægekonsulent Endvidere er der gennemført interviews med regionale medarbejdere Bilag 2 indeholder en oversigt over alle interviews I kapitlet gives først en oversigt over de forskellige aktører - interne i kommunen og eksterne - som er involveret i samarbejde på sygedagpengeområdet Herefter fokuseres på typiske barrierer for at videreudvikle samarbejdet, og der peges på forskellige måder, hvorpå samarbejdet kan styrkes Endvidere gives der en række konkrete eksempler på indsatser og projekter, som kommunerne har igangsat for at udvikle samarbejdet mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen 31 Karakteristik af typiske aktører og de typiske barrierer og muligheder Interviewene viste, at der er en forholdsvis fast kerne af aktører, som indgår i samarbejdet i alle kommuner - typisk læger, speciallæger, arbejdspladser, a- kasser mv Endvidere er der samarbejde med en række andre aktører, som er meget forskellige fra kommune til kommune Den faste kerne af aktører er i vid udstrækning bestemt af lovgivningen, hvorimod de øvrige aktører i høj grad er betinget af lokale forhold, personkendskab eller andre specifikke forhold Tabel 3-1 indeholder en oversigt over de væsentligste aktører
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bedre koordination mellem sundhedsog beskæftigelses-området en analyse fra syv kommuner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bedre koordination mellem sundhedsog beskæftigelses-området en analyse fra syv kommuner Indhold Hvorfor en analyse af koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereOrganisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereBest Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereNotat. Bilag 2: Indsatsen på sygedagpengeområdet. Til Kopi til. Den 22. september Århus Kommune. Konklusion fra ikke styrbar rapporten
Notat Emne Til Kopi til Bilag 2: Den 22. september 2005 Konklusion fra ikke styrbar rapporten Århus Kommune Konklusionen på ikke-styrbaranalysen, hvad angår sygedagpengeområdet var, at en tidlig indsats
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereGodkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb
Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb 2016-024322 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereBedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereMental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:
Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereSygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn
Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereWILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram
WILLIS STIFINDER Fra sygemelding til raskmelding Willis skoleforsikringsprogram Vi er klar... TIL AT HJÆLPE WILLIS STIFINDER er et uvildigt rådgivningskoncept, der hjælper dig allerede fra den 14. sygefraværsdag
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereInitiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009
Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge
Læs mereTemamøde Sund By Netværket - 24. august 2013 Kan der bygges bro mellem sundhed og beskæftigelse?
Temamøde Sund By Netværket - 24. august 2013 Kan der bygges bro mellem sundhed og beskæftigelse? Ulrik Steen ledende regionssocialoverlæge Agenda Præsentation Behov for fælles sprog Hvorfor skal der bygges
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereAftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer
Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,
Læs mereOverordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
Læs mereBeskæftigelsesregion Midtjylland. Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland. Resume.
Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Resume Februar 2008 Indholdsfortegnelse 1 Formål med benchmarkmodellen
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereSammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereÅbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret
Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereSundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereNotat. Parametrene er følgende;
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. september 2013 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Sagsnr: 2013-7437 Dok.nr: 2013-160766 Notat Baggrund: Med afsæt i den samlede
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereSundhedscenter Haderslev
Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereOplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere
HOLBÆK KOMMUNE Oplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere Dato: Januar 2017 Sagsb.: Martin Koch Pedersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72363636 E-mail:
Læs mereR A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg
R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereBILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009
BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs mere