Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bedre koordination mellem sundhedsog beskæftigelsesområdet en analyse fra syv kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bedre koordination mellem sundhedsog beskæftigelsesområdet en analyse fra syv kommuner"

Transkript

1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bedre koordination mellem sundhedsog beskæftigelsesområdet en analyse fra syv kommuner

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet Marts 2010

3 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 11 Formål med analysen 3 12 Materiale og metode 3 13 Hvorfor er koordinationen mellem beskæftigelsesog sundhedsindsatsen vigtig? 4 14 Sygedagpengemodtagerne 4 15 Hvilke sygedagpengemodtagere har særlig brug for koordination? 6 16 Hvem er aktørerne? 6 17 Hvilke barrierer er der for effektiv koordination? 7 18 Ideer og forslag til styrket koordination 8 19 Konklusion 11 2 Formål og metode Analysens formål Koordinering er nødvendig Analysens materiale og metoder Analysens opbygning 17 3 Aktørerne og koordineringen: barrierer og løsninger Karakteristik af typiske aktører og de typiske barrierer og muligheder Det interne samarbejde i kommunen: barrierer og muligheder Forslag til bedre indsatser Samarbejde mellem regioner og kommuner Sammenfatning 30 4 Hvad kan styrke koordinationen mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet i praksis - ideer og praktiske eksempler? Effektiv koordination - hvad skal der til? De næste skridt 40

4 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 2 5 Sygedagpengemodtagernes perspektiv Metode og materiale Helbredsproblemer blandt sygedagpengemodtagerne Kontakt til arbejdsgiver Samspillet - koordinationen mellem beskæftigelsesog sundhedsindsatsen Sygedagpengemodtagernes forslag til forbedringer af koordinationen Kontakt til jobcenter Kontakt til sundhedsvæsen Sygedagpengemodtagernes profil Sammenfatning 72 Bilag 1 Nøgletal for de medvirkende kommuner 75 Bilag 2 Oversigt over interviewpersoner 78

5 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 3 1 Sammenfatning 11 Formål med analysen Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker en analyse, der kan afdække, hvorledes indsatserne i beskæftigelses- og sundhedssystemet kan koordineres bedre, og hvordan den kommunale forebyggelses-, rehabiliterings- og beskæftigelsesindsats kan sammentænkes Analysen skal ses i forlængelse af regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fra 2008 og trepartsaftalen fra 2008 om nedbringelse af sygefravær Handlingsplanen er senere udmøntet i en række ændringer af sygedagpengeloven i Materiale og metode Analysen er gennemført af COWI mellem juni og december 2009 Den bygger på interviews med centrale aktører internt i kommunerne, dvs medarbejdere fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet i syv kommuner samt eksterne aktører (se oversigt i kapitel 2) De interne interviews er typisk gennemført med jobcenterchefer, ledere af sygedagpengeafdelingen, socialchefer, sundhedschefer eller ledere af sundhedscentret og forskellige medarbejdere inden for sundhedsområdet, genoptræning, revalidering mv De eksterne interviews er gennemført med chefer i regionerne med ansvar for samarbejde med kommunerne og den primære sundhedstjeneste og fagpersoner fra sygehuse Med henblik på at få klarlagt sygedagpengemodtagernes vurdering af koordinationen er der i seks af de syv kommuner gennemført en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af i alt 1200 sygedagpengemodtagere Resultater fra interviews og spørgeskemaundersøgelsen er drøftet på en workshop for kommunerne og styregruppen for analysen I styregruppen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Finansministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner været repræsenteret

6 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 4 13 Hvorfor er koordinationen mellem beskæftigelsesog sundhedsindsatsen vigtig? Ved koordination forstås i denne analyse et systematisk samarbejde mellem en række aktører, der er bygget op om indsatser med klare mål og et konkret indhold, så der er fælles forståelse hos alle aktører af formålet med og vilkårene for samarbejdet samt den enkelte aktørs rolle Effektiv koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet øger mulighederne for at reducere sygefraværet og sikre borgerne et sammenhængende forløb med det bedst mulige resultat Set fra et økonomisk synspunkt kan effektiv koordination optimere ressourceforbruget både i kommunen og i det regionale sundhedsvæsen Evalueringer 1 viser, at en tværfaglig og koordineret indsats kan forkorte fraværet Effektiv koordination er aktuelt på dette område en særlig udfordring, fordi: Der er mange aktører på banen, og flere har fået nye opgaver Aktørerne kommer fra flere sektorer (kommuner, regioner, stat, virksomheder, organisationer) og fra flere fag (sundhed, beskæftigelse og socialområdet) Hver sektor har sin kultur, organisation og arbejdsgange Nogle af aktørerne er nye: det gælder feks de kommunale sundhedsaktører og de private aktører, der er i gang med at udvikle indsatser i forhold til sygedagpengemodtagere Aktørerne kan have forskellige mål med indsatserne: beskæftigelsesområdet har fokus på tidlig tilbagevenden til arbejde, sundhedsområdet på behandling og genoptræning 14 Sygedagpengemodtagerne COWI har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 1200 sygedagpengemodtagere i seks af de syv deltagende kommuner for at belyse sygedagpengemodtagernes erfaringer og vurderinger af samspillet mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 1 Se feks 1) Viden om sygefravær Beskæftigelsesregionerne i Danmark, november )Århus Kommunes koordinerede genoptrænings- og sygedagpengeprojekt Ortopædisk Genoptræningscenter, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Maj ) Kilsgaard J Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med længerevarende smertegener fra bevægeapparat Syddansk Universitet, Arbejdsmiljøinstituttet, Vejle Amt2006

7 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 5 Undersøgelsen viser, at: Halvdelen (49 %) af sygedagpengemodtagerne i undersøgelsen vurderer samspillet mellem de parter, der har været involveret i deres sygemelding, som meget godt eller godt 12 procent vurderer det som dårligt eller meget dårligt Mest positiv er vurderingen blandt de sygemeldte med almindeligt forekommende sygdomme (som hjertekarsygdom, diabetes og bronkitis), og blandt de sygemeldte, der alene har psykiske problemer Mindst positiv er vurderingen blandt de sygemeldte, der både har sygdomme i bevægeapparatet og psykiske problemer Tilfredsheden med samspillet mellem parterne er størst med hensyn til de forskellige parters lydhørhed og information Mindst enighed er der om, at den samlede indsats har forbedret mulighederne for at vende tilbage til arbejdet, og om, at alle parter har udvekslet de nødvendige informationer i deres sag 68 procent af sygedagpengemodtagerne mener, at der har været en person, der har taget særligt ansvar for, at deres forløb er blevet sammenhængende og godt Specielt sagsbehandlere i jobcenteret og de sygemeldtes egen læge har haft denne funktion 13 procent af de sygemeldte mener, at nogle af parterne i deres forløb har modarbejdet hinanden Specielt sygemeldte med både sygdom i bevægeapparatet og psykiske problemer mener, at det har været tilfældet 7 procent af de sygemeldte peger på, at der er behov for bedre kommunikation og samarbejde mellem parterne 6 % peger på, at der er behov for større empati, støtte og lydhørhed og/eller en kontaktperson med ansvar for det samlede forløb, og 4 % peger på, at der er behov for kortere og hurtigere forløb og en hurtigere indsats 33 procent af de sygemeldte har haft en rundbordssamtale med deltagelse af feks jobcenter, arbejdsgiver, læge og psykolog i løbet af sygemeldingen Det er især en del af de sygemeldte med både sygdom i bevægeapparatet og psykiske problemer, der har deltaget (46 %) Der er flere blandt de sygemeldte, der har deltaget i en rundbordssamtale, der vurderer samspillet mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen som positivt end blandt sygemeldte, som ikke har deltaget i en sådan samtale En mere omfattende multivariat statistisk analyse viser, at sygedagpengemodtagere med mange psykiske problemer og sygedagpengemodtagere med bevægeapparatproblemer i særlig grad finder, at koordinationen af deres sygedagpengeforløb har været dårligt Sygedagpengemodtagere, der har deltaget i rundbordssamtale, har fået god vejledning i jobcentret, eller som har fået tilbudt forskellige sundhedsydelser - ty-

8 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 6 pisk i form af sundhedsfremmetilbud - finder, at koordinationen har fungeret godt i deres sager 15 Hvilke sygedagpengemodtagere har særlig brug for koordination? Langt de fleste sygedagpengesager har et ukompliceret forløb og forudsætter ingen omfattende koordineringsindsats Sygdomsforløbet er kort og forudsigeligt Sundhedsvæsenets behandlingsindsats er afklaret, og den sygemeldte kan hurtigt vende tilbage til arbejde Andre forløb kan være langvarige, men alligevel med et forholdsvist forudsigeligt forløb i forhold til tilbagevenden til arbejde eller ophør på arbejdsmarkedet Det gælder feks de udbredte sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft Typisk vil behandlingsforløbet i sundhedsvæsenet være relativt afklaret, selvom det selvfølgelig er afhængigt af selve sygdomsforløbet Der er særlig behov for koordination, når sygefraværet kan medføre en varig svækkelse af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet Mange sygedagpengemodtagere har et diffust sygdomsbillede med både fysiske og psykiske komponenter, som påvirker deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet En større gruppe af borgere med kort eller ingen uddannelse befinder sig i denne gruppe COWIs spørgeskemaundersøgelse viser, at ca halvdelen har bevægeapparatsymptomer og -sygdomme Psykiske problemer som stress, depression, angst og lignende nævnes af mere end hver tredje, og herefter følger sygdomme som kræft (10 %), hjertekarsygdomme (9 %) og migræne (8 %) Interviewene med aktørerne viser, at der ikke i særlig stor udstrækning er etablerede samarbejdsstrukturer for borgere med bevægeapparatslidelser og/eller psykiske problemstillinger Derfor er koordinationsudfordringen særlig stor her 16 Hvem er aktørerne? De centrale aktører på sygedagpengeområdet er: Aktører internt i kommunen inden for hhv sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet Regionale aktører inden for sundhedsområdet De centrale aktørers roller kan kort beskrives således: Kommunerne Kommunerne har ansvar for de borgernære ydelser, feks genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme, beskæftigelsesfremme og social støtte Jobcentrene skal udbetale sygedagpenge og følge op over for den enkelte borger med henblik på hurtigst muligt at vende tilbage til arbejde Som et

9 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 7 led i opfølgningen skal jobcentrene koordinere indsatsen med feks arbejdspladsen, den praktiserende læge eller sygehuset De kommunale sundhedscentre, sundheds- og genoptræningsafdelinger har fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning af kommunens borgere efter udskrivning fra sygehus Det sociale område leverer ydelser inden for bla misbrugsområdet, socialpsykiatri og hjælpemidler Regionerne Regionerne har ansvaret for behandling og diagnosticering hos de praktiserende læger, speciallæger og i sygehusvæsenet Samarbejdet mellem region og kommune reguleres via sundhedsaftalerne Praktiserende læger Den praktiserende læge skal udrede borgerens lidelse, iværksætte behandling eller henvise til udredning og behandling andetsteds I forhold til sygedagpengemodtagere skal lægerne vurdere behovet for og længden af sygemelding samt muligheder for tilbagevenden til arbejde Praksiskonsulenten er en praktiserende læge, der fungerer som bindeled mellem kommunen og de praktiserende læger i den pågældende kommune Sygehusene Sygehusene har ansvar for udredning, behandling og vurdering af behov for genoptræning Det er også sygehusenes opgave at udarbejde en plan for genoptræning efter udskrivelse Også på sygehusområdet er der praksiskonsulenter, hvor en praktiserende læge fungerer som bindeled mellem en sygehusafdeling og almen praksis 17 Hvilke barrierer er der for effektiv koordination? COWIs interview med medarbejdere fra de syv kommuner viser, at de interne barrierer er af organisatorisk, økonomisk og vidensmæssig karakter De organisatoriske barrierer omfatter: Den interne organisering (forvaltninger, 'søjler') i kommunerne Manglende ledelsesmæssig understøttelse af arbejdet på tværs i kommunen Geografisk afstand Manglende tradition for at arbejde på tværs

10 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 8 Manglende systematiseret samarbejde - præg af tilfældighed Der arbejdes mange steder med at opruste det tværgående samarbejde Det forudsætter ledelsesmæssig og lokalpolitisk opbakning, hvis det skal lykkes De vidensmæssige barrierer omfatter: Manglende indblik i øvrige aktørers viden, kompetencer og udfordringer samt indsatser Mangel på fælles sprog og mangel på gensidig forståelse af rammebetingelserne Mangel på et fælles elektronisk system Begrænset adgang til lægefaglig viden De væsentligste vidensmæssige barrierer er begrænset kendskab til, hvad de forskellige aktører kan bidrage med hvornår, og hvordan det bedst gøres i praksis De økonomiske barrierer omfatter: Manglende midler til koordination på tværs Forbehold over for at bruge gode, men 'dyre' tilbud De eksterne barrierer i forhold til samarbejdspartnere uden for kommunen vedrører især: Indirekte og usystematisk dialog Manglende koordination af og stort tidsforbrug i forbindelse med speciallægeerklæringer Begrænset inddragelse af praktiserende læge Manglende fælles elektronisk kommunikationssystem 18 Ideer og forslag til styrket koordination Vellykket koordination forudsætter, at aktørernes indsatser og roller er afklarede, at den nødvendige vidensdeling om parternes kompetencer, opgaver og handlemuligheder er til stede, og at der er passende kommunikationskanaler mellem aktørerne

11 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 9 I det følgende præsenteres en række af de ideer og forslag til styrket koordination, som de interviewede aktører har peget på Koordination skal prioriteres af ledelsen Koordination kræver tid og ressourcer Koordination er derfor en ledelsessag - og ikke alene op til den enkelte sagsbehandler Interviewpersonerne i COWIs undersøgelse peger på, at direktionen i kommunen og cheferne for beskæftigelses- og sundhedsområdet skal ville koordinationen og skabe de nødvendige rammer for den Det kan kræve nye organisatoriske løsninger Den tidlige tværfaglige afklaring er afgørende De kommunale medarbejdere peger endvidere på behovet for en Tilbage til arbejde Denne afklaring vil typisk omfatte flere aktørers medvirken og understreger derfor behovet for koordination Flere forsøg med at effektivisere den tidlige afklaring har givet blandede resultater I forsøgene har flere jobcentre haft tæt samarbejde med arbejdsmedicinske klinikker på regionalt niveau eller med kommunale socialmedicinske enheder med sociallæger Målrettede speciallægeundersøgelser udført af arbejds- og socialmedicinere ser ud til at nedbringe fraværslængden Effekterne er dog ikke entydige, og de gælder ikke for alle grupper af sygemeldte Der er igangsat en række forsøg i kommunerne med Tilbage til arbejde (TTA), hvor der testes forskellige modeller Resultaterne foreligger først om et par år I interviews med de regionale medarbejdere peges der på, at den tidlige tværfaglige afklaring vil kunne styrkes gennem sundhedsaftalerne mellem kommuner og region Forløbsprogrammer for de store sygdomsgrupper vil kunne bidrage til afklaring ikke mindst af behandlingsforløbene Aftaler om direkte samarbejde mellem feks psykiatriske afdelinger og neurologiske afdelinger og jobcentrene om vidensdeling, speciallægeerklæringer og fælles møder om sygedagpengesager er andre konkrete muligheder for at styrke koordinationen mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen Koordination med opfølgende sundhedsindsatser til sygedagpengemodtagere Den tidlige afklaring er vigtig, men den kan sjældent stå alene For nogle sygedagpengemodtagere er de eksisterende tilbud i sundhedsvæsenet ikke optimale i forhold til deres behov Her tænkes ikke på egentlige behandlingstilbud, men på tilbud, der kan styrke sygedagpengemodtagernes handlekompetencer i forhold til deres helbred, og som dermed kan øge deres arbejdsevne og styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet Kommunerne har med sundhedsloven fået ansvar for den borgerrettede forebyggelse og sammen med regionerne ansvaret for patientrettede forebyggelse og genoptræning I den forbindelse er der udviklet en række tilbud, som vil være relevante for sygedagpengemodtagere, hvilket forudsætter et tæt samarbejde mellem jobcenter og sundhedsområdet i kommunen med henblik på at motivere og henvise sygedagpengemodtagere til disse tilbud Det vil endvidere være vigtigt, at der samarbejdes om at målrette tilbuddene mest muligt til sygedagpen-

12 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 10 gemodtagerne og den øvrige opfølgende indsats fra jobcentret over for den enkelte sygedagpengemodtager Vidensdeling mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet er nødvendig for forbedret koordination Vidensdeling er en dialog mellem ligeværdige parter, der begge er i besiddelse af viden, som den anden part kan drage nytte af Medarbejdere på beskæftigelsesområdet og i sundhedsvæsenet har forskellige faglige baggrunde og forskellige tilgange til sygedagpengemodtagerne De har også forskellige roller Beskæftigelsesområdet har fokus på den enkeltes arbejdsevne på arbejdsmarkedet og på hurtig tilbagevenden til arbejdet Sundhedsvæsenet har fokus på diagnostik, behandling, genoptræning og sundhedsfremme Der er derfor behov for løbende at dele viden mellem de to områder med henblik på at sikre systematisk koordination Ifølge sundhedsloven har regionerne en rådgivningsforpligtelse i forhold til kommunerne på områder, hvor de har særlige kompetencer Denne forpligtigelse kan være både udbuds- og efterspørgselsstyret og finde sted på initiativ såvel af kommunen som regionen Rådgivningen kan finde sted under mange forskellige former: netværk, temamøder, konsulentbistand, netbaseret rådgivning, undervisning 2 På beskæftigelsessiden er der brug for mere viden om sådanne problemstillinger: Hvad fejler sygedagpengemodtagerne? Hvad er prognosen for helbredelse og arbejde i forbindelse med de forskellige helbredsproblemer? Er der er aftalt forløbsprogram for de forskellige sygdomsforløb? Hvilke særligt sårbare grupper er der blandt sygedagpengemodtagere? Hvordan identificerer man disse grupper? Hvilke opfølgende tilbud i sundhedsområdet kan jobcentret henvise til med hvilken effekt? Hvilke sygedagpengemodtagere vil have glæde af opfølgende tilbud? På sundhedssiden er det vigtigt med kendskab til temaer som De lovgivningsmæssige rammer for sygedagpengeområdet Jobcentrets tilbud til de forskellige grupper af sygedagpengemodtagere Helbredsmæssige oplysninger, som er særlig relevante for jobcentrene 2 Sundhedsstyrelsen Regionernes forebyggelsesopgaver - en vejledning til sundhedslovens 119, stk

13 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 11 Viden om sammenhæng mellem sygdom/sundhed og arbejdsevne/muligheder Effektiv koordination forudsætter passende kommunikationskanaler Aktørerne peger på behov for videreudvikling af kontakten til de praktiserende læger, en vis specialisering i jobcentret af sager på medarbejdere - feks kræft, arbejdsskadesager, genoptræning efter udskrivelse fra sygehus - for herigennem at styrke samarbejdet med eksterne aktører, på etablering af koordinerende team og endelig på udvikling af fælles it-systemer til eksterne aktører, der sikrer nem udveksling af informationer om sygedagpengesager, herunder telefonlister, kontaktordninger mv, der kan sikre direkte kommunikation mellem sagsbehandler og læge 19 Konklusion Interviewene med kommunerne og forskellige eksterne aktører understreger behovet for at styrke koordinationen mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet både internt i kommunen og eksternt specielt i forhold til regionen Der peges på en række barrierer af organisatorisk, vidensmæssig og økonomisk art samt på behovet for ledelsesmæssig opbakning som forudsætninger for vellykket koordination Spørgeskemaundersøgelsen af sygedagpengemodtagere med mindst otte ugers fravær viser, at kun cirka halvdelen finder, at samspillet mellem de forskellige aktører har været godt eller meget godt Cirka en tredjedel af sygedagpengemodtagerne mener ikke, at der har været en aktør, der har haft særlig ansvar for at sikre et sammenhængende forløb Det er specielt sygedagpengemodtagere med psykiske problemer og sygedagpengemodtagere med bevægeapparatproblemer, der finder, at koordinationen af deres sygedagpengeforløb har været dårligt Sygedagpengemodtagere, der har deltaget i rundbordssamtale, har fået god vejledning i jobcentret, eller som har fået tilbudt forskellige sundhedsydelser - typisk i form af sundhedsfremmetilbud - finder, at koordinationen har fungeret godt i deres sager Den interne koordination inden for kommunen kan styrkes på flere måder: En vis specialisering af sagsbehandlingen på sagstyper med særlig kompleksitet som mulighed til fremme af koordinationen Specialiseringen kan være i forhold til den enkelte medarbejder eller i form af teams, der varetager særlig sager Samarbejde mellem sundhedsafdelingen eller andre aktører inden for sundhedsområdet og jobcentret om konkrete tilbud med relevans for sygedagpengemodtagere Fysisk samplacering på tværs af faggrupper - feks en sagsbehandler fra jobcentret placeret på kommunens genoptræningscenter

14 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 12 Gensidig kompetenceudvikling inden for beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet Koordinationen mellem kommune og region drejer sig om at udbygge samarbejdet med almen praksis og sygehusene Samarbejdet mellem kommune (sundhedsforvaltning og jobcenter) og almen praksis og sygehuse reguleres gennem sundhedsaftalerne, og det vil kunne styrke koordinationen, hvis næste generation af sundhedsaftaler har direkte fokus på sygedagpengeområdet - blandt andet i forbindelse med forløbsprogrammer Regionen har endvidere en rådgivningsforpligtigelse på sundhedsområdet i forhold til kommunerne, som med fordel kan bringes i anvendelse på sygedagpengeområdet Af temaer, der kan indgå i sundhedsaftalerne, kan peges på: 1 Vidensdeling og gensidig kompetenceudvikling - blandt andet som led i regionernes rådgivningsforpligtigelse over for kommunerne 2 Procedurer for samordning af beskæftigelses- og behandlingsindsatsen i konkrete patientforløb - evt i form af fælles konferencer 3 Samarbejde mellem kommune og sygehus om hurtigere udredning og diagnosticering samt udfærdigelse af speciallægeerklæringer på sygehuse/ambulatorier 4 Styrkelse af kommunikationskanaler mellem kommune og region gennem fælles kommunikationssystemer og procedurer for udveksling af information om patienter

15 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 13 2 Formål og metode "Hvordan fungerer et optimalt samarbejde? Når koordinationen virker Når de rette oplysninger kommer til de rigtige personer og de rette parter er medspillere" - interview med medarbejder i jobcenter "Det er et samarbejde, som er formaliseret, så man ved, hvornår i de forskellige forløb, hvilke aktører der træder til Og det er tydeligt, hvornår man vidensdeler - feks procedurer for, hvornår man mødes med borgeren til en rundbordssamtale" - interview med medarbejder i genoptræningscenter(4) "Alle vil gerne udvikle - men alle gør hellere som de plejer Det er svært at ændre vaner" (4) 21 Analysens formål Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker en analyse, der kan afdække, hvorledes indsatserne i beskæftigelses- og sundhedssystemet kan koordineres bedre, og hvordan den kommunale sundheds- og beskæftigelsesindsats kan sammentænkes Analysen skal ses i forlængelse af regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fra juni 2008 og trepartsaftalen fra 2008 om nedbringelse af sygefravær Handlingsplanen er senere udmøntet i en række ændringer af sygedagpengeloven i 2009 Sygedagpengeområdet og sundhedsområdet i kommunerne har i de sidste fem til seks år gennemgået meget store ændringer, for så vidt angår indholdet af arbejdsopgaverne og de organisatoriske rammer Udviklingen inden for sygedagpengeområdet har i de senere år været præget af ny lovgivning, der trådte i kraft i 2005 og efterfølgende er revideret senest i 2009 Loven introducerede flere væsentlige ændringer specielt i kommunernes opfølgning af sygedagpengesager, herunder kategorisering af sygedagpengesager og tidsrammer for den opfølgende indsats På tilsvarende vis har sundhedsområdet i kommunerne været inde i en dynamisk udvikling Med kommunalreformen fra 2007 fik kommunerne tildelt ansvaret for forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning efter udskrivelse fra sygehus samt alkohol- og stofmisbrugsbehandling Sundhedsområdet i kommunerne har således været travlt beskæftiget med at afgrænse, udvikle og organisere disse opgaver, hvilket i første omgang er sket gennem udvikling af kommunale sundhedspolitikker, etablering af sundhedsafdelinger, sundhedscentre og igangsættelse af en lang række forebyggende indsatser samt udvikling af samarbejdsrelationer til regionerne, almen praksis og lokale foreninger mv I 2008 havde 42 procent af alle kommu-

16 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 14 ner således etableret sundhedscentre, og 69 procent havde vedtaget en sundhedspolitik Næste fase for begge områders vedkommende bliver således at udvikle koordinationen, som vil være betinget af, at de etablerede organisatoriske strukturer kan rumme denne koordinering, eller at der udvikles nye organisationsformer og arbejdsgange, der bedre kan sikre den nødvendige koordination 22 Koordinering er nødvendig Behovet for koordinering understreges på den ene side af, at der er mange aktører, og på den anden side af, at der er en stor gruppe af sygedagpengemodtagere, hvis tilknytning/tilbagevenden til arbejdsmarkedet er afhængig af en vellykket koordinering 221 Mange aktører Aktørerne er karakteriserede ved, at: der er mange på banen, og flere har fået nye opgaver de kommer fra flere sektorer: kommuner, regioner, stat, virksomheder, organisationer mv Hver sektor har sin kultur, organisation og arbejdsgange mv nogle af dem er nye: det gælder feks de kommunale sundhedsaktører og mange af de private aktører, der er i gang med at udvikle indsatser over for sygedagpengemodtagere de kan have forskellige mål med indsatserne: beskæftigelsesområdet har fokus på tidligt tilbagevenden til arbejde, sundhedsområdet på behandling og genoptræning; ligesom det handlerum, man har på hhv sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet er forskelligt på grund af lovgivningsrammen 222 Sygedagpengemodtagernes behov for koordinering er forskellige Langt de fleste sygedagpengesager har et ukompliceret forløb og forudsætter ingen omfattende koordineringsindsats Sygdomsforløbet er kort og forudsigeligt Sundhedsvæsenets behandlingsindsats er afklaret, og den sygemeldte kan hurtigt vende tilbage til arbejde Andre forløb kan være langvarige, men - alligevel - med et forholdsvist forudsigeligt forløb i forhold til tilbagevenden til arbejde eller ophør på arbejdsmarkedet Det gælder feks flere af de store sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft Typisk vil behandlingsforløbet i sundhedsvæsenet være relativt afklaret, selvom det selvfølgelig kan ændre sig afhængig af selve sygdomsforløbet

17 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 15 "De store sygdomme (feks hjertekarsygdom, kræft og diabetes) fylder ikke meget, og mange af disse sager er ikke komplicerede, selvom de kan være langvarige Sagerne er ofte gennemskuelige, fordi der er klare forløb i forhold til sundhedsvæsenet Patienterne shopper heller ikke rundt fra læge til læge" (10, sygedagpengeleder) Særlige koordineringsproblemer optræder derimod med sygedagpengemodtagere, der er i risiko for, at sygefraværet medfører en varig svækkelse af deres relation til arbejdsmarkedet Mange af disse sygedagpengemodtagere har et diffust sygdomsbillede med både fysiske og psykiske komponenter, som påvirker deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet i højere grad end forventet ud fra en ren lægelig vurdering Mange sendes således fra den ene speciallæge til den anden, uden at der findes nogen lægelig forklaring på tilstanden Et særligt problem er, at forekomsten af psykisk sygelighed - typisk angst og depression - blandt sygedagpengemodtagerne ofte underrapporteres i lægeerklæringer 3 Et andet problem er, at en væsentlig del af sygedagpengemodtagerne lider af flere sygdomme på en gang - komorbiditet - hvilket komplicerer sygdomsbilledet og understreger behovet for lægefaglig afklaring Samtidig øges risikoen for, at et specialiseret sundhedsvæsen nok yder optimal behandling i forhold til den enkelte sygdom, men ikke til et sygdomsbillede, der omfatter flere sygdomme Her kan der optræde koordineringsproblemer alene inden for sundhedsvæsenet Analysen af svarene fra ca 1200 sygedagpengemodtagere viser, at ca halvdelen har bevægeapparatsymptomer og -sygdomme Psykiske problemer, som stress, depression, angst og lignende nævnes af mere end hver tredje, og herefter følger sygdomme som kræft (10 %), hjertekarsygdomme (9 %) og migræne (8 %) Der er derfor er stort behov for koordination mellem sundhed og beskæftigelse for borgere med psykiske problemer og lidelser i bevægeapparatet For disse grupper af sygedagpengemodtagere er behovet for koordinering særligt påtrængende, fordi mange på grund af deres helbredsproblemer i forvejen har vanskeligt ved at overskue sagsforløbet og de mange aktører og dermed bidrage aktivt til det samlede forløb af sagen 223 Hvad handler koordination om? Koordination drejer sig generelt om at få forskellige aktiviteter og områder til at passe og virke sammen 4 Ved koordination forstås i denne rapport et systematisk samarbejde mellem en række aktører, bygget op om indsatser med klare mål og et konkret indhold, således at der er fælles forståelse hos alle aktører for formålet med og vilkårene for samarbejdet 3 Søgård HJ Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte Region Midtjylland Regionspsykiatrien Herning, Politikens store ordbog Politikens Forlag, 2010

18 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 16 Viden Koordination Indsatser Kommunikation I ovenstående figur skitseres tre grundlæggende forudsætninger for vellykket koordinering: Aktørernes indsatser skal være afklarede og veldefinerede, således at hver aktørs bidrag og dermed rolle i det samlede sygedagpengeforløb er kendte for de øvrige relevante aktører Det gælder feks lægeerklæringer, praktikophold, afklaringsforløb, genoptræning, patientskoler, sundhedsfremmetilbud om kost og motion mv Der skal være den tilstrækkelige viden hos alle relevante aktører om hinandens kultur og faglige kompetencer, lovgivningsmæssige grundlag og indsatser Der skal være en gensidig viden om hinandens behov for information mv og handlemuligheder - feks i forbindelse med lægeerklæringer Der skal være passende informations- og kommunikationskanaler til sikring af koordinering på det overordnede niveau og i forhold til den enkelte sygedagpengesag Disse kanaler kan være tekniske i form af fælles itsystemer; de kan være person til person-relationer og bygge på personkendskab, og de kan være organisatoriske - feks i form af rundbordssamtaler, teammøder, årlige fællesmøder med jobcenter og læger, medarbejdere med særligt koordineringsansvar/tovholdere osv Dette er den overordnede ramme for den efterfølgende analyse 23 Analysens materiale og metoder Analysen bygger på en gennemgang af forholdene i syv kommuner - se tabel 2-1 Kommunerne er udvalgt med henblik på variation i størrelse, beliggenhed, demografi, socioøkonomiske forhold og niveau af sygefravær Bilag 1 indeholder nøgletal til beskrivelse af kommunerne

19 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 17 Tabel 2-1 Regioner De syv udvalgte kommuner Kommune Region Hovedstaden Høje-Taastrup Kommune Region Sjælland Faxe Kommune Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Esbjerg Kommune Tønder Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Århus Kommune Vesthimmerlands Kommune I hver kommune er der gennemført interviews med medarbejdere fra beskæftigelses- og sundhedsområdet, typisk jobcenterchef, leder af sygedagpengeafdelingen, sundhedschef eller leder af sundhedscentret og forskellige medarbejdere inden for sundhedsområdet, genoptræning, revalidering mv Endvidere er der gennemført interview med en række aktører fra regionerne, (Bilag 2 indeholder en oversigt over interviewpersonerne) Endvidere er der i seks af de syv kommuner gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 1200 sygedagpengemodtagere Undersøgelsen har til formål at vise, hvorledes sygedagpengemodtagerne konkret oplever og vurderer koordineringen mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen 24 Analysens opbygning Kapitel 3 bygger på interviews med medarbejdere i kommunerne og eksterne aktører uden for kommunerne I kapitlet redegøres for barrierer for koordineringen inden for kommunen og uden for kommunen, og de løsninger, der fremkom under interviewene, skitseres I kapitel 4 diskuteres, hvorledes koordineringen mellem beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet kan styrkes, og der gives inspiration til andre kommuner og aktører på basis af en række initiativer og projekter, som er igangsat i kommunerne med dette sigte I kapitel 5 belyses sygedagpengemodtagernes perspektiv og gennemgår resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Bilag 1 indeholder nøgletal for de udvalgte syv kommuner Bilag 2 indeholder en oversigt over personer, der er interviewet i forbindelse med analysen

20 Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet 18 3 Aktørerne og koordineringen: barrierer og løsninger Dette kapital afdækker de centrale aktører på området og deres roller og beskriver de barrierer og muligheder, som disse aktører peger på Kapitlet bygger på interviews med chefer og medarbejdere inden for beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet i kommunerne og interviews med eksterne aktører, som kommunerne samarbejder med for at nedbringe sygefraværet I hver af de syv kommuner er der således typisk gennemført interview med jobcenteret (den ansvarlige for sygedagpengeområdet og/eller jobcenterchefen), sundhedsafdelingen/sundhedscenteret, genoptræningsafdeling/-enhed samt på det sociale område med socialchefen Hvor det har været muligt, er der ligeledes gennemført interview med en praksiskonsulent/lægekonsulent Endvidere er der gennemført interviews med regionale medarbejdere Bilag 2 indeholder en oversigt over alle interviews I kapitlet gives først en oversigt over de forskellige aktører - interne i kommunen og eksterne - som er involveret i samarbejde på sygedagpengeområdet Herefter fokuseres på typiske barrierer for at videreudvikle samarbejdet, og der peges på forskellige måder, hvorpå samarbejdet kan styrkes Endvidere gives der en række konkrete eksempler på indsatser og projekter, som kommunerne har igangsat for at udvikle samarbejdet mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatsen 31 Karakteristik af typiske aktører og de typiske barrierer og muligheder Interviewene viste, at der er en forholdsvis fast kerne af aktører, som indgår i samarbejdet i alle kommuner - typisk læger, speciallæger, arbejdspladser, a- kasser mv Endvidere er der samarbejde med en række andre aktører, som er meget forskellige fra kommune til kommune Den faste kerne af aktører er i vid udstrækning bestemt af lovgivningen, hvorimod de øvrige aktører i høj grad er betinget af lokale forhold, personkendskab eller andre specifikke forhold Tabel 3-1 indeholder en oversigt over de væsentligste aktører

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: maj 2009 Jobcenter: Hedensted Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Rita Kristensen, tlf. 7975 5403, rita.kristensen@hedensted.dk

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder SYGEDAGPENGE Samarbejde med virksomheder ORGANISERING I SOCIAL OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNIN GEN SYGEDAGPENGE ODENSE HVAD ER VI FOR EN STØRRELSE OG HVAD ER VORES MISSION. Vores mission: at bringe sygemeldte

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Silkeborg Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Susanne Thorstensen, 89 70 57 76, sht@silkeborg.dk

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Februar 2014 BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Borgerrettede ydelser. i Offentlige-Private Partnerskaber (OPP) med jobcentre, kommuner og regioner

Borgerrettede ydelser. i Offentlige-Private Partnerskaber (OPP) med jobcentre, kommuner og regioner Borgerrettede ydelser i Offentlige-Private Partnerskaber (OPP) med jobcentre, kommuner og regioner God service og totaløkonomi Sygdom Assens Herning 0 mill kr. 40 80 Hjørring Arbejdsløshed Selvforsørgende

Læs mere