FØLGEFORSKNINGEN. - Et overblik AARHUS UNIVERSITET KATRINE DAHL MADSEN, NANNA JORDT JØRGENSEN OG JEPPE LÆSSØE 18. NOVEMBER 2015
|
|
- Stig Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FØLGEFORSKNINGEN - Et overblik
2 PROBLEMFORMULERING Hvilke barrierer og muligheder viser sig i forhold til skoler og daginstitutioner som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald ud fra skole/daginstitutions-, børne- og forældreperspektiver?
3 SPØRGSMÅL Hvordan inddrager skolen/institutionen børnenes erfaringer på området/hverdagsliv i hjemmet? Sker der en påvirkning fra skole/daginstitution til hjem? Giver affaldsprojekterne anledning til konflikter mellem skole/daginstitution og hjem? Hvilke eksempler er der på konkrete erfaringer og interessante/lovende praksisser? Hvilke udfordringer og perspektiver oplever personalet/forældre/børn i forbindelse med arbejdet? Hvordan kan affaldshåndteringen indrettes og gøres på måder, som befordrer læring? Indgår affald som problematik i undervisningen - fx i tilknytning til produktion, forbrug, natur, hverdagsliv og/eller med særlige fagdisciplinære perspektiver? Hvordan er arbejdet med projektet påvirket af tidligere erfaringer og/eller af aktuelle forhold på skolen/daginstitutionen eller i kommunen? Hvad lærer børnene - ifølge dem selv, lærere, pædagoger og forældre?
4 METODE Kvalitative interviews og interaktiv forskning 1. interviewrunde 1. analyse ERFA-møde 2. Interviewrunde 2. Analyse med teori ERFA-møde Formidling
5 OMFANG OG DYBDE Første dataindsamling - Efteråret 2015: Indblik i eksisterende forestillinger, viden, erfaringer og ideer på husholdningsaffaldsområdet blandt pædagoger/lærere/teknisk personale samt børn og forældre. 10 interview med pædagoger/lærere/teknisk personale 5 gruppeinterview med børn i daginstitutioner/skoler 5 interview med forældre til børn i daginstitutioner/skoler Anden dataindsamling Foråret 2016: Målet med denne anden dataindsamling er at opnå viden om læring omkring genanvendelse af husholdningsaffald ud fra personale/børne/forældreperspektiver efter at man har arbejdet med dette fokus i en periode. Hvad er sket i den mellemliggende periode, og hvorfor? Så vidt muligt de samme deltagere i interviewene.
6 KRITERIER FOR VALG AF INSTITUTIONER/SKOLER Der søges variation i forhold til: Både daginstitutioner og skoler, herunder forskellige skoletrin (indskoling, mellemtrin, udskoling) Geografisk spredning Mindre og større institutioner/skoler Institutioner/skoler der er forskellige steder i processen med genanvendelse af husholdningsaffald Land, mindre by, storby institutioner/skoler
7 De valgte skoler og daginstitutioner Havbakkeskolen, Als Hadsund Mariager Fjord Kommune, Nordjylland Vesterkærets Skole, Ålborg kommune Annemariegården (samme klynge som Margrethegården) Københavns Kommune, Valby Børnehaven Margretegården Københavns kommune, Valby Børnehaven Spiren Tønder Kommune Nørreskovskolen, Sønderborg Kommune Børnehaven Parken Sønderborg kommune Husum Skole, Københavns Kommune Københavns kommune Børnehuset Fasangården Frederiksberg Egenfinansieret case Havbakkeskolen, Als Hadsund Mariager Fjord Kommune, Nordjylland Annemariegården Københavns Kommune, Valby Nørreskovskolen, Sønderborg Kommune Spirrevippen Sønderborg kommune Endnu ikke udvalgt Københavns kommune
Konklusioner fra følgeforskningen
Konklusioner fra følgeforskningen Indsigter fra 2. interviewrunde Ved Katrine Dahl Madsen, UCC og Jeppe Læssøe, DPU, Aarhus Universitet. Problemformulering Hvilke barrierer og muligheder viser sig i forhold
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereBørns erfaringer med affaldshåndtering i institution og hjem pædagogiske muligheder
Børns erfaringer med affaldshåndtering i institution og hjem pædagogiske muligheder Nanna Jordt Jørgensen Ph.d., adjunkt Københavns Professionshøjskole najo@ucc.dk Pointer Indsigt i børns og deres familiers
Læs mereReferat af det første ERFA-MØDE i SKODANET, onsdag d. 18. November 2015 Energi og Vandværkstedet, København
Referat af det første ERFA-MØDE i SKODANET, onsdag d. 18. November 2015 Energi og Vandværkstedet, København N.B. Alle bilag bliver lagt på projektets blog: http://skodanet.blogspot.dk/!!! 1. Velkomst Flemming
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereData og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.
Data og udvikling i Københavns daginstitutioner Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. marts 2017 Jeg vil fortælle jer om: 1. Vores vision, muligheder og udfordringer
Læs mereAf: Anne Therkildsen, ICDP-supervisor
Af: Anne Therkildsen, ICDP-supervisor Fra flugt til skolegang Præsentation af ansøgning til et 4-årigt ICDP-baseret projekt rettet mod nytilkomne flygtningebørn og deres familier. Præsentation af forskningsdesign
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereBilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne
Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.
Læs mereProjekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole
Projekt Selvhjulpenhed og selvregulering fra børnehave til skole PPR konference 2019 Mimi Visbjerg, afdelingsleder for indskoling Mette Ahnfeldt-Mollerup, pædagogisk teamleder i dagtilbud Pi Klinkvort,
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereElevfravær 2017/18. Resume
Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt
Læs mereNøgletal for skoler og dagtilbud
Nøgletal for skoler og dagtilbud Følgende nøgletal giver baggrundsinformation om dagtilbud og skoler i Horsens Kommune i forhold til antal institutioner/skoler, deres størrelse, budget pr. barn/elev, og
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation
Læs mereBørnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET
Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold
Læs mereHvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet
9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen
Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag
Læs mereNYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.
NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere
Læs mereHvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?
Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112
Læs mereKommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov
Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet
Læs mereRessourceaktivist- uddannelsen. Team Børn, Affald og Ressourcer Afdelingen for Bæredygtig Udvikling Københavns Kommune
Ressourceaktivist- uddannelsen Team Børn, Affald og Ressourcer Afdelingen for Bæredygtig Udvikling Københavns Kommune Ressourceaktivistuddannelsen Oplæggets indhold Hvordan vi sætter affald på dagsordnen.
Læs mereI skoleåret 2017/2018 har skolernes indsatsområder været Teamet omkring en varieret undervisning og Brobygning i indskolingen.
NOTAT Børne- og Uddannelsesforvaltningen BUF-Sekretariat Evaluering af skolernes indsatsområde 2017/2018 i forbindelse med implementering af folkeskolereformen (FSR) Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Skoleafdelingen
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM
SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereTAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN
1 TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 26.09.2012, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 5. Budgetmodel for tildeling af sociale normeringer 0-13 år (2012-71326) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Læs mereBevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?
Læs mereIndskoling. Mellemtrinet. Udskoling
UndervisningsMiljøVurdering september 2010 På Gl. Hasseris Skole har alle elever i løbet af september måned besvaret spørgeskemaer om deres undervisningsmiljø. Områderne, der er undersøgt, er Det fysiske
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereOversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014
1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereDen pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:
Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres
Læs mereProjektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse
Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020
Læs mereEvaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereSådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018
Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven indeholder regler for, hvor mange timer eleverne samlet set skal gå i skole og regler for, hvor meget undervisning
Læs mereElevfravær i folkeskolen 2018/2019
Elevfravær i folkeskolen 2018/2019 Af Center for Data og Analyse Eleverne i folkeskolen har i 2018/2019 i gennemsnit 11,5 dages samlet fravær Der er i år indsamlet elevfravær for 534.326 folkeskolelever
Læs mereSøndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn
Søndervangskolen Profilskole Nærhed Innovation Globalt udsyn Vision for profilen Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen i Hammel Hvert år sender vi unge mennesker fra Søndervangskolen ud i den
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereBrobygger mellem skole og hjem Indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager
Rubrik Brobygger mellem skole og hjem Indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager Statusnotat Oktober 2014 Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side
Læs meresådan arbejder I med skolens digitale værdier
Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs mereTårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling
Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.
Læs mereAugustenborg Børneunivers
Forældrearbejdsgruppe Den 30. og 31. januar 2017 blev der nedsat en forældrearbejdsgruppe bestående af følgende: DAGTILBUD ALS SYD Roland Erik Lorenzen (forældrerådsformand i Børnehaven Augusta) Stephanie
Læs mereMetodeappendiks. Understøttende undervisning
Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,5%
beelser: 459 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,5% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,9%
beelser: 409 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,9% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,2%
beelser: 423 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,2% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 65,1%
beelser: 325 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 65,1% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,6%
beelser: 238 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 6% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64%
beelser: 228 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereDe nationale test har følgende grundlæggende karakteristika:
2018-19 S 744 endeligt svar Offentligt Opgavebeskrivelse for evaluering af de nationale test Baggrund Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen af de nationale test. Den første obligatoriske testrunde
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4%
beelser: 444 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,7%
beelser: 430 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,7% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,7%
beelser: 471 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,7% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,1%
beelser: 289 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,1% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereVelkommen til årligt læringsseminar. Margit Holm Basse Københavns Professionshøjskole
Velkommen til årligt læringsseminar Margit Holm Basse Københavns Professionshøjskole mahn@kp.dk Tidsplan 2018/2019 2019/2020 2020/2021 Fase 1 Fase 2 Fase 3 1. 4. og 7. klasse 1.,2, 4.,5., 7. og 8. klasse
Læs mere0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER
AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er
Læs mereSkolerapport Svarprocent: 63,4% Antal besvarelser: 249Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder
FORÆLDRETILFREDSHED 2018 Skolerapport Svarprocent: 63,4% beelser: 249Funder-Kragelund Skole, Afdeling Funder LÆSEVEJLEDNING I figuren vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds
Læs mereSkolerapport Svarprocent: 69,7% Antal besvarelser: 205 Bryrup Skole
FORÆLDRETILFREDSHED 2018 Skolerapport Svarprocent: 69,7% beelser: 205 Bryrup Skole LÆSEVEJLEDNING I figuren vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser
Læs mereBørn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen
Børn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen Mad og pædagogik Måltidet Madlavningen Børns deltagelse Opvækst i en åben verden Hvad giver
Læs mereKan dagplejen gøre en forskel?
Kan dagplejen gøre en forskel? Oplæg om forskningsprojektet Dagplejen og udsatte børn torsdag d. 19. juni 2008, Nyborg Strand v. Bente Jensen, Danmarks pædagogiske Universitetsskole i samarbejde med Thomas
Læs mereSprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.
Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereSkolerapport Svarprocent: 71,5% Antal besvarelser: 468 Balleskolen
FORÆLDRETILFREDSHED 2018 Skolerapport Svarprocent: 71,5% beelser: 468 Balleskolen LÆSEVEJLEDNING I figuren vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDen gode overgang. Venner på vejen. Samarbejdsaftale Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop
Samarbejdsaftale 2016-2017 Den gode overgang Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop Venner på vejen Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores
Læs mereSkolerapport Svarprocent: 69,7% Antal besvarelser: 334 Frisholm Skole
FORÆLDRETILFREDSHED 2018 Skolerapport Svarprocent: 69,7% beelser: 334 Frisholm Skole LÆSEVEJLEDNING I figuren vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds.
Læs mere6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE
6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5 ÅR) PAKKE 35 HAR START
Læs mereVI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM
VI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM Dragør Kommune 40 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER.
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSkolebestyrelsernes perspektiv på strukturarbejdet Borgermøde, 7. marts 2019, Nærum Gymnasium
Skolebestyrelsernes perspektiv på strukturarbejdet Borgermøde, 7. marts 2019, Nærum Gymnasium v/niels Jørgen Flensborg (Dronninggårdskolen) Merete Kjær Buchgreitz (Ny Holte skole) Disponering Skolernes
Læs mereHjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen
Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012 Feltperiode: Den 24. september - 12. oktober 2012 Målgruppe: Folkeskoler i Danmark Metode: Webinterviews (CAWI adhoc) Stikprøvestørrelse: 325 skoler, heraf
Læs mereSkolerapport Svarprocent: 59,3% Antal besvarelser: 51 Dybkær Specialskole
FORÆLDRETILFREDSHED 2018 Skolerapport Svarprocent: 59,3% beelser: 51 Dybkær Specialskole LÆSEVEJLEDNING I figuren vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds.
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereHaderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.
1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs merePædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen
PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSE NOTAT BILLUND: April 2019 Pædagoger: Vi mangler tid til børnene og omsorgen BUPL/BUPL-A har i perioden 26. februar til 11. marts 2019 gennemført en landsdækkende undersøgelse,
Læs mereVIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS
Læs mereTemamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning
Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget
Læs mereVi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman
Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre Af Camilla Wessman Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre 1. udgave, 1. oplag, 2008. 2008 Dafolo Forlag
Læs mereSærligt vores nye elever på 0. årgang har haft en rigtig god start, og netop dem, er vi selvfølgelig er
Kære alle Vi er kommet god i gang med skoleåret. Eleverne er glade, motiverede og parate til at lære. Vi kan også mærke at I forældre bakker godt op om det der foregår i skolen. Særligt vores nye elever
Læs mere