De nationale test har følgende grundlæggende karakteristika:
|
|
- Monika Mikkelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 S 744 endeligt svar Offentligt Opgavebeskrivelse for evaluering af de nationale test Baggrund Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen af de nationale test. Den første obligatoriske testrunde blev gennemført i foråret De nationale test var ét blandt flere elementer i et lovforslag fra december 2005 om fornyelse af folkeskolen for at forbedre det faglige niveau blandt eleverne. De nationale test tjener to formål: Med vedtagelsen af L101 indførtes de nationale test som et pædagogisk redskab til lærerne. Med vedtagelsen af L170 blev de nationale test desuden givet et styringsformål. De nationale test har følgende grundlæggende karakteristika: Hver test består af tre faglige profilområder. De er it-baserede. De er adaptive, hvilket vil sige, at de tilpasser sig elevens niveau undervejs i testforløbet. De er selvscorende. Der gives en tilbagemelding pr. profilområde samt en samlet vurdering. En test kan gennemføres på én lektion (45 min.). De nationale test blev senest evalueret i Folketinget blev som opfølgning på evalueringen i 2013 lovet, at der skulle igangsættes en ny evaluering efter en femårig periode. Evalueringen skal danne grundlag for en ny redegørelse til folketinget og for at vurdere behovet for eventuelle ændringer. Der henvises til bilag 1 for yderligere baggrund om de nationale test. Opgavens formål Formålet med evalueringen af de nationale test er at få viden om, hvorvidt de nationale tests indhold og udformning har styrket skolernes evalueringskultur og derigennem elevernes faglige niveau. Evalueringen skal belyse styrker såvel som svagheder omkring indholdet og brugen af de nationale test i folkeskolen. Evalueringen skal give et vidensgrundlag, der kan danne grundlag for redegørelse til folketinget og danne afsæt for det fremadrettede arbejde med udvikling og brug af de nationale test i folkeskolen. Opgavens indhold og metode De nationale test tjener flere formål og skal med sine resultater give mening for mange forskellige brugere på flere forskellige niveauer. Det er derfor afgørende for brugbarheden af evalueringen, at den gives et summativt såvel som formativt sigte, og at den afvejer de heterogene forhold med de respektive overordnede formål for testene rettet mod mange aktører med henblik på, at der kan træffes et afvejet og kvalificeret valg om den fremadrettede brug og udvikling af de nationale test. 1
2 Opgaven består overordnet af to dele: 1) Validering af teknisk beregning 2) Undersøgelse af betydningen og brugen af de nationale test Delopgave 1: En analyse af den statistiske usikkerhed, reliabiliteten og øvrige måleegenskaber forbundet med de nationale test. STIL gennemfører en analyse af den statistiske usikkerhed på de beregnede elevdygtigheder og af reliabiliteten af testene. Konkret bliver følgende evalueringsspørgsmål besvaret: 1. Regner de nationale test rigtigt? Ved besvarelse af spørgsmålet skal den kritik der rejses af den statistiske sikkerhed og reliabiliteten i de nationale test adresseres. Herunder skal det klarlægges om: a. opgavernes sværhedsgrader stadig er korrekte? b. opgaverne fortsat passer til Rasch-modellen? c. det er muligt at forbedre den adaptive algoritme med henblik på at reducere den statistiske usikkerhed? 2. Det skal afdækkes, om sikkerheden i målingerne af elevernes færdigheder forbedres ved at kombinere resultater fra forskellige profilområder? Herunder sigter spørgsmålet på at klarlægge følgende: a. Kan det påvises, at profilområderne måler forskellige aspekter af den samme bagvedliggende færdighed? b. Som følge af spørgsmål a: Kan testresultaterne fra profilområderne slås sammen og dermed forbedre sikkerheden i testene? Delopgavens metode: Spørgsmålene et og to løses internt i Undervisningsministeriet ved Styrelsen for IT og Læring (STIL). Undersøgelsen heraf fordrer ikke indsamling af nye data, men skal gennemføres ved analyse af eksisterende data samt ved at udarbejde yderligere dokumentation for testenes egenskaber. STIL udarbejder dokumentation for den anvendte metode til bestemmelse af opgavernes sværhedsgrader herunder de enkelte faser i den statistiske analyse. Der foretages analyse af, hvorvidt opgavernes sværhedsgrader er ændret over årene, og i hvilket omfang der tages højde for dette i den adaptive algoritme. Endvidere vil mulige forbedringstiltag af den adaptive algoritme blive beskrevet herunder effekten på den statistiske usikkerhed. Muligheden for at samle testen i de tre adskilte profilområder til ét samlet profilområde undersøges ved analyse af eksisterende elevbesvarelser. STIL involverer eksterne forskere i analyserne. Evaluator opgave i forbindelse med delopgave 1 er at validere resultaterne af STILs dokumentation og analyser ved brug af nationale og nordiske forskere på området. STUK skal godkende reviewgruppen. 2
3 Delopgave 2: Undersøgelse af brugen af de nationale test Der skal gennemføres en kortlægning og analyse af brugen af de nationale test blandt elever, lærere, ledere, kommunalt forvaltnings- og politisk niveau og på statsligt forvaltnings- og politisk niveau. Konkret skal følgende evalueringsspørgsmål besvares: 1. Findes der test i Danmark eller andre lande, som med samme tidsforbrug måler mere præcist end de nationale test? Der skal udarbejdes en kortlægning og komparativ analyse af det danske og internationale testlandskab, der omfatter a. En analyse af målepræcisionen i andre danske test i forhold til hvad der er beskrevet i rammedokumenter om skolens formål og målsætninger og i forhold til tidsforbruget ved de analyserede test? b. En kortlægning af andre landes nationale testredskaber og en analyse af præcisionen i disse sammenlignet med de nationale test og set i forhold til tidsforbruget med testredskaberne. c. En kortlægning af internationale erfaringer med raschscorede lineære test og erfaringer med en kombination af adaptive og lineære test 2. I hvilket omfang er der sammenhæng mellem på den ene side skolens formål og målsætninger beskrevet i rammedokumenter og på den anden side indholdet af de nationale test? Der skal udarbejdes en kortlægning og analyse af de sammenhænge, der er mellem folkeskolens formål og indholdet af de nationale test, der omfatter a. En analyse af om de nationale test måler centrale dele af faget og fagenes formål jf. Fælles Mål. Der tages udgangspunkt i fagenes formål, og de centrale dele af fagene udvælges i samarbejde med STUK. b. En gennemgang af det faglige indhold der testes på i de nationale test samt en empirisk analyse af samvariationen i elevers præstationer i testene og andre aspekter af fagets formål. 3. Oplever lærerne, at den information som de nationale tests producerer, er nyttig og handlingsvejledende i det pædagogiske arbejde? Herunder ønskes som minimum en analyse af anvendeligheden for lærere og ledere af vejledningerne knyttet til de nationale test, der omfatter a. En analyse af den pædagogiske og didaktiske informationsværdi af oplysninger knyttet til de nuværende profilområder for lærere og ledere. b. En kortlægning og analyse af i hvilket omfang de kriteriebaserede og normbaserede resultater giver oplysninger, som lærere, vejledere og ledere kan bruge til at vurdere, hvor eleven ligger i forhold til skolens formål og målsætning? c. En undersøgelse af hvilke tilbagemeldinger, der er tilgængelige for lærere, herunder hvilken type tilbagemeldinger lærerne foretrækker. 4. Hvordan forstår lærerne, hvad resultaterne af de nationale test viser? En kortlægning og analyse af lærernes forståelse og fortolkning af de nationale testresultater, der omfatter 3
4 a. En kortlægning af i hvilken grad lærerne har kendskab til vejledningsmaterialet om de nationale test b. En kortlægning af, hvorvidt de oplever, at den information som de nationale test producerer, er nyttig og handlingsanvisende i det pædagogiske arbejde. c. En analyse af i hvilken grad vejledningerne svarer til det som de nationale tests visninger. d. En analyse af den sammenhæng der er mellem a, b og c. 5. Når de nationale test fokuserer på delaspekter af specifikke fagområder, hvordan præger valget af disse delaspekter så den måde, som det enkelte fag opfattes, realiseres og prioriteres? En analyse af hvordan undervisningen afspejler profilområderne i de enkelte test, der som minimum omfatter: a. En analyse af om og i givet fald hvordan lærerne oplever, at de nationale test ved deres blotte eksistens, indhold og form, påvirker lærernes undervisning; dels i klassesammenhæng, dels i forhold til den enkelte elev. 6. Hvordan er evalueringspraksis på skolerne? En kortlægning og analyse af den eksisterende evalueringspraksis på skolerne, der som minimum omfatter: a. En kortlægning af hvilke redskaber lærere og ledere bruger til at få indblik i elevernes faglige niveau. b. En kortlægning af hvordan dialoger omkring testresultaterne foregår. c. En kortlægning af hvordan testresultaterne indgår i den pædagogiske praksis i forhold til eleverne. d. En kortlægning og analyse af hvordan lærernes oplevelse af sammenhængen mellem de nationale test på den ene side og på den anden side det pædagogiske arbejde og skolens evalueringspraksis i øvrigt. e. En kortlægning af, hvad forvaltningsniveau, ledere, vejledere og læreres oplevelse af udviklingen af evalueringspraksis er over de seneste år 7. I hvilket omfang og hvordan arbejder skoleledere og lærere sammen om at tolke testresultater og bruge dem i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis? Der udarbejdes en kortlægning af læreres og lederes samarbejde om de nationale test og testresultater og tolkningen deraf. Kortlægningen skal som minimum omfatte: a. En kortlægning og analyse af hvordan vejledere og konsulenter inddrages i samarbejdet, og hvem der inddrager disse? b. En analyse af hvordan samarbejdet mellem ledere og lærere om testene påvirker lærernes didaktik 8. Hvordan anvender og oplever skoleledelsen de nationale test i ledelsesarbejdet og i skolernes evalueringspraksis i øvrigt? Der skal udarbejdes en kortlægning og analyse af ledelsens anvendelse af de nationale test i relation til forvaltningslaget og pædagogiske og strategiske ledelse af skolen, der som minimum omfatter: a. En kortlægning af samarbejdet mellem skoleledelsen og forvaltningen på baggrund af og omkring testresultaterne. 4
5 b. En kortlægning og analyse af hvilken rolle de nationale testresultater spiller for ledelsen af den enkelte lærer, og hvordan lærerne tilsvarende oplever, at ledelsen anvender testresultaterne? c. En kortlægning af om de nationale test spiller en anden rolle end eventuelle øvrige test på skolen i ledelsesarbejdet og i givet fald hvilken. 9. Hvad er elevernes oplevelse af, hvordan lærerne forklarer om de nationale test, herunder testsituationen, de nationale tests formål og anvendelse? Der skal gennemføres en analyse af situationen, der omkranser testsituationen således der analyseres på sammenhænge mellem lærernes rammesætning af testene og elevernes testadfærd. Analysen skal gennemføres i indskoling på mellemtrin og i udskolingen og skal som minimum indeholde a. En kortlægning af elevernes oplevelse af lærernes forklaring af de nationale test b. En analyse af den introduktion og rammesætning lærerne giver før gennemførelse af de nationale test c. En analyse af lærernes adfærd i forbindelse med gennemførsel af de nationale test d. En analyse af sammenhængen til elevernes oplevelse af testsituationen både før, under og efter gennemførslen af testene. e. En analyse af elevernes testadfærd i forbindelse med afviklingen af testene og sammenhænge til lærernes rammesætning og adfærd i testsituationen. 10. Hvad er virkningen af de nationale test på elevernes faglige niveau? Der skal gennemføres en analyse af hvilken betydning de nationale test har og har haft for udviklingen i elevernes faglige niveau. Analysen skal i videst muligt omfang isolere betydningen af de nationale test fra andre indsatser med betydning for elevernes faglige resultater. Analysen skal som minimum a. Forholde sig til hvordan de nationale test som del af skolernes evalueringspraksis har og har haft betydning for elevernes faglige udvikling. b. Forholde sig til hvordan de nationale test har og har haft betydning for mål for elevernes læring, mål for lærernes og skolernes pædagogik og didaktik c. Forholde sig til hvordan de nationale test har og har haft betydning for lærerenes tilrettelæggelse af undervisningen af den enkelte elev og undervisning af klassen. 11. Får eleverne feedback efter test og i så fald, kan de bruge den i forhold til deres egen læring? Indgår eleverne i samarbejde om opfølgning på de nationale test? Der skal gennemføres en kortlægning af den feedback eleverne får efter testenes afholdelse, der som minimum skal indeholde a. En kortlægning af omfang og indhold af den feedback lærere giver til eleverne. b. En kortlægning af i hvilket omfang testresultaterne genbesøges og formativt danner grundlag for elevenes faglige udvikling. 12. Hvordan vurderer forældre (som vidner til elevernes reaktioner og lærernes information) fordele og ulemper ved de nationale test? Der skal gennemføres en kortlægning af forældrenes vurdering af de fordele og ulemper de ser ved brugen af de nationale test. Kortlægningen skal som minimum omfatte a. Den opfattelse de har af nytten af de nationale test 5
6 b. Den tilbagemelding og italesættelse de oplever fra elever og lærere 13. Hvordan anvendes de nationale test institutionelt til styring? Der skal gennemføres en kortlægning af omfang og måden hvorpå skolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse ser og anvender de nationale test til at sætte pædagogiske og strategisk retning for skolen. Denne skal som minimum omfatte a. Hvordan og i hvilket omfang anvender skolebestyrelserne resultaterne af de nationale test i arbejdet. b. Hvilke andre data de nationale test kombineres med som grundlag for beslutninger om skolen strategisk og pædagogisk. En kortlægning af, hvorvidt ledere og skolebestyrelser anvender muligheden for at følge faglig progression gennem hele skoleforløbet. 14. Hvordan anvendes de nationale test på kommunalt styringsniveau? Der skal gennemføres en kortlægning og analyse af det kommunale niveaus anvendelse af testdata fra de nationale test i relation til styring af det samlede kommunale skolevæsen og i relation til den enkelte skole. Kortlægning og analyse skal som minimum forholde sig til: a. Hvordan og i hvilket omfang der politisk træffes beslutninger på baggrund af de nationale test. b. Hvad man politisk og forvaltningsmæssigt supplerer med for at have sikker viden om skolernes faglige status. c. En kortlægning af, hvorvidt man på kommunalt niveau anvender muligheden for at følge faglig progression gennem hele skoleforløbet. 15. Hvordan anvendes de nationale test på nationalt styringsniveau? Der skal gennemføres en kortlægning og analyse på nationalt niveau af anvendelse af viden fra de nationale test i relation til politisk beslutningsgrundlag, tilsyn og andre indsatser samt forskning på skoleområdet. Kortlægning og analyse skal som minimum forholde sig til: a. En kortlægning af, hvordan og i hvilket omfang viden fra de nationale test anvendes i forhold til det politiske niveau. b. En kortlægning af, hvordan og i hvilket omfang viden fra de nationale test anvendes i viden og forskning, der anvendes af det politiske niveau. c. Om der kan indhentes mål for faglighed af anden vej om elevernes skoleforløb over tid frem mod folkeskolens afgangsprøve. d. En kortlægning af, hvorvidt man på nationalt niveau anvender muligheden for at følge faglig progression gennem hele skoleforløbet. Delopgavens metode: Evalueringsopgaven omkring de nationale test skal give viden på tre niveauer: 1) målopfyldelse, 2) implementering og 3) som teoribaseret evaluering. Målopfyldelsesevaluering Der skal foretages en evaluering af graden af hvorvidt de fastsatte mål for de nationale test er opnået, og i hvilken grad de nationale test har bidraget til opfyldelsen af de formål der blev givet for de nationale test. Implementeringsevaluering 6
7 Som en del af evalueringen af de nationale test skal der foretages en evaluering af implementeringen af testene. Evalueringen af implementeringen skal undersøge hvilke faktorer, der har fremmet eller besværliggjort implementeringen samt beskrive de involverede aktørers (elever, lærere, ledere, forvaltnings- og politiske aktører) erfaringer med de nationale test, samt de fordele og ulemper, de ser ved brugen af de nationale test. Teoribaseret evaluering og metoder Den teoribaserede evaluering har til formål at undersøge, om de forventede resultater ved brugen af de nationale test i forhold til de givne formål er opnået. Den teoribaserede evaluering skal derfor bero på et evalueringsdesign, som muliggør undersøgelse af sammenhængen mellem indsatserne med de nationale test og resultaterne. Evalueringsdesignet skal gøre det muligt at identificere de forhold og de mekanismer, der synliggør hvordan de nationale test virker for de respektive aktører. Der skal indgå kvantitative og kvalitative dataindsamlinger i evalueringen i forhold til relevante forhold, der gør sig gældende for aktører og aktiviteter omkring brugen af de nationale test. Det kan eksempelvis være spørgeskemaundersøgelse, anvendelse af registerdata, forløbs- og testdata, brug af data fra følgeforskningen til folkeskolereformen, kvalitative casestudier og deskresearch. Det er et krav, at der gennemføres tiltag til at validere resultater af undersøgelsen. Det kan være ved kvalificeringsworkshop m.v. Evaluator kan komme med yderligere forslag til undersøgelsesdesign. Evaluator skal sandsynliggøre, at undersøgelsesdesignet giver solide analyser. Evaluator skal endvidere tilbyde et design, der sikrer repræsentativitet i forhold til demografisk og geografisk spredning og variation i kommune- og skolestørrelser m.v. Formidling og endeligt produkt Evaluator skal foretage en samlet afrapportering af delopgave et og to. Rapporten skal afveje evalueringens resultater for de respektive aktører op mod formålene for de nationale test og give mulighed for, at der kan anvises retning for den fremadrettede udvikling og brug i folkeskolen. Tidsmæssige krav Det forudsættes, at der er en tæt dialog mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og evaluator med månedlige statusmøder. Evaluering og afrapportering udarbejdes efter følgende tidsplan: Opstartsmøde primo marts 2019 Dataindsamling i forbindelse med dem obligatoriske testafvikling fra 1. marts til 30. april. Statusnotat ultimo august som opfølgning på dataindsamlingen og de indledende analyser. Udkast til rapport afleveres til STUK ultimo oktober 2019 Endelig rapport afleveres til STUK ultimo november 2019 STUK offentliggør rapport med udgangen af januar 2020 Budget Opgaven skal løses inden for en ramme på kr., der faktureres med aflevering af den endelige rapport. 7
De nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereDecember 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Viden & Strategi i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning 1. Indledning Børne- og familieudvalget har netop udarbejdet en Børne-
Læs mereNotat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015
Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereUdmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a
1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereNationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
Læs mereDer lægges op til, at de skoler, der deltager i løbet af udviklingsåret vil konkretisere sin udmøntning
Beslutningsmemo Emne Til Forsøg med karakterfrihed Rådmanden 21. august 2018 Side 1 af 2 1. Hvorfor fremsendes forslaget? Rådmanden har på rådmandsmøde den 18. april og via efterfølgende pressemeddelelse
Læs mereFokuspunkter i oplæg
Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereEVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS
EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereKontraktbilag 5 Tids- og aktivitetsplan Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Kontraktbilag 5 Tids- og aktivitetsplan Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Maj 2018 Indholdsfortegnelse 1. Vejledning... 3 2. Tids- og aktivitetsplan... 4 2 1. Vejledning
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed
Læs mereData i folkeskolen.
Data i folkeskolen https://padlet.com/rasmusuj1/temadag2018 Data i spil Øge læring og trivsel Generere data Kvalificere beslutninger Analysere og fortolke Monitorerende og handleanvisende data Monitorerende
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen
Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereNotat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning
Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15
Læs mereFolkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater
Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereProjektbeskrivelse for redskabsprojekter
Projektbeskrivelse for redskabsprojekter 11. oktober 2009 Fagområde: Dagtilbud faglige kvalitetsoplysninger Titel på redskab: Metafortællinger om børns sproglige udvikling Beskrivelse af redskabet Redskabets
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereSpace. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole
ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereNyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15
Nyt fra ministeriet Krogerup Højskole 19-10-15 Hvem er han?? Martin Villumsen Kongevejens Skole Fagkonsulent i LTK Læringskonsulent i UVM Beskikket censor skriftlig og mundtlig PD som matematikvejleder
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereBilag 1: Aftalebeskrivelse
Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,
Læs mereFastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport
FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Læs mereVejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...
Læs mereBørne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen
. Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen Beskrivelse af sagen: I juni 2013 vedtog Folketinget
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereDemografi- og ressourcefordelingsmodeller på skoleområdet
Demografi- og ressourcefordelingsmodeller på skoleområdet Sammenlignende analyse og inspiration til justeringer Med folkeskolereformen ændres en række vilkår for kommunernes folkeskoler. Elevernes ugentlige
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene
Læs mereEVALUERING OG DOKUMENTATION AF FOLKESKOLEELEVERS FAGLIGE UDVIKLING
Til Frederiksberg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2016 EVALUERING OG DOKUMENTATION AF FOLKESKOLEELEVERS FAGLIGE UDVIKLING REGELFORENKLING I FREDERIKSBERG KOMMUNE REGELFORENKLING I FREDERIKSBERG
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mere3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret
8 84. Kvalitetsrapport 2015 Åbent - 17.01.11-G01-1-15 Resumé Kvalitetsrapport 2015 har været i høring i skolebestyrelsene. skal høringsbehandle Kvalitetsrapporten, for herefter at indstille den til godkendelse
Læs mere