Uden mål kan man ikke score! Sundhedspædagogik - et særligt fokus i pædagogiske arbejde Af lektor Ina Munch, UCN pædaoguddannelsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uden mål kan man ikke score! Sundhedspædagogik - et særligt fokus i pædagogiske arbejde Af lektor Ina Munch, UCN pædaoguddannelsen."

Transkript

1 Uden mål kan man ikke score! Sundhedspædagogik - et særligt fokus i pædagogiske arbejde Af lektor Ina Munch, UCN pædaoguddannelsen. I denne artikel retter jeg opmærksomheden mod sundhed og forskellige principper bag sundhedspædagogiske initiativer og tiltag - som en del af det pædagogiske arbejde i skole- og daginstitutionsregi. For at kunne planlægge, udføre, analysere og evaluere pædagogiske ideer og tiltag, der retter sig mod sundhed, må man først og fremmest gøre sig klart, hvad sundhed er, og hvad målet er med ens arbejde. Jeg vil derfor først teoretisk introducere forskellige forståelser af sundhed og sundhedspædagogik. På den baggrund vil jeg diskutere et klassisk dilemma i det pædagogiske arbejde dilemmaet mellem at være ekspert og konsulent, inden jeg afslutningsvis kort vil relatere til tidsaktuelle sundhedsproblemstillinger som overvægt og inaktivitet. Sundhed er et mantra; det angår os alle, og der er meget fokus på sundhed i disse år. Det er et begreb alle kender og bruger, og det bruges i flæng: Sund krop, sund sjæl, sunde venner, sund økonomi, sund konkurrence, sund livsstil etc.. Sundhed er som udgangspunkt noget positivt og efterstræbelsesværdigt, men interessant og nyt er det, at sundhed tilsyneladende også kan overdrives, hvilket måske er en tendens i kølvandet på den stigende opmærksomhed. Spørgsmålet er imidlertid, om vi taler om det samme, når sundhed er på dagsordenen, eller om vi risikerer at tale forbi hinanden? Når det kommer til pædagogisk arbejde, ramme-setting og udviklingsmiljø i klasserummet eller i daginstitutionen giver det ganske god mening at sætte klare og entydige mål for det sundhedspædagogiske arbejde for uden mål kan man ikke score! Et relevant sted at starte er at få afklaret, hvad man forstår ved sundhed og den pædagogiske rolle i sundhedsarbejdet. Politisk har opmærksomheden aldrig været større. På internationalt plan er WHO (Verdenssundhedsorganisationen) på banen med strategien Sundhed i det 21 århundrede. WHO inspirerer med tanker og begreber om sundhed, sundhedsudvikling og forebyggelse. På nationalt plan har vi i Danmark i 2002 fået det tredje folkesundhedsprogram Sund hele livet, der fungerer som baggrund for forskellige niveauer af sundhedsplanlægning og praksis. Dette forebyggelsesprogram eller måske snarere antisygdomsprogram skal ikke uddybes eller diskuteres her, men aldrig har det været mere vigtigt at være sund og at føle sig sund. Identitet og succes er nærmest direkte forbundet med sundhed. Sundhed som begreb og forskellige forståelser af sundhed En diskursanalyse af sundhedsbegrebet er relevant, om end det følgende må kaldes en tillempet én af slagsen! I hvert fald vil jeg i bestræbelsen på at finde ud af, hvad begrebet sundhed dækker over bl.a. skelne mellem en snæver og en bred sundhedsforståelse. Jeg vil præcisere, at det ikke er uden betydning, om man opfatter sundhed som et mål i sig selv, eller om man forstår sundhed som et middel i forhold til at få et godt liv. Sundhed taler nogen om som noget objektivt, konkret og målbart, medens det for andre er noget mere diffust og subjektivt nærmest en følelse. Sundhed som fravær af sygdom. Sundhed opfattes ofte som raskhed og fravær af sygdom. Man kan sige, at sundhed på den måde er modpolen til sygdom. Det er en objektiv størrelse, der kan måles og registreres. Der er tale om en svæver betydning af sundhed præget af et mekanisk menneskesyn, idet det udelukkende er knyttet til kroppen. Man er sund, hvis man ikke er (målbar) syg. Sundhed som den rigtige sundhedsadfærd. Man kan også opfatte sundhed som en adfærdform man er sund, hvis man gør det rigtige hvis man lever efter de gode (ekspert)råd. Også her

2 skinner en vis antisygdomstænkning igennem, idet forventningen er, at en rigtig sundhedsadfærd holder folk raske. Målet er igen raskhed sundhed er sygdommens modpol et snævert sundhedssyn. I denne sundhedsopfattelse betones individets ansvar i forhold til sundheden: Enhver er sin egen sundhedssmed. Sundhed som en følelse af livskvalitet. I et mere subjektivt perspektiv kan sundhed opfattes som en følelse man er sund, hvis man føler, at man har det godt. Sundhedsforståelsen er her oftest snæver på en anden måde. Oplevelsen og følelsen (her og nu) kan overbetones og mere langsigtede f.eks. kropslige konsekvenser af en given livsstil, og løftede pegefingre ignoreres måske til fordel for en umiddelbar livskvalitet. Man kunne her tale om sundhed som en slags lev stærkt dø ung. Sundhed som en ressource. I diskursen findes der endvidere perspektiver på sundhed som en ressource snarere end et mål i sig selv. Sundhed bliver her et middel - en slags mestringsevne eller handlekompetence i forhold at nå det gode liv. Lidt smart kunne man sige, at sundhed bliver nøglen til det gode liv. Netop handlekompetencebegrebet er centralt, når mål for det sundhedspædagogiske arbejde skal sættes - for med handlekompetence eller handlekraft som mål lægges der afstand til traditionelle sundhedsaktiviteter, der har som mål at manipulere eller påvirke børnenes adfærd i en bestemt retning. Her må sundhedsarbejderen i langt højere grad turde involvere børnene med henblik på, at de udvikler viden og færdigheder til at kunne udvikle deres egne visioner, deres evne til at tage stilling og deres mod på at finde løsninger og skabe forandring. Verdenssundhedsorganisationens sundhedsdefinition er nok den mest kendte officielle definition af begrebet. Og den er for mig at se ganske konstruktiv. Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svaghed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære (WHO 1948). Det er en pointe i WHO`s sundhedsdefinition, at den rummer to dele eller to dimensioner: En syg-rask-del - en fraværsdimension (der er noget, vi ønsker at undgå) En velvære - del - en tilstedeværelsesdimension (der er noget, vi ønsker at fremme) Sundhedspædagogik udvikling på området Når det kommer til det professionelle pædagogiske arbejde med at sikre sundhed, kan WHOinspirationen sikre at begge dimensioner medtænkes. Sundhedspædagogisk arbejde kan netop karakteriseres ved at indeholde to noget forskellige sundhedspædagogiske forestillinger (pædagogiske tilgange): Forebyggende arbejde, der overvejende retter sig mod syg/rask-dimensionen. Her er fokus i arbejdet noget, der skal undgås. Sundhedsfremmende arbejde, der retter sig mod det gode liv og velvære. Fokus er her, at noget skal fremmes og stimuleres. Generelt ser det ud som om, at der i løbet af 1980-erne og 1990-erne har været opbrud i terminologien omkring sundhed og sundhedsarbejde. Finn Kamper-Jørgensen skriver i Forebyggende Sundhedsarbejde (2003), at vi med vores ord og udtryk markerer en mere eller

3 mindre bevidst holdning til sundhed og sundhedsarbejde. Tendensen i diskursen om sundhed og sundhedsarbejde viser en bevægelse fra fejlfinderi mod ressourcepåvisning fra styring og kontrol (top-down) mod empowerment (bottom-up) fra sygdomsforebyggelse mod sundhedsfremme I sundhedspædagogisk arbejde kan man (måske) tilsvarende tale om en bevægelse eller en udvikling i lærerrollen eller pædagogrollen fra ekspert mod rollen som konsulent Dette skal ses i sammenhæng med, at sundhedsopfattelsen som nævnt løbende har ændret sig - fra udelukkende snævert at handle om sygdomsfravær til efterhånden at blive fortolket bredere og nu i stigende grad at indeholde andre og flere dimensioner af livet. Men det er klart, at en bevidsthed om målene i pædagogisk arbejde er en betingelse for, at vi ikke snakker og handler helt forbi hinanden fagligt og tværfagligt. En inspirerende og nyere tilgang til sundhed og sundhedsfremmende arbejde er leveret af den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi Aron Antonovsky, der definerer sundhed som glæden ved livet, lysten til at give sig i kast med hverdagens udfordringer, evnen til at forstå sig selv og sin hverdag og troen på, at man kan påvirke sin situation kort og godt: Sence of Coherence (Antonovsky, 2000). Den grundlæggende tanke i Antonovskys teori er, at et liv uden forhindringer er utopisk. Kriser, stress eller sygdom dukker op i forskellig grad og omfang. Men nogle mennesker evner mere end andre at navigere i livet og håndtere belastningerne (stressorerne). Disse mennesker, skriver Antonovsky, besidder netop denne Sence of Coherence eller følelse af sammenhæng (FAS), som i hans forståelse består af tre grundlæggende delkomponenter: Begribelighed, håndterbarhed og mening. Udviklingen og bevægelse i terminologien om sundhed er konstruktiv, interessant og udfordrende i lyset af en tilsvarende bevægelse i barnesyn og i lyset af kompetencekrav i den senmoderne samfund - det må og skal derfor også have konsekvens for skolens og daginstitutionens sundhedspædagogisk didaktik. Er barnet subjekt eller objekt i sundhedsarbejdet? Sundhedsarbejde og pædagogisk arbejde handler om mennesker, der har brug for forskellige grader af støtte og omsorg. Det betyder, at lærere og pædagoger må være afklaret i forhold til f.eks. menneskesyn, dannelsesidealer og i forhold til den magt, der ligger i relationen mellem den professionelle og barnet. Det gode liv er ikke objektivt og ens for alle. Men det betyder til gengæld ikke, at det gode liv så udelukkende er subjektivt. Læreren og pædagogen er på arbejde, fordi barnet eller brugeren ikke er 100 procent selvforvaltende. Balancen mellem barnets behov for at blive taget vare på og lære af andre og barnets behov for at blive lyttet til og gøre sig egne erfaringer er en af de allerstørste udfordringer i arbejdet. Derfor er målet ikke uden betydning for den indsats, den professionelle leverer. Er lærere og pædagoger bevidste om konsekvensen af et overvejende forebyggelsesfokus? Er det sundhedspædagogiske mål, at barnet skal lære og gøre, som vi siger, fordi vi ved bedst? Er mennesket sin egen sundhedssmed? Er adfærd/sundhedsadfærd et frit valg? I hvor høj grad

4 skinner et mere holistisk menneskesyn igennem hvor mennesket og menneskets sundhed både har fysiske, psykiske og sociale dimensioner? Er sundhed mål eller middel? Den professionelle rolle - ekspert eller konsulent? Hvis man snævert opfatter sundhed som lig med fravær af sygdom, bliver det sundhedspædagogiske arbejde til ekspertarbejde, hvor eksperten (pædagog eller lærer) ved, definerer og kategoriserer, hvad der er bedst for barnet eller brugeren. Dette gøres (velmenende) ud fra dokumenterbar, naturvidenskabelig viden og fakta om eksisterende og eller truende problemer. Herudfra kan der opstilles rammer (regler og restriktioner) i skolen eller institutionen, der kan være med til at sikre, at barnet ikke bliver sygt eller kommer til skade. Barnet er passivt og bliver overvejende objekt for den pædagogiske indsats. Som eksempel herpå kan nævnes: Snore i jakkehætten fjernes, rygning forbudt, frisk luft hver dag, rutiner for håndvask, ikke slik i madkassen, vi tager ikke bussen men går. Der er her tale om en tilgang til sundhedsarbejdet og en professionel rolle, der kan være meget meningsfuld. Men det er afgørende, at man også er opmærksom på langsigtede mål i det pædagogiske arbejde. Med et mere moderne lærings- og barnesyn og en bredere sundhedsforståelse, hvor barnet i langt højere grad bliver opfattet som kompetent - barnet ved, barnet vil, og barnet kan - vil pædagogens ambition også sundhedsmæssigt være en anden. Hun vil i en sundhedspædagogisk indsats ikke lade ekspertrollen fylde så meget. Hun vil i højere grad befinde sig i en konsulentrolle, hvor hun er til rådighed, og hvor regler og principper (til en vis grad) er til diskussion. Fokus er ikke udelukkende at undgå noget. Målet er mere langsigtet; nemlig at barnet udvikler troen på og evnen til selv at påvirke sit liv i den gode retning. Fokus er flyttet fra frygt og risici til muligheder, læring og kompetenceudvikling et perspektiv som kunne ligne det, den norske professor i filosofi Jon Hellesnæs slog an (1976), da han pegede på forskellen mellem tilpasnings- og dannelsessocialisering. Antonovsky præciserede med sin såkaldte flodmetafor disse to noget forskellige tilgange til sundhedspædagogisk arbejde. Jeg vil nedenfor i omskrevet og forkortet form præsentere min sømetafor for det samme fænomen: På institutionens grund er der en sø. Der færdes børn i alle aldre i institutionen. De professionelle tager ansvar men gør det på forskellig måde. De sætter forskellige mål! Nogle af pædagogerne er forebyggere. De er risikoorienteret og styret af frygt for, at børn kan drukne i søen. De ved bedst og tager aktivt ansvar og handler i forhold til et potentielt problem. Noget skal undgås. De sørger for, at søen bliver tømt for vand eller får sat et højt sikret hegn rundt om søen. Således kan druknedød undgås forebygges. Andre er sundhedsfremmere. De er også opmærksomme på søen og på børnenes nysgerrighed og trang til at udforske. De tænker: Hvad kan vi bruge søen til? Kan vi mon udnytte søen i læringsøjemed? De undersøger vandet sammen med børnene. De lærer de yngste af børnene at tage redningsvest på, og de lærer hen ad vejen børnene at svømme. Således er druknedød også undgået, og børnene har lært at begå sig i vand. Min pointe er ikke, at forebyggende arbejde er forældet eller forkert. Det er meget meningsfuldt, og vi ser desværre ind i mellem, at forebyggelse ikke slår til i forhold til f.eks. drukneulykker i

5 Danmark. Nej, min pointe skal være, at den professionelle sundhedsarbejder skal afveje sin rolle i forhold til barnets niveau. Ulykker og sygdom skal altid undgås men det langsigtede og fremtidssikrede perspektiv i forhold til læring skal også medtænkes. Sundhedspædagogik mellem omsorg og svigt dilemma og balancegang Spørgsmålet er, om eller hvornår børn i skole eller daginstitutionsalderen er kompetente på alle livets områder. Børn er heldigvis også spontane, lyst- og impulsstyrede. Deres kognitive niveau og overblik er under udvikling. De ved derfor af gode grunde ikke altid nok om konsekvenserne af deres handlinger og valg. Børns spontanitet og nysgerrighed bør i mange sammenhænge understøttes - for dermed at give grundlag for erfaringsdannelse, erkendelse og udvikling. Det er min overbevisning, at børn udvikles til selvstændige og sociale individer ved at være en del af fællesskaber, hvor de medinddrages, får lov til at være nysgerrige og til at gøre sig erfaringer; i det hele taget får oplevelsen af i stigende grad selv og sammen med andre at kunne mestre flere og flere ting i livet. Hvis dette barnesyn kombineres med et bredt sundhedsbegreb og specielt med de nye toner i sundhedsterminologien, risikerer man måske at undereksponere det, man kalder paternalistiske omsorg 1. Det kan ligne en tilsidesættelse af omsorgsforpligtelsen tenderende til ligegyldighed ofte i misforstået velmenen. Det kan være ganske relevant og på lang sigt nødvendigt, at læreren eller pædagogen indser, at hun ved mere end barnet og nødvendigvis må tage aktivt ansvar. I modsat fald risikerer det pædagogiske personale at gøre sig skyldige i offentligt omsorgssvigt. Børn er i skole og institution mange timer dagligt. Hverdagen kan derfor ikke udelukkende dreje sig om faglighed eller pasning. Både læreren og pædagoger er uddannet og ansat til at sikre, at børn trives og udvikler sig, mens de er i henholdsvis daginstitutionen, skole og fritidstilbud. Både lærere og pædagoger kan og skal se, når et barn har brug for særlig støtte - også i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger. Det er afgørende for udfaldet af det pædagogiske arbejde, at lærere og pædagoger er opmærksomme på den store betydning deres virke har på børnenes videre liv. Vaner varer ved og når børn tilbringer adskillige timer i skole og institution i selskab med lærere og pædagoger i løbet af deres barneliv, må klare og bevidste mål sættes ellers kan man ikke score! Børn i skole og daginstitution skal ikke gøres til objekter for pædagogiske tiltag det skaber nemlig ikke glade, selvstændige, livsduelige og kvalificerede mennesker. Men på den anden side kan man heller ikke undlade at bemærke, at en del børn i dag af forskellige mere eller mindre konkrete årsager ikke trives på grund af problemer, som langt hen ad vejen kan og bør forebygges, hvis man vil og tør tage ansvar. Det drejer sig f.eks. om børn, der er overvægtige, fede, kropsslappe, triste, stressede, ensomme osv. Vi må turde lade barnet være både subjekt og objekt i forhold til initiativer, tiltag og beslutninger, som i nogle tilfælde må træffes af kompetente voksne. Holdning og retning fra voksnes side behøver ikke at tilsidesætte involvering og dialog med børnene. Det at blive hørt behøver ikke indebære, at man altid kan bestemme. Medbestemmelse skal ikke forveksles med selvbestemmelse. 1 Begrebet bruges ofte om den totale overtagelse af ansvar for den andens liv - men man kan også som filosoffen Gerald Dworkin forstå det sådan: Ved paternalisme forstå jeg - groft sagt - en indblanding i en persons handlefrihed, der er retfærdiggjort af grunde, der udelukkende refererer til personens velvære, ve og vel, lykke, behov, personlige interesser eller værdier (Dworkin, 1983:20)

6 Børn har ret til, at nogen ved bedre, vedkender sig det og handler i den rigtige retning. Børn har ret til at blive passet på. Overvægt og inaktivitet en aktuel udfordring Overvægt, fedme og inaktivitet, også blandt børn og unge, er et stigende samfundsmæssigt problem. Alle lærere og pædagoger har givet vis oplevet konsekvenserne for barnets velbefindende og udvikling både fysisk, psykisk og socialt. Det er et must, at lærere og pædagoger anerkender problemet som en sundhedspædagogisk udfordring og handler bevidst. Regeringen har i deres sundhedspolitik Sund hele livet sat lys på begge områder bl.a. præciseret i følgende mål: Antallet af danskere, der spiser sundt, skal øges markant og sunde kostvaner skal være en naturlig del af hverdagen. Stigningen i antallet af svært overvægtige skal stoppes. Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen. Disse politiske mål kan givetvis opnås på flere måder, men der er ingen tvivl om, at langtidseffekten af pædagogiske indsatser er afhængig af, hvordan tingene gribes an altså hvilke pædagogiske og didaktiske principper, der tages i brug. Overvægt mellem forebyggelse og sundhedsfremme Med et snævert sundhedsbegreb, hvor sundhed er lig med fravær af sygdom, vil sundhedspædagogikken ofte være af rent forebyggende karakter. Man vil se sig selv som ekspert. Noget (overvægt) skal undgås. Man handler aktivt. Der lyttes til eksperternes (ernæringseksperternes) udsagn, som vi alle kender. Du bliver, hvad du spiser! Konsekvensen er restriktioner, forbud og påbud. Undgå fedt og sukker og få noget mere motion! I skole- og fritidsregi vil en eventuel slikbar eller sodavandsautomat blive fjernet, og motion vil i højere grad være en obligatorisk del af børnenes hverdag. Der vil blive ført en bevidst og stram kostpolitik med fokus på molekyler og kalorier for at undgå fedme og sygdom. Mad og måltid bliver dermed en top-styret og kontrolleret pædagogisk aktivitet. Men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at man spiser, hvad man er! og at vaner varer ved! Derfor er rammesetting og mad og måltidskultur i institutionen afgørende især for de børn, der har brug for et mere helbredssikrende og sundhedsfremmede bidrag til opvæksten. Social ulighed har nemlig også slagside, hvad overvægt angår. Med sø-metaforen og bevidstheden om de to forskellige tilgange til sundhedspædagogisk arbejde er det nu tydeligt, at man kan gribe udfordringer an på anden måde. En overbetoning af forebyggelsestænkningen (undgåelsesperspektivet) risikerer at føre til, at vi gør børnene afhængige, uselvstændige og måske ude af stand til på længere sigt at tænke løsninger på sundhedsproblemer. Målet i forhold til forebyggelse er nemlig nået, hvis børnene har undgået det uønskede og forbliver ikke-fede og raske. Med andre ord bliver det gode liv her identisk med 2 her findes også videnskabelig dokumentation for de aktuelle problemstillinger

7 det raske liv. Men hvad mon der sker, når barnet bliver sluppet fri? Måske skal alt det forbudte prøves? I den sundhedsfremmende tilgang i det pædagogiske arbejde er fokus flyttet fra frygt og risiko til muligheder og læring. Det sociale og æstetiske aspekt medtænkes, for mad er mere end ernæringsværdi og molekyler. Motion er mere end fedtforbrænding men er og bør i høj grad være sociale fællesskaber og baseret på glæde og fornøjelse. For børn i alle aldre er mad og måltider dagligdags begivenheder, som er meningsfyldte. Ingen børn ønsker at være overvægtige, fede eller kropsslappe. Alle børn ønsker at trives og være glade, og børn i alle aldre vil gerne lyttes til og tages med på råd. Målet er i højere grad at bidrage til en følelse af mening, anerkendelse og ejerskab i forhold til (barnets) egen sundhed naturligvis afhængigt af barnets alder. Med Antonovsky bliver udfordringen at sikre følelsen af sammenhæng med delkomponenterne: Begribelighed, håndterbarhed og mening. Det lyder umiddelbart diffust, vanskeligt og i hvert fald meget lidt målbart. Og hvordan skal den professionelle agere? Meningskomponenten er for Antonovsky den allervigtigste og benævnes motivationsfaktoren. Man må derfor starte med at involvere barnet for at få dets engagement i et forsøg på at bidrage til følelse af mening. Barnet må have ejerskab i de aktiviteter, der foregår. Begribelighed vil naturligvis være meget afhængigt af barnets alder. Begribelighed handler om, i hvilken grad barnet oplever sin hverdag som fornuftsmæssigt begribelig herunder f.eks. de informationer barnet konstant modtager. Her vil en hverdag præget af forudsigelighed og aldersrelaterede forklaringer være en begyndelse. Derfor er voksenstyring og forebyggende initiativer mere relevante for de mindste af børnene. Håndterbarhed handler om, i hvilken udtrækning barnet oplever, at der står ressourcer til dets rådighed i forhold til at imødekomme de krav, som stilles. Ressourcer kan være af forskellig karakter. Det kan dreje sig om konkret handlekompetence eller om evnen og modet til at søge støtte og assistance fra det umiddelbare netværk. Den professionelle udfordring må være at sikre en belastningsbalance i kravene til barnet, således at det ikke overbebyrdes men alligevel udfordres. Udfordringen for lærere og pædagoger Det er vist et vilkår for lærere og pædagoger, at hverdagen er præget af forhold og situationer, der kan kendetegnes ved dilemmaer. Fagene er præget af handletvang, og man kunne altid have gjort anderledes, end man måske gjorde. Også derfor skal målene hvad sundhed angår være gennemdiskuterede og tydelige. Tungen må holdes lige i munden! En overbetoning af sundhedsfremmeperspektivet kombineret med nyere sundhedspædagogiske tanker med fokus på inddragelse og medbestemmelse kunne resultere i, at pædagogerne ikke aktivt forholder sig til eller i hvert fald ikke blander sig i (tager medansvar for), hvad børnene spiser, hvad udbudet skal være f.eks. i en bod i skolen eller fritidsordningen, hvor meget plads der til bevægelse, eller hvordan bevægelsesaktiviteter tilrettelægges. Overbevisningen er nemlig, at barnet ved bedst, hvad det trænger til. Restriktionsforskrækkelse eller modvilje mod voksenstyring kan komme til at ligne ansvarsforflygtigelse. Barnet ved måske mere, hvad det har lyst til, end hvad det har brug for. Børnene vil måske ikke umiddelbart være enige i, at der ikke bør sælges slik og sodavand i offentlige pædagogiske institutioner. Ansvaret må ikke alene være barnets. Forældre og pædagoger må bruge deres erfaring og mer-viden og påtage sig et medansvar.

8 Omvendt vil en udpræget forebyggelsestænkning med mange restriktioner og snævre rammer hindre barnets mulighed for udvikling af mestringskompetence i forhold til stillingtagen og handling overfor problemstillinger. At score kræver mål Udgangspunktet for målsætning i det sundhedspædagogiske arbejde må være, at fagligt bevidste lærere og pædagoger forholder sig aktivt til sundhed og sundhedspædagogiske principper. Aktuelle sundhedsfaglige problemstillinger må identificeres og drøftes i fagligt og gerne tværfagligt samarbejde og i dialog med børn og forældrebestyrelse med henblik på at fastlægge retningslinier for, hvor grænsen imellem barnets selvbestemmelse og lærerens/pædagogens rammestyring og regulering skal være. Afsluttende og præciserende advarer jeg altså både imod en ren forebyggelses- og en ren sundhedsfremmetænkning. Pædagoger og lærere må være opmærksomme på barnets alder og udviklingsniveau. Desuden skal børns ulige vilkår, muligheder og kompetencer skal medtænkes i en konkret didaktisk sammenhæng. Det må aldrig blive enten-eller. Optimalt skal lærere og pædagoger kombinere de to principper og sætte mål afhængig af situationen. På den måde tager man ansvar for børnene - uden at tage ansvaret fra dem. Ina Munch

9 Litteratur Antonovsky, Aron (2000): Helbredets Mysterium. København. Hans Reitzels Forlag. Egert, Søren i Tidsskriftet Vera nr. 24 (2003): Sundhedspædagogik. København Hellesnes, Jon (1976): Socialisering og Teknokrati. København. Gyldendal. Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten (2006): Vidensformer, pædagogik, sundhed. Gylling. Gads Forlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden København. Jensen, Torben og Johnsen, Tommy (2002): Sundhedsfremme i teori og praksis. Århus. Philosophia. Kamper-Jørgensen, Finn (2003): Forebyggende Sundhedsarbejde. København. Munksgaard. Motions- og Ernæringsrådet (2007): Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi. København. Saugstad, Tone og Mach-Zagal, Ruth (2003): Sundhedspædagogik for praktikere. København. Munksgaard Schultz Jørgensen, Per m.fl. (2004): Sundhed på Vippen en undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København. Hans Reitzels Forlag.

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet. Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed Baggrund: Politikerne i Skanderborg kommune har valgt at sætte en undersøgelsesrække i gang omkring det pædagogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen. I den forbindelse, har kommunens SFO og klubledere

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område

Det Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område Det Dobbelte KRAM Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Indledning Børne- og Ungepolitikken udtrykker kommunens grundlæggende tilgang til arbejdet med børn, unge og familier, uanset om der arbejdes på det generelle og forebyggende

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på?

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Trivsel og sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut,

Læs mere

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE

SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til indsatser 06 Aximaion et et rempore 07 Velos peruptaspel is

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Dårlige chefer kan give blodpropper En svensk doktorafhandling påviser en direkte

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere