Uden mål kan man ikke score! Sundhedspædagogik - et særligt fokus i pædagogiske arbejde Af lektor Ina Munch, UCN pædaoguddannelsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uden mål kan man ikke score! Sundhedspædagogik - et særligt fokus i pædagogiske arbejde Af lektor Ina Munch, UCN pædaoguddannelsen."

Transkript

1 Uden mål kan man ikke score! Sundhedspædagogik - et særligt fokus i pædagogiske arbejde Af lektor Ina Munch, UCN pædaoguddannelsen. I denne artikel retter jeg opmærksomheden mod sundhed og forskellige principper bag sundhedspædagogiske initiativer og tiltag - som en del af det pædagogiske arbejde i skole- og daginstitutionsregi. For at kunne planlægge, udføre, analysere og evaluere pædagogiske ideer og tiltag, der retter sig mod sundhed, må man først og fremmest gøre sig klart, hvad sundhed er, og hvad målet er med ens arbejde. Jeg vil derfor først teoretisk introducere forskellige forståelser af sundhed og sundhedspædagogik. På den baggrund vil jeg diskutere et klassisk dilemma i det pædagogiske arbejde dilemmaet mellem at være ekspert og konsulent, inden jeg afslutningsvis kort vil relatere til tidsaktuelle sundhedsproblemstillinger som overvægt og inaktivitet. Sundhed er et mantra; det angår os alle, og der er meget fokus på sundhed i disse år. Det er et begreb alle kender og bruger, og det bruges i flæng: Sund krop, sund sjæl, sunde venner, sund økonomi, sund konkurrence, sund livsstil etc.. Sundhed er som udgangspunkt noget positivt og efterstræbelsesværdigt, men interessant og nyt er det, at sundhed tilsyneladende også kan overdrives, hvilket måske er en tendens i kølvandet på den stigende opmærksomhed. Spørgsmålet er imidlertid, om vi taler om det samme, når sundhed er på dagsordenen, eller om vi risikerer at tale forbi hinanden? Når det kommer til pædagogisk arbejde, ramme-setting og udviklingsmiljø i klasserummet eller i daginstitutionen giver det ganske god mening at sætte klare og entydige mål for det sundhedspædagogiske arbejde for uden mål kan man ikke score! Et relevant sted at starte er at få afklaret, hvad man forstår ved sundhed og den pædagogiske rolle i sundhedsarbejdet. Politisk har opmærksomheden aldrig været større. På internationalt plan er WHO (Verdenssundhedsorganisationen) på banen med strategien Sundhed i det 21 århundrede. WHO inspirerer med tanker og begreber om sundhed, sundhedsudvikling og forebyggelse. På nationalt plan har vi i Danmark i 2002 fået det tredje folkesundhedsprogram Sund hele livet, der fungerer som baggrund for forskellige niveauer af sundhedsplanlægning og praksis. Dette forebyggelsesprogram eller måske snarere antisygdomsprogram skal ikke uddybes eller diskuteres her, men aldrig har det været mere vigtigt at være sund og at føle sig sund. Identitet og succes er nærmest direkte forbundet med sundhed. Sundhed som begreb og forskellige forståelser af sundhed En diskursanalyse af sundhedsbegrebet er relevant, om end det følgende må kaldes en tillempet én af slagsen! I hvert fald vil jeg i bestræbelsen på at finde ud af, hvad begrebet sundhed dækker over bl.a. skelne mellem en snæver og en bred sundhedsforståelse. Jeg vil præcisere, at det ikke er uden betydning, om man opfatter sundhed som et mål i sig selv, eller om man forstår sundhed som et middel i forhold til at få et godt liv. Sundhed taler nogen om som noget objektivt, konkret og målbart, medens det for andre er noget mere diffust og subjektivt nærmest en følelse. Sundhed som fravær af sygdom. Sundhed opfattes ofte som raskhed og fravær af sygdom. Man kan sige, at sundhed på den måde er modpolen til sygdom. Det er en objektiv størrelse, der kan måles og registreres. Der er tale om en svæver betydning af sundhed præget af et mekanisk menneskesyn, idet det udelukkende er knyttet til kroppen. Man er sund, hvis man ikke er (målbar) syg. Sundhed som den rigtige sundhedsadfærd. Man kan også opfatte sundhed som en adfærdform man er sund, hvis man gør det rigtige hvis man lever efter de gode (ekspert)råd. Også her

2 skinner en vis antisygdomstænkning igennem, idet forventningen er, at en rigtig sundhedsadfærd holder folk raske. Målet er igen raskhed sundhed er sygdommens modpol et snævert sundhedssyn. I denne sundhedsopfattelse betones individets ansvar i forhold til sundheden: Enhver er sin egen sundhedssmed. Sundhed som en følelse af livskvalitet. I et mere subjektivt perspektiv kan sundhed opfattes som en følelse man er sund, hvis man føler, at man har det godt. Sundhedsforståelsen er her oftest snæver på en anden måde. Oplevelsen og følelsen (her og nu) kan overbetones og mere langsigtede f.eks. kropslige konsekvenser af en given livsstil, og løftede pegefingre ignoreres måske til fordel for en umiddelbar livskvalitet. Man kunne her tale om sundhed som en slags lev stærkt dø ung. Sundhed som en ressource. I diskursen findes der endvidere perspektiver på sundhed som en ressource snarere end et mål i sig selv. Sundhed bliver her et middel - en slags mestringsevne eller handlekompetence i forhold at nå det gode liv. Lidt smart kunne man sige, at sundhed bliver nøglen til det gode liv. Netop handlekompetencebegrebet er centralt, når mål for det sundhedspædagogiske arbejde skal sættes - for med handlekompetence eller handlekraft som mål lægges der afstand til traditionelle sundhedsaktiviteter, der har som mål at manipulere eller påvirke børnenes adfærd i en bestemt retning. Her må sundhedsarbejderen i langt højere grad turde involvere børnene med henblik på, at de udvikler viden og færdigheder til at kunne udvikle deres egne visioner, deres evne til at tage stilling og deres mod på at finde løsninger og skabe forandring. Verdenssundhedsorganisationens sundhedsdefinition er nok den mest kendte officielle definition af begrebet. Og den er for mig at se ganske konstruktiv. Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svaghed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære (WHO 1948). Det er en pointe i WHO`s sundhedsdefinition, at den rummer to dele eller to dimensioner: En syg-rask-del - en fraværsdimension (der er noget, vi ønsker at undgå) En velvære - del - en tilstedeværelsesdimension (der er noget, vi ønsker at fremme) Sundhedspædagogik udvikling på området Når det kommer til det professionelle pædagogiske arbejde med at sikre sundhed, kan WHOinspirationen sikre at begge dimensioner medtænkes. Sundhedspædagogisk arbejde kan netop karakteriseres ved at indeholde to noget forskellige sundhedspædagogiske forestillinger (pædagogiske tilgange): Forebyggende arbejde, der overvejende retter sig mod syg/rask-dimensionen. Her er fokus i arbejdet noget, der skal undgås. Sundhedsfremmende arbejde, der retter sig mod det gode liv og velvære. Fokus er her, at noget skal fremmes og stimuleres. Generelt ser det ud som om, at der i løbet af 1980-erne og 1990-erne har været opbrud i terminologien omkring sundhed og sundhedsarbejde. Finn Kamper-Jørgensen skriver i Forebyggende Sundhedsarbejde (2003), at vi med vores ord og udtryk markerer en mere eller

3 mindre bevidst holdning til sundhed og sundhedsarbejde. Tendensen i diskursen om sundhed og sundhedsarbejde viser en bevægelse fra fejlfinderi mod ressourcepåvisning fra styring og kontrol (top-down) mod empowerment (bottom-up) fra sygdomsforebyggelse mod sundhedsfremme I sundhedspædagogisk arbejde kan man (måske) tilsvarende tale om en bevægelse eller en udvikling i lærerrollen eller pædagogrollen fra ekspert mod rollen som konsulent Dette skal ses i sammenhæng med, at sundhedsopfattelsen som nævnt løbende har ændret sig - fra udelukkende snævert at handle om sygdomsfravær til efterhånden at blive fortolket bredere og nu i stigende grad at indeholde andre og flere dimensioner af livet. Men det er klart, at en bevidsthed om målene i pædagogisk arbejde er en betingelse for, at vi ikke snakker og handler helt forbi hinanden fagligt og tværfagligt. En inspirerende og nyere tilgang til sundhed og sundhedsfremmende arbejde er leveret af den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi Aron Antonovsky, der definerer sundhed som glæden ved livet, lysten til at give sig i kast med hverdagens udfordringer, evnen til at forstå sig selv og sin hverdag og troen på, at man kan påvirke sin situation kort og godt: Sence of Coherence (Antonovsky, 2000). Den grundlæggende tanke i Antonovskys teori er, at et liv uden forhindringer er utopisk. Kriser, stress eller sygdom dukker op i forskellig grad og omfang. Men nogle mennesker evner mere end andre at navigere i livet og håndtere belastningerne (stressorerne). Disse mennesker, skriver Antonovsky, besidder netop denne Sence of Coherence eller følelse af sammenhæng (FAS), som i hans forståelse består af tre grundlæggende delkomponenter: Begribelighed, håndterbarhed og mening. Udviklingen og bevægelse i terminologien om sundhed er konstruktiv, interessant og udfordrende i lyset af en tilsvarende bevægelse i barnesyn og i lyset af kompetencekrav i den senmoderne samfund - det må og skal derfor også have konsekvens for skolens og daginstitutionens sundhedspædagogisk didaktik. Er barnet subjekt eller objekt i sundhedsarbejdet? Sundhedsarbejde og pædagogisk arbejde handler om mennesker, der har brug for forskellige grader af støtte og omsorg. Det betyder, at lærere og pædagoger må være afklaret i forhold til f.eks. menneskesyn, dannelsesidealer og i forhold til den magt, der ligger i relationen mellem den professionelle og barnet. Det gode liv er ikke objektivt og ens for alle. Men det betyder til gengæld ikke, at det gode liv så udelukkende er subjektivt. Læreren og pædagogen er på arbejde, fordi barnet eller brugeren ikke er 100 procent selvforvaltende. Balancen mellem barnets behov for at blive taget vare på og lære af andre og barnets behov for at blive lyttet til og gøre sig egne erfaringer er en af de allerstørste udfordringer i arbejdet. Derfor er målet ikke uden betydning for den indsats, den professionelle leverer. Er lærere og pædagoger bevidste om konsekvensen af et overvejende forebyggelsesfokus? Er det sundhedspædagogiske mål, at barnet skal lære og gøre, som vi siger, fordi vi ved bedst? Er mennesket sin egen sundhedssmed? Er adfærd/sundhedsadfærd et frit valg? I hvor høj grad

4 skinner et mere holistisk menneskesyn igennem hvor mennesket og menneskets sundhed både har fysiske, psykiske og sociale dimensioner? Er sundhed mål eller middel? Den professionelle rolle - ekspert eller konsulent? Hvis man snævert opfatter sundhed som lig med fravær af sygdom, bliver det sundhedspædagogiske arbejde til ekspertarbejde, hvor eksperten (pædagog eller lærer) ved, definerer og kategoriserer, hvad der er bedst for barnet eller brugeren. Dette gøres (velmenende) ud fra dokumenterbar, naturvidenskabelig viden og fakta om eksisterende og eller truende problemer. Herudfra kan der opstilles rammer (regler og restriktioner) i skolen eller institutionen, der kan være med til at sikre, at barnet ikke bliver sygt eller kommer til skade. Barnet er passivt og bliver overvejende objekt for den pædagogiske indsats. Som eksempel herpå kan nævnes: Snore i jakkehætten fjernes, rygning forbudt, frisk luft hver dag, rutiner for håndvask, ikke slik i madkassen, vi tager ikke bussen men går. Der er her tale om en tilgang til sundhedsarbejdet og en professionel rolle, der kan være meget meningsfuld. Men det er afgørende, at man også er opmærksom på langsigtede mål i det pædagogiske arbejde. Med et mere moderne lærings- og barnesyn og en bredere sundhedsforståelse, hvor barnet i langt højere grad bliver opfattet som kompetent - barnet ved, barnet vil, og barnet kan - vil pædagogens ambition også sundhedsmæssigt være en anden. Hun vil i en sundhedspædagogisk indsats ikke lade ekspertrollen fylde så meget. Hun vil i højere grad befinde sig i en konsulentrolle, hvor hun er til rådighed, og hvor regler og principper (til en vis grad) er til diskussion. Fokus er ikke udelukkende at undgå noget. Målet er mere langsigtet; nemlig at barnet udvikler troen på og evnen til selv at påvirke sit liv i den gode retning. Fokus er flyttet fra frygt og risici til muligheder, læring og kompetenceudvikling et perspektiv som kunne ligne det, den norske professor i filosofi Jon Hellesnæs slog an (1976), da han pegede på forskellen mellem tilpasnings- og dannelsessocialisering. Antonovsky præciserede med sin såkaldte flodmetafor disse to noget forskellige tilgange til sundhedspædagogisk arbejde. Jeg vil nedenfor i omskrevet og forkortet form præsentere min sømetafor for det samme fænomen: På institutionens grund er der en sø. Der færdes børn i alle aldre i institutionen. De professionelle tager ansvar men gør det på forskellig måde. De sætter forskellige mål! Nogle af pædagogerne er forebyggere. De er risikoorienteret og styret af frygt for, at børn kan drukne i søen. De ved bedst og tager aktivt ansvar og handler i forhold til et potentielt problem. Noget skal undgås. De sørger for, at søen bliver tømt for vand eller får sat et højt sikret hegn rundt om søen. Således kan druknedød undgås forebygges. Andre er sundhedsfremmere. De er også opmærksomme på søen og på børnenes nysgerrighed og trang til at udforske. De tænker: Hvad kan vi bruge søen til? Kan vi mon udnytte søen i læringsøjemed? De undersøger vandet sammen med børnene. De lærer de yngste af børnene at tage redningsvest på, og de lærer hen ad vejen børnene at svømme. Således er druknedød også undgået, og børnene har lært at begå sig i vand. Min pointe er ikke, at forebyggende arbejde er forældet eller forkert. Det er meget meningsfuldt, og vi ser desværre ind i mellem, at forebyggelse ikke slår til i forhold til f.eks. drukneulykker i

5 Danmark. Nej, min pointe skal være, at den professionelle sundhedsarbejder skal afveje sin rolle i forhold til barnets niveau. Ulykker og sygdom skal altid undgås men det langsigtede og fremtidssikrede perspektiv i forhold til læring skal også medtænkes. Sundhedspædagogik mellem omsorg og svigt dilemma og balancegang Spørgsmålet er, om eller hvornår børn i skole eller daginstitutionsalderen er kompetente på alle livets områder. Børn er heldigvis også spontane, lyst- og impulsstyrede. Deres kognitive niveau og overblik er under udvikling. De ved derfor af gode grunde ikke altid nok om konsekvenserne af deres handlinger og valg. Børns spontanitet og nysgerrighed bør i mange sammenhænge understøttes - for dermed at give grundlag for erfaringsdannelse, erkendelse og udvikling. Det er min overbevisning, at børn udvikles til selvstændige og sociale individer ved at være en del af fællesskaber, hvor de medinddrages, får lov til at være nysgerrige og til at gøre sig erfaringer; i det hele taget får oplevelsen af i stigende grad selv og sammen med andre at kunne mestre flere og flere ting i livet. Hvis dette barnesyn kombineres med et bredt sundhedsbegreb og specielt med de nye toner i sundhedsterminologien, risikerer man måske at undereksponere det, man kalder paternalistiske omsorg 1. Det kan ligne en tilsidesættelse af omsorgsforpligtelsen tenderende til ligegyldighed ofte i misforstået velmenen. Det kan være ganske relevant og på lang sigt nødvendigt, at læreren eller pædagogen indser, at hun ved mere end barnet og nødvendigvis må tage aktivt ansvar. I modsat fald risikerer det pædagogiske personale at gøre sig skyldige i offentligt omsorgssvigt. Børn er i skole og institution mange timer dagligt. Hverdagen kan derfor ikke udelukkende dreje sig om faglighed eller pasning. Både læreren og pædagoger er uddannet og ansat til at sikre, at børn trives og udvikler sig, mens de er i henholdsvis daginstitutionen, skole og fritidstilbud. Både lærere og pædagoger kan og skal se, når et barn har brug for særlig støtte - også i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger. Det er afgørende for udfaldet af det pædagogiske arbejde, at lærere og pædagoger er opmærksomme på den store betydning deres virke har på børnenes videre liv. Vaner varer ved og når børn tilbringer adskillige timer i skole og institution i selskab med lærere og pædagoger i løbet af deres barneliv, må klare og bevidste mål sættes ellers kan man ikke score! Børn i skole og daginstitution skal ikke gøres til objekter for pædagogiske tiltag det skaber nemlig ikke glade, selvstændige, livsduelige og kvalificerede mennesker. Men på den anden side kan man heller ikke undlade at bemærke, at en del børn i dag af forskellige mere eller mindre konkrete årsager ikke trives på grund af problemer, som langt hen ad vejen kan og bør forebygges, hvis man vil og tør tage ansvar. Det drejer sig f.eks. om børn, der er overvægtige, fede, kropsslappe, triste, stressede, ensomme osv. Vi må turde lade barnet være både subjekt og objekt i forhold til initiativer, tiltag og beslutninger, som i nogle tilfælde må træffes af kompetente voksne. Holdning og retning fra voksnes side behøver ikke at tilsidesætte involvering og dialog med børnene. Det at blive hørt behøver ikke indebære, at man altid kan bestemme. Medbestemmelse skal ikke forveksles med selvbestemmelse. 1 Begrebet bruges ofte om den totale overtagelse af ansvar for den andens liv - men man kan også som filosoffen Gerald Dworkin forstå det sådan: Ved paternalisme forstå jeg - groft sagt - en indblanding i en persons handlefrihed, der er retfærdiggjort af grunde, der udelukkende refererer til personens velvære, ve og vel, lykke, behov, personlige interesser eller værdier (Dworkin, 1983:20)

6 Børn har ret til, at nogen ved bedre, vedkender sig det og handler i den rigtige retning. Børn har ret til at blive passet på. Overvægt og inaktivitet en aktuel udfordring Overvægt, fedme og inaktivitet, også blandt børn og unge, er et stigende samfundsmæssigt problem. Alle lærere og pædagoger har givet vis oplevet konsekvenserne for barnets velbefindende og udvikling både fysisk, psykisk og socialt. Det er et must, at lærere og pædagoger anerkender problemet som en sundhedspædagogisk udfordring og handler bevidst. Regeringen har i deres sundhedspolitik Sund hele livet sat lys på begge områder bl.a. præciseret i følgende mål: Antallet af danskere, der spiser sundt, skal øges markant og sunde kostvaner skal være en naturlig del af hverdagen. Stigningen i antallet af svært overvægtige skal stoppes. Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen. Disse politiske mål kan givetvis opnås på flere måder, men der er ingen tvivl om, at langtidseffekten af pædagogiske indsatser er afhængig af, hvordan tingene gribes an altså hvilke pædagogiske og didaktiske principper, der tages i brug. Overvægt mellem forebyggelse og sundhedsfremme Med et snævert sundhedsbegreb, hvor sundhed er lig med fravær af sygdom, vil sundhedspædagogikken ofte være af rent forebyggende karakter. Man vil se sig selv som ekspert. Noget (overvægt) skal undgås. Man handler aktivt. Der lyttes til eksperternes (ernæringseksperternes) udsagn, som vi alle kender. Du bliver, hvad du spiser! Konsekvensen er restriktioner, forbud og påbud. Undgå fedt og sukker og få noget mere motion! I skole- og fritidsregi vil en eventuel slikbar eller sodavandsautomat blive fjernet, og motion vil i højere grad være en obligatorisk del af børnenes hverdag. Der vil blive ført en bevidst og stram kostpolitik med fokus på molekyler og kalorier for at undgå fedme og sygdom. Mad og måltid bliver dermed en top-styret og kontrolleret pædagogisk aktivitet. Men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at man spiser, hvad man er! og at vaner varer ved! Derfor er rammesetting og mad og måltidskultur i institutionen afgørende især for de børn, der har brug for et mere helbredssikrende og sundhedsfremmede bidrag til opvæksten. Social ulighed har nemlig også slagside, hvad overvægt angår. Med sø-metaforen og bevidstheden om de to forskellige tilgange til sundhedspædagogisk arbejde er det nu tydeligt, at man kan gribe udfordringer an på anden måde. En overbetoning af forebyggelsestænkningen (undgåelsesperspektivet) risikerer at føre til, at vi gør børnene afhængige, uselvstændige og måske ude af stand til på længere sigt at tænke løsninger på sundhedsproblemer. Målet i forhold til forebyggelse er nemlig nået, hvis børnene har undgået det uønskede og forbliver ikke-fede og raske. Med andre ord bliver det gode liv her identisk med 2 her findes også videnskabelig dokumentation for de aktuelle problemstillinger

7 det raske liv. Men hvad mon der sker, når barnet bliver sluppet fri? Måske skal alt det forbudte prøves? I den sundhedsfremmende tilgang i det pædagogiske arbejde er fokus flyttet fra frygt og risiko til muligheder og læring. Det sociale og æstetiske aspekt medtænkes, for mad er mere end ernæringsværdi og molekyler. Motion er mere end fedtforbrænding men er og bør i høj grad være sociale fællesskaber og baseret på glæde og fornøjelse. For børn i alle aldre er mad og måltider dagligdags begivenheder, som er meningsfyldte. Ingen børn ønsker at være overvægtige, fede eller kropsslappe. Alle børn ønsker at trives og være glade, og børn i alle aldre vil gerne lyttes til og tages med på råd. Målet er i højere grad at bidrage til en følelse af mening, anerkendelse og ejerskab i forhold til (barnets) egen sundhed naturligvis afhængigt af barnets alder. Med Antonovsky bliver udfordringen at sikre følelsen af sammenhæng med delkomponenterne: Begribelighed, håndterbarhed og mening. Det lyder umiddelbart diffust, vanskeligt og i hvert fald meget lidt målbart. Og hvordan skal den professionelle agere? Meningskomponenten er for Antonovsky den allervigtigste og benævnes motivationsfaktoren. Man må derfor starte med at involvere barnet for at få dets engagement i et forsøg på at bidrage til følelse af mening. Barnet må have ejerskab i de aktiviteter, der foregår. Begribelighed vil naturligvis være meget afhængigt af barnets alder. Begribelighed handler om, i hvilken grad barnet oplever sin hverdag som fornuftsmæssigt begribelig herunder f.eks. de informationer barnet konstant modtager. Her vil en hverdag præget af forudsigelighed og aldersrelaterede forklaringer være en begyndelse. Derfor er voksenstyring og forebyggende initiativer mere relevante for de mindste af børnene. Håndterbarhed handler om, i hvilken udtrækning barnet oplever, at der står ressourcer til dets rådighed i forhold til at imødekomme de krav, som stilles. Ressourcer kan være af forskellig karakter. Det kan dreje sig om konkret handlekompetence eller om evnen og modet til at søge støtte og assistance fra det umiddelbare netværk. Den professionelle udfordring må være at sikre en belastningsbalance i kravene til barnet, således at det ikke overbebyrdes men alligevel udfordres. Udfordringen for lærere og pædagoger Det er vist et vilkår for lærere og pædagoger, at hverdagen er præget af forhold og situationer, der kan kendetegnes ved dilemmaer. Fagene er præget af handletvang, og man kunne altid have gjort anderledes, end man måske gjorde. Også derfor skal målene hvad sundhed angår være gennemdiskuterede og tydelige. Tungen må holdes lige i munden! En overbetoning af sundhedsfremmeperspektivet kombineret med nyere sundhedspædagogiske tanker med fokus på inddragelse og medbestemmelse kunne resultere i, at pædagogerne ikke aktivt forholder sig til eller i hvert fald ikke blander sig i (tager medansvar for), hvad børnene spiser, hvad udbudet skal være f.eks. i en bod i skolen eller fritidsordningen, hvor meget plads der til bevægelse, eller hvordan bevægelsesaktiviteter tilrettelægges. Overbevisningen er nemlig, at barnet ved bedst, hvad det trænger til. Restriktionsforskrækkelse eller modvilje mod voksenstyring kan komme til at ligne ansvarsforflygtigelse. Barnet ved måske mere, hvad det har lyst til, end hvad det har brug for. Børnene vil måske ikke umiddelbart være enige i, at der ikke bør sælges slik og sodavand i offentlige pædagogiske institutioner. Ansvaret må ikke alene være barnets. Forældre og pædagoger må bruge deres erfaring og mer-viden og påtage sig et medansvar.

8 Omvendt vil en udpræget forebyggelsestænkning med mange restriktioner og snævre rammer hindre barnets mulighed for udvikling af mestringskompetence i forhold til stillingtagen og handling overfor problemstillinger. At score kræver mål Udgangspunktet for målsætning i det sundhedspædagogiske arbejde må være, at fagligt bevidste lærere og pædagoger forholder sig aktivt til sundhed og sundhedspædagogiske principper. Aktuelle sundhedsfaglige problemstillinger må identificeres og drøftes i fagligt og gerne tværfagligt samarbejde og i dialog med børn og forældrebestyrelse med henblik på at fastlægge retningslinier for, hvor grænsen imellem barnets selvbestemmelse og lærerens/pædagogens rammestyring og regulering skal være. Afsluttende og præciserende advarer jeg altså både imod en ren forebyggelses- og en ren sundhedsfremmetænkning. Pædagoger og lærere må være opmærksomme på barnets alder og udviklingsniveau. Desuden skal børns ulige vilkår, muligheder og kompetencer skal medtænkes i en konkret didaktisk sammenhæng. Det må aldrig blive enten-eller. Optimalt skal lærere og pædagoger kombinere de to principper og sætte mål afhængig af situationen. På den måde tager man ansvar for børnene - uden at tage ansvaret fra dem. Ina Munch

9 Litteratur Antonovsky, Aron (2000): Helbredets Mysterium. København. Hans Reitzels Forlag. Egert, Søren i Tidsskriftet Vera nr. 24 (2003): Sundhedspædagogik. København Hellesnes, Jon (1976): Socialisering og Teknokrati. København. Gyldendal. Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten (2006): Vidensformer, pædagogik, sundhed. Gylling. Gads Forlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden København. Jensen, Torben og Johnsen, Tommy (2002): Sundhedsfremme i teori og praksis. Århus. Philosophia. Kamper-Jørgensen, Finn (2003): Forebyggende Sundhedsarbejde. København. Munksgaard. Motions- og Ernæringsrådet (2007): Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi. København. Saugstad, Tone og Mach-Zagal, Ruth (2003): Sundhedspædagogik for praktikere. København. Munksgaard Schultz Jørgensen, Per m.fl. (2004): Sundhed på Vippen en undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København. Hans Reitzels Forlag.

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Sundhedspolitik. for børn og unge i Vejle Kommune

Sundhedspolitik. for børn og unge i Vejle Kommune Sundhedspolitik for børn og unge i Vejle Kommune »Med en tidlig indsats er der potentiale for at skabe en hel generation af sunde medborgere.«karen Delfs Karen Delfs og sønnen Johan. Forord Vi sætter med

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Højskolens. rolle. sundhedsfremme

Højskolens. rolle. sundhedsfremme meningsfuldhed medborgerskab engagement begribelighed myndiggørelse stillingtagen stress livsoplysning håndterbarhed fællesskab trivsel folkelig oplysning velbefindende dannelse sundhedsmæssig dannelse?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

Kultur og sundhed Diplomuddannelse Kultur og sundhed Diplomuddannelse SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM-UDDANNELSE MED RETNING I KULTUR OG SUNDHED Uddannelsen har fokus på kultur og kulturelle aktiviteter som sundhedsfremmende virkemiddel. Der er fokus

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere