Udgives af foreningen Ama røsten NR ÅRGANG September 2013

Transkript

1 Ama røsten Udgives af foreningen Ama røsten NR ÅRGANG September 2013 En ny vindmølle til Ama rkanerne Tre nye vindmøller rejses snart på Benzinøen Prøvestenen. En af møllerne bliver folkeejet. Søndag d. 6. oktober inviterer de involverede parter nysgerrige borgere til øl, vand og kage på byggepladsen. Midt i skåltaler, konkurrencer og information, får deltagerne også mulighed for at komme op i en af møllerne på Lynetten. Billedet viser den 4,5 km zone, man skal bo indenfor for at have fortrinsret til køb af andelene. Af Denise H.E. Robinson - Projektmedarbejder i Miljøpunkt Amager Siden august måned i år har det rumsteret mere end sædvanligt ude på Prøvestenen. Årsagen er de tre nye Vestas-vindmøller, der til november rejses af HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab) som et led i den kommunale plan om at gøre København CO2-neutral i De tre møller, der skal rejses, er modellen V80 2 MV fra Vestas. Hver mølle har en totalhøjde på 107 meter, og tilsammen kommer møllerne fra årsskiftet til at levere ca. 15 millioner kwh strøm til elnettet om året. Det svarer til ca husstandes årlige elforbrug. Møllerne graves ind i støjvolden For at bane vejen for den omfattende byggeproces, er en ny vej blevet anlagt ud til Prøvestenen, som allerede er blevet brugt flittigt. På et tidspunkt kørte 90 vognlæs om dagen jord væk fra de tre gigantiske huller, der er blevet gravet 12 meter ind i støjvolden for at gøre plads til møllernes fundamenter. Støjvolden, som kommer til at huse møllerne, adskiller havneområdet mod nord fra det rekreative område mod syd. Fra lorte-ø til grøn ø De nye vindmøller bliver ikke bare et nyt vartegn for Benzinøen Prøvestenen på Amager, der i dag rummer både Amagerforbrænding og Københavns oliehavn, og som siden 1934 har været kendt for sin massive opbevaring af benzin og olie i store tankanlæg. Prøvestensmøllerne bliver også et godt symbol på den transformation, Amager har været i gang med at gennemgå igennem en årrække. Den gamle lossepladsø Amager er i fuld gang med at skifte identitet fra lorte ø til grøn ø. Amager centrum for grøn energiproduktion Ud over de kommende tre vindmøller, der kommer til at kunne spejle sig i de tyve møller på Middelgrunden ud for Amager Strand, findes der i dag også et biomassefyret kraftvarmeanlæg, et geotermisk forsøgsanlæg og et solvarmeforsøgsanlæg på Amager. Centerleder i Miljøpunkt Amager, Claus Knudsen, er slet ikke i tvivl om, at Amager er ved at udvikle sig til et centrum for moderne, grøn energiproduktion: Alle de vedvarende energianlæg gør Amager til et af verdens førende byområder, når det gælder grøn og vedvarende energi konstaterer han og tilføjer med det samme: Det kan og bør vi være stolte af. Lokale borgere får fortrinsret til folkeejet vindmølle Med prøvestensmøllernes får Ama rkanerne også mulighed for at investere i Amagers grønne energiproduktion. En af møllerne bliver nemlig folkeejet. Det betyder, at man som borger eller virksomhed kan købe andele i en af prøvestensmøllerne. Som andelshaver støtter man ikke kun Københavns omlægning til grøn energi; man får samtidig del i det afkast, salget af den mølleproducerede strøm giver. Prisen for en andel bliver med al sandsynlighed kr. Åbning for forhåndstegning til oktober Hvis man gerne vil investere i Amagers grønne energiproduktion og Københavns CO2-neutrale fremtid, åbnes der for forhåndstegning af mølleandelene i starten af oktober. I de første otte uger er det borgere, virksomheder og ejere af kolonihaver indenfor 4,5 km afstand af møllerne, der har fortrinsret til at købe andelene. Derefter frigives andelene til resten af København og sidenhen resten af EU. Kom og se, hvor møllerne skal stå! Søndag d. 6. oktober kl inviterer Prøvestenens Vindmøllelaug, HOFOR, Københavns Kommune og Miljøpunkt Amager til en hyggelig eftermiddag, hvor alle interesserede borgere kan komme og høre mere om vindmøllerne på Prøvestenen. Der vil være aktiviteter for børn og voksne og mulighed for at komme op i en af de eksisterende møller på Lynetten. Der bydes på vand, øl og kage. Kontakt denise@miljopunkt-amager.dk for nærmere anvisninger om, hvordan du kommer ud til vindmølleområdet. Lokaludvalgene bag nyt musikskoleforsøg musiktorvet kom på budgettet Claus Meyer åbner nyt bageri på Amagerbrogade side 4 side 5 side 16

2 2 Ama røsten Ama røsten Jemtelandsgade 3 Tlf: amageroestlokaludvalg@okf.kk.dk Udgiver: Amager Øst lokaludvalg Ansvarshavende: Jan Kyrsting Redaktion Ole Pedersen Ole Meldgaard Karl Vogt Nielsen Martin Duus Steen Andersen Skribenter: Malene Borberg Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Jens Burau (supergreen.dk) Magert budget for Amager Øst På trods af enkelte lyspunkter, bl.a Musiktorvet, må budgetforliget budget 2014 anses for skuffende for Amager Øst bydel. Bydelsplanerne er ikke med, og Amagerbrogade udskudt. Af Ole Pedersen Formand for Amager Øst lokaludvalg. Den demokratiske bydelsplanlægning I 2012 udviklede Amager Øst lokaludvalg en bydelsplan i et tæt samarbejde med de interessede borgere i bydelen. Bydelsplanlægningen mundede ud i 15 konkrete projekter, der alle vil forbedre forholdene for borgerne i bydelen. Bydelsplanen blev politisk vedtaget i 2013 og har fået mange rosende ord med sig af politikerne. Desværre må vi konstatere at ikke et eneste af vore 15 projekter har fundet vej til politikernes bord på en sådan måde, at der er afsat penge i budget 2014 til at realisere projekterne. Det er ikke kun skuffende, men lang værre er, at det er også ødelæggende for den demokratiske bydelsplanlægning. Det har taget lokaludvalg Amager Øst et år at lave bydelsplanlægningen og utallige frivillige timer, foruden sekretariatstimer og kontante midler er brugt i denne proces. Mange borgere i bydelen har været inddraget i forventning om, at deres indsats og bidrag til bydelsplanlægningen har haft betydning og ville udmønte sig i konkrete realiserbare projekter. På den baggrund vil det blive overordentligt svært at motivere det kommende lokaludvalg og borgerne i bydelen til at deltage i den bydelsplanlægning, der efter planerne skal starte igen i Amagerbrogade hvad nu? Vi må desvære konstatere, at de manglende penge til at realisere Amagerbrogade projektet ikke er blevet afsat. Det skyldes at de politikere, der i 2013 var enige om at ændre Amagerbrogade, ikke har kunnet blive enige om det projektforslag forvaltningen har lagt på deres bord. Projektforslaget anviser hvordan Amagerbrogade kan omdannes til en grøn handelsgade, med dæmpet trafik og langt bedre betingelser for gående, cyklisterne og den kollektive trafik. Et projektforslag som har haft en omfattende borgerinddragelse, og som støttes af lokaludvalgene på Amager og af Ama rbutikkerne. Vi må håbe, at politikerne i Teknik og miljøudvalget snart bliver enige om et fornuftigt projekt, det fortjener Amagerbrogade og ikke mindst borgerne på Amager. Det skal selvfølgelig nævnes, at jeg glæder mig over bevillingen til Musiktorvets 2. etape og jeg vil så håbe, at det nye BR i højere grad vil bidrage til at føre Amager Øst bydelsplanprojekter ud i livet. Fotograf: Bjørn Tversted Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast A/S. Distribution: Post Danmark Oplag: udkommer i hele Amager øst bydel hjemmeside: BESØG Her kan du downloade de seneste udgivelser af Ama røsten Ama røstens formål er: styrke bydelens identitet informere om nye aktiviteter og planer skabe debat om bydelens Udvikling styrke den demokratiske proces deadline Næste nr. af Ama røsten udkommer d. 10 december - deadline er d. 22. november Den 19 November er der kommunalvalg i Danmark. Ved sidste kommunalvalg stemte kun 52% af de stemmeberettigede i Amager Øst bydel. Det skal der laves om på. Af Ole Pedersen For mange folk og folkeslag ville det at kunne gå til stemmeurnerne og vælge sine politikere være et kæmpeskridt i lighed med det Armstrong tog da han landede på månen 20. juli 1969 kl dansk tid. Men sådan er det ikke for danskene især når der er kommunalvalg. Rigtig mange danskere gider ikke at møde frem og sætte deres kryds på stemmesedlen. Kun 52% af de stemmeberettige borgere i Amager Øst stemte ved sidste kommunalvalg. Der er ca stemmeberettigede i bydelen og det betyder, at over stemmeberettige vælgere undlod at stemme. Det kan undre, at så mange borgere vil overlade det til deres medborgere at sammensætte den politiske forsamling, der i de næste 4 år skal træffe en lang række vidtgående beslutninger, der kommer til at berøre alle borgerne, uanset om man har stemt eller ej. Lokaludvalget gør noget ved sagen På lokaludvalg Amager Øst lokaludvalgsmøde d.29 august besluttede man at afsætte midler til en kampagne, der har til formål at øge stemmeprocenten ved kommunalvalget. Lokaludvalget ønsker, at der skal fokuseres på lokale emner, så som Amagerbrogade, havnetunnel, letbane på Amagerbrogade, de manglende klubpladser for unge i bydelen, Amager bakke projektet, og meget mere kunne nævnes. Selv om Amager Øst på mange måder er en god bydel at bo i, at der stadig mange problemer der ikke er løst. Vi ved at der blandt partierne er forskellige holdninger til hvordan opgaverne skal løses, og det er ikke uvigtigt hvilke politikere der blever valgt til at varetage opgaven de næste 4 år. Lokaludvalgene er også i spil Kommunalvalget er også en god anledning til at bringe lokaludvalgene på dagsordenen. Vi ved, at der blandt partierne er forskellige holdninger til lokaludvalgene. Hvis man ønsker en fortsat udvikling og styrkelse af lokaludvalgene, er det vigtigt at man tilkendegiver det ved sin stemmeafgivning. Lokaludvalget vil gerne løse flere opgaver i bydelen, men det kræver at politikerne gør sig deres stilling klar, og er parate til at uddelegere flere opgaver til det lokale niveau. Lokaludvalget skal på det kraftigste opfordre alle til at deltage i den demokratiske proces. Gå til stemmeurnerne. Giv din mening til kende. Vis at borgerne i Amager Øst er parate til at tage ansvar på deres dagligdag og for bydelens udvikling. Så kan vi alle se hinanden i øjnene med god samvittighed når vi mødes efter valget. Valg til nye Lokaludvalg 2014 Af Dorthe Sørensen Eren Når Kommunalvalget er overstået og Borgerrepræsentationen sammensat, skal der vælges nye lokaludvalg. De politiske partier, der er kommet i Borgerrepræsentationen vælger hver et medlem til hvert af de 12 lokaludvalg i København. De resterende pladser (der er 23 pladser i et lokaludvalg) bliver så besat af foreninger og organisationer indenfor nogle valggrupper. Alle foreninger, organisationer, brugerbestyrelser osv., der har aktiviteter eller er hjemmehørende i Amager Øst, kan sende en repræsentant til opstillingsmødet den 4. marts. I løbet af efteråret kontakter sekretariatet de lokale foreninger, vi har kontaktinformation om, med information om lokaludvalgets arbejde og valget. Hvis du vil være sikker på, at din forening bliver inviteret, så send en mail til: amageroestlokaludvalg@ okf.kk.dk. Tilmeldingsfristen til opstillingsmødet er den 27. januar, så husk at vi skal have jeres kontaktdetaljer i god tid. I næste nummer af Amar østen kan du læse meget mere om lokaludvalgets arbejde.

3 September Sådan stemmer jeg til kommunalvalget Af Dorthe Sørensen Eren Der er kommunal- og regionsvalg i Danmark den 19. november. I København vælges ny Borgerrepræsentation og i Region Hovedstaden et nyt Regionsråd. Ved sidste kommunalvalg var stemmeprocenten i Amager Øst 52,42. Det er lidt lavere end gennemsnittet i København, hvor 54,4 procent af de stemmeberettigede valgte at stemme. Københavns Kommune og Amager Øst Lokaludvalg ønsker at hæve stemmeprocenten ved dette kommunalvalg. I denne artikel får du mere at vide om, hvor og hvordan du kan afgive din stemme. Borgerrepræsentationen er den øverste politiske myndighed i København. Borgerrepræsentationen har ansvaret for skoler, børnehaver, plejehjem, kulturhuse, veje og meget andet. Regionsrådet beskæftiger sig med emner på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet, f.eks. hospitaler og klimapolitik. Hvem kan stemme i Danmark? For at kunne stemme til kommunalvalg i København skal du opfylde følgende betingelser: Være fyldt 18 år på valgdagen Have folkeregisteradresse i København senest 15 dage før valgdagen Og enten være dansk statsborger eller være statsborger i et andet EU land, Island eller Norge eller haft uafbrudt bopæl i Danmark i minimum 3 år Hvor kan jeg stemme: På dit tilsendte valgkort står der, hvor du skal stemme. I Amager Øst skal du stemme på et af disse valgsteder: Sønderbro Skole Lergravsparkens Skole Gerbrandskolen Skolen ved Sundet Hvordan stemmer jeg? På valgstedet vil der være skilte, der viser, hvor du skal gå hen. Du skal gå til et af valgbordene og få skannet dit valgkort. Hvis du ikke har dit valgkort kan du ved at vise legitimation få udskrevet et nyt kort. Herefter får du udleveret to stemmesedler. Der er en hvid stemmeseddel til kommunalvalget og en gul stemmeseddel til regionsvalget. Så stiller du dig i kø ved stemmeboksene. Du skal stemme alene. Hvis du af fysiske grunde har brug for hjælp i stemmeboksen hjælper minimum to tilforordnede dig. Du kan stemme på tre måder: Parti (liste) stemme: Du sætter et kryds (X) ud for det parti, du ønsker at stemme på. Personlig stemme: Du sætter kryds (X) ud for den kandidat, du ønsker at stemme på. Blankt: Hvis du ikke vil stemme på en person eller et parti kan du aflevere en blank stemmeseddel. Så tæller du med i valgdeltagelsen, men får ikke indflydelse på, hvem der bliver valgt.. OBS: Det er vigtigt, at din stemme er tydelig og anonym. Det vil sige, at du skal sætte et tydeligt kryds ud for den kandidat eller det parti, du vil stemme på. Krydset Forsinkelse og 1. spadestik til Naturcenteret Naturcenteret på Amager Strand blev sat i gang og så forsinket må ikke stå på linjen eller udenfor feltet. Du må ikke bruge hjerter, dødningehoveder, smileys eller andre personlige mærker på din stemme. Hvis stemmesedlen er gået i stykker, eller du har stemt forkert og vil ændre det, kan du rive stemmesedlen i stykker og aflevere den til valgsekretæren eller en tilforordnet og få udleveret en ny stemmeseddel. Når du har sat dit kryds, folder du stemmesedlen sammen, går ud i den modsatte side af stemmeboksen end du kom ind og lægger stemmesedlen i en stemmeboks. NU har du stemt! Er du på ferie eller af andre grunde ikke kan stemme på valgdagen kan du brevstemme på Københavns tre Borgerservicecentre allerede nu. På Amager ligger Borgerservice i Amagercenteret, på 1. sal. Fra den 29. oktober kan du desuden stemme på en række biblioteker. På Amager er det Bibliotekshuset, Rodosvej 4. Lister med kandidaternes navne slås op i Borgerservice og på Biblioteket fra den 29. oktober. Du skal brevstemme senest lørdag den 16. november. Hvis jeg pga. handicap eller lignende ikke kan komme til valgstedet eller Borgerservice kan du brevstemme i dit eget hjem. Det skal du søge om mellem den 22. oktober og den 7. november. Hvis du modtager hjemmehjælp eller får besøg af en hjemmesygeplejerske kan du få ansøgningsskemaet af dem. I ugen op til valget vil to tilforordnede så komme hjem til dig med en mobil stemmeboks. Du kan få mere information om valget på: Af Martin Hein Den 24. juni blev det første spadestik taget til Naturcenteret på Amager strand. Under to år efter de første spæde tanker blev tænk i Lokaludvalg Amager Øst, satte Anne Vang, formand for Amager Strand Jakob Næsager, 1. viceborgmester fra Frederiksberg Margit Ørsted og Martin Hein fra lokaludvalget spaden i jorden sammen med en stor flok børn. Og det er netop børnene, der skal have glæde af det nye naturcenter, hvor skoletjenesten fra foråret vil undervise, viser og lege sig gennem dagene med børn, fisk, krabber, sand og vand. I weekender er der åbent for alle og aftnerne er til sportsfolket, for huset skal aldrig stå stille, lød det fromme ønske fra både København og Frederiksberg. Knas i byggetilladelsen Første spadestik blev dog ikke som normalt efterfulgt af spadestik nummer to fra bygningsfolkene. Byggetilladelsen gav problemer, fordi det ikke som krævet i lokalplanen var muligt at få fjernvarme ud på stranden. Dertil kom skærpede krav til energiforbruget, men med solceller og hårdt arbejde kom byggetilladelsen helt i hus midt i august Det betyder, at Amager Strand I/S først forventer naturcentret klar til åbning i marts-april 2014, men for formand Jakob Næsager er forsinkelsen også en mulighed for at finde de sidste penge til projektet. Naturcenteret bliver et tilløbsstykke, og jeg kæmper for at få den sidste lille del at finansieringen på plads, så vi slipper for at lave en midlertidig løsning med den ene af de to bygninger. Nu får vi lidt ekstra tid, og det er min ambition, at når foråret kommer, så er vi helt i mål det er godt for børnene og det er også sund fornuft rent budgetmæssigt, siger Jakob Næsager. Det er allerede lykkedes at skaffet ekstra penge midler til en multianvendelige bådebro ved naturcentret. Midlerne er givet af Friluftsrådet samt fra puljen Lokale Grønne Partnerskaber. Deltag i demokratiet - stem til kommunalvalget d. 19. november

4 4 Ama røsten Fokus på sociale problemer i Amager Øst Manglende væresteder for unge med psykiske lidelser. For mange skrøbelige og socialt udsatte mennesker i ensomhed og isolation. Områder med lav sundhed koblet med sociale problemer. Lejere der smides på gaden på grund af restance og mislighold. Enlige mødre med ikke-vestlig baggrund med manglende ressourcer og ofte dårlige danskkundskaber. Af Ole Meldgaard Sådan lød det fra deltagerne da Amager Øst lokaludvalg mer i Amager Øst holdt workshop om sociale og sundmæssige udfordringer i bydelen i juni måned. Omkring 30 engagerede mennesker deltog i workshoppen. Formålet var at mødes på tværs af institutionelle rammer og projekter for sammen at stille skarpt på bydelens problemer, og især hvordan man kan trække på hinanden i tværgående samarbejde På forskellig vis arbejder alle deltagerne med bydelens sociale og sundhedsmæssige problemer, som professionelle eller som frivillige, men alle er optaget af at gøre en positiv forskel for mennesker og for bydelens liv. Workshoppen var indkaldt af social- og sundhedsgruppen (SOSU) under Lokaludvalg Amager Øst. I den nye bydelsplan lægger Lokaludvalget vægt på at Amager Øst skal være en bydel i udvikling men også en social bæredygtig bydel med tryghed og trivsel for borgerne, også for de socialt udsatte grupper. Amager Øst har ikke flere sociale problemer end så mange andre bydele. På en række parametre ligger bydelen lige i midten målt med de øvrige bydele i København. Men der er en del voksne, som er uden for arbejdsmarkedet, der er enlige forsørgere, som oplever isolation, der er fattige mennesker, og der er børn, som ikke får den rette opmærksomhed, ligesom der er ældre, som er ensomme og efterladte. Der skal udarbejdes en handleplan SOSU gruppen lægger vægt på at der udvikles en samlet strategi for den sociale og sundhedsmæssige indsats i bydelen for at modvirke social udstødning. SOSU-gruppen vil indsamle materiale om de sociale og sundhedsmæssige forhold til brug for en socialog sundhedshandleplan for bydelen. Et vigtigt element i en sådan lokal handleplan er en vidensplatform, hvor alle relevante fakta, statistikker og undersøgelser om bydelen samles ét sted. Men også et styrket samarbejde mellem offentlige myndigheder og institutioner og lokale foreninger er vigtig for en vellykket social og sundhedsmæssig indsats. SOSU-gruppen vil i løbet af efteråret udarbejde en handleplan for det sociale og sundhedsmæssige område. Alle er velkomne til at bidrage med forslag og ideer. Handi-nyt De fleste har vel nydt sommeren, som i år har vist sig fra en af sine bedre sider. Jeg har. Det har dog været en blanding af gode og dårlige oplevelser. De gode i Berlin, de dårlige desværre i Amager Øst. Af Hans J. Møller Formand for Dansk Handicap forbund, Københavns afd. og kørestolsbruger Først skal nævnes den meget overraskende sag omkring Svømmebadet i Frankrigsgade. Efter at Kommunen har brugt et to-cifret millionbeløb på at renovere Svømmebadet, har man gjort den totalt utilgængeligt for handicappede. Det virker besynderligt at man forbedrer nogle faciliteter, sådan at man afskærer en del af befolkningen adgang, set i lyset af at kommunen selv har vedtaget at alle offentlige lokaler skal gøres tilgængelige! Det der er sket i frankrigsgade svømmehal er jo simpelthen det modsatte! Når man så læser Pia Allerslevs svar i Amager Bladet, hører man et af de old nordiske argumenter for ikke at gøre ting tilgængelige, blive hevet frem fra gravhøjene. Det er DYRT at lave ting tilgængeligt for handicappede, siger hun og så må man undre sig endnu mere. Måske holdt dette argument i middelalderen, men i vores tidsalder holder den ikke mere. Ikke alene er teknologien udviklet utrolig meget, men der nu også fundet nemme, holdbare og billige løsninger. Denne viden er fuldt tilgængelig. Jeg vil anbefale borgmesteren at kaste et blik på bl.a. Statens Bygningsforsknings Institut skrivelser om emnet. Jeg er selvfølgelige glad for at problemet er med på ønskeseddelen til budgetforhandlingerne, men bange for at det drukner i alle de andre ønsker, men håber da i al fredsommelighed at man tager sig sammen og lever op til sine egne vedtagelser. (Seneste nyt er, at at der er kommet penge i handicaptilgængeligheden) Så var den anden af mine sommeroplevelser af en helt anden støbning. Jeg var igen i år en tur i Berlin sammen med Dansk Handicap Forbunds Københavns afd. Igen må jeg forbavses over hvor tilgængelig denne by er. Ved alle gadehjørner var der nedkørsler og ikke kun ved gadekryds. Nedkørslerne var bygget ind i fortovene og virkede naturligt i gadebilledet. Altså ikke de asfaltpølser vi ser herhjemme. Et andet problem man har når man sidder på hjul er toiletforhold. Herhjemme er der langt imellem handicaptoiletterne og her på Amager er de stort set ikke eksisterende efter butikkernes lukketid. I Berlin var de fleste offentlige toiletter også forsynet med et handicaptoilet, og var der ikke et lige der hvor man stod, var der som regel skilte, som viste vej til det nærmeste. Hvis man skulle på restaurant, cafe m.m., var der i 85% af tilfældene både fysisk tilgængeligt og et handicaptoilet. At Berlin så i tilgift er en spændende by gør bare oplevelsen endnu bedre. Så jeg havde en uge, hvor jeg næsten ikke behøvede at bekymre mig om praktiske ting, når vi tog rundt, for også både busser, S-banen og toge var til at komme med, alt i alt en rigtig god oplevelse, som jeg stærkt kan anbefale både til kørestolsbrugere og andre. Måske især beslutningstagere i Miljø- og Teknik udvalget og forvaltningen, så man ved selvsyn kan se hvor nemt, smart og billigt det kan lade sig gøre. Husk at gør man byrummet tilgængeligt er det: TIL GLÆDE FOR MANGE! TIL SKADE FOR MEGET FÅ. Lokaludvalgene bag nyt musikskoleforsøg Med Den Rullende Musikskole vil lokaludvalgene på Amager udbrede kvalitetsundervisning til flere børn billigt og uden besvær Af Martin Hein Musik er godt! Ikke bare at lytte til faktisk viser al forskning, at musik er godt for alt fra indlæring til integration. Alligevel er det sin sag at finde ordentlig musikundervisning i København, medmindre man kan betale flere tusinde kroner og i øvrigt selv køre børnene rundt midt på dagen. Som det er nu, er der kun musikskoler på en enkelt skole på Amager samt i børnekulturhuset, men for de mindre børn er det ikke lige til at køre til Skolen ved Sundet kl 14. Derfor har lokaludvalgene i Amager Øst og Vest i samarbejde udviklet et nyt tilbud, der bringer musikken til børnene. Selvom alle er enige om, hvor vigtig musikken er for børn, så må vi konstatere, at det ikke lykkes at skabe ordentlige tilbud til den brede børnegruppe. Med Den Rullende Musikskole tager vi udgangspunkt i børnenes hverdag, og i at musikundervisning skal have et højt fagligt niveau, hvis vi skal tage det alvorligt, siger tovholder i projektgruppen Randi Sørensen fra Lokaludvalg Amager Øst. Trompeter på hjul Ideen er ganske enkel. En ladcykel med instrumenter og en højtuddannet underviser, der med udgangspunkt i de enkelte fritidshjems ønsker laver musikforløb over nogle måneder. Fritidshjemmene skal selv stille med en fast musikperson og gerne også tømme kælderen for instrumenter og målet er, at undervisningen har en kvalitet, så børnene flytter sig rent musikalsk. Vi kan ikke være bekendt, at vores børn ikke får nogle ordentlige tilbud om musikundervisning, for musikken er på stort set alle måder en gave, alle har ret til. Med Den Rullende Musikskole tror jeg på, at vi har fundet en model, hvor vi rent faktisk kan tilbyde seriøs og kvalificeret musikundervisning til en langt bredere målgruppe end i dag ikke bare på fritidshjem, men også i folkeskolen, børnehave og klub siger lederen af Amager Kulturpunkt, Jesper Nordahl, der er med i projektgruppen. God start I første omgang har lokaludvalgene fundet penge til et pilotprojekt, hvor fire fritidshjem skal prøve konceptet af. Målet er at udbrede ideen til hele øen, byen og på sigt hele landet. Og målt på de første reaktioner fra børn og voksne, er der noget at bygge på. For børnene var det sjovt at få gode instrumenter i hænderne og hjælp til at spille, og for de voksne er forløbet en mulighed for at få struktur på musikken, så det ikke bare bliver noget, man laver en gang i mellem. - Det er super sjovt, synes jeg. Og det er rart, at der kommer en udefra, som tager styringen, og at jeg i starten er mere på sidelinjen til at lave det mere pædagogiske i børneflokken, sådan så undervisningen kommer til at forløbe på en god og sjov måde, hvor alle kan være med, sagde Christoffer Mørk Mydtskov fra fritidshjemmet FAKTA: Københavns kommune tilbyder musikundervisning 13 steder (skoler/kulturhus). Der er 60 kommunale skoler i Københavns Kommune På Amager har Københavns Musikskole undervisning 2 steder på Skolen ved Sundet og i Børnekulturhus Ama r. Derudover findes nogle private musikskoletilbud. Fælles for alle tilbuddene er, at prisen ligger i samme høje prisniveau. EKSEMPEL: En familie i Københavns Kommune har to børn og ønsker, at hvert barn skal modtage undervisning i et instrument én gang ugentligt (25 minutters undervisning/uge). Det koster familien cirka 6000 kroner om året. Derudover skal familien højst sandsynligt regne med at afsætte tid til at følge begge børn til undervisning, med mindre de er så heldige, at børnene går på en af de 13 skoler/steder, hvor Københavns Musikskole afholder undervisning, at der findes hold med undervisning i det ønskede instrument på deres skole og at der rent faktisk er plads på de aktuelle hold Herligheden til DR København på første undervisningsdag. Den rullende Musikskole kører hele efterår, og kan Borgerrepræsentationen finde midler i budgetforhandlingerne, kører den videre også i 2014.

5 September Borgerne på banen Problematisk lokalplanforslag om Skanskas nye byggeri på Lergravsvej fik naboerne op af sofaen. Især forslagene om øget bebebyggelsesprocent, højhusbyggeri og ubehagelige skyggevirkninger fik bølgerne til at gå højt. Af Lasse Rossen- tovholder for lokaludvalgets arbejdsgruppe om miljø og planlægning Forvaltningen havde indkaldt til borgermøde om høring af det nye lokalplanforslag d. 4 september på Sønderbro skole. Omkring utilfredse naboer var mødt op.. Arkitekten og kommunens folk redegjorde for projektforslaget. Med en bebyggelsesprocent på 140 % vil man bygge med forskellig højde op til 37 meter svarende til 12 etager. Planen indeholder et hus på 37 m og et på 32 m.. Derudover vil de andre lavere bygninger også stå tæt og højt ved siden af naboerne og skygge på dem. Kommunens politik er at man gerne ser tæt bebyggelse nær ved stationer som her. På lokaludvalgets vegne forklarede jeg, at lokaludvalget afgiver høringssvar på bydelens vegne. Vi er på mødet for at høre borgernes meninger til hjælp ved udarbejdelsen af vores høringssvar. Derudover er det muligt for alle at afgive deres eget høringssvar. Der var store frustrationer på mødet over lokalplanforslaget, og borgerne var utilfredse med, at der ikke var afsat tid til dialog i plenum. Der blev derfor opfordret til, at lokaludvalget kunne afholde et ekstra borgermøde, hvor der var bedre tid til at borgeren kunne fremkomme med deres synspunkter. Resultatet blev, at lokaludvalget bookede lokaler til et nyt møde til onsdag d. 11. sep. og annoncerede det med det samme. Nyt borgermøde i Prismen. D. 11. september blev det nye borgermøde afholdt og denne gang uden forvaltningen og arkitektens medvirken. Og imponerende nok mødte ligeså mange borgere frem som ved det første borgermøde. Dialogen afslørede, at naboerne er meget bekymrede over Skanskas forslag til byggeri. Lokaludvalgssekretær Dorthe Eren gennemgik dagsorden for mødet og hun redegjorde for hvordan lokaludvalget afgiver sit høringssvar. Derefter dirigerede hun en lang debat i plenum og alle synspunkter blev skrevet omhyggeligt ned, Alle kunne følge med i processen oppe på skærmen. Medarbejder i lokaludvalget Kristoffer Theisen gennemgik skyggediagrammerne, som dog ikke gjorde folk hverken mere oplyste eller tilfredse end første gang de så dem. Der fremkom forslag om at fjerne nogle af de bygninger, der kommer til at skygge for naboerne. Dernæst blev der snakket om bebyggelsesprocenter, som ifølge forslaget skal være på 140%. Dette var man klart utilfreds med. Man ønsker at fastholde den oprindelige bebyggelsesprocent. Nogle mente at bygherren har lovet dem at der skulle bygges efter den gamle lokalplan på nabogrunden da de købte deres lejligheder. Nu oplever de at den samme bygherre vil bygge noget helt andet som skygger ind på deres boliger. Der blev talt om at undersøger mulighederne for at anlægge sag mod Skanska.Der argumenteres desuden med at hvis der flytter mange flere mennesker ind vil der blive overfyldt på stranden. Det blev foreslået, at man prøver at enes om ca. tre hovedoverskrifter og det foreslås at ejerforeningerne sender fælles høringssvar. Det forslås at tale med journalister og politikere. Mødet foregik i en konstruktiv atmosfære og der fremkom mange gode argumenter og selv om der var stærke bekymringer, og stor utilfredshed med lokalplansforslaget og med Skanska, var der en god tone. Lasse Rossen takkede forsamlingen for deres bidrag til lokaludvalgets høringssvar og afslutningsvis fik lokaludvalgets formand lejlighed til at gøre opmærksom på det kommende valg til lokaludvalget d. 3. marts 2014 og opfordrede foreningerne til at møde frem til opstillingsmødet og evt. kandidere til lokaludvalget. Efterfølgende er lokaludvalget nu i gang med at udarbejde et høringssvar og det er på dagsorden til lokaludvalgsmøde d. 26 sept.m hvor det bliver besluttet. Der er offentlig adgang til lokaludvalgsmødet. Yderligere information på: Beklagelig forsinkelse af Sundbyøsterhal 2 Af Ole Pedersen. Bedste som alle troede, at projektet kørte på skinner, har det vist sig, at der er opstået uventede forsinkelser. Seniorkonsulent Lis Danchell fra Københavns kommunesøkonomiforvaltning oplyser, at Bygherren længe har ventet på byggetilladelse, men desværre er der opstået komplikationer, da det viser sig, at der er anvist for få parkeringspladser, og fordi der skal etableres brandmur på grund af afstand til naboskel. Der er nu opnået byggetilladelse og det betyder, at bygherre kan gå i gang med byggeriet. Dog vides det ikke hvornår de første gravemaskiner dukker op. Hallen skulle have stået færdig ved udgangen af december 2014, men på baggrund af forsinkelsen har bygherre fået udsættelse på aflevering af hallen, og det betyder at hallen først forventes færdig ved udgangen af februar Musiktorvet kom på budgettet Glædelig nyhed til borgerne på Amager. 2. etape af musiktorvets store projekt er nu bevilget Af Randi Sørensen, næstformand i Amager Kulturpunkt Siden Borgerrepræsentationen i 2008 udskrev en arkitektkonkurrence og derefter bevilligede de midler som Områdefornyelsesprojektet manglede til etape 1 af projektet, så har Amager Kulturpunkts bestyrelse og venner arbejdet ihærdigt på at få penge til at færdiggøre de øvrige etaper. I slutningen af 2012 stod etape 1 næsten færdig. Det omfattede en ombygning af lokaler i Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, som skabte mulighed for dannelsen af BETA, der er et lille, intimt spillested, som hver måned præsenterer en bred vifte af forskellige undergrundsnavne inden for alle genrer. BETA ser det som sit hovedformål at promovere nye nationale og internationale kunstnere også inden for nichegenrer, og der er meget hurtigt dannet en meget anerkendt musikscene for up-coming ung musik, hvor unge mennesker på frivillig basis er med til at skabe et unikt musiktilbud til byens unge. En rigtig succeshistorie. I etape 1 lå endvidere en ombygning af pladsen rundt omkring Amager Kulturpunkt til Musiktorvet. Kolde vintre, våde forår og færdiggørelsen af Børnekulturhuset har på hver sin måde forsinket belægningen på pladsen, som dog endelig er færdig, og står smukt med sine hvide og sorte cirkler. Med de tre forskellige rum, Pladsen, hvor musikken kan spille og anden aktivitet (loppemarked m.m.) kan foregå; Dagligstuen hvor man kan hænge ud og Børnenes Plads mellem Amager Bio og Børnekulturhuset, så har amagerkanerne fået et allerede meget benyttet flot nyt byrum. sundsvej, der også skal fungere som vartegn for området, men der var ikke bevilliget penge nok til at opføre den i første omgang. Vi er derfor i Amager Kulturpunkt rigtig glade for, at forligsparterne omkring dette års kommunale budget i Købehavn har prioriteret Musiktorvet, således at vi nu kan gå i gang med overdækningen. Det færdiggør byrummet i overensstemmelse med den arkitektkonkurrence, som i sin tid vandt projektet, og skaber foruden en mere hel og æstetisk plads, også mulighed for at benytte pladsen i regnvejr. Der er behov for en fælles foyer Vi er også glade for, at de samme forligspartenere har udtrykt vilje til fremover at se på resten af projektfaserne. Alle der har deres gang og frivillige arbejde i Amager Bio ved at indgangs- og garderobeforholdene er elendige, og har man den glæde også at komme i Børneteateret Zebu, så vil man opleve at indgangs-, garderobe- og toiletforhold ikke på nogen måde matcher den høje kvalitet, som i øvrigt kendetegner teateret. Vi har derfor et meget stort ønske om at bygge en fælles foyer, som kan imødekomme begge kulturinstitutioners behov, og tilføre mulighed for en udvidelse af aktiviteterne til helt unge mennesker, som i dag synes de er for voksne til at gå i Børneteater, men ikke gamle nok til at gå i Amager Bio sammen med forældre og bedsteforældre. At man i tilgift får en udvidelse af bioen, så der kan være flere tilhørere og dermed også mulighed for at tiltrække endnu større musiknavne; det må glæde en enhver musikelsker på Amager. Så vi glæder os over dette års budgetforlig. Tak forligspartnerne til Socialdemokraterne, SF Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti. Byrummet bliver færdiggjort Med i planerne til Musiktorvet var en overdækning af pladsen ud mod Øre- Ideudkast fra Witraz/Effekt

6 6 Ama røsten Nyrenoveret skolegård på Sønderbro Skole Verden indtog Amager I to dage fejrede festivalen Smag Verden den kulturelle mangfoldighed i København på Prags Boulevard. Det skete under temaet tradition og fornyelse, med gourmet mad, optog, kunst, workshops, events, gadefodbold, hygge, dans og musik.det skønnes at mellem og gæster besøgte festivalen. Af Jan Kyrsting af Steen Andersen Sønderbro Skole har fået renoveret sin kreative skolegård af lærketræ, så klatretårnene, gangbroerne og klatretovene er blevet bedre og mere funktionelle. Legeredskaberne er forsynede med et bedre faldunderlag og er derfor mere sikre. Samtidig er der bygget flere store netgynger, så flere børn kan benytte dem i frikvartererne. Det har været et stort ønske hos eleverne. En nedslidt legeplads ved børnehaveklasserne har ligeledes fået nye spændende legeredskaber, så de alleryngste trygt kan boltre sig på deres eget område. Eleverne har taget de nye legemuligheder til sig med stor begejstring. De synes, skolegården er blevet endnu flottere, og de synes, det er dejligt at bevæge sig og blive udfordret i deres lege. Derudover hjælper de nye 6. klasses elever i legepatruljen med lege i frikvartererne og udlåner bolde og sjippetove, så der er mange muligheder for fantasifulde udfoldelser. Din by! dit valg! Der var lagt op til et brag af en gadefest, da 85 foreninger, 15 restauranter og caféer, cirkusartister, kunstnere, musikere, dansere, karnevaloptog og tusindvis af mennesker mødtes ved den grønne stribe som løber ned igennem Prags Boulevard. Gæsterne kunne opleve verdensmusik, internationalt gadekøkken, dans fra fire kontinenter, happenings, kunst og meget andet. Festivalens formål er at skabe rammerne for en by med plads til etniske, religiøse og sociale forskelligheder. Vi er ganske tilfredse med arrangementet og med at vi for første gang at vi var på Amager. Der var et godt samarbejdet med vores partnere i området, Prismen, PB43, World Music Festival, Buret og de unge, lokaludvalget, foreningerne, og der var masser af god musik og mad, siger Nader Arian, projektleder på Smag Verden. Regnen betød dog at gadeteater og scenen med verdensmusik måtte lukke ned nogle timer. Men heldigvis afholdt det ikke københavnerne i at møde talstærkt frem. Det skønnes at mellem og gæster besøgte festivallen. Det betegner arrangørerne som et rigtigt godt fremmøde. Ved at blande foreninger, mad, musik, kunst, aktiviteter og lokale aktører, heriblandt de unge, er vi sikre på, at have skabt en festival, som er ganske unik, udtaler Nader Arian. Den generelle respons fra gæsterne,var, at de under festivalen oplevede København fra en masse nye sider. For fleres vedkommende var det også første gang at de besøgte Holmbladsgade kvarteret. Lommepenge projektet Et af projekterne på festivalen som på sigt kan få direkte betydning lokalt er de unges lommepengeprojekt. I samarbejde med Prismen, Københavns Kommune, Amager Øst Lokaludvalg og møde- og aktivitetsstedet Buret blev der etableret et projekt, hvor de unge fik løn for at hjælpe til under festivalen. De skulle stå for renovation, rengøring af toiletter, samlet skrald op, pakket borde ud og hjælpe lidt med at sætte telte op. Prismen var også med inde over lommepengeprojektet. Vi hørt om det lommepengeprojekt Smag Verden havde haft på Nørrebro, og så her en mulighed i at få koblet vores børn og unge i kvarteret på projektet sammen med Clifford Phillips fra Buret. Så vi søgte en del af pengene fra Amager Øst Lokaludvalg og Smag Verden betalte det resterende. Der var lidt indkøringsvanskeligheder i starten, eftersom mange af de unge ikke før har været i et arbejder-arbejdsgiver forhold, men da de fandt deres roller, blev det et fantastisk projekt, fortæller Gert Rosenkrantz Fuglesang, daglig leder af idræts- og kulturhuset Prismen. Til dagligt bliver mange af de unge ellers ofte beskyldt for ikke at opfører sig ordentligt og lave ballade i kvarteret. Under Smag Verden gjorde de imidlertid et rigtig godt stykke arbejde, og derfor afholdt Prismen et afslutningsarrangement, så de udover lønnen for deres arbejde, kunne få et klap på skulderen. Der deltog unge i aldersgrupperne år og år, og arbejdsopgaver og lønnen var tilpasse de unges alder og evner til at tage ansvar. En god og lærerig proces Det var en klar fordel at vi som unge holdledere delte arbejdet op i områder, så vi hver især fik et område som vi havde ansvar for, forklarer Daniel på 21 år. Hvis mine unge på år ikke gjorde det ordentligt, så hvilede ansvaret jo på mig, Flere af de unge arbejdede både fredag, lørdag og søndag, og de vil rigtig gerne være med igen. Både fordi det var en god følelse at være en del af et større projekt og fordi de samtidig fik løn for det. Næste år håber holdlederne på at kunne være med til selve planlægningen af festivalen og hvordan Prags Boulevard skal indrettes. Hvad festivalen derudover kan forbedre til næste år, har Salah et bud på. Vi fik sandwich til morgenmad, frokost og aftensmad i tre dage. Jeg syntes at de næste år også skal dele madbilletter ud til de unge som arbejder, så de kan smage noget af alt det lækre mad i boderne. Man arbejder jo hele dagen, går hjem og sover og står op og tager på arbejde på festivalen. Smag Verden til næste år Om Smag Verden skal være på Amager næste år er en politisk beslutning. Festivalen behøver ikke nødvendigvis at rykke rundt fra bydel til bydel hvert år. Det vil ifølge Gert Rosenkrantz Fuglesang være en klar fordel at høste erfaringerne fra i år, så man ikke skal starte helt forfra et nyt sted næste gang, men kan arbejde videre på samarbejdet og få en bedre planlægningsfase. Vi vil komme med en anbefaling, men vi skal også tage højde for vores samarbejdspartneres interesser, altså Københavns Kommune og Copenhagen Cooking. Hvis Smag Verden bliver på Amager næste år, vil vi nok anbefale at placere den i Holmbladsgade eller Amagerbrogade, eftersom det er områdets hovedårer. Prags Boulevard var mere anonym, flere gæster havde svært ved at finde derhen og undrede sig over hvorfor vi havde valgt at den, forklarer Nader Arian, projektleder Smag Verden. Stem til kommunalvalget d. 19 november Facadepris 2013 For fjerde gang uddeler Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg Facadeprisen sammen. Fra den 1. oktober 2013 til og med den 22. oktober 2013 kan borgere på Amager foreslå en butiksfacade på Amagerbrogade, som de synes bedst har fortjent Facadeprisen. Forslagene kan indgives ved at skrive til info@avlu.dk, på eller til Amager Vest Lokaludvalg, Sundholmsvej 8, 2300 København S senest den 22. oktober En bedømmelseskomité, bestående af Københavns Stadsarkitekt Tina Saaby Madsen, Gudrun Christiansen fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, formand for Ama r Butikkerne Tom Fuglvig, Kim Jezus Henriksen fra Amager Vest Lokaludvalg og Randi Sørensen fra Amager Øst Lokaludvalg, vil derefter vælge vinderen af Facadeprisen og kr. Prisen uddeles i uge 46. HVEM SKAL HAVE PRISEN? Send dit forslag med begrundelse og butikkens navn og husnummer til info@avlu.dk, på eller send det til Amager Vest Lokaludvalg Sundholmsvej Kbh S Senest den 22. oktober 2013 Prisen på kr. overrækkes i november Se mere på ÅRETS BUTIKSFACADE PÅ AMAGERBROGADE 2013 Foto: Michael Paludan/Amagerbladet

7 September Filmklubben Nicholson starter ny sæson 6 interessante filmoplevelser er på programmet for den nye sæson. I år er der oplægsholdere til alle forestillingerne Af Bent Bjørnskov - bibliotekar Den 3. oktober starter. Filmklubben Nicholson, der har sin beliggenhed i Kvarterhuset i Jemtelandsgade 3, sin nye sæson. Det er nu tredie år i træk, at filmklubben kører med et fast program. Programmet består som sædvanlig af 6 film, som bliver vist i vintermånederne. Én hver måned i perioden fra oktober til marts. Tidligere sæsoner har Filmklubben Nicholson ved enkelte filmvisninger haft besøg af filminstruktører, forfattere, journalister og andre relevante oplægsholdere. I år har målet været at få oplægsholdere til alle forestillinger. Dette for at give publikum noget ekstra med hjem ud over filmoplevelsen. Vi ønsker at gøre vores publikum lidt klogere på film og forhåbentlig vil de fortælle om deres oplevelser her i Kvarterhuset til deres venner og familie. 6 forskellige filmoplevelser Sæsonens program skulle gerne give publikum 6 forskellige filmoplevelser. Det består af 3 spillefilm og 3 dokumentarfilm. På grund af særlige regler og rettigheder, må ikke alle filmtitler nævnes direkte i denne omtale, men vi prøver at beskrive dem alligevel. Programmet kan selvfølgelig hentes i Kvarterhuset, indeholdende alle relevante informationer. 3. oktober kommer publikum til at møde Politikens filmanmelder Kim Skotte. Han introducerer dokumentarfilmen om den glemte sanger Sixto Rodriguez. Rodriguez lavede i starten af halvfjerserne to album, bl.a. Cold Fact som indeholder nummeret Sugar Man. Den 7. november viser vi en film af en af de helt store instruktører, David Lynch. Til at fortælle om hans sære univers, som man møder i de fleste af hans film, får vi denne aften besøg af professor Anne Jerslev. Hun har skrevet bogen David Lynch i vore øjne og kan om nogen give aftenens publikum et godt afsæt til aftenens film. Portrætfilmen Palme, om en af nordens mest markante og kontroversielle politikere, Olof Palme, bliver vist den 5. december. Denne aften får vi besøg af én af filmens to instruktører, Maud Nycander. Hun vil fortælle om filmens tilblivelse og publikum får mulighed for at stille spørgsmål. I mesterinstruktøren Stanley Kubricks film Ondskabens hotel spiller Room 237 en stor rolle. Det gør dette værelse også i filmen af samme navn, som vi viser den 9. januar. Der er, siden filmen kom frem i 1980, kommet mange bud på, hvad Kubricks budskab med filmen egentlig var og det er dét aftenens film handler om. De mange teorier bliver fremlagt med stor entusiasme. Til at præsentere filmen får vi besøg af Claus Toft Nielsen, som er ekspert på Ondskabens hotel. Vises med engelske undertekster. På filmaftenen den 6. februar er der lagt Det kræver en landsby at opdrage et barn op til at man kan få styret sine interesser inden for hele tre kunstarter. Forfatteren Thomas Mann skrev i 1912 den store novelle Døden i Venedig, om komponisten Gustav Aschenbach, som er et slet skjult portræt af virkelighedens Gustav Mahler. Vi viser filmversionen af novellen. Et mesterværk af den store italienske instruktør Luchino Visconti. Formanden for Det Danske Thomas Mann Selskab, Morten Dyssel Mortensen, introducere filmen i litterært lys og han vil med garanti også komme ind på brugen af Mahlers musik i filmen. Se frem til en smuk oplevelse. Vises med engelske undertekster. Sæsonens sidste film er af en tidens helt store europæiske instruktører, Michael Haneke. Haneke har i år vundet et hav af priser for sin film Amour. Denne aften viser vi hans forrige film, som skildrer et lille tysk samfund, der holdes sammen af en ond blanding af undertrykkelse, vold og dobbeltmoral i tiden lige før Første Verdenskrig. Det er en uafrystelig film om, hvordan ondskaben slår rod og trives i et samfund, hvor mishandling og ensretning er dagens orden. Filmskribent Steffen Hven introducerer filmen. Sådan lyder et afrikansk ordsprog. Men sådan fungerer virkeligheden ikke for mange børnefamilier i dag, som står meget alene med ansvaret. Og det kan være sårbart. Home Start vil hjælpe med frivilligt arbejde Af Ole Meldgaard Home-Start Familiekontakt er en frivillig forening som etablerer kontakt mellem frivillige familievenner og pressede småbørnsfamilier. En frivillig familieven besøger og hjælper en familie 2-3 timer én gang om ugen gennem ½-1 år. Hjælpen kan være praktisk og/eller venskabelig. Lokalafdelingen af Home-Start i København har eksisteret siden april Særligt på Amager er der både blandt familier og professionelle stor interesse for afdelingens virke. Udover at få en familieven, når den rigtige frivillige er der, tilbyder afdelingen at man kan deltage i en brunchklub i Familierådgivningens lokaler én søndag om måneden. På denne måde kan man udvide sit netværk og få et pust fra hverdagens strabadser. Det er børnene det går ud over Vi oplever stigende interesse for at få en familieven, udtaler lokalkoordinator Lone Engels. Mange småbørnsfamilier i dag oplever at stå meget alene med det hele. Måske er de flyttet og dermed kommet væk fra netværket, bedsteforældrene arbejder eller rejser, vennerne har selv travlt osv. Med fuldtidsjob, studier, forældremøder, fritidsaktiviteter for både børn og voksne, speltbolle-bagning osv er det blevet svært for mange at få tiden til at slå til. De fleste klarer sig, men nogle snubler eller hænger i med det yderste af neglene. Man ved jo godt, det er børnene det går udover hvis de voksne bliver syge eller føler sig magtesløse. Derfor giver Home- Start børnene dét forældrene har brug for. Familierne er selv med til at definere det så de får lige netop dét DE har brug for. Vi får rigtigt gode tilbagemeldinger fra vores frivillige siger Lone Engels. Det at kunne bruge sin forældreerfaring og få lov til at træde ind hos en anden familie er en meget stor gave. Jeg startede selv som frivillig og kan skrive under på, at man får så uendeligt meget mere igen end man giver. Frivillige kommer på et forberedelseskursus, hvor de også møder andre frivillige og udvider eget netværk. Og de bliver fulgt og vejledt af koordinator under hele forløbet. Den gode nabo Jeg mener at vi skal blive bedre til at tage os af hinanden i vores lokalsamfund, siger Lone. Vi skal genopfinde den gode nabo og turde involvere os mere i hinandens liv på en god og sober måde. Home-Start giver en mulighed for at gøre dette til stor glæde for både frivillige og familier slutter Lone Engels. Læs mere på dk eller kontakt lokalkoordinator Lone Engels på koebenhavn@ home-start.dk el FAKTA: Home-Start er en forening hvor frivillige familievenner støtter og hjælper en småbørnsfamilie ved at besøge dem et par timer om ugen gennem ½-1 år. Hjælpen kan være praktisk og/eller venskabelig. Det er typisk familier uden det store netværk som beder om hjælp. En familieven er selv forælder eller har anden erfaring med børn. Med andre ord; kan du smøre en madpakke, kan du gå en tur med barnevognen, kan du lytte og være der for mennesker, der måske handler og tænker anderledes end du gør? Så kan du være frivilllig i Home- Start. Kofoeds Skole åbner nyt center for unge hjemløse Gruppen af unge hjemløse under 30 år vokser hastigt. Kofoeds skole åbner nu et kontaktcenter hvor de unge kan få basal hjælp og rådgivning til at komme videre. Af Ole Meldgaard Kofoeds Skole har åbnet et nyt kontaktcenter for unge hjemløse på Kultorvet i den indre by. Formålet med centret er at møde de unge hjemløse og få dem ind i en af skolens ungdomsboliger for at arbejde helhedsorienteret med dem om uddannelse, bolig, økonomi, familie og venner. Unge fylder mere og mere blandt de hjemløse, og unge under 30 år er den gruppe af hjemløse, som vokser hurtigst. Gruppen af helt unge hjemløse er næsten fordoblet fra 2009 til I 2009 var der 633 unge mellem 18 og 24 år. I 2013 var tallet steget til I Københavns Kommune steg andelen fra 150 til 225. Især i omegnskommunerne har der været en kraftig stigning i antallet af unge hjemløse, fra 112 i 2009 til 312 i Hjælp til at komme videre De unge hjemløse har ofte massivt og komplekse sociale problemer. Mange er i forvejen kendt af børne- og ungdomsforvaltningen, og de har haft problemer i deres opvækstmiljø og levet med misbrug og psykiske problemer. Samtidig er det småt med sociale tilbud, som er målrettet unge hjemløse. I kontaktcentret vil de unge i første omgang kunne få basal hjælp, som noget at spise, vask af tøj, bad, adgang til Internet og opladning af mobiltelefon. Herudover vil centrets medarbejdere supplere med samtaler og støtte, f.eks. til at få genskabt kontakten til familien, venner, hjemkommune og andre myndigheder. Når den fornødne tillid er opbygget har centret en række klubværelser, hvor nogle vil kunne bo, mens der arbejdes på at etablere en social handleplan. Et led i en handleplan kan være at den unge flytter ind i en af Kofoeds Skoles ungdomsboliger på Amager, hvor de kan få bo-træning og støtte til at bearbejde misbrug og andre problemer og finde deres retning i forhold til uddannelse og arbejde.