trolleybusser og sporvogne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "trolleybusser og sporvogne?"

Transkript

1 Oplæg til en kvalificeret diskussion af olieforsyningsproblemet Klaus Illum, ECO Consult November 2010 Indhold: 1. Olieforbrug og olieudvinding globalt Forbrugsfordelingen mellem verdens store befolkningsgrupper Følgeslutninger Ved toppunktet Halvering af olieforbruget i Danmark frem til Den nødvendige markedsregulering: forbrugsafgifter til det fælles bedste Ikke sammenhæng i Klimakommissionens imperativer og anbefalinger Der er opbrud i den globale økonomiske magtfordeling. Der er hurtig industriel vækst i Kina, Sydkorea og andre østasiatiske lande og i Indien og Brasilien, men stagnation i Europa og USA. Forestillingen om, at Europa og USA ville bevare deres økonomiske dominans som service-økonomier og leverandører af high-tech-produkter og grøn teknologi er bristet i og med, at de nye opvoksende økonomier udvikler også disse ydelser og produkter hurtigere og billigere. Alligevel antager Klimakommissionen som en ubetvivlelig præmis for dens økonomiske beregninger frem til 2050, at vi til den tid vil være dobbelt så rige som i dag, ligegyldigt om vi i de kommende år formindsker vores afhængighed af billige fossile brændsler eller ej. Klimakommissionen siger i det første afsnit i dens rapport, at den globale vækst i de kommende årtier [vil] kræve markant større mængder energi. Det vil give knaphed i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov.. Den fremstiller imidlertid ikke en nøjere analyse af, hvorfor og hvornår der kan blive knaphed på olie, og hvilke virkninger knapheden kan få for en samfundsøkonomi som vores, der i alle henseender er afhængig af tilstrækkelige tilførsler af billig olie. Og den beskæftiger sig ikke med, hvordan en vedvarende økonomisk krise udløst af de olieprisstigninger, der skal til for at nedbringe vores forbrug, kan imødegås. Den fremstiller kun en tvivlsom vision om, at problemet løses ved at benzinog dieselbiler bliver udskiftet med elbiler og biobrændstof-drevne biler. I fortsættelse af min Diskussion af Klimakommissionens rapport (Oktober 2010, søger jeg derfor med dette notat at give et oplæg til en kvalificeret diskussion af de ricisi, som forudsigelige begrænsninger af olietilførslerne til OECD-landene - deriblandt Danmark - udgør. Energi- og transportpolitisk drejer det sig først og fremmest om, hvilke store infrastruktur-investeringer, der skal foretages i de kommende år. Skal der investeres i en motorvejsbro over Femernsund og i andre udbygninger af motor-vejsnettet, eller skal der investeres i hurtige, elektriske intercity-jernbaneforbindelser, elektriske lokalbaner, trolleybusser og sporvogne? 1

2 1. Olieforbrug og olieudvinding globalt Ingen kan præcist forudsige, hvordan olieforbruget og olieudvindingen og fordelingen mellem verdens lande vil udvikle sig i de kommende år. Af den stadige strøm af statistiske meddelelser, rapporter og bøger om udvinding og -forbrug fremgår det imidlertid tydeligt, at det tidspunkt, hvor udvindingskapaciteten er utilstrækkelig til at dække efterspørgslen, må forventes at indtræde indtræde indenfor det kommende årti - måske er det kun, fordi efterspørgslen er faldet under den økonomiske recession, at det ikke allerede er indtrådt. Det under OECD henhørende Internationale Energiagenturs (IEA) fremskrivninger af det globale olieforbrug og dets fordeling mellem verdens lande har hidtil vist sig at være uholdbare. Det fremgår, når man over årene sammenligner de i organisationens årlige rapporter World Energy Outlook (WEO) viste fremskrivninger (Reference Scenarios). Således er der meget store forskelle mellem fremskrivningerne i WEO 2004 og WEO 2009, se figur 1. I 2004 forventedes en kraftig stigning i OECD-landenes forbrug. Nu skal der ske et fald, hvis det globale regnskab skal gå op. I 2009 havde IEA erkendt, at den årlige olieudvinding aldrig ville kunne dække en efterspørgsel på 121 mio. tønder/dag, og nedskrev derfor den i 2004 forventede efterspørgsel i 2030 fra 121 til 105 mio. tønder/dag. Da også dette tal sandsynligvis er for højt, antages det i WEO 2010-scenariet, at forbruget når op på 95 mio. tønder/dag i 2030 og 97 mio. tønder/dag i Hvis det skulle lykkes at dække et så stort forbrug i 2035, må det forventes, at den årlige udvinding derefter falder med 2-4% om året, så der i 2050 kun vil kunne dækkes et forbrug på mio. tønder/dag. I WEO 2010 (november 2010) vises ikke et Reference Scenario, men et New Policies Scenario, hvori det forudsættes, at de tiltag til nedbringelse af energiforbrug og CO2-udslip, de forskellige landes regeringer har udmeldt, bliver gennemført. I dette scenarie forøges CO2-koncentrationen i atmosfæren så meget, at den globale temperaturstigning forventes at blive meget større end de 2 grader, der er nævnt i The Copenhagen Accord fra COP15. 2

3 Ifølge IEAs vurdering må koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren ikke blive større end 450 ppm CO2-ækvivalenter, hvis temperaturstigningen med en rimelig sandsynlighed skal kunne begrænses til 2 grader. For at opfylde dette kriterie samtidigt med fortsat befolkningstilvækst og vækst i de gennemsnitlige energiforbrug per indbygger i alle verdens lande, skal der foretages meget store investeringer i energibesparende foranstaltninger og ikke-fossile energikilder. I WEO 2010 beskrives disse investeringsindsatser og de forventede resultater i et scenarie med betegnelsen WEO 450 ppm. I 2004 og 2008 fremskrev IEA væksten i olieforbruget som en følge af den økonomiske vækst og tilpassede derefter prognosen for den fremtidige olieudvinding fra de forskellige kilder til forbrugsvæksten (se figur 2 og 3). I WEO 2009 og WEO 2010 er det derimod begrænsninger i den forventede årlige olieudvinding, der lægger loft over forbruget, og i WEO 450 ppm-scenariet lægger CO2-kriteriet et endnu lavere loft over forbruget. 1 Figur 2. WEO 2004: Figur 3. WEO 2008: 1 Det skal bemærkes, at ca. 13% af olieudvindingen (production) i 2008 og ca. 18% af den forventede udvinding i 2030 udgøres af de såkaldte Natural Gas Liquids (propan, butan, pentaner), som fremkommer ved raffinering af naturgas, og som hovedsageligt bruges i den kemiske industri. 3

4 Faldet i OECD-landenes forbrug fra 2008 til 2030 i henholdsvis WEO scenariet og WEO 2010-scenariet forventes opnået ved udskiftning af oliefyr med andre opvarmningsformer, mindre olieforbrug i kraftværker og industrier (herunder forbrug til fremstilling af oliebaserede produkter), og en kraftig formindskelse af bilernes specifikke brændstofforbrug (liter/km). For at opnå disse formindskelser, skal forbrugerpriserne på olieprodukter stige betydeligt i kommende år - enten ved afgiftsforøgelser på brændstof eller kraftigt stigende råoliepriser - især fordi biler har en levetid på omkring 15 år, så markedsindtrængningen af biler med et mindre specifikt brændstofforbrug (liter/km), skal begynde i de nærmeste år. Forbrugsstigningerne i Kina og andre lande udenfor OECD skyldes især kraftige forbrugsstigninger til transport. Hvis ikke stigningerne skal blive større end IEA regner med i WEO 2010 New Policies scenariet, skal markedsindtrængen af biler med et lavt specifikt brændstofforbrug også ske hurtigt i disse lande, hvilket også dér forudsætter kraftige stigninger af forbrugerpriserne på brændstof. 2. Forbrugsfordelingen mellem verdens store befolkningsgrupper Da loftet over det globale olieforbrug i 2030 må antages at ligge under 100 mio. tønder/dag, vil verdensmarkedsprisen på råolie stige så meget, at forbruget i OECDlandene tvinges ned til den mængde, der bliver OECD-landene til del, efter at de olieeksporterende lande i Mellemøsten, Centralasien, Afrika og Sydamerika, som med stigende indtægter fra deres olieeksport vil forøge deres forbrug, har taget deres andel, og Kina, der fortsat sikrer sig langtids-leverancekontrakter med de olieeksporterende lande, har taget sin andel. 4

5 Som det fremgår af det følgende, er den mængde, der således bliver OECDlandene - heriblandt Danmark - til del, stærkt afhængig af især forbrugsstigningen i landene udenfor OECD og Kina - deriblandt alle de olieeksporterende lande - som i 2030 vil tegne sig for 2/3 af verdens befolkning, se figur 4. Den økonomiske og teknologiske udvikling i de forskellige lande er bestemmende for de gennemsnitlige årlige olieforbrug per indbygger og dermed fordelingen af det globale olieforbrug, se figur 5, 6 og 7. 5

6 Det er en grundlæggende forudsætning for IEA s scenarier, at OECD-landenes indbyggere (ialt 1,1 mia.) fortsat vil kunne forbruge meget mere olie end indbyggerne i andre lande (ialt 6,4 mia.i 2030), se figur 7. Det bliver imidlertid mere og mere tvivlsomt, om OECD-landene i de kommende årtier vil kunne opretholde den økonomiske dominans, som gør denne fordeling mulig. Og da befolkningstallene i de andre lande er meget større, giver relativt små ændringer i forbrugene per indbygger store ændringer i det globale forbrug. En forøgelse af det gennemsnitlige forbrug per indbygger i 2030 på 210 liter/år i landene udenfor OECD og Kina - svarende til10% af det gennemsnitlige forbrug i OECD-landene (se den stiplede linie i figur 6) - medfører således, at den mængde, der under et globalt loft på 100 mio. tønder/dag kan blive OECD-landene til del i 2030, falder til under det halve, se den stiplede linie i figur 5. Det vil sige, at hvis ikke IEA i WEO 2009 og WEO 2010 havde nedskrevet forbruget i 2030 i landene udenfor OECD og Kina i f.t. WEO 2004 (se figur 6), havde de måttet foretage en meget større nedskrivning af forbruget i OECD-landene. 3. Følgeslutninger Det, man kan udlede af IEAs WEO 2009 og WEO 2010 rapporter, er således: at givet at loftet over det globale olieforbrug frem til 2030 er mindre end 100 mio. tønder/dag, er betingelsen for, at råolieprisen ikke stiger så meget, at den fremtvinger en meget stor nedgang i OECD-landenes forbrug, (1) at det lykkes at nedbringe olieforbruget i OECD-landene så meget som IEA forudsætter (se figur 1 og 5). (2) at forbruget i Kina ikke stiger væsentligt mere, end IEA regner med (se figur 1 og 6). (3) at forbruget i landene udenfor OECD og Kina, deriblandt de olieeksporterende lande, ikke stiger mere end IEA regner med.(se figur 6). 6

7 Der er grund til at forvente, at (3) ikke holder stik, og det er usandsynligt, at (1) lykkes før råolieprisen stiger kraftigt, med mindre der uafhængigt af råolieprisen hurtigt iværksættes investeringer, der formindsker olieforbruget. Hvis det skulle lykkes at øge den årlige olieudvinding, så den i 2030 kan dække et forbrug på 100 mio. tønder/dag - dvs. at verdensøkonomien til den tid vil være blevet endnu mere afhængig af olie end i dag - bliver de økonomiske kriser endnu værre, når den årlige olieudvinding derefter begynder at falde. Et fald på 4% om året, svarende til det nuværende fald i udvindingen fra de eksisterende oliefelter, vil på 20 år fra 2030 til 2050 mere end halvere det globale olieforbrug og formindske den andel, der bliver OECD-landene til del, endnu mere. Det vil sige, at hvis det skulle lykkes at opretholde væksten i den oliebaserede bil-, lastbil- og flytransport frem til 2030, ville der til den tid være foretaget endnu større fejlinvesteringer i disse transportmidler med tilhørende vej- og broanlæg og lufthavne - investeringer der skal afskrives meget hurtigt i takt med nedgangen i olieforsyningen, samtidigt med store investeringer i nye el-baserede transportinfrastrukturer. 4. Ved toppunktet I de scenarier for det fremtidige olieforbrug, der beskrives i de tidligere WEOrapporter, stiger forbruget i takt med den forventede økonomiske vækst, se f.eks. figur 1: WEO I WEO og WEO 2010-scenarierne sker der derimod et fald i OECD-landenes forbrug, som er bestemt af hypotetiske antagelser om, at der i disse lande foretages omfattende investeringer, som på en konstruktiv måde formindsker forbruget så meget, at det vil kunne dækkes af den oliemængde, der udbydes på det internationale marked, og/eller så meget, at 450 ppm-klimakriteriet kan opfyldes. Hvis der ikke investeres tilstrækkeligt i foranstaltninger, der nedbringer forbruget, vil olieprisen på det internationale marked blive bestemmende for forbrugene i de olieimporterende lande. Det vil sige, at hvis de mængder, der udbydes på markedet, ikke er tilstrækkelige til at dække efterspørgslen i de olieimporterende lande, vil prisen på importeret olie stige så meget, at efterspørgslen tvinges ned til de mængder, der udbydes på markedet - mængder der ikke kun er bestemt af den globale udvindingskapacitet, men også af stigende forbrug i de olieeksporterende lande og af de langtids-leveringskontrakter, som især Kina har indgået og stadig indgår med olieeksporterende lande. Det vil således især være OECD-landene og fattige lande, som ikke har nationale olieudvingsselskaber med tilstrækkelig kapacitet til at dække deres forbrug, der vil blive ramt af prisstigninger, hvis de ikke på en konstruktiv måde nedbringer deres forbrug. 2 Vi er således i en situation, hvor forbruget af en relativt billig ressource, som er helt nødvendig for, at samfundet kan fungere, og derfor er meget pris-uelastisk, 2 I OECD-landene andrager forbrugerudgifterne til olieforsyning kun få procent af BNP. I 2008, hvor råolieprisen steg til over $140/tønde androg OECD-landenes udgifter til olieforsyning kun ca. 4% af deres BNP. 7

8 nærmer sig sit toppunkt - et toppunkt der ligger tidligere i OECD-landene end i de olieeksporterende lande og Kina. Sålænge den mængde olie, der udbydes på det internationale marked, er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen, er prisen relativt lav (se figur 8). Der er derfor ikke noget økonomisk incitament til at investere i infrastrukturer og teknologier, der formindsker olieforbruget. Tværtimod stiger antallet af biler med et unødigt stort specifikt brændstofforbrug (liter/km), vejnettet udbygges til at skabe plads til flere biler og lastbiler, og flytrafikken vokser. På vej op mod toppunktet bliver samfundsøkonomien således stadigt mere afhængig af voksende olietilførsler. Når toppunktet er passeret, kan den mængde olie, der udbydes på det internationale marked, ikke længere dække behovene i OECD-landene og andre olieimporterende lande. Derfor stiger olieprisen så meget, at efterspørgslen tvinges ned til den mængde, der kan leveres. Da samfundsøkonomien i alle henseender er afhængig af tilstrækkelige olietilførsler, og det tager mange år at omgøre de kortsigtede fejlinvesteringer, der har medført en stadigt større olieafhængighed, skal der store prisstigninger på råolie til for at tvinge forbruget ned. De store prisstigninger vil ligesom under oliekriserne i medføre økonomisk recession, som yderligere vil formindske forbruget og dermed sænke råolieprisen. Der vil således indtræde en økonomisk krisesituation med kraftigt svingende råoliepriser. I den situation vil det være meget vanskeligt at iværksætte de store investeringer, der skal til for at formindske samfundsøkonomiens olieafhængighed på en konstruktiv måde. Samfundet bliver fattiggjort. 5. Halvering af olieforbruget i Danmark frem til 2030 Selv hvis den årlige globale olieudvinding skulle nå op på 95 mio. tønder/dag i hvilket er usandsynligt - vil en relativt lille stigning i olieforbruget per indbygger i landene udenfor OECD og Kina medføre en stor formindskelse af 8

9 forbruget i OECD-landene, se figur 5 og 6. Det er derfor et overordentligt relevant spørgsmål, hvordan det kan lade sig gøre at formindske olieforbruget i Danmark frem til 2030 på en konstruktiv måde, dvs. på en sådan måde at forbrugsnedgangen ikke sker som en følge af fattiggørelse på grund af høje oliepriser, men som et resultat af investeringer i nye transportinfrastrukturer, nye transportmidler, udskiftning af oliefyr med mere energiøkonomiske opvarmningsformer, m.m. Også Klimakommissionens vision om helt at eliminere forbruget af olie, naturgas og kul i Danmark frem til 2050 tilsiger en så hurtig nedtrapning af olieforbruget, at stigende udgifter til køb af råolie og olieprodukter ikke gør det økonomisk umuligt at gennemføre de omfattende investeringer, der skal til for at virkeliggøre visionen. Figur 9 skitserer, hvordan en halvering af forbruget frem til 2030 kunne ske ved forbrugsformindskelser på de forskellige forbrugsområder - og en forøgelse af forbruget til indenlandsk skibstransport, der kan erstatte godstransport med lastbiler. Formindskelsen af olieforbruget i lastbiler kan ske ved at overføre en stor del af vare- og godstransporten til jernbaner og skibe. Forbruget i varebiler kan formindskes ved overgang til plug-in hybrid-varebiler. I byområder kan dieselforbruget i busser elimineres ved at udskifte dem med elektriske trolleybusser, sporvogne og nærbaner. Endvidere kan en del af dieselforbruget i lastbiler, busser i 3 landområder og skibe erstattes med brint. Den mængde bio-brændstoffer, der bliver til rådighed, vil kun kunne erstatte en del af landbrugets dieselforbrug. Formindskelsen af forbruget i personbiler kunne tænkes at ske ved udskiftning af benzin- og dieseldrevne biler med plug-in hybrid-biler og el-biler sådan som vist i figur 10 a-c. Selvom antallet af biler vokser i det viste scenarie, vokser kørselsforbruget ikke, da der køres færre kilometer per år i el-biler end i hybridbiler. 3 Denne mulighed er diskuteret i Greenpeace-rapporten Klima& Energi. Ombygningen af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåde, afsnit 3.9: Omsætning af elektrisk kraft til transport-brændstof. (Greenpeace, juni ) 9

10 Figur 10. Et næppe realistisk scenarie for udviklingen af den danske bestand af personbiler. 10

11 En sådan udvikling forudsætter imidlertid: (a) at der flere år før verdensmarkedsprisen på råolie stiger så meget, at sker en kraftig formindskelse af forbrugernes købekraft, indføres ændringer af bilafgifterne, sådan at det bliver økonomisk fordelagtigt at købe hybrid- og elbiler. (b) at bilfabrikkerne kan dække den stigende efterspørgsel efter hybrid-biler og elbiler. Hvad angår (a), har der ikke hidtil være politisk interesse for gennemgribende, formålsbestemte ændringer af afgiftssystemet. Hvad angår (b), kan bilfabrikkerne ikke omlægge deres produktion af konventionelle benzin- og dieselbiler til hybridbiler og el-biler, før der er et tilskrækkeligt stort marked for disse biler. Og det vil der ikke være før benzin- og dieselpriserne er steget så meget, at det bliver økonomisk fordelagtigt at købe hybrid- og el-biler, eller nye bilafgifter gør det fordelagtigt. I dag regner bilfabrikanterne med, at der i 2020 vil blive produceret ca. 70 mio. 4 biler, hvoraf 7-10 procent eller 5-7 mio. biler vil være hybrid- eller el-biler. Mange af disse vil blive solgt på det kinesiske marked, hvor de sælges med store statstilskud. Produktionen af hybrid- og el-biler kan blive begrænset af en utilstrækkelig produktion af lithium og de såkaldte rare earth metals, som bruges i batterier og elmotorer og -generatorer. Derfor er det ikke sikkert, at der i Danmark vil kunne købes så mange hybrid- og el-biler, som antaget i det i figur 10 a-c viste scenarie. 6. Den nødvendige markedsregulering: forbrugsafgifter til det fælles bedste For så vidt muligt at undgå en økonomisk krise på grund af oliemangel, der kommer til udtryk i voldsomt stigende oliepriser, skal der derfor hurtigst muligt iværksættes investeringer i moderne elektriske transportmidler: hurtige elektriske intercity-togforbindelser, elektriske lokalbaner og elektriske trolleybusser og sporvogne i byerne, i stedet for at investere i motorveje og motorvejsbroer - og afbrændingen af olie i oliefyr skal naturligvis standses.. Prisdannelsen på det internationale oliemarked giver - som beskrevet ovenfor - ikke økonomiske incitamenter til at iværksætte sådanne investeringer, før det er for sent - dvs. før toppunktet på forsyningskurven (figur 8) er passeret. Derfor er det nødvendigt at indføre et sæt af energiforbrugsafgifter, der giver de rette økonomiske incitamenter til at foretage de rette investeringer. I Greenpeace-udredningen En grøn energiøkonomi. Virkemidler: Incitamenter til at gøre det nødvendige (Illum, ) beskrives en række mulige ændringer af de nuværende afgifter, som kan tjene til det fælles bedste, og deres virkninger på forbrugernes samlede udgifter til el, varme og transport analyseres - under den forudsætning at statens afgiftsprovenu anvendes til at fremme de rette investeringer i såvel privat som offentligt regi, se figur 11. Med et hensigtsmæssigt sæt af afgifter, investeringstilskud og tilskud til kollektiv transport kan der således også tilvejebringes et finansieringsgrundlag for de nødvendige offentlige investeringer i nye transportinfrastrukturer. 4 Plenty of Hype and Questions About Electric Cars. New York Times, 31. October

12 Angående personbiltransport er den vigtigste ændring, at registreringsafgiften og den grønne ejerafgift erstattes med en kilometerafgift (kørselsafgift, kr/km), der fastsættes, sådan at de samlede forbrugerudgifter til bilkørsel (inkl. mindre kaskoforsikringspræmie) bliver mindre ved et mindre brændstof- og kørselsforbrug. Figur 11. Eksempel: Forbrugerudgifter til el, varme og transport og anvendelse af statens mer-afgiftsprovenu med et nyt sæt af afgifter og tilskud. 12

13 Ligesom når en virksomhed investerer i ny teknologi, der nedbringer dens årlige omkostninger, er der tale om at gennemføre et kollektivt projekt, der i tiden efter dets fuldførelse formindsker forbrugernes årlige omkostninger. Som vist i figur 11 finansierer forbrugerne således med de nye afgifter den ombygning af energi- og transportsystemet, der skal til for at nedbringe deres årlige omkostninger til el, varme og transport. Efterhånden som projektet gennemføres og resultaterne viser sig, falder forbrugernes årlige udgifter, og statens mer-afgiftsprovenu fra de forbrugsbestemte afgifter forsvinder efterhånden som forbrugene bliver mindre. Slutresultatet er årlige forbrugerudgifter til el, varme og transport, der er meget mindre, end de ville have været, hvis projektet ikke var blevet gennemført. Med andre ord: en høj forrentning af den investerede kapital. Der er således ikke tale om at belaste forbrugerne med yderligere omkostninger. Der er derimod tale om at give de enkelte forbrugere mulighed for at indhøste den samfundsøkonomiske gevinst, der kan opnås ved en hurtig nedtrapning af forbruget af fossile brændsler og dermed af CO2-udslippet: Et formålstjenligt sæt af forbrugsafgifter og investeringstilskud giver en økonomisk fordel til den familie eller virksomhed, der gør det nødvendige for at nedbringe sit forbrug, og derved bidrager til at undgå fremtidige olie- og naturgasforsyningsproblemer. 7. Ikke sammenhæng i Klimakommissionens imperativer og anbefalinger Ombygningen af de danske energi- og transportsystemer er det største kollektive projekt i Danmarks historie. Hvis vi vil bevare vores økonomiske selvstændighed skal projektet finansieres af danske familier og virksomheder. Og for at imødegå risikoen for økonomisk krise på grund af kraftigt stigende oliepriser og bidrage til begrænsningen af klimaændringer skal Folketinget snarest - ikke om fem eller ti år - vedtage et nyt, formålstjenligt sæt af afgifter, der skaber det nødvendige finansieringsgrundlag for projektets iværksættelse og gennemførelse. Klimakommissionen skriver, at Omlægningen skal starte nu, men den sandsynliggør ikke, at dens 40 anbefalinger om politiske tiltag vil frembringe tilstrækkelige økonomiske incitamenter til, at omlægningen kommer i gang i de kommende år, dvs. gøre det økonomisk fordelagtigt for danske familier og virksomheder at finansiere omlægningen. Højere priser på energi og behovet for at reducere udledningen af drivhusgasser betyder, at Danmarks energisystem i de kommende år under alle omstændigheder vil skulle tilpasse sig. skriver Klimakommissionen. Dette tør siges at være en eufemisme, når omfanget af de investeringer, tilpasningen indebærer, hvis den skal ske på en konstruktiv måde, tages i betragtning. Tilpasning gennemtvunget af kraftigt stigende brændselspriser vil have katastrofale konsekvenser for vores samfundsøkonomi. Men Klimakommissionen regner ikke med kraftigt stigende brændselspriser. Klimakommissionen lægger vægt på, at de forskellige politikker og incitamenter udformes, så der er plads til alle teknologier, således at markedskræfterne kan få lov 13

14 til at sammensætte den samfundsøkonomisk bedste blanding af teknologier i Danmarks fremtidige energisystem, men fremhæver lige derefter,at Investeringer i den nødvendige omlægning af energisystem og infrastruktur skal tænkes langsigtet. Mange af de nødvendige løsninger har en lang levetid og omstillingerne gennemføres billigst i forbindelse med en naturlig udskiftning af den eksisterende infrastruktur. Sikkerhed i form af faste stabile og langsigtede rammer for energipolitikken er desuden afgørende for borgere og erhvervslivets investeringer i omlægningen og i udviklingen af ny teknologi. På den ene side skal markedet have frit spillerum til at sammensætte den samfundsøkonomisk bedste blanding af teknologier, uanset at markedet med dets mange forskellige indbyrdes konkurrende virksomheder ikke er en institution, der kan fremme konstruktionen af et energisystem, som med kommissionens ord skal ses som et sammenhængende system:...i forbindelse med overgangen til et nyt energisystem er det vigtigt, at have hele systemet for øje. På den anden side skal borgerne og erhvervslivet have sikkerhed for deres investeringer i form af faste stabile og langsigtede rammer for energipolitikken. Det vil sige, at der skal fastlægges en langsigtet energipolitisk strategi for ombygningen af energisystemet og gennemføres gennemgribende ændringer af de nuværende afgifter og tilskud, sådan at borgere og erhvervsliv får de rette incitamenter til at foretage investeringer i overensstemmelse med den langsigtede strategi. Det er altså ikke markedet, der skal finde de rette løsninger! Det hænger ikke sammen. Og det hænger ikke sammen med, at Klimakommissionen som det bærende virkemiddel anbefaler og At der indføres en ny afgift på fossilt brændselsforbrug, der som udgangspunkt omfatter al brug af fossilt brændsel med samme afgiftssats for alle anvendelser. Afgiften udgør det bærende virkemiddel til fremme af energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi i både erhvervsliv og husholdninger. At afgiften indfases gradvist fra et relativt lavt niveau, fx 5 kr/gj i 2011, stigende til 20 kr/gj i 2020 og i størrelselsesordenen 50 kr/gj i 2035 (i faste priser). Denne afgift vil - alt andet lige - sammen med PSO-forbrugerafgiften i 2020 forøge forbrugerpriserne på fyringsolie, naturgas og benzin med lidt under 1 kr per 3 liter (m for naturgas) og el-prisen med 6 øre per kwh. Afgiftsprovenuet vil i de første år andrage ca. 3 milliarder kr, stigende til 8-9 milliarder kr i 2020, hvis en så lille afgift skulle få nogen som helst indflydelse på forbruget. Ellers bliver afgiftsprovenuet i 2020 større. Med en så lille afgift som det bærende virkemiddel skabes der ikke den Sikkerhed i form af faste stabile og langsigtede rammer for energipolitikken [der] er... afgørende for borgere og erhvervslivets investeringer i omlægningen og i udviklingen af ny teknologi., jfr. citatet ovenfor. 14

15 Klimakommissionen skriver, at Ved udformining af Kommissionens anbefalinger har det været afgørende, at de skal fremme robuste initiativer, det vil sige:... Initiativer der ikke er afhængige af én fremtidig udvikling, men relevante ved forskellige fremtidige teknologier og udviklingsveje; således, at det danske energisystem ikke bliver låst fast i ét forløb. Initiativer skal nok forstås som projekter eller investeringer. Hvad angår transport, anser kommissionen imidlertid ikke, at en fortsat kraftig vækst i personbil- og lastbiltransporten med tilhørende meget store investeringer i vej- og broanlæg låser transportinfrastrukturen fast i ét forløb. Kommissionen beskæftiger sig ikke med den ovenfor beskrevne risiko for en samfundsøkonomisk krise, når høje oliepriser formindsker olieforbruget. Imødegåelsen af denne risiko ved investeringer i en omfattende udbygning af moderne elektriske intercityjernbaneforbindelser og elektriske nærbaner, sporvogne og trolleybusser, sådan at transporten bliver mindre afhængig af olie, afvises med ordene: Overgang fra bil til kollektiv transport, cykling og gang kan kun i begrænset omfang bidrage til at reducere det samlede energiforbrug. Med denne præmis og forudsætningen om en kraftig vækst i landevejstransporten, bliver udviklingsvejen låst fast til kommissionens vision om, at el-biler vil afløse benzin- og dieselbiler, så hurtigt, at stigende oliepriser - og dermed stigende priser på bio-brændstoffer - ikke kommer til at tvinge transportmængderne ned og skabe økonomisk krise. Om denne udviklingsvej, støbt i beton, fører til en bæredygtig transportinfrastruktur, vil vise sig før udgangen af dette årti. 15

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Ombygningen af energisystemet

Ombygningen af energisystemet Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Resumé Resumé af rapporten Klima & Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde. Juni 2010 Forfatter: Klaus Illum, ECO Consult Udgivet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG. 28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28.

Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28. Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28. september 2010 Af Klaus Illum, ECO Consult Oktober 2010 Der er tale

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked DGF Gastekniske dage - 2011 Naturgassens rolle i fremtidens energimarked - En vigtig del af løsningen Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 6. april 2011 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen "Fra benzin til VEnzin".

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen Fra benzin til VEnzin. NOTAT Elsam Kraft A/S 26. august 2004 Vor ref.: NH/BLU Version: 1 VEnzin-visionen - en kortfattet beskrivelse Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050. Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet

Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050. Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet Roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Trafikdage 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef, Transportministeriet Roadmap for en fossilfri transportsektor Målsætning CO2 emissionerne i samfundet

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere