trolleybusser og sporvogne?
|
|
- Bertha Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg til en kvalificeret diskussion af olieforsyningsproblemet Klaus Illum, ECO Consult November 2010 Indhold: 1. Olieforbrug og olieudvinding globalt Forbrugsfordelingen mellem verdens store befolkningsgrupper Følgeslutninger Ved toppunktet Halvering af olieforbruget i Danmark frem til Den nødvendige markedsregulering: forbrugsafgifter til det fælles bedste Ikke sammenhæng i Klimakommissionens imperativer og anbefalinger Der er opbrud i den globale økonomiske magtfordeling. Der er hurtig industriel vækst i Kina, Sydkorea og andre østasiatiske lande og i Indien og Brasilien, men stagnation i Europa og USA. Forestillingen om, at Europa og USA ville bevare deres økonomiske dominans som service-økonomier og leverandører af high-tech-produkter og grøn teknologi er bristet i og med, at de nye opvoksende økonomier udvikler også disse ydelser og produkter hurtigere og billigere. Alligevel antager Klimakommissionen som en ubetvivlelig præmis for dens økonomiske beregninger frem til 2050, at vi til den tid vil være dobbelt så rige som i dag, ligegyldigt om vi i de kommende år formindsker vores afhængighed af billige fossile brændsler eller ej. Klimakommissionen siger i det første afsnit i dens rapport, at den globale vækst i de kommende årtier [vil] kræve markant større mængder energi. Det vil give knaphed i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov.. Den fremstiller imidlertid ikke en nøjere analyse af, hvorfor og hvornår der kan blive knaphed på olie, og hvilke virkninger knapheden kan få for en samfundsøkonomi som vores, der i alle henseender er afhængig af tilstrækkelige tilførsler af billig olie. Og den beskæftiger sig ikke med, hvordan en vedvarende økonomisk krise udløst af de olieprisstigninger, der skal til for at nedbringe vores forbrug, kan imødegås. Den fremstiller kun en tvivlsom vision om, at problemet løses ved at benzinog dieselbiler bliver udskiftet med elbiler og biobrændstof-drevne biler. I fortsættelse af min Diskussion af Klimakommissionens rapport (Oktober 2010, søger jeg derfor med dette notat at give et oplæg til en kvalificeret diskussion af de ricisi, som forudsigelige begrænsninger af olietilførslerne til OECD-landene - deriblandt Danmark - udgør. Energi- og transportpolitisk drejer det sig først og fremmest om, hvilke store infrastruktur-investeringer, der skal foretages i de kommende år. Skal der investeres i en motorvejsbro over Femernsund og i andre udbygninger af motor-vejsnettet, eller skal der investeres i hurtige, elektriske intercity-jernbaneforbindelser, elektriske lokalbaner, trolleybusser og sporvogne? 1
2 1. Olieforbrug og olieudvinding globalt Ingen kan præcist forudsige, hvordan olieforbruget og olieudvindingen og fordelingen mellem verdens lande vil udvikle sig i de kommende år. Af den stadige strøm af statistiske meddelelser, rapporter og bøger om udvinding og -forbrug fremgår det imidlertid tydeligt, at det tidspunkt, hvor udvindingskapaciteten er utilstrækkelig til at dække efterspørgslen, må forventes at indtræde indtræde indenfor det kommende årti - måske er det kun, fordi efterspørgslen er faldet under den økonomiske recession, at det ikke allerede er indtrådt. Det under OECD henhørende Internationale Energiagenturs (IEA) fremskrivninger af det globale olieforbrug og dets fordeling mellem verdens lande har hidtil vist sig at være uholdbare. Det fremgår, når man over årene sammenligner de i organisationens årlige rapporter World Energy Outlook (WEO) viste fremskrivninger (Reference Scenarios). Således er der meget store forskelle mellem fremskrivningerne i WEO 2004 og WEO 2009, se figur 1. I 2004 forventedes en kraftig stigning i OECD-landenes forbrug. Nu skal der ske et fald, hvis det globale regnskab skal gå op. I 2009 havde IEA erkendt, at den årlige olieudvinding aldrig ville kunne dække en efterspørgsel på 121 mio. tønder/dag, og nedskrev derfor den i 2004 forventede efterspørgsel i 2030 fra 121 til 105 mio. tønder/dag. Da også dette tal sandsynligvis er for højt, antages det i WEO 2010-scenariet, at forbruget når op på 95 mio. tønder/dag i 2030 og 97 mio. tønder/dag i Hvis det skulle lykkes at dække et så stort forbrug i 2035, må det forventes, at den årlige udvinding derefter falder med 2-4% om året, så der i 2050 kun vil kunne dækkes et forbrug på mio. tønder/dag. I WEO 2010 (november 2010) vises ikke et Reference Scenario, men et New Policies Scenario, hvori det forudsættes, at de tiltag til nedbringelse af energiforbrug og CO2-udslip, de forskellige landes regeringer har udmeldt, bliver gennemført. I dette scenarie forøges CO2-koncentrationen i atmosfæren så meget, at den globale temperaturstigning forventes at blive meget større end de 2 grader, der er nævnt i The Copenhagen Accord fra COP15. 2
3 Ifølge IEAs vurdering må koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren ikke blive større end 450 ppm CO2-ækvivalenter, hvis temperaturstigningen med en rimelig sandsynlighed skal kunne begrænses til 2 grader. For at opfylde dette kriterie samtidigt med fortsat befolkningstilvækst og vækst i de gennemsnitlige energiforbrug per indbygger i alle verdens lande, skal der foretages meget store investeringer i energibesparende foranstaltninger og ikke-fossile energikilder. I WEO 2010 beskrives disse investeringsindsatser og de forventede resultater i et scenarie med betegnelsen WEO 450 ppm. I 2004 og 2008 fremskrev IEA væksten i olieforbruget som en følge af den økonomiske vækst og tilpassede derefter prognosen for den fremtidige olieudvinding fra de forskellige kilder til forbrugsvæksten (se figur 2 og 3). I WEO 2009 og WEO 2010 er det derimod begrænsninger i den forventede årlige olieudvinding, der lægger loft over forbruget, og i WEO 450 ppm-scenariet lægger CO2-kriteriet et endnu lavere loft over forbruget. 1 Figur 2. WEO 2004: Figur 3. WEO 2008: 1 Det skal bemærkes, at ca. 13% af olieudvindingen (production) i 2008 og ca. 18% af den forventede udvinding i 2030 udgøres af de såkaldte Natural Gas Liquids (propan, butan, pentaner), som fremkommer ved raffinering af naturgas, og som hovedsageligt bruges i den kemiske industri. 3
4 Faldet i OECD-landenes forbrug fra 2008 til 2030 i henholdsvis WEO scenariet og WEO 2010-scenariet forventes opnået ved udskiftning af oliefyr med andre opvarmningsformer, mindre olieforbrug i kraftværker og industrier (herunder forbrug til fremstilling af oliebaserede produkter), og en kraftig formindskelse af bilernes specifikke brændstofforbrug (liter/km). For at opnå disse formindskelser, skal forbrugerpriserne på olieprodukter stige betydeligt i kommende år - enten ved afgiftsforøgelser på brændstof eller kraftigt stigende råoliepriser - især fordi biler har en levetid på omkring 15 år, så markedsindtrængningen af biler med et mindre specifikt brændstofforbrug (liter/km), skal begynde i de nærmeste år. Forbrugsstigningerne i Kina og andre lande udenfor OECD skyldes især kraftige forbrugsstigninger til transport. Hvis ikke stigningerne skal blive større end IEA regner med i WEO 2010 New Policies scenariet, skal markedsindtrængen af biler med et lavt specifikt brændstofforbrug også ske hurtigt i disse lande, hvilket også dér forudsætter kraftige stigninger af forbrugerpriserne på brændstof. 2. Forbrugsfordelingen mellem verdens store befolkningsgrupper Da loftet over det globale olieforbrug i 2030 må antages at ligge under 100 mio. tønder/dag, vil verdensmarkedsprisen på råolie stige så meget, at forbruget i OECDlandene tvinges ned til den mængde, der bliver OECD-landene til del, efter at de olieeksporterende lande i Mellemøsten, Centralasien, Afrika og Sydamerika, som med stigende indtægter fra deres olieeksport vil forøge deres forbrug, har taget deres andel, og Kina, der fortsat sikrer sig langtids-leverancekontrakter med de olieeksporterende lande, har taget sin andel. 4
5 Som det fremgår af det følgende, er den mængde, der således bliver OECDlandene - heriblandt Danmark - til del, stærkt afhængig af især forbrugsstigningen i landene udenfor OECD og Kina - deriblandt alle de olieeksporterende lande - som i 2030 vil tegne sig for 2/3 af verdens befolkning, se figur 4. Den økonomiske og teknologiske udvikling i de forskellige lande er bestemmende for de gennemsnitlige årlige olieforbrug per indbygger og dermed fordelingen af det globale olieforbrug, se figur 5, 6 og 7. 5
6 Det er en grundlæggende forudsætning for IEA s scenarier, at OECD-landenes indbyggere (ialt 1,1 mia.) fortsat vil kunne forbruge meget mere olie end indbyggerne i andre lande (ialt 6,4 mia.i 2030), se figur 7. Det bliver imidlertid mere og mere tvivlsomt, om OECD-landene i de kommende årtier vil kunne opretholde den økonomiske dominans, som gør denne fordeling mulig. Og da befolkningstallene i de andre lande er meget større, giver relativt små ændringer i forbrugene per indbygger store ændringer i det globale forbrug. En forøgelse af det gennemsnitlige forbrug per indbygger i 2030 på 210 liter/år i landene udenfor OECD og Kina - svarende til10% af det gennemsnitlige forbrug i OECD-landene (se den stiplede linie i figur 6) - medfører således, at den mængde, der under et globalt loft på 100 mio. tønder/dag kan blive OECD-landene til del i 2030, falder til under det halve, se den stiplede linie i figur 5. Det vil sige, at hvis ikke IEA i WEO 2009 og WEO 2010 havde nedskrevet forbruget i 2030 i landene udenfor OECD og Kina i f.t. WEO 2004 (se figur 6), havde de måttet foretage en meget større nedskrivning af forbruget i OECD-landene. 3. Følgeslutninger Det, man kan udlede af IEAs WEO 2009 og WEO 2010 rapporter, er således: at givet at loftet over det globale olieforbrug frem til 2030 er mindre end 100 mio. tønder/dag, er betingelsen for, at råolieprisen ikke stiger så meget, at den fremtvinger en meget stor nedgang i OECD-landenes forbrug, (1) at det lykkes at nedbringe olieforbruget i OECD-landene så meget som IEA forudsætter (se figur 1 og 5). (2) at forbruget i Kina ikke stiger væsentligt mere, end IEA regner med (se figur 1 og 6). (3) at forbruget i landene udenfor OECD og Kina, deriblandt de olieeksporterende lande, ikke stiger mere end IEA regner med.(se figur 6). 6
7 Der er grund til at forvente, at (3) ikke holder stik, og det er usandsynligt, at (1) lykkes før råolieprisen stiger kraftigt, med mindre der uafhængigt af råolieprisen hurtigt iværksættes investeringer, der formindsker olieforbruget. Hvis det skulle lykkes at øge den årlige olieudvinding, så den i 2030 kan dække et forbrug på 100 mio. tønder/dag - dvs. at verdensøkonomien til den tid vil være blevet endnu mere afhængig af olie end i dag - bliver de økonomiske kriser endnu værre, når den årlige olieudvinding derefter begynder at falde. Et fald på 4% om året, svarende til det nuværende fald i udvindingen fra de eksisterende oliefelter, vil på 20 år fra 2030 til 2050 mere end halvere det globale olieforbrug og formindske den andel, der bliver OECD-landene til del, endnu mere. Det vil sige, at hvis det skulle lykkes at opretholde væksten i den oliebaserede bil-, lastbil- og flytransport frem til 2030, ville der til den tid være foretaget endnu større fejlinvesteringer i disse transportmidler med tilhørende vej- og broanlæg og lufthavne - investeringer der skal afskrives meget hurtigt i takt med nedgangen i olieforsyningen, samtidigt med store investeringer i nye el-baserede transportinfrastrukturer. 4. Ved toppunktet I de scenarier for det fremtidige olieforbrug, der beskrives i de tidligere WEOrapporter, stiger forbruget i takt med den forventede økonomiske vækst, se f.eks. figur 1: WEO I WEO og WEO 2010-scenarierne sker der derimod et fald i OECD-landenes forbrug, som er bestemt af hypotetiske antagelser om, at der i disse lande foretages omfattende investeringer, som på en konstruktiv måde formindsker forbruget så meget, at det vil kunne dækkes af den oliemængde, der udbydes på det internationale marked, og/eller så meget, at 450 ppm-klimakriteriet kan opfyldes. Hvis der ikke investeres tilstrækkeligt i foranstaltninger, der nedbringer forbruget, vil olieprisen på det internationale marked blive bestemmende for forbrugene i de olieimporterende lande. Det vil sige, at hvis de mængder, der udbydes på markedet, ikke er tilstrækkelige til at dække efterspørgslen i de olieimporterende lande, vil prisen på importeret olie stige så meget, at efterspørgslen tvinges ned til de mængder, der udbydes på markedet - mængder der ikke kun er bestemt af den globale udvindingskapacitet, men også af stigende forbrug i de olieeksporterende lande og af de langtids-leveringskontrakter, som især Kina har indgået og stadig indgår med olieeksporterende lande. Det vil således især være OECD-landene og fattige lande, som ikke har nationale olieudvingsselskaber med tilstrækkelig kapacitet til at dække deres forbrug, der vil blive ramt af prisstigninger, hvis de ikke på en konstruktiv måde nedbringer deres forbrug. 2 Vi er således i en situation, hvor forbruget af en relativt billig ressource, som er helt nødvendig for, at samfundet kan fungere, og derfor er meget pris-uelastisk, 2 I OECD-landene andrager forbrugerudgifterne til olieforsyning kun få procent af BNP. I 2008, hvor råolieprisen steg til over $140/tønde androg OECD-landenes udgifter til olieforsyning kun ca. 4% af deres BNP. 7
8 nærmer sig sit toppunkt - et toppunkt der ligger tidligere i OECD-landene end i de olieeksporterende lande og Kina. Sålænge den mængde olie, der udbydes på det internationale marked, er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen, er prisen relativt lav (se figur 8). Der er derfor ikke noget økonomisk incitament til at investere i infrastrukturer og teknologier, der formindsker olieforbruget. Tværtimod stiger antallet af biler med et unødigt stort specifikt brændstofforbrug (liter/km), vejnettet udbygges til at skabe plads til flere biler og lastbiler, og flytrafikken vokser. På vej op mod toppunktet bliver samfundsøkonomien således stadigt mere afhængig af voksende olietilførsler. Når toppunktet er passeret, kan den mængde olie, der udbydes på det internationale marked, ikke længere dække behovene i OECD-landene og andre olieimporterende lande. Derfor stiger olieprisen så meget, at efterspørgslen tvinges ned til den mængde, der kan leveres. Da samfundsøkonomien i alle henseender er afhængig af tilstrækkelige olietilførsler, og det tager mange år at omgøre de kortsigtede fejlinvesteringer, der har medført en stadigt større olieafhængighed, skal der store prisstigninger på råolie til for at tvinge forbruget ned. De store prisstigninger vil ligesom under oliekriserne i medføre økonomisk recession, som yderligere vil formindske forbruget og dermed sænke råolieprisen. Der vil således indtræde en økonomisk krisesituation med kraftigt svingende råoliepriser. I den situation vil det være meget vanskeligt at iværksætte de store investeringer, der skal til for at formindske samfundsøkonomiens olieafhængighed på en konstruktiv måde. Samfundet bliver fattiggjort. 5. Halvering af olieforbruget i Danmark frem til 2030 Selv hvis den årlige globale olieudvinding skulle nå op på 95 mio. tønder/dag i hvilket er usandsynligt - vil en relativt lille stigning i olieforbruget per indbygger i landene udenfor OECD og Kina medføre en stor formindskelse af 8
9 forbruget i OECD-landene, se figur 5 og 6. Det er derfor et overordentligt relevant spørgsmål, hvordan det kan lade sig gøre at formindske olieforbruget i Danmark frem til 2030 på en konstruktiv måde, dvs. på en sådan måde at forbrugsnedgangen ikke sker som en følge af fattiggørelse på grund af høje oliepriser, men som et resultat af investeringer i nye transportinfrastrukturer, nye transportmidler, udskiftning af oliefyr med mere energiøkonomiske opvarmningsformer, m.m. Også Klimakommissionens vision om helt at eliminere forbruget af olie, naturgas og kul i Danmark frem til 2050 tilsiger en så hurtig nedtrapning af olieforbruget, at stigende udgifter til køb af råolie og olieprodukter ikke gør det økonomisk umuligt at gennemføre de omfattende investeringer, der skal til for at virkeliggøre visionen. Figur 9 skitserer, hvordan en halvering af forbruget frem til 2030 kunne ske ved forbrugsformindskelser på de forskellige forbrugsområder - og en forøgelse af forbruget til indenlandsk skibstransport, der kan erstatte godstransport med lastbiler. Formindskelsen af olieforbruget i lastbiler kan ske ved at overføre en stor del af vare- og godstransporten til jernbaner og skibe. Forbruget i varebiler kan formindskes ved overgang til plug-in hybrid-varebiler. I byområder kan dieselforbruget i busser elimineres ved at udskifte dem med elektriske trolleybusser, sporvogne og nærbaner. Endvidere kan en del af dieselforbruget i lastbiler, busser i 3 landområder og skibe erstattes med brint. Den mængde bio-brændstoffer, der bliver til rådighed, vil kun kunne erstatte en del af landbrugets dieselforbrug. Formindskelsen af forbruget i personbiler kunne tænkes at ske ved udskiftning af benzin- og dieseldrevne biler med plug-in hybrid-biler og el-biler sådan som vist i figur 10 a-c. Selvom antallet af biler vokser i det viste scenarie, vokser kørselsforbruget ikke, da der køres færre kilometer per år i el-biler end i hybridbiler. 3 Denne mulighed er diskuteret i Greenpeace-rapporten Klima& Energi. Ombygningen af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåde, afsnit 3.9: Omsætning af elektrisk kraft til transport-brændstof. (Greenpeace, juni ) 9
10 Figur 10. Et næppe realistisk scenarie for udviklingen af den danske bestand af personbiler. 10
11 En sådan udvikling forudsætter imidlertid: (a) at der flere år før verdensmarkedsprisen på råolie stiger så meget, at sker en kraftig formindskelse af forbrugernes købekraft, indføres ændringer af bilafgifterne, sådan at det bliver økonomisk fordelagtigt at købe hybrid- og elbiler. (b) at bilfabrikkerne kan dække den stigende efterspørgsel efter hybrid-biler og elbiler. Hvad angår (a), har der ikke hidtil være politisk interesse for gennemgribende, formålsbestemte ændringer af afgiftssystemet. Hvad angår (b), kan bilfabrikkerne ikke omlægge deres produktion af konventionelle benzin- og dieselbiler til hybridbiler og el-biler, før der er et tilskrækkeligt stort marked for disse biler. Og det vil der ikke være før benzin- og dieselpriserne er steget så meget, at det bliver økonomisk fordelagtigt at købe hybrid- og el-biler, eller nye bilafgifter gør det fordelagtigt. I dag regner bilfabrikanterne med, at der i 2020 vil blive produceret ca. 70 mio. 4 biler, hvoraf 7-10 procent eller 5-7 mio. biler vil være hybrid- eller el-biler. Mange af disse vil blive solgt på det kinesiske marked, hvor de sælges med store statstilskud. Produktionen af hybrid- og el-biler kan blive begrænset af en utilstrækkelig produktion af lithium og de såkaldte rare earth metals, som bruges i batterier og elmotorer og -generatorer. Derfor er det ikke sikkert, at der i Danmark vil kunne købes så mange hybrid- og el-biler, som antaget i det i figur 10 a-c viste scenarie. 6. Den nødvendige markedsregulering: forbrugsafgifter til det fælles bedste For så vidt muligt at undgå en økonomisk krise på grund af oliemangel, der kommer til udtryk i voldsomt stigende oliepriser, skal der derfor hurtigst muligt iværksættes investeringer i moderne elektriske transportmidler: hurtige elektriske intercity-togforbindelser, elektriske lokalbaner og elektriske trolleybusser og sporvogne i byerne, i stedet for at investere i motorveje og motorvejsbroer - og afbrændingen af olie i oliefyr skal naturligvis standses.. Prisdannelsen på det internationale oliemarked giver - som beskrevet ovenfor - ikke økonomiske incitamenter til at iværksætte sådanne investeringer, før det er for sent - dvs. før toppunktet på forsyningskurven (figur 8) er passeret. Derfor er det nødvendigt at indføre et sæt af energiforbrugsafgifter, der giver de rette økonomiske incitamenter til at foretage de rette investeringer. I Greenpeace-udredningen En grøn energiøkonomi. Virkemidler: Incitamenter til at gøre det nødvendige (Illum, ) beskrives en række mulige ændringer af de nuværende afgifter, som kan tjene til det fælles bedste, og deres virkninger på forbrugernes samlede udgifter til el, varme og transport analyseres - under den forudsætning at statens afgiftsprovenu anvendes til at fremme de rette investeringer i såvel privat som offentligt regi, se figur 11. Med et hensigtsmæssigt sæt af afgifter, investeringstilskud og tilskud til kollektiv transport kan der således også tilvejebringes et finansieringsgrundlag for de nødvendige offentlige investeringer i nye transportinfrastrukturer. 4 Plenty of Hype and Questions About Electric Cars. New York Times, 31. October
12 Angående personbiltransport er den vigtigste ændring, at registreringsafgiften og den grønne ejerafgift erstattes med en kilometerafgift (kørselsafgift, kr/km), der fastsættes, sådan at de samlede forbrugerudgifter til bilkørsel (inkl. mindre kaskoforsikringspræmie) bliver mindre ved et mindre brændstof- og kørselsforbrug. Figur 11. Eksempel: Forbrugerudgifter til el, varme og transport og anvendelse af statens mer-afgiftsprovenu med et nyt sæt af afgifter og tilskud. 12
13 Ligesom når en virksomhed investerer i ny teknologi, der nedbringer dens årlige omkostninger, er der tale om at gennemføre et kollektivt projekt, der i tiden efter dets fuldførelse formindsker forbrugernes årlige omkostninger. Som vist i figur 11 finansierer forbrugerne således med de nye afgifter den ombygning af energi- og transportsystemet, der skal til for at nedbringe deres årlige omkostninger til el, varme og transport. Efterhånden som projektet gennemføres og resultaterne viser sig, falder forbrugernes årlige udgifter, og statens mer-afgiftsprovenu fra de forbrugsbestemte afgifter forsvinder efterhånden som forbrugene bliver mindre. Slutresultatet er årlige forbrugerudgifter til el, varme og transport, der er meget mindre, end de ville have været, hvis projektet ikke var blevet gennemført. Med andre ord: en høj forrentning af den investerede kapital. Der er således ikke tale om at belaste forbrugerne med yderligere omkostninger. Der er derimod tale om at give de enkelte forbrugere mulighed for at indhøste den samfundsøkonomiske gevinst, der kan opnås ved en hurtig nedtrapning af forbruget af fossile brændsler og dermed af CO2-udslippet: Et formålstjenligt sæt af forbrugsafgifter og investeringstilskud giver en økonomisk fordel til den familie eller virksomhed, der gør det nødvendige for at nedbringe sit forbrug, og derved bidrager til at undgå fremtidige olie- og naturgasforsyningsproblemer. 7. Ikke sammenhæng i Klimakommissionens imperativer og anbefalinger Ombygningen af de danske energi- og transportsystemer er det største kollektive projekt i Danmarks historie. Hvis vi vil bevare vores økonomiske selvstændighed skal projektet finansieres af danske familier og virksomheder. Og for at imødegå risikoen for økonomisk krise på grund af kraftigt stigende oliepriser og bidrage til begrænsningen af klimaændringer skal Folketinget snarest - ikke om fem eller ti år - vedtage et nyt, formålstjenligt sæt af afgifter, der skaber det nødvendige finansieringsgrundlag for projektets iværksættelse og gennemførelse. Klimakommissionen skriver, at Omlægningen skal starte nu, men den sandsynliggør ikke, at dens 40 anbefalinger om politiske tiltag vil frembringe tilstrækkelige økonomiske incitamenter til, at omlægningen kommer i gang i de kommende år, dvs. gøre det økonomisk fordelagtigt for danske familier og virksomheder at finansiere omlægningen. Højere priser på energi og behovet for at reducere udledningen af drivhusgasser betyder, at Danmarks energisystem i de kommende år under alle omstændigheder vil skulle tilpasse sig. skriver Klimakommissionen. Dette tør siges at være en eufemisme, når omfanget af de investeringer, tilpasningen indebærer, hvis den skal ske på en konstruktiv måde, tages i betragtning. Tilpasning gennemtvunget af kraftigt stigende brændselspriser vil have katastrofale konsekvenser for vores samfundsøkonomi. Men Klimakommissionen regner ikke med kraftigt stigende brændselspriser. Klimakommissionen lægger vægt på, at de forskellige politikker og incitamenter udformes, så der er plads til alle teknologier, således at markedskræfterne kan få lov 13
14 til at sammensætte den samfundsøkonomisk bedste blanding af teknologier i Danmarks fremtidige energisystem, men fremhæver lige derefter,at Investeringer i den nødvendige omlægning af energisystem og infrastruktur skal tænkes langsigtet. Mange af de nødvendige løsninger har en lang levetid og omstillingerne gennemføres billigst i forbindelse med en naturlig udskiftning af den eksisterende infrastruktur. Sikkerhed i form af faste stabile og langsigtede rammer for energipolitikken er desuden afgørende for borgere og erhvervslivets investeringer i omlægningen og i udviklingen af ny teknologi. På den ene side skal markedet have frit spillerum til at sammensætte den samfundsøkonomisk bedste blanding af teknologier, uanset at markedet med dets mange forskellige indbyrdes konkurrende virksomheder ikke er en institution, der kan fremme konstruktionen af et energisystem, som med kommissionens ord skal ses som et sammenhængende system:...i forbindelse med overgangen til et nyt energisystem er det vigtigt, at have hele systemet for øje. På den anden side skal borgerne og erhvervslivet have sikkerhed for deres investeringer i form af faste stabile og langsigtede rammer for energipolitikken. Det vil sige, at der skal fastlægges en langsigtet energipolitisk strategi for ombygningen af energisystemet og gennemføres gennemgribende ændringer af de nuværende afgifter og tilskud, sådan at borgere og erhvervsliv får de rette incitamenter til at foretage investeringer i overensstemmelse med den langsigtede strategi. Det er altså ikke markedet, der skal finde de rette løsninger! Det hænger ikke sammen. Og det hænger ikke sammen med, at Klimakommissionen som det bærende virkemiddel anbefaler og At der indføres en ny afgift på fossilt brændselsforbrug, der som udgangspunkt omfatter al brug af fossilt brændsel med samme afgiftssats for alle anvendelser. Afgiften udgør det bærende virkemiddel til fremme af energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi i både erhvervsliv og husholdninger. At afgiften indfases gradvist fra et relativt lavt niveau, fx 5 kr/gj i 2011, stigende til 20 kr/gj i 2020 og i størrelselsesordenen 50 kr/gj i 2035 (i faste priser). Denne afgift vil - alt andet lige - sammen med PSO-forbrugerafgiften i 2020 forøge forbrugerpriserne på fyringsolie, naturgas og benzin med lidt under 1 kr per 3 liter (m for naturgas) og el-prisen med 6 øre per kwh. Afgiftsprovenuet vil i de første år andrage ca. 3 milliarder kr, stigende til 8-9 milliarder kr i 2020, hvis en så lille afgift skulle få nogen som helst indflydelse på forbruget. Ellers bliver afgiftsprovenuet i 2020 større. Med en så lille afgift som det bærende virkemiddel skabes der ikke den Sikkerhed i form af faste stabile og langsigtede rammer for energipolitikken [der] er... afgørende for borgere og erhvervslivets investeringer i omlægningen og i udviklingen af ny teknologi., jfr. citatet ovenfor. 14
15 Klimakommissionen skriver, at Ved udformining af Kommissionens anbefalinger har det været afgørende, at de skal fremme robuste initiativer, det vil sige:... Initiativer der ikke er afhængige af én fremtidig udvikling, men relevante ved forskellige fremtidige teknologier og udviklingsveje; således, at det danske energisystem ikke bliver låst fast i ét forløb. Initiativer skal nok forstås som projekter eller investeringer. Hvad angår transport, anser kommissionen imidlertid ikke, at en fortsat kraftig vækst i personbil- og lastbiltransporten med tilhørende meget store investeringer i vej- og broanlæg låser transportinfrastrukturen fast i ét forløb. Kommissionen beskæftiger sig ikke med den ovenfor beskrevne risiko for en samfundsøkonomisk krise, når høje oliepriser formindsker olieforbruget. Imødegåelsen af denne risiko ved investeringer i en omfattende udbygning af moderne elektriske intercityjernbaneforbindelser og elektriske nærbaner, sporvogne og trolleybusser, sådan at transporten bliver mindre afhængig af olie, afvises med ordene: Overgang fra bil til kollektiv transport, cykling og gang kan kun i begrænset omfang bidrage til at reducere det samlede energiforbrug. Med denne præmis og forudsætningen om en kraftig vækst i landevejstransporten, bliver udviklingsvejen låst fast til kommissionens vision om, at el-biler vil afløse benzin- og dieselbiler, så hurtigt, at stigende oliepriser - og dermed stigende priser på bio-brændstoffer - ikke kommer til at tvinge transportmængderne ned og skabe økonomisk krise. Om denne udviklingsvej, støbt i beton, fører til en bæredygtig transportinfrastruktur, vil vise sig før udgangen af dette årti. 15
Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereSupplerende økonomiske omkostningsspecifikationer
26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereUdkast, revideret 28/3-2014
28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereOmbygningen af energisystemet
Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Resumé Resumé af rapporten Klima & Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde. Juni 2010 Forfatter: Klaus Illum, ECO Consult Udgivet
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereFakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet
Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereInvesteringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.
28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereScenarier for et fossil-frit dansk transportsystem
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien
Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereEn grøn reform af bilbeskatningen
En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig
Læs mereScenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten
Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereDI s syn på Klimakommissionens anbefalinger
DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereKommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019
Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Formål Regeringen ønsker, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. En afgørende forudsætning
Læs mereBeregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker
Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form
Læs mereKlimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009
Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereDiskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28.
Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28. september 2010 Af Klaus Illum, ECO Consult Oktober 2010 Der er tale
Læs mereNordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien
Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereBaggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereSTIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722
4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereEnergivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
Læs mereH2 Logic brint til transport i Danmark
H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mere