Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Budget Bevilling 298. Erhvervscenter

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Budget Bevilling 298 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Økonomiudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: et@htk.dk

2 Indholdsfortegnelse 1. Status Målsætninger og konkrete initiativer for Budget BILAG 1. Detaljeret budget BILAG 2. Nøgletal

3 1. Status 2004 Erhvervscentret varetager indsatsen overfor de umiddelbart arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket vil sige kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem eller som af forskellige årsager står udenfor arbejdsmarkedet og med en vis støtte af kortere varighed kan komme i beskæftigelse. Målet er, at kontanthjælpsmodtagerne i så stor udstrækning som muligt henvises til ordinære jobs i den private og offentlige sektor eller til det ordinære uddannelsessystem, så de bliver selvforsørgende. Der er dog kontanthjælpsmodtagere, som har brug for vejledning og opkvalificering, før de kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. I de tilfælde hvor dette er nødvendigt er målet, at forløbene foregår på private og offentlige arbejdspladser som praktik eller løntilskudsjob. For de borgere, hvor det ikke er muligt at finde en plads på en virksomhed, har Erhvervscentret etableret en række erhvervsrettede projekter, som skal afklare og opkvalificere kontanthjælpsmodtagerne til arbejdsmarkedet. I overensstemmelse med lovgivningen, og den i 2004 vedtagne arbejdsmarkedspolitik for Høje-Taastrup Kommune, er de erhvervsrettede projekter således kun beregnet som midlertidige forløb for den enkelte borger. Se endvidere bevilling 57 Forsørgelses- og arbejdsmarkedsforanstaltninger for en beskrivelse af den overordnede udvikling på arbejdsmarkedet samt ny lovgivning på beskæftigelsesområdet. Erhvervscentrets målsætning er en aktiveringsprocent på 90. Erhvervscentrets projekter Projekterne i Erhvervscentret har vidt forskellige funktioner og arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne i projekterne skal ses som et redskab til at afklare den enkelte borger i forhold til sociale, personlige og arbejds- eller uddannelsesmæssige kompetencer. Det er gældende for alle projekter, at den primære indsats er dialog og udvikling af den enkelte borger. Dette sker via et tæt samarbejde med myndighedsfunktionen, ligesom der er indlagt faste udviklingssamtaler via arbejdsvurderingsskemaer. Den enkelte borger kan max. være 6 måneder i det enkelte projekt, hvorefter der skal ske overflytning til et andet projekt, såfremt det ikke er lykkedes at finde en plads på arbejdsmarkedet. I et projektforløb vurderes den enkelte borger efter 1 måned, hvor der udarbejdes en udvidet handleplan og efter 4 måneder udarbejdes en egentlig udslusningsplan. Under hele forløbet er den enkelte holdleder i kontakt med jobkonsulenterne, der forestår placering på arbejdsmarkedet. Projekterne justeres løbende i forhold til lovgivning og behov. I efteråret 2004 er der derfor oprettet en række nye projekter: Erhvervsafklaringsprojektet, JobSlusen og Projekt model Høje-Taastrup, som er et ungeprojekt. Der er følgende projekter i Erhvervscentret: Extern Service omfatter gårdmandsordningen og legepladstilsyn i Høje-Taastrup Kommunes daginstitutioner. Opgaverne er bl.a. vedligeholdelse af daginstitutionernes grønne områder, reparation og opsætning af legeredskaber samt forefaldende viceværtsarbejde. Målet er at opkvalificere kontanthjælpsmodtagerne til beskæftigelse indenfor grønne områder samt viceværtsfunktion. Intern Service består af daglig rengøring i Erhvervscentrets lokaler. Målet er at opkvalificere kontanthjælpsmodtagerne til beskæftigelse indenfor rengøringsbranchen. Pensionistservice består af et gartneriprojekt på Pilhøj og hovedrengøring for Høje-Taastrup Kommunes pensionister. Målet er at opkvalificere og afklare kontanthjælpsmodtagerne til beskæftigelse indenfor ufaglært arbejde. Endvidere at udvikle deres sproglige færdigheder. Erhvervsafklaringsprojekt som afklarer den enkelte borgers fremtidige arbejdsmuligheder, bl.a. ved at afdække borgerens ressourcer. Aktiviteterne på afklaringsprojektet er tilrettelagt således, at der er et samspil mellem aktivitet og ressourceprofilens angivelser. Alle forløb startes i Montagen på Erhvervs- 53

4 centret, hvor der udføres montagearbejde for forskellige leverandører - med hovedvægt på bijouterivarer. I det omfang, det er relevant for den enkelte borger, vil afprøvning ske på det private eller offentlige arbejdsmarked. JobSlusen er et 14-dages afklaringsforløb af den enkelte borgers ressourcer og kompetencer. Projektet skal være katalysator for en aktiv jobsøgning, som skal være realistisk i forhold til borgerens faglige og sociale kvalifikationer. Formålet er at udvide kursisternes perspektiv på at opnå selvforsørgelse og medvirke til gennemførelsen af en arbejdsrettet handlingsplan. Projekt model Høje-Taastrup (ungeprojekt) består af personlig afklaring for ledige mellem 18 og 35 år, som modtager kontanthjælp i Erhvervscentret. Projektet er en vekselvirkning mellem undervisning og praktik, og formålet er at skabe forståelse for de normer og vilkår, der er på virksomheder og på arbejdsmarkedet generelt. Bl.a. iværksættes et 3 dages AMU-kursus omkring personlig afklaring ved projektets start. Målet er, at deltagerne kommer i praktik, får læreplads eller ordinær beskæftigelse. Den enkelte er tilknyttet projektet i 6 mdr. Den interne organisering De tre enheder: Erhvervscentret, Erhvervsrådet og Erhvervsafsnittet, som er sagsbehandlerenheden, arbejder tæt sammen i dagligdagen. At styrke det tværfaglige samarbejde mellem sagsbehandler, jobkonsulent og holdleder er en af målsætningerne i en effektiv beskæftigelsesindsats for at få ledige kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det tætte samarbejde skal sikre, at: antallet af personer omkring den enkelte borger mindskes kontinuitet i sagsforløbet sikres indsatsen er størst i begyndelse af et kontanthjælpsforløb, hvor formålet skal være at få den enkelte ud af systemet inden fire uger opkvalificeringsforløbet får den største effekt der sker indberetning til AF bureaukratiet mindskes, så kontanthjælpsmodtagerne kun skal give oplysninger et sted. Der arbejdes i to teams. Team 1, som består af både jobkonsulenter, uddannelseskonsulent og sagsbehandlere, der tager sig af kontanthjælpsmodtagerne i max. fire uger. Opgaven er at afklare kontanthjælpsmodtagerne i forhold til placering på arbejdsmarkedet og indberetning til AF. Såfremt det ikke lykkes at få borgeren i beskæftigelse eller uddannelse i de første fire uger, visiteres kontanthjælpsmodtagerne til Team 2, som består af jobkonsulenter og sagsbehandlere, der således har det efterfølgende ansvar for sagen. Projekterne er en tværgående enhed, der benyttes af begge teams. 54

5 2. Målsætninger og konkrete initiativer for Erhvervscentret har i foråret og sommeren 2004 gennemført en kortlægning af hele kontanthjælpsgruppen for at få overblik over gruppen og dermed udpege fremtidige indsatsområder. Alle kontanthjælpsmodtagere kræver en indsats, men af kortlægningen fremgår det, at det er nødvendigt at have bevågenhed på særlige grupper. Der er derfor udpeget følgende fokusområder: Unge Syge Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i over 18 måneder Etablering af sociale partnerskabsaftaler Unge En stor del af ungegruppen er karakteriseret ved at have ringe skolebaggrund og sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Erfaringen har vist, at det ikke er nok at skaffe uddannelse eller beskæftigelse til gruppen, da mange vender tilbage til kontanthjælpssystemet. I september 2004 er der derfor oprettet et ungeprojekt (se afsnittet om projekter i Erhvervscentret). De unge følges i projektet meget tæt af en jobkonsulent, sagsbehandler og projektmedarbejder. Formålet er at støtte de unge, så de ikke får en undskyldning for ikke at møde op på en arbejdsplads. Indsatsen kan bl.a. bestå i at sørge for tandlægebesøg, lægebesøg, økonomisk udredning o.s.v. Teamet følger også de unge, når de kommer i praktik eller får ansættelse i forskellige virksomheder. Syge Gennemgangen af de sygemeldte kontanthjælpsmodtagere viste, at der er to hovedlidelser: psykiske lidelser og ryglidelser samt at varigheden af sygemeldingen er på 3 måneder eller derover. Alle er fuldtidssygemeldte og således ikke i gang med et forløb. Via sagsgennemgangen er det dokumenteret, at jo længere en sygemelding varer, jo sværere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for en tættere opfølgning af disse sager samt behov for at stille krav til eventuelle deltidssygemeldinger. Der er derfor etableret et kontanthjælpssygeteam, som fremover behandler alle sager efter regler for modtagelse af sygedagpenge, herunder 8 ugers opfølgning, udvidet handleplan efter 26 uger m.v. Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i over 18 måneder Personer, der har modtaget kontanthjælp i over 18 måneder, er ikke at betegne som umiddelbart arbejdsmarkedsparate, og vejen til arbejdsmarkedet kan for denne gruppe synes uoverskuelig, hvorfor der kræves et stort motivationsarbejde. Erhvervscentret arbejder derfor fortløbende på at motivere og opkvalificere denne gruppe, så de kan indgå i arbejdsmarkedet. Her kan bl.a. virksomhedspraktik bruges, idet kontanthjælpsmodtageren knyttes til en virksomhed, hvor der stilles krav, og hvor det bliver muligt at indgå i et kollegialt fællesskab. Etablering af sociale partnerskabsaftaler En af målsætningerne i Høje-Taastrup Kommunes arbejdsmarkedspolitik er at styrke brugen af sociale partnerskabsaftaler mellem kommunen og virksomhederne, idet partnerskaber øger dialogen og forståelse mellem aktørerne og samtidig kan være med til at udvikle nye muligheder for arbejdsmarkedsintegration. Der er indgået et tæt samarbejde mellem alle job- og virksomhedskonsulenter i Høje-Taastrup Kommune, Erhvervsrådet og Jobexpres. Et af fokuspunkterne i dette samarbejde er partnerskabsaftaler med offentlige og private virksomheder i forhold til at fremskaffe ordinære arbejdspladser, løntilskudsjob og praktikpladser. 55

6 Kommunalreformen en enstrenget beskæftigelsesindsats I januar 2005 fremsættes en række lovforslag vedrørende kommunalreformen, som vil skitsere store administrative og organisatoriske ændringer af indsatsen på beskæftigelsesområdet. Af love som ændres er bl.a.: lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og lov om aktiv socialpolitik. På beskæftigelsesområdet foreskriver aftalegrundlaget, at der i kommunerne etableres selvstændige jobcentre, som varetager den beskæftigelsesrettede indsats over for både forsikrede og ikke forsikrede ledige samt virksomheder som fx jobformidling, opkvalificerende tilbud, virksomhedspraktik, løntilskud m.m.. Ledige med problemer udover ledighed skal have et beskæftigelsesrettet tilbud, som efter behov kan kombineres med en social indsats, der stadig vil være forankret i den kommunale administration. Med reformen sker der derudover en adskillelse af jobindsats og udbetaling af ydelser. Det vil sige at vurderingen af borgerens berettigelse til og udmåling af offentlige ydelser ikke finder sted i jobcentret, men i en særskilt udbetalingsenhed for bl.a. kontanthjælpsmodtagere. A-kasserne beholder deres nuværende opgaver i forhold til forsikrede ledige. Staten vil således stadig have myndigheds- og finansieringsansvaret for forsikrede ledige. Der skal oprettes centrale, regionale og lokale beskæftigelsesråd, som skal overvåge jobcentrenes resultater og sikre sammenhæng til de nationale målsætninger for beskæftigelsespolitikken. 56

7 3. Budget R 2003 B 2004 B 2005 BO 2006 BO 2007 BO Arbejdsformidling Beskæftigelsesordninger Hovedtotal Området omfatter lønudgifter til jobkonsulenterne, der er ansat under Erhvervsrådet. Endvidere afsættes til midler til driftsudgifter og indtægter for projekterne i Erhvervscentret. Herudover er der løn til centerchef og udgifter til Erhvervscentrets bestyrelse. Der er 50% statsrefusion på driftsudgifter og indtægter for projekterne. Denne er indeholdt i bevilling 57 Forsørgelses- og arbejdsmarkedsforanstaltninger. 57

8 Bilag 1. Detaljeret budget /kontraktenhed R 2003 B 2004 B 2005 BO 2006 BO2007 BO Arbejdsformidling Jobkonsulenter Total Beskæftigelsesordninger Centerchef Bestyrelse Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi Administration Andre uddannelser og andre korte vejledn.forløb Total Hovedtotal Arbejdsformidling dækker over udgifter til aflønning af jobkonsulenterne, der fra 1/ er ansat under Erhvervsrådet. Jobkonsulenterne formidler jobs med løntilskud, virksomhedspraktikker o.lign. i private og offentlige virksomheder for kontanthjælpsmodtagere, der er umiddelbart arbejdsparate. Økonomiudvalget har den 11/ besluttet, at lønbudgettet videreføres efter ¼ Budgettet korrigeres i overensstemmelse hermed. Særligt tilrettelagte projekter i kommunalt regi omfatter alle driftsudgifter i forbindelse med de erhvervsrettede projekter, der fra 1/ er overgået til den selvejende institution Erhvervscentret. Der er tale om følgende projekter: Projekterne Extern og Intern Service Pensionistservice, der omfatter gartneriprojekt på Pilhøj og hovedrengøring for kommunens pensionister Erhvervsafklaringsprojekt JobSlusen et 14-dages afklaringsprojekt Projekt model Høje-Taastrup (ungeprojekt) personlig afklaring af ugne mellem 18 og 35 år. Projekterne, undtagen gartneriprojektet, som er beliggende på Solhøjvej 20, er ultimo 2002 samlet i Erhvervs- og Uddannelsescentret på Erik Husfeldtsvej. Der er afsat midler til aflønning af centerchef samt honorarer, kurser m.m. for Erhvervscentret s bestyrelse. Der afsættes midler til driften af projekterne, herunder løn til holdledere, formænd og projektledere, drift af biler, indkøb af diverse materialer til anvendelse i den daglige drift. Endvidere er afsat midler til opkvalificering af kontanthjælpsmodtagere, som under aktiveringsforløbet på projekterne skal have et kursus el.lign. for bedre at kunne opnå selvforsørgelse. 58

9 Bilag 2. Nøgletal Nøgletal vedr. familie- og forsørgerforhold 2004 HTK Amt Landet Familiernes procentvise fordeling: Enlige uden børn 47,5 47,2 46,9 Enlige med børn 5,8 5,4 4,5 Par uden børn 26, ,4 Par med børn ,6 Ikke hjemmeboende børn < 18 år 0,2 0,3 0,6 I alt Det ses af tabellen, at andelen af enlige med og uden børn er større end både amts- og landsgennemsnittet, hvor par med og uden børn og ikke hjemmeboende børn < 18 år er stort set det samme som både amts- og landsgennemsnittet. Nøgletal vedr. befolkningens uddannelse (%) 2003 HTK Amt Landet Grundskole 36, ,7 Almen gymnasial udd. 5,2 6,6 5,1 Erhvervsgymnasial udd ,2 Erhvervsfaglig udd. 37,1 34,4 35,3 Kort videregående udd. 4 4,3 3,9 Mellemlang videregående udd. 8,2 11,4 11 Bachelor 0,6 0,9 0,9 Lang videregående udd. 3,4 7,3 4,3 Uoplyst 3,4 3,2 2,7 I alt Det ses af tabellen, at andelen af befolkningen, der kun har grundskole, er større i kommunen end både amtsog landsplan. For almen gymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig og kort videregående uddannelse er andelen lige omkring eller det samme eller lidt højere end både amts- og landsplan. For mellemlang videregående, barchelor og videregående uddannelse ligger kommunen under både amts- og landsgennemsnittet. 59