Dagsorden. OIO-Komitéens 11. møde d. 21. januar, 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagsorden. OIO-Komitéens 11. møde d. 21. januar, 2010"

Transkript

1 OIO-komitéen Dagsorden Dagsorden, OIO-komitéens møde den 21. januar, 2010 Dagsorden OIO-Komitéens 11. møde d. 21. januar, 2010 Mødet afholdes d. 21. januar, 2010 fra kl. 13 i Direktionens mødelokale, 4 sal, IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63. Dagsorden 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden og referat (Bilag 1) (B) 3. Meddelelser 4. edag 3 - krav til myndigheder (Bilag 2) (O) 5. edag 3 - kampagnen (Bilag 3) (O) 6. e-tinglysning orientering om ibrugtagning (O) 7. Konference om Cloud computing i Danmark (Bilag 4) (O) 8. Standardisering af referencearkitekturer (Bilag 5) (D) 9. Begrebsmodel for brugerstyring (Bilag 6) (B) 10. Generel hændelsesbesked (Bilag 7) (B) 11. Referencegrupper til OIO-komitéen (Bilag 8) (D) 12. Eventuelt Punkter mærket B, D, E, O er til henholdsvis (B) Beslutning (D) Drøftelse (E) Efterretning (O) Orientering OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

2 lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í= Referat, OIO-komitéens møde den 12. november, 2009 = oéñéê~íi= lfljhçãáí Éåë=NMK=ã ÇÉ= ÇK=NOK=åçîÉãÄÉêI=OMMV= Mødet afholdtes d. 12. november, 2009 fra kl.13 i Direktionens mødelokale, 4 sal, IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63. Til stede: Cecile Christensen, ITST, formand Mads Ellehammer, KL Anders Bo Nielsen, Rigsarkivet Jesper Nielsen, Indenrigs- og Socialministeriet Flemming Nissen, KMS Kaspar Didriksen, Miljøstyrelsen Torben Sløk, Vejdirektoratet Mogens Pedersen, Integrationsministeriet Rune Bechgaard Holm, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Franci Johansen, FødevareErhverv Jan Danielsen, Københavns Universitet Rasmus Espholm, ITST Magnus Ag, ITST Rita Lützhøft Andersen, ITST Henriette Juul Riishøj, ITST Per de Place Bjørn, ITST, referat = = a~öëçêçéå= = 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden og referat (B) Dagsorden og referat godkendt uden bemærkninger 3. Meddelelser Cecile Christensen orienterede om, at der i forbindelse med udarbejdningen af en referencearkitektur for geodata afholdes en myndighedsworkshop den 26/11, samt en høringskonference den 4/12. Komitéen opfordres til at deltage. Det uafhængige ekspertudvalg for dokumentformater har fastslået, at både OOXML og ODF fortsat må betragtes som umodne standarder, og der lægges derfor op til at pege på både OOXML og ODF som obligatoriske standarder for dokumentformater. Der skal holdes møde med it-ordførerne den 18. november, hvor man vil forsøge at finde en løsning. OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

3 4. edag 3 (O) Punktet matte udgå pga. sygdom 5. edag 3 - Informationskampagnen (O) Dette punkt udgik ligeledes, da det er tæt knyttet til det foregående. Begge punkter søges gennemført på næste møde, den 21. januar. 6. Teaming up for the eunion egovernment ministerkonference (O) Magnus Ag, ITST, orienterede (præsentationen er vedlagt referatet) om den forestående EU-ministerkonference om egovernment, hvor Videnskabsministeren vil deltage. Konferencen er den sjette i rækken, arrangeret af Europakommissionen og det svenske EUformandskab. Konferencen vil have oplæg fra blandt andre Uffe Toudal Pedersen, videnskabsministeriets departementschef samt vicedirektør i ITST, Adam Lebech. Danmark har prioriteret, at deklarationen fra konferencen kommer til at indeholde stærke formuleringer om grøn it, tilgængelighed, open source og åbne standarder. Den vedtagne deklaration er vedlagt referatet. Konferencen indeholder der ud over uddelingen af egovernment awards, hvor Danmark deltager med fire projekter ud af i alt 52 nominerede. Se præsentationen for detaljer. 7. Borger.dk (O) Rasmus Espholm, ITST, orienterede om status og planer for integration af Borger.dk med data fra andre myndigheder, samt om personalisering og adgang til egne data. Præsentationen er vedlagt. Portalens arkitektur er forberedt til at integrere data fra andre myndigheder, og portalen kan således leve op til kravene i edag3. Der udestår dog en del udviklingsarbejde, ikke mindst for at finde en model for, hvordan eksternt indhold bedst integreres visuelt på siderne. Komitéen henledte opmærksomheden på problematikker relateret til fordelingen af omkostninger, når data skal udstilles, samt på spørgsmål omkring adgang til registerdata. For eksempel hvis en borger via sammenstillingen af sine data opdager fejl, kan dette ikke altid eftervises af myndighederne, som ikke har samme muligheder for at sammenstille data. Disse spørgsmål må dog siges at ligge udenfor oplæggets emne, som var rent arkitekturrettet. 8. Høring af nye standarder på Sags- og Dokumentområdet (O) Rita Lüzhøft Andersen, ITST, orienterede om processen frem mod godkendelse af standarder for Sag og Dokumentsområdet. Præsentationen er vedlagt. Standarderne er i fællesoffentlig høring frem til fredag den 13. november, hvorefter høringssvarene skal indarbejdes i standarderne. De planlægges at komme til OIO-komitéens skriftlige godkendelse den 6. december. 2

4 Sideløbende med udviklingen af standarderne, er der foregået et proof of concept projekt, hvor en referenceimplementering i et ESDH system er blevet gennemført af et konsulentfirma. Alle erfaringer fra projektet er dokumenterede og offentligt tilgængelige. Standarderne bliver ledsaget af OIOXML-skemaer samt XML til specifikation af operationer. Det er planen, at FESD og S&D vil kunne anvendes parallelt frem til 2012, hvor FESD standarderne udfases. Komitéen spurgte til kompatibiliteten mellem de eksisterende FESD standarder og de nye S&D standarder. Der er ikke som sådan bagudkompatibilitet i de nye standarder, men en komplet mapping mellem de to specifikationer vil blive udarbejdet. Samtidig med høringen af S&D standarderne har også en begrebsmodel for brugerstyring været i høring. På tidspunktet for mødet kunne man antage, at der ikke ville indkomme særligt mange substantielle høringssvar, og projektet ønskede at høre komitéens stillingtagen til hvorvidt dette ville være et problem for godkendelsen af standarderne. Til dette bemærkede komitéen, at der i høringen godt nok var et ganske stort materiale at forholde sig til, og at der i de enkelte myndigheder kun er ganske få personer der kan give kvalificerede høringssvar, men at processen bag udarbejdelsen af standarderne har været særdeles åben og inkluderende, og at alle substantielle bemærkninger til standarderne må antages allerede at være indarbejdet. Især afholdelsen af en stort anlagt høringskonference midtvejs i processen blev fremhævet som udslagsgivende for at der var fuld tillid til processen. (Ved høringens afslutning den 13. november kl. 12 er der indkommet over 20 høringssvar til hver af høringerne, hvoraf mere end halvdelen indeholder egentlige kommentarer) 9. Anbefalelsesgrad for KML (B) Indstillingen om optagelse af standarden KML i OIO-kataloget som Anbefalet til Geografisk information blev forelagt komitéen af Per de Place Bjørn, ITST. Flemming Nissen, KMS, bemærkede, at KML udgør en ikke-hensigtsmæssig blanding af specifikation af data og specifikation af præsentation af data. Således kan den afstedkomme ikke ønskelig anvendelse. KMS ville imidlertid ikke hindre godkendelsen af indstillingen, men formanden lovede at der vil blive udarbejdet en vejledning i anvendelse af standarden, som placeres på OIO-kataloget i tilknytning til standarden. OIO-sekretariatet vil kvittere for dette på næste møde. 10. Eventuelt Intet til punktet. Punkter mærket B, D, E, O er til henholdsvis (B) Beslutning (D) Drøftelse (E) Efterretning (O) Orientering = 3

5 lfljâçãáí Éå=Ó=`çîÉê= _áä~ö=o OIO-komitéen : 21. januar, 2010 : Dagsordenspunkt 4 : Cover Orientering = Éa~ÖP= oéëìã = Regeringen og KL og Danske Regioner er enige om at afholde en edag3 den 1. november 2010 under overskriften Nem adgang til det offentlige på nettet. Formålet med edag3 er at give borgerne en væsentligt mere effektiv og fleksibel service på internettet. p~öëñêéãëíáääáåö= edag3 har følgende målsætninger: edag3-målsætning nr. 1: Alle borgerrettede selvbetjeningsløsninger med national udbredelse, hvor der er behov for sikker identifikation, skal alene anvende NemLog-in med Digital Signatur. edag3-målsætning nr. 2: Alle borgerrettede selvbetjeningsløsninger med national udbredelse skal integreres visuelt i borgerportalen. edag3-målsætning nr. 3: Alle myndigheder kan kontaktes og svare via dokumentboksen, og alle myndigheder skal afsende alle relevante masseforsendelser via dokumentboksen til tilsluttede borgere og virksomheder. = fåçëíáääáåö= 14. januar 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post Chefkonsulent Jens Krieger Røyen, Finansministeriet, giver oplæg om de krav og muligheder, som edag3 giver myndighederne. = OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

6 lfljâçãáí Éå=Ó=`çîÉê= _áä~ö=p OIO-komitéen : 21. januar, 2010 : Dagsordenspunkt 5 : Cover Orientering = Éa~ÖP=J=fåÑçêã~íáçåëâ~ãé~ÖåÉå= = p~öëñêéãëíáääáåö= I forlængelse af edag3 afholdes en fællesoffentlig kampagne for at styrke kendskab og anvendelse af offentlig digital selvbetjening. Der er nedsat et sekretariat i IT- og Telestyrelsen, der i efteråret 2009 har sikret finansieringsgrundlaget for kampagnen. Sekretariatet er på nuværende tidspunkt ved at planlægge kampagnen. Oplægget vil informere om kampagnen og mulighederne for at deltage. 14. januar 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon = E-post OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

7 lfljâçãáí Éå=Ó=`çîÉê= _áä~ö=q OIO-komitéen : 21. januar, 2010 : Dagsordenspunkt 7 : Cover Orientering = hçåñéêéååé=çã=`äçìç=åçãéìíáåö=á=a~åã~êâ= oéëìã = Kort orientering om konference vedrørende Cloud computing som IT og Telestyrelsen afholdt den 13. januar i samarbejde med KL = p~öëñêéãëíáääáåö= KL og IT- og Telestyrelsen afholdt den 13.januar en konference om Cloud computing i Danmark. Konference blev afholdt i Eigtveds Pakhus, og havde cirka 200 deltagere. Yderligere deltog cirka 10 leverandører med stande på konferencen. Konferencens program er inkluderet som bilag. Indholdet bestod af en visionær del om formiddagen, og erfaringer fra konkrete projekter om eftermiddagen. Desuden deltog to udenlandske talere. Michael Nelson fra Georgetown University, som har en fortid i et Hvide Hus og bla. også har været rådgiver for Vicepræsident Al Gore indledte med et godt overblik over de nye muligheder, der åbnes for med Cloud computing. Han afsluttede med at konstatere at vi er nået mindre end 15% igennem internet-revolutionen. Director Martin Bellamy fra den engelske regering sluttede af med en gennemgang af den engelske regerings plan om at etablere en såkaldt Government Cloud (G- Cloud). 14. januar 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post På konferencen præsenterede IT og Telestyrelsens en regnearksmodel til beregning af interne omkostninger holdt op imod prisen ved at anvende en tilsvarende Cloudbaseret ydelse. Denne regnearksmodel stilles til rådighed på Digitaliser.dk sammen med en tilhørende vejledning til afprøvning og kommentering. Indlægsholdernes præsentationer gøres også tilgængelige på Digitaliser.dk. IT og Telestyrelsen orienterede på konferencen om følgende overordnede punkter, som der arbejdes videre med i forbindelse med Cloud computing Økonomi Beregningsmode o mere robust og letanvendelig samarbejde søges Større gennemsigtighed hos udbyderne o international/europæisk certifikation? Sikkerhed & Privacy o Mere sikker datalagring, mindre afgivelse af data CloudForum OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

8 o Fortsætter dialogen på Digitaliser.dk o 3-4 seminarer i år som går mere i dybden med forskellige Cloudtemaer Danmark som Cloud-nation o Billigt + Hurtigt = Platform for Innovation Derudover arbejdes der med planer for, hvordan den private sektor kan støttes, blandt andet i form af en vejledning om hvordan nystartede virksomheder kan sænke IT-opstartsomkostningerne ved at anvende Cloud computing. Umiddelbare tilbagemeldinger antyder at konferencen er blevet rigtig godt modtaget. Der har også været god pressedækning. Konferencen er blandt andet blevet nævnt i DR Orientering - Cloud Computing - nyt fænomen DR P1Morgen Kort indslag Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling DR Harddisken - Harddisken uge 2, 2010: Netcensur, gadgetmesse og cloud computing netcensur-gadgetmesse-og-cloud-computing/ Computerworld - Kommuner kan score kassen ved at skifte til Google Version 2 - KL: Ingen servere i det offentlige om fem år Det forventes også at Børsen bringer en artikel afledt af konferencen fåçëíáääáåö= Det indstilles at komiteen modtager orienteringen. _áä~ö= Program for konference om Cloud computing den 13. januar 2010 i Eigtveds Pakhus = 2

9 Program 9.00 Registrering og networking 9.30 Velkommen - Marie Munk, Vicedirektør i IT- og Telestyrelsen 9.40 Cloud Computing - The Big Picture - Professor Michael R. Nelson, Georgetown University. Konferencen åbnes med en introduktion til hvad Cloud Computing er, hvorfor Cloud Computing er vigtigt og en diskussion af de udfordringer, som skal overvindes. Michael R. Nelson forsker i internettets fremtid samt fremtidsteknologier og trends og rådgiver blandt andet OECD om Cloud computing Scenen er sat - Fem spørgsmål til cloud computing - Michael Hald, konsulent, KL. Scenen sættes med de fem største spørgsmål om cloud computing Den fulde cloud- løsning - Magnus Andersen, medstifter af PodcastMachine. Case: PodcastMachine får alle deres it-ydelser fra skyen Pause og networking Sikkerhed: Mere af det samme klarer ikke opgaven - Jens Roed Andersen, Chief Information Security Officer hos Arla Foods - Jakob Illeborg Pagter, Innovationschef for Center for it-sikkerhed på Alexandra Instituttet. I takt med at nye forretningsmodeller opstår indenfor IT, vil ikke kun Cloud-baserede løsninger, men også traditionelt hostede løsninger i fremtiden stå overfor en række sikkerhedsmæssige udfordringer, som ikke kan løses med den traditionelle perimeterbaserede sikkerhedsmodel. Der er behov for at tænke ud af boksen og se på nye modeller for sikre IT services og leverancer Hør hvordan Jens Roed Andersen, ser på fremtiden og hvordan Arla Foods forholder sig til disse udfordringer - og hør nogle konkrete løsningsforslag baseret på en helt ny sikkerhedsmodel, fra Jakob Illeborg Pagter, Innovationschef for Center for it-sikkerhed på Alexandra Instituttet Leverandørerne i skyen 2 minutters elevatortaler fra standholderne Frokost og networking 1

10 13.30 Erfaringer fra virkeligheden i skyen - Simon Kaastrup-Olsen, emarketing Manager for World Climate Community, Københavns Kommune, Teknik og miljøforvaltningen. - Kasper Pedersen, administrerende direktør for Process 2 ebusiness. Case: World Climate Community i skyen Er det sikkert at bygge sikkerhedsløsninger i skyen? - Søren Maigaard, Chief Technical Officer hos Inspekt. Case: Hør hvordan og hvorfor Inspekt har bygget deres log management løsning på Amazon's elastic computing infrastruktur. Søren Maigaard vil fortælle om baggrunden for valget af cloud teknologi og udfordringerne i at bygge en sikkerhedsmæssig forsvarlig infrastruktur på en platform, hvis opbygning hemmeligholdes af Amazon. Desuden diskuteres nye sikkerhedsbegreber som er opstået i forbindelse med cloud teknologien - bl.a. Denial of Business Case Hvordan gør du? - Migration til skyen - Martin Høegh Mortensen, specialkonsulent, IT- og Telestyrelsen. - Heinrich Clausen, konsulent, Hothouse Cph I slutningen af 2009 flyttede IT- og Telestyrelsen Digitalisér.dk s infrastruktur til skyen hør hvilke overvejelser der blev gjort inden flytningen og hvad det hele endte med Pause og networking Hvor modent er cloud computing og hvor kan vi starte? - Søren Peter Nielsen, chefarkitekt, IT- og Telestyrelsen - Camilla G. Fisker, fuldmægtig, IT- og Telestyrelsen - Michael Hald, konsulent, KL IT- og Telestyrelsen og KL deler ud af den viden der er blevet indsamlet i det første år med projektet Cloud computing i det offentlige Hvordan får vi tal på potentialet i cloud computing? - Bjarne Kohl, partner, Implement Consulting Group - Søren Ørslund, chefkonsulent, Trifork Implement Consulting Group vil præsentere en beregningsmodel for det økonomiske potentiale ved skift til cloud computing, som de har udviklet for IT- og Telestyrelsen Cloud computing - hvilke tanker gør man sig i andre lande? (35min) - Martin Bellamy, direktør for den britiske regerings Office of the Government CIO & SIRO. Den Britiske regering udgav i sommers en digitaliseringsstrategi hvor cloud computing var nævnt som en del af fremtiden. Martin Bellamy vil give et indblik i den Britiske regerings tiltag og visioner for cloud computing, som en del af den offentlige itadmnistration i England specielt har de fokus på oprettelsen af en government-cloud dvs. en privat sky for den offentlige sektor i England Afslutning på dagen Networking - Der tages forbehold for ændringer i programmet 2

11 lfljâçãáí Éå=Ó=`çîÉê= _áä~ö=r OIO-komitéen : 21. januar, 2010 : Dagsordenspunkt 8 : Cover Drøftelse = lfljâçãáí Éåë=ÄÉÜ~åÇäáåÖ=~Ñ=êÉÑÉêÉåÅÉ~êâáJ íéâíìêéê= oéëìã = OIO-komitéen bedes overveje mulighederne for at give referencearkitekturer en form for blåstempling, og den nødvendige proces i forbindelse hermed. = p~öëñêéãëíáääáåö= Hvad er referencearkitektur? En referencearkitektur er en velovervejet måde at bygge it-løsninger indenfor et specifikt område. Referencearkitekturen beskriver de overordnede logiske strukturer og begrebsapparatet for det specifikke område, således at der er et godt grundlag at arbejde ud fra, når der skal skabes sammenhængende it-løsninger. 14. januar 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon Er referencearkitekturer relevante for OIO-komitéen? E-post To referencearkitekturer findes pt. udformet for Sag og Dokument og for Geodata, men der er interesse for udarbejdelse af referencearkitekturer i flere domæner; ITST har været i dialog med 2-4 interesserede organisationer. I øjeblikket findes ikke en klar procedure for, hvordan referencearkitekturer kvalitetssikres og kvalificeres i fællesoffentlig regi (evt. som OIO-referencearkitekturer), men det er komité-sekretariatets holdning, at referencearkitekturer er et nyttigt værktøj til kortlægning, harmonisering og videreudvikling af fællesoffentlig digitalisering, som bør have OIO-komitéens bevågenhed. Derfor kunne det være gavnligt både for markedsføring af konceptet, og for kvalitetssikring af de enkelte referencearkitekturer om OIO-komitéen iværksatte en procedure til kvalificerende stillingtagen til udvikling og udbredelse af referencearkitektur. Sekretariatet foreslår følgende virkemidler i komitéens regi: 1) et best practice dokument for udvikling af referencearkitektur, som anbefales af komitéen 2) en evalueringsprocedure for nyudviklede referencearkitektur-dokumenter. Best practice Bilag 1 indeholder et udkast til et best practice dokument for udvikling af referencearkitekturer. OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

12 Evalueringsprocedure For at kvalitetssikre nye referencearkitekturer kan OIO-komitéen vedtage en procedure, som sikrer at disse overholder en række målsætninger, som højner kvaliteten og anvendeligheden. Komitéen kunne optræde som fast høringspart ved den tværoffentlige høring, som normalt foregår før produkter af denne kaliber kvalificeres af opdragsstilleren typisk en domænebestyrelse. På den måde forbliver ejerskabet til referencearkitekturen hos opdragsstilleren samtidig med at OIO-komitéen sørger for en tværoffentlige kvalificering. Et mere vidtgående forslag kunne være at referencearkitekturen som det sker med domænespecifikke datastandarder bringes til godkendelse i OIO-komitéen efter at den er godkendt hos opdragsstillerne, og således gøres til en OIOreferencearkitektur. Kvalitetssikringen skulle bestå i en vurdering af overholdelsesgraden af en række målepunkter, hvoraf de fleste skulle være begrundet i best practice-dokumentet. Resumé En komité-anbefaling af et best practice dokument vil lette igangsættelse af referencearkitektur-projekter ligesom det vil give forslagsstillere i domænerne OIO-input til en umiddelbart kommunikérbar projektbeskrivelse. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling En kvalificeringsproces i forbindelse med aflevering og publikation af referencearkitekturer skal højne anseelsen og genanvendelsen af disse, med OIO-brandet som kvalificerende organisation. fåçëíáääáåö= Komitéen bedes diskutere oplæggets pointer, samt om ønskeligt give sekretariatet opdrag til at udforme et beslutningsdokument indeholdende beskrivelse af procedure samt dokumenterne Best-practice for referencearkitekturer og Målepunkter for kvalificering af referencearkitekturer = _áä~ö= 1) Udkast til Best-practice for referencearkitekturer = 2

13 Best practice anbefalinger for udarbejdelse af tværoffentlige referencearkitekturer UDKAST - V01 Dette dokument indeholder best practice anbefalinger for udarbejdelse af tværoffentlige referencearkitekturer (OIO-referencearkitekturer). Baggrunden for anbefalingerne er dels de erfaringer, der allerede er gjort i det tværoffentlige samarbejde om referencearkitektur for sag og dokument (2008) og stedbestemt information (2009) dels en forventning om, at der i de kommende år vil blive udarbejdet flere referencearkitekturer indenfor forskellige forvaltningsmæssige og tekniske emneområder.. Formålet med disse best practice retningslinjer er at fremme udvikling og anvendelse af referencearkitekturer. Konkret er formålet: At hjælpe projekter til at lave gode referencearkitekturer At gøre det lettere at koordinere referencearkitekturer på tværs At gøre det lettere at kvalitetssikre referencearkitekturer At gøre det lettere at anvende referencearkitekturer Målgruppen er myndigheder, herunder domænebestyrelser og OIO-udvalg, som påtænker at udarbejde referencearkitekturer for et nærmere afgrænset forretningsfagligt eller it-fagligt emneområde. Hvad er en referencearkitektur? En referencearkitektur er en velovervejet måde at bygge it-løsninger indenfor et specifikt område. Referencearkitekturen beskriver de overordnede logiske strukturer og begrebsapparatet for det specifikke område, således at der er et godt grundlag at arbejde ud fra, når der skal skabes sammenhængende it-løsninger. En referencearkitektur beskriver, udover de logiske strukturer og begrebsapparatet, også de grundlæggende logiske forretningstjenester og -begreber indenfor referencearkitekturens fokus. Ofte beskrives der også på logisk plan de generiske forretningstjenester og -begreber, som benyttes i grænsefladen omkring referencearkitekturen. Referencearkitekturer kan beskrives på flere abstraktionsniveauer. På et meget højt abstraktionsniveau vises alene de grundlæggende strukturer og den tilgrænsende omverden. I mere detaljerede niveauer ser man ofte beskrevet logiske tjenester, kernebegreber og interaktion mellem disse. En referencearkitektur opstiller fælles pejlemærker og principper for udviklingen af området. Referencearkitekturen giver både myndigheder (bestillere) og leverandører (udbydere) fælles sigtepunkter for udviklingen af området. Anbefalingerne omfatter følgende områder: Foranalyse Metode Indhold Kvalitetssikring Proces Realitetstjek

14 Anbefalinger 1. Foranalyse Det er vigtigt at få skabt klare rammer for projektet. En foranalyse er et vigtigt element i dette, men omfanget afhænger også af projektets karakter og størrelse. Foranalysen skal danne grundlag for projektplan og synopsis. Foranalysen bør omfatte formål, udfordringer, interessenter, modenhed, scope (emne og tid), business case samt governance. Tag stilling til hvem der skal læse foranalysen. Den er afgørende for bestiller / styregruppe, men kan også være relevant for fremtidige anvendere af referencearkitekturen. Hovedelementer fra foranalysen bør indgå i de indledende afsnit i selve referencearkitekturen. 2. Metode Det er vigtigt at referencearkitekturer er nemme at forstå og anvende og skal man anvende flere forskellige referencearkitekturer er det vigtigt, at det er muligt at få overblik over hvordan de hænger sammen eller eventuelt ikke hænger sammen. Metoden skal danne grundlag for indhold, kvalitet og fælles sprog. Referencearkitekturens emnemæssige scope bør reference til relevante områder i referencemodellerne FORM (offentlige opgaveområder) og/eller STORM (it-servicetyper) afhængigt af om referencearkitekturen er afgrænset med hensyn til opgaveområder eller it-services. Referencearkitekturens enkelte afsnit bør referere til relevante OIO EA trin. Det skal fx ske gennem overskrift og bør altid ske via fodnote. (Eksempel: Se referencearkitektur for stedbestemt information 3. Indhold Referencearkitekturen kan tage udgangspunkt i nedenstående skabelon til en disposition. Det afhænger af det konkrete emne, scope og vægtning, hvilke afsnit og underafsnit der skal indgå og deres omfang. Afsnit markeret med stjerne bør som hovedregel altid indgå. Indledende afsnit Resumé* Referencearkitekturens centrale indhold / scope Referencearkitekturens centrale begreber* Referencearkitekturens formål* Hvad er en referencearkitektur* Metoderamme* Anvendelse* Målgruppe*

15 Læsevejledning* o Tilblivelsesproces Strategiarkitektur Vision* As-is- og to-be situation* Forretningsmæssigt målbillede* Værdiskabelse* Forretningsarkitektur Principper* Begrebsmodel Tjenester Processer Teknisk arkitektur Systemteknisk målbillede Teknisk implementering Bilag Tjekliste for vigtige egenskaber* Referencearkitekturer er beskrivelser på konceptuelt og logisk niveau. Derfor kan de være svære at forstå, specielt for lægmænd. Der bør udarbejdes eksempler, som kan illustrere referencearkitekturen og dermed gøre den mindre abstrakt og mere anvendelsesnær. Eksempler bør placeres løbende i teksten, men kan eventuelt uddybes i bilag. Undgå så vidt muligt at referencearkitekturen bevæger sig ned på det fysiske lag og for eksempel beskriver konkrete løsninger, standarder og især hvordan løsninger skal skrues sammen inde i maven. Det sikrer at referencearkitekturer ikke bliver så følsomme overfor ændringer i teknologier og standarder, og tillader innovation og mangfoldighed på markedet. NB! Resumeet og tjeklisten er måske de to vigtigste dele af referencearkitekturen: Topledelsen skal forstå, hvorfor de skal anvende referencearkitekturen ved at læse resumeet Brugerne skal forstå, hvad det betyder for deres arbejde, hvis de skal overholde referencearkitekturen ved at svare på tjeklisten. 4. Kvalitetssikring på tværs Hvis referencearkitekturen behandler emner der også er behandlet i andre referencearkitekturer eller emner der er beslægtet med andre referencearkitekturer bør dette fremgå i noter. Hvis referencearkitekturen indeholder elementer der afviger fra andre referencearkitekturen bør disse afvigelser publiceres i relation til referencearkitekturen selv og andre relevante referencearkitekturer. Det bør ske via publicering på digitalier.dk. 5. Proces Det er vigtigt at indtænke inddragelse af andre interessenter i følgende faser

16 Foranalysefase. Det er vigtigt at inddrage nøgleinteressenter i foranalyse for at sikre et godt scope, en god proces og forankring. Produktionsfase. Det er vigtigt at inddrage faglige eksperter og gerne udvalgte myndigheder 7 projekter og leverandører, som kan bidrage med viden, holdninger og eksempler og tillige fungere som ambassadører til deres respektive netværk. Høringsfase. Det er vigtigt med en bred høring for at skabe opmærksomhed, opbakning, kvalitetssikring og konsensus. Desuden er det vigtigt med en formel høring af en række parter, herunder relevante myndigheder, OIO-udvalg og OIO-komitéen. 6. Realitetstjek Det er vigtigt at referencearkitekturer møder virkeligheden og bliver bragt i spil i verden. Der kan fx laves mindre POC-projekter (proof of concept), der skal afprøve og demonstrere den tekniske og forretningsmæssige anvendelighed. Der kan også laves egentlige pilotprojekter med aktører som er villige til at afprøve hele eller dele af referencearkitekturen og dermed bidrage til at afprøve den, samle erfaringer, fungere som ambassadører os Endelig er konkrete eksempler og visualiseringer gode metoder til at fremme kendskab og forståelse.

17 lfljâçãáí Éå=Ó=`çîÉê= _áä~ö=s OIO-komitéen : 21. januar, 2010 : Dagsordenspunkt 9 : Cover Beslutning = _ÉÖêÉÄëãçÇÉä=íáä=ÄêìÖÉêëíóêáåÖ= oéëìã = Begrebsmodel til brugerstyring er udarbejdet af IT- og Telestyrelsen for brugerstyringssekretariatet (BSS). Begrebsmodellen har været i høring, hvorefter den er blevet modificeret i henhold til høringssvarene. Begrebsmodellen forelægges her OIOkomitéen til godkendelse som fællesoffentlig arkitekturanbefaling. = p~öëñêéãëíáääáåö= Høringsperiode IT- og Telestyrelsen har sendt version 1.0 af Begrebsmodel til brugerstyring i offentlig høring i perioden fra 12. oktober til 13. november januar 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Det oprindelige forslag til begrebsmodel samt høringsbrev kan ses på høringsportalen: https://www.borger.dk/lovgivning/hoeringsportalen/sider/fakta.aspx?hpid= Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post Høringsprocessen Der er modtaget høringssvar fra i alt 18 respondenter. Hovedkonklusionen fra disse høringssvar er, at der generelt er opbakning til den foreslåede model, men også at der er behov for opstramninger og præciseringer på visse områder. De enkelte høringssvar er behandlet og dokumenteret i et samlet høringsnotat, der redegør for hvilken behandling, som der er foretaget i relation til version 1.1 af modellen. Version 1.0 af Begrebsmodel til brugerstyring er tilrettet under hensyntagen til de indkomne høringssvar med tilhørende behandling. Resultatet heraf er dokumenteret i en opdateret udgave af Begrebsmodel til brugerstyring Version 1.1. Anbefalingen Begrebsmodel til brugerstyring Version 1.1 beskriver en fællesoffentlig begrebsmodel for brugerstyring, som viser begreberne inden for brugerstyring og deres indbyrdes relationer. Modellen er beskrevet på et konceptuelt niveau, således at den kan danne udgangspunkt for flere forskellige implementeringer af brugerrettighedsløsninger. Målet er en begrebsmodel for udveksling af information omkring aktør og roller, som kan anvendes i forbindelse med brugerrettighedsstyring. Modellen skal danne et fælles udgangspunkt for en Fællesoffentlig BrugerStyring (FOBS), som de mere detaljerede sektor begrebsmodeller kan mødes i. FOBS er et initiativ drevet af Brugersty- OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

18 ringssekretariatet (BSS) i Økonomistyrelsen. Initiativet sigter mod at definere en fælles offentlig brugerstyrings infrastruktur. Målgruppen er primært myndigheder, konsulentvirksomheder og leverandører, som indkøber, rådgiver om og leverer it-løsninger i relation til brugerrettighedsstyring. Anbefalingen vedrører FORM opgaveområdet it-sikkerhedsadministration ( UD) inklusive tjenesterne UD Adgang til it-systemer for borgere og UD Adgang til it-systemer for medarbejdere. Begge tjenester inkluderer også tildeling af systemrettigheder. fåçëíáääáåö= Det indstilles, at OIO-Komiteen godkender det vedlagte forslag til Begrebsmodel for brugerstyring Version 1.1 som fællesoffentlig arkitekturanbefaling. _áä~ö= Begrebsmodel til brugerstyring - Version 1.1 Begrebsmodel til brugerstyring - Høringsnotat = Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling = 2

19 Begrebsmodel til brugerstyring Version 1.1 1

20 2 > Begrebsmodel til brugerstyring Denne fællesoffentlige arkitektur anbefaling kan frit anvendes af alle. Citeres der fra den fællesoffentlige arkitektur anbefalingen i andre publikationer til offentligheden, skal der angives korrekt kildehenvisning. Denne fællesoffentlige arkitektur anbefalingen er udarbejdet af IT- og Telestyrelsen for brugerstyringssekretariatet (BSS). Kontaktperson i IT- og Telestyrelsen: Chefarkitekt Søren Peter Nielsen: Direkte telefon: Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens Hjemmeside: ISBN (internet): [Angiv] ISBN: [Angiv]

21 > Begrebsmodel til brugerstyring Version 1.1 IT- & Telestyrelsen 14. januar

22 Indhold [ Forord 5 Del A Indledning 6 Baggrund 6 Tilblivelsesproces 6 Målgruppe 6 Del B Kontekst og afgrænsning 7 Konceptuel model 7 Snitflader 7 Modelstruktur 8 Del C Begrebsmodel 9 Overblik 9 Begreber 11 Relationer 14 Del D - Modeleksempler 19 Sygeplejerske med to ansættelsesforhold 19 Revisor for to institutioner 19 Mapning mellem roller 20 Nedarvning af roller 21 Del E Fødereret brugerstyring 22 Logisk datamodel for fødereret brugerstyring 22 Entiteter (udvalgte) 23 Lægeeksempel 25 Implementeringseksempel 25 Mapning mod begrebsmodel 26 Del F Andre anvendelsesscenarier 27 Økonomistyrelsen BRL projektet 27 Digital Sundhed 28 Anvendelse af et attributregister 28 4

23 Forord Dokumentet her beskriver en fællesoffentlig begrebsmodel for brugerstyring, som viser begreberne inden for brugerstyring og deres indbyrdes relationer. Modellen er beskrevet på et konceptuelt niveau, således at den kan danne udgangspunkt for flere forskellige implementeringer af brugerrettighedsløsninger. Scope for modellen er brugerstyring. For at gøre begreber og beskrivelser mere mundrette, er navngivningen i modellen simplificeret, således at styring ikke indgår i beregnerne. Eksempelvis er et begreb som brugerstyringsrolle simplificeret til brugerrolle og brugerstyringsklassifikation simplificeret til klassifikation. Målgruppen er primært myndigheder, konsulentvirksomheder og leverandører, som indkøber, rådgiver om og leverer it-løsninger i relation til brugerrettighedsstyring. 5

24 Del A Indledning Baggrund OIO-udvalget for Sags- og dokumentområdet blev nedsat i januar Udvalget har ansvaret for standardisering af sags- og dokumentområdet inden for stat, regioner og kommuner. I forbindelse med standardiseringen af sag- og dokumentområdet har der vist sig et behov for standardisering af nogle infrastrukturkomponenter herunder brugerstyring. Et led i denne standardisering er fastlæggelse af en fællesoffentlig begrebsmodel for brugerstyring. Dokumentet her beskriver denne model. Selvom modellen er udviklet ifb. sag- og dokument er modellen ikke specifikt rettet mod dette område. Det er en generel fællesoffentlig begrebsmodel. Målet er en begrebsmodel for udveksling af information omkring aktør og roller, som kan anvendes i forbindelse med brugerrettighedsstyring. Modellen skal danne et fælles udgangspunkt for en Fællesoffentlig BrugerStyring (FOBS), som de mere detaljerede sektor begrebsmodeller kan mødes i. FOBS er et initiativ drevet af Brugerstyringssekretariatet (BSS) i Økonomistyrelsen. Initiativet sigter mod at definere en fælles offentlig brugerstyrings infrastruktur. Begrebsmodellen er udarbejdet med udgangspunkt i primært tre modeller: Konceptuel model for Aktør-Rolle-Organisation dateret 18. marts Model for sag og dokument området (OIO-SD). Modeller omkring Digital Sundheds arbejde med brugerrettighedsstyring. Erfaringer fra andre umiddelbart tilgængelige brugerrettighedsmodeller er inddraget (eksempelvis RBAC ), men opgaven har ikke omfattet et opsøgende arbejde i relation til, hvad der måtte være af øvrige modeller på området i de forskellige myndigheder. Dette er i stedet indfanget igennem en OIO-høring. Tilblivelsesproces Begrebsmodellen i dette dokument er udarbejdet af Strand & Donslund i perioden medio august til ultimo december Der har i august og primo september været afholdt afstemningsmøder i forhold til OIO-SD Organisation, Digital Sundhed og FBRS projektet i brugerstyringssekretariatet. Begrebsmodellen har bl.a. været præsenteret i et første udkast på OIO-SD s 5. workshop omkring Organisation 8. september Kommentarer herfra blev indarbejdet og præsenteret på OIO-SD s 6. workshop omkring Organisation 22. september Kommentarer herfra blev sammen med øvrige kommentarer indarbejdet i version 1.0. Version 1.0 blev udsendt til offentlig høring i perioden 12. oktober 2009 til 13. november Denne høring medførte høringssvar fra 18 interessenter. Disse høringssvar er koordineret og indarbejdet i denne version 1.1 af begrebsmodellen. Målgruppe Målgruppen for dette arbejde er myndigheder, konsulentvirksomheder og leverandører, som indkøber, rådgiver om og leverer it-løsninger i relation til brugerrettighedsstyring. 6

25 Del B Kontekst og afgrænsning Konceptuel model Dokumentet her beskriver en fællesoffentlig begrebsmodel for brugerstyring, som viser begreberne inden for brugerstyring og deres indbyrdes relationer. Modellen er en begrebsmodel for brugerstyring på konceptuelt niveau (det der på engelsk kaldes High Level Business Type Model ) 1. Dvs. en model som ikke er bundet til at implementeringen skal være via claims, tokens, WS-policy, attributserver, RACF, Top Secret eller lign. Det er en model frigjort fra teknologi og platforme. Begreber, relationer m.m. er løftet til et konceptuelt niveau, således at den kan danne udgangspunkt for flere forskellige implementeringer af brugerrettighedsløsninger. Begrebsmodel Begrebsafklaring / Konceptuelt niveau Modeller ud fra forretningsmæssig kontekst - frigjort fra specifikke miljø og leverandør forhold. Målet er en fælles begrebsmodel og begrebsforståelse på tværs af systemer og leverandører. Dokumentets scope Informationsmodel Logisk datamodel Miljø og/eller leverandør vendte modeller/løsninger Modeller beregnet på anvendelse på en given platform eller i en given arkitektur (eksempelvis et løsning med claims og tokens. Den fysiske model ændres over tid, mens den logiske er mere stabil. Fysisk datamodel Figur 1. Dokumentets scope Begrebsmodel på konceptuelt niveau. Snitflader Der er ikke tale om en referencearkitektur for brugerstyring, hvorfor modellen kun forholder sig til eksterne begreber (eksempelvis Aktør ) ikke til hvorledes disse begreber og forretningsregler opbygges i forskellige forretningsservices, ligesom den heller ikke forholder sig til, hvorledes de eksterne begreber er tænkt organiseret i forretningstjenester (eksempelvis Organisation og Person ). 1 For yderligere beskrivelse henvises til ITST publikationsserien omkring OIO Datastandardisering i sektorerne specielt publikationen Begrebsafklaring i sektoren. 7

26 Modelstruktur Grundstrukturen i begrebsmodellen er bygget over en struktur svarende til nedenstående matrice: Brugerroller Udføres på hvad? ( Brugerrollerestriktion ) Figur 2. Illustration af grundstruktur omkring brugerroller og brugerrollerestriktioner. Konceptuelt beskriver kolonnerne mængden af brugerroller (grupper af rettigheder), som findes inden for brugerrettighedsstyring. Eksemplet kunne være rollen læge eller rollen lønindberetter. Rækkerne beskriver på hvad (eller i forhold til hvad) denne rolle med tilhørende rettigheder må udføres (dette kaldes i modellen for Brugerrollerestriktion ). Eksemplet her kunne være en restriktion i forhold til, at rollen læge kun kan udføres på Rigshospitalet eller at rollen lønindberetter kun kan udføres i IT- og Telestyrelsen. Tildelingen i matricen kaldes i modellen for Brugerrolletildeling og er dokumenteret gennem en Brugerrolleattest udstedt af en Attestudsteder. 8

27 Del C Begrebsmodel Overblik Den fællesoffentlige begrebsmodel for brugerstyring viser begreberne indenfor brugerstyring og deres indbyrdes relationer. Grafisk er modellen illustreret nedenfor: Adgangsregel * Gælder for * Anvender * Adgangsrettighed * Klassificeres af * 1..* 1 It-system Grupperes i Klassifikation * Anvender Har retten til at tildele * * * * Brugerrolle * * * Arver fra 1..* Klassificeres af Omfatter * Bruger 1 1 Tildeles * * * Brugerrolletildeling Begrænses af * * Brugerrollerestriktion 1 Tildelt af * Person Attesterer Organisation 0..1 It-system Autentificerer * Brugerrolleattest Interessefællesskab * Virksomhed Er udstedt af 1 Person Attest udsteder It-system Figur 3. Begrebsmodel til brugerstyring 9

28 Modellen består konceptuelt af to dele: 1. Tildeling af brugerroller til en bruger. Disse begreber er på figuren vist som grønne begreber og omfatter - udover selve brugeren - tildelingen af rolle ( Brugerrolletildeling ), afgrænsningen af på hvad/hvor rollen må udføres ( Brugerrollerestriktion ) samt den attestation ( Brugerrolleattest ) udstedt af en Attestudsteder som ligger til grund for tildelingen. 2. Definition af brugerroller med tilhørende adgangsrettigheder. Disse begreber er på figuren vist som blå begreber og omfatter roller ( Brugerrolle ), rettigheder ( Adgangsrettigheder ) og regler i forhold til disse rettigheder ( Adgangsregel ). Derudover er der nogle begreber i modellen, som har betydning for modellen og dennes relationer, men som principielt er eksterne begreber ift. modellen, dvs. at definition og beskrivelse af disse begreber hører hjemme i andre begrebsmodeller under andre forretningsområder. Disse begreber er på figuren vist som røde begreber og omfatter forskellige aktører - Organisation, Interessefællesskab, Virksomhed, Person og It-system samt en generel klassifikation ( Klassifikation ). En bruger kan være enten en person eller et it-system. En person, eller for den sags skyld et it-system, kan optræde som mange brugere med hver sine akkreditiver tilknyttet. En bruger tildeles gennem en brugerrolletildeling en række brugerroller. Tildelingen kan begrænses i form af brugerrollerestriktioner og attesteres i form af en brugerrolleattest - udstedt af en attestudsteder. En tildeling af en brugerrolle er foretaget af en anden bruger. Brugerroller er grupperinger af adgangsrettigheder. Til de enkelte adgangsrettigheder kan der knyttes forskellige adgangsregler. Eksempelvis en regel om at man ikke samtidig kan have en adgangsrettighed som bestiller og som godkender, eller en regel om at man kun må godkende fakturaer op til kr. De enkelte brugerroller og adgangsrettigheder klassificeres i forskellige klasser, hvilket betyder, at der både kan være fællesoffentlige brugerroller / adgangsrettigheder og specifikke brugerroller / adgangsrettigheder inden for fagområder, organisationer, it-systemer etc. It-systemer anvender brugerroller og adgangsrettigheder. I nogle implementeringer vil it-systemet kun anvende adgangsrettigheder. Her vil brugerroller primært fungere som en administrativ forenkling ift. tildelingen af adgangsrettigheder til den enkelte bruger. I andre implementeringer vil it-systemet udstille hvilke roller, der kræves for at få adgang, mens selve adgangsrettighederne vil være interne i it-systemet. Bemærk at modellen er en konceptuel model. De enkelte brugerrolletildelinger m.m. kan i en given implementering sagtens være noget som tildeles dynamisk ud fra informationer hentet andre steder, som man i den givne situation har tillid til. Eksempelvis ved at man gennem sin organisatoriske placering er tildelt nogle givne arbejdsfunktioner. 10

29 Begreber Bruger Definition: Beskrivelse: Fysisk person eller it-system der vha. et akkreditiv identificerer sig over for et itsystem. Bruger anvendes til at identificere en person eller et it-system med et akkreditiv (eksempelvis med et medarbejder-certifikat) i forhold til en given service, der stilles til rådighed af et it-system. En fysisk person kan optræde som flere brugere eksempelvis som privatperson og som ansat - med hver sit akkreditiv. Synonymer: Eksempler: Informationsindhold: Brugerstyringsbruger, It-bruger , RIGET1747 Virkningsperiode for den pågældende bruger. Identifikation af bruger og det tilhørende akkreditiv. Brugerrolle Definition: Beskrivelse: Rolle der udgøres af en eller flere adgangsrettigheder til et eller flere it-systemer, som en bloc tildeles til en bruger. Brugerroller anvendes til at afgøre, hvilke handlinger en bruger må udføre i et itsystem. Brugerrollen fastlægger de adgangsrettigheder, som brugeren er tildelt. Brugere tilknyttes til roller og opnår adgangsrettigheder ved at være rolleindehaver. Brugerroller er grupperinger af adgangsrettigheder. Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem brugerroller og brugerens profession, stillingsbetegnelse mv. Synonymer: Eksempler: Informationsindhold: Brugerstyringsrolle, Grundrolle, Systemrolle, Funktionsrolle, It-rolle, Rolle. Læge, Sygeplejerske, SygeplejerskeOrd, Lønindberetter Virkningsperiode for den pågældende brugerrolle. Dokumentation af brugerrollen i form af navngivning og en beskrivelse. Adgangsrettighed Definition: Beskrivelse: Synonymer: Rettighed der tildeles en brugerrolle og som derved giver brugerrolleindehaveren adgang til at udføre en eller flere funktioner i et it-system. Adgangsrettigheder anvendes til at afgøre om en bruger må udføre en specifik handling på et objekt. Brugerstyringsrettighed, Servicerettighed, Rettighed. 11

30 Eksempler: Informationsindhold: Oprette en Sag. Opdatere en patientjournal. Foretage en bogføring. Læse personfølsomme data. Virkningsperiode for den pågældende adgangsrettighed. Dokumentation af adgangsrettigheden i form af navngivning og beskrivelse af den handling på en objekttype, som adgangsrettigheder giver adgang til. Adgangsregel Definition: Beskrivelse: Synonymer: Eksempler: Informationsindhold: Regel som kan begrænse en eller flere adgangsrettigheder. Adgangsregler beskriver regler, der er gældende for en eller flere adgangsrettigheder. Regler kan være simple, eksempelvis ved at begrænse anvendelsen af en rettighed til et bestemt tidsrum, eller komplekse eksempelvis ved at udpege adgangsrettigheder der udelukker hinanden. Brugerstyringsrettighedsregel, Rettighedsregel. Adgangsrettighed begrænset til beløb på max kr. Adgangsrettighed begrænset til månedens første 5 arbejdsdage. Adgangsrettighed Tildele ydelse og Godkende ydelse må ikke udføres af samme bruger. Virkningsperiode for den pågældende regel samt en beskrivelse af den pågældende regel både som tekst og i en maskinel brugbar form. Klassifikation Definition: Beskrivelse: Inddeling i af brugerroller og adgangsrettigheder i klasser. Klassifikationer anvendes til at inddele brugerroller og adgangsrettigheder i grupper af samme type. Klassifikationen giver mulighed for, at de forskellige myndigheder, forvaltningsområder m.m. (eksempelvis Sundhed) kan anvende deres egne brugerroller og adgangsrettigheder. Synonymer: Eksempler: Informationsindhold: Brugerstyringsklassifikation FORM, Sundhed, Fællesoffentlig Navn og beskrivelse i forhold til den pågældende klassifikation. It-system Definition: Elektronisk system der modtager informationer fra dets omgivelser, opbevarer og 12

31 behandler disse informationer og afleverer resultater tilbage til dets omgivelser. Beskrivelse: It-system omfatter en granularitet fra den enkelte service til et samlet system bestående af mange applikationer. It-system kan således være en enkelt applikation med et brugerinterface, en enkelt webservice eller et simpelt register til opbevaring af data. It-system omfatter både selve systemet med funktionalitet og tilhørende data, og de beskrivelser der skal til for at omverden kan anvende systemet eksempelvis beskrivelse af en services interface og de tilhørende sikkerhedspolitikker. Synonymer: Eksempler: Informationsindhold: Informationssystem, Applikation, It-service, Webservice, Register, Datakilde. Boligstøttesystem, Vagtplan, Vejregister, Skatteindbetaling. Dokumentation af it-systemet og de forskellige interfaces inkl. de tilhørende sikkerhedspolitikker. Brugerrollerestriktion Definition: Beskrivelse: Synonymer: Eksempler: Informationsindhold: En begrænsning som specificerer hvad en brugerrolle må bruges på. En brugerrollerestriktion er en aktør (eksempelvis person, organisation eller itsystem), som en brugers tildeling af en brugerrolle (brugerrolletildeling) begrænses til mht. anvendelse af brugerrollen. Organisation, Interessefællesskab, Virksomhed, Person. It-system, Applikation, It-service, Webservice, Register. Rollerestriktion, Restriktion. Rigshospitalet, Århus Kommune, Økonomistyrelsen. Personen Hans Hansen, it-register Patientjournal, It-systemet Boligsikring. Navn og identifikation i forhold til de forskellige subtyper: Organisation, Interessefællesskab, Virksomhed, Person og it-system. Brugerrolletildeling Definition: Beskrivelse: Synonymer: Eksempler: Angivelse af de brugerroller som en bruger er tildelt med tilhørende brugerrollerestriktioner attesteret gennem en brugerrolleattest. Brugerrolletildeling anvendes til at definere en brugers brugerroller med de begrænsninger (brugerrollerestriktioner), der måtte være i forhold til anvendelsen af brugerrollen. Brugerstyringsrolletildeling. Hans Hansen (med et givet certifikat) er tildelt brugerrollen Lønindberetter begrænset til anvendelse inden for daginstitutioner i Esbjerg Kommune. Jens Jensen (med et givet certifikat) er tildelt brugerrollen Revisor for institutio- 13

(Af forside skal det fremgå, om standarden er i høring, har været i høring eller er godkendt) Begrebsmodel til brugerstyring

(Af forside skal det fremgå, om standarden er i høring, har været i høring eller er godkendt) Begrebsmodel til brugerstyring (Af forside skal det fremgå, om standarden er i høring, har været i høring eller er godkendt) Begrebsmodel til brugerstyring Version 1.1 Godkendt 21. januar 2010 1 2 > Begrebsmodel til brugerstyring Denne

Læs mere

lfljâçãáí Éå=Ó=a~ÖëçêÇÉå=

lfljâçãáí Éå=Ó=a~ÖëçêÇÉå= lfljâçãáí ÉåÓa~ÖëçêÇÉå Dagsorden, OIO-komitéens møde den 12. november, 2009 a~öëçêçéå lfljhçãáí ÉåëNMKã ÇÉ ÇKNOKåçîÉãÄÉêIOMMV Mødet afholdes d. 12. november, 2009 fra kl.13 i Direktionens mødelokale, 4

Læs mere

lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í=

lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í= lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í= Referat, OIO-komitéens møde den 21. januar, 2010 = oéñéê~íi= lfljhçãáí Éåë=NNK=ã ÇÉ= ÇK=ONK=à~åì~êI=OMNM= Mødet afholdtes d. 21. januar, 2010 fra kl. 13:00 15:30 i Direktionens

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor v. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen Oslo 11. september 2008 Lessons learned Velfungerende ramme for koordinering Tilgang der matcher modenhedsniveau

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Referat, OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar - 2008. Til stede: Dagsorden

Referat, OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar - 2008. Til stede: Dagsorden Referat, OIO-Komitéens 1. møde, d. 21. februar - 2008 Mødet afholdtes d. 21. februar - 2008 fra kl. 9:30 12:00 i Direktionens mødelokale, 4 sal,,. Til stede: Mette Jørgensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Dagsorden. OIO- Komitéens 7. møde. d. 23. april, 2009. Dagsorden

Dagsorden. OIO- Komitéens 7. møde. d. 23. april, 2009. Dagsorden Dagsorden, OIO-komitéens møde den 23. april, 2009 Dagsorden OIO- Komitéens 7. møde d. 23. april, 2009 Mødet afholdes d. 23. april, 2009 fra kl. 13 i Direktionens mødelokale, 4 sal, IT- og Telestyrelsen,.

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT AGENDA HVAD SKAL VI IGENNEM? FØR FROKOST Hvad er Enterprise Architecture (EA) Baggrunden for EA EA Rammeværk(er), den danske vinkel EFTER FROKOST Gennemgang af

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Arkitektur i projekter

Arkitektur i projekter lederdag i staten, Eigtveds Pakhus, den 3. oktober 2013 Hvad betyder det, at vi kan indarbejde it-arkitektur i vores projekter tidligt, og hvordan kan vi gøre det?, enterprise arkitekt, Dagsorden Præsentation

Læs mere

lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í=

lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í= lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í= Referat, OIO-komitéens møde den 20. august, 2009 = oéñéê~íi= lfljhçãáí Éåë=UK=ã ÇÉ= ÇK=OMK=~ìÖìëíI=OMMV= Mødet afholdtes d. 20. august, 2009 fra kl. 13 i Direktionens mødelokale,

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

IT-sikkerhedspanelets anbefalinger vedrørende privacy

IT-sikkerhedspanelets anbefalinger vedrørende privacy Anbefalinger vedr. privacy IT-sikkerhedspanelet under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i løbet af de seneste møder drøftet nødvendigheden af at forbedre borgere og virksomheders privacy

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Referat 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 21. september 2010

Referat 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 21. september 2010 Referat af 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 21.09.2010 Referat 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 21. september 2010 Mødested:, Holsteinsgade 63, 2100 Kbh. Ø, kl.

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í=

lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í= lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í= Referat, OIO-komitéens møde den 23. april 2010 = oéñéê~íi= lfljhçãáí Éåë=NOK=ã ÇÉ= ÇK=OPK=~éêáä=OMNM= Mødet afholdtes d.23. april fra kl. 13 til 15:30 i Direktionens mødelokale,

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Agenda Sikker post Nye muligheder Vores løsning - VMG Scenarier Teknisk overblik Hvad er Sikker post Teknologi Certifikater Standarder Formål

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

Revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007

Revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 Revision af tekniske standarder i OIO-kataloget 2007 høringssvar Jens Mikael Jensen Document: Høringssvar vedr- revision af tekniske standarder I OIO-kataloget 2007 Page 1 of 5 1. Resumé IT & Telestyrelsen

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

IT- og Arkitekturkonferencen 2009

IT- og Arkitekturkonferencen 2009 DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Integration for forretningen - værdien af fælles retningslinjer for portalintegration

Integration for forretningen - værdien af fælles retningslinjer for portalintegration 1. april 2009 Integration for forretningen - værdien af fælles retningslinjer for portalintegration Kristian Hjort-Madsen Den Digitale Taskforce Integration for forretningen Integration skaber bedre digital

Læs mere

Semantik, tak! Semantik og modelbaseret standardisering i OIO. 2. april 2009, IT-arkitekturkonferencen 2009

Semantik, tak! Semantik og modelbaseret standardisering i OIO. 2. april 2009, IT-arkitekturkonferencen 2009 Semantik, tak! Semantik og modelbaseret standardisering i OIO 2. april 2009, IT-arkitekturkonferencen 2009 Jan Brown, Kontoret for Standardiserings- og Arkitekturpolitik IT- og Telestyrelsen, Videnskabsministeriet

Læs mere

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 N OTAT Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 (Sag-standard) Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument sendte

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...

Læs mere

Referat 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 27. januar 2009

Referat 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 27. januar 2009 Referat af 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 27.01.09 Referat 1. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 27. januar 2009 Mødested: ITST, Holsteinsgade 63, 2100 Kbh. Ø, kl.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Grunddataprogrammet. Side 1 af 11. Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen

Grunddataprogrammet. Side 1 af 11. Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen Grunddataprogrammet Side 1 af 11 Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen Side 1 af 11 11. oktober 2013 SAR Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen Formål Formålet med aftalen er at sikre

Læs mere

Kravspecification IdP løsning

Kravspecification IdP løsning Kravspecification IdP løsning Resume IT-Forsyningen, som varetager IT-drift for Ballerup, Egedal og Furesø Kommuner, ønsker at anskaffe en IdP/Føderationsserverløsning, der kan understøtte en række forretningsmæssige

Læs mere

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2 DB s Digitaliseringsudvalg Mandag den 6. december 2010 kl. 10.30 12.30 Hovedbiblioteket, Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C lokale B på 2. sal Mødet startede ca. en time senere end planlagt pga. forsinket

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk August 2012 Sag Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Baggrund Virksomhedsportalen Virk.dk blev etableret i 2003, og er jf. den

Læs mere

Referat 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 15. juni 2010

Referat 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 15. juni 2010 Referat af 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 15.06.2010 Referat 8. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 15. juni 2010 Mødested: IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63,

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0.

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0. Side 1 af 12 19. september 2008 Autencitetssikring Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning Version 1.0. Denne vejledning introducerer problemstillingen omkring

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Sag og Dokument - Høringskonference Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Jeg vil sige noget om Hvad det er vi gør i Økonomistyrelsen? Erfaringer fra FESD Hvor vi står

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder: Webstrategi Rammen Dette er Faaborg-Midtfyn Kommunes første udgave af en webstrategi, version 1.0, der gælder for 2013 og har fokus på den umiddelbare opgave at understøtte kerneydelser på nettet. Webstrategien

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 12. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 12. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 12. møde 1.Godkendelse af dagsorden 2.Status 3.Overvejelser om strukturering af implementeringen 4.Skitser til handlingsplan 5.Orientering om den formelle implementering

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk.

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk. Vejledning om avanceret afhentning og sortering i Digital Post på Virk.dk. Denne vejledning beskriver, hvordan virksomheder, foreninger m.v. med et CVR-nummer kan modtage Digital Post, herunder hvordan

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening 1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening Side 1 af 5 Målsætning På de områder, hvor al kommunikation foregår digitalt, skal borgerne kunne få effektiv support

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Dokumentboks og NemSMS

Dokumentboks og NemSMS Dokumentboks og NemSMS IT-arkitekturkonferencen - 31. marts 2009, kl.13.00-14.00 v. Projektleder Anders Find, Økonomistyrelsen Tre vinkler på dokumentboks/nemsms 1. Introduktion hvad er Dokumentboks og

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere