Velfærdsstaten. Højkonjunkturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsstaten. Højkonjunkturen 1958-73"

Transkript

1 Velfærdsstaten Op gennem 1950'erne stødte man stedse hyppigere på begreberne velfærdsstat og velfærdssamfund. Heri lå en forestilling om, at såvel samfundet i sin helhed som dets individer skulle gives de bedste muligheder for at udvikle et bestandigt større mål af rigdom. Samtidig lå der i velfærdstankerne en opfattelse af, at staten burde blande sig aktivt i borgernes liv og garantere social sikkerhed samt give adgang til sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige ydelser. Argumentationen drejede sig både om solidaritet og om, at et netværk af velfærdsydelser i sidste ende kunne betale sig for samfundsøkonomien. Ideerne bag velfærdsstaten kom til udtryk i de fleste vestlige lande efter 1945, men vejene til deres virkeliggørelse blev forskellige. I lande, hvor liberale og konservative partier var dominerende, satsede man mest på systemer byggende på privat forsikring mod arbejdsløshed, sygdom osv. I andre lande, herunder Danmark, Storbritannien og Sverige, fik de nye tanker deres særlige præg af socialdemokratierne. Socialdemokratiet var Danmarks ubestridt største parti og desuden regeringsbærende det meste af tiden fra 1929 til Denne indflydelse blev brugt til ikke blot at lade staten stå som initiativtager til og garant for velfærdstiltag, men fra cirka 1960 også til at lade den finansiere og administrere disse i en arbejdsdeling med kommunerne. Målet var en aktiv, omfattende stat inden for teoretisk set alle sfærer af samfundslivet - også de dele, der hidtil havde været betragtet som hørende under privatlivet eller familien. Den skulle sikre alle lige muligheder uanset baggrund og formåen. Et ideal om lighed, økonomisk som socialt, var fremtrædende. I begyndelsen gik udviklingen dog relativt trægt. Loven om folkepension fra 1956 kan fremhæves som et af de få succesfulde velfærdsinitiativer i tiden før Den økonomiske situation blokerede for mere vidtgående tiltag, og Venstre og De Konservative var generelt skeptiske over for den socialdemokratiske skatteudskrivningsiver, selvom de ikke var uenige i alle de bagvedliggende tanker. Den økonomiske situation ændrede sig til det bedre fra og med 1958, hvor den vestlige højkonjunktur, som var startet omkring 1950, endelig fik tag i Danmark. I løbet af de næste to år faldt arbejdsløsheden fra 10 til 5 %, og videre ned under 2 % ved 1960'ernes midte. Opbygningen af velfærdsstaten blev for alvor mulig. Fra 1960 gik udviklingen af det velfærdsstatslige projekt stærkt - især i årene Danmark fik et omfattende hospitalsvæsen og et fintmasket net af ordninger, der kunne yde sine indbyggere et vist mindstemål af økonomisk sikkerhed i tilfælde af sygdom og invaliditet. Der kom plejehjem for handicappede og syge, et uddannelsessystem, der i princippet gav alle mulighed for at uddanne sig så godt som deres evner tillod, og vuggestuer og børnehaver og fritidshjem og ungdomsklubber, hvor børnene fik mad og blev opdraget, mens far, og i stigende grad også mor, gik på arbejde og tjente familien rigere end nogensinde før i Danmarkshistorien. Systemet blev udformet som en "universalistisk" service, der blev ydet efter kriterier, som principielt var ens for alle. Omkostningerne i form af det voksende skattetryk var til at leve med i en tid, hvor både reallønnen og forbruget voksede meget hurtigt. Omfanget af den velfærdsstatslige udvikling kan eksemplificeres ved arbejdsstyrkens fordeling. I 1950 udgjorde de offentligt ansatte knap 8% af den samlede arbejdsstyrke, i ,3%, men i ,6%, og i ,7%. Den del af de økonomiske midler, som strømmede gennem de offentlige kasser, steg fra 25 % i 1960 til 45% i Højkonjunkturen Omkring 1958 nåede den vestlige højkonjunktur til Danmark. I forhold til perioden næsten fordobledes den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden , nemlig til 5 %, og hermed spurtede Danmark med hensyn til økonomisk udvikling fra en bagtropsplacering frem i det internationale førerfelt. Væksten var dog ikke jævnt fordelt på de forskellige sektorer. Industriproduktionen stod for hovedparten. Den viste sig fra slutningen af 1950'erne at være fleksibel og godt indrettet til at imødekomme de forbrugsbehov, den internationale højkonjunktur skabte. Hertil var den gennem 1950'erne godt hjulpet af en lovgivning, som side 1 af 6

2 gav gode muligheder for tilskud til virksomheder, der etablerede sig i arbejdskraftsrige egnsudviklingsområder, ligesom skattelovgivningen befordrede investeringslysten. Hermed kunne sunde virksomheder med moderne, attraktive produkter udvikle sig over hele landet. Flagskibe var virksomheder som Danfoss, Lego og B&O, men underskoven af små og mellemstore virksomheder blev de typiske for den danske udvikling. Allerede i starten af 1950'erne havde industriens andel af bruttofaktorindkomsten overhalet landbrugets. I starten af 1960'erne blev industriens eksport større end landbrugets, også selvom landbrugseksporten indregnede de industrielt forarbejdede fødevareprodukter. Landbruget derimod stagnerede. Den succes, som Danmark havde haft med landbrugseksporten i de første efterkrigsår, kunne ikke gentages, nu da de store vesteuropæiske markeder havde genopbygget egne nationale landbrugsproduktioner. Danmarks udvikling fra et overvejende landbrugsland til et moderne industriland var omkring 1960 endelig fuldbyrdet. I takt hermed fortsatte de forrige årtiers flytning fra land til by. De store provinsbyer svulmede, landsbyerne skrumpede. Arbejdet og mulighederne lå i byerne - ikke mindst for de mange flere unge, der skulle have videregående uddannelser. En stor del af væksten fandt sted i de tertiære erhverv, dvs. erhverv funderet i service og tjenesteydelser. Denne udvikling hang til dels sammen med væksten i industriproduktionen; fordoblingen heri mellem 1958 og 1970 gav en stigning i de traditionelle serviceerhverv inden for handels- og kontorområdet. Men først og fremmest skyldtes væksten i den tertiære sektor væksten i den offentlige sektor. På trods af en massiv vækst i det totale antal mennesker på arbejdsmarkedet igennem 1960'erne og videre ind i de næste to årtier faldt industriens andel af beskæftigede. Den del af det private erhvervsliv, som fik flere beskæftigede, var nye servicebetonede virksomheder men det offentlige opslugte totalt set lidt mere end den ny arbejdskraft, der kom til. Med den økonomiske vækst fulgte en stigning i samfundets velstand, og med velfærdssystemet kom velstanden flere til gode - om end naturligvis i forskelligt omfang. Den kunne måles på stigningen i forbruget af varer, som hidtil havde været anset som luksusartikler, men som nu for alvor vandt indpas og efterhånden blev betragtede som nødvendige, såsom køleskabe, tv-apparater, biler og større boliger. Med bilerne opstod et behov for udbygning af vejnettet, og med de nye boligønsker fulgte bysanering og opførelsen af kæmpestore kvarterer i de større byers udkant fyldt op med store boligblokke og med enfamiliehuse. Boligproblemet eksisterede dog fortsat, og de fleste var stadig uden økonomisk mulighed for at realisere en udbredt drøm om eget hus. Dette blev ændret, da der i 1960'ernes begyndelse gennem lovgivningen blev åbnet for bedre finansieringsformer. Hermed startede et boom i parcelhusbyggeriet. "Gør gode tider bedre", hed det socialdemokratiske valgslogan ved folketingsvalget i februar Sådan blev 1960'erne og de første tre år af 1970'erne også målt med den økonomiske udviklings alen. 1950'ernes tiltro til "fremskridtet" holdt sig intakt. Men samfundets grundlæggende værdier blev med styrke betvivlet undervejs i denne udvikling. [... ] Det nye politiske billede Omvæltningerne i samfundet påvirkede også det klassiske politiske liv, hvor en række nye partier kom til. SF s indvalg i Folketinget i 1960 var et tidligt eksempel på denne udvikling. I forhold til ungdomsoprøret viste SF sig dog for nogen at være for konventionelt. Partiet stilede i midten af 1960 erne mod regeringsdeltagelse med Socialdemokratiet, og det kom tæt på, da de to partier tilsammen fik flertal ved valget i Resultatet blev en SF-støttet socialdemokratisk mindretalsregering, som i offentligheden blev benævnt det røde kabinet. Da side 2 af 6

3 det i virkeligheden ikke var mere rødt end som så, blev samarbejdet for meget for de yngre kræfter i SF, som i 1967 brød med partiet og stiftede Venstresocialisterne, der i højere grad afspejlede ungdomsoprørets stemninger. Socialdemokratiet dominerede stadig det politiske billede. Partiet havde regeringsmagten uafbrudt fra og igen fra Også her skete der dog et skifte ernes socialdemokratiske statsministre Hans Hedtoft og H.C. Hansen havde deres rødder i fagbevægelsen og var politisk skolede i mellemkrigstiden. De blev i 1960 erne afløst af universitetsuddannede samfundsarkitekter som Viggo Kampmann og Jens Otto Krag, der trods deres visioner for velfærdsstaten næppe kunne kaldes medlemmer af arbejderklassen. Det højreorienterede parti De Uafhængige, der blev indvalgt i Folketinget i 1960, leverede et alternativ til de eksisterende borgerlige partier i den første halvdel af årtiet. Partiet gled dog ud igen i 1966, men var et forvarsel om Fremskridtspartiets succes i De tre nye partier i midten og til højre i dansk politik, som blev indvalgt i Folketinget i 1973, viste sig mere levedygtige. På hver deres måde kan de ses som en reaktion til ungdomsoprøret. Kristeligt Folkeparti blev stiftet som en reaktion mod abortlovgivningen og billedpornografiens frigivelse og den sekularisering af samfundet, ungdomsoprøret også resulterede i. Erhard Jakobsens udbryderparti fra Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, talte på vegne af den etablerede middelklasse i parcelhusene. Mogens Glistrups Fremskridtsparti kunne nok på overfladen takke Glistrups karismatiske personlighed for sin store succes ved valget i 1973, men succesen var også udtryk for bred utilfredshed med skattetrykket, ungdomsoprøret, papirnusseriet og de gamle borgerlige partiers manglende evne til at opstille et virkeligt alternativ til Socialdemokratiet, hvilket VKR-regeringen for mange havde været et bevis på. Familieliv og kvindefrigørelse En del af grundlaget for omvæltningerne i 1960'erne var de nye livsbetingelser, som højkonjunkturen bragte med sig. Strømmen af mennesker fra land til by bevirkede, at store menneskemasser måtte omdefinere deres livsgrundlag. Også arbejdets indhold ændrede sig for mange - først og fremmest som følge af velfærdsstatens service-udbygning. Hertil kom, at kvinderne i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet. Kvindernes andel af arbejdsstyrken udgjorde både i 1950 og i 1960 omkring 29%, i ,5%, i %, i ,5%. Allerede i 1970'erne var unge kvinders uddannelses- og erhvervsfrekvens imidlertid på lige fod med unge mænds. Stigningen herefter i kvinders erhvervsfrekvens skyldes altså, at "husmodergenerationerne" efterhånden gled ind i pensionsalderen og dermed ud af erhvervsstatistikken, mens de ny kvindeårgange som noget selvfølgeligt blev tilknyttet arbejdsmarkedet i samme omfang som mændene. Kvinders erhvervsdeltagelse, som accellererede omkring 1965, er ofte sat i forbindelse med parcelhusets opkomst. For en gennemsnitlig funktionær- eller arbejderfamilie rakte én indkomst simpelthen ikke til den højere husleje. Men det stærkt forøgede fokus på materielle goder, som kendetegnede 1960'erne, spillede også stærkt ind. Det samme gjorde 1960'ernes bevidsthedsmæssige opbrud. Den traditionelle mandlige forsørgerrolle blev i 1970'erne ikke længere forbundet med den samme værdighed. Familier, hvor begge forældre arbejdede, blev gradvist mere norm end undtagelse. Et var dog adgang til arbejdsmarkedet, noget andet egentlig ligestilling mellem kønnene. Det politiske system var endnu i 1960'erne domineret af mænd, også i de "alternative" miljøer. Dette ændrede sig omkring 1970, hvor en egentlig kvindebevægelse, der krævede reel ligestilling og opgør med mandssamfundet, så dagens lys. Et tidligt eksempel var en gruppe kvinder, som i foråret 1970 gennemførte en række muntre, men provokerende happenings. Blandt andet nægtede de at betale fuld billetpris i en bus med den begrundelse, at kvinder ikke fik samme løn som mænd, og da de heller ikke stak af, måtte politiet hente dem ud. Aktionerne gav stor medieomtale og førte til mange diskussioner over hele landet om det rimelige i forskelsbehandlingen af mænd og kvinder. side 3 af 6

4 Snart fulgte kvindegruppen, der kaldte sig for Rødstrømperne, aktionen op med flere lige så spektakulære, der også satte fokus på kvinders funktioner som seksualobjekter. Da det var vanskeligt at argumentere for forskelsbehandling med demokratiets lighedsideologi intakt, vandt kvindebevægelsen klart de moralske slag. I 1970'erne udviklede dele af kvindebevægelsen sig til isolerede, decideret mandefjendske enklaver, men den brede strøm ledte i retning af formaliseret og reel ligestilling. Kvindebevægelsens synspunkter om ligestilling sejrede både i lovgivningen og i den offentlige mening. Derfor mistede kvindebevægelsen omkring 1980 pusten og sygnede hen. Trods sejren viste kønnenes reelle ligestilling med hensyn til løn, erhverv og placering i arbejdsmarkedets hierarkier sig vanskelig at gennemføre i praksis. Kvinder var fortsat stærkt overrepræsenteret i fag med relation til traditionelle kvindedyder: Omsorg, pleje og opdragelse. De samme "kvindefag" var typisk lavere lønnet end de traditionelle "mandefag". Ledelse, der er karakteriseret ved højere status og højere løn, vedblev at være et arbejde for mænd. I et langtidsperspektiv var ændringen i forholdet mellem kønnene dog meget voldsom. Ind i EF Den af efterkrigstidens mange internationale organisationer, der uden sidestykke fik den største betydning for Danmark, var det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF). Danmark blev først medlem i 1973, men Danmarks placering i det europæiske samarbejde havde været på den politiske dagsorden siden før EF s oprettelse i Mange forhold måtte i 1950 erne stilles op over for hinanden og afvejes i forbindelse med spørgsmålet om dansk EF-medlemskab, herunder også følelsesmæssige; hvad skulle man for eksempel mene om tysk deltagelse i en stærk europæisk sammenslutning så få år efter besættelsen? Stærkest vejede dog hensynet til den danske eksport. Her var man på den ene side interesseret i at komme med i EF med de muligheder, det indebar, på den anden side bekymret for, hvad et sådant skridt kunne betyde for eksportmarkederne udenfor, især for England, som var hovedaftageren af danske landbrugsprodukter. Danmark støttede derfor i starten de engelske bestræbelser på at erstatte det snævre EF med et bredere frihandelsområde omfattende alle OEEC-landene. Dette mislykkedes, og i stedet blev European Free Trade Association (EFTA) dannet i 1960 som de omkringliggende europæiske landes forsøg på at styrke sig over for EF. Heri indgik Danmark. Men EFTA var kun en nødløsning. Interessen samlede sig fortsat om forholdet til EF. Sammen med England og Irland søgte Danmark i 1961 om optagelse i EF. Forhandlingerne stod på frem til januar 1963, hvor de brød sammen på grund af fransk modstand mod engelsk deltagelse. I maj 1967 blev ansøgningen fornyet, men gik atter i vasken på grund af fransk-engelske uoverensstemmelser. Danmark orienterede sig herefter en tid mod det nordiske økonomiske samarbejde gennem forhandlingerne om et tættere nordisk økonomisk samarbejdet gennem det såkaldte NORDEK. Disse blev imidlertid opgivet i marts 1970, og Danmark vendte igen interessen mod EF. Parlamentarisk var der endnu i 1970 stor opbakning bag dansk EF-medlemskab. I 1960'erne var SF det eneste folketingsrepræsenterede modstanderparti. Da det blev alvor, og Danmark så ud til at kunne blive optaget i det gode europæiske selskab inden for en overskuelig tid, stod forskellige folketingspolitikere fra de fleste partier imidlertid frem og erklærede sig som skeptikere eller endog modstandere af EF-medlemskabet. Dette skete især inden for Socialdemokratiets folketingsgruppe. Uden for Christiansborg samlede en broget skare, der repræsenterede næsten alle tidens mange protestorganisationer, sig om EF-modstanden. Fra medlemmer af Dansk Samling på den yderste højrefløj til DKP længst ude til venstre. Fra pacifister til frihedskæmpere fra krigens tid. Fra internationalister til glødende nationalister. Fra topfolk i erhvervslivet til fagforeningsledere. Hver med deres begrundelser arbejdede de imod EF-medlemskabet, som fra 1970 kom til at stå som et af de absolut mest centrale politiske stridspunkter i dansk samtidshistorie. side 4 af 6

5 Fra og med foråret 1971 blev det meste af modstanden samlet og koordineret inden for organisationen Folkebevægelsen mod EF. Folkebevægelsen slog i sin argumentation særligt på forsvaret af den danske nationale selvstændighed, på den historisk betingede angst for Tyskland og på ønsket om at styrke det nordiske samarbejde. Det lykkedes modstanderne gennem deres net af organisationer at mobilisere i tusindvis af aktivister, således at der opstod tvivl om udfaldet af folkeafstemningen om tilslutningen, som skulle afholdes den 2. oktober Da Norge ved en folkeafstemning den 26. september 1972 sagde nej, troede mange, at Danmark ville gå samme vej. I sidste ende foretrak vælgerne dog snusfornuftige argumenter om bedre økonomi frem for de ideologiske, og ved folkeafstemningen sagde 63,3 % ja, og kun 36,7 % nej til EF. Dagen efter at sejren var i hus, meddelte den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag overraskende sin øjeblikkelige afgang og pegede samtidig på de ufaglærte arbejderes forbundsformand, den mere skeptiske EF-tilhænger Anker Jørgensen, som sin efterfølger. Som statsminister gennem og igen var Krag mere end nogen anden politiker personificeringen af ønsket om dansk EF-medlemskab. Med udpegelsen af sin efterfølger søgte han at opnå socialdemokratisk og dansk samling omkring en skikkelse, der i ringere grad end han selv blev identificeret med vindersiden i det splittede Socialdemokrati og i landet som helhed. [... ] Den offentlige sektor Ved kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter og kommuner reduceret. De tilbageværende fik til gengæld stærkt øgede opgaver. Ikke mindst amterne, der nu havde fået status af amtskommuner med en folkevalgt amtsborgmester i spidsen, betegnede en fornyelse af strukturen og overtog med tiden en række opgaver fra staten. Amterne havde tilsyn med kommunerne, og det kunne afføde spændinger mellem de to instanser. For at styrke deres position gjorde begge i stigende grad brug af deres interesseorganisationer, Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen. Landsplanlægningen blev nu sat i system. Der blev indført lokalplaner som et obligatorisk instrument i kommunernes udvikling og regionalplaner som arbejdsredskab for amterne. Den offentlige administration voksede. Tendenserne fra 1960'erne fortsatte i 1970'erne, og selvom væksttakten ikke kunne opretholdes, voksede den offentlige sektor fortsat i forhold til den private. Det affødte stigende kritik, og Fremskridtspartiet, der var blevet stiftet i 1972, kunne opfattes som først og fremmest en protest mod denne udvikling. Efter regeringsskiftet i 1982 indledtes imidlertid et bevidst forsøg på at begrænse væksten i den offentlige sektor og effektivisere dens arbejde. Der blev nu talt om privatiseringer, dvs. at opgaver, der kunne udføres af private virksomheder, burde overlades til private. De opgaver, der blev tilbage, skulle så vidt muligt løses på markedslignende vilkår. Det var New Public Management, der her begyndte at vise sig. De største poster på de offentlige budgetter var nu som før social- og sundhedsområdet samt undervisningssektoren. På socialområdet var den vigtigste begivenhed vedtagelsen af bistandsloven i Den var blevet til under helt andre økonomiske konjunkturer end dem, den kom til at gælde for. Sygehusvæsenet blev overladt til amterne og blev deres vigtigste opgave. De medicinske muligheder begyndte at løbe fra de økonomiske, og det stillede de politisk ansvarlige over for ubehagelige dilemmaer om hvilke patientgrupper, der primært skulle tilgodeses. De økonomiske hensyn førte til nedlæggelse af en del af de mindre sygehuse under store lokale protester og til en øget arbejdsdeling mellem de tilbageværende. Arbejdsløshedsunderstøttelsen blev en stor post på de sociale budgetter og en kilde til politisk diskussion. Der blev udviklet en mere differentieret forståelse af arbejdsløshedens årsager og en sondring mellem korttids- og langtidsledige. Der blev indført en jobtilbudsordning i 1977, og i 1982 vedtoges en egentlig jobskabelseslov. Der var imidlertid kritik af arbejdsformidlingens utilstrækkelige effektivitet, og jobskabelsesloven blev ophævet i 1985 som led i regeringens bestræbelser på at flytte jobskabelsen fra den offentlige sektor til den private. En side 5 af 6

6 del af arbejdsløsheden blev fordelt på flere gennem efterlønsordningen, der blev indført i 1979, og som senere blev fulgt op af forskellige orlovsordninger i begyndelsen af 1990'erne, da arbejdsløsheden kulminerede (1993: ). Særforsorgen blev overført til amterne, mens ældreforsorgen forblev i kommunernes regi. Pleje- og alderdomshjem blev nu suppleret med beskyttede boliger og hjælpeforanstaltninger (hjemmepleje) med henblik på, at de ældre længst muligt kunne blive i eget hjem. På undervisningsområdet var folkeskoleloven af 1975 formentlig den største fornyelse i perioden. Den indførte den tiårige udelte skole. Timetallet var faldende i takt med reduktionen af arbejdstiden, og skolerne fik i stigende grad sociale opgaver, så indlæringen af de traditionelle basale færdigheder fik vanskeligere vilkår. Undervisningsformerne ændrede sig, og der blev lagt øget vægt på at træne eleverne i at samarbejde om løsningen af opgaver. Gymnasierne blev en succes for så vidt som andelen af en ungdomsårgang, der fik en gymnasieuddannelse, voksede markant og nærmede sig 50%. Der blev i slutningen af 1970'erne indført voksenuddannelsescentre, VUC, hvor personer, der ønskede at supplere deres skoleuddannelse, kunne følge undervisning, der kvalificerede til folkeskolens afgangsprøve eller studentereksamensniveau (HF). Det erhvervsfaglige uddannelsessystem blev reformeret med indførelsen af de erhvervsfaglige grunduddannelser, EFG, i Der blev også skabt øgede uddannelsesmuligheder for specialarbejderne, fra 1990 samlet i Arbejdsmarkeds Uddannelses Centre, AMU. Energi og miljø blev to områder, som det offentlige tog op for alvor i årene efter Der blev oprettet et selvstændigt miljøministerium i Det førte i 1974 til den første miljøbeskyttelseslov og i 1975 og 1979 til særlig lovgivning om havmiljøet. I 1977 trådte en ny arbejdsmiljølov i kraft. Året efter blev der indført bedriftssundhedstjenester blev der oprettet et særligt energiministerium. Det arbejdede med en flerstrenget energipolitik, som baseredes på kraftvarmeværker, naturgasforsyning - med anlæggelse af et overordnet rørsystem til transport af gassen styret af det statslige selskab DONG (oprettet 1972) og med regionale forsyningsselskaber som daglige administratorer - energibesparelser og elektricitetsproduktion baseret på kul. De vedvarende energikilder havde kun marginal betydning. side 6 af 6

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Kold krig og velfærdsstat 1945-1973

Kold krig og velfærdsstat 1945-1973 DANMARKSHISTORIEN.DK S E-BØGER Kold krig og velfærdsstat 1945-1973 Forfattere: Søren Hein Rasmussen og Peter Yding Brunbech samt danmarkshistorien.dk DANMARKSHISTORIEN.DK S E-BØGER Kold krig og velfærdsstat

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Folketingets mandatfordeling

Folketingets mandatfordeling Valget i tal 239 Folketingets mandatfordeling pr. 13. november 2007 Mandater 9 5 4 2 2 46 18 23 25 45 Venstre Socialistisk Folkeparti Ny Alliance Grønland 2) Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Ti år efter kursusloven

Ti år efter kursusloven Ti år efter kursusloven Rids af enlæltfagskursernes historie Af Henning Nielsen Fra den l. august 1978 overtog amtskommunerne ved Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne (også kaldet

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere