Velfærdsstaten. Højkonjunkturen
|
|
- Eva Frandsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velfærdsstaten Op gennem 1950'erne stødte man stedse hyppigere på begreberne velfærdsstat og velfærdssamfund. Heri lå en forestilling om, at såvel samfundet i sin helhed som dets individer skulle gives de bedste muligheder for at udvikle et bestandigt større mål af rigdom. Samtidig lå der i velfærdstankerne en opfattelse af, at staten burde blande sig aktivt i borgernes liv og garantere social sikkerhed samt give adgang til sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige ydelser. Argumentationen drejede sig både om solidaritet og om, at et netværk af velfærdsydelser i sidste ende kunne betale sig for samfundsøkonomien. Ideerne bag velfærdsstaten kom til udtryk i de fleste vestlige lande efter 1945, men vejene til deres virkeliggørelse blev forskellige. I lande, hvor liberale og konservative partier var dominerende, satsede man mest på systemer byggende på privat forsikring mod arbejdsløshed, sygdom osv. I andre lande, herunder Danmark, Storbritannien og Sverige, fik de nye tanker deres særlige præg af socialdemokratierne. Socialdemokratiet var Danmarks ubestridt største parti og desuden regeringsbærende det meste af tiden fra 1929 til Denne indflydelse blev brugt til ikke blot at lade staten stå som initiativtager til og garant for velfærdstiltag, men fra cirka 1960 også til at lade den finansiere og administrere disse i en arbejdsdeling med kommunerne. Målet var en aktiv, omfattende stat inden for teoretisk set alle sfærer af samfundslivet - også de dele, der hidtil havde været betragtet som hørende under privatlivet eller familien. Den skulle sikre alle lige muligheder uanset baggrund og formåen. Et ideal om lighed, økonomisk som socialt, var fremtrædende. I begyndelsen gik udviklingen dog relativt trægt. Loven om folkepension fra 1956 kan fremhæves som et af de få succesfulde velfærdsinitiativer i tiden før Den økonomiske situation blokerede for mere vidtgående tiltag, og Venstre og De Konservative var generelt skeptiske over for den socialdemokratiske skatteudskrivningsiver, selvom de ikke var uenige i alle de bagvedliggende tanker. Den økonomiske situation ændrede sig til det bedre fra og med 1958, hvor den vestlige højkonjunktur, som var startet omkring 1950, endelig fik tag i Danmark. I løbet af de næste to år faldt arbejdsløsheden fra 10 til 5 %, og videre ned under 2 % ved 1960'ernes midte. Opbygningen af velfærdsstaten blev for alvor mulig. Fra 1960 gik udviklingen af det velfærdsstatslige projekt stærkt - især i årene Danmark fik et omfattende hospitalsvæsen og et fintmasket net af ordninger, der kunne yde sine indbyggere et vist mindstemål af økonomisk sikkerhed i tilfælde af sygdom og invaliditet. Der kom plejehjem for handicappede og syge, et uddannelsessystem, der i princippet gav alle mulighed for at uddanne sig så godt som deres evner tillod, og vuggestuer og børnehaver og fritidshjem og ungdomsklubber, hvor børnene fik mad og blev opdraget, mens far, og i stigende grad også mor, gik på arbejde og tjente familien rigere end nogensinde før i Danmarkshistorien. Systemet blev udformet som en "universalistisk" service, der blev ydet efter kriterier, som principielt var ens for alle. Omkostningerne i form af det voksende skattetryk var til at leve med i en tid, hvor både reallønnen og forbruget voksede meget hurtigt. Omfanget af den velfærdsstatslige udvikling kan eksemplificeres ved arbejdsstyrkens fordeling. I 1950 udgjorde de offentligt ansatte knap 8% af den samlede arbejdsstyrke, i ,3%, men i ,6%, og i ,7%. Den del af de økonomiske midler, som strømmede gennem de offentlige kasser, steg fra 25 % i 1960 til 45% i Højkonjunkturen Omkring 1958 nåede den vestlige højkonjunktur til Danmark. I forhold til perioden næsten fordobledes den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden , nemlig til 5 %, og hermed spurtede Danmark med hensyn til økonomisk udvikling fra en bagtropsplacering frem i det internationale førerfelt. Væksten var dog ikke jævnt fordelt på de forskellige sektorer. Industriproduktionen stod for hovedparten. Den viste sig fra slutningen af 1950'erne at være fleksibel og godt indrettet til at imødekomme de forbrugsbehov, den internationale højkonjunktur skabte. Hertil var den gennem 1950'erne godt hjulpet af en lovgivning, som side 1 af 6
2 gav gode muligheder for tilskud til virksomheder, der etablerede sig i arbejdskraftsrige egnsudviklingsområder, ligesom skattelovgivningen befordrede investeringslysten. Hermed kunne sunde virksomheder med moderne, attraktive produkter udvikle sig over hele landet. Flagskibe var virksomheder som Danfoss, Lego og B&O, men underskoven af små og mellemstore virksomheder blev de typiske for den danske udvikling. Allerede i starten af 1950'erne havde industriens andel af bruttofaktorindkomsten overhalet landbrugets. I starten af 1960'erne blev industriens eksport større end landbrugets, også selvom landbrugseksporten indregnede de industrielt forarbejdede fødevareprodukter. Landbruget derimod stagnerede. Den succes, som Danmark havde haft med landbrugseksporten i de første efterkrigsår, kunne ikke gentages, nu da de store vesteuropæiske markeder havde genopbygget egne nationale landbrugsproduktioner. Danmarks udvikling fra et overvejende landbrugsland til et moderne industriland var omkring 1960 endelig fuldbyrdet. I takt hermed fortsatte de forrige årtiers flytning fra land til by. De store provinsbyer svulmede, landsbyerne skrumpede. Arbejdet og mulighederne lå i byerne - ikke mindst for de mange flere unge, der skulle have videregående uddannelser. En stor del af væksten fandt sted i de tertiære erhverv, dvs. erhverv funderet i service og tjenesteydelser. Denne udvikling hang til dels sammen med væksten i industriproduktionen; fordoblingen heri mellem 1958 og 1970 gav en stigning i de traditionelle serviceerhverv inden for handels- og kontorområdet. Men først og fremmest skyldtes væksten i den tertiære sektor væksten i den offentlige sektor. På trods af en massiv vækst i det totale antal mennesker på arbejdsmarkedet igennem 1960'erne og videre ind i de næste to årtier faldt industriens andel af beskæftigede. Den del af det private erhvervsliv, som fik flere beskæftigede, var nye servicebetonede virksomheder men det offentlige opslugte totalt set lidt mere end den ny arbejdskraft, der kom til. Med den økonomiske vækst fulgte en stigning i samfundets velstand, og med velfærdssystemet kom velstanden flere til gode - om end naturligvis i forskelligt omfang. Den kunne måles på stigningen i forbruget af varer, som hidtil havde været anset som luksusartikler, men som nu for alvor vandt indpas og efterhånden blev betragtede som nødvendige, såsom køleskabe, tv-apparater, biler og større boliger. Med bilerne opstod et behov for udbygning af vejnettet, og med de nye boligønsker fulgte bysanering og opførelsen af kæmpestore kvarterer i de større byers udkant fyldt op med store boligblokke og med enfamiliehuse. Boligproblemet eksisterede dog fortsat, og de fleste var stadig uden økonomisk mulighed for at realisere en udbredt drøm om eget hus. Dette blev ændret, da der i 1960'ernes begyndelse gennem lovgivningen blev åbnet for bedre finansieringsformer. Hermed startede et boom i parcelhusbyggeriet. "Gør gode tider bedre", hed det socialdemokratiske valgslogan ved folketingsvalget i februar Sådan blev 1960'erne og de første tre år af 1970'erne også målt med den økonomiske udviklings alen. 1950'ernes tiltro til "fremskridtet" holdt sig intakt. Men samfundets grundlæggende værdier blev med styrke betvivlet undervejs i denne udvikling. [... ] Det nye politiske billede Omvæltningerne i samfundet påvirkede også det klassiske politiske liv, hvor en række nye partier kom til. SF s indvalg i Folketinget i 1960 var et tidligt eksempel på denne udvikling. I forhold til ungdomsoprøret viste SF sig dog for nogen at være for konventionelt. Partiet stilede i midten af 1960 erne mod regeringsdeltagelse med Socialdemokratiet, og det kom tæt på, da de to partier tilsammen fik flertal ved valget i Resultatet blev en SF-støttet socialdemokratisk mindretalsregering, som i offentligheden blev benævnt det røde kabinet. Da side 2 af 6
3 det i virkeligheden ikke var mere rødt end som så, blev samarbejdet for meget for de yngre kræfter i SF, som i 1967 brød med partiet og stiftede Venstresocialisterne, der i højere grad afspejlede ungdomsoprørets stemninger. Socialdemokratiet dominerede stadig det politiske billede. Partiet havde regeringsmagten uafbrudt fra og igen fra Også her skete der dog et skifte ernes socialdemokratiske statsministre Hans Hedtoft og H.C. Hansen havde deres rødder i fagbevægelsen og var politisk skolede i mellemkrigstiden. De blev i 1960 erne afløst af universitetsuddannede samfundsarkitekter som Viggo Kampmann og Jens Otto Krag, der trods deres visioner for velfærdsstaten næppe kunne kaldes medlemmer af arbejderklassen. Det højreorienterede parti De Uafhængige, der blev indvalgt i Folketinget i 1960, leverede et alternativ til de eksisterende borgerlige partier i den første halvdel af årtiet. Partiet gled dog ud igen i 1966, men var et forvarsel om Fremskridtspartiets succes i De tre nye partier i midten og til højre i dansk politik, som blev indvalgt i Folketinget i 1973, viste sig mere levedygtige. På hver deres måde kan de ses som en reaktion til ungdomsoprøret. Kristeligt Folkeparti blev stiftet som en reaktion mod abortlovgivningen og billedpornografiens frigivelse og den sekularisering af samfundet, ungdomsoprøret også resulterede i. Erhard Jakobsens udbryderparti fra Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, talte på vegne af den etablerede middelklasse i parcelhusene. Mogens Glistrups Fremskridtsparti kunne nok på overfladen takke Glistrups karismatiske personlighed for sin store succes ved valget i 1973, men succesen var også udtryk for bred utilfredshed med skattetrykket, ungdomsoprøret, papirnusseriet og de gamle borgerlige partiers manglende evne til at opstille et virkeligt alternativ til Socialdemokratiet, hvilket VKR-regeringen for mange havde været et bevis på. Familieliv og kvindefrigørelse En del af grundlaget for omvæltningerne i 1960'erne var de nye livsbetingelser, som højkonjunkturen bragte med sig. Strømmen af mennesker fra land til by bevirkede, at store menneskemasser måtte omdefinere deres livsgrundlag. Også arbejdets indhold ændrede sig for mange - først og fremmest som følge af velfærdsstatens service-udbygning. Hertil kom, at kvinderne i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet. Kvindernes andel af arbejdsstyrken udgjorde både i 1950 og i 1960 omkring 29%, i ,5%, i %, i ,5%. Allerede i 1970'erne var unge kvinders uddannelses- og erhvervsfrekvens imidlertid på lige fod med unge mænds. Stigningen herefter i kvinders erhvervsfrekvens skyldes altså, at "husmodergenerationerne" efterhånden gled ind i pensionsalderen og dermed ud af erhvervsstatistikken, mens de ny kvindeårgange som noget selvfølgeligt blev tilknyttet arbejdsmarkedet i samme omfang som mændene. Kvinders erhvervsdeltagelse, som accellererede omkring 1965, er ofte sat i forbindelse med parcelhusets opkomst. For en gennemsnitlig funktionær- eller arbejderfamilie rakte én indkomst simpelthen ikke til den højere husleje. Men det stærkt forøgede fokus på materielle goder, som kendetegnede 1960'erne, spillede også stærkt ind. Det samme gjorde 1960'ernes bevidsthedsmæssige opbrud. Den traditionelle mandlige forsørgerrolle blev i 1970'erne ikke længere forbundet med den samme værdighed. Familier, hvor begge forældre arbejdede, blev gradvist mere norm end undtagelse. Et var dog adgang til arbejdsmarkedet, noget andet egentlig ligestilling mellem kønnene. Det politiske system var endnu i 1960'erne domineret af mænd, også i de "alternative" miljøer. Dette ændrede sig omkring 1970, hvor en egentlig kvindebevægelse, der krævede reel ligestilling og opgør med mandssamfundet, så dagens lys. Et tidligt eksempel var en gruppe kvinder, som i foråret 1970 gennemførte en række muntre, men provokerende happenings. Blandt andet nægtede de at betale fuld billetpris i en bus med den begrundelse, at kvinder ikke fik samme løn som mænd, og da de heller ikke stak af, måtte politiet hente dem ud. Aktionerne gav stor medieomtale og førte til mange diskussioner over hele landet om det rimelige i forskelsbehandlingen af mænd og kvinder. side 3 af 6
4 Snart fulgte kvindegruppen, der kaldte sig for Rødstrømperne, aktionen op med flere lige så spektakulære, der også satte fokus på kvinders funktioner som seksualobjekter. Da det var vanskeligt at argumentere for forskelsbehandling med demokratiets lighedsideologi intakt, vandt kvindebevægelsen klart de moralske slag. I 1970'erne udviklede dele af kvindebevægelsen sig til isolerede, decideret mandefjendske enklaver, men den brede strøm ledte i retning af formaliseret og reel ligestilling. Kvindebevægelsens synspunkter om ligestilling sejrede både i lovgivningen og i den offentlige mening. Derfor mistede kvindebevægelsen omkring 1980 pusten og sygnede hen. Trods sejren viste kønnenes reelle ligestilling med hensyn til løn, erhverv og placering i arbejdsmarkedets hierarkier sig vanskelig at gennemføre i praksis. Kvinder var fortsat stærkt overrepræsenteret i fag med relation til traditionelle kvindedyder: Omsorg, pleje og opdragelse. De samme "kvindefag" var typisk lavere lønnet end de traditionelle "mandefag". Ledelse, der er karakteriseret ved højere status og højere løn, vedblev at være et arbejde for mænd. I et langtidsperspektiv var ændringen i forholdet mellem kønnene dog meget voldsom. Ind i EF Den af efterkrigstidens mange internationale organisationer, der uden sidestykke fik den største betydning for Danmark, var det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF). Danmark blev først medlem i 1973, men Danmarks placering i det europæiske samarbejde havde været på den politiske dagsorden siden før EF s oprettelse i Mange forhold måtte i 1950 erne stilles op over for hinanden og afvejes i forbindelse med spørgsmålet om dansk EF-medlemskab, herunder også følelsesmæssige; hvad skulle man for eksempel mene om tysk deltagelse i en stærk europæisk sammenslutning så få år efter besættelsen? Stærkest vejede dog hensynet til den danske eksport. Her var man på den ene side interesseret i at komme med i EF med de muligheder, det indebar, på den anden side bekymret for, hvad et sådant skridt kunne betyde for eksportmarkederne udenfor, især for England, som var hovedaftageren af danske landbrugsprodukter. Danmark støttede derfor i starten de engelske bestræbelser på at erstatte det snævre EF med et bredere frihandelsområde omfattende alle OEEC-landene. Dette mislykkedes, og i stedet blev European Free Trade Association (EFTA) dannet i 1960 som de omkringliggende europæiske landes forsøg på at styrke sig over for EF. Heri indgik Danmark. Men EFTA var kun en nødløsning. Interessen samlede sig fortsat om forholdet til EF. Sammen med England og Irland søgte Danmark i 1961 om optagelse i EF. Forhandlingerne stod på frem til januar 1963, hvor de brød sammen på grund af fransk modstand mod engelsk deltagelse. I maj 1967 blev ansøgningen fornyet, men gik atter i vasken på grund af fransk-engelske uoverensstemmelser. Danmark orienterede sig herefter en tid mod det nordiske økonomiske samarbejde gennem forhandlingerne om et tættere nordisk økonomisk samarbejdet gennem det såkaldte NORDEK. Disse blev imidlertid opgivet i marts 1970, og Danmark vendte igen interessen mod EF. Parlamentarisk var der endnu i 1970 stor opbakning bag dansk EF-medlemskab. I 1960'erne var SF det eneste folketingsrepræsenterede modstanderparti. Da det blev alvor, og Danmark så ud til at kunne blive optaget i det gode europæiske selskab inden for en overskuelig tid, stod forskellige folketingspolitikere fra de fleste partier imidlertid frem og erklærede sig som skeptikere eller endog modstandere af EF-medlemskabet. Dette skete især inden for Socialdemokratiets folketingsgruppe. Uden for Christiansborg samlede en broget skare, der repræsenterede næsten alle tidens mange protestorganisationer, sig om EF-modstanden. Fra medlemmer af Dansk Samling på den yderste højrefløj til DKP længst ude til venstre. Fra pacifister til frihedskæmpere fra krigens tid. Fra internationalister til glødende nationalister. Fra topfolk i erhvervslivet til fagforeningsledere. Hver med deres begrundelser arbejdede de imod EF-medlemskabet, som fra 1970 kom til at stå som et af de absolut mest centrale politiske stridspunkter i dansk samtidshistorie. side 4 af 6
5 Fra og med foråret 1971 blev det meste af modstanden samlet og koordineret inden for organisationen Folkebevægelsen mod EF. Folkebevægelsen slog i sin argumentation særligt på forsvaret af den danske nationale selvstændighed, på den historisk betingede angst for Tyskland og på ønsket om at styrke det nordiske samarbejde. Det lykkedes modstanderne gennem deres net af organisationer at mobilisere i tusindvis af aktivister, således at der opstod tvivl om udfaldet af folkeafstemningen om tilslutningen, som skulle afholdes den 2. oktober Da Norge ved en folkeafstemning den 26. september 1972 sagde nej, troede mange, at Danmark ville gå samme vej. I sidste ende foretrak vælgerne dog snusfornuftige argumenter om bedre økonomi frem for de ideologiske, og ved folkeafstemningen sagde 63,3 % ja, og kun 36,7 % nej til EF. Dagen efter at sejren var i hus, meddelte den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag overraskende sin øjeblikkelige afgang og pegede samtidig på de ufaglærte arbejderes forbundsformand, den mere skeptiske EF-tilhænger Anker Jørgensen, som sin efterfølger. Som statsminister gennem og igen var Krag mere end nogen anden politiker personificeringen af ønsket om dansk EF-medlemskab. Med udpegelsen af sin efterfølger søgte han at opnå socialdemokratisk og dansk samling omkring en skikkelse, der i ringere grad end han selv blev identificeret med vindersiden i det splittede Socialdemokrati og i landet som helhed. [... ] Den offentlige sektor Ved kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter og kommuner reduceret. De tilbageværende fik til gengæld stærkt øgede opgaver. Ikke mindst amterne, der nu havde fået status af amtskommuner med en folkevalgt amtsborgmester i spidsen, betegnede en fornyelse af strukturen og overtog med tiden en række opgaver fra staten. Amterne havde tilsyn med kommunerne, og det kunne afføde spændinger mellem de to instanser. For at styrke deres position gjorde begge i stigende grad brug af deres interesseorganisationer, Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen. Landsplanlægningen blev nu sat i system. Der blev indført lokalplaner som et obligatorisk instrument i kommunernes udvikling og regionalplaner som arbejdsredskab for amterne. Den offentlige administration voksede. Tendenserne fra 1960'erne fortsatte i 1970'erne, og selvom væksttakten ikke kunne opretholdes, voksede den offentlige sektor fortsat i forhold til den private. Det affødte stigende kritik, og Fremskridtspartiet, der var blevet stiftet i 1972, kunne opfattes som først og fremmest en protest mod denne udvikling. Efter regeringsskiftet i 1982 indledtes imidlertid et bevidst forsøg på at begrænse væksten i den offentlige sektor og effektivisere dens arbejde. Der blev nu talt om privatiseringer, dvs. at opgaver, der kunne udføres af private virksomheder, burde overlades til private. De opgaver, der blev tilbage, skulle så vidt muligt løses på markedslignende vilkår. Det var New Public Management, der her begyndte at vise sig. De største poster på de offentlige budgetter var nu som før social- og sundhedsområdet samt undervisningssektoren. På socialområdet var den vigtigste begivenhed vedtagelsen af bistandsloven i Den var blevet til under helt andre økonomiske konjunkturer end dem, den kom til at gælde for. Sygehusvæsenet blev overladt til amterne og blev deres vigtigste opgave. De medicinske muligheder begyndte at løbe fra de økonomiske, og det stillede de politisk ansvarlige over for ubehagelige dilemmaer om hvilke patientgrupper, der primært skulle tilgodeses. De økonomiske hensyn førte til nedlæggelse af en del af de mindre sygehuse under store lokale protester og til en øget arbejdsdeling mellem de tilbageværende. Arbejdsløshedsunderstøttelsen blev en stor post på de sociale budgetter og en kilde til politisk diskussion. Der blev udviklet en mere differentieret forståelse af arbejdsløshedens årsager og en sondring mellem korttids- og langtidsledige. Der blev indført en jobtilbudsordning i 1977, og i 1982 vedtoges en egentlig jobskabelseslov. Der var imidlertid kritik af arbejdsformidlingens utilstrækkelige effektivitet, og jobskabelsesloven blev ophævet i 1985 som led i regeringens bestræbelser på at flytte jobskabelsen fra den offentlige sektor til den private. En side 5 af 6
6 del af arbejdsløsheden blev fordelt på flere gennem efterlønsordningen, der blev indført i 1979, og som senere blev fulgt op af forskellige orlovsordninger i begyndelsen af 1990'erne, da arbejdsløsheden kulminerede (1993: ). Særforsorgen blev overført til amterne, mens ældreforsorgen forblev i kommunernes regi. Pleje- og alderdomshjem blev nu suppleret med beskyttede boliger og hjælpeforanstaltninger (hjemmepleje) med henblik på, at de ældre længst muligt kunne blive i eget hjem. På undervisningsområdet var folkeskoleloven af 1975 formentlig den største fornyelse i perioden. Den indførte den tiårige udelte skole. Timetallet var faldende i takt med reduktionen af arbejdstiden, og skolerne fik i stigende grad sociale opgaver, så indlæringen af de traditionelle basale færdigheder fik vanskeligere vilkår. Undervisningsformerne ændrede sig, og der blev lagt øget vægt på at træne eleverne i at samarbejde om løsningen af opgaver. Gymnasierne blev en succes for så vidt som andelen af en ungdomsårgang, der fik en gymnasieuddannelse, voksede markant og nærmede sig 50%. Der blev i slutningen af 1970'erne indført voksenuddannelsescentre, VUC, hvor personer, der ønskede at supplere deres skoleuddannelse, kunne følge undervisning, der kvalificerede til folkeskolens afgangsprøve eller studentereksamensniveau (HF). Det erhvervsfaglige uddannelsessystem blev reformeret med indførelsen af de erhvervsfaglige grunduddannelser, EFG, i Der blev også skabt øgede uddannelsesmuligheder for specialarbejderne, fra 1990 samlet i Arbejdsmarkeds Uddannelses Centre, AMU. Energi og miljø blev to områder, som det offentlige tog op for alvor i årene efter Der blev oprettet et selvstændigt miljøministerium i Det førte i 1974 til den første miljøbeskyttelseslov og i 1975 og 1979 til særlig lovgivning om havmiljøet. I 1977 trådte en ny arbejdsmiljølov i kraft. Året efter blev der indført bedriftssundhedstjenester blev der oprettet et særligt energiministerium. Det arbejdede med en flerstrenget energipolitik, som baseredes på kraftvarmeværker, naturgasforsyning - med anlæggelse af et overordnet rørsystem til transport af gassen styret af det statslige selskab DONG (oprettet 1972) og med regionale forsyningsselskaber som daglige administratorer - energibesparelser og elektricitetsproduktion baseret på kul. De vedvarende energikilder havde kun marginal betydning. side 6 af 6
Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Køn, partivalg og politiske holdninger
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet
1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Øjebliksbillede 3. kvartal 2014
Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Danske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Samfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Job for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Det ny Danmark 1890=1985
Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring
Tables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Velfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg
evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE
SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Den lille mytedræber
Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland
Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******
1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene
Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Danske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten
1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved
GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00
8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er
Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011
Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.
Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Er der fuld beskæftigelse?
En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,
Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015
Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:
Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)
Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.
Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014
1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på
Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.
Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har
LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000
Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares
Indfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -
Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op
TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874
TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt
Danske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting
1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske
Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND
BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre
BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015
CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING
EU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE
1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet
EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010
Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Kold krig og velfærdsstat 1945-1973
DANMARKSHISTORIEN.DK S E-BØGER Kold krig og velfærdsstat 1945-1973 Forfattere: Søren Hein Rasmussen og Peter Yding Brunbech samt danmarkshistorien.dk DANMARKSHISTORIEN.DK S E-BØGER Kold krig og velfærdsstat
estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark
Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.
John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab
John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence
Nyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3
Baggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Uddannelse er vejen til vækst
Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende
Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde
Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både
Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene
Bornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K
17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk
Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet
Bilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Gallupmåling om. Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion. Gallupmåling om. TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053
Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053 Feltperiode: Den 15.-16. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?
Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Lidt færre rekrutteringsproblemer
Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked
Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268
TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. 25. august 2010 Public 57268 Metode Feltperiode: 23. 25. august 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte borgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
BNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren
Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde
Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder
I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Analyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.
Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor
Kroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Folketingets mandatfordeling
Valget i tal 239 Folketingets mandatfordeling pr. 13. november 2007 Mandater 9 5 4 2 2 46 18 23 25 45 Venstre Socialistisk Folkeparti Ny Alliance Grønland 2) Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti
Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)
Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov
1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen
1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige
Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
SAMMEN OM SOLRØD - UDVIKLING OG SOCIALT ANSVAR - Valgprogram Kommunalvalget 2017 Socialdemokratiet i Solrød
SAMMEN OM SOLRØD - UDVIKLING OG SOCIALT ANSVAR - Valgprogram Kommunalvalget 2017 Socialdemokratiet i Solrød Indledning I Danmark tager vi hånd om hinanden. Vi har en lang og stærk tradition for et samfund,
RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare