SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL"

Transkript

1 Oxford Research A/S, januar 2013 SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL Udarbejdet af Oxford Research for Det Kriminalpræventive Råd Forfatter: VAC Sidst gemt: :25:00 Sidst udskrevet: :32:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\4297 Forskningsoversigt selvkontrol\afrapportering\rapport\systematisk kortlægning af metoder der kan styrke børn og unges selvkontrol_amm docx Revision: 4 Antal sider: 94

2 2

3 Forord Oxford Research har for Det Kriminalpræventive Råd udarbejdet en systematisk kortlægning af metoder, der kan styrke børn og unges selvkontrol. Netop lav selvkontrol er blandt de mest veldokumenterede risikofaktorer, når det gælder børn og unges risiko for at havne i kriminalitet. I rapporten beskrives og vurderes en lang række indsatser målrettet børn, unge og/eller deres forældre eller lærere, som på forskellig vis kan styrke selvkontrol hos børn og unge i alderen 7-17 år. Helt overordnet er budskabet positivt: der er dokumentation for, at selvkontrol kan trænes. Det Kriminalpræventive Råd får således denne rapport et velkvalificeret fundament for det videre arbejde at mindske antallet af de mest kriminelle unge. I forbindelse udarbejdelse af kortlægningen har Oxford Research involveret professor Terje Ogden, Atferdssenteret i Norge. Endvidere har Det Kriminalpræventive Råd og Oxford Research afholdt et seminar for aktører, der arbejder i forskellige kontekster omkring børn og unge inden for både det almene område og specialområdet, hvor perspektiverne for anvendelse af kortlægningens resultater blev drøftet. Oxford Research vil gerne udtrykke en stor tak til alle involverede. Ligeledes skal der lyde en stor tak til Det Kriminalpræventive Råd for et godt og konstruktivt samarbejde om opgaven. På vegne af Oxford Research Nina Middelboe, chefanalytiker Anne Mette Møller, analytiker 3

4 4

5 Indhold Kapitel 1. Introduktion Kortlægningens formål og fokus Afgrænsning af lav selvkontrol Særligt fokus på indsatser afprøvet i de skandinaviske lande Fremgangsmåde Søgestrategi Kvalificering af søgestrategi og resultater Overordnede resultater Selvkontrol hos børn og unge kan styrkes på mange forskellige måder Opsummering af resultater fordelt på indsatstyper Kapitel 2. Forældretræningsprogrammer Hvordan er forældretræning afprøvet? Forældretræning i en skandinavisk/europæisk kontekst Forældretræning målrettet forældre til børn ADHD Telefon- og internetbaseret forældretræning Virker forældretræning over for lav selvkontrol? Kapitel 3. Social færdighedstræning Hvordan er social færdighedstræning afprøvet? Social færdighedstræning målrettet børn og unge adfærdsproblemer Social færdighedstræning målrettet børn ADHD og ODD Social færdighedstræning målrettet dømte unge på institution Virker social færdighedstræning over for lav selvkontrol? Kapitel 4. Vredes- og aggressionshåndtering Hvordan er vredes- og aggressionshåndtering afprøvet? Vredes- og aggressionstræning målrettet til børn alene Vredes- og aggressionstræning målrettet børn, forældre og/eller lærere Virker vredes- og aggressionshåndtering over for lav selvkontrol? Kapitel 5. Kognitiv adfærdsterapi Hvordan er kognitiv adfærdsterapi afprøvet? Kognitiv adfærdsterapi målrettet børn og unge CD og ADHD Kognitiv adfærdsterapi målrettet børn og unge aggressiv adfærd Kognitiv adfærdsterapi målrettet kriminelle unge Virker kognitiv adfærdsterapi over for lav selvkontrol?

6 Kapitel 6. Familiebaserede indsatser Hvordan er familiebaserede indsatser afprøvet? Multisystemisk Terapi (MST) Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) Reciprocal Skills Training Multiple Family Groups Virker familiebaserede indsatser over for lav selvkontrol? Kapitel 7. Multimodale indsatser i kombination icin Hvordan er multimodale indsatser i kombination icin afprøvet? Multimodal adfærdsterapi og icin til børn ADHD Multimodal adfærdsterapi og icin afprøvet under almindelige forhold Multimodal adfærdsterapi og icin til børn ODD/CD Multimodal Day Treatment Program (heldagsskole) Virker multimodal adfærdsterapi i kombination icin over for lav selvkontrol? 60 Kapitel 8. Skolebaserede indsatser Hvordan er skolebaserede indsatser afprøvet? First Step to Success EBT Evidence-Based Treatment Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) The collaboration model (Marte Meo og koordineringsmøder) Fast Track PTAR Parent-Teacher Action Research SHIP Schools and Homes in Partnership Multicomponent Program STEAM/ Temper Taming Multicomponent Competence Enhancement Intervention (MCEI) School Survival social-cognitive skills training Virker skolebaserede indsatser over for lav selvkontrol? Kapitel 9. Øvrige indsatstyper Hvordan er de øvrige indsatstyper afprøvet? Kostændringer målrettet børn ADHD Boot camps Traditionel kampsportstræning Projekt CHANCE mentorprogram for 6-10-årige Virker andre typer indsatser over for lav selvkontrol? Kapitel 10. Metode og datagrundlag Kriterier for inklusion og eksklusion

7 10.2 Fremgangsmåde Kvalificering af søgestreng Kilder Screening og kodning Datagrundlag Karakteristika ved de kortlagte indsatser Referencer

8 8

9 Kapitel 1. Introduktion Et af Det Kriminalpræventive Råds strategiske mål er at reducere antallet af de mest kriminelle unge. Der har i det seneste årti været en klar tendens til øget lovlydighed i den brede gruppe af unge. Dette skyldes overvejende et fald i antallet af småkriminelle unge, mens en restgruppe bestående af unge, der begår relativt alvorlig og relativt hyppig kriminalitet ikke i samme omfang har udviklet sig i positiv retning. Der er en lang række sociale forhold hos de mest kriminelle unge, der kan gøres til genstand for forebyggende arbejde. Fx har de væsentligt dårligere erfaringer skolen og har haft en væsentligt mere konfliktfyldt familiebaggrund end den gennemsnitlige unge. Der er imidlertid meget forskning, der peger på, at de mest kriminelle unge ikke blot er socialt udsatte, men tillige er præget af mere individuelle risikofaktorer. I forskningen opdeles risikofaktorer ofte i fire typer, som er knyttet til hhv. individet, familien, miljøet eller strukturelle forhold, og man ved i dag, at individuelle risikofaktorer vejer tungt i en samlet vurdering af sandsynligheden for, hvorvidt et barn eller ung senere vil havne i kriminalitet (Christoffersen et al. 2011). Blandt de individuelle risikofaktorer er lav selvkontrol en af de mest veldokumenterede og til en faktor, som det faktisk er muligt at påvirke. En ny oversigt over dansk og international forsknings- og evalueringsviden om virksomme forebyggelsesindsatser fremhæver, at der er en påvist dokumenteret af indsatser, som har sigte på at styrke børns selvkontrol (CFK 2012). Tilsvarende viser en ny Campbell forskningsoversigt, at selvkontrol-programmer til børn i alderen 3-10 år har stor og således kan forebygge antisocial og kriminel adfærd (Piquero et al. 2010). Sådanne indsatser er imidlertid ikke særlig udbredte i Danmark på nuværende tidspunkt (Saidj 2012). Det Kriminalpræventive Råd har på denne baggrund taget initiativ til at skabe overblik over forskningen i indsatser, der ser ud til at kunne styrke selvkontrol hos børn og unge i alderen 7-17 år. Den systematiske kortlægning af disse indsatser og metoder skal give input til Det Kriminalpræventive Råds kommende arbejde at udarbejde vejledende principper for det kriminalitetsforebyggende arbejde på området og der på længere sigt bidrage til at imødekomme behovet for at kunne iværksætte relevante og virkningsfulde indsatser over for børn og unge, hvor lav selvkontrol anses for at være en central risikofaktor. Formålet nærværende systematiske kortlægning er således at give et solidt bud på, hvilke indsatser og typer af indsatser der lader til at have en empirisk underbygget. Enkelte studier af indsatser kan til tider kan pege i forskellige retninger, og et samlet overblik over resultater på tværs af flere undersøgelser giver således et langt mere sikkert beslutningsgrundlag, idet enkeltstående positive eller negative resultater perspektiveres i det samlede billede. Samtidig er kortlægningen en måde at vække viden til live, som ellers kan ligge ubrugt hen, da det netop kan være svært at handle på grundlag af et enkelt studie (CFK 2012). Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der naturligvis findes en lang række andre indsatser end de, der indgår i kortlægningen, som også kan have en over for lav selvkontrol, men hvor der ikke findes empirisk belæg for denne. Indsatser er således kun inkluderet og beskrevet for så vidt, at der foreligger solide empiriske undersøgelser af deres virkning. Det betyder ikke, at andre indsatser ikke kan være virkningsfulde, blot at de ikke er undersøgt tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt. Det er tilfældet for en stor del af de indsatser, som anvendes i Danmark, som derfor ikke vil være at finde i nærværende kortlægning. 1.1 Kortlægningens formål og fokus Det overordnede undersøgelsesspørgsmål for de systematiske kortlægning kan formuleres som følger: Hvilke metoder/indsatser ser ud til at virke over for børn og unge i alderen 7-17 år, som har problemer lav selvkontrol, temperamentsfuldhed, impulsivitet eller lignende, og som der er i risiko for at udvikle kriminel adfærd eller som allerede har udviklet kriminel adfærd? 9

10 Oxford Research har i tæt samarbejde Det Kriminalpræventive Råd opstillet en række kriterier for inklusion og eksklusion, som tjener til at afgrænse kortlægningens formål og fokus. Disse kriterier har fungeret som en gennemgående rettesnor i hele processen. Kriterierne er detaljeret beskrevet i kapitel 10, men gengives her i kort form: Målgruppe: Der er søgt efter indsatser rettet mod børn og unge i alderen 7-17 år, som har problemer lav selvkontrol, temperamentsfuldhed, impulsivitet eller lignende og der er i risiko for at begå kriminalitet eller allerede har begået kriminalitet. Indsatstyper: Kortlægningen omhandler indsatser af såvel psykologisk, social, pædagogisk og fysisk karakter, som er målrettet vanskeligheder i forhold til lav selvkontrol eller tilsvarende adfærdsproblemer, fx impulsivitet, temperamentsfuldhed, aggressivitet, hyperaktivitet eller antisocial adfærd. Der skal være målt på indsatsens på en af disse faktorer hos målgruppen. Indsatser, som er universelle, idet de retter sig mod den brede gruppe af børn og unge, er ikke taget. Indsatser, som alene eller langt overvejende består af farmakologisk behandling, er ikke taget. Forskningsdesign: Studierne skal have en tilstrækkelig høj udsigelseskraft ift. hvorvidt en målt kan tilskrives den givne indsats. Kortlægningen inkluderer således alene lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede forsøg) samt kontrolgruppeforsøg statistisk kontrol (design, der renser for målbare faktorer). For indsatser, som er af prøvet i Skandinavien, er der i enkelte tilfælde også inkluderet øvrige typer forskningsdesign, jf. nedenfor. Kvalitet: Der er foretaget kvalitetsvurderinger af hvert enkelt studie, som i øvrigt har levet op til kriterierne, hvor det enkelte studie er blevet karakteriseret som af hhv. høj, ium eller lav kvalitet. Kun studier, som ud fra en helhedsbetragtning i relation til kortlægningens fokus og formål er blevet vurderet til at være af ium eller høj kvalitet, er inkluderet i kortlægningen. Tid: Kortlægningen inkluderer alene studier, som er udgivet fra 1990 og frem Afgrænsning af lav selvkontrol Kortlægningen tager udgangspunkt i lav selvkontrol som individuel risikofaktor samt lignende problemer såsom temperamentsfuldhed, impulsivitet eller lignende. Der findes imidlertid ikke en klinisk definition af lav selvkontrol, hvorfor der i forbindelse udarbejdelse af den konkrete søgestrategi er foretaget en afgrænsning af problemfeltet i samarbejde Det Kriminalpræventive Råd. Indsatserne i kortlægningen retter sig således mod børn og unge : Lav selvkontrol Udadreagerende adfærd Aggressiv eller voldelig adfærd Impulsivitet Temperamentsfuldhed Diagnosticerede udadreagerende adfærdsforstyrrelser som Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD), Oppositional Defiant Disorder (ODD) og Conduct Disorder (CD), hvor lav selvkontrol, hyperaktivitet, udadreagerende adfærd eller lignende udgør en primær problemstilling. Indsatser, som er rettet mod en specifik målgruppe, som ikke først og fremmest er karakteriseret ved at udvise lav selvkontrol, men hvor hyperaktivitet, aggression eller udadreagerende adfærd optræder som ét symptom blandt andre og der er et sekundært fokusområde for indsatsen, er ikke inkluderet. Eksempler er indsatser over for børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, børn og unge diagnoser som fx posttraumatisk stress (PTSD) eller indlæringsvanskeligheder samt særligt intelligente børn. Symptomerne her kan være udadreagerende adfærd, aggression eller lignende, men de kan lige så vel være angst eller indadvendthed, og indsatserne er således ikke direkte målrettet vanskeligheder lav selvkontrol. I forlængelse heraf bemærkes det, at indsatser som kan karakteriseres som universelle, idet de er målrettet den brede gruppe af børn og unge, heller ikke er taget. Som nævnt ovenfor er det et kriterium for inklu- 10

11 sion, at indsatsen skal være målrettet børn, der grundet vanskeligheder lav selvkontrol kan siges at befinde sig i en risikogruppe eller allerede har udvist kriminel adfærd. Brede skolebaserede indsatser, som retter sig mod alle elever og har et generelt sigte på fx at forbedre det sociale miljø i skolen, modarbejde mobning eller lignende, er således ikke taget Særligt fokus på indsatser afprøvet i de skandinaviske lande Der er i arbejdet kortlægningen lagt særlig vægt på at identificere indsatser, som er afprøvet i de skandinaviske lande. Det er bl.a. sket via en grundig afsøgning af relevante skandinaviske hjemmesider, herunder Socialstyrelsen i Sverige og Kunnskapssenteret og Ungsinn i Norge, samt via sparring Terje Ogden, som er forskningschef ved Atferdssenteret i Norge (jf. nedenfor). I de enkelte delanalyser er der ligeledes lagt vægt på at fremhæve, hvis en given indsats er afprøvet under almindelige forhold i de skandinaviske eller andre europæiske lande. Dette er valgt, idet en indsats, som har vist sig iv i et klinisk kontrolleret forsøg, ikke nødvendigvis vil vise samme virkning, når den afprøves under normale omstændigheder, hvor mange andre faktorer kan få indflydelse på implementeringen og udførelsen af indsatsen. Inden for forskningen skelner man derfor på engelsk mellem efficacy og effectiveness. Efficacy omhandler en af en indsats i et klinisk kontrolleret forsøg, mens effectiveness omhandler en af en indsats under almindelige forhold i den virkelige verden som modsætning til et kontrolleret forskningsmæssigt set-up. Ligeledes kan det generelt ikke antages, at programmer som har vist sig ive i ét land, umiddelbart kan overføres til andre lande samme virkning. Der kan fx være store forskelle på opdragelsespraksis mellem lande, ligesom forskellige kulturelle kontekster på andre måder kan tænkes at have indflydelse på relevansen og en af en given indsats (se fx Thorell 2009). 1.2 Fremgangsmåde Kortlægningen kan betegnes som systematisk, idet litteratursøgningen såvel som den efterfølgende screening af resultaterne er sket på baggrund af en fastlagt søgestrategi og ud fra de på forhånd opstillede kriterier for inklusion og eksklusion Søgestrategi På baggrund af kriterierne for inklusion og eksklusion er der udviklet en søgestreng, som er blevet kvalificeret gennem en række testsøgninger og herefter anvendt til søgning i en række videnskabelige databaser inden for sociologi, socialt arbejde, psykologi, pædagogik, kriminologi og sundhedsvidenskab (Sociological Abstracts, PsycINFO, ERIC, SocINDEX, Criminal Justice Abstracts og PubMed). Herudover er der også søgt efter relevante systematiske forskningsoversigter i The Cochrane Library og The Campbell Library. Følgende hjemmesider er ligeledes blevet afsøgt systematisk for relevante undersøgelser: Cristin.no (Current Research Information System in Norway) Kunnskapssenteret.no Evidence Library (EPPI-Centre) Evidencebasedprograms.org (Coalition for Evidence-Based Policy) Forskningsdatabasen.dk National Criminal Justice Reference Service (NCJRS) NORART(Norske og nordiske tidsskriftartikler via Norges Nasjonalbibliotek) SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Social Science Research Network (SSRN) Socialstyrelsen.se Ungsinn.no. 11

12 1.2.2 Kvalificering af søgestrategi og resultater Terje Ogden, forskningschef for Atferdssenteret og professor på Institut for Psykologi på Oslo Universitet i Norge, har løbende bidraget til kvalificering af kortlægningen. Terje Ogden har publiceret adskillige artikler omhandlende evidensbaseret behandling af børn og unge alvorlige adfærdsproblemer i kontekster relateret til skoler, børnevelfærd samt behandling af psykiske lidelser. Yderligere er Terje Ogden forfatter til adskillige bøger, som omhandler forebyggelse og behandling af adfærdsproblemer samt arbejdet at udvikle og fremme børn og unges sociale kompetencer. Terje Ogden har således bidraget såvel forskningsmæssige kompetencer som en bred indsigt i feltet. Konkret har Terje Ogden i projektets opstart kommenteret på forslag til søgeord og hjemmesider i forbindelse udvikling af søgestrategien. Efterfølgende er han blevet konsulteret om eventuelle manglende indsatser i det indsamlede materiale og har i den forbindelse bidraget yderligere relevante primærstudier, som ikke var blevet identificeret i forbindelse søgningen, ligesom han har bidraget til afklaring af tvivlsspørgsmål i forbindelse screeningen af de identificerede studier. Terje Ogden har desuden kommenteret et første udkast af nærværende rapport henblik på overordnet kvalitetssikring ift. struktur, sprog og forskningsfagligt indhold. 1.3 Overordnede resultater Den systematiske litteratursøgning i ovennævnte videnskabelige databaser og hjemmesider resulterede i over søgeresultater. Den indledende screening af titler og abstracts førte til, at cirka 350 studier i første omgang blev inkluderet. Efter at have fremskaffet fuldtekster, blev disse gjort til genstand for en nærmere gennemlæsning og vurdering af det enkelte studies relevans. Denne proces resulterede i, at en hel del studier blev frasorteret. En oversigt over eksklusionsprocessen (flowchart) samt de primære årsager til eksklusion findes i kapitel 10. Trods ihærdige forsøg har det ikke været muligt at fremskaffe fuldtekster for 13 af de potentielt relevante søgeresultater inden for kortlægningens tidsramme, hvorfor disse ikke indgår. I alt indgår 84 artikler i kortlægningen, som beskriver resultater af 67 forskellige primærstudier af relevante indsatser. 1 De inkluderede artikler/studier er hver især blevet kodet og genbeskrevet i forhold til en lang række variable, som beskriver indholdet og rationale bag indsatsen, hvor indsatsen foregår, hvem der leverer den, hvordan den er undersøgt, karakteristika ved målgruppen, og hvilke er man har kunnet påvise, om nogen. Udvalgte karakteristika for de enkelte studier er præsenteret i tabelform i forbindelse de tværgående analyser. Ud over de 84 artikler, som omhandler primærstudier, er der i forbindelse kortlægningen også identificeret en række metaanalyser, som er inddraget som perspektivering af de tværgående analyser af primærstudierne i det omfang, det har været relevant. Af de 67 forskellige primærstudier er knap to tredjedele (61 %) lodtrækningsforsøg (RCT), mens en tredjedel er matchede kontrolgruppeforsøg. Størstedelen af indsatserne er afprøvet i USA, men næsten en fjerdedel er afprøvet i Norge eller Sverige. 7 % er afprøvet i Canada og 5 % er afprøvet i Australien, mens 4 % er afprøvet i Holland. Enkeltstående indsatser er afprøvet i hhv. Danmark, Spanien, Tyskland, England, Israel og Tyrkiet. 69 % af de 84 artikler har ud fra en helhedsbetragtning fået kvalitetsvurderingen, mens 31 % har fået kvalitetsvurderingen Høj. 2 De studier, som er vurderet til at være af høj kvalitet, har i de tværgående analyser fungeret som pejlemærker for robustheden af den samlede vurdering, og det er noteret, hvorvidt der er overensstemmelse mellem resultaterne af studierne af høj kvalitet og den samlede opsummering af resultaterne. Øvrige karakteristika på tværs af de inkluderede studier præsenteres i kapitel 10. I det følgende præsenteres overordnede resultater og konklusioner på tværs af de inkluderede studier. 1 Nogle artikler omhandler forskellige resultater eller aspekter på baggrund af samme studie/indsats. Enkelte artikler præsenterer eksempelvis opfølgende målinger, som er foretaget et eller flere år efter indsatsens afslutning, mens andre undersøger, hvilke variable der virker som iatorer for resultaterne, eller præsenterer resultater for bestemte undergrupper i den samlede stikprøve. 2 Kvalitetsvurderingen er foretaget af hver enkelt artikel, også selvom de omhandler samme studie, idet der fx kan opstå kvalitetsproblemer ved opfølgende målinger, ligesom kvaliteten i afrapporteringen af samme studie kan variere mellem artikler. Se også kapitel

13 1.3.1 Selvkontrol hos børn og unge kan styrkes på mange forskellige måder Den overordnede konklusion, som kan udledes af på baggrund af den systematiske kortlægning, er at lav selvkontrol er en dynamisk individuel risikofaktor, som det er muligt at afhjælpe via eksisterende metoder og indsatser. Kortlægningen viser desuden, at selvkontrol hos børn og unge kan styrkes på mange forskellige måder. Alle inkluderede studier er blevet analyseret i forhold til, om de påviser en positiv af den pågældende indsats i forhold til lav selvkontrol, udadreagerende adfærd, aggression eller tilsvarende relevante mål. Det skal her understreges, at der ikke er tale om en vurdering af indsatsens i det hele taget, men alene dens i forhold til lav selvkontrol, udadreagerende adfærd, hyperaktivitet eller lignende relevante mål. En indsats kan, der er kategoriseret som havende Ingen påviselig, kan således have andre positive er, som imidlertid ikke er fundet relevante i nærværende sammenhæng. Som det fremgår af figur 1.1, viser lidt over halvdelen af de 67 inkluderede studier en positiv. Med positiv menes, at der opnås signifikante resultater på alle eller næsten alle relevante mål ift. lav selvkontrol. Lidt under en tredjedel har vist en begrænset positiv ift. lav selvkontrol. Med en begrænset positiv menes, at undersøgelsen af indsatsen viser blandede eller lovende men ikke overbevisende resultater, idet der fx kun er påvist positive er på nogle af de relevante mål, mens der ikke har kunnet påvises en positiv på andre relevante mål, eller at den positive kun er marginalt statistisk signifikant. I 13 % af studierne findes ikke en påviselig af indsatsen ift. lav selvkontrol. Figur 1.1 Studiernes fordeling på ift. at styrke selvkontrol 31% 13% 55% Positiv Begrænset positiv Ingen påviselig N = 67 (Positiv 37, Begrænset positiv 21, Ingen påviselig 9) De kortlagte studier er hver især blevet kategoriseret i forskellige overordnede typer af indsatser ud fra deres primære greb. De overordnede kategorier, som findes i kortlægningen, er: Forældretræning Social færdighedstræning Vredes- og aggressionshåndtering Kognitiv adfærdsterapi Familiebaserede indsatser Multimodale indsatser i kombination icin Skolebaserede indsatser Øvrige indsatstyper. Det bemærkes, at skillelinjerne mellem de forskellige indsatstyper ikke er skarpt definerede, ligesom der i nogle tilfælde er direkte overlap mellem de forskellige kategorier eksempelvis kan vredes- og aggressionshåndtering ses som en underkategori af kognitiv adfærdsterapi, og indsatser, som består i social færdighedstræning, er ofte skolebaserede. Endelig indeholder en del af indsatserne flere forskellige komponenter 13

14 og kan således placeres i flere forskellige kategorier. Inddelingen af studierne er således søgt foretaget udgangspunkt i deres grundlæggende rationale en indsats, som først og fremmest består af social færdighedstræning, og som sekundært finder sted i skolen, er således kategoriseret under social færdighedstræning. Omvendt er indsatser, som både indeholder forældretræning og andre former for indsatser målrettet barnet, men hvor skolen på forskellig vis udgør et centralt omdrejningspunkt, kategoriseret som skolebaserede indsatser. Figur 1.2 viser, hvordan de inkluderede studier fordeler sig på de forskellige typer af indsatser. Som det fremgår af figuren, omhandler næsten en fjerdedel af studierne forældretræning, mens 16 % omhandler skolebaserede indsatser. Multimodale indsatser i kombination icin, vredes- og aggressionshåndtering samt social færdighedstræning udgør hver 14 % af det samlede antal afprøvede indsatser, mens 12 % omhandler familiebaserede indsatser. 8 % omhandler andre typer af indsatser. Figur 1.2 De kortlagte primærstudiers fordeling på indsatstyper 8% 12% 14% 14% 14% 22% 16% Skolebaserede indsatser Kognitiv adfærdsterapi Multimodale indsatser Vredes / aggressionshåndtering Social færdighedstræning Familiebaserede indsatser Andre indsatstyper N = 67 (Forældretræning 17, Skolebaserede indsatser 11, Kognitiv adfærdsterapi 8, Multimodale indsatser 7, Vredes- /aggressionshåndtering 7, Social færdighedstræning 7, Familiebaserede indsatser 6,Andre indsatstyper 4) Helt overordnet viser kortlægningen, at særligt forskellige former for forældretræning har en dokumenteret positiv virkning i forhold til lav selvkontrol hos børn op til 12-årsalderen, også i de skandinaviske lande. Eksempler på forældretræningsprogrammer, som findes i Skandinavien, er Parent Management Training Oregon (PMTO), De Utrolige År (DUÅ), COPE og Komet. Social færdighedstræning viser også lovende resultater i nogle former og over for nogle grupper, men der er endnu ikke påvist positive er af denne type indsats i de skandinaviske lande. Studier af vredes- og aggressionshåndtering, herunder Aggression Replacement Training (ART), har vist positive er i bl.a. Norge. Kognitiv adfærdsterapi viser ligeledes lovende resultater, særligt ift. børn, som er kendetegnet ved at udvise aggressiv adfærd kombineret andre adfærdsforstyrrelser. Familiebaserede indsatser ser overordnet ud til at have positive er for børn og unge lav selvkontrol. Undtagelsen er Multisystemisk Terapi (MST), som er afprøvet blandede resultater i de skandinaviske lande. Multimodale adfærdsterapeutiske indsatser kombineret icin har en dokumenteret positiv på børn ADHD. Studierne giver imidlertid ikke et entydigt billede af, hvorvidt de kombinerede indsatser generelt virker bedre end farmakologisk behandling alene. De skolebaserede indsatser er en broget flok, og der er ikke et tydeligt mønster ift., hvilke der virker bedst. En af de indsatser, som har vist gode er i en pilotundersøgelse, er det norsk udviklede program Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS), som aktuelt er ved at blive implementeret og evalueret på en række skoler i Danmark. Den sidste kategori Øvrige indsatstyper dækker over kostomlægning for børn ADHD, boot camps, kampsportstræning og et enkelt mentorprogram. Sidstnævnte viser ingen ift. lav selvkontrol, mens der for hver af de øvrige indsatser er fundet et enkelt studie, som viser en positiv. Datagrundlaget her er således spinkelt, og ingen af indsatserne er afprøvet i Skandinavien. 14

15 Fokus på sekundære forebyggelsesindsatser Inden for arbejdet forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge sondrer man ofte mellem primær forebyggelse, sekundær forebyggelse og tertiær forebyggelse. Den primære forebyggelse er rettet mod den brede gruppe af børn og unge og har til formål at reducere tilgangen til gruppen af børn og unge øget risiko for at udvikle kriminel adfærd. Den sekundære forebyggelse er rettet mod grupper af børn og unge risiko for at udvikle kriminalitetsadfærd eller individer, som har en begyndende kriminel adfærd. Den tertiære forebyggelse er målrettet børn og unge, som allerede har en kriminel adfærd, og har fokus på at stoppe denne udvikling og hindre yderligere kriminel adfærd (CFK 2012). I praksis er kategorierne delvist overlappende. De forskellige stadier er illustreret i figur 1.3. Figur 1.3 Forebyggelsesstadier Primær forebyggelse: Hindre tilgang fra normalgruppe til riskogruppe Sekundær forebyggelse: Hindre udvikling af kriminel adfærd blandt risikogrupper Tertiær forebyggelse: Hindre gentagen/forværring af kriminel adfærd Som det fremgår af ovenstående, har der som udgangspunkt været fokus på både sekundære og tertiære forebyggelsesindsatser, mens primære forebyggelsesindsatser ikke indgår i kortlægningens fokus. Det har imidlertid vist sig, at størstedelen af de indsatser, som er inkluderet i kortlægningen, er målrettet børn og unge, hvor lav selvkontrol eller lignende udgør en udtalt risikofaktorer, men som endnu ikke har begået kriminalitet. Der befinder de kortlagte indsatser sig langt overvejende inden for den sekundære forebyggelse og er således målrettet børn og unge, som befinder sig i en risikogruppe, men endnu ikke har udviklet egentlig kriminel adfærd. Der er i forbindelse litteratursøgningen også identificeret en del indsatser, som kan betegnes som tertiære forebyggelsesindsatser, idet de er rettet mod unge, som allerede har begået kriminalitet. I undersøgelserne af disse indsatser måles der imidlertid ofte alene på en ift. recidiv (tilbagefald til kriminalitet) og ikke på indsatsens ift. lav selvkontrol eller lignende, hvorfor de falder uden for kortlægningens formål og fokus. Indsatserne primært afprøvet over for Indsatserne i kortlægningen er primært afprøvet over for. Således er 90 % af indsatserne primært afprøvet over for, mens kun 7 % er afprøvet over for en nogenlunde ligelig fordeling af og. Ingen indsatser er primært afprøvet over for. Kortlægningen giver der først og fremmest viden om, hvilke indsatser der ser ud til at have en virkning ift. lav selvkontrol hos, mens viden om indsatsernes over for er stærkt begrænset. Øvrige karakteristika på tværs af samtlige inkluderede studier, herunder deres fordeling på undersøgelsesdesign, kvalitetsvurdering, målgrupper og arenaer mv. er beskrevet i kapitel

16 1.3.2 Opsummering af resultater fordelt på indsatstyper Nedenfor følger en oversigt over de overordnede resultater af kortlægningen fordelt på indsatstyper, dvs. i hvilken grad de forskellige indsatstyper har en dokumenteret positiv virkning ift. selvkontrol. Oversigten er baseret på de dybdegående analyser af resultaterne inden for de forskellige indsatstyper, som præsenteres i kapitel 2-9 og præsenteres i samme rækkefølge: Forældretræning Social færdighedstræning Vredes- og aggressionshåndtering Kognitiv adfærdsterapi Familiebaserede indsatser Multimodale indsatser i kombination icin Skolebaserede indsatser Øvrige indsatstyper. Som nævnt ovenfor, er skillelinjerne mellem de forskellige indsatstyper ikke skarpt definerede, ligesom der i nogle tilfælde er overlap mellem de forskellige kategorier. Det betyder også, at resultaterne ift. de forskellige indsatstyper både her og i de enkelte kapitler skal læses forbehold for, at nogle af de inkluderede indsatser kunne have været placeret i andre kategorier, ligesom man kunne have valgt at inddele indsatserne efter andre overordnede kategorier. Andre valg vil selvsagt føre, at de overordnede resultater forskubbes i forskellige retninger. Ligeledes er der store forskelle på, hvor mange studier de forskellige delanalyser er baseret på, samt graden af ensartethed blandt indsatserne inden for samme kategori. Forældretræningsprogrammerne er relativt ensartede, mens de skolebaserede indsatser er meget forskellige både i forhold til indhold og varighed. Analysen af forældretræningsprogrammernes i forhold til lav selvkontrol er således baseret på i alt 17 primærstudier, mens analysen af vredes- og aggressionshåndtering kun omfatter seks primærstudier. 3 Der skal nedenstående ikke læses som en række håndfaste konklusioner om den relative af de forskellige typer af indsatser, men som en solid og aktuel analyse af den eksisterende litteratur ud fra den valgte kategorisering, som kan danne kvalificeret grundlag for fremadrettede overvejelser over, i hvilke retninger det forebyggende arbejde fordel kan udvikle sig i. Tabel 1.1 Oversigt over de forskellige indsatstypers virkning over for lav selvkontrol Forældretræning Forældretræning ser generelt ud til at have en positiv virkning over for børn lav selvkontrol. Af de 17 primærstudier af forældretræning, som indgår i kortlægningen, viser 13 positive er målt på udadreagerende adfærd, hyperaktivitet eller lignende, mens 4 viser begrænset positive resultater. De studier, der er vurderet til at være af høj kvalitet, viser alle positive resultater. Der er ikke identificeret nogen studier, som omhandler børn/unge over 13 år, hvorfor det ikke er muligt at sige noget om en for denne aldersgruppe. En del af de inkluderede indsatser er målrettet forældre til børn ADHD her er der i halvdelen af tilfældene kun begrænset positive resultater. Netop undersøgelserne af disse indsatser har dog et forholdsvist lavt antal deltagere, som gør det sværere at opnå statistisk signifikante resultater. Der er ikke noget, der tyder på, at der er forskel på en, alt efter om indsatsen leveres individuelt eller i gruppe, ligesom det ikke ser ud til at have betydning for en, hvorvidt barnet sideløbende modtager en indsats eller ej. Også telefon- og internetbaseret selvhjælps -forældretræningsprogrammer viser positive er. Flere af forældretræningsprogrammerne er afprøvet i Sverige og Norge under almindelige forhold (i mod- 3 jf. tabel-oversigten over inkluderede studier i indledningen til de respektive kapitler. 16

17 sætning til forskningsmæssigt kontrollerede forhold) og viser også her positive er. Social færdighedstræning Social færdighedstræning kan have en positiv eller delvis positiv i forhold til vanskeligheder lav selvkontrol, når indsatsen foregår i skoleregi, og/eller når indsatsen involverer børnenes forældre. Dog viser det eneste studie af skolebaseret social færdighedstræning i en skandinavisk kontekst, nemlig et studie af indsatsen KREPS, som er afprøvet i Norge, ingen påviselig. Det gælder for to af de tre studier, som er vurderet til at være af høj kvalitet (heriblandt studiet af KREPS), at der ikke kan påvises en positiv af indsatsen ift. lav selvkontrol. Dog viser det sidste studie af høj kvalitet en positiv. Social færdighedstræning ser også ud til at have en positiv over for børn og unge, som er anbragt på en institution. Det er derimod ikke entydigt, at social færdighedstræning har en positiv på børn, som er diagnosticeret ADHD og ODD. Det er ikke muligt at sige, hvorvidt social færdighedstræning virker bedre over for bestemte aldersgrupper eller køn, da resultaterne ift. aldersgrupper er blandede, og indsatsen primært er afprøvet på. Kun en enkelt af de kortlagte indsatser inden for social færdighedstræning er afprøvet i de skandinaviske lande, og her er der som nævnt ikke påvist nogen af indsatsen. Det er således fortsat uvist, om denne type indsats kan have en positiv virkning her. Vredes- og aggressionshåndtering Vredes- og aggressionshåndtering ser ud til i de fleste tilfælde at have en positiv ift. lav selvkontrol. De indsatser, der alene er målrettet børn aggressivitetsproblemer, finder alle positive er. Det gælder bl.a. Aggression Replacement Training eller ART, som er afprøvet i Norge positive resultater. Effekten af de indsatser, der både involverer børn og forældre og/eller lærere, er i to tilfælde positiv. Et enkelt studie finder dog kun en begrænset positiv, mens et andet ikke kan påvise en. Dette kunne tyde på, at indsatser fokus på vredes- og aggressionshåndtering, som er specifikt målrettet barnet, kan være mere virkningsfulde, end indsatser et mere inkluderende set-up. Aldersmæssigt spænder studierne fra 9-17 år, og der er ikke belæg for at konkludere, at vredes- og aggressionshåndtering virker bedre over for nogle aldersgrupper end andre. Det er heller ikke muligt at konkludere, om indsatserne har en bedre på et bestemt køn, idet vredes- og aggressionshåndtering ikke i tilstrækkelig grad er afprøvet over for. Indsatserne i kortlægningen er primært målrettet til børn uden diagnoser. Der er således heller ikke muligt at vurdere, om vredes- og aggressionshåndtering er mere eller mindre ivt i forhold til børn bestemte diagnoser. Det bemærkes, at alle studier i denne kategori er vurderet til at være af mellem kvalitet. Der er således behov for yderligere studier af høj kvalitet af vredes- og aggressionshåndtering. Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi ser ud til i mange tilfælde at have en positiv på børn, der har problemer lav selvkontrol. De kognitive indsatser, der er målrettet børn en diagnose som ADHD eller CD, ser dog ud til kun at have en begrænset positiv. Særligt ser kognitiv adfærdsterapi ud til at have en positiv på børn, som er kendetegnet ved at udvise aggressiv adfærd kombineret andre adfærdsforstyrrelser. Et af studierne i kortlægningen viser dog, at et program, som er målrettet behandling af angst, ser ud til at have lige så stor over for aggressiv adfærd, som et kombineret program, der både adresserer angst og aggressiv adfærd. Tilsvarende er der ikke noget, der tyder på, at kognitiv adfærdsterapi kombineret træning i vredeskontrol har en bedre end ren kognitiv terapi på børn, der både har aggressiv adfærd og andre adfærdsforstyrrelser. Kognitiv adfærdsterapi målrettet kriminelle unge er afprøvet blandede resultater. Ét studie finder således en markant positiv af en kognitiv indsats over for unge, der er dømt for vold, også når der kontrolleres for betydningen af at få professionel opmærksomhed og gruppebehandling i sig selv. De unge bliver signifikant bedre til at løse sociale problemer, får bearbejdet deres opfattelse af, at aggressiv adfærd er positivt og legitimt, og reducerer deres aggressive og impulsive adfærd. Et andet studie af en kognitiv indsats i forbindelse prøveløsladelse af unge peger imidlertid på, at den kognitive adfærdsterapi kom- 17

18 bineret vredeskontrol ikke har bedre end de samtaler, de unge sædvanligvis får tilbudt i forbindelse deres prøveløsladelse. Det bemærkes imidlertid, at førstnævnte studie, som altså finder en markant positiv, som det eneste i kategorien er blevet vurderet til at være af høj kvalitet, mens de øvrige har fået kvalitetsvurderingen mellem. Ingen af de inkluderede indsatser er afprøvet i de skandinaviske lande. En enkelt er dog afprøvet i Spanien. Familiebaserede indsatser Familiebaserede indsatser ser overordnet ud til at have positive er for børn og unge lav selvkontrol. Undtagelsen er Multisystemisk Terapi (MST). MST er afprøvet blandede resultater i Norge og Sverige. Der er ligeledes foretaget en resultatevaluering af MST i Danmark. Der er fundet en begrænset positiv af MST i Norge, idet MST er marginalt mere ivt end den sædvanlige behandling til at mindske udadreagerende adfærd. To år efter indsatsens begyndelse viser studiet, at MST ifølge de unges lærere er mere ivt ift. at reducere udadreagerende adfærd, sammenlignet den sædvanlige indsats, som tilbydes kontrolgruppen. Både lærere og forældre vurderer 2 år efter indsatsen, at de unge i MST gruppen formindsker deres problematiske adfærd. I et studie, hvor endnu en indsatsgruppe igangsættes, bibeholdes de positive er af MST på udadreagerende adfærd, og den anden MST-gruppe har en signifikant bedre score ift. udadreagerende adfærd, end den første gruppe. Der er derimod ikke fundet signifikante forskelle mellem den gruppe unge, der har deltaget i MST i Sverige, og den gruppe unge, der har modtaget sædvanlig behandling. Studiet viser generelt et fald i psykiatriske problemer og antisocial adfærd blandt deltagerne på tværs af behandlingerne, men i modsætning til i Norge måles der ingen signifikante forskelle mellem indsatsgruppen og den gruppe, der får sædvanlig behandling. Det samme gør sig gældende ved den opfølgende måling to år efter indsatsen. Den danske resultatevaluering viser umiddelbart en positiv signifikant på s udadreagerende adfærd, men ingen på nes udadreagerende adfærd. Her er dog tale om en før- og eftermåling uden sammenligning en kontrolgruppe. Studiet vurderes imidlertid ligesom det norske at være af høj kvalitet, mens det svenske vurderes at være af mellem kvalitet bl.a. pga. problemer bortfald. Den plejefamiliebaserede indsats Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) er i modsætning til MST afprøvet positive resultater i Sverige, hvor MTFC ser ud til at virke en smule bedre end den sædvanlige behandling ift. at reducere udadreagerende adfærd. Både MST og MTFC er målrettet unge alvorlige adfærdsproblemer. De to sidste typer familiebaserede indsatser, Reciprocal Skills Training og Multiple Family Groups, som er målrettet børn op til 12 års-alderen adfærdsvanskeligheder, ser begge ud til at have en positiv. Disse er dog ikke afprøvet i de skandinaviske lande. Multimodale indsatser i kombination icin De kortlagte studier viser alle, at kombinerede indsatser bestående af multimodal adfærdsterapi (typisk forældretræning, social færdighedstræning til børnene samt brug af Daily Report Card i skolen) og farmakologisk behandling kan have en positiv ift. problemer lav selvkontrol, hyperaktivitet og impulsivitet hos børn op til 12-års-alderen, som er diagnosticeret ADHD eller ODD/CD. Studierne giver imidlertid ikke et entydigt billede af, hvorvidt de kombinerede indsatser generelt virker bedre end farmakologisk behandling alene. To studier, herunder det såkaldte MTA-studie, der som det eneste er vurderet til at være af høj kvalitet, viser en tendens til, at en kombineret indsats har større end hhv. multimodal adfærdsterapi eller icinering alene. Et tredje studie, hvor indsatsen løbende tilpasses ift. deltagernes individuelle udvikling, finder ingen forskel på en multimodal indsats og uden icinering, men dog en tendens til, at en er større, når indsatsen også inkluderer icinering. De to sidste studier, som sammenligner en af kombinerede indsatser en af farmakologisk behandling alene, finder heller ingen signifikante forskelle på de to typer af indsatser og der intet belæg for, at en kombineret indsats virker bedre end icinering alene. I sidstnævnte tilfælde er der dog tegn på, at en kombineret indsats kan være til at mindske forbruget af icin på længere sigt. To studier peger på, multimodal adfærdsterapi alene ser ud til at være lige så ivt som indsatser, der inkluderer icinering, over for børn, som både har ADHD og angst. 18

19 De to sidste former for multimodal adfærdsterapi, som indgår i kortlægningen, er målrettet børn ODD/CD eller ADD/ODD og viser hhv. en begrænset positiv og en positiv. Det bemærkes, at der i begge studier indgår icinering af børnene, men at der ikke eksplicit er kontrolleret for betydningen heraf. To af indsatserne er afprøvet i hhv. Tyskland og Holland. Der indgår ingen skandinaviske studier af multimodale indsatser i kortlægningen. Skolebaserede indsatser Skolebaserede indsatser ser overordnet ud til at have en positiv eller delvist positiv over for lav selvkontrol. I to tilfælde findes der ingen påviselige er ift. forbedring af børns selvkontrol. De skolebaserede indsatser er en broget flok, og der ses ikke umiddelbart et klart mønster i, hvilke der ser ud til at virke bedst. De har alle skolen som omdrejningspunkt og involverer både børn og lærere og/eller forældre. De fire indsatser, der måles til at have en klar positiv, er alle målrettede børn i de første tre-fem skoleår og involverer alle både forældre og lærere. De indsatser, hvor dele eller hele målgruppen har ADHD, har en positiv eller en begrænset positiv på adfærd, der er relateret til selvkontrol. Flere af de skolebaserede indsatser ser også ud til at have gode virkninger ift. at mindste risikoen for at udvikle ADHD, CD eller ODD. I den længstvarende indsats, som følger børnene fra klasse, viser dette sig særligt ift. børn høj risiko for at udvikle problemadfærd og/eller kriminel adfærd. Der er imidlertid ikke umiddelbart noget der tyder på, at indsatsernes længde har indflydelse på deres. Også for de skolebaserede indsatser gælder det, at der er en overvægt af i de inkluderede studier, dog er der i enkelte tilfælde en næsten ligelig fordeling mellem og. Kortlægningen giver der ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem en af de skolebaserede indsatser og barnets køn. Det bemærkes, at de studier, som ud fra en helhedsbetragtning vurderes at være af høj kvalitet, alle viser positive eller delvist positive resultater, mens de studier, hvor der ikke måles nogle signifikante er på forbedringen af børns selvkontrol, omvendt har nogle svagheder i deres undersøgelsesdesign. En af de indsatser, som har vist gode er i en pilotundersøgelse af høj kvalitet, er det norsk udviklede program Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS). En mere omfattende evaluering af PALS i Norge er undervejs. Øvrige indsatstyper Øvrige indsatstyper dækker over så forskellige indsatser som kostændringer målrettet børn ADHD, militærlignede boot camps målrettet unge aggressiv adfærd og indlæringsproblemer samt en indsats, som består i kampsportstræning for, som vurderes at have en høj risiko for at begå vold og kriminalitet. Endelig omfatter kategorien også et mentorprogram for børn i alderen 6-10 år risikoadfærd kaldet CHANCE. Indsatserne er således vidt forskellige, ligesom de også er målrettet meget forskellige grupper af børn og unge. Indsatserne viser meget forskellige resultater i forhold til lav selvkontrol. Kostomlægninger kan potentielt være et virkningsfuldt alternativ eller supplement til farmakologiske og psykosociale indsatser for børn ADHD, men skal tilpasses det enkelte barn, da der ikke ser ud til at være et generelt mønster i, hvilke fødevarer der kan være problematiske. Boot camps ser ud til umiddelbart at kunne bidrage til at mindske udadreagerende adfærd hos unge, men en opretholdes ikke over tid. Samtidig viser en systematisk forskningsoversigt fra Campbell, at boot camps ingen har i forhold til at hindre tilbagefald til kriminalitet. Dette anses for væsentligt at bemærke, også selvom forskningsoversigten principielt falder uden for kortlægningens fokus, idet der ikke er set på er ift. lav selvkontrol. Træning i traditionel kampsport kombineret itations- og vejrtrækningsøvelser viser positive er, som dog først er signifikante, når resultaterne for to tidsforskudte indsatsgrupper lægges sammen. Der er ikke påvist er af mentorprogrammet CHANCE ift. lav selvkontrol. Fælles for indsatserne er, at der for hver af dem kun indgår et enkelt studie af deres i kortlægningen, og at de alle, undtagelse af studiet af boot camps, er vurderet til at være af mellem kvalitet. Herudover er ingen af dem afprøvet i Danmark eller andre skandinaviske lande. Der er således uvist, om de vil vise sig tilsvarende virkningsfulde over for lav selvkontrol ved gentagne undersøgelser i andre kontek- 19

20 ster. Der er desuden blandt nordiske forskere og fagfolk en vis skepsis at spore over for både kostomlægninger, kampsportstræning og boot camps i arbejdet at styrke selvkontrol hos børn og unge. 20

21 Kapitel 2. Forældretræningsprogrammer Dette kapitel præsenterer 19 artikler, som omhandler 17 forskellige studier af forældretræningsprogrammer. Den grundlæggende tanke i forældretræningsprogrammerne er, at forældrene er de primære forandringsagenter i forhold til børn adfærdsvanskeligheder, og det overordnede formål forældretræning er således at lære forældrene ive og positive opdragelsesteknikker det formål at bryde negative adfærdsmønstre og fremme positiv adfærd hos barnet. Programmerne bygger bl.a. på adfærdspsykologi, social læringsteori og økologiske teorier og har fokus på de mønstre, som over tid udvikler sig i interaktionen mellem børn og forældre, og som i nogle familier udvikler sig uhensigtsmæssigt og kan få en tvangsmæssig og selvforstærkende karakter (se fx Ogden & Hagen 2008, Ercan et al. 2005, Hoath & Sanders 2002). Forældretræning anses generelt for at være en af de mest lovende former for indsatser over for adfærdsvanskeligheder hos børn og unge og er relativt udbredt også i de skandinaviske lande (fx Ogden & Hagen 2008, Kling et al. 2006, Larsson et al. 2009, Fossum et al. 2009, Axberg et al. 2007, Enebrink et al. 2012, Östberg & Rydell 2012). Konkret fokus og teknikker varierer fra program til program. De fleste programmer indeholder dog nogle eller alle af følgende elementer: Træning i at kommunikere og give klare beskeder, monitorering af barnets adfærd, metoder til konsekvent og systematisk opmuntre ønsket adfærd gennem bevidst brug af opmærksomhed, ros og belønninger samt mindske uønsket adfærd gennem fravær af opmærksomhed og forskellige sanktioner, som er tilpasset det enkelte barn. Endelig har programmerne fokus på problemløsning samt at øge forældrenes egen følelse af at være kompetente i opdragelsen af deres barn og mindske stress. Undervisningen består af bl.a. videoeksempler, gruppedrøftelser, rollespil, hjemmeopgaver og feedback (ibid.). Forældretræningsprogrammerne har forskellige former: Nogle leveres individuelt, andre i grupper. Nogle programmer er tilpasset specifikke målgrupper som fx forældre til børn ADHD, mens andre kombinerer forældretræningen særskilte indsatser over for barnet, fx kognitiv adfærdsterapi eller social færdighedstræning eller sideløbende træning af lærere. Endelig er nogle af programmerne afprøvet i selvhjælpsudgaver. I det følgende beskrives, hvordan forældretræning som indsats er afprøvet på forskellig vis over for forældre til børn lav selvkontrol eller tilsvarende vanskeligheder. 2.1 Hvordan er forældretræning afprøvet? Tabel 2.1 viser en oversigt over de i alt 19 artikler, som omhandler 17 forskellige studier af forældretræning. Tabel 2.1 Oversigt over studier af forældretræningsprogrammer Indsats + Reference Design + Kvalitetsvurdering Målgruppe Alder Køn Diagnose Arena Hvem leverer Form Længde (mdr.) Resultat Parent Management Training Oregon (PMTO) Ogden & Hagen 2008 Hagen et al. 2011* RCT Høj * Forældre til børn alvorlige adfærds vanskeligheder % 20 % ADHD og/eller ODD/CD Klinik (ambulant terapi/beh andling) Psykolog/ terapeut Individuel Ikke angivet Positiv *Begræns et positiv ved opfølgning Brief Parent Training RCT Forældre til % Ikke oplyst Andet Anden fagper- Individuel Ikke angivet Positiv 21

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Videnskortlægning og praksisafdækning

Videnskortlægning og praksisafdækning Videnskortlægning og praksisafdækning Det kriminalpræventive råd og Trygfonden udbyder opgaven: Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund På basis af den aktuelt

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

Mødemateriale om styrkelse af børn og unges kompetencer

Mødemateriale om styrkelse af børn og unges kompetencer Sådan kan materialet bruges: Mødemateriale om styrkelse af børn og unges kompetencer Formålet med dette materiale er at gøre det nemmere for jer at videreformidle indsigterne fra DKR s workshop Herre i

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015 A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv

ART-træner-uddannelse Ungliv A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Hensigten med PALS er: At styrke barnets sociale kompetencer Afhjælpe problemadfærd i vores læringsmiljø gennem forebyggende strategier At revidere vores forventninger

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

PALS De gode cirker i skole og SFO

PALS De gode cirker i skole og SFO PALS De gode cirker i skole og SFO 1 I frikvartererne er der konflikter mellem børnene, og konflikterne bliver tit bragt ind i timerne. I klassen tager en lille gruppe børn al opmærksomhed, fordi de har

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD

PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD EN SYSTEMATISK FORSKNINGSOVERSIGT 14:02 LISBETH TRILLE G. LOFT 14:02 PARINTERVENTIONER OG SAMLIVSBRUD EN SYSTEMATISK FORSKNINGOVERSIGT LISBETH TRILLE G. LOFT KØBENHAVN

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

PMTO Inklusion gennem PMTO, Evidensbasering af socialfagligt behandlingsarbejde

PMTO Inklusion gennem PMTO, Evidensbasering af socialfagligt behandlingsarbejde PMTO Inklusion gennem PMTO, Evidensbasering af socialfagligt behandlingsarbejde Gøye Thorn Svendsen, aut. Psykolog Gert Lykke Pedersen, socialrådgiver INDHOLDKOMPONENTER OG METODIK I PMTO 10 MIN - kvalificering

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

20-05-2014. Til Socialudvalget, Sagsnr. 2014-0077042. Bilag 1: Effektorienterede og vidensbaserede indsatser i Socialforvaltningen, udvalgte indsatser

20-05-2014. Til Socialudvalget, Sagsnr. 2014-0077042. Bilag 1: Effektorienterede og vidensbaserede indsatser i Socialforvaltningen, udvalgte indsatser KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget, Bilag 1: Effektorienterede og vidensbaserede indsatser i Socialforvaltningen, udvalgte indsatser I forvaltningens

Læs mere

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst Oplæg v/rené Bøye Agenda Velkomst og indledning. Big Data. Historik. om at udfinde kriminalitet og kriminelle. Risiko

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere