SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL"

Transkript

1 Oxford Research A/S, januar 2013 SYSTEMATISK KORTLÆGNING AF METODER DER KAN STYRKE BØRN OG UNGES SELVKONTROL Udarbejdet af Oxford Research for Det Kriminalpræventive Råd Forfatter: VAC Sidst gemt: :25:00 Sidst udskrevet: :32:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\4297 Forskningsoversigt selvkontrol\afrapportering\rapport\systematisk kortlægning af metoder der kan styrke børn og unges selvkontrol_amm docx Revision: 4 Antal sider: 94

2 2

3 Forord Oxford Research har for Det Kriminalpræventive Råd udarbejdet en systematisk kortlægning af metoder, der kan styrke børn og unges selvkontrol. Netop lav selvkontrol er blandt de mest veldokumenterede risikofaktorer, når det gælder børn og unges risiko for at havne i kriminalitet. I rapporten beskrives og vurderes en lang række indsatser målrettet børn, unge og/eller deres forældre eller lærere, som på forskellig vis kan styrke selvkontrol hos børn og unge i alderen 7-17 år. Helt overordnet er budskabet positivt: der er dokumentation for, at selvkontrol kan trænes. Det Kriminalpræventive Råd får således denne rapport et velkvalificeret fundament for det videre arbejde at mindske antallet af de mest kriminelle unge. I forbindelse udarbejdelse af kortlægningen har Oxford Research involveret professor Terje Ogden, Atferdssenteret i Norge. Endvidere har Det Kriminalpræventive Råd og Oxford Research afholdt et seminar for aktører, der arbejder i forskellige kontekster omkring børn og unge inden for både det almene område og specialområdet, hvor perspektiverne for anvendelse af kortlægningens resultater blev drøftet. Oxford Research vil gerne udtrykke en stor tak til alle involverede. Ligeledes skal der lyde en stor tak til Det Kriminalpræventive Råd for et godt og konstruktivt samarbejde om opgaven. På vegne af Oxford Research Nina Middelboe, chefanalytiker Anne Mette Møller, analytiker 3

4 4

5 Indhold Kapitel 1. Introduktion Kortlægningens formål og fokus Afgrænsning af lav selvkontrol Særligt fokus på indsatser afprøvet i de skandinaviske lande Fremgangsmåde Søgestrategi Kvalificering af søgestrategi og resultater Overordnede resultater Selvkontrol hos børn og unge kan styrkes på mange forskellige måder Opsummering af resultater fordelt på indsatstyper Kapitel 2. Forældretræningsprogrammer Hvordan er forældretræning afprøvet? Forældretræning i en skandinavisk/europæisk kontekst Forældretræning målrettet forældre til børn ADHD Telefon- og internetbaseret forældretræning Virker forældretræning over for lav selvkontrol? Kapitel 3. Social færdighedstræning Hvordan er social færdighedstræning afprøvet? Social færdighedstræning målrettet børn og unge adfærdsproblemer Social færdighedstræning målrettet børn ADHD og ODD Social færdighedstræning målrettet dømte unge på institution Virker social færdighedstræning over for lav selvkontrol? Kapitel 4. Vredes- og aggressionshåndtering Hvordan er vredes- og aggressionshåndtering afprøvet? Vredes- og aggressionstræning målrettet til børn alene Vredes- og aggressionstræning målrettet børn, forældre og/eller lærere Virker vredes- og aggressionshåndtering over for lav selvkontrol? Kapitel 5. Kognitiv adfærdsterapi Hvordan er kognitiv adfærdsterapi afprøvet? Kognitiv adfærdsterapi målrettet børn og unge CD og ADHD Kognitiv adfærdsterapi målrettet børn og unge aggressiv adfærd Kognitiv adfærdsterapi målrettet kriminelle unge Virker kognitiv adfærdsterapi over for lav selvkontrol?

6 Kapitel 6. Familiebaserede indsatser Hvordan er familiebaserede indsatser afprøvet? Multisystemisk Terapi (MST) Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) Reciprocal Skills Training Multiple Family Groups Virker familiebaserede indsatser over for lav selvkontrol? Kapitel 7. Multimodale indsatser i kombination icin Hvordan er multimodale indsatser i kombination icin afprøvet? Multimodal adfærdsterapi og icin til børn ADHD Multimodal adfærdsterapi og icin afprøvet under almindelige forhold Multimodal adfærdsterapi og icin til børn ODD/CD Multimodal Day Treatment Program (heldagsskole) Virker multimodal adfærdsterapi i kombination icin over for lav selvkontrol? 60 Kapitel 8. Skolebaserede indsatser Hvordan er skolebaserede indsatser afprøvet? First Step to Success EBT Evidence-Based Treatment Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) The collaboration model (Marte Meo og koordineringsmøder) Fast Track PTAR Parent-Teacher Action Research SHIP Schools and Homes in Partnership Multicomponent Program STEAM/ Temper Taming Multicomponent Competence Enhancement Intervention (MCEI) School Survival social-cognitive skills training Virker skolebaserede indsatser over for lav selvkontrol? Kapitel 9. Øvrige indsatstyper Hvordan er de øvrige indsatstyper afprøvet? Kostændringer målrettet børn ADHD Boot camps Traditionel kampsportstræning Projekt CHANCE mentorprogram for 6-10-årige Virker andre typer indsatser over for lav selvkontrol? Kapitel 10. Metode og datagrundlag Kriterier for inklusion og eksklusion

7 10.2 Fremgangsmåde Kvalificering af søgestreng Kilder Screening og kodning Datagrundlag Karakteristika ved de kortlagte indsatser Referencer

8 8

9 Kapitel 1. Introduktion Et af Det Kriminalpræventive Råds strategiske mål er at reducere antallet af de mest kriminelle unge. Der har i det seneste årti været en klar tendens til øget lovlydighed i den brede gruppe af unge. Dette skyldes overvejende et fald i antallet af småkriminelle unge, mens en restgruppe bestående af unge, der begår relativt alvorlig og relativt hyppig kriminalitet ikke i samme omfang har udviklet sig i positiv retning. Der er en lang række sociale forhold hos de mest kriminelle unge, der kan gøres til genstand for forebyggende arbejde. Fx har de væsentligt dårligere erfaringer skolen og har haft en væsentligt mere konfliktfyldt familiebaggrund end den gennemsnitlige unge. Der er imidlertid meget forskning, der peger på, at de mest kriminelle unge ikke blot er socialt udsatte, men tillige er præget af mere individuelle risikofaktorer. I forskningen opdeles risikofaktorer ofte i fire typer, som er knyttet til hhv. individet, familien, miljøet eller strukturelle forhold, og man ved i dag, at individuelle risikofaktorer vejer tungt i en samlet vurdering af sandsynligheden for, hvorvidt et barn eller ung senere vil havne i kriminalitet (Christoffersen et al. 2011). Blandt de individuelle risikofaktorer er lav selvkontrol en af de mest veldokumenterede og til en faktor, som det faktisk er muligt at påvirke. En ny oversigt over dansk og international forsknings- og evalueringsviden om virksomme forebyggelsesindsatser fremhæver, at der er en påvist dokumenteret af indsatser, som har sigte på at styrke børns selvkontrol (CFK 2012). Tilsvarende viser en ny Campbell forskningsoversigt, at selvkontrol-programmer til børn i alderen 3-10 år har stor og således kan forebygge antisocial og kriminel adfærd (Piquero et al. 2010). Sådanne indsatser er imidlertid ikke særlig udbredte i Danmark på nuværende tidspunkt (Saidj 2012). Det Kriminalpræventive Råd har på denne baggrund taget initiativ til at skabe overblik over forskningen i indsatser, der ser ud til at kunne styrke selvkontrol hos børn og unge i alderen 7-17 år. Den systematiske kortlægning af disse indsatser og metoder skal give input til Det Kriminalpræventive Råds kommende arbejde at udarbejde vejledende principper for det kriminalitetsforebyggende arbejde på området og der på længere sigt bidrage til at imødekomme behovet for at kunne iværksætte relevante og virkningsfulde indsatser over for børn og unge, hvor lav selvkontrol anses for at være en central risikofaktor. Formålet nærværende systematiske kortlægning er således at give et solidt bud på, hvilke indsatser og typer af indsatser der lader til at have en empirisk underbygget. Enkelte studier af indsatser kan til tider kan pege i forskellige retninger, og et samlet overblik over resultater på tværs af flere undersøgelser giver således et langt mere sikkert beslutningsgrundlag, idet enkeltstående positive eller negative resultater perspektiveres i det samlede billede. Samtidig er kortlægningen en måde at vække viden til live, som ellers kan ligge ubrugt hen, da det netop kan være svært at handle på grundlag af et enkelt studie (CFK 2012). Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der naturligvis findes en lang række andre indsatser end de, der indgår i kortlægningen, som også kan have en over for lav selvkontrol, men hvor der ikke findes empirisk belæg for denne. Indsatser er således kun inkluderet og beskrevet for så vidt, at der foreligger solide empiriske undersøgelser af deres virkning. Det betyder ikke, at andre indsatser ikke kan være virkningsfulde, blot at de ikke er undersøgt tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt. Det er tilfældet for en stor del af de indsatser, som anvendes i Danmark, som derfor ikke vil være at finde i nærværende kortlægning. 1.1 Kortlægningens formål og fokus Det overordnede undersøgelsesspørgsmål for de systematiske kortlægning kan formuleres som følger: Hvilke metoder/indsatser ser ud til at virke over for børn og unge i alderen 7-17 år, som har problemer lav selvkontrol, temperamentsfuldhed, impulsivitet eller lignende, og som der er i risiko for at udvikle kriminel adfærd eller som allerede har udviklet kriminel adfærd? 9

10 Oxford Research har i tæt samarbejde Det Kriminalpræventive Råd opstillet en række kriterier for inklusion og eksklusion, som tjener til at afgrænse kortlægningens formål og fokus. Disse kriterier har fungeret som en gennemgående rettesnor i hele processen. Kriterierne er detaljeret beskrevet i kapitel 10, men gengives her i kort form: Målgruppe: Der er søgt efter indsatser rettet mod børn og unge i alderen 7-17 år, som har problemer lav selvkontrol, temperamentsfuldhed, impulsivitet eller lignende og der er i risiko for at begå kriminalitet eller allerede har begået kriminalitet. Indsatstyper: Kortlægningen omhandler indsatser af såvel psykologisk, social, pædagogisk og fysisk karakter, som er målrettet vanskeligheder i forhold til lav selvkontrol eller tilsvarende adfærdsproblemer, fx impulsivitet, temperamentsfuldhed, aggressivitet, hyperaktivitet eller antisocial adfærd. Der skal være målt på indsatsens på en af disse faktorer hos målgruppen. Indsatser, som er universelle, idet de retter sig mod den brede gruppe af børn og unge, er ikke taget. Indsatser, som alene eller langt overvejende består af farmakologisk behandling, er ikke taget. Forskningsdesign: Studierne skal have en tilstrækkelig høj udsigelseskraft ift. hvorvidt en målt kan tilskrives den givne indsats. Kortlægningen inkluderer således alene lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede forsøg) samt kontrolgruppeforsøg statistisk kontrol (design, der renser for målbare faktorer). For indsatser, som er af prøvet i Skandinavien, er der i enkelte tilfælde også inkluderet øvrige typer forskningsdesign, jf. nedenfor. Kvalitet: Der er foretaget kvalitetsvurderinger af hvert enkelt studie, som i øvrigt har levet op til kriterierne, hvor det enkelte studie er blevet karakteriseret som af hhv. høj, ium eller lav kvalitet. Kun studier, som ud fra en helhedsbetragtning i relation til kortlægningens fokus og formål er blevet vurderet til at være af ium eller høj kvalitet, er inkluderet i kortlægningen. Tid: Kortlægningen inkluderer alene studier, som er udgivet fra 1990 og frem Afgrænsning af lav selvkontrol Kortlægningen tager udgangspunkt i lav selvkontrol som individuel risikofaktor samt lignende problemer såsom temperamentsfuldhed, impulsivitet eller lignende. Der findes imidlertid ikke en klinisk definition af lav selvkontrol, hvorfor der i forbindelse udarbejdelse af den konkrete søgestrategi er foretaget en afgrænsning af problemfeltet i samarbejde Det Kriminalpræventive Råd. Indsatserne i kortlægningen retter sig således mod børn og unge : Lav selvkontrol Udadreagerende adfærd Aggressiv eller voldelig adfærd Impulsivitet Temperamentsfuldhed Diagnosticerede udadreagerende adfærdsforstyrrelser som Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD), Oppositional Defiant Disorder (ODD) og Conduct Disorder (CD), hvor lav selvkontrol, hyperaktivitet, udadreagerende adfærd eller lignende udgør en primær problemstilling. Indsatser, som er rettet mod en specifik målgruppe, som ikke først og fremmest er karakteriseret ved at udvise lav selvkontrol, men hvor hyperaktivitet, aggression eller udadreagerende adfærd optræder som ét symptom blandt andre og der er et sekundært fokusområde for indsatsen, er ikke inkluderet. Eksempler er indsatser over for børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, børn og unge diagnoser som fx posttraumatisk stress (PTSD) eller indlæringsvanskeligheder samt særligt intelligente børn. Symptomerne her kan være udadreagerende adfærd, aggression eller lignende, men de kan lige så vel være angst eller indadvendthed, og indsatserne er således ikke direkte målrettet vanskeligheder lav selvkontrol. I forlængelse heraf bemærkes det, at indsatser som kan karakteriseres som universelle, idet de er målrettet den brede gruppe af børn og unge, heller ikke er taget. Som nævnt ovenfor er det et kriterium for inklu- 10

11 sion, at indsatsen skal være målrettet børn, der grundet vanskeligheder lav selvkontrol kan siges at befinde sig i en risikogruppe eller allerede har udvist kriminel adfærd. Brede skolebaserede indsatser, som retter sig mod alle elever og har et generelt sigte på fx at forbedre det sociale miljø i skolen, modarbejde mobning eller lignende, er således ikke taget Særligt fokus på indsatser afprøvet i de skandinaviske lande Der er i arbejdet kortlægningen lagt særlig vægt på at identificere indsatser, som er afprøvet i de skandinaviske lande. Det er bl.a. sket via en grundig afsøgning af relevante skandinaviske hjemmesider, herunder Socialstyrelsen i Sverige og Kunnskapssenteret og Ungsinn i Norge, samt via sparring Terje Ogden, som er forskningschef ved Atferdssenteret i Norge (jf. nedenfor). I de enkelte delanalyser er der ligeledes lagt vægt på at fremhæve, hvis en given indsats er afprøvet under almindelige forhold i de skandinaviske eller andre europæiske lande. Dette er valgt, idet en indsats, som har vist sig iv i et klinisk kontrolleret forsøg, ikke nødvendigvis vil vise samme virkning, når den afprøves under normale omstændigheder, hvor mange andre faktorer kan få indflydelse på implementeringen og udførelsen af indsatsen. Inden for forskningen skelner man derfor på engelsk mellem efficacy og effectiveness. Efficacy omhandler en af en indsats i et klinisk kontrolleret forsøg, mens effectiveness omhandler en af en indsats under almindelige forhold i den virkelige verden som modsætning til et kontrolleret forskningsmæssigt set-up. Ligeledes kan det generelt ikke antages, at programmer som har vist sig ive i ét land, umiddelbart kan overføres til andre lande samme virkning. Der kan fx være store forskelle på opdragelsespraksis mellem lande, ligesom forskellige kulturelle kontekster på andre måder kan tænkes at have indflydelse på relevansen og en af en given indsats (se fx Thorell 2009). 1.2 Fremgangsmåde Kortlægningen kan betegnes som systematisk, idet litteratursøgningen såvel som den efterfølgende screening af resultaterne er sket på baggrund af en fastlagt søgestrategi og ud fra de på forhånd opstillede kriterier for inklusion og eksklusion Søgestrategi På baggrund af kriterierne for inklusion og eksklusion er der udviklet en søgestreng, som er blevet kvalificeret gennem en række testsøgninger og herefter anvendt til søgning i en række videnskabelige databaser inden for sociologi, socialt arbejde, psykologi, pædagogik, kriminologi og sundhedsvidenskab (Sociological Abstracts, PsycINFO, ERIC, SocINDEX, Criminal Justice Abstracts og PubMed). Herudover er der også søgt efter relevante systematiske forskningsoversigter i The Cochrane Library og The Campbell Library. Følgende hjemmesider er ligeledes blevet afsøgt systematisk for relevante undersøgelser: Cristin.no (Current Research Information System in Norway) Kunnskapssenteret.no Evidence Library (EPPI-Centre) Evidencebasedprograms.org (Coalition for Evidence-Based Policy) Forskningsdatabasen.dk National Criminal Justice Reference Service (NCJRS) NORART(Norske og nordiske tidsskriftartikler via Norges Nasjonalbibliotek) SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Social Science Research Network (SSRN) Socialstyrelsen.se Ungsinn.no. 11

12 1.2.2 Kvalificering af søgestrategi og resultater Terje Ogden, forskningschef for Atferdssenteret og professor på Institut for Psykologi på Oslo Universitet i Norge, har løbende bidraget til kvalificering af kortlægningen. Terje Ogden har publiceret adskillige artikler omhandlende evidensbaseret behandling af børn og unge alvorlige adfærdsproblemer i kontekster relateret til skoler, børnevelfærd samt behandling af psykiske lidelser. Yderligere er Terje Ogden forfatter til adskillige bøger, som omhandler forebyggelse og behandling af adfærdsproblemer samt arbejdet at udvikle og fremme børn og unges sociale kompetencer. Terje Ogden har således bidraget såvel forskningsmæssige kompetencer som en bred indsigt i feltet. Konkret har Terje Ogden i projektets opstart kommenteret på forslag til søgeord og hjemmesider i forbindelse udvikling af søgestrategien. Efterfølgende er han blevet konsulteret om eventuelle manglende indsatser i det indsamlede materiale og har i den forbindelse bidraget yderligere relevante primærstudier, som ikke var blevet identificeret i forbindelse søgningen, ligesom han har bidraget til afklaring af tvivlsspørgsmål i forbindelse screeningen af de identificerede studier. Terje Ogden har desuden kommenteret et første udkast af nærværende rapport henblik på overordnet kvalitetssikring ift. struktur, sprog og forskningsfagligt indhold. 1.3 Overordnede resultater Den systematiske litteratursøgning i ovennævnte videnskabelige databaser og hjemmesider resulterede i over søgeresultater. Den indledende screening af titler og abstracts førte til, at cirka 350 studier i første omgang blev inkluderet. Efter at have fremskaffet fuldtekster, blev disse gjort til genstand for en nærmere gennemlæsning og vurdering af det enkelte studies relevans. Denne proces resulterede i, at en hel del studier blev frasorteret. En oversigt over eksklusionsprocessen (flowchart) samt de primære årsager til eksklusion findes i kapitel 10. Trods ihærdige forsøg har det ikke været muligt at fremskaffe fuldtekster for 13 af de potentielt relevante søgeresultater inden for kortlægningens tidsramme, hvorfor disse ikke indgår. I alt indgår 84 artikler i kortlægningen, som beskriver resultater af 67 forskellige primærstudier af relevante indsatser. 1 De inkluderede artikler/studier er hver især blevet kodet og genbeskrevet i forhold til en lang række variable, som beskriver indholdet og rationale bag indsatsen, hvor indsatsen foregår, hvem der leverer den, hvordan den er undersøgt, karakteristika ved målgruppen, og hvilke er man har kunnet påvise, om nogen. Udvalgte karakteristika for de enkelte studier er præsenteret i tabelform i forbindelse de tværgående analyser. Ud over de 84 artikler, som omhandler primærstudier, er der i forbindelse kortlægningen også identificeret en række metaanalyser, som er inddraget som perspektivering af de tværgående analyser af primærstudierne i det omfang, det har været relevant. Af de 67 forskellige primærstudier er knap to tredjedele (61 %) lodtrækningsforsøg (RCT), mens en tredjedel er matchede kontrolgruppeforsøg. Størstedelen af indsatserne er afprøvet i USA, men næsten en fjerdedel er afprøvet i Norge eller Sverige. 7 % er afprøvet i Canada og 5 % er afprøvet i Australien, mens 4 % er afprøvet i Holland. Enkeltstående indsatser er afprøvet i hhv. Danmark, Spanien, Tyskland, England, Israel og Tyrkiet. 69 % af de 84 artikler har ud fra en helhedsbetragtning fået kvalitetsvurderingen, mens 31 % har fået kvalitetsvurderingen Høj. 2 De studier, som er vurderet til at være af høj kvalitet, har i de tværgående analyser fungeret som pejlemærker for robustheden af den samlede vurdering, og det er noteret, hvorvidt der er overensstemmelse mellem resultaterne af studierne af høj kvalitet og den samlede opsummering af resultaterne. Øvrige karakteristika på tværs af de inkluderede studier præsenteres i kapitel 10. I det følgende præsenteres overordnede resultater og konklusioner på tværs af de inkluderede studier. 1 Nogle artikler omhandler forskellige resultater eller aspekter på baggrund af samme studie/indsats. Enkelte artikler præsenterer eksempelvis opfølgende målinger, som er foretaget et eller flere år efter indsatsens afslutning, mens andre undersøger, hvilke variable der virker som iatorer for resultaterne, eller præsenterer resultater for bestemte undergrupper i den samlede stikprøve. 2 Kvalitetsvurderingen er foretaget af hver enkelt artikel, også selvom de omhandler samme studie, idet der fx kan opstå kvalitetsproblemer ved opfølgende målinger, ligesom kvaliteten i afrapporteringen af samme studie kan variere mellem artikler. Se også kapitel

13 1.3.1 Selvkontrol hos børn og unge kan styrkes på mange forskellige måder Den overordnede konklusion, som kan udledes af på baggrund af den systematiske kortlægning, er at lav selvkontrol er en dynamisk individuel risikofaktor, som det er muligt at afhjælpe via eksisterende metoder og indsatser. Kortlægningen viser desuden, at selvkontrol hos børn og unge kan styrkes på mange forskellige måder. Alle inkluderede studier er blevet analyseret i forhold til, om de påviser en positiv af den pågældende indsats i forhold til lav selvkontrol, udadreagerende adfærd, aggression eller tilsvarende relevante mål. Det skal her understreges, at der ikke er tale om en vurdering af indsatsens i det hele taget, men alene dens i forhold til lav selvkontrol, udadreagerende adfærd, hyperaktivitet eller lignende relevante mål. En indsats kan, der er kategoriseret som havende Ingen påviselig, kan således have andre positive er, som imidlertid ikke er fundet relevante i nærværende sammenhæng. Som det fremgår af figur 1.1, viser lidt over halvdelen af de 67 inkluderede studier en positiv. Med positiv menes, at der opnås signifikante resultater på alle eller næsten alle relevante mål ift. lav selvkontrol. Lidt under en tredjedel har vist en begrænset positiv ift. lav selvkontrol. Med en begrænset positiv menes, at undersøgelsen af indsatsen viser blandede eller lovende men ikke overbevisende resultater, idet der fx kun er påvist positive er på nogle af de relevante mål, mens der ikke har kunnet påvises en positiv på andre relevante mål, eller at den positive kun er marginalt statistisk signifikant. I 13 % af studierne findes ikke en påviselig af indsatsen ift. lav selvkontrol. Figur 1.1 Studiernes fordeling på ift. at styrke selvkontrol 31% 13% 55% Positiv Begrænset positiv Ingen påviselig N = 67 (Positiv 37, Begrænset positiv 21, Ingen påviselig 9) De kortlagte studier er hver især blevet kategoriseret i forskellige overordnede typer af indsatser ud fra deres primære greb. De overordnede kategorier, som findes i kortlægningen, er: Forældretræning Social færdighedstræning Vredes- og aggressionshåndtering Kognitiv adfærdsterapi Familiebaserede indsatser Multimodale indsatser i kombination icin Skolebaserede indsatser Øvrige indsatstyper. Det bemærkes, at skillelinjerne mellem de forskellige indsatstyper ikke er skarpt definerede, ligesom der i nogle tilfælde er direkte overlap mellem de forskellige kategorier eksempelvis kan vredes- og aggressionshåndtering ses som en underkategori af kognitiv adfærdsterapi, og indsatser, som består i social færdighedstræning, er ofte skolebaserede. Endelig indeholder en del af indsatserne flere forskellige komponenter 13

14 og kan således placeres i flere forskellige kategorier. Inddelingen af studierne er således søgt foretaget udgangspunkt i deres grundlæggende rationale en indsats, som først og fremmest består af social færdighedstræning, og som sekundært finder sted i skolen, er således kategoriseret under social færdighedstræning. Omvendt er indsatser, som både indeholder forældretræning og andre former for indsatser målrettet barnet, men hvor skolen på forskellig vis udgør et centralt omdrejningspunkt, kategoriseret som skolebaserede indsatser. Figur 1.2 viser, hvordan de inkluderede studier fordeler sig på de forskellige typer af indsatser. Som det fremgår af figuren, omhandler næsten en fjerdedel af studierne forældretræning, mens 16 % omhandler skolebaserede indsatser. Multimodale indsatser i kombination icin, vredes- og aggressionshåndtering samt social færdighedstræning udgør hver 14 % af det samlede antal afprøvede indsatser, mens 12 % omhandler familiebaserede indsatser. 8 % omhandler andre typer af indsatser. Figur 1.2 De kortlagte primærstudiers fordeling på indsatstyper 8% 12% 14% 14% 14% 22% 16% Skolebaserede indsatser Kognitiv adfærdsterapi Multimodale indsatser Vredes / aggressionshåndtering Social færdighedstræning Familiebaserede indsatser Andre indsatstyper N = 67 (Forældretræning 17, Skolebaserede indsatser 11, Kognitiv adfærdsterapi 8, Multimodale indsatser 7, Vredes- /aggressionshåndtering 7, Social færdighedstræning 7, Familiebaserede indsatser 6,Andre indsatstyper 4) Helt overordnet viser kortlægningen, at særligt forskellige former for forældretræning har en dokumenteret positiv virkning i forhold til lav selvkontrol hos børn op til 12-årsalderen, også i de skandinaviske lande. Eksempler på forældretræningsprogrammer, som findes i Skandinavien, er Parent Management Training Oregon (PMTO), De Utrolige År (DUÅ), COPE og Komet. Social færdighedstræning viser også lovende resultater i nogle former og over for nogle grupper, men der er endnu ikke påvist positive er af denne type indsats i de skandinaviske lande. Studier af vredes- og aggressionshåndtering, herunder Aggression Replacement Training (ART), har vist positive er i bl.a. Norge. Kognitiv adfærdsterapi viser ligeledes lovende resultater, særligt ift. børn, som er kendetegnet ved at udvise aggressiv adfærd kombineret andre adfærdsforstyrrelser. Familiebaserede indsatser ser overordnet ud til at have positive er for børn og unge lav selvkontrol. Undtagelsen er Multisystemisk Terapi (MST), som er afprøvet blandede resultater i de skandinaviske lande. Multimodale adfærdsterapeutiske indsatser kombineret icin har en dokumenteret positiv på børn ADHD. Studierne giver imidlertid ikke et entydigt billede af, hvorvidt de kombinerede indsatser generelt virker bedre end farmakologisk behandling alene. De skolebaserede indsatser er en broget flok, og der er ikke et tydeligt mønster ift., hvilke der virker bedst. En af de indsatser, som har vist gode er i en pilotundersøgelse, er det norsk udviklede program Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS), som aktuelt er ved at blive implementeret og evalueret på en række skoler i Danmark. Den sidste kategori Øvrige indsatstyper dækker over kostomlægning for børn ADHD, boot camps, kampsportstræning og et enkelt mentorprogram. Sidstnævnte viser ingen ift. lav selvkontrol, mens der for hver af de øvrige indsatser er fundet et enkelt studie, som viser en positiv. Datagrundlaget her er således spinkelt, og ingen af indsatserne er afprøvet i Skandinavien. 14

15 Fokus på sekundære forebyggelsesindsatser Inden for arbejdet forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge sondrer man ofte mellem primær forebyggelse, sekundær forebyggelse og tertiær forebyggelse. Den primære forebyggelse er rettet mod den brede gruppe af børn og unge og har til formål at reducere tilgangen til gruppen af børn og unge øget risiko for at udvikle kriminel adfærd. Den sekundære forebyggelse er rettet mod grupper af børn og unge risiko for at udvikle kriminalitetsadfærd eller individer, som har en begyndende kriminel adfærd. Den tertiære forebyggelse er målrettet børn og unge, som allerede har en kriminel adfærd, og har fokus på at stoppe denne udvikling og hindre yderligere kriminel adfærd (CFK 2012). I praksis er kategorierne delvist overlappende. De forskellige stadier er illustreret i figur 1.3. Figur 1.3 Forebyggelsesstadier Primær forebyggelse: Hindre tilgang fra normalgruppe til riskogruppe Sekundær forebyggelse: Hindre udvikling af kriminel adfærd blandt risikogrupper Tertiær forebyggelse: Hindre gentagen/forværring af kriminel adfærd Som det fremgår af ovenstående, har der som udgangspunkt været fokus på både sekundære og tertiære forebyggelsesindsatser, mens primære forebyggelsesindsatser ikke indgår i kortlægningens fokus. Det har imidlertid vist sig, at størstedelen af de indsatser, som er inkluderet i kortlægningen, er målrettet børn og unge, hvor lav selvkontrol eller lignende udgør en udtalt risikofaktorer, men som endnu ikke har begået kriminalitet. Der befinder de kortlagte indsatser sig langt overvejende inden for den sekundære forebyggelse og er således målrettet børn og unge, som befinder sig i en risikogruppe, men endnu ikke har udviklet egentlig kriminel adfærd. Der er i forbindelse litteratursøgningen også identificeret en del indsatser, som kan betegnes som tertiære forebyggelsesindsatser, idet de er rettet mod unge, som allerede har begået kriminalitet. I undersøgelserne af disse indsatser måles der imidlertid ofte alene på en ift. recidiv (tilbagefald til kriminalitet) og ikke på indsatsens ift. lav selvkontrol eller lignende, hvorfor de falder uden for kortlægningens formål og fokus. Indsatserne primært afprøvet over for Indsatserne i kortlægningen er primært afprøvet over for. Således er 90 % af indsatserne primært afprøvet over for, mens kun 7 % er afprøvet over for en nogenlunde ligelig fordeling af og. Ingen indsatser er primært afprøvet over for. Kortlægningen giver der først og fremmest viden om, hvilke indsatser der ser ud til at have en virkning ift. lav selvkontrol hos, mens viden om indsatsernes over for er stærkt begrænset. Øvrige karakteristika på tværs af samtlige inkluderede studier, herunder deres fordeling på undersøgelsesdesign, kvalitetsvurdering, målgrupper og arenaer mv. er beskrevet i kapitel

16 1.3.2 Opsummering af resultater fordelt på indsatstyper Nedenfor følger en oversigt over de overordnede resultater af kortlægningen fordelt på indsatstyper, dvs. i hvilken grad de forskellige indsatstyper har en dokumenteret positiv virkning ift. selvkontrol. Oversigten er baseret på de dybdegående analyser af resultaterne inden for de forskellige indsatstyper, som præsenteres i kapitel 2-9 og præsenteres i samme rækkefølge: Forældretræning Social færdighedstræning Vredes- og aggressionshåndtering Kognitiv adfærdsterapi Familiebaserede indsatser Multimodale indsatser i kombination icin Skolebaserede indsatser Øvrige indsatstyper. Som nævnt ovenfor, er skillelinjerne mellem de forskellige indsatstyper ikke skarpt definerede, ligesom der i nogle tilfælde er overlap mellem de forskellige kategorier. Det betyder også, at resultaterne ift. de forskellige indsatstyper både her og i de enkelte kapitler skal læses forbehold for, at nogle af de inkluderede indsatser kunne have været placeret i andre kategorier, ligesom man kunne have valgt at inddele indsatserne efter andre overordnede kategorier. Andre valg vil selvsagt føre, at de overordnede resultater forskubbes i forskellige retninger. Ligeledes er der store forskelle på, hvor mange studier de forskellige delanalyser er baseret på, samt graden af ensartethed blandt indsatserne inden for samme kategori. Forældretræningsprogrammerne er relativt ensartede, mens de skolebaserede indsatser er meget forskellige både i forhold til indhold og varighed. Analysen af forældretræningsprogrammernes i forhold til lav selvkontrol er således baseret på i alt 17 primærstudier, mens analysen af vredes- og aggressionshåndtering kun omfatter seks primærstudier. 3 Der skal nedenstående ikke læses som en række håndfaste konklusioner om den relative af de forskellige typer af indsatser, men som en solid og aktuel analyse af den eksisterende litteratur ud fra den valgte kategorisering, som kan danne kvalificeret grundlag for fremadrettede overvejelser over, i hvilke retninger det forebyggende arbejde fordel kan udvikle sig i. Tabel 1.1 Oversigt over de forskellige indsatstypers virkning over for lav selvkontrol Forældretræning Forældretræning ser generelt ud til at have en positiv virkning over for børn lav selvkontrol. Af de 17 primærstudier af forældretræning, som indgår i kortlægningen, viser 13 positive er målt på udadreagerende adfærd, hyperaktivitet eller lignende, mens 4 viser begrænset positive resultater. De studier, der er vurderet til at være af høj kvalitet, viser alle positive resultater. Der er ikke identificeret nogen studier, som omhandler børn/unge over 13 år, hvorfor det ikke er muligt at sige noget om en for denne aldersgruppe. En del af de inkluderede indsatser er målrettet forældre til børn ADHD her er der i halvdelen af tilfældene kun begrænset positive resultater. Netop undersøgelserne af disse indsatser har dog et forholdsvist lavt antal deltagere, som gør det sværere at opnå statistisk signifikante resultater. Der er ikke noget, der tyder på, at der er forskel på en, alt efter om indsatsen leveres individuelt eller i gruppe, ligesom det ikke ser ud til at have betydning for en, hvorvidt barnet sideløbende modtager en indsats eller ej. Også telefon- og internetbaseret selvhjælps -forældretræningsprogrammer viser positive er. Flere af forældretræningsprogrammerne er afprøvet i Sverige og Norge under almindelige forhold (i mod- 3 jf. tabel-oversigten over inkluderede studier i indledningen til de respektive kapitler. 16

17 sætning til forskningsmæssigt kontrollerede forhold) og viser også her positive er. Social færdighedstræning Social færdighedstræning kan have en positiv eller delvis positiv i forhold til vanskeligheder lav selvkontrol, når indsatsen foregår i skoleregi, og/eller når indsatsen involverer børnenes forældre. Dog viser det eneste studie af skolebaseret social færdighedstræning i en skandinavisk kontekst, nemlig et studie af indsatsen KREPS, som er afprøvet i Norge, ingen påviselig. Det gælder for to af de tre studier, som er vurderet til at være af høj kvalitet (heriblandt studiet af KREPS), at der ikke kan påvises en positiv af indsatsen ift. lav selvkontrol. Dog viser det sidste studie af høj kvalitet en positiv. Social færdighedstræning ser også ud til at have en positiv over for børn og unge, som er anbragt på en institution. Det er derimod ikke entydigt, at social færdighedstræning har en positiv på børn, som er diagnosticeret ADHD og ODD. Det er ikke muligt at sige, hvorvidt social færdighedstræning virker bedre over for bestemte aldersgrupper eller køn, da resultaterne ift. aldersgrupper er blandede, og indsatsen primært er afprøvet på. Kun en enkelt af de kortlagte indsatser inden for social færdighedstræning er afprøvet i de skandinaviske lande, og her er der som nævnt ikke påvist nogen af indsatsen. Det er således fortsat uvist, om denne type indsats kan have en positiv virkning her. Vredes- og aggressionshåndtering Vredes- og aggressionshåndtering ser ud til i de fleste tilfælde at have en positiv ift. lav selvkontrol. De indsatser, der alene er målrettet børn aggressivitetsproblemer, finder alle positive er. Det gælder bl.a. Aggression Replacement Training eller ART, som er afprøvet i Norge positive resultater. Effekten af de indsatser, der både involverer børn og forældre og/eller lærere, er i to tilfælde positiv. Et enkelt studie finder dog kun en begrænset positiv, mens et andet ikke kan påvise en. Dette kunne tyde på, at indsatser fokus på vredes- og aggressionshåndtering, som er specifikt målrettet barnet, kan være mere virkningsfulde, end indsatser et mere inkluderende set-up. Aldersmæssigt spænder studierne fra 9-17 år, og der er ikke belæg for at konkludere, at vredes- og aggressionshåndtering virker bedre over for nogle aldersgrupper end andre. Det er heller ikke muligt at konkludere, om indsatserne har en bedre på et bestemt køn, idet vredes- og aggressionshåndtering ikke i tilstrækkelig grad er afprøvet over for. Indsatserne i kortlægningen er primært målrettet til børn uden diagnoser. Der er således heller ikke muligt at vurdere, om vredes- og aggressionshåndtering er mere eller mindre ivt i forhold til børn bestemte diagnoser. Det bemærkes, at alle studier i denne kategori er vurderet til at være af mellem kvalitet. Der er således behov for yderligere studier af høj kvalitet af vredes- og aggressionshåndtering. Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi ser ud til i mange tilfælde at have en positiv på børn, der har problemer lav selvkontrol. De kognitive indsatser, der er målrettet børn en diagnose som ADHD eller CD, ser dog ud til kun at have en begrænset positiv. Særligt ser kognitiv adfærdsterapi ud til at have en positiv på børn, som er kendetegnet ved at udvise aggressiv adfærd kombineret andre adfærdsforstyrrelser. Et af studierne i kortlægningen viser dog, at et program, som er målrettet behandling af angst, ser ud til at have lige så stor over for aggressiv adfærd, som et kombineret program, der både adresserer angst og aggressiv adfærd. Tilsvarende er der ikke noget, der tyder på, at kognitiv adfærdsterapi kombineret træning i vredeskontrol har en bedre end ren kognitiv terapi på børn, der både har aggressiv adfærd og andre adfærdsforstyrrelser. Kognitiv adfærdsterapi målrettet kriminelle unge er afprøvet blandede resultater. Ét studie finder således en markant positiv af en kognitiv indsats over for unge, der er dømt for vold, også når der kontrolleres for betydningen af at få professionel opmærksomhed og gruppebehandling i sig selv. De unge bliver signifikant bedre til at løse sociale problemer, får bearbejdet deres opfattelse af, at aggressiv adfærd er positivt og legitimt, og reducerer deres aggressive og impulsive adfærd. Et andet studie af en kognitiv indsats i forbindelse prøveløsladelse af unge peger imidlertid på, at den kognitive adfærdsterapi kom- 17

18 bineret vredeskontrol ikke har bedre end de samtaler, de unge sædvanligvis får tilbudt i forbindelse deres prøveløsladelse. Det bemærkes imidlertid, at førstnævnte studie, som altså finder en markant positiv, som det eneste i kategorien er blevet vurderet til at være af høj kvalitet, mens de øvrige har fået kvalitetsvurderingen mellem. Ingen af de inkluderede indsatser er afprøvet i de skandinaviske lande. En enkelt er dog afprøvet i Spanien. Familiebaserede indsatser Familiebaserede indsatser ser overordnet ud til at have positive er for børn og unge lav selvkontrol. Undtagelsen er Multisystemisk Terapi (MST). MST er afprøvet blandede resultater i Norge og Sverige. Der er ligeledes foretaget en resultatevaluering af MST i Danmark. Der er fundet en begrænset positiv af MST i Norge, idet MST er marginalt mere ivt end den sædvanlige behandling til at mindske udadreagerende adfærd. To år efter indsatsens begyndelse viser studiet, at MST ifølge de unges lærere er mere ivt ift. at reducere udadreagerende adfærd, sammenlignet den sædvanlige indsats, som tilbydes kontrolgruppen. Både lærere og forældre vurderer 2 år efter indsatsen, at de unge i MST gruppen formindsker deres problematiske adfærd. I et studie, hvor endnu en indsatsgruppe igangsættes, bibeholdes de positive er af MST på udadreagerende adfærd, og den anden MST-gruppe har en signifikant bedre score ift. udadreagerende adfærd, end den første gruppe. Der er derimod ikke fundet signifikante forskelle mellem den gruppe unge, der har deltaget i MST i Sverige, og den gruppe unge, der har modtaget sædvanlig behandling. Studiet viser generelt et fald i psykiatriske problemer og antisocial adfærd blandt deltagerne på tværs af behandlingerne, men i modsætning til i Norge måles der ingen signifikante forskelle mellem indsatsgruppen og den gruppe, der får sædvanlig behandling. Det samme gør sig gældende ved den opfølgende måling to år efter indsatsen. Den danske resultatevaluering viser umiddelbart en positiv signifikant på s udadreagerende adfærd, men ingen på nes udadreagerende adfærd. Her er dog tale om en før- og eftermåling uden sammenligning en kontrolgruppe. Studiet vurderes imidlertid ligesom det norske at være af høj kvalitet, mens det svenske vurderes at være af mellem kvalitet bl.a. pga. problemer bortfald. Den plejefamiliebaserede indsats Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) er i modsætning til MST afprøvet positive resultater i Sverige, hvor MTFC ser ud til at virke en smule bedre end den sædvanlige behandling ift. at reducere udadreagerende adfærd. Både MST og MTFC er målrettet unge alvorlige adfærdsproblemer. De to sidste typer familiebaserede indsatser, Reciprocal Skills Training og Multiple Family Groups, som er målrettet børn op til 12 års-alderen adfærdsvanskeligheder, ser begge ud til at have en positiv. Disse er dog ikke afprøvet i de skandinaviske lande. Multimodale indsatser i kombination icin De kortlagte studier viser alle, at kombinerede indsatser bestående af multimodal adfærdsterapi (typisk forældretræning, social færdighedstræning til børnene samt brug af Daily Report Card i skolen) og farmakologisk behandling kan have en positiv ift. problemer lav selvkontrol, hyperaktivitet og impulsivitet hos børn op til 12-års-alderen, som er diagnosticeret ADHD eller ODD/CD. Studierne giver imidlertid ikke et entydigt billede af, hvorvidt de kombinerede indsatser generelt virker bedre end farmakologisk behandling alene. To studier, herunder det såkaldte MTA-studie, der som det eneste er vurderet til at være af høj kvalitet, viser en tendens til, at en kombineret indsats har større end hhv. multimodal adfærdsterapi eller icinering alene. Et tredje studie, hvor indsatsen løbende tilpasses ift. deltagernes individuelle udvikling, finder ingen forskel på en multimodal indsats og uden icinering, men dog en tendens til, at en er større, når indsatsen også inkluderer icinering. De to sidste studier, som sammenligner en af kombinerede indsatser en af farmakologisk behandling alene, finder heller ingen signifikante forskelle på de to typer af indsatser og der intet belæg for, at en kombineret indsats virker bedre end icinering alene. I sidstnævnte tilfælde er der dog tegn på, at en kombineret indsats kan være til at mindske forbruget af icin på længere sigt. To studier peger på, multimodal adfærdsterapi alene ser ud til at være lige så ivt som indsatser, der inkluderer icinering, over for børn, som både har ADHD og angst. 18

19 De to sidste former for multimodal adfærdsterapi, som indgår i kortlægningen, er målrettet børn ODD/CD eller ADD/ODD og viser hhv. en begrænset positiv og en positiv. Det bemærkes, at der i begge studier indgår icinering af børnene, men at der ikke eksplicit er kontrolleret for betydningen heraf. To af indsatserne er afprøvet i hhv. Tyskland og Holland. Der indgår ingen skandinaviske studier af multimodale indsatser i kortlægningen. Skolebaserede indsatser Skolebaserede indsatser ser overordnet ud til at have en positiv eller delvist positiv over for lav selvkontrol. I to tilfælde findes der ingen påviselige er ift. forbedring af børns selvkontrol. De skolebaserede indsatser er en broget flok, og der ses ikke umiddelbart et klart mønster i, hvilke der ser ud til at virke bedst. De har alle skolen som omdrejningspunkt og involverer både børn og lærere og/eller forældre. De fire indsatser, der måles til at have en klar positiv, er alle målrettede børn i de første tre-fem skoleår og involverer alle både forældre og lærere. De indsatser, hvor dele eller hele målgruppen har ADHD, har en positiv eller en begrænset positiv på adfærd, der er relateret til selvkontrol. Flere af de skolebaserede indsatser ser også ud til at have gode virkninger ift. at mindste risikoen for at udvikle ADHD, CD eller ODD. I den længstvarende indsats, som følger børnene fra klasse, viser dette sig særligt ift. børn høj risiko for at udvikle problemadfærd og/eller kriminel adfærd. Der er imidlertid ikke umiddelbart noget der tyder på, at indsatsernes længde har indflydelse på deres. Også for de skolebaserede indsatser gælder det, at der er en overvægt af i de inkluderede studier, dog er der i enkelte tilfælde en næsten ligelig fordeling mellem og. Kortlægningen giver der ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem en af de skolebaserede indsatser og barnets køn. Det bemærkes, at de studier, som ud fra en helhedsbetragtning vurderes at være af høj kvalitet, alle viser positive eller delvist positive resultater, mens de studier, hvor der ikke måles nogle signifikante er på forbedringen af børns selvkontrol, omvendt har nogle svagheder i deres undersøgelsesdesign. En af de indsatser, som har vist gode er i en pilotundersøgelse af høj kvalitet, er det norsk udviklede program Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS). En mere omfattende evaluering af PALS i Norge er undervejs. Øvrige indsatstyper Øvrige indsatstyper dækker over så forskellige indsatser som kostændringer målrettet børn ADHD, militærlignede boot camps målrettet unge aggressiv adfærd og indlæringsproblemer samt en indsats, som består i kampsportstræning for, som vurderes at have en høj risiko for at begå vold og kriminalitet. Endelig omfatter kategorien også et mentorprogram for børn i alderen 6-10 år risikoadfærd kaldet CHANCE. Indsatserne er således vidt forskellige, ligesom de også er målrettet meget forskellige grupper af børn og unge. Indsatserne viser meget forskellige resultater i forhold til lav selvkontrol. Kostomlægninger kan potentielt være et virkningsfuldt alternativ eller supplement til farmakologiske og psykosociale indsatser for børn ADHD, men skal tilpasses det enkelte barn, da der ikke ser ud til at være et generelt mønster i, hvilke fødevarer der kan være problematiske. Boot camps ser ud til umiddelbart at kunne bidrage til at mindske udadreagerende adfærd hos unge, men en opretholdes ikke over tid. Samtidig viser en systematisk forskningsoversigt fra Campbell, at boot camps ingen har i forhold til at hindre tilbagefald til kriminalitet. Dette anses for væsentligt at bemærke, også selvom forskningsoversigten principielt falder uden for kortlægningens fokus, idet der ikke er set på er ift. lav selvkontrol. Træning i traditionel kampsport kombineret itations- og vejrtrækningsøvelser viser positive er, som dog først er signifikante, når resultaterne for to tidsforskudte indsatsgrupper lægges sammen. Der er ikke påvist er af mentorprogrammet CHANCE ift. lav selvkontrol. Fælles for indsatserne er, at der for hver af dem kun indgår et enkelt studie af deres i kortlægningen, og at de alle, undtagelse af studiet af boot camps, er vurderet til at være af mellem kvalitet. Herudover er ingen af dem afprøvet i Danmark eller andre skandinaviske lande. Der er således uvist, om de vil vise sig tilsvarende virkningsfulde over for lav selvkontrol ved gentagne undersøgelser i andre kontek- 19

20 ster. Der er desuden blandt nordiske forskere og fagfolk en vis skepsis at spore over for både kostomlægninger, kampsportstræning og boot camps i arbejdet at styrke selvkontrol hos børn og unge. 20

21 Kapitel 2. Forældretræningsprogrammer Dette kapitel præsenterer 19 artikler, som omhandler 17 forskellige studier af forældretræningsprogrammer. Den grundlæggende tanke i forældretræningsprogrammerne er, at forældrene er de primære forandringsagenter i forhold til børn adfærdsvanskeligheder, og det overordnede formål forældretræning er således at lære forældrene ive og positive opdragelsesteknikker det formål at bryde negative adfærdsmønstre og fremme positiv adfærd hos barnet. Programmerne bygger bl.a. på adfærdspsykologi, social læringsteori og økologiske teorier og har fokus på de mønstre, som over tid udvikler sig i interaktionen mellem børn og forældre, og som i nogle familier udvikler sig uhensigtsmæssigt og kan få en tvangsmæssig og selvforstærkende karakter (se fx Ogden & Hagen 2008, Ercan et al. 2005, Hoath & Sanders 2002). Forældretræning anses generelt for at være en af de mest lovende former for indsatser over for adfærdsvanskeligheder hos børn og unge og er relativt udbredt også i de skandinaviske lande (fx Ogden & Hagen 2008, Kling et al. 2006, Larsson et al. 2009, Fossum et al. 2009, Axberg et al. 2007, Enebrink et al. 2012, Östberg & Rydell 2012). Konkret fokus og teknikker varierer fra program til program. De fleste programmer indeholder dog nogle eller alle af følgende elementer: Træning i at kommunikere og give klare beskeder, monitorering af barnets adfærd, metoder til konsekvent og systematisk opmuntre ønsket adfærd gennem bevidst brug af opmærksomhed, ros og belønninger samt mindske uønsket adfærd gennem fravær af opmærksomhed og forskellige sanktioner, som er tilpasset det enkelte barn. Endelig har programmerne fokus på problemløsning samt at øge forældrenes egen følelse af at være kompetente i opdragelsen af deres barn og mindske stress. Undervisningen består af bl.a. videoeksempler, gruppedrøftelser, rollespil, hjemmeopgaver og feedback (ibid.). Forældretræningsprogrammerne har forskellige former: Nogle leveres individuelt, andre i grupper. Nogle programmer er tilpasset specifikke målgrupper som fx forældre til børn ADHD, mens andre kombinerer forældretræningen særskilte indsatser over for barnet, fx kognitiv adfærdsterapi eller social færdighedstræning eller sideløbende træning af lærere. Endelig er nogle af programmerne afprøvet i selvhjælpsudgaver. I det følgende beskrives, hvordan forældretræning som indsats er afprøvet på forskellig vis over for forældre til børn lav selvkontrol eller tilsvarende vanskeligheder. 2.1 Hvordan er forældretræning afprøvet? Tabel 2.1 viser en oversigt over de i alt 19 artikler, som omhandler 17 forskellige studier af forældretræning. Tabel 2.1 Oversigt over studier af forældretræningsprogrammer Indsats + Reference Design + Kvalitetsvurdering Målgruppe Alder Køn Diagnose Arena Hvem leverer Form Længde (mdr.) Resultat Parent Management Training Oregon (PMTO) Ogden & Hagen 2008 Hagen et al. 2011* RCT Høj * Forældre til børn alvorlige adfærds vanskeligheder % 20 % ADHD og/eller ODD/CD Klinik (ambulant terapi/beh andling) Psykolog/ terapeut Individuel Ikke angivet Positiv *Begræns et positiv ved opfølgning Brief Parent Training RCT Forældre til % Ikke oplyst Andet Anden fagper- Individuel Ikke angivet Positiv 21

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Videnskortlægning og praksisafdækning

Videnskortlægning og praksisafdækning Videnskortlægning og praksisafdækning Det kriminalpræventive råd og Trygfonden udbyder opgaven: Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund På basis af den aktuelt

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

Forældrene er barnets vigtigste læremestre

Forældrene er barnets vigtigste læremestre Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMT-O) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd. med forældrene. Denne tilgang kan forbedre

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Monitoreringsrapport DUÅ

Monitoreringsrapport DUÅ Monitoreringsrapport DUÅ Monitorering af De Utrolige År (DUÅ) Data indsamlet fra 2006 til 2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Vidensbaseret praksis

Vidensbaseret praksis Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe Behandling af stofmisbrug hos unge Workshop ved Maia Lindstrøm, seniorkonsulent SFI Campbell Cecilie Weaterall, forsker SFI og Dan Orbe, Souchef U-turn Københavns Kommune Program 13:15 Introduktion og

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens

Læs mere

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013 Evidensbaserede metoder i Herning Kommune September 2013 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL EVIDENSBASERET VIDEN METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Hvad forstår vi ved evidensbaseret viden i praksis Hvad er en Campbell forskningsoversigt Eksempler på international viden HVORFOR ER DET VIGTIGT

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Monitoreringsrapport MST

Monitoreringsrapport MST Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

MultifunC Midtjylland Damagervej 26A 8260 Viby J

MultifunC Midtjylland Damagervej 26A 8260 Viby J YDELSESBESKRIVELSE MultifunC Midtjylland Damagervej 26A 8260 Viby J Tlf.: 78 47 38 88 MultifunC@ps.rm.dk www.dok.rm.dk Institution Ydelse Mål- og aldersgruppe MultifunC Midtjylland MultifunC behandling

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

et forældreorienteret behandlingsprogram

et forældreorienteret behandlingsprogram Til kommunen et forældreorienteret behandlingsprogram MST - fremadrettet, konkret, multisystemisk Multisystemisk terapi henvender sig til familier med unge i alderen 12-17 år, som er i adfærdsvanskeligheder.

Læs mere

Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse?

Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse? Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse? Aktuel bedste viden Souschef Anja Mangelsen Specialkonsulent Annie Gaardsted Frandsen Scandic Ringsted Visit Nørretorv 57, 4100 Ringsted Hvordan arbejder vi i Socialstyrelsen

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

ovedstaden Multi Systemisk Terapi Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, EVIDENSBASERET PRAKSIS Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE EVIDENSBASERET? En virkelig historie: Børnefamilier med sociale problemer får tilbudt

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk

Læs mere

Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde

Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere