Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme"

Transkript

1 Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme - En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter 26 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 27 Konsulenter: Per Gørtz og Jens Peter Müller

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning 1 1. Introduktion Formål og baggrund Lokalitetsbeskrivelse Geografisk placering Miljøfremmende indgreb Målsætning og kontrolkrav Andre forhold Materialer og metoder Fysiske og vandkemiske forhold Smådyr Fisk Resultater Vandløbet opstrøms dammene Strækning ved Sjælsø Vandværk (st. ) Strækning ved Grønnegade (st. 1) Strækning ved Mortenstrupvej (st. 2) Kildevæld (st. 1 og st. 11) Vandløbet mellem dammene Strækning nedstrøms Stampevej ved stibro (st. 3) Vandløbet nedstrøms dammene Strækning nedstrøms Ådalsvej (st. 4) Strækning ved Kokkedal Stationsvej (st. 5) Strækning opstrøms Ullerødvej (st. 6) Strækning nedstrøms Ullerødvej (st. 7) Strækning nedstrøms Møllevej ved Nive Mølle (st. 8) Nedre Donse Å (st. 9) De tre damme Stampedam (øverste dam) Fabriksdammen (midterste dam) Mølledammen (nederste dam) Vurdering af forholdene i Usserød Å Fysiske forhold og vandkvalitet Smådyr Fisk i vandløbet Miljøtilstand og fisk i dammene Konklusion Betragtninger om tilstand, forbedring og opfyldelse af målkrav Referenceliste 55

3 Sammenfatning. Sammenfatning Formål Efter ønske fra Hørsholm Kommune har Fiskeøkologisk Laboratorium udført en undersøgelse af fisk og smådyr i Usserød Å og damme i 26. Formålet var at vurdere udviklingen af de biologiske forhold og miljøtilstand i vandløbet siden seneste tilsvarende undersøgelse i 22 og i forhold til Hørsholm, Karlebo og Birkerød kommuners indgreb på afløbssystemerne. Endvidere var det hensigten at vurdere miljøtilstanden i forhold til åens målsætning for ilt, fiskefauna og smådyr (DVFI), samt at give anvisninger til miljøfremmende indgreb til brug for den videre administration af vandsystemet. I behandlingen er inddraget iltdata fra kommunens målestationer i vandløbet, samt fiskedata og faunalister af smådyr fra Frederiksborg Amts undersøgelser i vandsystemet i perioden Krav til vandløbet Usserød Å er målsat som karpefiskevand (B3) på strækningen fra udspringet i Sjælsø til afløbet fra Mølledammen. Herfra og til udløbet i Nivåen er vandløbet målsat som yngel- og opvækstområde for laksefisk (B1). Udover særlige krav til iltindhold og fiskebestand er der knyttet krav om en lavest acceptabel faunaklasse på 5 (DVFI) på hele vandløbets udstrækning. Siden årsskiftet har Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal kommuner været vandløbsmyndighed for Usserød Å. Iltforhold Fysiske forhold Smådyr I 26 var perioder med algeholdigt og iltfattigt afløbsvand fra Sjælsø den primære årsag til, at iltindholdet i å-vandet ikke overholdt målsætningen på minimum 4 mg O2/l i vandløbets øvre del og minimum 6 mg O2/l i den nedre del. Derimod var effekten fra aflastningsvand samt af en tæt grøde af trådalger, der tidligere har været hovedårsagen til et svigtende iltmiljø, af sekundær betydning. Mindre ristestof i vandløbet vidnede i overensstemmelse hermed om en bedre kontrol af aflastningen fra fællessystemerne. Kun ved spidsbelastninger var der fortsat problemer med aflastningsvand, hydraulisk stress fra vandføringsflom samt opspædet spildevand og ristestof ud i systemet. Målsætningskravet til ilt var ikke overholdt i 1 % af tiden på nogle af stationerne. Vandløbsmiljøet var flere steder svagt forbedret siden 22 i kraft af en generel større rigdom af vandplanter, der gav gode varierende strømforhold og blotlagt grus/sten. Den mere mangfoldige undervandsvegetation er vurderet som en afledt effekt af restaureringen i 2-2 og som et resultat af mange års praksis med skånsom grødeskæring. På fem ud af 11 undersøgte stationer blev de fysiske forhold vurderet som tilfredsstillende. Usserød Å rummer som tidligere en righoldig smådyrsfauna, der fortsat er domineret af robuste arter/grupper, såsom vandbænkebider, børsteorme, igler, bønnemusling, kvægmyg af slægten Simulium og den netspinnende vårflue Hydropsyche angustipennis, hvilket tyder på en høj grad af næring i systemet. Flere steder, særligt i den nedre del af vandløbet, var der samtidig en fremgang af følsomme arter, såsom rentvandsarten den lille klobille Elmis aenea og ferskvandstangloppen Gammarus lacustris, som følge af et bedre og mere stabilt iltmiljø. Der var et klart sammenfald mellem en øget 1

4 Sammenfatning tæthed af følsomme smådyr og strækninger med tilfredsstillende fysiske forhold. I perioden 2-22 registreredes en generel fremgang i vandløbskvalitet fra en faunaklasse 3 til en faunaklasse 4. I 26 blev vandløbskvaliteten bedømt til en solid faunaklasse 4 i størstedelen af vandløbet, hvilket fortsat er en klasse fra målsætningen. Tæt på Sjælsø var faunaklassen 3, hvilket tilskrives forstyrrelser fra den ringe kvalitet af afløbsvandet fra Sjælsø. Fisk Fiskebestanden i vandløbet var alsidig, men talmæssig beskeden og fortsat domineret af unge fisk, hvilket peger på forstyrrelser i form af svigtende ilt, hydraulisk stress og muligvis påvirkning af algetoksiner fra Sjælsø. Tilsyneladende huser vandløbet kun i ringe grad af en hjemmehørende bestand af karpefisk, hvilket formentlig skyldes, at systemet fortsat præges af kraftige vandføringsflom, der sammen med et til tider svigtende iltindhold presser fiskene nedstrøms. Enten var for få fiskearter til stede eller forekomsten af ål var for lille til, at B3 målsætningen som karpefiskevand var opfyldt i den øvre del af vandløbet. Usserød Å har i hele undersøgelsesperioden huset en beskeden bestand af ørreder på den nedre del af vandløbet, hvilket også var tilfældet i 26, Fiskebestanden lever således ikke op til B1 målsætningen for gyde og opvækstvand for ørreder. Ørrederne begrænsede sig til strækninger med gode fysiske forhold, hvilket indikerer, at vandkvaliteten er blevet så god, at de fysiske forhold bredt set gør en forskel for trivslen af en mere følsom fauna. Dette til trods for ekstremhændelserne i 26 med ringe ilt, varmt vand og aflastning under høj nedbør fra fællessystemerne og er yderst positivt. Registrering af gydebanker og ørredyngel i åen vidner om en selvreproducerende ørredbestand og at vandløbet i perioder fungerer iht. kravene til et B1 målsat vandløb. Nærværende undersøgelse fandt en svigtende miljøtilstand i nedre Donse Å, hvor forhold som en fremgang af robuste smådyr, en tilbagegang af positive grupper af smådyr, store mængder ristestof og en kraftig reduktion i ørredtætheden peger på en forværring siden 22. Mængden af ristestof taler for en øgede aflastningsvand af ringe kvalitet, muligvis fra overfyldte bygværker højere oppe i systemet som årsag til ændringerne. Damme og fisk Miljøtilstanden i de tre indskudte damme var væsentligt forbedret siden 22 fra uklare søer med småt med vandplanter til søer med klart vand og en særdeles rig undervandsvegetation. Fiskebestanden har udviklet sig fra en overvægt af ringe ernærede og dårligt voksende småfisk kendetegnede for en lille, næringsrig, uklar dam med et hurtigt vandskifte, til fortrinsvis at udgøres af større velnærede fisk, heriblandt en vægtende andel af rovlevende aborrer. Vandets ringe opholdstid var fortsat af betydning for en uregelmæssig rekruttering blandt fiskene. Fremvæksten af en betydelig undervandsvegetation har med sin stabiliserende effekt på vandmiljøet uden tvivl fungeret som en katalysator for den positive udvikling i dammene, men formentlig har også en bedre kontrol af aflastningsvand opstrøms i systemet haft en positiv indvirkning. 2

5 Sammenfatning Konklusion Det omfattende arbejde med udbygning og forbedringer af afløbssystemerne har givet en bedre kontrol med aflastningsvand til vandløbet, hvilket sammen med genslyngning af delstrækninger og en skånsom vandløbspleje har skabt et mere stabilt iltmiljø og generelt fremmet leveforholdene for fisk og smådyr i Usserød Å, dog ikke i et omfang hvor forholdene lever op til målsætningen for vandløbet. De fortsatte planlagte bestræbelser på at minimere aflastningen fra fællessystemerne, samt om muligt at lægge indsatsen der hvor forhold aktuelt er problemskabende for vandmiljøet, vil skabe grundlaget for, at iltindhold, fisk og en gradvis forbedret smådyrsfauna vil bringes i større overensstemmelse med vandløbets målsætninger. 3

6 Lokalitetsbeskrivelse 1. Introduktion 1.1 Formål og baggrund Baggrund I midten af 199 erne var miljøtilstanden i Usserød Å så utilfredsstillende, at Frederiksborg Amt pålagde Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner at indskærpe udledningen af organisk stof og næringssalte gennem nedbringelse af regnvejrsbetingede overløb fra afløbssystemerne. Dette gav anledning til et større helhedsorienteret projekt, hvor kommunerne siden 1995 har lagt kræfter i at begrænse overløb ved etablering af bassiner på fællessystemerne og etablering af forsinkelsesbassiner til udjævning af den hydrauliske belastning fra de regnvejrsbetingede udledninger. I Hørsholm Kommune indbefattede indsatsen desuden en væsentlig udbygning af Usserød Renseanlæg i form af en forbedret rensning, bassinudvidelse og etablering af sedimentations-tekniske anlæg, de såkaldte ORM-anlæg /1,2,3/. Samtidig iværksatte Frederiksborg Amt flere fysiske indgreb på delstrækninger af Usserød Å, og afløbsforholdene fra Sjælsø blev reguleret til en mere jævn vandføring i vandløbet hen over året /4,5/. Den overordnede målsætning med projektet var at bringe Usserød Å i en sådan tilstand, at målsætningen for vandløbet var opfyldt inden 25 /3/. Den seneste samlede status over miljøtilstanden i Usserød Å blev foretaget i 22 og viste, at målsætningen for vandløbet endnu ikke var overholdt. Forhold som atypiske klimatiske forhold og massefremkomst af trådalger, som et resultat af opgravningen i terrænet ved restaureringen af vandløbet, tilskrives som de væsentligste årsager hertil /5,6/. Som led i en evaluering af indsatsen har Hørsholm Kommune bedt Fiskeøkologisk Laboratorium om at foretage en undersøgelse af fisk og smådyr i Usserød Å og damme i 26. Undersøgelsens stationsnet og indhold fulgte tidligere, tilsvarende undersøgelser i 1997, 1999, 2, 21 og 22, sammenfattet i /6/. Formål Undersøgelsens formål var med baggrund i en status over fisk og smådyr i Usserød Å og damme at vurdere miljøtilstanden og faunaens udvikling siden 22 i forhold til kommunens indgreb på afløbssystemerne. Endvidere var det hensigten at vurdere faunaen og vandløbets miljøtilstand i relation til åens målsætning, fysiske forhold og vandkvalitet. Undersøgelsen skulle ydermere føre til anvisninger af miljøfremmende indgreb i vandløbet til brug for den videre administration af vandsystemet. I behandlingen er inddraget data over temperatur, ilt og vandstand fra kommunens målestationer langs vandløbet, samt fiskedata og faunalister af smådyr fra Frederiksborg Amts undersøgelser i vandsystemet i perioden var et år med megen nedbør, hvilket sammen med algeopblomstringer i Sjælsø, der føder Usserød Å, har haft betydning for miljøtilstanden i vandløbet. Disse forhold er indeholdt i behandlingen. 4

7 Lokalitetsbeskrivelse 2. Lokalitetsbeskrivelse 2.1 Geografisk placering Usserød Å danner afløb fra Sjælsø og løber nordpå gennem Rudersdal (tidl. Birkerød), Hørsholm og Fredensborg (tidl. Karlebo) kommuner til sit udløb i Nivåen, der løber til Øresund i Nivå Bugt. Vandløbet er knapt 8 km langt og indeholder tre indskudte damme, der alle er beliggende i Hørsholm Kommune. På sin vej gennem boligområder og grønne arealer tilløber to mindre vandløb, Donse Å og Blårenden samt et par ganske små kildebække. Niveåen Donse Å Mølledam Usserød Renseanlæg Fabriksdam Stampedam Usserød Å Kilder Blårenden Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg (tilløb) Sjælsø Figur 1. Den geografiske placering af Usserød Å fra sit udspring i Sjælsø til sammenløb med Nivåen. På kortet fremgår placeringen af de tre indskudte damme, tilløb af mindre vandløb og renseanlæg til systemet. Placeringen af kommunens målestationer er vist i bilag 1. Vandføring Vandføringen i Usserød Å stammer langt overvejende fra Sjælsø, udledning fra Usserød, Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg, udledning fra separat afledt regnvand og fællessystemer samt overfladeafstrømning (figur 1). 5

8 Lokalitetsbeskrivelse Spærringer Vandløbet indeholder i alt tre spærringer, der ligger ved hver af de indskudte damme. Spærringerne er impassable for fisk på nær ål, idet der er ålepas ved hver spærring. Indtil videre har det ikke været muligt, at etablere fiskepassage ved alle tre damme. Siden 22 har der været fiskepassage til Sjælsø, således at fiskene kan trække ud og ind i søen /5/. 2.2 Miljøfremmende indgreb Tekniske indgreb I perioden er afløbssystemerne blevet underlagt gennemgribende indgreb i bestræbelserne på at reducere mængden af tilført organisk stof og næringssalte og for at afbøde kraftige regnvejrsbetingede vandføringsflom med kritisk nedbragt iltindhold og voldsom hydraulisk påvirkning af fysiske og biologiske forhold i vandløbet. Flere steder er der blevet etableret bassiner på overløb til vandløbet fra fællessystemerne, og såkaldte laguner (forsinkelsesbassiner) er anlagt i tilknytning til både Usserød Å og Donse Å for at udjævne den hydrauliske belastning fra regnvejrsbetingede udledninger, bl.a. i forbindelse med separatkloakeringen /3/. De tre renseanlæg tilkoblet systemet er alle blevet underkastet en væsentlig udbygning i form af en forbedret spildevandsrensning og bassinudvidelse, og Hørsholm Kommune lod fire ORM-anlæg opføre på selve afløbssystemet i forbindelse med overløb til Usserød Å og på Usserød Renseanlæg. ORM-anlæggene kan karakteriseres som meget effektive og pladsbesparende sedimentationsanlæg, og anlæggene havde hurtig en målbar, dramatisk effekt i nedbringelsen af stofudledningen /2,3/. De senere år har indsatsen i Hørsholm Kommune bl.a. indbefattet et 3. m³ regnvandsbassin ved Puemosen for at tage impulsbelastninger til åen fra det separatkloakerede opland og et 5 m³ sparebassin ved Mortenstrupvej i forbindelse med overløb /8/. I perioden frem til 21 påtænkes yderligere foranstaltningstekniske anlæg i oplandet /9/. De tre renseanlæg med afløb til systemet er i 27 med mekanisk-biologisk rensning med kvælstof og fosfor fjernelse /7,1/. Usserød Renseanlæg er det største med en kapacitet på 5. PE/belastning 32. PE, dernæst Sjælsø Renseanlæg 15. PE/belastning 8. PE og Sjælsmark Renseanlæg 6. PE/belastning 4. PE (tal fra 24 /1/). I 24 og 26 var udledningskrav til BI5, kvælstof (N) og fosfor (P) overholdt på renseanlæggene /8,1/. Vandløbsrestaurering Flere delstrækninger af Usserød Å er i perioden blevet restaureret med genslyngning, stryg og udlægning af gydegrus med det formål at forbedre det fysiske vandløbsmiljø og ilte vandet. I 2 blev en længere strækning nedstrøms dammene genslynget, hvorved vandløbet blev 6 m længere /3,5/. I 22 involverede restaureringen genslyngning og etablering af stryg på to strækninger opstrøms dammene /3/. I forbindelse med projekterne anlagdes stisystemer langs vandløbet for at højne den rekreative værdi af området /3/. 6

9 Lokalitetsbeskrivelse Afløb fra Sjælsø Nok så væsentligt blev reguleringen af afløbet fra Sjælsø tilpasset en mere ensartet vandafledning set over året, hvorved sommervandføringen opretholdes på et acceptabelt minimumsniveau, og vandføringen om vinteren dæmpes /5/. 2.3 Målsætning og kontrolkrav Målsætning Krav til iltindhold Krav til fiskebestand Usserød Å er målsat som karpefiskevand (B3) på strækningen fra udspringet i Sjælsø til afløbet fra Mølledammen. Fra Mølledammen og til udløbet i Nivåen er vandløbet målsat til gyde- og opvækstområde for laksefisk (B1). Samme B1 målsætning er gældende for Donse Å. Frem til den 31. december 26 var Usserød Å klassificeret som amtsvandløb. Siden årsskiftet har Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal kommuner været vandløbsmyndighed /8/. Målsætningskravene for fiskebestanden stiller krav til iltkoncentrationen i vandløbet, da ilten er betydende for dyrelivets trivsel og den følsomme faunas overlevelse. I B1 målsatte vandløb kræves, at iltkoncentrationen mindst skal være 6 mg/l om sommeren og mindst 8 mg/l i perioden d. 15. januar april, mens kravet i B3 målsatte vandløb er mindst 4 mg/l. Kravet til fiskebestanden følger vandløbets målsætning, der i denne undersøgelse vurderes ud fra kriterierne vist i tabel 1 (samme kriterier som i 22 /6/). I B1 målsatte vandløb er der krav om et vist antal ørreder pr. 1 m² vandløb, hvor kravet til ørredtætheden falder med fiskenes størrelse. Udover ørreder skal ål være til stede. I B3 målsatte vandløb er fiskebestanden i overensstemmelse med målsætningen, såfremt der forekommer fire fiskearter, samt at ål er almindeligt forekommende. Tabel 1. Krav til fiskebestand i målsatte vandløb, iht. til kriterier anvendt af Frederiksborg Amt frem til 27 /1/. Målsætning Skærpet målsætning A Generel målsætning B1 og B2 Krav til fiskebestand Ørredbestand (antal ørreder pr. 1 m 2 ): (antal < 12 cm)/5 + (antal 12-2 cm)/2 + (antal > 2 cm)/1 > 1 Ål skal forekomme. Generel målsætning B3 Ål skal være almindelig. 4 andre fiskearter skal forekomme. Lempet målsætning C1 Varierende krav til fiskebestand. Krav til vandløbskvalitet (smådyr) Foruden krav til iltindhold og fisk er der i B målsatte vandløb knyttet krav til en lavest acceptabel vandløbskvalitet baseret på forekomsten af smådyr (dyr >,5 mm) og udtrykt ved faunaklassen 5, hvilket i Usserød Å s tilfælde vil sige i hele vandløbets udstrækning. I vurderingen anvendes Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), der har været det nationale faunaindeks siden 1998 /11/. I DVFI udtrykkes miljøtilstanden 7

10 Lokalitetsbeskrivelse i form af vandløbskvalitet ved en faunaklasse, hvor faunaklasse 7 er den bedste og 1 den ringeste. Faunaklassen 7 kræver en fauna af følsomme rentvandsarter (følsomme overfor ilt) og opnås i upåvirkede vandløb, mens faunaklassen 1 fås ved en fauna af forureningsindikatorer (robuste arter). 2.4 Andre forhold Vandmiljøet i Usserød Å præges undertiden af ydre klimatiske faktorer, såsom nedbør og temperatur. Endvidere spiller vandkvaliteten i Sjælsø en stor rolle, idet denne 291 ha store sø føder vandløbet i sit fjerneste sydøstlige hjørne, og afløbsvandet udgør en væsentlig andel af åens vandføring. Temperatur Nedbør Sjælsø Vandtemperaturen i Usserød Å betinges i høj grad af temperaturen i overfladevandet i Sjælsø. I 26 var sommerhalvåret varmt, og i juni, juli og august kom vandtemperaturen til tider over 25 ºC ved afløbet (bilag 2). Ved høje temperaturer falder geniltningen fra luften, pga. faldende iltmætningskoncentration, og visse smådyr og fisk i vandløb tåler dårligt høje temperaturer. F.eks. er bækørreden (Salmo trutta) tilpasset en vandtemperatur på 1 ºC, mens en temperatur på 25 ºC hos mange ørredstammer regnes for lethal. Vandføringen i Usserød Å påvirkes af den nedbør, der falder i oplandet. 26 var et vådt år med en samlet nedbør lokalt på 883 mm mod tilsvarende 634 mm i 25, beskrevet i /9/. Særligt i årets sidste 5 måneder, og navnlig i august, var nedbøren høj og i samme størrelsesorden som i hele 25. Forhold der indebar, at der i denne periode skete forholdsvis mange aflastninger til Usserød Å af såvel overfladevand som opspædet spildevand med påvirkning af vandkvaliteten til følge. Pludselig vandføringsflom ned igennem systemet illustreres udmærket ved vandstandsmålingerne, der viser en særlig høj frekvens af flom det sidste halvår i 26 (bilag 3). Sjælsø er karakteriseret som en klarvandet sø med en udbredt undervandsvegetation og en pæn miljøtilstand. De seneste år har søen dog været præget af massive opblomstringer af blågrønalger, der fra tid til anden har fyldt Usserød Å med malinggrønt afløbsvand med døende alger og stærkt nedbragt iltindhold. I 26 blev der fra midt på sommeren konstateret sådanne hændelser, bl.a. med fiskedød i oktober til følge på åens øvre del. 8

11 Materialer og metoder 3. Materialer og metoder Omfang Feltarbejdet i vandløbet blev foretaget i september-december 26, og indbefattede undersøgelser af fiskebestanden, prøvetagning af smådyr og registrering af vandløbsfysiske forhold (dimensioner, substrat). Endvidere opgjordes vandplanternes sammensætning og dækningsgrad (kvalitativt). I dammene blev feltarbejdet udført i september, hvor fiskebestanden blev undersøgt, vandets klarhed målt ved sigtdybden og vandplanternes sammensætning og dækningsgrad skønsmæssigt opgjort. Undersøgelsen involverede i alt 12 vandløbsstationer, heraf 9 stationer i Usserød Å, én station i nedre Donse Å og én station i hver to små kilder med tilløb til Usserød Å opstrøms dammene. Undersøgelsens stationering og indhold følger den seneste tilsvarende undersøgelse i 22 /6/. Stationernes placering fremgår af figur 2. Station 8 Nivå Figur 2. Skitse over Usserød Å med placering af station -11 og damme. Station 7 Station 6 Donse Å Station 9 Mølledammen Station 5 Station 4 Fabriksdammen Station 3 Stampedammen Station 11 Station 1 Station 2 Station 1 Station Sjælsø 9

12 Materialer og metoder 3.1 Fysiske og vandkemiske forhold På hver station blev vandløbsdimensioner (bredde og dybde) opmålt og substrat skønsmæssigt opgjort ud fra en grovinddeling i sten, grus, sand og silt. Endvidere registreredes vandplanter, nedfaldent træ og førne, samt områder med stryg, grusbanker og underskårne brinker. Forhold som ristestof og mistænkelige tilløb blev noteret. Vandplanter Vandkvalitet Vandplanternes sammensætning og dækningsgrad blev opgjort, idet undervandsvegetationen har stor skabende betydning for det fysiske miljø og herved dyrelivet i det lysåbne vandløb, bl.a. /12,13,14/. Vandets temperatur, iltindhold, vandstand og ph er målt kontinuerligt over året på kommunens målestationer ned gennem vandløbet. 3.2 Smådyr Feltarbejde I laboratoriet Smådyrsfaunaen blev undersøgt i dagene d december 26 ved sparkeprøvemetoden, iht. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) /11/. Metoden er semikvantitativ og giver et udmærket billede af faunaens sammensætning og tæthed. Prøverne blev konserveret i felten til en slutkoncentration på 7 % alkohol. I laboratoriet blev prøverne skyllet i en 5 µm sigte, og faunaen frasorteret under lup (x2) over en hvid udsorteringsbakke. Faunaen blev for de fleste dyregrupper bestemt til bedst mulige identifikationsniveau, og dyrene talt op. En faunaliste fra de 12 stationer fremgår af bilag Vandløbskvaliteten udtrykt ved en faunaklasse (DVFI) blev bedømt og sammen med faunaens beskaffenhed sammenholdt med faunaen fra DVFIprøver i perioden /7,15/, samt målsætningen for vandløbet. 3.3 Fisk Elektrofiskeri Fiskebestanden i vandløbet blev undersøgt på station -9 i perioden d september 26. På hver station blev en 6-1 m strækning elektrofisket. Fangsten på hver station blev opbevaret i baljer, og efter endt befiskning blev fiskene artsbestemt, målt (fra snudespids til halekløft) og varsomt genudsat. Feltarbejdet viste, at strækningerne husede en relativ beskeden ørredbestand, hvorfor indsatsen indebar én befiskning og ikke to, der er praksis i bestandsopgørelser i ørredrige vandløb efter udtyndingsmetoden /16/. Tætheden af ørreder blev opgjort pr. 1 m² vandløb. Til elektrofiskeriet anvendtes en 12 W generator med pulserende jævnstrøm. Undersøgelsen blev ligesom de foregående år foretaget forud for ørredens gydning for at undgå adfærdsbetingede forstyrrelser i bestandsopgørelsen. Der blev lagt særligt vægt på ørreden, da denne har skærpede krav til miljøet, bl.a. i /17,18/. I forbindelse med feltarbejdet i december registreredes gydebanker af ørreder, der gav et indtryk af gydeaktiviteten i vandløbet. 1

13 Materialer og metoder Garnfiskeri Garnfiskeriet i de tre damme foregik d september og blev udført som beskrevet i vejledningen for fiskeundersøgelser fra DMU /19/. Der blev sat tre garn i Stampedam, et garn i Fabriksdammen og tre garn i Mølledammen. På grund af tilgroning i vandplanter var det ikke muligt at sætte de tiltænkte fire garn i Stampedam og Fabriksdammen, som det har været tilfældet tidligere /6/. Derimod blev der som supplement foretaget en ½ times elektrofiskeri i bredzonen i hver af dammene. Garnene blev sat sent på eftermiddagen og røgtet den følgende formiddag. Fangsterne fra de enkelte garn blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk blev målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). Et repræsentativt udsnit inden for de enkelte arter blev målt til nærmeste mm og vejet. De anvendte garn var af typen biologiske oversigtsgarn (Lundgren gællegarn), der er 42 m lange og 1,5 m høje og består af 14 forskellige maskevidder (fra 6,24 mm til 75 mm) /19/. Ved elektrofiskeriet anvendtes en 12 W generator med pulserende jævnstrøm CPUE-værdier For hver dam er den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt pr. garn udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden (CPUEværdier). Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 1 cm. Samtidig er fiskenes ernæringstilstand som kondition beregnet. Beregningerne fremgår af bilag 5. CPUE-værdierne for de enkelte arter er et udtryk for arternes relative tæthed, og kan således sammenlignes med CPUE-værdier fundet i tidligere undersøgelser i dammene og i andre danske søer, hvor der er foretaget en lignende fiskeundersøgelse. For at imødegå metodiske fejl er forhold vedrørende fiskebestandens sammensætning og tæthed vurderet ud fra de beregnede biomasser. De enkelte arters biomasse er beregnet ud fra erfaringstal for omregning fra CPUE-værdier til biomasse fundet i Søbygård Sø, Væng Sø, Frederiksborg Slotssø, Bygholm Sø, Ring Sø, Borup Sø, Engelsholm Sø, Skærsø, Kolding Slotssø, Ejstrup Sø, Dallund Sø, Rørbæk Sø, Søbo Sø og Bastrup Sø /2-27/. Det skal understreges at sammenligningerne mellem resultaterne fra nærværende (og tidligere) undersøgelser i dammene og resultaterne fra de øvrige søer skal tages med et vist forbehold. Årsagen hertil er, at flertallet af de øvrige undersøgelser er foretaget i større søer, der på mange måder adskiller sig fra de tre damme. Andre forhold i dammene Undersøgelserne i dammene indbefattede desuden en skønsmæssig opgørelse over undervands- og flydebladsplanternes udbredelse og sammensætning, samt planternes dybdeudbredelse. På feltdagen måltes sigtdybden med en secchi-skive, der er et udtryk for vandets klarhed. 11

14 Resultater 4. Resultater 4.1 Vandløbet opstrøms dammene Denne strækning er knapt 2,4 km og gennemløber områder uden videre bebyggelse. Af større tilløb er udløb fra Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg. Endvidere løber Blårenden til ca. midtvejs på strækningen (figur 2) Strækning ved Sjælsø Vandværk (st. ) St. set fra stibro ved Sjælsø Vandværk. Bemærk den tætte sumpvegetation langs vandløbet, september 26. Fysiske forhold Iltindhold, mv. Smådyr Station er beliggende ikke langt fra afløbet fra Sjælsø og nedstrøms udløb fra Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg på en reguleret strækning med forholdsvis ensartede fysiske forhold og blød bund, dog med pænt fald, jævn strøm og pletvis gruset områder. Flere steder fandtes underskårne kiler i rørsumpen og enkelte større sten, der gav strømskjul. Vandplanterne udgjordes fortrinsvis af kruset vandaks, men også nydelige puder af vandstjerne og en spredt forekomst af vandpest fandtes på lokaliteten. Dækningsgraden af vandplanter var med 85 % stor. Der er foretaget iltmålinger i afløbet fra Sjælsø (mst. 45) og umiddelbart nedstrøms st. (mst. 35). På begge målestationer faldt iltindholdet kraftigt til,5-2 mg O2/l i august og i september/oktober, formentlig som et resultat af algeholdigt afløbsvand fra Sjælsø. Et mindre iltfald på mst. 45 i maj på under 4 mg O2/l tolkes som udfald på dataloggeren. Målsætningskravet til en iltkoncentration på mindst 4 mg O2/l er ikke overholdt. Strækningen har en righoldig og ganske alsidig smådyrsfauna med knapt 1.4 dyr og 2 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Faunaen var domineret af robuste arter, såsom vandbænkebider Asellus aquaticus, kvægmyggen Simulium erythrocephalum, den netspinnende vårflue Hydropsyche angustipennis, bønnemuslingen Sphaerium corneum og dyndsnegl Potamopyrgus antipodarum. Både kvægmyg, bønnemusling og H. angustipennis er filtratorer, der ernærer sig af vandets indhold af planktonisk føde, og derfor ofte findes i stor tæthed nedstrøms søafløb. Vandbænkebider og P. antipodarum er derimod sedimentædere, og trives 12

15 Resultater under forhold med middelsvær belastning og høj grad af næring. Desuden optrådte dansemyg talrigt, og strækningen rummede en ganske alsidig sneglefauna med syv arter af snegle. Faunaen var uden følsomme smådyr. Bortset fra lidt færre dyregrupper, lidt færre snegle og en mindre tæthed af ærtemuslingen Pisidium sp. afveg smådyrssamfundet ikke markant fra forholdene i 22. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 3 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22. Frederiksborg Amts biologiske undersøgelse i 24 blev bedømt til faunaklassen 4 (st. 1473) /15/. Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen registreredes tre fiskearter, fordelt på tre små-sudere i størrelsen 4,5-5 cm, en aborre på 11 cm og en gedde på 18,5 cm. Tidligere er der fanget sparsomt med ål og skaller. I december blev der ved udløbet fra Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg små 5 m opstrøms stationen observeret store stimer af småskaller og -brasener. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er ikke overholdt (se tabel 1). Andre forhold Modsat tidligere undersøgelsesår var bredderne uden snaskede bakteriebelægninger. I december fandtes ristestof, heriblandt rester af præservativer på strækningen Strækning ved Grønnegade (st. 1) St. 1 med ensartede fysiske forhold og roligt strømmende vand, september 26. Fysiske forhold Station 1 er beliggende på en reguleret strækning med ensartede fysiske forhold og blød, sandet bund. Enkelte steder fandtes småt med grus, sten og trærødder, der gav en hvis grad af variation og fiskeskjul. Langs bredderne stod tæt med skyggegivende træer. De steder, hvor lyset fandt vej igennem løvet, voksede puder af vandstjerne, samt vandpest og enkelt pindsvinsknop 13

16 Resultater i beskedent omfang. Dækningsgraden af vandplanter blev skønnet til 1 %, hvilket var mere end i 22 /6/. Iltindhold, mv. Smådyr Iltforholdene er ikke blevet undersøgt, idet strækningen er uden iltmåler. Strækningen rummer en forholdsvis righoldig og ganske alsidig smådyrsfauna med lidt over 65 dyr og 2 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Ligesom på st. var faunaen domineret af robuste arter, hvor vandbænkebider Asellus aquaticus, børsteorme og ærtemuslingen Pisidium sp. til sammen udgjorde godt 7 % af den optalte fauna. Desuden optrådte bønnemuslingen Sphaerium corneum, dansemyg, fjergællesneglen Valvata cristata og hundeiglen Erpobdella octoculata talrigt. Som det var tilfældet i 22 registreredes en spinkel forekomst af den lille klobille Elmis aenea, der er karakteriseret som rentvandsart i DVFI (Nøglegruppe 2). Derimod rummede prøven ikke ferskvandstangloppen Gammarus lacustris og den netspinnede vårflue Hydropsyche angustipennis, der i 22 hhv. fandtes sporadisk og ganske talrigt. Bortset fra lidt færre dyregrupper, fraværet af H. angustipennis og flere orme afveg faunaen ikke nævneværdigt fra forholdene i 22. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 3 (DVFI), hvilket var dårligere end i 22, hvor resultatet var en faunaklasse 4. Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen blev der fanget 12 aborrer i størrelsen 8-1 cm og en enkelt stor ål på 5 cm. Tidligere har fangsten indeholdt skaller, brasener og hork. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er ikke overholdt (se tabel 1). Andre forhold Ligesom det var tilfældet på st., blev der ikke observeret snaskede bakteriebelægninger og ristestof langs bredderne som tidligere år, senest i 22 /6/. Nydelige puder og mosaik af vandstjerne, vandpest og båndbladet enkeltpindsvineknop på den øvre del af Usserød Å. 14

17 Resultater Strækning ved Mortenstrupvej (st. 2) St. 2 med god fysisk variation og egenmæandrering selv efter vandplanternes henfald, december 26. Fysiske forhold Iltindhold, mv. Smådyr Station 2 er beliggende på en strækning med nydelige fysiske forhold, hvor vandløbet på den nederste del er relativt smalt og dybt med blotlagt gruset bund. En tæt sumpvegetation begrænsede lystindstrålingen, hvorved forekomsten af vandplanter var sparsom. Den øvre del af strækningen havde derimod karakter af stryg med lav dybde, frisk strøm over gruset bund og enkelte større sten. Her voksede en pæn mosaik af vandplanter af kruset vandaks, børstebladet vandaks, vandstjerne og vandpest, sidstnævnte i tætte puder. Vandplanternes dækningsgrad varierede på strækningen, men blev samlet skønnet til 4 %. Station 2 er beliggende mellem to restaurerede delstrækninger /5/. Der er foretaget iltmålinger på mst. 153, der viser, at det kraftigt nedbragte iltindhold i august og i september/oktober målt øverst i systemet ligeledes skaber perioder med en iltkoncentration på under 4 mg O2/l på denne strækning. Samtidig svinger iltforholdene en del over døgnet og er således præget af undervandsvegetationens fotosyntese om dagen (produktion af ilt) og respiration om natten (forbrug af ilt) samt formentlig af nedbrydning af organisk materiale (forbrug af ilt). Målsætningskravet til en iltkoncentration på mindst 4 mg O2/l er ikke overholdt. Strækningen har en righoldig og ganske alsidig smådyrsfauna med knapt 1.4 dyr og 21 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Faunaen altdomineredes af kvægmyggen Simulium erythrocephalum, der sammen med vandbænkebider Asellus aquaticus udgjorde godt 82 % af dyrene. Udover denne overvægt af robuste arter, fandtes ferskvandstangloppen Gammarus lacustris og sneglene Bithynia tentaculata og Valvata cristata forholdsvis talrigt. G. lacustris trives ved moderat gode og stabile iltforhold og var gået frem siden 22, mens tætheden af rentvandsarten den lille klobille Elmis aenea var uændret. På strækningen optrådte flere husbyggende vårfluer, heriblandt skjoldvårfluen Molanna angustata med det karakteristiske skjoldformede hus af sandkorn, og den særprægede Agraylea multipunctata, der lever i små linseformede huse. Fremgangen af G. lacustris, samt 15

18 Resultater forekomsten af flere dyregrupper med forskelligt krav til vandmiljøet skal ganske givet tilskrives strækningens fine varierende fysiske forhold. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22 samt i Frederiksborg Amts biologiske undersøgelse i 24 (st. 1475). Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen registreredes syv aborrer i størrelsen 5,5-9 cm og enkelte større skaller på 16,5-18 cm Der er tidligere blevet fanget brasener, hork og ål på strækningen. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er ikke overholdt (se tabel 1). Andre forhold Der blev ikke observeret mistænkelige forhold på strækningen. Opstrøms stationen løber Blårenden til Usserød Å. Blårenden har tidligere haft en tvivlsom miljøtilstand, men i 24 blev vandløbskvaliteten bedømt til faunaklassen 4 (DVFI) /15/ Kildevæld (st. 1 og st. 11) På strækningen mellem st. 1 og st. løber to mindre kilder (fra øst) til Usserød Å. Det ene er beliggende lige opstrøms underføringen af Helsingørmotorvejen, og den anden nedstrøms motorvejen. Faunaen i kilderne blev første gang undersøgt sporadisk i 21 /28/, og siden undersøgt ved DVFI-prøver ved tidligere, tilsvarende undersøgelser i 21 og 22 /6/. Kilderne figurerer på historiske kort fra /29/. Kildebæk 1 (st. 1) Kilden udspringer fra sumpvæld små 3 meter fra Usserød Å. Kilden er ganske lille og okkerplaget. Siden undersøgelsen i 22 er området omkring kildebækken blevet ryddet for krat, hvilket har givet bækken en åben karakter og stor lysindstråling. Som et resultat heraf fandtes tæt med andemad og trådede grønalger i den spinkle kildebæk. Kilden huser en forholdsvis righoldig, men noget ensidig smådyrsfauna med godt 6 dyr og 13 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.2). Faunaen var domineret af kildebækslørvingen Nemurella pictetii og vandbillen Elodes minuta, der blandt rentvandsarter også rummede den fritlevende vårflue Plectrocnemia conspersa og kvægmyg af slægten Eusimulium. Derimod blev kildebækvårfluerne af slægten Beraea og Crunoecia irrorata, der fandtes fåtalligt i 22, ikke genfundet. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI), hvilket var dårligere end i 22, hvor bedømmelsen var en faunaklasse 5. Der foreligger ingen målsætning for kildebækken. Kildebæk 2 (st. 11) Denne lidt større kilde fødes som sumpvæld i en ellesump og løber med et pænt fald ca. 2 m igennem løvskov til Usserød Å. Kilden er i beskeden grad plaget af okker. Modsat kildebæk 1 var der ikke sket ændringer i området omkring bækken siden

19 Resultater Kilden rummer en forholdsvis righoldig og ganske alsidig fauna med ca. 55 dyr og 19 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.2). Som det var tilfældet i 22 huser bækken en nydelig rentvandsfauna, såsom slørvingerne: Leuctra hippopus og Nemurella pictetii, vandbillen Elodes minuta, vårfluerne Plectrocnemia conspersa og Crunoecia irrorata, samt kvægmyg af slægten Eusimulium. Forekomsten af L. hippopus er særlig interessant, da denne slørvinge er karakteriseret som følsom rentvandsart i DVFI (Ng. 1) /11/, og er sjælden lokalt (Lindhardtsen, M. pers. komm.). Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 5 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22. Der foreligger ingen målsætning for kildebækken, men faunaklassen 5 må vurderes som tilfredsstillende. 4.2 Vandløbet mellem dammene Denne del indeholder to mindre delstrækninger nedstrøms Stampedam og frem til Fabriksdammen, og mellem Fabriksdammen og Mølledammen, hver med en længde på omkring 2-3 m. Hvor den øverste strækning er med pænt fald, er faldforholdene på den nederste strækning beskedne Strækning nedstrøms Stampevej ved stibro (st. 3) St. 3 nedstrøms afløb fra Stampedam med gode fysiske forhold og tæt med træer. Bemærk det ene rørudløb nederst i højre hjørne, december 26. Fysiske forhold Iltindhold, mv. Station 3 er beliggende på strækningen mellem Stampedam og Fabriksdammen. Pga. af det pæne fald har strækningen karakter af stryg med hastigt strømmende vand over stenbund. Bredderne er tæt tilvokset i træer, og flere steder ligger nedfaldne grene, der skaber variation og fiskeskjul i et ellers skålformet profil. Det tætte løv begrænser lys til vandplanterne, der fandtes sporadisk i form af mindre puder af vandstjerne. Dækningsgraden af vandplanter blev skønnet til 2-3 %. Iltforholdene er ikke blevet undersøgt, idet strækningen er uden iltmåler. Derimod måles iltindholdet nedstrøms Fabriksdammen på mst. 42. Her var påvirkningen fra det iltfattige afløbsvand fra Sjælsø fortsat gældende, om end i afdæmpet grad. Iltkoncentrationen kom under 4 mg O2/l i august og i september. Store døgnudsving i iltindholdet skyldtes den kraftige grøde af 17

20 Resultater vandplanter i Fabriksdammen. Målsætningskravet til en iltkoncentration på mindst 4 mg O2/l er ikke overholdt. Smådyr Strækningen har en forholdsvis righoldig og alsidig smådyrsfauna med knapt 65 dyr og 27 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Faunaen bar præg af stationens placering nedstrøms den øverste dam og de gode fysiske forhold. Mest talrig var den lille klobille Elmis aenea, der er karakteriseret som rentvandsart og ynder stenbund på stryg, men også flere robuste grupper af filtratorer, såsom den netspinnende vårflue Hydropsyche, kvægmyg af slægten Simulium samt mindre muslinger optrådte talrigt. Endvidere bestod faunaen af en relativ tæt forekomst af vandbænkebider Asellus aquaticus, børsteorme og blæresneglen Physa fontinalis, der tyder på en høj grad af næring. En lidt større tæthed af den lille klobille E. aenea, samt for første gang i perioden 2-22 fund af ferskvandstangloppen Gammarus lacustris på stationen kunne tyde på et mere stabilt iltmiljø. Under prøvetagningen blev der på træstykker fundet vårfluen Lype phaeopa, der spinder bugtede gange af sandkorn med silketråd direkte på træet. Faunaen afveg ikke markant fra forholdene i 22. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22. Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen blev der registreret i alt fem fiskearter, heraf to aborrer på 8-8,5 cm, tre gedder i størrelsen 14-15,5 cm, én hork på 11,5 cm og to større rudskaller på 2-2,5 cm. Fangsten rummede endvidere syv ål i størrelsen cm. Tidligere har fangsten rummet skaller og brasener, men har varieret en del fra år til år, formentlig som et resultat af trækkende stimer af fisk ud og ind af Fabriksdammen, samt neddriftede fisk fra Stampedam. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er overholdt (se tabel 1). Andre forhold Helhedsindtrykket af strækningen skæmmes af to større rørudløb opstrøms stibro (fra øst), hvoraf det ene havde en umiskendelig kloaklugt. Fra begge rør hørtes bevægelse af vand. Bortset fra sammenskyllede mindre sandbanker var der ingen mistænkelige tegn ud for og nedstrøms udløbene. Små 2 meter nedstrøms stibroen observeredes dog ristestof på nedhængende grene en god meter over vandspejlet i september, hvilket peger på voldsomme flom og overløbshændelser i systemet. Registrering af fisk (th.) og ristestof på grene en god ½ meter over vandspejl (tv.). 18

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner Krav til god økologisk tilstand iht. Vandplanerne En opgørelse af fysiske forhold og biologisk

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Udkast (bedes ikke journaliseret)

Udkast (bedes ikke journaliseret) Udkast (bedes ikke journaliseret) Udledergrænseværdier for dambrug og betydningen for nærrecipienten. Baggrundsnotat til Miljøstyrelsen fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Afdeling for

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Iagttagelser af problemer med Oversvømmelser i foreningens område. Ved bestyrelsesmedlem: Torben Strange Jensen Grundejerforeningens område: Drosselvænget Den Spanske Plads

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

VANDLØB 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 75 2013

VANDLØB 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 75 2013 VANDLØB 212 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 75 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 212 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 2 - Indsatskatalog. Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune

Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 2 - Indsatskatalog. Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 2 - katalog Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Marts 2011 Marts 2011 Udarbejdet af NIRAS A/S i samarbejde med Birgit Paludan. Forfattere:

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M Badevandsprofil Strandpromenaden Hjerting Ansvarlig myndighed: Esbjerg Kommune Torvegade 6700 Esbjerg Tlf.: 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk Email: Raadhuset@esbjergkommune.dk Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

sammenhæng med anden planlægningut... 6

sammenhæng med anden planlægningut... 6 Spildevandsplan 2004-2012 TU1UT Spildevandsplanens TU2UT RecipienterUT... TU3UT KloakforholdUT... Indholdsfortegnelse Spildevandsplan 2004-2012 Side 1 Indholdsfortegnelse TUIndledning og planens opbygningut...

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 Vandråd Djursland 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ved Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Godkendelse af sidste referat 3. Gennemgang

Læs mere

Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå

Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Fase 1. Teknisk analyse September 2007 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Ringsted Kommune Rønnedevej 9 4100 Ringsted Watertech a/s Algade 52 DK-4000 Roskilde

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Att. Juddi Madsen: jm@skanderborgforsyning.dk Dato: 9. maj 2014 Sagsnr.: 12/72424 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere