Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme"

Transkript

1 Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme - En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter 26 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 27 Konsulenter: Per Gørtz og Jens Peter Müller

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning 1 1. Introduktion Formål og baggrund Lokalitetsbeskrivelse Geografisk placering Miljøfremmende indgreb Målsætning og kontrolkrav Andre forhold Materialer og metoder Fysiske og vandkemiske forhold Smådyr Fisk Resultater Vandløbet opstrøms dammene Strækning ved Sjælsø Vandværk (st. ) Strækning ved Grønnegade (st. 1) Strækning ved Mortenstrupvej (st. 2) Kildevæld (st. 1 og st. 11) Vandløbet mellem dammene Strækning nedstrøms Stampevej ved stibro (st. 3) Vandløbet nedstrøms dammene Strækning nedstrøms Ådalsvej (st. 4) Strækning ved Kokkedal Stationsvej (st. 5) Strækning opstrøms Ullerødvej (st. 6) Strækning nedstrøms Ullerødvej (st. 7) Strækning nedstrøms Møllevej ved Nive Mølle (st. 8) Nedre Donse Å (st. 9) De tre damme Stampedam (øverste dam) Fabriksdammen (midterste dam) Mølledammen (nederste dam) Vurdering af forholdene i Usserød Å Fysiske forhold og vandkvalitet Smådyr Fisk i vandløbet Miljøtilstand og fisk i dammene Konklusion Betragtninger om tilstand, forbedring og opfyldelse af målkrav Referenceliste 55

3 Sammenfatning. Sammenfatning Formål Efter ønske fra Hørsholm Kommune har Fiskeøkologisk Laboratorium udført en undersøgelse af fisk og smådyr i Usserød Å og damme i 26. Formålet var at vurdere udviklingen af de biologiske forhold og miljøtilstand i vandløbet siden seneste tilsvarende undersøgelse i 22 og i forhold til Hørsholm, Karlebo og Birkerød kommuners indgreb på afløbssystemerne. Endvidere var det hensigten at vurdere miljøtilstanden i forhold til åens målsætning for ilt, fiskefauna og smådyr (DVFI), samt at give anvisninger til miljøfremmende indgreb til brug for den videre administration af vandsystemet. I behandlingen er inddraget iltdata fra kommunens målestationer i vandløbet, samt fiskedata og faunalister af smådyr fra Frederiksborg Amts undersøgelser i vandsystemet i perioden Krav til vandløbet Usserød Å er målsat som karpefiskevand (B3) på strækningen fra udspringet i Sjælsø til afløbet fra Mølledammen. Herfra og til udløbet i Nivåen er vandløbet målsat som yngel- og opvækstområde for laksefisk (B1). Udover særlige krav til iltindhold og fiskebestand er der knyttet krav om en lavest acceptabel faunaklasse på 5 (DVFI) på hele vandløbets udstrækning. Siden årsskiftet har Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal kommuner været vandløbsmyndighed for Usserød Å. Iltforhold Fysiske forhold Smådyr I 26 var perioder med algeholdigt og iltfattigt afløbsvand fra Sjælsø den primære årsag til, at iltindholdet i å-vandet ikke overholdt målsætningen på minimum 4 mg O2/l i vandløbets øvre del og minimum 6 mg O2/l i den nedre del. Derimod var effekten fra aflastningsvand samt af en tæt grøde af trådalger, der tidligere har været hovedårsagen til et svigtende iltmiljø, af sekundær betydning. Mindre ristestof i vandløbet vidnede i overensstemmelse hermed om en bedre kontrol af aflastningen fra fællessystemerne. Kun ved spidsbelastninger var der fortsat problemer med aflastningsvand, hydraulisk stress fra vandføringsflom samt opspædet spildevand og ristestof ud i systemet. Målsætningskravet til ilt var ikke overholdt i 1 % af tiden på nogle af stationerne. Vandløbsmiljøet var flere steder svagt forbedret siden 22 i kraft af en generel større rigdom af vandplanter, der gav gode varierende strømforhold og blotlagt grus/sten. Den mere mangfoldige undervandsvegetation er vurderet som en afledt effekt af restaureringen i 2-2 og som et resultat af mange års praksis med skånsom grødeskæring. På fem ud af 11 undersøgte stationer blev de fysiske forhold vurderet som tilfredsstillende. Usserød Å rummer som tidligere en righoldig smådyrsfauna, der fortsat er domineret af robuste arter/grupper, såsom vandbænkebider, børsteorme, igler, bønnemusling, kvægmyg af slægten Simulium og den netspinnende vårflue Hydropsyche angustipennis, hvilket tyder på en høj grad af næring i systemet. Flere steder, særligt i den nedre del af vandløbet, var der samtidig en fremgang af følsomme arter, såsom rentvandsarten den lille klobille Elmis aenea og ferskvandstangloppen Gammarus lacustris, som følge af et bedre og mere stabilt iltmiljø. Der var et klart sammenfald mellem en øget 1

4 Sammenfatning tæthed af følsomme smådyr og strækninger med tilfredsstillende fysiske forhold. I perioden 2-22 registreredes en generel fremgang i vandløbskvalitet fra en faunaklasse 3 til en faunaklasse 4. I 26 blev vandløbskvaliteten bedømt til en solid faunaklasse 4 i størstedelen af vandløbet, hvilket fortsat er en klasse fra målsætningen. Tæt på Sjælsø var faunaklassen 3, hvilket tilskrives forstyrrelser fra den ringe kvalitet af afløbsvandet fra Sjælsø. Fisk Fiskebestanden i vandløbet var alsidig, men talmæssig beskeden og fortsat domineret af unge fisk, hvilket peger på forstyrrelser i form af svigtende ilt, hydraulisk stress og muligvis påvirkning af algetoksiner fra Sjælsø. Tilsyneladende huser vandløbet kun i ringe grad af en hjemmehørende bestand af karpefisk, hvilket formentlig skyldes, at systemet fortsat præges af kraftige vandføringsflom, der sammen med et til tider svigtende iltindhold presser fiskene nedstrøms. Enten var for få fiskearter til stede eller forekomsten af ål var for lille til, at B3 målsætningen som karpefiskevand var opfyldt i den øvre del af vandløbet. Usserød Å har i hele undersøgelsesperioden huset en beskeden bestand af ørreder på den nedre del af vandløbet, hvilket også var tilfældet i 26, Fiskebestanden lever således ikke op til B1 målsætningen for gyde og opvækstvand for ørreder. Ørrederne begrænsede sig til strækninger med gode fysiske forhold, hvilket indikerer, at vandkvaliteten er blevet så god, at de fysiske forhold bredt set gør en forskel for trivslen af en mere følsom fauna. Dette til trods for ekstremhændelserne i 26 med ringe ilt, varmt vand og aflastning under høj nedbør fra fællessystemerne og er yderst positivt. Registrering af gydebanker og ørredyngel i åen vidner om en selvreproducerende ørredbestand og at vandløbet i perioder fungerer iht. kravene til et B1 målsat vandløb. Nærværende undersøgelse fandt en svigtende miljøtilstand i nedre Donse Å, hvor forhold som en fremgang af robuste smådyr, en tilbagegang af positive grupper af smådyr, store mængder ristestof og en kraftig reduktion i ørredtætheden peger på en forværring siden 22. Mængden af ristestof taler for en øgede aflastningsvand af ringe kvalitet, muligvis fra overfyldte bygværker højere oppe i systemet som årsag til ændringerne. Damme og fisk Miljøtilstanden i de tre indskudte damme var væsentligt forbedret siden 22 fra uklare søer med småt med vandplanter til søer med klart vand og en særdeles rig undervandsvegetation. Fiskebestanden har udviklet sig fra en overvægt af ringe ernærede og dårligt voksende småfisk kendetegnede for en lille, næringsrig, uklar dam med et hurtigt vandskifte, til fortrinsvis at udgøres af større velnærede fisk, heriblandt en vægtende andel af rovlevende aborrer. Vandets ringe opholdstid var fortsat af betydning for en uregelmæssig rekruttering blandt fiskene. Fremvæksten af en betydelig undervandsvegetation har med sin stabiliserende effekt på vandmiljøet uden tvivl fungeret som en katalysator for den positive udvikling i dammene, men formentlig har også en bedre kontrol af aflastningsvand opstrøms i systemet haft en positiv indvirkning. 2

5 Sammenfatning Konklusion Det omfattende arbejde med udbygning og forbedringer af afløbssystemerne har givet en bedre kontrol med aflastningsvand til vandløbet, hvilket sammen med genslyngning af delstrækninger og en skånsom vandløbspleje har skabt et mere stabilt iltmiljø og generelt fremmet leveforholdene for fisk og smådyr i Usserød Å, dog ikke i et omfang hvor forholdene lever op til målsætningen for vandløbet. De fortsatte planlagte bestræbelser på at minimere aflastningen fra fællessystemerne, samt om muligt at lægge indsatsen der hvor forhold aktuelt er problemskabende for vandmiljøet, vil skabe grundlaget for, at iltindhold, fisk og en gradvis forbedret smådyrsfauna vil bringes i større overensstemmelse med vandløbets målsætninger. 3

6 Lokalitetsbeskrivelse 1. Introduktion 1.1 Formål og baggrund Baggrund I midten af 199 erne var miljøtilstanden i Usserød Å så utilfredsstillende, at Frederiksborg Amt pålagde Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner at indskærpe udledningen af organisk stof og næringssalte gennem nedbringelse af regnvejrsbetingede overløb fra afløbssystemerne. Dette gav anledning til et større helhedsorienteret projekt, hvor kommunerne siden 1995 har lagt kræfter i at begrænse overløb ved etablering af bassiner på fællessystemerne og etablering af forsinkelsesbassiner til udjævning af den hydrauliske belastning fra de regnvejrsbetingede udledninger. I Hørsholm Kommune indbefattede indsatsen desuden en væsentlig udbygning af Usserød Renseanlæg i form af en forbedret rensning, bassinudvidelse og etablering af sedimentations-tekniske anlæg, de såkaldte ORM-anlæg /1,2,3/. Samtidig iværksatte Frederiksborg Amt flere fysiske indgreb på delstrækninger af Usserød Å, og afløbsforholdene fra Sjælsø blev reguleret til en mere jævn vandføring i vandløbet hen over året /4,5/. Den overordnede målsætning med projektet var at bringe Usserød Å i en sådan tilstand, at målsætningen for vandløbet var opfyldt inden 25 /3/. Den seneste samlede status over miljøtilstanden i Usserød Å blev foretaget i 22 og viste, at målsætningen for vandløbet endnu ikke var overholdt. Forhold som atypiske klimatiske forhold og massefremkomst af trådalger, som et resultat af opgravningen i terrænet ved restaureringen af vandløbet, tilskrives som de væsentligste årsager hertil /5,6/. Som led i en evaluering af indsatsen har Hørsholm Kommune bedt Fiskeøkologisk Laboratorium om at foretage en undersøgelse af fisk og smådyr i Usserød Å og damme i 26. Undersøgelsens stationsnet og indhold fulgte tidligere, tilsvarende undersøgelser i 1997, 1999, 2, 21 og 22, sammenfattet i /6/. Formål Undersøgelsens formål var med baggrund i en status over fisk og smådyr i Usserød Å og damme at vurdere miljøtilstanden og faunaens udvikling siden 22 i forhold til kommunens indgreb på afløbssystemerne. Endvidere var det hensigten at vurdere faunaen og vandløbets miljøtilstand i relation til åens målsætning, fysiske forhold og vandkvalitet. Undersøgelsen skulle ydermere føre til anvisninger af miljøfremmende indgreb i vandløbet til brug for den videre administration af vandsystemet. I behandlingen er inddraget data over temperatur, ilt og vandstand fra kommunens målestationer langs vandløbet, samt fiskedata og faunalister af smådyr fra Frederiksborg Amts undersøgelser i vandsystemet i perioden var et år med megen nedbør, hvilket sammen med algeopblomstringer i Sjælsø, der føder Usserød Å, har haft betydning for miljøtilstanden i vandløbet. Disse forhold er indeholdt i behandlingen. 4

7 Lokalitetsbeskrivelse 2. Lokalitetsbeskrivelse 2.1 Geografisk placering Usserød Å danner afløb fra Sjælsø og løber nordpå gennem Rudersdal (tidl. Birkerød), Hørsholm og Fredensborg (tidl. Karlebo) kommuner til sit udløb i Nivåen, der løber til Øresund i Nivå Bugt. Vandløbet er knapt 8 km langt og indeholder tre indskudte damme, der alle er beliggende i Hørsholm Kommune. På sin vej gennem boligområder og grønne arealer tilløber to mindre vandløb, Donse Å og Blårenden samt et par ganske små kildebække. Niveåen Donse Å Mølledam Usserød Renseanlæg Fabriksdam Stampedam Usserød Å Kilder Blårenden Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg (tilløb) Sjælsø Figur 1. Den geografiske placering af Usserød Å fra sit udspring i Sjælsø til sammenløb med Nivåen. På kortet fremgår placeringen af de tre indskudte damme, tilløb af mindre vandløb og renseanlæg til systemet. Placeringen af kommunens målestationer er vist i bilag 1. Vandføring Vandføringen i Usserød Å stammer langt overvejende fra Sjælsø, udledning fra Usserød, Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg, udledning fra separat afledt regnvand og fællessystemer samt overfladeafstrømning (figur 1). 5

8 Lokalitetsbeskrivelse Spærringer Vandløbet indeholder i alt tre spærringer, der ligger ved hver af de indskudte damme. Spærringerne er impassable for fisk på nær ål, idet der er ålepas ved hver spærring. Indtil videre har det ikke været muligt, at etablere fiskepassage ved alle tre damme. Siden 22 har der været fiskepassage til Sjælsø, således at fiskene kan trække ud og ind i søen /5/. 2.2 Miljøfremmende indgreb Tekniske indgreb I perioden er afløbssystemerne blevet underlagt gennemgribende indgreb i bestræbelserne på at reducere mængden af tilført organisk stof og næringssalte og for at afbøde kraftige regnvejrsbetingede vandføringsflom med kritisk nedbragt iltindhold og voldsom hydraulisk påvirkning af fysiske og biologiske forhold i vandløbet. Flere steder er der blevet etableret bassiner på overløb til vandløbet fra fællessystemerne, og såkaldte laguner (forsinkelsesbassiner) er anlagt i tilknytning til både Usserød Å og Donse Å for at udjævne den hydrauliske belastning fra regnvejrsbetingede udledninger, bl.a. i forbindelse med separatkloakeringen /3/. De tre renseanlæg tilkoblet systemet er alle blevet underkastet en væsentlig udbygning i form af en forbedret spildevandsrensning og bassinudvidelse, og Hørsholm Kommune lod fire ORM-anlæg opføre på selve afløbssystemet i forbindelse med overløb til Usserød Å og på Usserød Renseanlæg. ORM-anlæggene kan karakteriseres som meget effektive og pladsbesparende sedimentationsanlæg, og anlæggene havde hurtig en målbar, dramatisk effekt i nedbringelsen af stofudledningen /2,3/. De senere år har indsatsen i Hørsholm Kommune bl.a. indbefattet et 3. m³ regnvandsbassin ved Puemosen for at tage impulsbelastninger til åen fra det separatkloakerede opland og et 5 m³ sparebassin ved Mortenstrupvej i forbindelse med overløb /8/. I perioden frem til 21 påtænkes yderligere foranstaltningstekniske anlæg i oplandet /9/. De tre renseanlæg med afløb til systemet er i 27 med mekanisk-biologisk rensning med kvælstof og fosfor fjernelse /7,1/. Usserød Renseanlæg er det største med en kapacitet på 5. PE/belastning 32. PE, dernæst Sjælsø Renseanlæg 15. PE/belastning 8. PE og Sjælsmark Renseanlæg 6. PE/belastning 4. PE (tal fra 24 /1/). I 24 og 26 var udledningskrav til BI5, kvælstof (N) og fosfor (P) overholdt på renseanlæggene /8,1/. Vandløbsrestaurering Flere delstrækninger af Usserød Å er i perioden blevet restaureret med genslyngning, stryg og udlægning af gydegrus med det formål at forbedre det fysiske vandløbsmiljø og ilte vandet. I 2 blev en længere strækning nedstrøms dammene genslynget, hvorved vandløbet blev 6 m længere /3,5/. I 22 involverede restaureringen genslyngning og etablering af stryg på to strækninger opstrøms dammene /3/. I forbindelse med projekterne anlagdes stisystemer langs vandløbet for at højne den rekreative værdi af området /3/. 6

9 Lokalitetsbeskrivelse Afløb fra Sjælsø Nok så væsentligt blev reguleringen af afløbet fra Sjælsø tilpasset en mere ensartet vandafledning set over året, hvorved sommervandføringen opretholdes på et acceptabelt minimumsniveau, og vandføringen om vinteren dæmpes /5/. 2.3 Målsætning og kontrolkrav Målsætning Krav til iltindhold Krav til fiskebestand Usserød Å er målsat som karpefiskevand (B3) på strækningen fra udspringet i Sjælsø til afløbet fra Mølledammen. Fra Mølledammen og til udløbet i Nivåen er vandløbet målsat til gyde- og opvækstområde for laksefisk (B1). Samme B1 målsætning er gældende for Donse Å. Frem til den 31. december 26 var Usserød Å klassificeret som amtsvandløb. Siden årsskiftet har Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal kommuner været vandløbsmyndighed /8/. Målsætningskravene for fiskebestanden stiller krav til iltkoncentrationen i vandløbet, da ilten er betydende for dyrelivets trivsel og den følsomme faunas overlevelse. I B1 målsatte vandløb kræves, at iltkoncentrationen mindst skal være 6 mg/l om sommeren og mindst 8 mg/l i perioden d. 15. januar april, mens kravet i B3 målsatte vandløb er mindst 4 mg/l. Kravet til fiskebestanden følger vandløbets målsætning, der i denne undersøgelse vurderes ud fra kriterierne vist i tabel 1 (samme kriterier som i 22 /6/). I B1 målsatte vandløb er der krav om et vist antal ørreder pr. 1 m² vandløb, hvor kravet til ørredtætheden falder med fiskenes størrelse. Udover ørreder skal ål være til stede. I B3 målsatte vandløb er fiskebestanden i overensstemmelse med målsætningen, såfremt der forekommer fire fiskearter, samt at ål er almindeligt forekommende. Tabel 1. Krav til fiskebestand i målsatte vandløb, iht. til kriterier anvendt af Frederiksborg Amt frem til 27 /1/. Målsætning Skærpet målsætning A Generel målsætning B1 og B2 Krav til fiskebestand Ørredbestand (antal ørreder pr. 1 m 2 ): (antal < 12 cm)/5 + (antal 12-2 cm)/2 + (antal > 2 cm)/1 > 1 Ål skal forekomme. Generel målsætning B3 Ål skal være almindelig. 4 andre fiskearter skal forekomme. Lempet målsætning C1 Varierende krav til fiskebestand. Krav til vandløbskvalitet (smådyr) Foruden krav til iltindhold og fisk er der i B målsatte vandløb knyttet krav til en lavest acceptabel vandløbskvalitet baseret på forekomsten af smådyr (dyr >,5 mm) og udtrykt ved faunaklassen 5, hvilket i Usserød Å s tilfælde vil sige i hele vandløbets udstrækning. I vurderingen anvendes Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), der har været det nationale faunaindeks siden 1998 /11/. I DVFI udtrykkes miljøtilstanden 7

10 Lokalitetsbeskrivelse i form af vandløbskvalitet ved en faunaklasse, hvor faunaklasse 7 er den bedste og 1 den ringeste. Faunaklassen 7 kræver en fauna af følsomme rentvandsarter (følsomme overfor ilt) og opnås i upåvirkede vandløb, mens faunaklassen 1 fås ved en fauna af forureningsindikatorer (robuste arter). 2.4 Andre forhold Vandmiljøet i Usserød Å præges undertiden af ydre klimatiske faktorer, såsom nedbør og temperatur. Endvidere spiller vandkvaliteten i Sjælsø en stor rolle, idet denne 291 ha store sø føder vandløbet i sit fjerneste sydøstlige hjørne, og afløbsvandet udgør en væsentlig andel af åens vandføring. Temperatur Nedbør Sjælsø Vandtemperaturen i Usserød Å betinges i høj grad af temperaturen i overfladevandet i Sjælsø. I 26 var sommerhalvåret varmt, og i juni, juli og august kom vandtemperaturen til tider over 25 ºC ved afløbet (bilag 2). Ved høje temperaturer falder geniltningen fra luften, pga. faldende iltmætningskoncentration, og visse smådyr og fisk i vandløb tåler dårligt høje temperaturer. F.eks. er bækørreden (Salmo trutta) tilpasset en vandtemperatur på 1 ºC, mens en temperatur på 25 ºC hos mange ørredstammer regnes for lethal. Vandføringen i Usserød Å påvirkes af den nedbør, der falder i oplandet. 26 var et vådt år med en samlet nedbør lokalt på 883 mm mod tilsvarende 634 mm i 25, beskrevet i /9/. Særligt i årets sidste 5 måneder, og navnlig i august, var nedbøren høj og i samme størrelsesorden som i hele 25. Forhold der indebar, at der i denne periode skete forholdsvis mange aflastninger til Usserød Å af såvel overfladevand som opspædet spildevand med påvirkning af vandkvaliteten til følge. Pludselig vandføringsflom ned igennem systemet illustreres udmærket ved vandstandsmålingerne, der viser en særlig høj frekvens af flom det sidste halvår i 26 (bilag 3). Sjælsø er karakteriseret som en klarvandet sø med en udbredt undervandsvegetation og en pæn miljøtilstand. De seneste år har søen dog været præget af massive opblomstringer af blågrønalger, der fra tid til anden har fyldt Usserød Å med malinggrønt afløbsvand med døende alger og stærkt nedbragt iltindhold. I 26 blev der fra midt på sommeren konstateret sådanne hændelser, bl.a. med fiskedød i oktober til følge på åens øvre del. 8

11 Materialer og metoder 3. Materialer og metoder Omfang Feltarbejdet i vandløbet blev foretaget i september-december 26, og indbefattede undersøgelser af fiskebestanden, prøvetagning af smådyr og registrering af vandløbsfysiske forhold (dimensioner, substrat). Endvidere opgjordes vandplanternes sammensætning og dækningsgrad (kvalitativt). I dammene blev feltarbejdet udført i september, hvor fiskebestanden blev undersøgt, vandets klarhed målt ved sigtdybden og vandplanternes sammensætning og dækningsgrad skønsmæssigt opgjort. Undersøgelsen involverede i alt 12 vandløbsstationer, heraf 9 stationer i Usserød Å, én station i nedre Donse Å og én station i hver to små kilder med tilløb til Usserød Å opstrøms dammene. Undersøgelsens stationering og indhold følger den seneste tilsvarende undersøgelse i 22 /6/. Stationernes placering fremgår af figur 2. Station 8 Nivå Figur 2. Skitse over Usserød Å med placering af station -11 og damme. Station 7 Station 6 Donse Å Station 9 Mølledammen Station 5 Station 4 Fabriksdammen Station 3 Stampedammen Station 11 Station 1 Station 2 Station 1 Station Sjælsø 9

12 Materialer og metoder 3.1 Fysiske og vandkemiske forhold På hver station blev vandløbsdimensioner (bredde og dybde) opmålt og substrat skønsmæssigt opgjort ud fra en grovinddeling i sten, grus, sand og silt. Endvidere registreredes vandplanter, nedfaldent træ og førne, samt områder med stryg, grusbanker og underskårne brinker. Forhold som ristestof og mistænkelige tilløb blev noteret. Vandplanter Vandkvalitet Vandplanternes sammensætning og dækningsgrad blev opgjort, idet undervandsvegetationen har stor skabende betydning for det fysiske miljø og herved dyrelivet i det lysåbne vandløb, bl.a. /12,13,14/. Vandets temperatur, iltindhold, vandstand og ph er målt kontinuerligt over året på kommunens målestationer ned gennem vandløbet. 3.2 Smådyr Feltarbejde I laboratoriet Smådyrsfaunaen blev undersøgt i dagene d december 26 ved sparkeprøvemetoden, iht. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) /11/. Metoden er semikvantitativ og giver et udmærket billede af faunaens sammensætning og tæthed. Prøverne blev konserveret i felten til en slutkoncentration på 7 % alkohol. I laboratoriet blev prøverne skyllet i en 5 µm sigte, og faunaen frasorteret under lup (x2) over en hvid udsorteringsbakke. Faunaen blev for de fleste dyregrupper bestemt til bedst mulige identifikationsniveau, og dyrene talt op. En faunaliste fra de 12 stationer fremgår af bilag Vandløbskvaliteten udtrykt ved en faunaklasse (DVFI) blev bedømt og sammen med faunaens beskaffenhed sammenholdt med faunaen fra DVFIprøver i perioden /7,15/, samt målsætningen for vandløbet. 3.3 Fisk Elektrofiskeri Fiskebestanden i vandløbet blev undersøgt på station -9 i perioden d september 26. På hver station blev en 6-1 m strækning elektrofisket. Fangsten på hver station blev opbevaret i baljer, og efter endt befiskning blev fiskene artsbestemt, målt (fra snudespids til halekløft) og varsomt genudsat. Feltarbejdet viste, at strækningerne husede en relativ beskeden ørredbestand, hvorfor indsatsen indebar én befiskning og ikke to, der er praksis i bestandsopgørelser i ørredrige vandløb efter udtyndingsmetoden /16/. Tætheden af ørreder blev opgjort pr. 1 m² vandløb. Til elektrofiskeriet anvendtes en 12 W generator med pulserende jævnstrøm. Undersøgelsen blev ligesom de foregående år foretaget forud for ørredens gydning for at undgå adfærdsbetingede forstyrrelser i bestandsopgørelsen. Der blev lagt særligt vægt på ørreden, da denne har skærpede krav til miljøet, bl.a. i /17,18/. I forbindelse med feltarbejdet i december registreredes gydebanker af ørreder, der gav et indtryk af gydeaktiviteten i vandløbet. 1

13 Materialer og metoder Garnfiskeri Garnfiskeriet i de tre damme foregik d september og blev udført som beskrevet i vejledningen for fiskeundersøgelser fra DMU /19/. Der blev sat tre garn i Stampedam, et garn i Fabriksdammen og tre garn i Mølledammen. På grund af tilgroning i vandplanter var det ikke muligt at sætte de tiltænkte fire garn i Stampedam og Fabriksdammen, som det har været tilfældet tidligere /6/. Derimod blev der som supplement foretaget en ½ times elektrofiskeri i bredzonen i hver af dammene. Garnene blev sat sent på eftermiddagen og røgtet den følgende formiddag. Fangsterne fra de enkelte garn blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk blev målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). Et repræsentativt udsnit inden for de enkelte arter blev målt til nærmeste mm og vejet. De anvendte garn var af typen biologiske oversigtsgarn (Lundgren gællegarn), der er 42 m lange og 1,5 m høje og består af 14 forskellige maskevidder (fra 6,24 mm til 75 mm) /19/. Ved elektrofiskeriet anvendtes en 12 W generator med pulserende jævnstrøm CPUE-værdier For hver dam er den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt pr. garn udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden (CPUEværdier). Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 1 cm. Samtidig er fiskenes ernæringstilstand som kondition beregnet. Beregningerne fremgår af bilag 5. CPUE-værdierne for de enkelte arter er et udtryk for arternes relative tæthed, og kan således sammenlignes med CPUE-værdier fundet i tidligere undersøgelser i dammene og i andre danske søer, hvor der er foretaget en lignende fiskeundersøgelse. For at imødegå metodiske fejl er forhold vedrørende fiskebestandens sammensætning og tæthed vurderet ud fra de beregnede biomasser. De enkelte arters biomasse er beregnet ud fra erfaringstal for omregning fra CPUE-værdier til biomasse fundet i Søbygård Sø, Væng Sø, Frederiksborg Slotssø, Bygholm Sø, Ring Sø, Borup Sø, Engelsholm Sø, Skærsø, Kolding Slotssø, Ejstrup Sø, Dallund Sø, Rørbæk Sø, Søbo Sø og Bastrup Sø /2-27/. Det skal understreges at sammenligningerne mellem resultaterne fra nærværende (og tidligere) undersøgelser i dammene og resultaterne fra de øvrige søer skal tages med et vist forbehold. Årsagen hertil er, at flertallet af de øvrige undersøgelser er foretaget i større søer, der på mange måder adskiller sig fra de tre damme. Andre forhold i dammene Undersøgelserne i dammene indbefattede desuden en skønsmæssig opgørelse over undervands- og flydebladsplanternes udbredelse og sammensætning, samt planternes dybdeudbredelse. På feltdagen måltes sigtdybden med en secchi-skive, der er et udtryk for vandets klarhed. 11

14 Resultater 4. Resultater 4.1 Vandløbet opstrøms dammene Denne strækning er knapt 2,4 km og gennemløber områder uden videre bebyggelse. Af større tilløb er udløb fra Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg. Endvidere løber Blårenden til ca. midtvejs på strækningen (figur 2) Strækning ved Sjælsø Vandværk (st. ) St. set fra stibro ved Sjælsø Vandværk. Bemærk den tætte sumpvegetation langs vandløbet, september 26. Fysiske forhold Iltindhold, mv. Smådyr Station er beliggende ikke langt fra afløbet fra Sjælsø og nedstrøms udløb fra Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg på en reguleret strækning med forholdsvis ensartede fysiske forhold og blød bund, dog med pænt fald, jævn strøm og pletvis gruset områder. Flere steder fandtes underskårne kiler i rørsumpen og enkelte større sten, der gav strømskjul. Vandplanterne udgjordes fortrinsvis af kruset vandaks, men også nydelige puder af vandstjerne og en spredt forekomst af vandpest fandtes på lokaliteten. Dækningsgraden af vandplanter var med 85 % stor. Der er foretaget iltmålinger i afløbet fra Sjælsø (mst. 45) og umiddelbart nedstrøms st. (mst. 35). På begge målestationer faldt iltindholdet kraftigt til,5-2 mg O2/l i august og i september/oktober, formentlig som et resultat af algeholdigt afløbsvand fra Sjælsø. Et mindre iltfald på mst. 45 i maj på under 4 mg O2/l tolkes som udfald på dataloggeren. Målsætningskravet til en iltkoncentration på mindst 4 mg O2/l er ikke overholdt. Strækningen har en righoldig og ganske alsidig smådyrsfauna med knapt 1.4 dyr og 2 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Faunaen var domineret af robuste arter, såsom vandbænkebider Asellus aquaticus, kvægmyggen Simulium erythrocephalum, den netspinnende vårflue Hydropsyche angustipennis, bønnemuslingen Sphaerium corneum og dyndsnegl Potamopyrgus antipodarum. Både kvægmyg, bønnemusling og H. angustipennis er filtratorer, der ernærer sig af vandets indhold af planktonisk føde, og derfor ofte findes i stor tæthed nedstrøms søafløb. Vandbænkebider og P. antipodarum er derimod sedimentædere, og trives 12

15 Resultater under forhold med middelsvær belastning og høj grad af næring. Desuden optrådte dansemyg talrigt, og strækningen rummede en ganske alsidig sneglefauna med syv arter af snegle. Faunaen var uden følsomme smådyr. Bortset fra lidt færre dyregrupper, lidt færre snegle og en mindre tæthed af ærtemuslingen Pisidium sp. afveg smådyrssamfundet ikke markant fra forholdene i 22. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 3 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22. Frederiksborg Amts biologiske undersøgelse i 24 blev bedømt til faunaklassen 4 (st. 1473) /15/. Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen registreredes tre fiskearter, fordelt på tre små-sudere i størrelsen 4,5-5 cm, en aborre på 11 cm og en gedde på 18,5 cm. Tidligere er der fanget sparsomt med ål og skaller. I december blev der ved udløbet fra Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg små 5 m opstrøms stationen observeret store stimer af småskaller og -brasener. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er ikke overholdt (se tabel 1). Andre forhold Modsat tidligere undersøgelsesår var bredderne uden snaskede bakteriebelægninger. I december fandtes ristestof, heriblandt rester af præservativer på strækningen Strækning ved Grønnegade (st. 1) St. 1 med ensartede fysiske forhold og roligt strømmende vand, september 26. Fysiske forhold Station 1 er beliggende på en reguleret strækning med ensartede fysiske forhold og blød, sandet bund. Enkelte steder fandtes småt med grus, sten og trærødder, der gav en hvis grad af variation og fiskeskjul. Langs bredderne stod tæt med skyggegivende træer. De steder, hvor lyset fandt vej igennem løvet, voksede puder af vandstjerne, samt vandpest og enkelt pindsvinsknop 13

16 Resultater i beskedent omfang. Dækningsgraden af vandplanter blev skønnet til 1 %, hvilket var mere end i 22 /6/. Iltindhold, mv. Smådyr Iltforholdene er ikke blevet undersøgt, idet strækningen er uden iltmåler. Strækningen rummer en forholdsvis righoldig og ganske alsidig smådyrsfauna med lidt over 65 dyr og 2 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Ligesom på st. var faunaen domineret af robuste arter, hvor vandbænkebider Asellus aquaticus, børsteorme og ærtemuslingen Pisidium sp. til sammen udgjorde godt 7 % af den optalte fauna. Desuden optrådte bønnemuslingen Sphaerium corneum, dansemyg, fjergællesneglen Valvata cristata og hundeiglen Erpobdella octoculata talrigt. Som det var tilfældet i 22 registreredes en spinkel forekomst af den lille klobille Elmis aenea, der er karakteriseret som rentvandsart i DVFI (Nøglegruppe 2). Derimod rummede prøven ikke ferskvandstangloppen Gammarus lacustris og den netspinnede vårflue Hydropsyche angustipennis, der i 22 hhv. fandtes sporadisk og ganske talrigt. Bortset fra lidt færre dyregrupper, fraværet af H. angustipennis og flere orme afveg faunaen ikke nævneværdigt fra forholdene i 22. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 3 (DVFI), hvilket var dårligere end i 22, hvor resultatet var en faunaklasse 4. Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen blev der fanget 12 aborrer i størrelsen 8-1 cm og en enkelt stor ål på 5 cm. Tidligere har fangsten indeholdt skaller, brasener og hork. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er ikke overholdt (se tabel 1). Andre forhold Ligesom det var tilfældet på st., blev der ikke observeret snaskede bakteriebelægninger og ristestof langs bredderne som tidligere år, senest i 22 /6/. Nydelige puder og mosaik af vandstjerne, vandpest og båndbladet enkeltpindsvineknop på den øvre del af Usserød Å. 14

17 Resultater Strækning ved Mortenstrupvej (st. 2) St. 2 med god fysisk variation og egenmæandrering selv efter vandplanternes henfald, december 26. Fysiske forhold Iltindhold, mv. Smådyr Station 2 er beliggende på en strækning med nydelige fysiske forhold, hvor vandløbet på den nederste del er relativt smalt og dybt med blotlagt gruset bund. En tæt sumpvegetation begrænsede lystindstrålingen, hvorved forekomsten af vandplanter var sparsom. Den øvre del af strækningen havde derimod karakter af stryg med lav dybde, frisk strøm over gruset bund og enkelte større sten. Her voksede en pæn mosaik af vandplanter af kruset vandaks, børstebladet vandaks, vandstjerne og vandpest, sidstnævnte i tætte puder. Vandplanternes dækningsgrad varierede på strækningen, men blev samlet skønnet til 4 %. Station 2 er beliggende mellem to restaurerede delstrækninger /5/. Der er foretaget iltmålinger på mst. 153, der viser, at det kraftigt nedbragte iltindhold i august og i september/oktober målt øverst i systemet ligeledes skaber perioder med en iltkoncentration på under 4 mg O2/l på denne strækning. Samtidig svinger iltforholdene en del over døgnet og er således præget af undervandsvegetationens fotosyntese om dagen (produktion af ilt) og respiration om natten (forbrug af ilt) samt formentlig af nedbrydning af organisk materiale (forbrug af ilt). Målsætningskravet til en iltkoncentration på mindst 4 mg O2/l er ikke overholdt. Strækningen har en righoldig og ganske alsidig smådyrsfauna med knapt 1.4 dyr og 21 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Faunaen altdomineredes af kvægmyggen Simulium erythrocephalum, der sammen med vandbænkebider Asellus aquaticus udgjorde godt 82 % af dyrene. Udover denne overvægt af robuste arter, fandtes ferskvandstangloppen Gammarus lacustris og sneglene Bithynia tentaculata og Valvata cristata forholdsvis talrigt. G. lacustris trives ved moderat gode og stabile iltforhold og var gået frem siden 22, mens tætheden af rentvandsarten den lille klobille Elmis aenea var uændret. På strækningen optrådte flere husbyggende vårfluer, heriblandt skjoldvårfluen Molanna angustata med det karakteristiske skjoldformede hus af sandkorn, og den særprægede Agraylea multipunctata, der lever i små linseformede huse. Fremgangen af G. lacustris, samt 15

18 Resultater forekomsten af flere dyregrupper med forskelligt krav til vandmiljøet skal ganske givet tilskrives strækningens fine varierende fysiske forhold. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22 samt i Frederiksborg Amts biologiske undersøgelse i 24 (st. 1475). Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen registreredes syv aborrer i størrelsen 5,5-9 cm og enkelte større skaller på 16,5-18 cm Der er tidligere blevet fanget brasener, hork og ål på strækningen. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er ikke overholdt (se tabel 1). Andre forhold Der blev ikke observeret mistænkelige forhold på strækningen. Opstrøms stationen løber Blårenden til Usserød Å. Blårenden har tidligere haft en tvivlsom miljøtilstand, men i 24 blev vandløbskvaliteten bedømt til faunaklassen 4 (DVFI) /15/ Kildevæld (st. 1 og st. 11) På strækningen mellem st. 1 og st. løber to mindre kilder (fra øst) til Usserød Å. Det ene er beliggende lige opstrøms underføringen af Helsingørmotorvejen, og den anden nedstrøms motorvejen. Faunaen i kilderne blev første gang undersøgt sporadisk i 21 /28/, og siden undersøgt ved DVFI-prøver ved tidligere, tilsvarende undersøgelser i 21 og 22 /6/. Kilderne figurerer på historiske kort fra /29/. Kildebæk 1 (st. 1) Kilden udspringer fra sumpvæld små 3 meter fra Usserød Å. Kilden er ganske lille og okkerplaget. Siden undersøgelsen i 22 er området omkring kildebækken blevet ryddet for krat, hvilket har givet bækken en åben karakter og stor lysindstråling. Som et resultat heraf fandtes tæt med andemad og trådede grønalger i den spinkle kildebæk. Kilden huser en forholdsvis righoldig, men noget ensidig smådyrsfauna med godt 6 dyr og 13 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.2). Faunaen var domineret af kildebækslørvingen Nemurella pictetii og vandbillen Elodes minuta, der blandt rentvandsarter også rummede den fritlevende vårflue Plectrocnemia conspersa og kvægmyg af slægten Eusimulium. Derimod blev kildebækvårfluerne af slægten Beraea og Crunoecia irrorata, der fandtes fåtalligt i 22, ikke genfundet. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI), hvilket var dårligere end i 22, hvor bedømmelsen var en faunaklasse 5. Der foreligger ingen målsætning for kildebækken. Kildebæk 2 (st. 11) Denne lidt større kilde fødes som sumpvæld i en ellesump og løber med et pænt fald ca. 2 m igennem løvskov til Usserød Å. Kilden er i beskeden grad plaget af okker. Modsat kildebæk 1 var der ikke sket ændringer i området omkring bækken siden

19 Resultater Kilden rummer en forholdsvis righoldig og ganske alsidig fauna med ca. 55 dyr og 19 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.2). Som det var tilfældet i 22 huser bækken en nydelig rentvandsfauna, såsom slørvingerne: Leuctra hippopus og Nemurella pictetii, vandbillen Elodes minuta, vårfluerne Plectrocnemia conspersa og Crunoecia irrorata, samt kvægmyg af slægten Eusimulium. Forekomsten af L. hippopus er særlig interessant, da denne slørvinge er karakteriseret som følsom rentvandsart i DVFI (Ng. 1) /11/, og er sjælden lokalt (Lindhardtsen, M. pers. komm.). Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 5 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22. Der foreligger ingen målsætning for kildebækken, men faunaklassen 5 må vurderes som tilfredsstillende. 4.2 Vandløbet mellem dammene Denne del indeholder to mindre delstrækninger nedstrøms Stampedam og frem til Fabriksdammen, og mellem Fabriksdammen og Mølledammen, hver med en længde på omkring 2-3 m. Hvor den øverste strækning er med pænt fald, er faldforholdene på den nederste strækning beskedne Strækning nedstrøms Stampevej ved stibro (st. 3) St. 3 nedstrøms afløb fra Stampedam med gode fysiske forhold og tæt med træer. Bemærk det ene rørudløb nederst i højre hjørne, december 26. Fysiske forhold Iltindhold, mv. Station 3 er beliggende på strækningen mellem Stampedam og Fabriksdammen. Pga. af det pæne fald har strækningen karakter af stryg med hastigt strømmende vand over stenbund. Bredderne er tæt tilvokset i træer, og flere steder ligger nedfaldne grene, der skaber variation og fiskeskjul i et ellers skålformet profil. Det tætte løv begrænser lys til vandplanterne, der fandtes sporadisk i form af mindre puder af vandstjerne. Dækningsgraden af vandplanter blev skønnet til 2-3 %. Iltforholdene er ikke blevet undersøgt, idet strækningen er uden iltmåler. Derimod måles iltindholdet nedstrøms Fabriksdammen på mst. 42. Her var påvirkningen fra det iltfattige afløbsvand fra Sjælsø fortsat gældende, om end i afdæmpet grad. Iltkoncentrationen kom under 4 mg O2/l i august og i september. Store døgnudsving i iltindholdet skyldtes den kraftige grøde af 17

20 Resultater vandplanter i Fabriksdammen. Målsætningskravet til en iltkoncentration på mindst 4 mg O2/l er ikke overholdt. Smådyr Strækningen har en forholdsvis righoldig og alsidig smådyrsfauna med knapt 65 dyr og 27 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Faunaen bar præg af stationens placering nedstrøms den øverste dam og de gode fysiske forhold. Mest talrig var den lille klobille Elmis aenea, der er karakteriseret som rentvandsart og ynder stenbund på stryg, men også flere robuste grupper af filtratorer, såsom den netspinnende vårflue Hydropsyche, kvægmyg af slægten Simulium samt mindre muslinger optrådte talrigt. Endvidere bestod faunaen af en relativ tæt forekomst af vandbænkebider Asellus aquaticus, børsteorme og blæresneglen Physa fontinalis, der tyder på en høj grad af næring. En lidt større tæthed af den lille klobille E. aenea, samt for første gang i perioden 2-22 fund af ferskvandstangloppen Gammarus lacustris på stationen kunne tyde på et mere stabilt iltmiljø. Under prøvetagningen blev der på træstykker fundet vårfluen Lype phaeopa, der spinder bugtede gange af sandkorn med silketråd direkte på træet. Faunaen afveg ikke markant fra forholdene i 22. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22. Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen blev der registreret i alt fem fiskearter, heraf to aborrer på 8-8,5 cm, tre gedder i størrelsen 14-15,5 cm, én hork på 11,5 cm og to større rudskaller på 2-2,5 cm. Fangsten rummede endvidere syv ål i størrelsen cm. Tidligere har fangsten rummet skaller og brasener, men har varieret en del fra år til år, formentlig som et resultat af trækkende stimer af fisk ud og ind af Fabriksdammen, samt neddriftede fisk fra Stampedam. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er overholdt (se tabel 1). Andre forhold Helhedsindtrykket af strækningen skæmmes af to større rørudløb opstrøms stibro (fra øst), hvoraf det ene havde en umiskendelig kloaklugt. Fra begge rør hørtes bevægelse af vand. Bortset fra sammenskyllede mindre sandbanker var der ingen mistænkelige tegn ud for og nedstrøms udløbene. Små 2 meter nedstrøms stibroen observeredes dog ristestof på nedhængende grene en god meter over vandspejlet i september, hvilket peger på voldsomme flom og overløbshændelser i systemet. Registrering af fisk (th.) og ristestof på grene en god ½ meter over vandspejl (tv.). 18

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm. TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner Krav til god økologisk tilstand iht. Vandplanerne En opgørelse af fysiske forhold og biologisk

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Om Usserød Å Beskrivelse åens natur, miljø og rekreative udnyttelse

Om Usserød Å Beskrivelse åens natur, miljø og rekreative udnyttelse Om Usserød Å Beskrivelse åens natur, miljø og rekreative udnyttelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Naturbeskyttelse og kultur 3. Regulativet 4. Åens miljø- og vandkvalitet 5. Spildevandsplanlægning

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning Afledning af regnvand fra separatkloakerede områder er ikke nødvendigvis et problem: Sikring eller genskabelse af våd natur vandhuller, ellesumpe,

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Grårup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Fredensborg Kommune. Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt

Fredensborg Kommune. Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt Fredensborg Kommune Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt Januar 2010 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Recipient: Udløbsnr: Type: Dim: Grøft til Brande Å 1J1001O OV Ø800BE

Recipient: Udløbsnr: Type: Dim: Grøft til Brande Å 1J1001O OV Ø800BE Herunder beskrives tiltag på 24 undersøgte udløb. Grøft til Brande Å 1J1001O OV Ø800BE Udledninger belaster vandløbet hydraulisk og hygiejnisk. Vandløbet er okker-belastet. Derudover er vandløbet kraftigt

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor

Læs mere

Høring af forslag til restaurering af Kighanerenden

Høring af forslag til restaurering af Kighanerenden Rudersdal Kommune Natur, Park og Miljø 2840 Holte Teknik og Miljø Natur, Park og Miljø tom@rudersdal.dk Høring af forslag til restaurering af Kighanerenden Baggrund Vandløbsmyndigheden i Rudersdal Kommune

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb i Nørager Kommune

Vandkvalitet i vandløb i Nørager Kommune Nørager Kommune Jernbanegade 13 9610 Nørager Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail ih@nja.dk Den x. September

Læs mere

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260

Læs mere

Vandløbene i oplandet til Hejls Nor

Vandløbene i oplandet til Hejls Nor Vandløbene i oplandet til Hejls Nor - Biologisk og fysisk tilstand, 2010 Skovhave Bæk, et lille tilløb til Taps Å, har fin grusbund med mange levesteder for fisk og smådyr Baggrund og formål Kolding Kommune

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER VANDLØBSPROJEKTER I Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Udviklingsmål De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Notat om iltsvind i Alling Å

Notat om iltsvind i Alling Å Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Restaurering Faxe Å fra station

Restaurering Faxe Å fra station Restaurering Faxe Å fra station 3000-3500 Redegørelse Faxe Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å fra station 3000 til 3500 mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Faxe Kommune arbejder

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

NOTAT. Biologisk indhold af vandløb ved Rødekro /06/2016. Sweco

NOTAT. Biologisk indhold af vandløb ved Rødekro /06/2016. Sweco 31.1016.04 Biologisk indhold af vandløb ved Rødekro Sweco Indhold 1 Opdrag 1 2 Baggrund 2 3 Status 2 3.1 Vandløbets fysiske forhold 5 3.2 Vandløbets faldforhold 8 3.3 Vandløbets biologi 9 3.3.1 Station

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere