Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme

Transkript

1 Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme - En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter 26 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 27 Konsulenter: Per Gørtz og Jens Peter Müller

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning 1 1. Introduktion Formål og baggrund Lokalitetsbeskrivelse Geografisk placering Miljøfremmende indgreb Målsætning og kontrolkrav Andre forhold Materialer og metoder Fysiske og vandkemiske forhold Smådyr Fisk Resultater Vandløbet opstrøms dammene Strækning ved Sjælsø Vandværk (st. ) Strækning ved Grønnegade (st. 1) Strækning ved Mortenstrupvej (st. 2) Kildevæld (st. 1 og st. 11) Vandløbet mellem dammene Strækning nedstrøms Stampevej ved stibro (st. 3) Vandløbet nedstrøms dammene Strækning nedstrøms Ådalsvej (st. 4) Strækning ved Kokkedal Stationsvej (st. 5) Strækning opstrøms Ullerødvej (st. 6) Strækning nedstrøms Ullerødvej (st. 7) Strækning nedstrøms Møllevej ved Nive Mølle (st. 8) Nedre Donse Å (st. 9) De tre damme Stampedam (øverste dam) Fabriksdammen (midterste dam) Mølledammen (nederste dam) Vurdering af forholdene i Usserød Å Fysiske forhold og vandkvalitet Smådyr Fisk i vandløbet Miljøtilstand og fisk i dammene Konklusion Betragtninger om tilstand, forbedring og opfyldelse af målkrav Referenceliste 55

3 Sammenfatning. Sammenfatning Formål Efter ønske fra Hørsholm Kommune har Fiskeøkologisk Laboratorium udført en undersøgelse af fisk og smådyr i Usserød Å og damme i 26. Formålet var at vurdere udviklingen af de biologiske forhold og miljøtilstand i vandløbet siden seneste tilsvarende undersøgelse i 22 og i forhold til Hørsholm, Karlebo og Birkerød kommuners indgreb på afløbssystemerne. Endvidere var det hensigten at vurdere miljøtilstanden i forhold til åens målsætning for ilt, fiskefauna og smådyr (DVFI), samt at give anvisninger til miljøfremmende indgreb til brug for den videre administration af vandsystemet. I behandlingen er inddraget iltdata fra kommunens målestationer i vandløbet, samt fiskedata og faunalister af smådyr fra Frederiksborg Amts undersøgelser i vandsystemet i perioden Krav til vandløbet Usserød Å er målsat som karpefiskevand (B3) på strækningen fra udspringet i Sjælsø til afløbet fra Mølledammen. Herfra og til udløbet i Nivåen er vandløbet målsat som yngel- og opvækstområde for laksefisk (B1). Udover særlige krav til iltindhold og fiskebestand er der knyttet krav om en lavest acceptabel faunaklasse på 5 (DVFI) på hele vandløbets udstrækning. Siden årsskiftet har Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal kommuner været vandløbsmyndighed for Usserød Å. Iltforhold Fysiske forhold Smådyr I 26 var perioder med algeholdigt og iltfattigt afløbsvand fra Sjælsø den primære årsag til, at iltindholdet i å-vandet ikke overholdt målsætningen på minimum 4 mg O2/l i vandløbets øvre del og minimum 6 mg O2/l i den nedre del. Derimod var effekten fra aflastningsvand samt af en tæt grøde af trådalger, der tidligere har været hovedårsagen til et svigtende iltmiljø, af sekundær betydning. Mindre ristestof i vandløbet vidnede i overensstemmelse hermed om en bedre kontrol af aflastningen fra fællessystemerne. Kun ved spidsbelastninger var der fortsat problemer med aflastningsvand, hydraulisk stress fra vandføringsflom samt opspædet spildevand og ristestof ud i systemet. Målsætningskravet til ilt var ikke overholdt i 1 % af tiden på nogle af stationerne. Vandløbsmiljøet var flere steder svagt forbedret siden 22 i kraft af en generel større rigdom af vandplanter, der gav gode varierende strømforhold og blotlagt grus/sten. Den mere mangfoldige undervandsvegetation er vurderet som en afledt effekt af restaureringen i 2-2 og som et resultat af mange års praksis med skånsom grødeskæring. På fem ud af 11 undersøgte stationer blev de fysiske forhold vurderet som tilfredsstillende. Usserød Å rummer som tidligere en righoldig smådyrsfauna, der fortsat er domineret af robuste arter/grupper, såsom vandbænkebider, børsteorme, igler, bønnemusling, kvægmyg af slægten Simulium og den netspinnende vårflue Hydropsyche angustipennis, hvilket tyder på en høj grad af næring i systemet. Flere steder, særligt i den nedre del af vandløbet, var der samtidig en fremgang af følsomme arter, såsom rentvandsarten den lille klobille Elmis aenea og ferskvandstangloppen Gammarus lacustris, som følge af et bedre og mere stabilt iltmiljø. Der var et klart sammenfald mellem en øget 1

4 Sammenfatning tæthed af følsomme smådyr og strækninger med tilfredsstillende fysiske forhold. I perioden 2-22 registreredes en generel fremgang i vandløbskvalitet fra en faunaklasse 3 til en faunaklasse 4. I 26 blev vandløbskvaliteten bedømt til en solid faunaklasse 4 i størstedelen af vandløbet, hvilket fortsat er en klasse fra målsætningen. Tæt på Sjælsø var faunaklassen 3, hvilket tilskrives forstyrrelser fra den ringe kvalitet af afløbsvandet fra Sjælsø. Fisk Fiskebestanden i vandløbet var alsidig, men talmæssig beskeden og fortsat domineret af unge fisk, hvilket peger på forstyrrelser i form af svigtende ilt, hydraulisk stress og muligvis påvirkning af algetoksiner fra Sjælsø. Tilsyneladende huser vandløbet kun i ringe grad af en hjemmehørende bestand af karpefisk, hvilket formentlig skyldes, at systemet fortsat præges af kraftige vandføringsflom, der sammen med et til tider svigtende iltindhold presser fiskene nedstrøms. Enten var for få fiskearter til stede eller forekomsten af ål var for lille til, at B3 målsætningen som karpefiskevand var opfyldt i den øvre del af vandløbet. Usserød Å har i hele undersøgelsesperioden huset en beskeden bestand af ørreder på den nedre del af vandløbet, hvilket også var tilfældet i 26, Fiskebestanden lever således ikke op til B1 målsætningen for gyde og opvækstvand for ørreder. Ørrederne begrænsede sig til strækninger med gode fysiske forhold, hvilket indikerer, at vandkvaliteten er blevet så god, at de fysiske forhold bredt set gør en forskel for trivslen af en mere følsom fauna. Dette til trods for ekstremhændelserne i 26 med ringe ilt, varmt vand og aflastning under høj nedbør fra fællessystemerne og er yderst positivt. Registrering af gydebanker og ørredyngel i åen vidner om en selvreproducerende ørredbestand og at vandløbet i perioder fungerer iht. kravene til et B1 målsat vandløb. Nærværende undersøgelse fandt en svigtende miljøtilstand i nedre Donse Å, hvor forhold som en fremgang af robuste smådyr, en tilbagegang af positive grupper af smådyr, store mængder ristestof og en kraftig reduktion i ørredtætheden peger på en forværring siden 22. Mængden af ristestof taler for en øgede aflastningsvand af ringe kvalitet, muligvis fra overfyldte bygværker højere oppe i systemet som årsag til ændringerne. Damme og fisk Miljøtilstanden i de tre indskudte damme var væsentligt forbedret siden 22 fra uklare søer med småt med vandplanter til søer med klart vand og en særdeles rig undervandsvegetation. Fiskebestanden har udviklet sig fra en overvægt af ringe ernærede og dårligt voksende småfisk kendetegnede for en lille, næringsrig, uklar dam med et hurtigt vandskifte, til fortrinsvis at udgøres af større velnærede fisk, heriblandt en vægtende andel af rovlevende aborrer. Vandets ringe opholdstid var fortsat af betydning for en uregelmæssig rekruttering blandt fiskene. Fremvæksten af en betydelig undervandsvegetation har med sin stabiliserende effekt på vandmiljøet uden tvivl fungeret som en katalysator for den positive udvikling i dammene, men formentlig har også en bedre kontrol af aflastningsvand opstrøms i systemet haft en positiv indvirkning. 2

5 Sammenfatning Konklusion Det omfattende arbejde med udbygning og forbedringer af afløbssystemerne har givet en bedre kontrol med aflastningsvand til vandløbet, hvilket sammen med genslyngning af delstrækninger og en skånsom vandløbspleje har skabt et mere stabilt iltmiljø og generelt fremmet leveforholdene for fisk og smådyr i Usserød Å, dog ikke i et omfang hvor forholdene lever op til målsætningen for vandløbet. De fortsatte planlagte bestræbelser på at minimere aflastningen fra fællessystemerne, samt om muligt at lægge indsatsen der hvor forhold aktuelt er problemskabende for vandmiljøet, vil skabe grundlaget for, at iltindhold, fisk og en gradvis forbedret smådyrsfauna vil bringes i større overensstemmelse med vandløbets målsætninger. 3

6 Lokalitetsbeskrivelse 1. Introduktion 1.1 Formål og baggrund Baggrund I midten af 199 erne var miljøtilstanden i Usserød Å så utilfredsstillende, at Frederiksborg Amt pålagde Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner at indskærpe udledningen af organisk stof og næringssalte gennem nedbringelse af regnvejrsbetingede overløb fra afløbssystemerne. Dette gav anledning til et større helhedsorienteret projekt, hvor kommunerne siden 1995 har lagt kræfter i at begrænse overløb ved etablering af bassiner på fællessystemerne og etablering af forsinkelsesbassiner til udjævning af den hydrauliske belastning fra de regnvejrsbetingede udledninger. I Hørsholm Kommune indbefattede indsatsen desuden en væsentlig udbygning af Usserød Renseanlæg i form af en forbedret rensning, bassinudvidelse og etablering af sedimentations-tekniske anlæg, de såkaldte ORM-anlæg /1,2,3/. Samtidig iværksatte Frederiksborg Amt flere fysiske indgreb på delstrækninger af Usserød Å, og afløbsforholdene fra Sjælsø blev reguleret til en mere jævn vandføring i vandløbet hen over året /4,5/. Den overordnede målsætning med projektet var at bringe Usserød Å i en sådan tilstand, at målsætningen for vandløbet var opfyldt inden 25 /3/. Den seneste samlede status over miljøtilstanden i Usserød Å blev foretaget i 22 og viste, at målsætningen for vandløbet endnu ikke var overholdt. Forhold som atypiske klimatiske forhold og massefremkomst af trådalger, som et resultat af opgravningen i terrænet ved restaureringen af vandløbet, tilskrives som de væsentligste årsager hertil /5,6/. Som led i en evaluering af indsatsen har Hørsholm Kommune bedt Fiskeøkologisk Laboratorium om at foretage en undersøgelse af fisk og smådyr i Usserød Å og damme i 26. Undersøgelsens stationsnet og indhold fulgte tidligere, tilsvarende undersøgelser i 1997, 1999, 2, 21 og 22, sammenfattet i /6/. Formål Undersøgelsens formål var med baggrund i en status over fisk og smådyr i Usserød Å og damme at vurdere miljøtilstanden og faunaens udvikling siden 22 i forhold til kommunens indgreb på afløbssystemerne. Endvidere var det hensigten at vurdere faunaen og vandløbets miljøtilstand i relation til åens målsætning, fysiske forhold og vandkvalitet. Undersøgelsen skulle ydermere føre til anvisninger af miljøfremmende indgreb i vandløbet til brug for den videre administration af vandsystemet. I behandlingen er inddraget data over temperatur, ilt og vandstand fra kommunens målestationer langs vandløbet, samt fiskedata og faunalister af smådyr fra Frederiksborg Amts undersøgelser i vandsystemet i perioden var et år med megen nedbør, hvilket sammen med algeopblomstringer i Sjælsø, der føder Usserød Å, har haft betydning for miljøtilstanden i vandløbet. Disse forhold er indeholdt i behandlingen. 4

7 Lokalitetsbeskrivelse 2. Lokalitetsbeskrivelse 2.1 Geografisk placering Usserød Å danner afløb fra Sjælsø og løber nordpå gennem Rudersdal (tidl. Birkerød), Hørsholm og Fredensborg (tidl. Karlebo) kommuner til sit udløb i Nivåen, der løber til Øresund i Nivå Bugt. Vandløbet er knapt 8 km langt og indeholder tre indskudte damme, der alle er beliggende i Hørsholm Kommune. På sin vej gennem boligområder og grønne arealer tilløber to mindre vandløb, Donse Å og Blårenden samt et par ganske små kildebække. Niveåen Donse Å Mølledam Usserød Renseanlæg Fabriksdam Stampedam Usserød Å Kilder Blårenden Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg (tilløb) Sjælsø Figur 1. Den geografiske placering af Usserød Å fra sit udspring i Sjælsø til sammenløb med Nivåen. På kortet fremgår placeringen af de tre indskudte damme, tilløb af mindre vandløb og renseanlæg til systemet. Placeringen af kommunens målestationer er vist i bilag 1. Vandføring Vandføringen i Usserød Å stammer langt overvejende fra Sjælsø, udledning fra Usserød, Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg, udledning fra separat afledt regnvand og fællessystemer samt overfladeafstrømning (figur 1). 5

8 Lokalitetsbeskrivelse Spærringer Vandløbet indeholder i alt tre spærringer, der ligger ved hver af de indskudte damme. Spærringerne er impassable for fisk på nær ål, idet der er ålepas ved hver spærring. Indtil videre har det ikke været muligt, at etablere fiskepassage ved alle tre damme. Siden 22 har der været fiskepassage til Sjælsø, således at fiskene kan trække ud og ind i søen /5/. 2.2 Miljøfremmende indgreb Tekniske indgreb I perioden er afløbssystemerne blevet underlagt gennemgribende indgreb i bestræbelserne på at reducere mængden af tilført organisk stof og næringssalte og for at afbøde kraftige regnvejrsbetingede vandføringsflom med kritisk nedbragt iltindhold og voldsom hydraulisk påvirkning af fysiske og biologiske forhold i vandløbet. Flere steder er der blevet etableret bassiner på overløb til vandløbet fra fællessystemerne, og såkaldte laguner (forsinkelsesbassiner) er anlagt i tilknytning til både Usserød Å og Donse Å for at udjævne den hydrauliske belastning fra regnvejrsbetingede udledninger, bl.a. i forbindelse med separatkloakeringen /3/. De tre renseanlæg tilkoblet systemet er alle blevet underkastet en væsentlig udbygning i form af en forbedret spildevandsrensning og bassinudvidelse, og Hørsholm Kommune lod fire ORM-anlæg opføre på selve afløbssystemet i forbindelse med overløb til Usserød Å og på Usserød Renseanlæg. ORM-anlæggene kan karakteriseres som meget effektive og pladsbesparende sedimentationsanlæg, og anlæggene havde hurtig en målbar, dramatisk effekt i nedbringelsen af stofudledningen /2,3/. De senere år har indsatsen i Hørsholm Kommune bl.a. indbefattet et 3. m³ regnvandsbassin ved Puemosen for at tage impulsbelastninger til åen fra det separatkloakerede opland og et 5 m³ sparebassin ved Mortenstrupvej i forbindelse med overløb /8/. I perioden frem til 21 påtænkes yderligere foranstaltningstekniske anlæg i oplandet /9/. De tre renseanlæg med afløb til systemet er i 27 med mekanisk-biologisk rensning med kvælstof og fosfor fjernelse /7,1/. Usserød Renseanlæg er det største med en kapacitet på 5. PE/belastning 32. PE, dernæst Sjælsø Renseanlæg 15. PE/belastning 8. PE og Sjælsmark Renseanlæg 6. PE/belastning 4. PE (tal fra 24 /1/). I 24 og 26 var udledningskrav til BI5, kvælstof (N) og fosfor (P) overholdt på renseanlæggene /8,1/. Vandløbsrestaurering Flere delstrækninger af Usserød Å er i perioden blevet restaureret med genslyngning, stryg og udlægning af gydegrus med det formål at forbedre det fysiske vandløbsmiljø og ilte vandet. I 2 blev en længere strækning nedstrøms dammene genslynget, hvorved vandløbet blev 6 m længere /3,5/. I 22 involverede restaureringen genslyngning og etablering af stryg på to strækninger opstrøms dammene /3/. I forbindelse med projekterne anlagdes stisystemer langs vandløbet for at højne den rekreative værdi af området /3/. 6

9 Lokalitetsbeskrivelse Afløb fra Sjælsø Nok så væsentligt blev reguleringen af afløbet fra Sjælsø tilpasset en mere ensartet vandafledning set over året, hvorved sommervandføringen opretholdes på et acceptabelt minimumsniveau, og vandføringen om vinteren dæmpes /5/. 2.3 Målsætning og kontrolkrav Målsætning Krav til iltindhold Krav til fiskebestand Usserød Å er målsat som karpefiskevand (B3) på strækningen fra udspringet i Sjælsø til afløbet fra Mølledammen. Fra Mølledammen og til udløbet i Nivåen er vandløbet målsat til gyde- og opvækstområde for laksefisk (B1). Samme B1 målsætning er gældende for Donse Å. Frem til den 31. december 26 var Usserød Å klassificeret som amtsvandløb. Siden årsskiftet har Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal kommuner været vandløbsmyndighed /8/. Målsætningskravene for fiskebestanden stiller krav til iltkoncentrationen i vandløbet, da ilten er betydende for dyrelivets trivsel og den følsomme faunas overlevelse. I B1 målsatte vandløb kræves, at iltkoncentrationen mindst skal være 6 mg/l om sommeren og mindst 8 mg/l i perioden d. 15. januar april, mens kravet i B3 målsatte vandløb er mindst 4 mg/l. Kravet til fiskebestanden følger vandløbets målsætning, der i denne undersøgelse vurderes ud fra kriterierne vist i tabel 1 (samme kriterier som i 22 /6/). I B1 målsatte vandløb er der krav om et vist antal ørreder pr. 1 m² vandløb, hvor kravet til ørredtætheden falder med fiskenes størrelse. Udover ørreder skal ål være til stede. I B3 målsatte vandløb er fiskebestanden i overensstemmelse med målsætningen, såfremt der forekommer fire fiskearter, samt at ål er almindeligt forekommende. Tabel 1. Krav til fiskebestand i målsatte vandløb, iht. til kriterier anvendt af Frederiksborg Amt frem til 27 /1/. Målsætning Skærpet målsætning A Generel målsætning B1 og B2 Krav til fiskebestand Ørredbestand (antal ørreder pr. 1 m 2 ): (antal < 12 cm)/5 + (antal 12-2 cm)/2 + (antal > 2 cm)/1 > 1 Ål skal forekomme. Generel målsætning B3 Ål skal være almindelig. 4 andre fiskearter skal forekomme. Lempet målsætning C1 Varierende krav til fiskebestand. Krav til vandløbskvalitet (smådyr) Foruden krav til iltindhold og fisk er der i B målsatte vandløb knyttet krav til en lavest acceptabel vandløbskvalitet baseret på forekomsten af smådyr (dyr >,5 mm) og udtrykt ved faunaklassen 5, hvilket i Usserød Å s tilfælde vil sige i hele vandløbets udstrækning. I vurderingen anvendes Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), der har været det nationale faunaindeks siden 1998 /11/. I DVFI udtrykkes miljøtilstanden 7

10 Lokalitetsbeskrivelse i form af vandløbskvalitet ved en faunaklasse, hvor faunaklasse 7 er den bedste og 1 den ringeste. Faunaklassen 7 kræver en fauna af følsomme rentvandsarter (følsomme overfor ilt) og opnås i upåvirkede vandløb, mens faunaklassen 1 fås ved en fauna af forureningsindikatorer (robuste arter). 2.4 Andre forhold Vandmiljøet i Usserød Å præges undertiden af ydre klimatiske faktorer, såsom nedbør og temperatur. Endvidere spiller vandkvaliteten i Sjælsø en stor rolle, idet denne 291 ha store sø føder vandløbet i sit fjerneste sydøstlige hjørne, og afløbsvandet udgør en væsentlig andel af åens vandføring. Temperatur Nedbør Sjælsø Vandtemperaturen i Usserød Å betinges i høj grad af temperaturen i overfladevandet i Sjælsø. I 26 var sommerhalvåret varmt, og i juni, juli og august kom vandtemperaturen til tider over 25 ºC ved afløbet (bilag 2). Ved høje temperaturer falder geniltningen fra luften, pga. faldende iltmætningskoncentration, og visse smådyr og fisk i vandløb tåler dårligt høje temperaturer. F.eks. er bækørreden (Salmo trutta) tilpasset en vandtemperatur på 1 ºC, mens en temperatur på 25 ºC hos mange ørredstammer regnes for lethal. Vandføringen i Usserød Å påvirkes af den nedbør, der falder i oplandet. 26 var et vådt år med en samlet nedbør lokalt på 883 mm mod tilsvarende 634 mm i 25, beskrevet i /9/. Særligt i årets sidste 5 måneder, og navnlig i august, var nedbøren høj og i samme størrelsesorden som i hele 25. Forhold der indebar, at der i denne periode skete forholdsvis mange aflastninger til Usserød Å af såvel overfladevand som opspædet spildevand med påvirkning af vandkvaliteten til følge. Pludselig vandføringsflom ned igennem systemet illustreres udmærket ved vandstandsmålingerne, der viser en særlig høj frekvens af flom det sidste halvår i 26 (bilag 3). Sjælsø er karakteriseret som en klarvandet sø med en udbredt undervandsvegetation og en pæn miljøtilstand. De seneste år har søen dog været præget af massive opblomstringer af blågrønalger, der fra tid til anden har fyldt Usserød Å med malinggrønt afløbsvand med døende alger og stærkt nedbragt iltindhold. I 26 blev der fra midt på sommeren konstateret sådanne hændelser, bl.a. med fiskedød i oktober til følge på åens øvre del. 8

11 Materialer og metoder 3. Materialer og metoder Omfang Feltarbejdet i vandløbet blev foretaget i september-december 26, og indbefattede undersøgelser af fiskebestanden, prøvetagning af smådyr og registrering af vandløbsfysiske forhold (dimensioner, substrat). Endvidere opgjordes vandplanternes sammensætning og dækningsgrad (kvalitativt). I dammene blev feltarbejdet udført i september, hvor fiskebestanden blev undersøgt, vandets klarhed målt ved sigtdybden og vandplanternes sammensætning og dækningsgrad skønsmæssigt opgjort. Undersøgelsen involverede i alt 12 vandløbsstationer, heraf 9 stationer i Usserød Å, én station i nedre Donse Å og én station i hver to små kilder med tilløb til Usserød Å opstrøms dammene. Undersøgelsens stationering og indhold følger den seneste tilsvarende undersøgelse i 22 /6/. Stationernes placering fremgår af figur 2. Station 8 Nivå Figur 2. Skitse over Usserød Å med placering af station -11 og damme. Station 7 Station 6 Donse Å Station 9 Mølledammen Station 5 Station 4 Fabriksdammen Station 3 Stampedammen Station 11 Station 1 Station 2 Station 1 Station Sjælsø 9

12 Materialer og metoder 3.1 Fysiske og vandkemiske forhold På hver station blev vandløbsdimensioner (bredde og dybde) opmålt og substrat skønsmæssigt opgjort ud fra en grovinddeling i sten, grus, sand og silt. Endvidere registreredes vandplanter, nedfaldent træ og førne, samt områder med stryg, grusbanker og underskårne brinker. Forhold som ristestof og mistænkelige tilløb blev noteret. Vandplanter Vandkvalitet Vandplanternes sammensætning og dækningsgrad blev opgjort, idet undervandsvegetationen har stor skabende betydning for det fysiske miljø og herved dyrelivet i det lysåbne vandløb, bl.a. /12,13,14/. Vandets temperatur, iltindhold, vandstand og ph er målt kontinuerligt over året på kommunens målestationer ned gennem vandløbet. 3.2 Smådyr Feltarbejde I laboratoriet Smådyrsfaunaen blev undersøgt i dagene d december 26 ved sparkeprøvemetoden, iht. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) /11/. Metoden er semikvantitativ og giver et udmærket billede af faunaens sammensætning og tæthed. Prøverne blev konserveret i felten til en slutkoncentration på 7 % alkohol. I laboratoriet blev prøverne skyllet i en 5 µm sigte, og faunaen frasorteret under lup (x2) over en hvid udsorteringsbakke. Faunaen blev for de fleste dyregrupper bestemt til bedst mulige identifikationsniveau, og dyrene talt op. En faunaliste fra de 12 stationer fremgår af bilag Vandløbskvaliteten udtrykt ved en faunaklasse (DVFI) blev bedømt og sammen med faunaens beskaffenhed sammenholdt med faunaen fra DVFIprøver i perioden /7,15/, samt målsætningen for vandløbet. 3.3 Fisk Elektrofiskeri Fiskebestanden i vandløbet blev undersøgt på station -9 i perioden d september 26. På hver station blev en 6-1 m strækning elektrofisket. Fangsten på hver station blev opbevaret i baljer, og efter endt befiskning blev fiskene artsbestemt, målt (fra snudespids til halekløft) og varsomt genudsat. Feltarbejdet viste, at strækningerne husede en relativ beskeden ørredbestand, hvorfor indsatsen indebar én befiskning og ikke to, der er praksis i bestandsopgørelser i ørredrige vandløb efter udtyndingsmetoden /16/. Tætheden af ørreder blev opgjort pr. 1 m² vandløb. Til elektrofiskeriet anvendtes en 12 W generator med pulserende jævnstrøm. Undersøgelsen blev ligesom de foregående år foretaget forud for ørredens gydning for at undgå adfærdsbetingede forstyrrelser i bestandsopgørelsen. Der blev lagt særligt vægt på ørreden, da denne har skærpede krav til miljøet, bl.a. i /17,18/. I forbindelse med feltarbejdet i december registreredes gydebanker af ørreder, der gav et indtryk af gydeaktiviteten i vandløbet. 1

13 Materialer og metoder Garnfiskeri Garnfiskeriet i de tre damme foregik d september og blev udført som beskrevet i vejledningen for fiskeundersøgelser fra DMU /19/. Der blev sat tre garn i Stampedam, et garn i Fabriksdammen og tre garn i Mølledammen. På grund af tilgroning i vandplanter var det ikke muligt at sætte de tiltænkte fire garn i Stampedam og Fabriksdammen, som det har været tilfældet tidligere /6/. Derimod blev der som supplement foretaget en ½ times elektrofiskeri i bredzonen i hver af dammene. Garnene blev sat sent på eftermiddagen og røgtet den følgende formiddag. Fangsterne fra de enkelte garn blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk blev målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). Et repræsentativt udsnit inden for de enkelte arter blev målt til nærmeste mm og vejet. De anvendte garn var af typen biologiske oversigtsgarn (Lundgren gællegarn), der er 42 m lange og 1,5 m høje og består af 14 forskellige maskevidder (fra 6,24 mm til 75 mm) /19/. Ved elektrofiskeriet anvendtes en 12 W generator med pulserende jævnstrøm CPUE-værdier For hver dam er den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt pr. garn udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden (CPUEværdier). Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 1 cm. Samtidig er fiskenes ernæringstilstand som kondition beregnet. Beregningerne fremgår af bilag 5. CPUE-værdierne for de enkelte arter er et udtryk for arternes relative tæthed, og kan således sammenlignes med CPUE-værdier fundet i tidligere undersøgelser i dammene og i andre danske søer, hvor der er foretaget en lignende fiskeundersøgelse. For at imødegå metodiske fejl er forhold vedrørende fiskebestandens sammensætning og tæthed vurderet ud fra de beregnede biomasser. De enkelte arters biomasse er beregnet ud fra erfaringstal for omregning fra CPUE-værdier til biomasse fundet i Søbygård Sø, Væng Sø, Frederiksborg Slotssø, Bygholm Sø, Ring Sø, Borup Sø, Engelsholm Sø, Skærsø, Kolding Slotssø, Ejstrup Sø, Dallund Sø, Rørbæk Sø, Søbo Sø og Bastrup Sø /2-27/. Det skal understreges at sammenligningerne mellem resultaterne fra nærværende (og tidligere) undersøgelser i dammene og resultaterne fra de øvrige søer skal tages med et vist forbehold. Årsagen hertil er, at flertallet af de øvrige undersøgelser er foretaget i større søer, der på mange måder adskiller sig fra de tre damme. Andre forhold i dammene Undersøgelserne i dammene indbefattede desuden en skønsmæssig opgørelse over undervands- og flydebladsplanternes udbredelse og sammensætning, samt planternes dybdeudbredelse. På feltdagen måltes sigtdybden med en secchi-skive, der er et udtryk for vandets klarhed. 11

14 Resultater 4. Resultater 4.1 Vandløbet opstrøms dammene Denne strækning er knapt 2,4 km og gennemløber områder uden videre bebyggelse. Af større tilløb er udløb fra Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg. Endvidere løber Blårenden til ca. midtvejs på strækningen (figur 2) Strækning ved Sjælsø Vandværk (st. ) St. set fra stibro ved Sjælsø Vandværk. Bemærk den tætte sumpvegetation langs vandløbet, september 26. Fysiske forhold Iltindhold, mv. Smådyr Station er beliggende ikke langt fra afløbet fra Sjælsø og nedstrøms udløb fra Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg på en reguleret strækning med forholdsvis ensartede fysiske forhold og blød bund, dog med pænt fald, jævn strøm og pletvis gruset områder. Flere steder fandtes underskårne kiler i rørsumpen og enkelte større sten, der gav strømskjul. Vandplanterne udgjordes fortrinsvis af kruset vandaks, men også nydelige puder af vandstjerne og en spredt forekomst af vandpest fandtes på lokaliteten. Dækningsgraden af vandplanter var med 85 % stor. Der er foretaget iltmålinger i afløbet fra Sjælsø (mst. 45) og umiddelbart nedstrøms st. (mst. 35). På begge målestationer faldt iltindholdet kraftigt til,5-2 mg O2/l i august og i september/oktober, formentlig som et resultat af algeholdigt afløbsvand fra Sjælsø. Et mindre iltfald på mst. 45 i maj på under 4 mg O2/l tolkes som udfald på dataloggeren. Målsætningskravet til en iltkoncentration på mindst 4 mg O2/l er ikke overholdt. Strækningen har en righoldig og ganske alsidig smådyrsfauna med knapt 1.4 dyr og 2 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Faunaen var domineret af robuste arter, såsom vandbænkebider Asellus aquaticus, kvægmyggen Simulium erythrocephalum, den netspinnende vårflue Hydropsyche angustipennis, bønnemuslingen Sphaerium corneum og dyndsnegl Potamopyrgus antipodarum. Både kvægmyg, bønnemusling og H. angustipennis er filtratorer, der ernærer sig af vandets indhold af planktonisk føde, og derfor ofte findes i stor tæthed nedstrøms søafløb. Vandbænkebider og P. antipodarum er derimod sedimentædere, og trives 12

15 Resultater under forhold med middelsvær belastning og høj grad af næring. Desuden optrådte dansemyg talrigt, og strækningen rummede en ganske alsidig sneglefauna med syv arter af snegle. Faunaen var uden følsomme smådyr. Bortset fra lidt færre dyregrupper, lidt færre snegle og en mindre tæthed af ærtemuslingen Pisidium sp. afveg smådyrssamfundet ikke markant fra forholdene i 22. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 3 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22. Frederiksborg Amts biologiske undersøgelse i 24 blev bedømt til faunaklassen 4 (st. 1473) /15/. Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen registreredes tre fiskearter, fordelt på tre små-sudere i størrelsen 4,5-5 cm, en aborre på 11 cm og en gedde på 18,5 cm. Tidligere er der fanget sparsomt med ål og skaller. I december blev der ved udløbet fra Sjælsø og Sjælsmark Renseanlæg små 5 m opstrøms stationen observeret store stimer af småskaller og -brasener. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er ikke overholdt (se tabel 1). Andre forhold Modsat tidligere undersøgelsesår var bredderne uden snaskede bakteriebelægninger. I december fandtes ristestof, heriblandt rester af præservativer på strækningen Strækning ved Grønnegade (st. 1) St. 1 med ensartede fysiske forhold og roligt strømmende vand, september 26. Fysiske forhold Station 1 er beliggende på en reguleret strækning med ensartede fysiske forhold og blød, sandet bund. Enkelte steder fandtes småt med grus, sten og trærødder, der gav en hvis grad af variation og fiskeskjul. Langs bredderne stod tæt med skyggegivende træer. De steder, hvor lyset fandt vej igennem løvet, voksede puder af vandstjerne, samt vandpest og enkelt pindsvinsknop 13

16 Resultater i beskedent omfang. Dækningsgraden af vandplanter blev skønnet til 1 %, hvilket var mere end i 22 /6/. Iltindhold, mv. Smådyr Iltforholdene er ikke blevet undersøgt, idet strækningen er uden iltmåler. Strækningen rummer en forholdsvis righoldig og ganske alsidig smådyrsfauna med lidt over 65 dyr og 2 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Ligesom på st. var faunaen domineret af robuste arter, hvor vandbænkebider Asellus aquaticus, børsteorme og ærtemuslingen Pisidium sp. til sammen udgjorde godt 7 % af den optalte fauna. Desuden optrådte bønnemuslingen Sphaerium corneum, dansemyg, fjergællesneglen Valvata cristata og hundeiglen Erpobdella octoculata talrigt. Som det var tilfældet i 22 registreredes en spinkel forekomst af den lille klobille Elmis aenea, der er karakteriseret som rentvandsart i DVFI (Nøglegruppe 2). Derimod rummede prøven ikke ferskvandstangloppen Gammarus lacustris og den netspinnede vårflue Hydropsyche angustipennis, der i 22 hhv. fandtes sporadisk og ganske talrigt. Bortset fra lidt færre dyregrupper, fraværet af H. angustipennis og flere orme afveg faunaen ikke nævneværdigt fra forholdene i 22. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 3 (DVFI), hvilket var dårligere end i 22, hvor resultatet var en faunaklasse 4. Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen blev der fanget 12 aborrer i størrelsen 8-1 cm og en enkelt stor ål på 5 cm. Tidligere har fangsten indeholdt skaller, brasener og hork. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er ikke overholdt (se tabel 1). Andre forhold Ligesom det var tilfældet på st., blev der ikke observeret snaskede bakteriebelægninger og ristestof langs bredderne som tidligere år, senest i 22 /6/. Nydelige puder og mosaik af vandstjerne, vandpest og båndbladet enkeltpindsvineknop på den øvre del af Usserød Å. 14

17 Resultater Strækning ved Mortenstrupvej (st. 2) St. 2 med god fysisk variation og egenmæandrering selv efter vandplanternes henfald, december 26. Fysiske forhold Iltindhold, mv. Smådyr Station 2 er beliggende på en strækning med nydelige fysiske forhold, hvor vandløbet på den nederste del er relativt smalt og dybt med blotlagt gruset bund. En tæt sumpvegetation begrænsede lystindstrålingen, hvorved forekomsten af vandplanter var sparsom. Den øvre del af strækningen havde derimod karakter af stryg med lav dybde, frisk strøm over gruset bund og enkelte større sten. Her voksede en pæn mosaik af vandplanter af kruset vandaks, børstebladet vandaks, vandstjerne og vandpest, sidstnævnte i tætte puder. Vandplanternes dækningsgrad varierede på strækningen, men blev samlet skønnet til 4 %. Station 2 er beliggende mellem to restaurerede delstrækninger /5/. Der er foretaget iltmålinger på mst. 153, der viser, at det kraftigt nedbragte iltindhold i august og i september/oktober målt øverst i systemet ligeledes skaber perioder med en iltkoncentration på under 4 mg O2/l på denne strækning. Samtidig svinger iltforholdene en del over døgnet og er således præget af undervandsvegetationens fotosyntese om dagen (produktion af ilt) og respiration om natten (forbrug af ilt) samt formentlig af nedbrydning af organisk materiale (forbrug af ilt). Målsætningskravet til en iltkoncentration på mindst 4 mg O2/l er ikke overholdt. Strækningen har en righoldig og ganske alsidig smådyrsfauna med knapt 1.4 dyr og 21 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Faunaen altdomineredes af kvægmyggen Simulium erythrocephalum, der sammen med vandbænkebider Asellus aquaticus udgjorde godt 82 % af dyrene. Udover denne overvægt af robuste arter, fandtes ferskvandstangloppen Gammarus lacustris og sneglene Bithynia tentaculata og Valvata cristata forholdsvis talrigt. G. lacustris trives ved moderat gode og stabile iltforhold og var gået frem siden 22, mens tætheden af rentvandsarten den lille klobille Elmis aenea var uændret. På strækningen optrådte flere husbyggende vårfluer, heriblandt skjoldvårfluen Molanna angustata med det karakteristiske skjoldformede hus af sandkorn, og den særprægede Agraylea multipunctata, der lever i små linseformede huse. Fremgangen af G. lacustris, samt 15

18 Resultater forekomsten af flere dyregrupper med forskelligt krav til vandmiljøet skal ganske givet tilskrives strækningens fine varierende fysiske forhold. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22 samt i Frederiksborg Amts biologiske undersøgelse i 24 (st. 1475). Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen registreredes syv aborrer i størrelsen 5,5-9 cm og enkelte større skaller på 16,5-18 cm Der er tidligere blevet fanget brasener, hork og ål på strækningen. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er ikke overholdt (se tabel 1). Andre forhold Der blev ikke observeret mistænkelige forhold på strækningen. Opstrøms stationen løber Blårenden til Usserød Å. Blårenden har tidligere haft en tvivlsom miljøtilstand, men i 24 blev vandløbskvaliteten bedømt til faunaklassen 4 (DVFI) /15/ Kildevæld (st. 1 og st. 11) På strækningen mellem st. 1 og st. løber to mindre kilder (fra øst) til Usserød Å. Det ene er beliggende lige opstrøms underføringen af Helsingørmotorvejen, og den anden nedstrøms motorvejen. Faunaen i kilderne blev første gang undersøgt sporadisk i 21 /28/, og siden undersøgt ved DVFI-prøver ved tidligere, tilsvarende undersøgelser i 21 og 22 /6/. Kilderne figurerer på historiske kort fra /29/. Kildebæk 1 (st. 1) Kilden udspringer fra sumpvæld små 3 meter fra Usserød Å. Kilden er ganske lille og okkerplaget. Siden undersøgelsen i 22 er området omkring kildebækken blevet ryddet for krat, hvilket har givet bækken en åben karakter og stor lysindstråling. Som et resultat heraf fandtes tæt med andemad og trådede grønalger i den spinkle kildebæk. Kilden huser en forholdsvis righoldig, men noget ensidig smådyrsfauna med godt 6 dyr og 13 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.2). Faunaen var domineret af kildebækslørvingen Nemurella pictetii og vandbillen Elodes minuta, der blandt rentvandsarter også rummede den fritlevende vårflue Plectrocnemia conspersa og kvægmyg af slægten Eusimulium. Derimod blev kildebækvårfluerne af slægten Beraea og Crunoecia irrorata, der fandtes fåtalligt i 22, ikke genfundet. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI), hvilket var dårligere end i 22, hvor bedømmelsen var en faunaklasse 5. Der foreligger ingen målsætning for kildebækken. Kildebæk 2 (st. 11) Denne lidt større kilde fødes som sumpvæld i en ellesump og løber med et pænt fald ca. 2 m igennem løvskov til Usserød Å. Kilden er i beskeden grad plaget af okker. Modsat kildebæk 1 var der ikke sket ændringer i området omkring bækken siden

19 Resultater Kilden rummer en forholdsvis righoldig og ganske alsidig fauna med ca. 55 dyr og 19 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.2). Som det var tilfældet i 22 huser bækken en nydelig rentvandsfauna, såsom slørvingerne: Leuctra hippopus og Nemurella pictetii, vandbillen Elodes minuta, vårfluerne Plectrocnemia conspersa og Crunoecia irrorata, samt kvægmyg af slægten Eusimulium. Forekomsten af L. hippopus er særlig interessant, da denne slørvinge er karakteriseret som følsom rentvandsart i DVFI (Ng. 1) /11/, og er sjælden lokalt (Lindhardtsen, M. pers. komm.). Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 5 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22. Der foreligger ingen målsætning for kildebækken, men faunaklassen 5 må vurderes som tilfredsstillende. 4.2 Vandløbet mellem dammene Denne del indeholder to mindre delstrækninger nedstrøms Stampedam og frem til Fabriksdammen, og mellem Fabriksdammen og Mølledammen, hver med en længde på omkring 2-3 m. Hvor den øverste strækning er med pænt fald, er faldforholdene på den nederste strækning beskedne Strækning nedstrøms Stampevej ved stibro (st. 3) St. 3 nedstrøms afløb fra Stampedam med gode fysiske forhold og tæt med træer. Bemærk det ene rørudløb nederst i højre hjørne, december 26. Fysiske forhold Iltindhold, mv. Station 3 er beliggende på strækningen mellem Stampedam og Fabriksdammen. Pga. af det pæne fald har strækningen karakter af stryg med hastigt strømmende vand over stenbund. Bredderne er tæt tilvokset i træer, og flere steder ligger nedfaldne grene, der skaber variation og fiskeskjul i et ellers skålformet profil. Det tætte løv begrænser lys til vandplanterne, der fandtes sporadisk i form af mindre puder af vandstjerne. Dækningsgraden af vandplanter blev skønnet til 2-3 %. Iltforholdene er ikke blevet undersøgt, idet strækningen er uden iltmåler. Derimod måles iltindholdet nedstrøms Fabriksdammen på mst. 42. Her var påvirkningen fra det iltfattige afløbsvand fra Sjælsø fortsat gældende, om end i afdæmpet grad. Iltkoncentrationen kom under 4 mg O2/l i august og i september. Store døgnudsving i iltindholdet skyldtes den kraftige grøde af 17

20 Resultater vandplanter i Fabriksdammen. Målsætningskravet til en iltkoncentration på mindst 4 mg O2/l er ikke overholdt. Smådyr Strækningen har en forholdsvis righoldig og alsidig smådyrsfauna med knapt 65 dyr og 27 identificerede dyregrupper i prøven (bilag 4.1). Faunaen bar præg af stationens placering nedstrøms den øverste dam og de gode fysiske forhold. Mest talrig var den lille klobille Elmis aenea, der er karakteriseret som rentvandsart og ynder stenbund på stryg, men også flere robuste grupper af filtratorer, såsom den netspinnende vårflue Hydropsyche, kvægmyg af slægten Simulium samt mindre muslinger optrådte talrigt. Endvidere bestod faunaen af en relativ tæt forekomst af vandbænkebider Asellus aquaticus, børsteorme og blæresneglen Physa fontinalis, der tyder på en høj grad af næring. En lidt større tæthed af den lille klobille E. aenea, samt for første gang i perioden 2-22 fund af ferskvandstangloppen Gammarus lacustris på stationen kunne tyde på et mere stabilt iltmiljø. Under prøvetagningen blev der på træstykker fundet vårfluen Lype phaeopa, der spinder bugtede gange af sandkorn med silketråd direkte på træet. Faunaen afveg ikke markant fra forholdene i 22. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI), hvilket også var resultatet i 22. Målsætningen på faunaklassen 5 er ikke overholdt. Fisk På strækningen blev der registreret i alt fem fiskearter, heraf to aborrer på 8-8,5 cm, tre gedder i størrelsen 14-15,5 cm, én hork på 11,5 cm og to større rudskaller på 2-2,5 cm. Fangsten rummede endvidere syv ål i størrelsen cm. Tidligere har fangsten rummet skaller og brasener, men har varieret en del fra år til år, formentlig som et resultat af trækkende stimer af fisk ud og ind af Fabriksdammen, samt neddriftede fisk fra Stampedam. Målsætningskravet for fiskebestanden på strækningen (B3) er overholdt (se tabel 1). Andre forhold Helhedsindtrykket af strækningen skæmmes af to større rørudløb opstrøms stibro (fra øst), hvoraf det ene havde en umiskendelig kloaklugt. Fra begge rør hørtes bevægelse af vand. Bortset fra sammenskyllede mindre sandbanker var der ingen mistænkelige tegn ud for og nedstrøms udløbene. Små 2 meter nedstrøms stibroen observeredes dog ristestof på nedhængende grene en god meter over vandspejlet i september, hvilket peger på voldsomme flom og overløbshændelser i systemet. Registrering af fisk (th.) og ristestof på grene en god ½ meter over vandspejl (tv.). 18