Fra Formandens Bord. KONSEKVENSEN af aftalen om spillefilm i undervisningen vil betyde at skolebio, Spillefilm i undervisningen.

Transkript

1 Fra Formandens Bord Juli 2007 Spillefilm i undervisningen Update D-Bio Spillefilm i undervisningen Under denne overskrift er aftale mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Skuespillerforening, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikeres Forbund, KODA/NBC samt Filmret Filmproducenter, blevet indgået om skolernes brug af spillefilm i undervisningen. Aftalen omfatter alle spillefilm, danske som udenlandske, optagede fra TV, købt eller lejet. Aftalen er kommet i stand efter Kulturudvalget har blåstemplet og LOVLIGGJORT skolernes brug af spillefilm i undervisningen. Endnu engang er der blevet skåret en skive af den pølse som repræsenterer filmbranchens omsætning. I den forbindelse skal det da også hurtigt gøres klart, at branchen må have forståelse for, at skolerne og rettighedshaverne ønsker ordnede forhold på dette område, men man må undre sig over, at rettighedshaverne har solgt sig så billigt. Økonomien bag aftalen må nærmest kategoriseres som værende rent give-away; kr. 224,25 pr. måned pr. skole, inden man endda kan fratrække en lang række rabatter og der er endda en gratis introduktionsperiode indtil 31. december i forbindelse med denne aftale vil distributører og filmproducenter få en indtægtsnedgang, idet biograferne ikke kan konkurrere med et prisniveau, som intet afsæt har i de gængse forretningsmæssige overvejelser branchen ellers omgår sig med. Konkurrenceforvridning ligger lige for. KONSEKVENSEN af aftalen om spillefilm i undervisningen vil betyde at skolebio, skoleforestillinger og Med skolen i biografen er døde sild. Det er paradoksalt, når man tænker på, de mange ressourcer DFI har kastet i sidstnævnte projekt, ressourcer som nu er spildt. KONSEKVENSEN er, at distributører og filmproducenter vil få færre indtægter fra biograferne. KONSEKVENSEN er, at branchen på sigt står med et meget stort problem, idet undersøgelser har vist, at hvis et barn ikke, inden det 12. fyldte år, har sat sig i en biografstol, sætter det sig der aldrig. Og branchens forsøg på at få dette segment til at værdsætte biografoplevelsen er nu blevet yderligere vanskeliggjort. Med dette seneste anslag mod biograferne og dele af filmbranchen, parret med at renoveringsstøtten til biograferne er blevet barberet med kr ,- i 2006, og et meget dyrt projekt fra DFIs side Med skolen i biografen er tabt på gulvet, kan man roligt påstå, at en overordnet politisk og kulturel målsætning, i forhold til biograferne og filmbranchen generelt, savnes. Update D-Bio Tidshorisont: Hvornår bliver de danske biografer digitaliseret? Efterhånden et spørgsmål som har hængt i luften i mere end 5 år og fortsat et yderst vanskeligt spørgsmål at besvare, idet en velegnet forretningsmodel lader vente på sig. Dog er et svagt LYS ved at vise sig i horisonten. To ting er helt sikkert; 1) det kommer, 2) det bliver i al fald ikke tidligere end Resultatet af de amerikanske beta-tests foreligger nemlig først ved årets udgang, herefter vil 2008 i Europa gå med dels, forhåbentlig, at finde en forretningsmodel alle kan leve med, samt kontraktskriveri. Dernæst er der den leveringsmæssige flaskehals som vil opstå, idet antallet af leverandører er begrænset. Nogle insidere frygter sågar, det vil tage år før alle relevante biografer over

2 hele verden er digitaliseret. Egentlig roll-out er IKKE påbegyndt endnu i USA, inden for 6 måneder forventes det dog at de store biografkæder i USA vil offentliggøre deres planer for roll-out i Fordele for distributører/producenter: Fordelene for distributører/producenter er DRAMATISKE - der tales nu om, at de amerikanske studier står til at spare over kr ,- (kr. 15,0 mia.) pr. år, når digitaliseringen er fuldt udbygget. Endvidere vil der være tale om omsætningsforøgelse i forbindelse med at kunne udsende en film i det antal biografer, man måtte ønske over hele verden på en og samme tid. Distributører og producenter vil også kunne sikre sig meromsætning i forbindelse med visning i 3-D. Set udefra kan det undrer at amerikanske distributører/producenter, som står til at spare så store summer, ikke er frontløbere for at få digitaliseringen gennemført hurtigst muligt, ikke bare i varme ord, men også i kolde kontanter. Men grådighed har jo altid været et velkendt fænomen i de kredse. At de danske producenter er passive undrer ligeledes, vi taler jo immervæk om en besparelse på rigtig mange kopier pr. år (2005: 1164 kopier 2006: 1148 kopier). EU, som jo kæmper hårdnakket for kulturel europæisk diversitet, er ligeledes påfaldende STILLE om dette emne. Fordele for biograferne: Ingen synderlige, udover en større fleksibilitet i programmeringen og mulighed for, i enkelte biografers tilfælde, at ville kunne få filmene tidligere. Ligeledes er der håb om, at 3-D vil sikre større omsætning. Det skal i den forbindelse nævnes, at mulighed for 3-D visning kræver yderligere INVESTERING i kr. s klassen. Man skal her tænke på, at denne mulige omsætningsforøgelse ligeledes vil være til distributører/producenters fordel p.g.a. afregningsformen, hvilket jo kun er et YDERLIGERE argument, hvorfor det er fair, at de deltager i finansieringen. 3-parts selskaber Det er virkelig imponerende og bemærkelsesværdigt, hvordan 3-parts selskaberne har mediernes og branchens bevågenhed til at præsentere deres dagsorden og kaste et overdådigt rosenrødt lys på D-Bio, men okay, de spendere vel også en ret stor sum penge på denne indsats, med en lige så stor INDTÆGTSKILDE i sigte. Tag dog disse selskabers udsagn - nogle kalder dem parasitter - med et betydeligt gran SALT, de er blot sælgere, og mange af dem er de sædvanlige LYKKERIDDERE, uden bare antydning af relevante kompetencer, som tiltrækkes af nye forretningsområder i håbet om hurtig gevinst. For enkeltes vedkommende er det lykkes nærmest at fremstå som neutrale sandhedsvidner. DCI/SMPTE/NATO krav Stille og roligt arbejdes der fremad, og der regnes med, at der vil gå yderligere 2 år før DCIspecifikationerne er endelig på plads. 4K er IKKE klar for tests i biograferne endnu, hvorfor 2K fortsat er det eneste gangbare. Alt under 2K er uacceptabelt for biograferne. Det skal i den forbindelse nævnes, at det meget dyrere 4K system ikke har alle de amerikanske studiers støtte, og desuden er der enkelte studier, der slet ikke KAN/VIL levere digitale filer til 4K systemet. 4K systemet har tilmed store problemer med visning af 3-D film, idet der pt. kræves hele 2 stk.(!) digitale 4K projektorer for at sikre et ordentligt resultat. Den dag Sony (måske) får styr på alle de problemer, kan det tilføjes at systemet kun er velegnet til de allerstørste lærreder. D.v.s der må, pt., på det kraftigste ADVARES mod 4K.

3 Standard og sikkerhed Problemet med at blive enige om én fælles standard, ser ud til at være løst, eller bliver i al fald løst, når de amerikanske beta-tests foreligger ved udgangen af Nøgler De nøgler, biograferne får tildelt for at kunne åbne filmen, er kun delvis på plads, idet de amerikanske studier har anerkendt de amerikanske biografejeres suverænitet i forbindelse med valget at sale. Noget anderledes står det foreløbig til i Europa, hvor de amerikanske studier pt. forsøger at få magten over valget af sal. Det forekommer at den overordnede taktik i Europa, fra de amerikanske studier, er den samme som de benyttede overfor de amerikanske biografer for 3 år siden, nemlig ikke at ville medfinansiere, og i øvrigt forsøge at overføre så meget MAGT over biograferne som muligt til dem selv. 3-D 3-D betragtes af mange som værende biografernes sikre vej til fremtidige stigningstakter. James Cameron har endda proklameret, at han udelukkende vil lave 3-D film i fremtiden. 3-D vil selvklart distancere sig fra publikums oplevelse i hjemmebiografen og tilmed løse problemet omkring ILLEGAL camcording. I USA har erfaringer med Lille Kylling og Min skøre familie Robinson vist at 2-3 gange så mange publikummer foretrækker at se en film i 3-D frem for almindelig forevisning. Også her er producenternes fordele til at få øje på, idet 3-D er langt billigere at producere med digital teknologi end med den gamle. Tidligere har erfaringer vist, at den 3-D vi er blevet præsenteret for i fortiden, kun har haft en kortvarig interesse, men klart der også har været tale om 3-D film i de mere kulørte genrer, som f.eks. gysere. Om 3-D i det lange spyt vil blive biografernes redning, kan man naturligvis kun håbe på, blot skal det konstateres, at 3-D er en YDERLIGERE investering for biograferne (se venligst nedenstående prisoversigt). For at det ikke skal være løgn, er én fælles standard også det store problem i forbindelse med 3-D. Både James Cameron (med Avatar ) og George Lucas (med genudsendelse af Star Wars i 3-D) står parate i startboksen, hvilket jo forklarer hvorfor Fox er mest fremme i skoene. DreamWorks Animation har netop, på CineExpo, proklameret at de fra 2009 udelukkende vil producere 3-D film. Priser: Digital projektor, servere m.m.: ca. kr ,- pr. sal. pr. 1/ Idet prisen for 2K D-Bio projektorer allerede er faldet med 50%, skal yderligere prisfald IKKE forventes, idet faldet så at sige er fladet ud. Dertil skal lægges forandring af operatørrum (engelske erfaringer taler om kr ,- pr. sal), større ventilationskapacitet, overgang med 2 teknologier, større vedligeholdelsesudgifter (regn med størrelsesordnen plus % i forhold til konventionel teknologi) m.m. Pærer skal også udskiftes OFTERE med den nye teknologi, idet en pære som arbejder mod slutningen af sit liv i den konventionelle teknologi nok er gangbar, men helt og aldeles uacceptabel med digital teknologi. Det skal nævnes, at der fra flere sider arbejdes på at få fremstillere af digitalt udstyr overbevist om behovet for en mindre og billigere projektor for det europæiske marked, idet forholdene i Europa er ganske anderledes end i USA, hvor forskellen mellem mindre og større lærreder i biograferne er langt mindre. Panorama Labs og Christie s ARBEJDER på sagen, men om og hvornår en billigere digital projektor ser dagens lys, (eller rettere; biografens mørke) er stadig usikkert. Teknologien skal fortsat modnes, allerede i 2009 skal de nuværende systemer opgraderes, og alle 2K systemer, som er oppe og køre pt., skal have sikkerheden opgraderet. 3-D: Der findes et utal af finansieringsmuligheder, men regn med i omegnen af kr ,- (+ briller).

4 Dolby arbejder på et 3-D system som overflødiggør et Silver Screen, et lærred som ellers er nødvendigt for 3-D, idet behovet for refleksion er større end ved konventionel forevisning. Overflødiggørelse af et Silver Screen vil selvklart gøre teknologien billigere (med ca. kr ). Specielle briller slipper man dog ikke, i første omgang, for. Optimister taler dog om, at man inden for 3 år vil have overflødiggjort briller i forbindelse med 3-D. Periode for installation i Danmark Såfremt biograferne vælger samme projektor, og i det hele taget er SOLIDARISKE, vil installationen vare ca. et halvt til et helt år. Fordelene ved en kort installationsperiode er åbenlyse; jo hurtigere digitaliseringen er gennemført, des hurtigere kan man skrotte 35 mm kopierne og de gamle forevisningsmaskiner, og dermed kan filmproducenter og distributører hurtigere begynde at spare penge. Udvalg: Der opererer pt. 2 UDVALG i dansk regi; et i DFI s regi med deltagelse af Anders Geertsen (Formand) (DFI), Loke Havn (FAFID), Michael Berg (UIP), Klaus Hansen (Proff), John Tønnes (NFB) og undertegnede repræsenterende DB, og et andet i biograf-regi, bestående af Jane Lykke (forenings- og mindre biografer), Lotte Warming (kommunale biografer), Lars Broen (Større provinsbiografer), Henrik Obel ( de 15 ), Ole Nielsen (artcinemas), Kim Brochdorf (Premierebiograferne), John Tønnes (Premierebiograferne), Anders Geertsen (DFI), og undertegnede repræsenterende DB. Finansiering: Virtual Print Fee spøger fortsat. De amerikanske studier baserer sig på Virtual Print Fee i forbindelse med en roll-out i USA, årsagen til, at det er lige til at gå til over there, er at de amerikanske biografer henter 97% af deres omsætning fra de store amerikanske studier, helt ANDERLEDES står det til i Europa, hvor de amerikanske studiers markedsandel ligger på mellem 40% og 80% (alt efter land). Et par af de store amerikanske studier (Disney og Warner Bros.) har sågar hårdhændet meddelt, at de ikke vil deltage i en VPF-løsning for Europa, de øvrige holder kortene tæt til kroppen. Arts Alliance Media har netop på CineExpo annonceret, at have de første VPF-aftaler for Europa i hus. 20th Century-Fox og Universal er banebryderne for VFP i Europa. 3 andre amerikanske studier skulle også være ved at være modne, dog har de proklameret, at der ikke vil blive tilbudt VPF til alle biografer. En VPFfinansiering fungere først, når alle de amerikanske studier, danske og europæiske filmproducenter, har tilsluttet sig. Pt. må man konstatere, at nok har 20th Century-Fox og Universal tilsluttet sig en VPF-aftale gennem AAM, men desværre med et alt for LILLE beløb, som ligger langt under, hvad de bidrager med i USA - de amerikanske studier må langt dybere i lommerne, før det vil vise sig interessant. I den forbindelse skal det nævnes at ca amerikanske biografer lakonisk forventes at måtte lade livet i USA i forbindelse med digitaliseringen, de amerikanske studier vil ikke røre dem med en ildtang, og USA har ingen gængs kulturpolitik, som ville kunne redde disse biografer. Det skal da også nævnes, at biografkæderne i USA, bliver betragtet i nogenlunde samme klasse som f.eks. burgerkæden McDonalds. I USA findes blot 2 (to) foreningsbiografer eller non-profit cinemas, begge i tilslutning til universiteter. I Europa har man jo en noget anden holdning og anerkender biografer som kulturelle NÆRINGSSTEDER. Konklusion Beskeden herfra er fortsat; VENT. Alt for mange tråde hænger fortsat og dasker. Kinepolis biografkæden i Belgien, som af uransagelige årsager selv har besluttet at finansiere digitaliseringen i kædens over 100 biografsale, har sat kontrakten i bero, efter blot 20 sale er blevet digitaliseret. Årsagen er, at de ikke har fået indfriet deres forventninger om at kunne

5 modtage VPF, samt at leverancen af digitale film har vist sig at være for at sige det midt ustabil. Det er umuligt at forestille sig bevarelse af det danske biograf-netværk uden offentlig støtte. Langt de fleste biografer er simpelthen ikke i stand til at finansiere D-Bio ved egen hjælp, og meldingerne fra de amerikanske studier er ikke ligefrem velegnet godnat-læsning for biograferne, som bedre er i stand til at vurdere effekten på publikums vegne, for det er såmænd ikke synd for biograferne, men det er en pokkers skam for de millioner af BIOGRAFGÆNGERE, som står i fare for at miste deres biograf. De danske landsog lokalpolitikere har gennem de sidste 8 år målrettet, gennem støtte, sikret mange biografer og tilmed været med til at gøre Danmark til landet med verdens højeste gennemsnitlige biografstandard, og samtidig sikret publikum kortest mulig afstand til oplevelser på det store lærred, samt sikring af dansk films udbredelse til landets mindste afkroge. Det er derfor fortsat op til de samme lands- og lokalpolitikere, om dette netværk skal opretholdes, eller skal ende med rigtig mange øde monumenter over en kulturpolitik, som alligevel ikke blev videreført, da det virkelig gjaldt. Det skal derfor ikke betragtes som en hylen om hjælp, men derimod venlig rettidig information om en problematik. Undertegnede konstaterer, at flere politikere opfatter denne information som lobbyarbejde, intet kunne være mere forkert. Ikke at politikernes opfattelse er uforståelig, specielt i en verden hvor lobbyister banker på døren oftere end der bliver sagt skattelettelser på Christiansborg. Undertegnede forsøger ikke på at opnå noget som helst til egen (undertegnede har ingen økonomiske interesser indenfor filmbranchen) eller biografernes egentlige vinding, men skal blot informere om en kulturpolitik, der står i fare for at kuldsejle, hvilket til gengæld virkelig ville være et tab for PUBLIKUM. København, den 1. juli 2007 Kim Pedersen Formand Danske Biografer