Sundby Sejlforening Vision og kulturplanlægning i en samarbejdsorienteret kollaborativ proces med udgangspunkt i SSF som et sted

Transkript

1 Roskilde Universitetscenter ENSPAC - Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring Master i Kulturplanlægning Hold 2010,1 4. semester Vinter Sundby Sejlforening Vision og kulturplanlægning i en samarbejdsorienteret kollaborativ proces med udgangspunkt i SSF som et sted Sundby Sejlforening med Vilhelm Lauritzens ejerlejligheder i baggrunden Udarbejdet af: Jens Nordentoft Lauridsen og Lisbet Nissen Gormsen Vejleder: John Andersen Antal sider: Opgaven ekskl. bilag: 67.3 sider Bilag: 38.4 sider 1

2 IINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING Problemformulering Afhandlingens opbygning 8 2 BESKRIVELSE AF SUNDBY SEJLFORNING Foreningens historie og det fysiske areal Foreningens sundhedstilstand Økonomien Medlemmerne METODE How to turn a place around Overordnet greb eksplorativ forforståelse Hvad har vi ikke gjort? TEORI OG REFLEKSIONER Den planlægningsmæssige kontekst Stedet Et fysisk sted Et sted, hvor mennesker færdes? Restauranten Et temporært sted Et poetisk sted SSF et web-sted Det komplekse sted Collaborative planning og den kollektive resurse Throwntogetherness / et mangfoldigt sted Eksempler på konfliktende stedsopfattelse Tradition og udvikling (urban transformation gentrifikation) Et offentligt versus et privat sted - kampen om byrummet Øvrige anvendte teoretiske positioner Planlægning med borgermobilisering (governance og empowerment) Stedet - SSF i et Bourdieu-perspektiv Kulturplanlægningsmodellens rationaler Den kreative klasse Place development strategies in a relational world Aktionsforskning - eksperimentel udvikling 60 2

3 5 EMPIRISK BAGGRUND Samarbejdet med bestyrelsen Interviews med stakeholders Medlemsworkshop tillempet SWOT-analyse og visionsværksted Visionsworkshop med bestyrelsen 70 6 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER Sammenfattende refleksioner Reflekterede konklusioner Det gode inkluderende sted Urban transformation, gentrificering og throwntogetherness Medlemssammensætningen Collaborative planning og planlægning i samarbejde med aktive borgere Det bæredygtige foreningsliv Elementer til fortsat proces VISION, PERSPEKTIVER, ANBEFALINGER Forslag til ny vision Tradition og fornyelse Nye medlemmer Samfundet omkring SSF SSF Kulturplanlægningsstrategi Refleksion over styrker og svagheder i afhandlingen RESUMÉ PÅ ENGELSK LITTERTURLISTE BILAG 10.1 Spørgeguide til interviews med Erik Hauerberg, Ole Pedersen, Jens Green Jensen og Karl K. Andersen 10.2 Udskrift af interview med Erik Hauerberg, leder af Det Maritime Ungdomshus 10.3 Udskrift af interview med Ole Pedersen, formand for Amager Øst Lokaludvalg 10.4 Udskrift af interview med Jens Green Jensen, mangeårigt medlem af SSF og tidligere formand 10.5 Udskrift af interview med Karl K. Andersen, medlem af SSF siden Invitation til medlemsworkshop den i Sundby Sejlforening 10.7 Opsamling fra medlemsworkshoppen Udskrifter fra visionsværksted med bestyrelsen den Fotos Aldersfordelingen i Sundby Sejlforening

4 FORORD Nærværende afhandling er den afsluttende opgave på masterstudiet i kulturplanlægning, men også tredje og sidste del af en trilogi om kulturplanlægning og udviklingen på Østamager. Forfatterne har sammen tidligere skrevet opgaverne Analyse af planlægningsprocessen i forbindelse med etablering af Amager Strandpark (foråret 2010) samt Sundby Sejlforening en mangfoldig forening i udvikling og forandring (efteråret 2010). Nærværende afhandling skal ses i sammenhæng med disse opgaver, idet den i høj grad bygger på erfaringer og viden fra arbejdet med dem, og den forsøger så at sige både at samle dem og at perspektivere konklusionerne derfra yderligere. Forfatterne har forskellig tilgang til Amager og Sundby Sejlforening (SSF). Lisbet arbejder i Holstebro Kommune, så tilgangen er ikke den daglige brugers, men derimod embedsmandens og planlæggerens tilgang, som kan være mere teoretisk end praktisk, men også overordnet og med et bredspektret perspektiv. Jens bor og arbejder på Amager og er aktivt medlem af SSF. Han kommer meget ofte i foreningen og er en flittig bruger af hele området som kajakroer, motionsløber, strand- og badegæst osv. Det er vores egen mening, at de forskellige positioner har styrket og beriget samarbejdet om afhandlingen, såvel hvad angår teoretiske diskussioner, men også konkrete iagttagelser og drøftelser on location og om konkrete forhold i foreningen. Uden bestyrelsens velvilje og samarbejde havde denne opgave ikke været mulig at gennemføre, ligesom vore interviewofre har leveret meget vigtige bidrag. Vi håber, at vore konklusioner og anbefalinger kan bruges konkret i foreningen fremadrettet helt eller delvist. Vi vil gerne bringe alle en varm tak. Vi ønsker foreningen held og lykke og at den får et fortsat godt og langt og liv. 4

5 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING Afhandlingen tager som nævnt ovenfor udgangspunkt i Sundby Sejlforening (SSF). Som det fremgår af problemformuleringen (kap.1.1), skal projektet skabe en vision og strategi for fremtiden, så SSF med udgangspunkt i stedets kultur, historie og unikke kvaliteter kan sikres en fortsat eksistens til glæde for medlemmerne, borgere og samfundet i bred forstand. Vi har opstillet følgende mål for projektet: - Sammen med bestyrelsen og relevante interessenter at planlægge og gennemføre et projekt, hvis produkt er en vision, der realistisk kan bruges af foreningen til fremadrettede udviklingstiltag, som konkret kan iværksættes - At opretholde, udvikle og på udvalgte områder gentænke en bæredygtig og god forening til gavn og glæde for foreningens medlemmer og det omkringliggende samfund - At det er et omdrejningspunkt i projektet, at en videre udvikling af SSF sker med udgangspunkt i en reflekteret forståelse af SSF som sted Desuden har vi opstillet en række delelementer i målformuleringen: - At sikre SSF s eksistens, som en bæredygtig og god forening i en udvidet samfundsmæssig kontekst - At udvikle det unikke område med respekt for såvel foreningens historie og tradition (værdier) som det omgivende samfunds ønsker om åbenhed og tilgængelighed - At skitsere en dynamisk, temporær, demokratisk kulturplanlægningsproces, der tilgodeser demokratisk, inviterende og inklusiv mangfoldighed på arealet - At skitsere potentielle udfordringer i processen med udgangspunkt i de forskellige positioner - At give bestyrelsen baggrund og viden og medvirke til styrket argumentation i forbindelse med forhandling om lejekontrakt og evt. fremtidig eksistens Hvad er SSF? Indledningsvis skitseres SSF med et subjektivt billede, som vi opfatter foreningen. 5

6 SSF er markeret med det røde A på begge kort 6

7 Sundby Sejlforening er grundlagt i 1923 med et stærkt socialdemokratisk islæt. Sejlforeningen hører hjemme på Amager syd for Prøvestenen og nord for Amager Strandpark (se kort på side 6). Helt frem til slutningen 1990 erne var beliggenheden afsides. Nærmeste naboer var forurenende fabrikker og nedslidte boligkvarterer. Et lavstatusområde, som københavnere ofte omtalte som lorteøen, med tung industri, lossepladser og billige boliger. Der var langt ud til SSF både mentalt og fysisk - et udsted, der af sikkerhedsmæssige årsager med sin ydmyge næsten klondikeagtige beliggenhed var godt hegnet ind med pigtråd. Omkring årtusindskiftet satte transformationen for alvor ind. Det første kvarterløftsprojekt på Amager påbegyndtes i Holmbladsgadekvarteret i Holmblads Fabrikker lukkede for produktionen i I 2003 kunne man erhverve en ejerlejlighed mindre end 100 meter fra SSF i den første af Vilhelm Lauritzen karréerne, hvor de forskudte lejligheder alle har udsigt mod Øresund. I 2005 indvies Amager Strandpark. I 2007 kunne besøgende til SSF hoppe af på Øresund Metro Station (se kortet side 6). På kort tid ændres SSF s situation markant til nærmest at være omringet af den kreative klasse 1 og nye rekreative faciliteter inklusive en kommende mondæn storhavn for sejlere på Prøvestenen og med metro til døren. Det er oplagt, at transformationen - den nye urbane kontekst - medfører udfordringer for den hæderkronede, men måske også lidt slidte sejlforening. Selve samfundsudviklingen udgør et ydre pres i form af transformationen, men der er også indre pres. Generationsforskelle bliver tydeligere der er mindre og mindre tid til sejlads. Der kommer flere veluddannede medlemmer, som stiller nye krav og har andre behov. Hvordan kan man bevare den gamle kultur og identitet, men også udvikle foreningen på en konstruktiv og respektfuld måde? Afhandlingen søger at give svar og fremadrettede perspektiver på spørgsmålet. 1 Først fremsat af Richard Florida i tesen om, at menneskelig kreativitet er den ultimative økonomiske resurse, og at byer kan vækste ved at tiltrække den kreative klasse, fordi effekten er selvforstærkende. Til den kreative klasse hører bl. a. forskere og undervisere, kunstnere, kultur- og informationsarbejdere, sportsudøvere, designere, arkitekter m. fl. 7

8 1.1 Problemformulering Masterafhandlingens hovedemne er en analyse og diskussion af SSF set fra en kulturplanlægnings 2 vinkel med henblik på at udvikle en langtidsholdbar strategi for foreningen, som kan udfordre og sætte den i stand til at skabe inkluderende og borgerinddragende processer i sin fremtidige planlægning, således at foreningen kan blive en positiv og synlig del af det omgivende samfund på Amager. Forståelsen af SSF som et sted, der til stadighed har været og vil være i forandring, er fundamental. SSF er et relationelt sted og et temporært (forstået som foranderligt over tid) sted. Problemformuleringens spørgsmål er derfor med udgangspunkt i forståelsen af SSF som et sted: Hvordan kan der etableres en åben, demokratisk kulturplanlægningsproces, der kan sikre SSF s positive udvikling og overlevelse på kort og på lang sigt? Hvilke anbefalinger kan konkret og konstruktivt bruges i en fremtidig udviklingsproces? Centrale arbejdsspørgsmål bag problemformuleringen er: Hvordan bruges foreningen i dag og af hvem? herunder forskellige praksis er og tilknytningsformer og identitet kort sagt hvad er udfordringer set indefra? Hvad er udfordringerne for området set udefra? - herunder eksisterende udviklingsplaner m.v. 1.2 Afhandlingens opbygning Formålet med nærværende afhandling er sammen med bestyrelsen og relevante eksterne interessenter at gennemføre et udviklings/proces forløb bestående af 1. et internt afklarings- og reflektionsforløb om foreningens identitet, mediering af forskellige interesser og praksis er i foreningen og fremtidsønsker / udfordringer med både foreningens medlemmer og bestyrelsen 2. drøftelse og dialog med udvalgte eksterne interessenter 3. på baggrund af ovenstående at opnå en dybere forståelse af SSF som et sted og på baggrund heraf at skitsere en mulig fremtidig udviklingsstrategi. 2 Colin Mercers definition er, at cultural planning is the strategic and integral use of cultural resources in community development (Mercer 2002:172. Her citeret efter Dorte Skot-Hansen, 2007) 8

9 Det sker gennem analyser af den eksisterende rumlige praksis, interviews, en tillempet SWOT-analyse og visionsworkshops med henblik på at producere en række kvalificerede anbefalinger, som foreningen realistisk og konkret kan bruge i forbindelse med fremadrettede udviklingstiltag. Projektets teoretiske analyseramme tager afsæt i følgende temaer / problemstillinger: - det gode / inkluderende sted - urban transformation, gentrificering og throwntogetherness - medlemssammensætningen - collaborative planning og planlægning i samarbejde med aktive medborgere (her primært bestyrelsen og medlemmerne) - det bæredygtige foreningsliv SSF står aktuelt i et krydspres mellem dels foreningens eksisterende værdier og medlemmernes ønsker og behov, dels et stigende alment samfundsmæssigt behov for og ønske om større åbenhed og tilgængelighed til foreningens areal og dertil ønsket om at bevare og styrke stedets unikke karakter som oase og åndehul. Svar på problemformuleringens spørgsmål baseres på beskrivelser og karakteristik af stedet, dets beboere og aktuelle foreningsliv, og af hvilken lokal kontekst og planlægningsmæssig sammenhæng SSF indgår i. Afhandlingen bygger på to forudgående projektopgaver af samme forfattere, nemlig en analyse af planlægningsprocessen omkring Amager Strandpark (Lauridsen, 2010A) og en analyse af Sundby Sejlforening i udvikling og forandring (Lauridsen, 2010B). Denne afhandling bygger på den teori og viden, som er opnået i arbejdet med de to foregående rapporter, og der er kun i mindre omfang tilføjet ny teori. Afhandlingen bygger også på de metoder, som er anvendt tidligere interviews, observationer, fotoregistreringer m.v. I forbindelse med nærværende afhandling er foretaget interviews med nye / andre typer stakeholders og der er gennemført workshops og visionsmøder. 9

10 Afhandlingen baserer sig derfor på et stort empirisk materiale, som relateres til den teori, vi har beskæftiget os med i tidligere semestre. Projektopgaven om Sundby Sejlforening havde en induktiv tilgang, hvor vi fra fokus på enkelttilfælde foretog refleksioner og konklusioner til et generelt plan. Denne tilgang vil kunne spores i nærværende afhandling, som i øvrigt har en adaptiv tilgang, dvs. at vi bruger teori og empiri i gensidig vekselvirkning. Denne tilgang er valgt, med henblik på at vi så at sige bedre kan gøre opdagelser eller afdække forhold, som vi kan konkludere på i relation til foreningen og for at opstille relevante og brugbare anbefalinger til foreningens videre udvikling. 2 BESKRIVELSE AF SUNDBY SEJLFORENING For bedre at forstå vores forståelse og afhandlingens analyser, diskussioner og konklusioner beskriver dette kapitel arealet, hvor SSF hører til. Desuden gives et kort rids over foreningens historie. Endelig giver vi et portræt af foreningens medlemmer på baggrund af medlemslisten og regnskaber samt fra observationer, samtaler og interviews. Vores billede er subjektivt og illustrerer, hvordan vi ser og opfatter foreningen. Til sidst i kapitlet sætter vi foreningen i perspektiv i forhold det omgivende nære samfund for at vise Amagers demografi overordnet set og den transformation, som øen nu har været i gang gennem en årrække. 2.1 Foreningens historie og det fysiske areal 3 SSF ligger på Amagers østkyst syd for Prøvestenen og nord for Amager Strandpark. Som sagt var foreningen fra 1923 og skabt som en arbejder-sejlforening Medlemmerne fik stillet et stort areal ved en afvandingskanal til rådighed, og ved hårdt arbejde blev den uddybet, og de fik anlagt en havn for små både. For mange medlemmer var fritidsfiskeri et velkomment supplement til den daglige kost, som ikke var for rigelig. 3 Der henvises til kort over området på side 6 og til bilag 10.9 (fotos) 10

11 Under krigen blev dette i særdeleshed mærkbart, og da der var god plads, anlagdes som en del af foreningens aktiviteter kolonihaver, som gav yderligere tilskud til husholdningen. Helt frem til slutningen 1990 erne lå SSF afsides. Nærmeste naboer var forurenende fabrikker og nedslidte boligkvarterer. Det var et lavstatusområde på lorteøen. Industri, lossepladser og billige boliger prægede området. Der var langt til SSF i både fysisk og mental forstand. I dag er disse forhold en central del af SSF s genius loci 4 og har afgørende betydning for, at mange opfatter SSF som noget helt unikt af mange omtalt som en oase, en perle og et særligt sted (se bilag 10.7 og 10.8). SSF er den eneste sejlforening i Danmark, som er gravet ind i landet og ikke bare klistret på kystlinjen. De grønne og blå farver præger og dominerer i meget høj grad området (se fotos i bilag 10.9). Ligeledes er kolonihaverne omkring SFF med til at give arealet et grønt og fredeligt udtryk, som gør indtryk på enhver. Der er meget grønt, mange træer, lys og skygge i bevægelse i samspil med det blå vand. Fuglesang blander sig med lydene fra vindens susen i mast og rig. Tidligere tiders behov, for at foreningernes medlemsaktiviteter havde konkret og praktisk betydning for familiernes husholdning, afspejles fortsat i den store variation af aktiviteter foreningen rummer udover havekolonien bl. a. fiskeri, kurser i fluebinding, røgelaug m.v. Amagers transformation Som beskrevet på side 7 kom der for alvor gang i transformationen omkring år 2000, hvor industrier nedlægges og de første kvarterløftsprojekter ser dagens lys. 4 Et sammenfattende begreb om steders unikhed - steders ånd. Siden oldtiden har mennesker haft ønsker om at kunne indkapsle eller opfange Genius Loci og forsøgt at bære ånden med sig andre steder hen (Buciek, 2011) 11

12 Nye moderne ejerlejligheder kommer til i stedet og kort efter Amager Strandpark, som gav nye menneskeskabte naturmuligheder for omkring borgere, og hvor der er plads til fysisk udfoldelse af enhver art, som har med strand og vand at gøre (se Lauridsen, 2010A). Endelig betyder metroen, at man nå SSF fra Øresund station på mindre end 10 minutter (se kort side 6). I løbet af relativt få år har Amager markant ændret karakter. Fra mødding og losseplads over tung forurenende industri og fabrikker til et af de områder i storbyen, hvor også den kreative klasse (se note 1s7) trives og gerne vil bo. Tidligere var området præget af små og billige boliger, nu bor her også ministre og borgmestre, kunstnere og akademikere mange med høje lønninger og krav til indretningen af det område de bor i men også til kvalitet og mangfoldighed i udfoldelsesmuligheder og fritidsliv. Øens udvikling påvirker naturligvis SSF s udvikling og giver den også markant ændrede muligheder og nye potentialer, omringet næsten af den kreative klasse og nye rekreative faciliteter inklusive den kommende mondæne storhavn på Prøvestenen. Det er disse udfordringer og muligheder foreningen skal arbejde med fremadrettet, hvis den vil udvikle sig og på længere sigt overleve. Den skal udnytte mulighederne, samtidig med at den fastholder sin egen identitet og stærke værdier i en form som passer til moderne borgere. Vi har nu tegnet et billede af de fysiske rammer og omgivelser for SSF s liv og virke og konstateret, at det omgivende samfunds transformation smitter af på foreningen, som får del i dette udviklingspotentiale. Herefter vil vi kigge ind i foreningen og beskrive dens sundhedstilstand og beboere. 2.2 Foreningens sundhedstilstand Fra regnskaber og medlemsfortegnelser kan man udlede vigtig information om en forenings stærke sider, og hvor den mangler fokus. I for eks. en forhandling har det 12

13 betydning, at foreningen har en sund økonomi, en stabil medlemskerne, og at der er sammenhæng mellem omsætning i økonomien og medlemmernes aktiviteter Økonomien 5 SSF har årlige indtægter på ca. 2.5 mio. kr. med stigende tendens. Langt den største del af indtægterne stammer fra kontingenter og medlemsbetalinger for pladsleje til både m.v. Københavns Kommunes tilskud er i 2010 ca kr., som dækker husleje af grunden på ca kr. Resten er aktivitetstilskud i henhold til Folkeoplysningsloven. Der er ikke andre offentlige tilskud i foreningen. Regnskaberne er positive alle årene. Udgifterne dækker især forhold omkring pladsen og havnen. Der gøres et stort arbejde på at plads og havn er velholdte og i god stand, da bestyrelsen mener, at dette er det bedste argument i forhold til en kommende forhandling om forlængelse af lejemålet for grunden. Aktiviteter fylder naturligvis en del på udgiftssiden herunder bruges især penge på juniorafdelingen. Medlemsbladet koster ca. et par hundrede tusinde kroner at fremstille og distribuere. Bladet er nu nedlagt. Begrundelsen er, at det er for dyrt, men også at der savnes aktuelt og interessant stof. Der er i SSF en meget livlig debat om bladets skæbne, og en gruppe ønsker at genoplive bladet i en ny version og med et nyt koncept. Ligeledes brydes meningerne højlydt om, hvordan foreningen skal kommunikere med medlemmerne, når bladet er væk (se bilag 10.7 og 10.8). Vi kan konkludere, at forening har en sund økonomi, og den klarer sig uden megen støtte udefra. Vi kan anbefale, at SSF interesserer sig for eksterne indtægter til projekter og nye tiltag. Her er masser af potentiale. SSF ville kunne opnå større tilskud iht. Folkeoplysningsloven, hvis den mere aktivt satsede på at få og fastholde medlemmer under 25 år. 5 Afsnittet bygger på regnskaber fra årene 2008, 2009 og

14 2.2.2 Medlemmerne 6 SSF har ca medlemmer, langt de fleste er mænd og udgør ca. 77 %. 66 % er mellem 40 og 69 år af begge køn. Den årlige udskiftning er på ca. 5 %. Der er mange, som er over 80 ca. 4.5 %. Faktisk er der medlemmer helt oppe sidst i 90 erne. Disse medlemmer er også dem, som har været medlem længst. Analysen viser, at enkelte indmelder sig længe efter normal pensionsalder. De mange ældre og gamle medlemmer støttes af SSF s opgørelse over aldersfordelingen fra 2008 (se bilag 10.10), hvor det fremgår, at medlemsgruppen år og år er stabil over hele perioden , mens der er et stort fald i medlemsgruppe år. Derimod er der stærk stigning i aldersgruppen år og stabilitet i aldersgrupperne 70+. I opgaven om Sundby Sejlforening beskrev vi de mange jubilarer (Lauridsen, 2010:14), og at der ved generalforsamlingerne fejres 25-, , 60- og sågar 75-års jubilarer. Dette bekræfter, at mange medlemmer er medlem i rigtig mange år at medlemskab er livslangt. Vi kan konkludere, at foreningens aktiviteter og værdigrundlag har en sådan karakter, at mange gerne bidrager til og værner om det. I den anden ende tegner medlemmer under 20 år sig for ca. 6.6 % af medlemsskaren. Som nævnt i afsnit bør der satses mere på denne gruppe, som er dem, der skal danne fremtidens forening. Endelig er det et synspunkt, at hvis man vil rekruttere nye medlemmer, så skal man have fat i børnene, for så følger forældrene med. Ole Pedersen siger herom i interviewet: Lav småbørnssejlsport. Lær at sejle sammen med dit barn. Børnene skal prioriteres. Der skal være aktiviteter sammen med børnene. ( ) Der skal være individuelle tilbud rettet mod det moderne menneske. Flertallet vil gerne være sammen med deres børn. 6 Afsnittet på den nyeste medlemsliste og oplysninger om medlemmer i regnskaber fra årene 2008, 2009 og

15 På et tidspunkt vil børnene selv. Og det er godt. Det er god kulturformidling (se kap. 5.2 og bilag 10.3) Medlemsanalysen viser et billede, som kendes fra rigtig mange foreninger, og vi kan konkludere, at det typiske medlem er midt i 60erne og har været medlem ca. 25 år. Foreningen er meget lokalt forankret. Langt de fleste bor på Amager også det typiske medlem. Men der er medlemmer, som bor i udlandet og også en del fra området nord for København og helt ned mod Møn. Med analysen har vi forsøgt at tegne et aktuelt øjebliksbillede af foreningen. Den skal senere bruges til at afdække, om foreningens værdier, mål og ønsker om udviklingstiltag svarer overens med medlemmernes sammensætning. Ser foreningen sådan ud, som bestyrelsen tror? Eller kan vi påvise diskrepans nogen steder? Analysen skal desuden bruges i forhold til vision og forslag til fremtidige handlinger og strategi, som vi vil opstille og overdrage til foreningen. Konkluderende kan vi konstatere, at foreningen præges af mange 50+ medlemmer, men også at langt de fleste er medlemmer i rigtig mange år. For mange er det en livsstil at være medlem af SSF, og det er fundamentet i foreningens meget stærke traditioner og værdier, som man ikke skal opholde sig ret længe i foreningen at mærke udfolde sig meget vitalt. Vi kan anbefale, at bestyrelsen bevidst sætter fokus på rekrutteringsspørgsmålet og sætter mål op for at få flere unge medlemmer og aktivt gør en indsats for at fastholde dem. Dels vil det give muligheder for øgede kommunale tilskud, men dels vil der uomgængeligt inden for en synlig tidsramme ske et generations-frafald. Desuden bør bestyrelsen analysere sine konkrete aktiviteter i forhold til den aktuelle medlemsskare og evt. tilpasse indholdet til de faktiske behov og ønsker. Samtidig bør den sætte nye mål op i forhold til at evne at løse rekrutterings-udfordringen, som er generel for foreningslivet i Danmark. 15

16 Endelig bør foreningen finde nye kommunikationsstrategier i forhold til medlemssammensætningen. Hvordan vil den kommunikere med medlemmer over 80, som har været medlem den største del af livet? Og hvordan vil den kommunikere og informere helt unge? Et bestyrelsesmedlem fremsatte på bestyrelsens visionsseminar tanker om dette: Vi er nødt til at lave mere på nettet, hvor man kan gå ind i de forskellige segmenter i SSF. Hvis man nu havde et rum for juniorerne, hvor man kommunikerer, så ville man jo falde over andre ting hov der var lige noget med en fisketur. Men det kræver, at vi får en side, som de forskellige segmenter kan bruge i deres regi. ( ) Jeg kan ikke få de unge til at gå ind på hjemmesiden. Jeg kan ikke få dem til at skrive til hjemmesiden. Den er kedelig og gammeldags det synes de unge. (Bilag 10.8) Kommunikation er en meget stor udfordring for alle foreninger. SSF har afskaffet sit medlemsblad, hvorved frigøres kr. en del af dette beløb bør anvendes på digitale kommunikationsformer og sociale medieplatforme, som for eks. hjemmeside, Facebook o. lign. 3. METODE På mastermodulet vælger de studerende selvstændigt masterafhandlingens emne og problemstilling inden for de emnemæssige rammer af studiet første tre moduler (Studieordning, 2009:6) Vi har i to opgaver beskæftiget os med planlægningsemner på Østamager, og det var nærliggende fortsat at udbygge vor viden om dette område, men også at afprøve planlægningsteorierne fra 1. semesters opgave på det konkrete sted Sundby Sejlforening og konkret at undersøge nærmere betydning og konsekvenser for de mennesker området faktisk rummer, og som har deres daglige gang og liv på arealet. Som omtalt i Forordet (se side 3) danner vores masteropgaver samlet set en trilogi. Den første opgave var en undersøgelse af et planlægningsforløb af et nyt rekreativt område - Amager Strandpark. Området omkranser SSF som hverken, jvf. Pleje- og udviklingsplanen for Amager Strandpark (Amager Strandpark, 2004:14-17) er en del af strandparken eller den fredning, som gælder Strandparken. 16

17 Det var derfor interessant at se nærmere på SSF i den efterfølgende opgave, som var en beskrivelse af foreningen og de udfordringer, som kunne afdækkes der. Både foreningen og det areal, den omfatter, er spændende set fra en række synsvinkler. Det er en gammel forening etableret på et socialdemokratisk grundlag med en meget stærk arbejderbevidsthed. Foreningen præges fortsat af disse værdier og har en række traditioner, som med stolthed holdes i hævd. Foreningen er den eneste sejlforening, som er bygget ind i landet, dvs. at den både er grøn og blå hvilket giver den en unik status - en oase, hvor storbyens hurtige puls mærkes lige uden for hegnet. Foreningen og stedet har mange kvaliteter og et stort potentiale som objekt for kulturplanlægningsstudier. Samtidig står den over for en række dilemmaer og udfordringer, som på kort og på lang sigt kan true den. I vores forrige opgave valgte vi en induktiv arbejdsmetode, mens vi her hovedsageligt har en adaptiv tilgang til stoffet (se kap. 1.2, side 10). Skriftlige materialer Den anvendte teori er primært hentet fra de tidligere semestres undervisning, med vægt på Patsy Healey, Doreen Massey, Yi-Fu Tuan, Dorte Skot-Hansen og Pierre Bourdieu (se kap.4). Hertil kommer relevant sekundær litteratur, som er benyttet som baggrund for beskrivelser og til at opnå viden med henblik på analyserer og konklusioner. Til den empiriske del har vi anvendt skriftlige kilder om foreningen, herunder jubilæumsskriftet til 75 års jubilæet og medlemsblade fra (ophørt januar 2011), hvorefter foreningens hjemmeside er den centrale informationskanal (se også kap ) Interviews 17

18 Det har været afgørende at foretage interviews for at få viden og som baggrund for arbejdet med visionen. Vi havde brug for udsagn og synspunkter med forskellige holdninger. Vi overvejede en række mulige interviewpersoner: bestyrelsesmedlemmer; tilfældige medlemmer af foreningen; medlemmer med bestemte holdninger eller fraktioner; ikke-medlemmer, kommunale embedsmænd etc. Bestyrelsen blev fravalgt, fordi vi senere ville gennemføre en visionsworkshop med den, men vi ville vi gerne have en tidligere formands mening. Desuden faldt valget på en samarbejdspartner (lederen af Det maritime Ungdomshus), en lokalpolitisk engageret person (formanden for Sundby Øst Lokaludvalg) og et nyere ungt medlem. Hvert interview varede ca. en time. Vi udarbejdede en spørgeguide (bilag 10.1), så vi lettere kunne sammenligne udsagnene. Der var fire temaer: Kerneaktiviteter og medlemmer; Tradition og fornyelse; Samfundet omkring foreningen samt Muligheder og udfordringer fremtiden. Alle interviews blev optaget og udskrevet (se bilag ). Workshops Vi gennemførte en workshop, hvortil alle foreningens medlemmer var inviteret og senere et visionsseminar for alle bestyrelsesmedlemmer med udgangspunkt i medlemsworkshoppen. Workshoppen blev gennemført efter en model vi havde designet efter SWOT-modellen, men tillempet, så den var mere egnet til vores formål og satte fokus på fremadrettede temaer og ikke gik i dybden med svagheder og trusler i så høj grad. Model-revisionen tog desuden hensyn til, at der var et forskelligt antal personer til stede i de to seancer, og at bestyrelsen har en dybere indsigt i foreningens forhold og forventeligt større forhånds-refleksion over både udfordringer og muligheder. Dens styrke er imidlertid, at den kan opstille og perspektivere sammenhænge på en konkret måde. Observation og fotoregistrering Vi benytter i opgaven interviews og dokumentstudier, som beskrevet ovenfor. Vi har ikke foretaget systematiske observationer. Dels har vi observationer fra de to tidligere opgaver, og dels har vi gennem nu utallige besøg et godt kendskab til området. Vi inddrager således vores almenviden og erfaringer i afhandlingen. 18

19 Som i de tidligere opgaver udfører vi fotoregistrering (se bilag 10.9), som dokumentation for vores iagttagelser og til at understøtte og visualisere vores analyser og konklusioner. Desuden udbygges den visuelle opfattelse af SSF med fotoregistreringen. Fotoregistreringen afslører, at der er en verden lige udenfor SSF som f.eks. består af ejerlejlighedsbyggerier i vest, Sundby Kajakklub og Amager Strandpark mod syd, Prøvestenen med virksomheder og kommende stor lystbådehavn mod nord og Øresund med skibstrafik og måger, vindmøllerne på Middelgrund og Sverige med Barsebäck og Malmö mod øst (se bilag 10.9). 3.1 How to turn a place around Afhandlingen er udtryk for og beskrivelse af en såvel teoretisk som praktisk proces - en form for aktionsforskning (se kap ). Afhandlingen er som sådan en dynamisk, levende bestræbelse. Afhandlingen angiver potentialer for en mangfoldighed af muligheder frem for at angive facit. I How to turn a place around a handbook for creating successful public space (Madden, 2009) er skitseret en metode, der sammen med den øvrige teori har inspireret os. På side 33 skitseres principper for skabelsen af det gode sted. Principperne oplistes og kommenteres i det følgende: Underlying ideas The community is the expert You are creating a place not a design You can t do it alone They always say it can t be done. Det første princip er fundamentet i vores afhandling. Vi tager udgangspunkt i stedet og det levede liv her. Det næste princip, der tager afstand til design til fordel for sted og funktion, har ikke spillet afgørende ind i den fase af processen, vi forsøger at initiere. Men det er en vigtig pointe med henblik på senere konkretiseringsfaser. Det rustikke, upolerede, hyggelige miljø betones i samtlige interviews som en værdi, der skal fastholdes. Man kan tænke over, hvor velplaceret det arkitektonisk meget markante Maritime Ungdomshus egentlig er mellem de ydmyge skure og øvrige bygnin- 19

20 ger, og man kan diskutere, i hvilket omfang området kan holde til det. Hvilke signaler skal sendes stedets eller designets? You can t do it alone nej, det er korrekt. Udviklingen af SSF skal være en inddragende og dialogorienteret proces. Ikke for processens skyld, men for at opnå de ønskede kvaliteter og frem for alt forankring i stedet. They always say it can t be done refererer til overvejelser om lovgivningsmæssig og bureaukratisk modstand mod bottom-up forandringsprocesser. Selvfølgelig vil der også i en forening som SSF være medlemmer, der er mere motiverede for en bestemt udvikling end andre. Det er en vigtig erkendelse, at der er modstand til stede, men konstruktivt håndteret vil den skærpe og kvalificere produktet. Svaret på modtand er derfor dialog og formulering af en vision. Planning and outreach techniques You can se a lot just by observing Develop a vision Vi har ikke observeret strikt systematisk (se kap. 3 og kap. 7.2), men det er klart, at vores færden i SSF gennem en længere periode, billeddokumentationen og interviewene har karakter af observation. Vi ser og hører, hvad der sker. Man kan sige, at vores spørgsmål i interviewene, og de emner, vi satte til debat på medlemsworkshoppen og i bestyrelsen, var vores profilerede og formulerede observationer. Med hensyn til at develop a vision er det afhandlingens formål - et fælles formuleret og accepteret billede af en ønsket fremtid for SSF. Visionen er i sig selv en driver med henblik på iværksættelse af initiativer mod fokuserede, dynamiske mål, såvel i form af bestyrelsesinitiativer og initiativer italesat ud fra andre relevante temaer. Translating ideas into action Form support functions Triangulate 20

21 Although design is a critical ingredient in creating public spaces, the most successful spaces grow out of an understanding of how the community will use the space (Madden, 2009:59). Denne sætning rammer dybt ind i kernen af vores opfattelse af kulturplanlægningens metode. Sætningen harmonerer ligeledes med den måde hvorpå vi gerne ser arkitektur praktiseret generelt formuleret af den amerikanske arkitekt Louis Sullivan allerede i 1896 som Form follows function. Drawing on the talents and vision of the community does not mean foregoing a strong design statement - often, that process contributes to the strength of the project (ibid.: 59) Et udsagn vi tilslutter os, ikke mindst fordi det beskrives, hvordan der løbende bør udarbejdes støttefunktioner for at fastholde og udvikle den overordnede funktion, for eks. som et diagram over funktioner på stedet, og hvordan de relaterer til hinanden. Implementation Start with petunias Money is not the issue You are never finished Implementering beskæftiger vi os ikke med, udover at den faktisk begynder i det øjeblik drøftelser og udviklingsprocesser er formelt italesat. I Implementation antydes en start og en slutning, mens vi ser udviklingen af SSF som vedvarende. Det betones dog også her - You are never finished. Det er bestyrelsens valg, om den vil begynde med lavthængende frugter i form af små ændringer. En anden metode er at etablere et større projekt, der som en slags bølgebryder skal bane vejen for en variation af små og større tiltag. Det handler grundlæggende om i begge tilfælde at sætte mål på kort og på længere sigt. Dette skal visionen være med til at sikre. Vi er enige i, at Money is not the issue, når SSF skal nytænkes, selv om finansiering naturligvis er afgørende (se også kap ). Den tidligere formand Jens Green 21

22 Jensen udtaler i interviewet, at området, moler og havn er så slidte, at store vedligeholdelsesarbejder hastigt trænger sig på, og at finansieringen af dette er SSF s største udfordring (se bilag 10.4). Det er imidlertid vores opfattelse, at det ikke vil være økonomiske forhold, der bliver afgørende for om foreningen evner at flytte og udvikle sig. 3.2 Overordnet greb eksplorativ forforståelse Det overordnede metodiske greb i opgaven tager udgangspunkt i vores to tidligere opgaver (Lauridsen, 2010A og Lauridsen, 2010B). Med det udgangspunkt vil vi udvikle grundlaget for en planlægningsproces for SSF. Vi kender området generelt og SSF specifikt, og fra de tidligere opgaver har vi nogle forforståelser, der naturligt præger denne afhandling. Grundlæggende arbejder vi med basis i to forforståelser. Vi mener, at SSF bør bevares og udvikles på den nuværende lokalitet, og at SSF s udvikling skal være til gavn og glæde for både medlemmerne og det omkringliggende samfund. Derudover er en mere generel forforståelse, at området og især SSF er overordentlig spændende med væsentlige kulturelle, historiske og rekreative værdier. Endelig har vi haft den generelle forforståelse, at SSF som forening og sted skal blive mere åbent, og vi har provokerende anført, at den proces kunne startes ved at rive hegnet ned. SSF skal bevares og udvikles. Med det udgangspunkt kunne vi have fokuseret på en planlægningsproces kombineret med lokalpolitiske konditioner og muligheder. Imidlertid vælger vi at tage afsæt i stedet, fordi forståelsen af stedet på baggrund af en analyse er essentiel for formuleringen af en bæredygtig vision. (se Healey, 2006). Derfor er det afgørende vigtigt, at vi har kunnet samarbejde så tæt og konstruktivt med bestyrelsen og foreningen. Stedsforståelse, vision og plan udvikles på baggrund af relevant teoretisk stof. Konklusionerne overleveres efterfølgende til bestyrelsens og foreningens disposition for videre bearbejdning, hvis den ønsker det, idet bestyrelsen i høj grad er bevidst om, at 22

23 processerne i forbindelse med vores afhandling har sat noget i gang, hvad enten bestyrelsen handler konkret eller ej. 3.3 Hvad har vi ikke gjort? Der er selvsagt mange ting vi ikke har gjort (se også kap. 3). Vi har ikke foretaget spørgeskemaundersøgelser, hverken blandt medlemmer eller områdets beboere. Vi har ikke foretaget systematiske observationer på stedet, og vi har ikke foretaget en egentlig fotoregistrering. Vi kunne have sammenlignet med andre sejlforeninger i Danmark under pres. Dette er fravalgt, ud fra den betragtning at SSF i kraft af sin størrelse, beliggenhed og den omkringliggende samfundsudvikling er unik. Vore interviews kombineret med medlems-workshoppen og bestyrelsens visionsarrangement har givet os et meget stort og nuanceret materiale, som vi vurderer, er fuldt tilstrækkeligt som basis for vores analyse og konklusioner. Afhandlingen skal ikke præstere et faktuelt facit, som alligevel ikke eksisterer, men vi vil yde et bidrag i en flydende og dynamisk udviklingsproces. Optimalt kan vi kickstarte en planlægningsproces, der tager udgangspunkt i det levede liv i SSF, med alt hvad det indebærer af kompleksitet og kvaliteter. Det er vores bevidste intention at tage afsæt i SSF som sted. Vi har bevidst fravalgt at arbejde med planlægningsprocesser og/eller det politisk administrative niveau. Involvering af det administrative eller politiske niveau kunne ufrivilligt igangsætte uønskede processer til ugunst for SSF. Vores metode skal sikre starten på en kvalificeret, demokratisk bottom-up-proces med udgangspunkt i de primære brugere af stedet, en forståelse for et større samfundsmæssigt perspektiv og endelig en så bred og dyb stedsforståelse som muligt. Inddragelse af Københavns Kommune havde været nødvendigt, hvis planlægningsaspektet var valgt som det bærende element i afhandlingen. Vi mente tidligt, at kommunen måtte have overvejelser om SSF s fremtid i relation til lejekontraktens udløb og kommuneplanens ønsker om tilgængelighed i (se kap. 4.1). 23

24 Men det er nu vores opfattelse bl. a. efter telefonkontakt med den administrative leder af Amager Strandpark, at ingen i kommunen gør sig bevidste overvejelser om SSF s fremtid, udover overordnede perspektiver (for eks. den nye havn ved Prøvestenen, den Blå Sti-projektet), som vil få konsekvenser for sejlforeningen. Afhandlingen kunne med udgangspunkt i SSF som sted udelukkende have været baseret på skriftlige kilder og teori (se også kap. 3), men for os er det afgørende at tage udgangspunkt i levende mennesker i og omkring SSF. Vi bygger videre på den teori, vi tidligere har brugt og lader i denne afhandling det empiriske og visionære stof få plads og udfoldelsesmulighed. Afhandlingen bæres således ikke udelukkende af det teoretiske, og vi følger nærmere Patsy Healey, når hun siger Avoid recipes for making strategies (Healey, 2006:10). 4. TEORI OG REFLEKSIONER 4.1 Den planlægningsmæssige kontekst Vi har ikke afdækket konkrete planer for den planlægningsmæssige kontekst for SSF s område ud over dette citat fra Købehavns Kommunes kommuneplan 2011, hvor Nordøstamager ses blandt udpegede handlingsplanområder: På Nordøst amager er der de sidste mange år blevet investeret i den kollektive trafik, herunder metro, samt rekreative anlæg såsom Amager Strandpark og den kommende lystbådehavn. Området ligger tæt på lufthavnen, men fremstår i dag blandt andet med nedslidte industriarealer, som kan udnyttes bedre. Området har potentiale til at tiltrække virksomheder, og derved flere arbejdspladser til byen. Samtidig kan der ske en bedre udnyttelse af Amager Strandpark og lystbådehavnen. Dette ville også være med til at skabe øget tryghed i området. (Kommuneplan, 2011:39) Nord og syd for SSF ligger den fredede Amager Strandpark. Mod øst er Øresund med langsigtede planer om den Blå Sti (se kap. 9:Den Blå Sti), som er en beskyttet vandrute fra Kastrup i syd ind til Københavns Havn. Der er også en plan om adgang for gående og cyklister langs kystlinjen, som også skal krydse SSF s område, og som er skitseret i Pleje- og Udviklingsplan for Amager Strandpark (Amager Strandpark, 2004:38), hvilket også beskrives i SSF s lejekontrakt. SSF har i henhold til dette etableret to låger, mens Københavns Kommune har ikke foretaget sig yderligere. I kommuneplanen fra 2009 står der i afsnittet Redegørelse for kystnærhedszonen blandt andet: 24

25 Kommunens planlægning sigter mod at give befolkningen den videst mulige adgang til kysten. Over alt hvor byomdannelse m.v. giver mulighed for det, etableres der promenader, stier og lign. langs kysten. Kun i områder med sikkerheds- og miljømæssige hindringer for offentlig adgang vil befolkningen også på længere sigt være afskåret fra at færdes langs kysten. (Kommuneplan, 2009:netcitat) Amager Øst Lokaludvalg omtaler også vandet i Bydelsplanen fra 2010 Det er Amager Øst Lokaludvalgs hensigt at udnytte bydelens favorable beliggenhed ved vandet og gøre de eksisterende muligheder og faciliteter langs kysten og vandet mere tilgængelige og attraktive. Det er lokaludvalgets ønske, at den fortsatte udvikling af kystområdet bør ske med udgangspunkt i beboernes og brugernes ønsker (Bydelsplan, 2010:22) Der står videre i planen: Lokaludvalget ønsker, at vandet trækkes i kanaler fra kysten og ind i bydelen og forbinder bydelen bedre med kysten og Københavns Havn (Ibid.:24) Dette ønske omtaler Ole Pedersen også i interviewet (se bilag 10.3). SSF er repræsenteret i Lokaludvalget ved den tidligere formand Jens Green Jensen (se: Nord for Amager Strandpark og SSF ligger Prøvestenen. Lokaludvalget ønsker et vandaktivitetshus her (se Bydelsplan, 2010:24) og konkret er moleværkerne til en ny stor lystbådehavn på plads. Ved årsskiftet 2011/2012 likviderer Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S og overgår til By & Havn. På By & Havns hjemmeside kan man læse: Der er meget store byggemodnings- og byggeomkostninger ved at opføre en lystbådehavn. Derfor vurderer By&Havn, at der pt. ikke er et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for at etablere en lystbådehavn. Planerne om at opføre lystbådehavnen på Prøvestenen er ikke droppet blot stillet midlertidigt i bero. ( ). Vest for SSF buldrer transformationen frem med kvarterløftsprojekter startende med Holmbladsgade og nu bl.a. Øresundsvej, og der lokalplanlægges og realiseres nye byggerier tæt på SSF. - P.t Øresund Tower og Twister på Strandvejen. 25

26 Den Blå Plan er et ambitiøst debatoplæg om udvikling af de efterhånden funktionstømte havne til nye spændende rekreative områder. Tre elementer skal omtales her. For det første er der stien langs Amagers Østkyst (side 8). Dernæst er det tankevækkende, at debatoplægget fundamentalt set omhandler nye tiltag, strukturer og anlæg. Hvorfor ikke forholde sig til eksisterende elementer i Københavns Havn? For eks. den gamle havn i Sydhavnen, Langeliniehavnen, Margretheholmen Havn og Sundby Sejlforening? De har potentiale til at indfri mange af de ambitioner om tilgængelighed til vand samt rekreative og sportslige aktiviteter, der er beskrevet i planen. Endelig omtales interessesfærer (side 8), hvor der opereres med en nationalsfære, (inderhavnen), en regionalsfære (bl.a. Christianshavn og det nordligste af Prøvesten), og lokalsfæren, hvor SSF inkluderes. Planen er fra 2003, altså før Strandparken blev anlagt, og før metroen minimerede afstanden til centrum. Den Blå Plan er forældet på ti år hvad angår Østamager. SSF repræsenterer i en vis forstand en tidslomme. Udenfor hegnet buldrer udviklingen af sted. Amagers transformation er til at få øje på - i kommuneplaner, lokalplaner m.v. og fysisk. Undtagelsen er SSF en tidslomme - et sted i en form for masterplan 7 udtrykt gennem planlægningsprocessen i forbindelse med Amager Strandpark, Kommuneplanen og Bydelsplanen for Amager Øst - der uvist af hvilken grund fortsat lever sit eget stille, pigtrådsindhegnede liv. Er det et tilfælde? Det mener vi ikke. Den eksisterende planlægning forholder sig på dette felt især til nyetablerede anlæg eller reorganisering af gamle industriarealer. SSF unddrager sig opmærksomheden, selvom konditionerne for SSF s liv over især de sidste 10 år er markant forandrede. Når vi ser på SSF, ser vi et spændende område med en variation af kvaliteter. Det værste scenarie er, hvis området med sin særlige historie og værdier overrules af en samfundsmæssig udvikling domineret af stærke kommercielle interesser. 7 En fastlagt plan, som fikserer relationerne mellem delelementer og helheden således, at der efterfølgende er begrænsede muligheder for at foretage ændringer i de etablerede strukturer. 26

27 Omvendt mener vi også i forlængelse af Patsy Healeys beskrivelser af relationel byudvikling og relationel stedudvikling (Healey, 2006) at man hverken kan eller skal lukke øjnene for udviklingen udenfor hegnet. Det er umuligt i konteksten at fastfryse SSF i en forestilling om, hvordan den skulle se ud og fungere. Det er nødvendigt at se SSF som en del af udviklingen og at udvikle SSF i det lys Stedet Et fysisk sted Et centralt emne med henblik på at se SSF i et strategisk udviklingsperspektiv er forståelsen af SSF som et sted. Udgangspunktet er i forforståelsen, at målet, med den strategiske udvikling vi ønsker, er en udvikling af stedet med respekt for de grundlæggende værdier, stedet besidder suppleret med en større åbenhed og integration i forhold til det omkringliggende samfund. Alternativt kunne arealet set i f.eks. et kommercielt styret udviklingsperspektiv fremadrettet bruges til boliger, hotelvirksomhed, vandaktivitetscenter etc.. I et overordnet kommunalt planlægningsperspektiv kunne ønsket være, at reformulere området med nye offentlige aktiviteter relateret til vand med sejlaktiviteterne henvist til den nye havn på Prøvestenen. Det er interessant, at kommuneplanen omtaler en bedre udnyttelse af Amager Strandpark og lystbådehavnen, og kæder det sammen med, at det vil være med til at skabe tryghed i området (Kommuneplan, 2011:39). SSF er objektivt set et areal på Amager med koordinaterne 55 39,9'N ,0'E. Man kan supplere med andre geografiske fakta: Danmark, Københavns Kommune, østsiden af Amager, Øresund, temperatur- og vindforhold m.v. Stedet kan endvidere beskrives med hegn omkring, områder med både på land, skure, bygninger, restaurant, moler og selvfølgelig ca. 300 forskellige motorbåde og sejlskibe i vandet. Den visuelle opfattelse af SSF kan udbygges med en fotoregistrering (se kap. 3 og bilag 10.9). Fotoregistreringen afslører, at der er en verden lige udenfor SSF, som bl. a. består af ejerlejlighedsbyggerier i vest, Sundby Kajakklub og Amager Strandpark mod syd, Prøvestenen med virksomheder og en kommende stor lystbådehavn mod 27

28 nord samt Øresund med skibstrafik og måger, vindmøllerne på Middelgrund og Sverige med Barsebäck og Malmö i horisonten Et sted, hvor mennesker færdes Stedet SSF dannes af de aktiviteter medlemmer og andre skaber. Med 300 både i vandet, kajakker og joller, værksteder og skure, er der basis for sprudlende aktivitet, især om sommeren. Megen aktivitet koncentrerer sig om Det Maritime Ungdomshus og restauranten. Det konstateres fra mange sider, at det står sløjt til med sejlerlivet. Alt for mange af de 300 både sejler forsvindende lidt. Havnen kan således i perioder virke død og funktionstømt. (se bilagene 10.2,10.4, 10.7 og 10.9) Restauranten Restauranten har gennem tiderne kørt godt, så skidt, så godt (se SSF jubilæumsskrift og bilagene 10.4 og 10.9) og er altid et omdrejningspunkt for foreningens medlemmer. Tidligere var der kun adgang for medlemmer, nu går den bedre end nogensinde i kraft af en dygtig forpagter, god mad, rimelige priser og et venligt personale, men især fordi restauranten nu lever på almindelige kommercielle markedsvilkår og ikke længere er afhængig af medlemmernes besøg. Et stort banner udenpå hegnet inviterer indenfor. Mange mener, at restaurantens nuværende status og at den tiltrækker mange mennesker er positivt for SSF. Andre er skeptiske, hvilket blev kommenteret på medlemsworkshoppen (se bilag 10.7). Klubhusfunktionen er væk, og reelt set savner foreningen et samlingslokale for medlemmerne som mødested og til aktiviteter, idet restauranten ikke kan afskærmes og rumme støjende medlemsaktiviteter, som er den kommercielle indtjening uvedkommende. Heri er et dilemma og konfliktstof, som det kræver indlysende omkostninger og konduite at løse. En del medlemmer spørger Er det egentlig medlemmer, der bruger restauranten? Spørgsmålet er uaktuelt og bagudskuende, da restauranten nu har et andet formål og indhold, men det understreger de divergerende opfattelser af hvad, foreningen skal være og signalere, og det rammer lige ned midt i det konfliktstof restauranten gennem mange år har været et udtryk for og som vil være en vigtig diskussion i foreningen om det samlede sted SSF forstået som hele arealet inklusive dets aktivi- 28