INDHOLD. TEMAAFTEN...11 Begribende hænder...11 VELKOMMEN...3. UNDEVISERE...4 Jesper Hermann...4 Hanne-Pernille Stax...5 Linda Svenstrup...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. TEMAAFTEN...11 Begribende hænder...11 VELKOMMEN...3. UNDEVISERE...4 Jesper Hermann...4 Hanne-Pernille Stax...5 Linda Svenstrup..."

Transkript

1

2 INDHOLD VELKOMMEN...3 UNDEVISERE...4 Jesper Hermann...4 Hanne-Pernille Stax...5 Linda Svenstrup...6 TEMAAFTEN...11 Begribende hænder...11 KALDENDER...16 STUDIEVEJLEDNING...7 Anne Uhrskov...7 Brevkassen...8 DET SKER...9 Fafos...9 Overbygningsmøder...9 Institutkoret Accantus...10 Spindet udgives af Foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi fire gange årligt. Spindet udkommer både i papirformat og som elektronisk nyhedsbrev, der udsendes på mail til medlemmer af foreningen. Desuden kan det læses på Institutbiblioteket, IAAS, Københavns Universitet. Medlemskab af Foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi koster pt 50 kr. pr. år. Girokort kan indhentes ved henvendelse til foreningens kasserer, eller beløbet kan indbetales på konto nr i Jyske Bank. For at kunne modtage Spindet er det nødvendigt at oplyse navn og ved indbetalingen. Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage korrekturlæsning af indlæg. Det anvendte kommateringssystem vil blive respekteret. I øvrigt er forfatterne af indlæggene selv ansvarlige for indholdet. Næste udgave af Spindet udkommer i nov. Redaktionsudvalget: Majbrit Lindeberg: Sune Schulze: Henriette Bilberg: Anne Urskov: Layout: Lise Fagligt forum for Sprogpsykologi, bestyrelsen: Formand: Linda Svenstrup: tlf Næstformand: Anne Sandager: Kasserer: Astrid Geertz: Bestyrelsesmedlemmer: Helene Christensen Tina Christiansen Stine Hartmann Marianne Ratje SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 2

3 VELKOMMEN Velkommen - både til nye læsere og til en ny årgang af Spindet. Spindet har fået ny redaktion, og dette velkomstnummer indeholder en række fornyelser af bladet. Foruden en opdatering af designet, introducerer vi et par nye initiativer: nyt fra studienævnet og en brevkasse for studievejledningen. Vi håber, at disse tiltag kan være med til at forbedre både adgangen til information og den interne kommunikation på studiet. Af andre nyheder kan vi nævne, at Spindet har fået sit eget ISSN-nummer, og fremover kan læses på Det Kongelige Bibliotek. Desuden bliver bladet nu også distribueret elektronisk til alle studerende på studiet ganske gratis. Vi har valgt at udgive dette nummer som et velkomstnummer for de nye studerende. Derfor indeholder det en præsentation af underviserne og den nye studievejleder. Vores idé med Spindet er, at kombinere fagbladet med studiebladet, og så at sige, tage det bedste fra begge genrer. Det vil sige et seriøst fagblad med interessante artikler, fusioneret med relevant information om selve studiet og miljøet omkring det. Vi vil gerne benytte lejligheden til at opfordre jer alle til at skrive artikler til bladet. Med registreret ISSN-nummer, har man nu mulighed for at skrive dem på sin publikatiosliste, når de har været bragt i bladet. Så dyp pennen i blækhuset, og send os din artikel. Afslutningsvis vil vi også gerne takke den afgående redaktion for det store og gode arbejde de har lagt i bladet igennem de seneste år. Redaktionen SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 3

4 UNDERVISERE Jesper Hermann Jesper Hermann, som i dette semester står for det sprogpsykologiske emne Association, tankelivets dynamik, har undervist på sprogpsykologi i 35 år. Han blev i 1970 cand. mag. i dansk, og som den første nogensinde i sprogpsykologi. I 1972 fik han guldmedalje for en afhandling i psykologi. Han valgte i sin tid at læse sprogpsykologi for at finde ud af mere om sprogligt indhold. Studieplanen, jeg tilfældigt opdagede, så spændende ud - mere end dem for kristendoms-kundskab eller pædagogik, som var alernativer for mig, beretter Jesper om sin studietid i 70 erne. Jesper definerer sprogpsykologi ud fra det genstandsområde Otto Jespersen i 1905 formulerede som hvad det virkelig er, der foregaar i eller foretages af de talende og hørende Mennesker. Med dette udgangspunkt er faget forankret i de personer, hvis sproglige udfoldelser vi undersøger, og udforskningen af dem sker følgelig på psykologisk grundlag. Dette grundlag har fire momenter som formuleret af William James og fremdraget af Peter Naur: tankestrøm, association, bekendthed og vaner. Disse fire momenters samspil under vor bearbejdning af sproglige udtryk er sprogpsykologiens forskningsfelt, forklarer Jesper videre. Han mener sprogpsykologi skiller sig ud fra andre kommunikationsfag ved som udgangspunkt ikke at tage kommunikation for givet. Her på stedet forholder vi os analytisk og undersøger de, som Otto Jespersen benævnte dem, virkelige ændringer af vore tankeobjekter, der foregår som følge af at have været ude for kommunikation, præciserer han. Jesper har to radikalt forskellige bud på, hvordan han tror, sprogpsykologien ser ud om ti år. Enten antager han, det bliver det bærende fag for studiet af menneskers sproglige udfoldelser. Den psykologisk forankrede synsvinkel vil til den tid have skabt nye empiriske resultater, som med held kan bruges som grundlag for al undervsining og i reklamer. Også det Sproglige grundfag, der netop er ved at blive indført i gymnasiet, vil til den tid rumme de nødvendigste dele af sprogpsykologiens grundlag. Jespers anden fremtidsudsigt er knap så optimistisk. Eller også vil man om ti år se sprogpsykologien som noget, der blot blev en parentes i historien om menneskeåndens indsigt i sig selv, og derfor ikke har kunnet sætte sin empirisk-psykologiske holdning til det sproglige igennem, spår han dystert. Det må hermed være op til de studerende at sørge for at den første spådom går i opfyldelse. /AU SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 4

5 UNDERVISERE Hanne-Pernille Stax Den trofaste underviser i Oversigt over sprogpsykologiens genstandsområde, Hanne-Pernille Stax, er cand. mag. i sprogpsykologi og oversættelsesvidenskab samt BA i engelsk. Hun har fungeret som ekstern sproglig konsulent inden for spørgeskemadesign siden 1996, og har været ph.d.-stipendiat ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, fra 1998 til Da Hanne-Pernille i sin tid valgte sprogpsykologi var det med en interesse for forståelse som teoretisk begreb, og med en interesse for empirisk udforskning af fænomenet forståelse i situerede sproglige aktiviteter. Jeg har grundlagt en del af mine grå hår under de kontekstløse grammatiske øvelser på engelskstudiet i de tidlige 90 ere... fortæller hun om sin bacheloruddannelse. Som underviser har Hanne-Pernille ofte oplevet, at mange studerende er usikre på, hvad sprogpsykologi er: Sprogpsykologi handler om at studere sprog, der er situationeret sproglig aktivitet eller handlen, hvorigennem mennesker forstår og gør sig forståelige over for hinanden, definerer hun kortfattet og henviser til sin mere uddybende definition på hpstax/oskort.html /AU Allerede året efter specialet begyndte Hanne-Pernille at undervise på sprogpsykologi, da hun vikarierede for Jesper Hermann. Efter tre år som ph.d. i Odense vendte hun i foråret 2001 tilbage til sprogpsykologi. Først som ekstern lektor, senere som amanuensis, og nu som adjunkt. Hun håber, at sprogpsykologi i fremtiden får mere end to faste VIP er med forskningsbasering tilknyttet sprogpsykologi. Men så skal I jo i gang med ph.d.erne... opfordrer hun de studerende. SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 5

6 UNDERVISERE Linda Svenstrup Linda Svenstrup er uddannet tofaglig bachelor i japansk og lingvistik fra Århus Universitet. Derudover er hun cand. mag. i sprogpsykologi og lingvistik fra Københavns Univetsitet. Siden 2002 har hun været ansat som ekstern lektor i sprogpsykologi. I dette semester underviser hun i faget Kommunikation i sprogpsykologisk lys. Jeg er i øjeblikket også ansat ved Pædagogisk Udviklingscenter ved Panuminstituttet. Her underviser jeg læge- og tandlægestuderende i kommunikation og formidling. Jeg er samtidig i gang med at udarbejde et undervisningsmateriale til den fremtidige undervisning i kommunikation på Panum. Linda valgte sprogpsykologien, da hun heri så en mulighed for at beskæftige sig med sprog og kommunikation på en anden måde end den traditionelle lingvistiske. En mere psykologisk, filosofisk og sociologisk inspireret tilgang, forklarer Linda. Linda mener ikke, at der findes nogen endegyldig definition på sprogpsykologi. Dette er en del af fagets eksistensberettigelse, for ord har i praksis aldrig én fast og uforanderlig betydning! siger Linda og forsætter: Dette er samtidig en af grundsætningerne i sprogpsykolgien, og det der er udgangspunktet for mange sprogpsykologiske undersøgelser eller analyser. Ifølge Linda er det essentielle ved sprogpsykologi, at det som udgangspunkt er et studie af sprog som aktivitet. Linda uddyber: Sprog og kommunikation er dialogiske og betydningsskabende aktiviteter, og at beskæftige sig med sprog og kommunikation med dette som udgangspunkt er for mig at se noget af det mest centrale i sprogpsykologien. Sprogpsykologiens force er det tværfaglige, og sprogpsykologien bliver derved et godt supplement til de andre sproglige uddannelser. På sprogpsykologi kan den enkelte fordybe sig i præcis den sprogpsykologiske retning han eller hun ønsker i relation til sit tidligere hovedfag, slutter Linda. /HB/SES SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 6

7 STUDIEVEJLEDNING Anne Uhrskov Jeg hedder Anne Uhrskov og er sprogpsykologis nye studievejleder. Jeg er bachelor i lingvistik, har læst minoritetsstudier samt dansk som andetsprog på tilvalg og overbygningen. Jeg startede på sprogpsykologi sidste år. Min træffetid er hver mandag fra kl i lokale , hvor du er velkommen til at møde op. Du kan også ringe til mig på tlf.nr , eller skrive til Du kan spørge mig om alle forhold der vedrører faget sprogpsykologi, og jeg kan også hjælpe med studieplanlægning. Jeg svarer dog ikke på SU-spørgsmål, men jeg ved hvor SU-kontoret ligger. SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 7

8 STUDIEVEJLEDNING Brevkassen Hvis du har spørgsmål til studiet, så skriv til Hvis dit spørgsmål er relevant for andre studerende, vil jeg gerne (med din tilladelse naturligvis) bringe det her i Spindet. Mange studerende går rundt med lignende spørgsmål, og de vil således også få glæde af at læse svarene på dine spørgsmål. Alle spørgere, der ønsker at være anonyme, forbliver selvfølgelig anonyme. Studieordninger Hej Studievejledning! Jeg er lige startet på overbygningen på sprogpsykologi og er lidt forvirret over det med studieordninger, og hvilken en jeg skal gå til eksamen efter. Jeg har fået at vide, at der er en fra 1996 og en fra Gælder den fra 1996 stadig? Kan jeg også gå til eksamen efter den fra 2004, hvis jeg vil? Venlig hilsen Den forvirrede overbygger Kære forvirrede overbygger Den nyeste, gældende studieordning er fra Der er udarbejdet en ny studieordning fra 2004, der endnu ikke er trådt i kraft. Det betyder, at du skal gå til eksamen efter 1996-ordningen. dispensation ved Fakultetet, så de studerende kan gå op efter den nye studieordning. I disse særlige tilfælde vil du altså have mulighed for selv at vælge, om du vil følge eller 2004-studieordningen. Skriv til hvis du har yderligere spørgsmål. Venlig hilsen Anne Uhrskov Praktik Kære Studievejledning, Kan man komme i praktik på sprogpsykologioverbygningen? Hilsen den studerende Kære studerende, Den gældende studieordning fra 1996 giver ikke mulighed for at komme i praktik, men det gør den nye fra 2004, der endnu ikke er trådt i kraft. Hvis du ønsker at komme i praktik, kan du via studienævnet søge om dispensation, så du får lov til at tage studieelementet praktik fra studieordningen. Så ja, det kan sagtens lade sig gøre. Skriv til hvis du har flere spørgsmål. Venlig hilsen Anne Uhrskov Der gives dog også mulighed for at følge dele af den nye studieordning. Indeholder en ny studieordning, der endnu ikke er trådt i kraft, åbenlyse forbedringer for de studerende, kan underviseren af et givent fag i samråd med studienævnet, nemlig søge om SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 8

9 DET SKER Fafos Fafos (Fagligt forum for Sprogpsykologi) blev oprettet i 2001 af nogle overbygningsstuderende på sprogpsykologi som ønskede flere studieaktiviteter og faglige arrangementer på sprogpsykologi. Foreningen blev derfor oprettet som de studerendes forum, men blev hurtigt udvidet til også at omfatte tidligere studerende, ansatte og andre med interesse for Sprogpsykologi, da der generelt var ønske om et fagligt forum. Fafos tager sig primært af to ting: 1. At udgive tidsskriftet Spindet (sprogpsykologisk information og debat) 2. At arrangere temaaftener med forskellige interessante foredragsholdere. Disse aftener plejer at være en stor succes og tiltrækker folk fra mange forskellige fag. Spindet indeholder alt fra nyheder, boganmeldelser, artikler, debat mv. Alle interesserede har mulighed for at bidrage. Foreningen fafos består p.t. af en bestyrelse på 6 personer, et temaaftenudvalg på 5 personer, en redaktion på 4 personer og et varierende antal medlemmer. Alle med interesse for sprogpsykologi og relaterede emner kan blive medlem ved at betale det årlige kontingent på 50 kr. For kontingentet får man jævnligt orientering om foreningens aktiviteter, Spindet tilsendt pr. mail, gratis adgang til temaaftenerne samt julefrokost til halv pris./linda Svenstrup Overbygningsmøder I løbet af semestret mødes de overbygningsstuderende på OB-møder, hvor der er mulighed for at diskutere forskellige emner såsom undervisning, praktik og studieordning. Normalt holdes møderne uden underviserne, men disse kan inviteres af de studerende for eksempelvis at fortælle om et emne eller deltage i en diskussion./hb Temaaftenerne foregår med vidt forskellige gæsteforelæser fx Kristian Kock, Jesper Hermann og Hanne Ruus og Frans Gregersen, men også tidligere studerende og ansatte ved Sprogpsykologi som fx Ulla Hinge (speciale om jobsamtaler) og Hanne-Pernille Stax (om forståelse i interviews). SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 9

10 DET SKER Institutkoret Accantus At læse på IAAS behøver ikke blot at betyde uhensigtsmæssig forfladigelse af bagdelen ved intellektuel stillingtagen til teoretiske problematikker. Her på instituttet er der nemlig også mulighed for at arbejde med sprog, logopædi og kommunikation på en mere kunstnerisk, eller i hvert fald meget munter måde. Det sker ved at deltage i institutkoret Accantus, hvor lingvister, audiologopæder, og ikke mindst sprogpsykologer, synger både klassisk og rytmisk på alverdens sprog. Koret har eksisteret i tre år under tre forskellige korledere. Den nuværende leder hedder Eva Havshøj Ohrt, hvilket garanterer en høj standard af taktfast dirigeren og behagelig stemning. Hun er direkte importeret fra musikvidenskab, men har næsten allerede vænnet sig til visse Accantus-medlemmers teoretiske kommentarer til tekst og lyde. Alle kan være med i institutkoret. Det koster blot 100 kr. pr. semester plus en kage. Vi mødes første gang efter ferien onsdag d. 15. september kl 15 ved akvariet ved trappe 7.3., hvor nye medlemmer opfordres til at dukke op. Du kan læse mere om Accantus på /AU SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 10

11 TEMAAFTEN Begribende hænder af Ditte Boeg Thomsen, stud.mag. i litteraturvidenskab med Ord, som har fem Fingre paa hver Haand Sophus Claussen, Heroica Også i tænkningens gestus er vores forhold til verden i høj grad bestemt af hænderne. Verber som at gribe, begribe, handle, fatte, frembringe og fremstille tydeliggør denne sammenhæng mellem vores hænders bevægelser og vores tankegang. Gebauer og Wulf, Kroppens Sprog Med vilkårlige lyde af luft taler og handler vi os gennem dagene. Sproget er vor mulighed for at mødes socialt og samfundsmæssigt og for ud fra en fælles forståelse at agere, og med sproglige nuanceringer og differentieringer søger vi at sikre os mod misforståelser. Her spiller også gestikken en betydningsfuld rolle, for om end vi aldrig vil kunne gennemskue præcis hvad den anden tænker, og hvilke forestillinger, der knytter sig til hendes ord, styrker hændernes bevægelser muligheden for at se, hvad den anden mener. Gesture provides a visual representation of mappings between schematic concepts and their linguistic referents skriver Fey Parrill, og når gestikken rodfæster det abstrakte sprog i kroppen, er den et oplagt interesseemne for kognitionsforskningen, der her finder støtte for teorierne om the embodiment of the mind. Skønt der også ligger kulturelle konventioner i gestik, er håndbevægelserne typisk mere motiverede (ikonisk eller indeksikalsk) end talens arbitrære ord, hvilket kan være en af grundene til, at spædbørn gestikulerer og især bruger deiktiske gestus, før de taler, og til at gestikken tilsyneladende gør børns sprogtilegnelse lettere. At gestikken endvidere har været afgørende i sprogets og bevidsthedens historiske udvikling er et fyldigt tema i sprogevolutionsforskningen, der bl.a. henviser til chimpansers co-produktion af vokalisering og gestik og til neurologiens undersøgelser af en intim forbindelse mellem tale og håndbevægelser, der processeres i samme kredsløb i hjernen. Glem ikke gestikken! Hvor stor konkret betydning har gestus så i dag i vore almindelige hverdagssamtaler? Dette havde Fagligt Forum for Sprogpsykologi inviteret Lone Laursen, der er Ph.D i kommunikation og samtaleanalyse fra Syddansk Universitet og adjunkt på Nordisk Filologi, KU, til at indføre os i ved en temaaften 31/ SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 11

12 TEMAAFTEN I sit foredrag om Gestikken i forståelsesskabende procedurer viste Lone med eksempler, hvordan gestik af alle deltagende parter i en samtale, ikke blot den talende, bruges til at opnå og sikre en fælles forståelse, og at det gennem aflæsning af gestik er muligt at se, præcis hvor den fælles forståelse er opnået. Eksemplerne hentede hun fra sine 50 timers videooptagelser af naturlig, ikke iscenesat interaktion på en større dansk arbejdsplads med internationalt islæt, hvor hun havde udført sekventielle konversationsanalyser med undersøgelser af forandringer i tale, blikretning og gestik indenfor tiendedele af sekunder. Grundlæggende ønskede hun med sit foredrag at vise, at der er behov for at udvide CA, der er udviklet på baggrund af telefonsamtaler, med en inddragelse af gestik, idet denne kan være afgørende for tolkningen af bestemte situationer. Eksempelvis kan en gestus udgøre den forventede respons i et turpar, hvor en rent tale-orienteret analyse ville opfatte den lydlige pause som en signifikant ignorering. Gestiske spørgsmålstegn og forståelsesmarkører Lone Laursen demonstrerede indledningsvis det typiske, synkroniske forhold mellem tale og gestik, hvor gestus ofte initieres lige inden den leksikalske komponent og ikke afsluttes efter denne. Det, der især optog hende, var dog de særlige tilfælde, hvor denne forbindelse blev brudt af gestus produceret eller fortsat efter den leksikalske komponent. Sådanne postproducerede gestus specifikke egenskab er evnen til at invitere til svar eller uddybninger, hvorfor de typisk optræder i aktiviteter som afklaring og ordsøgning. Dette illustrerede Lone med videoklippet af en afklarende sekvens, hvor M beder om at få sin forståelse bekræftet og med sin postproducerede gestik gør det relevant for A at producere en afkræftelse eller bekræftelse. Først da A gør dette, afslutter M sin gestus, der altså har fungeret som et stående spørgsmålstegn. I tilfælde med uoverensstemmelse mellem tale og gestik er det oftest gestussen, der tages alvorligt. Dette eksemplificeredes ved en ordsøgningssituation, hvor spørgeren modtager et forslag fra en anden og godtager det med et yeah, men hvor svareren gentager sit svar, fordi hun fornemmer, at svaret ikke er accepteret, da spørgeren fastholder sin spørgende gestus. Fænomenet at holde en gestus indtil fælles forståelse er sikret, har Charles Goodwin beskrevet meget nøje ift. afasi-patienter, der herved får andre deltagere i samtalen til at producere de ord, de mangler, men Lone Laursen fremhæver på baggrund af sine analyser, at denne procedure i høj grad er udbredt blandt ikke-patienter. SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 12

13 TEMAAFTEN Betydningsbevægelser Med gestikken som væsentlig for den fælles forståelse og med forestillingen om betydning som noget, samtaledeltagerne konstant arbejder på at skabe i en specifik situation og ikke noget, der er givet på forhånd, får gestikken en stærkt betydningsbærende og produktiv karakter. Lone Laursen henviste i den forbindelse til David Mc- Neills begreb om growth points, der er udviklet fra lingvistik- og psykologiprofessoren Dan Slobins forestilling om thinking-for-speaking. Growth points er dynamiske enheder i tanke/tale-processen, som forener kognitivt billedsprog og lingvistisk, kategorisk indhold. Her kan gestikken med sin evne til at præsentere en scene visuelt og ikke-lineært informere om den talendes konceptualisering af en scene eller begivenhed, som den bestemmes af hans erfaringer og sprog, hvilket giver gestikken særstatus i samtalepartnernes bestræbelser på gensidig forståelse og intersubjektiv betydningsdannelse. Tale og gestik: To slags sprog? Efter Lones foredrag fulgte en levende spørge- og diskussionsrunde, hvor de fleste af temaaftenens deltagere bidrog. De to vægtigste temaer var spørgsmålene om gestikkens status som sprog og om hvilke faktorer, der påvirker vor brug af gestik, og jeg har her tilladt mig at perspektivere spørgsmålene med henvisninger til anden litteratur om emnet. Almindeligvis betragtes gestus som paralingvistiske træk modsat sproglige træk såsom syntaks, men Lone lagde vægt på at se gestikken som et lingvistisk træk, idet hun forklarede, at man, hvis man fortæller historier, nærmest bruger gestik på linje med de grammatiske forbindere, konjunktionerne. Dog er der overhovedet stor uenighed og diskussion om definitioner af sprog, og hvad der hører til det. I forlængelse heraf blev der spurgt, om gestikken nogensinde kunne stå alene og være meningsskabende i sig selv. Situationer, hvor spørgsmålet bliver relevant, kunne f.eks. være en togafsked gennem ruden, dykning eller kommunikation i et rum af sovende. Her kan man henvise til McNeills definitioner af forskellige former for gestus i Kendon s Continuum, hvor gestikulation bl.a. bestemmes ved obligatorisk at ledsage tale, hvorimod f.eks. emblemer (fuckfinger, fingerkys etc.) kan genkendes og forstås uden tale, mens tegnsprog er et veldefineret sprog i sig selv. Altså: Man kan godt kommunikere meningsfuldt med hænderne alene, men så kaldes det ikke almindelig gestik. SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 13

14 TEMAAFTEN Hvad enten gestikken kan opfattes som et sprog i sig selv eller ej, kan den i hvert fald differentieres fra selve talen. Bl.a. forestiller man sig umiddelbart gestikken som et mere ubevidst og spontant udtryk end talen, om end der snarere er tale om en grads- end en væsensforskel mellem de to udtryksformer. De tyske professorer i hhv. filosofi og videnskabelig pædagogik Gebauer og Wulf konstaterer i deres Kroppens sprog: I gestus kommer følelser og sociale forbindelser til udtryk, ofte uden at de, der udfører dem, er bevidste herom - eller uden at de, der observerer dem og reagerer på dem, er det, hvorefter de konkluderer, at Gestus gælder ( ) som et mere pålideligt udtryk for et menneskes indre liv end ordene, der i højere grad er styret af bevidstheden. Spørgsmålet er dog nu, om ikke netop forskning i gestik forrykker dette forhold, så gestikken efterhånden kan indstuderes, som når man med retorikken disponerer en tale. Universelt, kulturbundet, individuelt? I en videre sammenligning af gestik og tale, blev der spurgt, om ikke gestikken er en mere global kommunikationsform, der modsat nationalsprog kan forstås på tværs af kulturer. Her understregede Lone, at der ikke findes et globalt, fællesmenneskeligt kropssprog, hvor visse begreber, ord og bevægelser hører sammen, og at kun brugen af gestus, men ikke selve de konkrete gestus er global. F.eks. viser antropologiske undersøgelser af stillehavsfolk og deres gestik, at måden at angive retning på er afhængig af den kulturelle sammenhæng. Disse forskelle bevirker endvidere, at man, når man lærer fremmedsprog, anvender disse sprogs typiske gestik, men om man så inden for et enkelt nationalsprog kan finde faste forbindelser mellem ord og bevægelser er ifølge Lone endnu ikke undersøgt. På nogle punkter kan gestikken dog alligevel være mindre kulturbunden end de talte sprog, hvilket ifølge Gebauer og Wulf især gælder ikoniske gestus samt visse følelsesudtryk: [De] danner et lingua franca, som bliver forstået af alle mennesker, uanset alder, race, religion, social status, mentalt eller kulturelt niveau. Disse gestus kan udtrykke en fylde af følelser. Udbredelsen af sådanne ikoniske gestus rækker videre end udbredelsen af det verbale sprog. En panderynken, et stirrende blik, en hævet knytnæve synes at have en overregional, transkulturel betydning. Ved en række undersøgelser af Saitz og Cervenka (1972), hvori de sammenlignede fire østafrikanske kulturer med USA og Columbia, kunne det påvises, at omkring to tredjedele af de amerikanske gestus også blev anvendt i de fire afrikanske lande. SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 14

15 TEMAAFTEN Blandt de meget udbredte gestus hører fx at pege, at trække på skulderen, at nikke, at klappe i hænderne, at vinke, at gøre tegn for stands!, at klappe nogen på skulderen, at vende tommelfingeren nedad, at skitsere en kvindekrop med sine håndbevægelser, at lægge hovedet på sned i sin håndflade (at sove) eller at vise et barns højde med udstrakt hånd. Mens der er diskussion om, hvor kulturspecifikke de konkrete gestus er, pointerede Lone, at selve det at benytte gestik i forståelsesprocedurer er et fænomen, der optræder på tværs af kulturer og uafhængigt af kontekst. Det gør ingen forskel, hvor længe folk har kendt hinanden, og om samtalen udspilles mellem et gammelt ægtepar i dagligstuen eller mellem læge og patient i en institutionel sammenhæng. Det blev af en tilhører påpeget, at eksemplerne i materialerne alle stammede fra en speciel type samtalesituation med en del smalltalk og udveksling af ofte ikke særligt vigtig information, og der blev spurgt til, hvilke forskelle man kunne forvente af gestikken i mere formelle rammer som foredrag og undervisning, hvortil Lone svarede, at gestikulation ikke påvirkes af, om situationen er formel eller uformel. Til gengæld er hyppigheden af gestus stærkt personafhængig, da nogle mennesker gestikulerer uafbrudt, mens andre stort set ikke benytter gestus. Hvilke faktorer, der så har indflydelse på disse individuelle forskelle var ikke noget, Lone specifikt havde undersøgt, men med et skud fra hoften efter de mange observationer pegede hun på, at jo mere interesseret man er i at opnå fælles forståelse og i at sikre, at alle er med i samtalen og har det godt, des mere gestikulerer man. Som gæst fra litteraturvidenskab med dette fags fokus på æstetisk betydningsdannelse i det skriftlige sprog var det en stærkt inspirerende oplevelse at være til temaaften på sprogpsykologi, og siden hen har det ved læsningen af litterære hovedværker været tankevækkende, hvor meget beskrivelser af gestik og henvisninger til mundtlig fortællekunst fylder for mange forfattere, der netop må give afkald på dette i deres skrift. Tak til Lone Laursen og FAFOS for en givende temaaften i en åben og engageret stemning! SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 15

16 KALENDER MANDAG 10.SEP. Specialepræsentation for audiologopædi og sprogpsykologi. Nye kandidater fremlægger deres specialer kl i lok FREDAG 26. NOV. Julefrokost TIRSDAG 14.SEP : Intromøde for alle sprogpsykologer. TORSDAG 23. SEP. Specialedag kl i lok Tilmelding hos Linda Svenstrup på FREDAG 15. OKT. Fagligt forum for sproppsykologis generalforsamling kl i lok ONSDAG 27. OKT. Temaaften: Mikael Elkan holder foredrag om Fra mundtlig fortælling til organisationens historie. Gratis adgang. 10 kr for ikke-medlemmer af Fafos. SPINDET SEPTEMBER 2004 SIDE 16

Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur

Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T 22. OKTOBER 2008 Vedr.: Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur UDDANNELSESSERVICE Sagsbehandler: Gitte Duemose Københavns Universitets

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle! Aarhus den 24. februar 2013 Kære idéhistoriske alumne Der sker ting og sager i miljøet omkring Idéhistorie. En forening, der vedrører dig, ser snart dagens lys. Nærmere bestemt den 5. april, hvor vi afholder

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 20. MAJ 2014 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk INSTITUT FOR ENGELSK, GERMANSK

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Lise Almind Rønsholt blev nyt medlem i bestyrelsen velkommen til Lise.

Lise Almind Rønsholt blev nyt medlem i bestyrelsen velkommen til Lise. Kære medlemmer af lokalafdeling Fyn I år afholdt vi den lokale generalforsamling i Odense midtby på Kulturmaskinen ved Brandts. Vi synes at Kulturmaskinen er et dejligt sted, gode lokaler, god stemning

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS

KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS SEPTEMBER 2015 FORMANDEN HAR ORDET Kære korledere Der har i år været lidt stille her fra kredsbestyrelsens side, men det skyldes, at vi i juli afholdt Landsstævnet i Aarhus,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Lektionskatalog. 7. semester moduler

Lektionskatalog. 7. semester moduler Lektionskatalog 7. semester moduler Rummets sociologi - Rum, mobilitet og sted Critique and counter critique - Sociological time-diagnoses Recognition, respect and redistribution Biographical method Forløbsanalyse

Læs mere

Arabisk- og Islamstudier

Arabisk- og Islamstudier Arabisk- og Islamstudier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET MARHABA! VELKOMMEN TIL ARABISK- OG ISLAMSTUDIER Tillykke med din optagelse på Arabisk og Islamstudier!

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: DKK - Undervisningsplan F14-6

Uge 7 9 Grundfag: DKK - Undervisningsplan F14-6 Uge 7 9 Grundfag: DKK - Undervisningsplan F14-6 Kære studerende I denne plan kan I få et overblik over DKK faget på 1. semester samt de tre første blokke (1 blok er 2 lektioner) om studiemetodik. Den sidste

Læs mere

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 REFERAT Til stede: Lars Geer Hammershøj, Malou Juelskjær, Per Fibæk Laursen, Morten Jacobsen, Lis Salbøg, Christian Hestbæk og Dorte Puggaard Fraværende:

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov.

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. Referat af møde i Magistra Vitaes bestyrelse 16. juni 2015 Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. 1) Formalia 2) Siden sidst 3) Efterårets program/opfølgning

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

To kurser i analyse og kodning af kvalitative data

To kurser i analyse og kodning af kvalitative data To kurser i analyse og kodning af kvalitative data Kursus 1. Displayværksted v/ professor Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet (2. juni 2008, kl. 9-12) Læsere af kvalitative forskningsrapporter føler

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen.

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen. Møde den: 13 november 2013 kl. 12-16. ekstra tid pga. undervisningsplaner Lok. B101a i Emdrup og lok. 2113-252 på Trøjborg Møde i Uddannelsesfagudvalget for Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab REFERAT

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen 29.01-02.02 2015 TALENTCAMP AALBORG 2015 TalentCampDK afholder TalentCamp for talentelever i 7. klasse på Klostermarksskolen den 29. januar 2. februar 2015. Du

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N

S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N Resume af mødet fredag den

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere