Virksomhedsplan

Transkript

1 Virksomhedsplanen indeholder 1. Beskrivelse af institutionen 2. Målsætning og vision 3. Indsatsområder 4. Skematisk tidsperspektiv af arbejdet med indsatsområderne 5. Indsatsområder én for én: A. Kvalitet og synlig læring (CUP) B. Rum og indretning (netværk/ eget) C. Udnyttelse af vores rum (eget) D. SAL E. AL F. Inklusion (CUP/ netværk/ eget) G. Inklusion babytegn H. Natur I. Motorik og slåskultur J. IT kommunikation og pædagogisk redskab 6. Generel dokumentation og evaluering Lyngby-Taarbæk Kommune Åbningstider: Telefon: E-post: Børnehuset Klokkeblomsten man.-tor. kl Gl. Bagsværdvej 8 fre. kl Kgs. Lyngby

2 1. Beskrivelse af institutionen Navn: Børnehuset Klokkeblomsten adr.: Gl. Bagsværdvej 8, 2800 Lyngby tlf.: Hjemmeside: Antal børn: der er i alt 84 børn i Børnehuset 24 vuggestue børn og 60 børnehavebørn Fysiske rammer: Vi bor i et moderne hus med mange gode faciliteter f.eks. vandrum, rytmikrum, eventyrrum samt en stor dejlig legeplads med bl.a. boldbane og bålplads. Vi er beliggende tæt ved Lyngby Sø og Lyngby Station. Personale: I Børnehuset er der fastansat 17 personer. Én leder, én socschef, 10 pædagoger, to pædagogiskassistenter, tre pædagogmedhjælpere samt én køkkenmedhjælper. Køkkenmedhjælperen er ansat 12 timer om ugen til praktisk arbejde i tidsrummet omkring frokost. Vi har derudover studerende i praktikforløb. Børnehusets ledelsesteam er: Leder Dorte Colbert Videriksen og souschef Henriette Kjærsgaard. Blandt personalet er fordelt forskellige ansvarsområder, områder hvor den enkelte medarbejder fungerer som tovholder dels internt hos os selv og dels i netværksregi. Vi har tovholdere på flg. områder: Sprog, Natur, IT og SAL Struktur og organisering: Børnehuset er en integreret institution, hvor vi nogle tidspunkter af dagen arbejder som ét Børnehus og andre mere opdelt som én vuggestue og én børnehave. Børnehuset åbner sammen hver dag og samles i løbet af eftermiddagen, enten ude eller inde. Generelt er huset åbent, børnene kan frit bevæge sig rundt i huset og må gerne være med på tværs af stuer og afdelinger. I vuggesten er der to stuer med hver 12 børn og 3,5 medarbejder pr. stue I børnehaven er der tre stuer med hver ca. 20 børn og hhv. 3 og 2 medarbejdere. To stuer i børnehaven er aldersintegreret med 3-5 årige børn og én stue er storgruppe med 5-6 årige børn. I de aldersintegrerede grupper er der som udgangspunkt 3 medarbejdere (2 pædagoger og én medhjælper) og i storgruppen er der som udgangspunkt 2 medarbejdere (2 pædagoger). Aktuelt fra maj 2015-maj 2016, er storgruppen en stor børnegruppe, hvorfor der er 3 medarbejdere tilknyttet gruppen. Personalet i storgruppen følger børnene og dannes hvert år i maj, hvor én pædagog fra hver aldersintegreret gruppe rykker sammen med de ældste børn og danner den nye storgruppe. Åbningstider: mandag-torsdag kl fredag kl Der er 5 lukkedage pr. år. Lukkedagene placeres i samarbejde med Forældrebestyrelsen. Forældresamarbejde: Udover det daglige forældresamarbejde og samarbejdet via forældrebestyrelsen, har Børnehuset Klokkeblomsten en forældreforening. Forældreforeningen forvalter bla. en frugtordning ifht. eftermiddags- Side 2 af 13

3 frugten og varetager et festudvalg som har opgaver ifbm. sociale arrangementer i Klokkeblomsten. Der er én repræsentant fra forældrebestyrelsen med i forældreforeningen. Forældreforeningen forvalter overskuddet fra frugtordningen og indtægter fra fester og andre sociale arrangementer. Formålet er bl.a. at give børnene nogle ekstra muligheder i hverdagen. Muligheder, der ikke er plads til i Klokkeblomstens normale budget. Vedtægterne og forvaltningen af forældreforeningen, er forældrestyret og det årlige kontingent fastsættes af forældrebestyrelsen efter aftale med forældreforeningen. Forældrebestyrelse: I Klokkeblomstens forældrebestyrelse sidder 9 forældre, 5 almene medlemmer og 4 suppleanter, samt to medarbejderrepræsentanter og Børnehusets leder. Bestyrelsesmedlemmerne og medarbejderrepræsentanterne vælges for to år og suppelanterne for ét år. Forældrebestyrelsen konstituerer sig hvert år efter valget i maj måned. Valget foregår ifbm forældremødet. 2. Målsætning Børnehusets mål og vision er at alle børn bliver; set hørt forstået... ved at vi er nærværende og ser børnene individuelt... ved at vi er anerkendende og hører, hvad barnet siger... ved at vi gerne vil forstå hvad barnet mener og hvad dets hensigt er Vi bestræber os på at børnene, hver dag møder nærværende og interesserede voksne, som skaber en tryg ramme, hvor de kan udvikle sig gennem muligheder for fri udfoldelse og læring. Både via hverdagens rutiner, dagens struktur, planlagte forløb og frie rammer. 3. Indsatsområder Center for Uddannelse og pædagogik (CUP) har i valgt, at det overordnede fokusområdet skal være; Kvalitet og synlig læring. Dette kræver i højere grad dagtilbud der kender til og fokuserer på, hvad det er, der gør forskellen på hvad børn lærer og hvad det er, der er vores fælles kerneopgave. I Klokkeblomsten arbejder vi med kvalitet og synliglæring ud fra kommunes fælles læringsgrundlag og ud fra de redskaber som understøtter det faglige fokus. CUP skitserer redskaberne ved denne model, af pædagogisk udviklingschef Stine Elverkilde: inklusion trivsel SAL AL faglig udvikling af læringsmiljø synliggørelse af pædagogisk kvalitet SL Side 3 af 13

4 Skematisk tidsperspektiv af arbejdet med indsatsområderne Indsatsområde Kvalitet og synlig læring Rum og indretning ifbm. Danmarks bedste læringsmiljø og inklusion Udnyttelse af vores rum Ifbm. Danmarks bedste læringsmiljø og inklusion Udmeldt fra CUP Fælles i netværket LUN Eget indsatsområde Indsatsområde i gang / startes Indsatsområdet skudt i gang med forløb af Louise Friis Indsatsområde i gang SAL Udmeldt fra CUP Indsatsområdet løbende i fokus AL Udmeldt fra CUP Indsatsområdet løbende i fokus Inklusion Inklusion / brug af Babytegn i vuggestuen Udmeldt fra CUP og fælles med netværket LUN Eget indsatsområde Indsatsområdet fortsat i fokus/ udvikling Indsatsområdet fortsat i udvikling Indsatsområdet fortsat i fokus/ udvikling Natur Udmeldt fra CUP og fælles med netværket LUN Indsatsområdet fortsat i fokus/ udvikling Motorik og slås kultur Eget indsatsområde I udvikling, kick startet efteråret 2014 og foråret 2015 Fortsat i fokus IT strategi Eget indsatsområde kva udmeldinger fra CUP I gang med én kommunikationsdel og på vej med mere pædagogisk strategi Fortsat i fokus A. Indsatsområde: Kvalitet og synlig læring Kvalitet som indsatsområde rummer mange facetter. Vi har via temadage, foredrag og oplæg beskæftiget os med begrebet, samtidig med at vi har drøftet det i forældrebestyrelsen. I Klokkeblomsten starter arbejdet med kvalitet ved at vi tager udgangspunkt i en samlet forståelse af vores kerneopgave, hvad er den hvad vi vil som børnehus, hvad tænker vi og hvad er det vores hverdag skal rumme, for at være et Side 4 af 13

5 trygt og lærende rum for børnene. Der er et omsorgsfokus, et legende miljø, en opdragelsesopgave, læring, pasning, socialisering osv. som præger dagen - samfundets normer, kommunens normer, forældrenes normer vores personlig og faglige normer spiller ind på forventninger og krav det hele er en kompleks størrelse. Indsatsområdet får os til at forholde os til egen praksis og fokuserer på de rammer vi sætter. At reflekterer over egen praksis ud fra et kvalitets begreb. At reflekterer over egen praksis og planlægning ud fra et lærings fokus At åbne op på kvalitetsbegrebets mange facetter og rette ind på et fælles fokus på kerneopgave begrebet. At i tale sætte vores kvalitet og forventninger med hinanden og forældrene Vi vil bruge den viden vi har fået via temadage, foredrag og oplæg til at arbejde med refleksion og præcisering af fokus på kerneopgaven løbende arbejde med at i tale sætte kvaliteten i hverdagen, få den frem og få øjnene op for både det gode og det der kan gøres bedre. Vi vil på personalemøder og stuemøder reflekterer, debatterer og arbejde med temaerne Vi vil på pædagogisk dag i efteråret 2015 arbejde med fokus på det fælles fundament Vi evaluerer løbende i ledelsesgruppen Det er lederens ansvar at holde fokus på processerne og nå hele vejen rundt Arbejdet med kvalitetsbegrebet prøver vi at holde indenfor Børnehusets egen økonomi B. Indsatsområde: Rum og indretning Netværksprojekt, Louise Friis Med baggrund i de fælles puljer omkring inklusion og natur har vi valgt at samarbejde med Louise Friis, som er designer af pædagogiske og æstetiske læringsrum. Målet med projektet er at Louise Friis i samarbejde med pædagogerne i husene, skal designe nye spændende rum hvor børnene kan sanse, lege og lære. Det vil være forskelligt fra institution til institution hvilke rum der er i spil da det kommer an på hvilke legezoner der mangler i de forskellige huse. Ens for alle er at vi ønsker skærpet opmærksomhed på de æstetiske læringsrum, så vi derigennem kan udvikle en større bevidsthed for pædagoger omkring inklusion i relation til indretning og hvordan et øget kendskab til indretning kan skabe nye pædagogiske indfaldsvinkler. De erfaringer pædagogerne får med at arbejde i det nye rum, kan overføres og inspirere til indretning af andre rum i husene. Målet er ligeledes at have fokus på samspillet mellem æstetik, struktur og orden. Louise Friis kommer ud til institutionen og gennemgår alle rum, med henblik på at få øje på muligheder og potentiale. Side 5 af 13

6 Med hjælp fra Louise Friis vælges der et rum, som vi mener, vil kunne blive optimeret til en bedre understøttelse af leg og læring. Louise laver et designforslag som godkendes af ledelsen af hver institution, hvorefter den kreative proces går i gang. Tidsramme: Forløbet vil løbe fra januar 2015 til oktober Hver institution vil have Louise tilknyttet huset i ca en måned. Vi vil evaluere i Lun når forløbet er slut. Derudover vil hvert hus evaluere deres eget forløb. Økonomi: Natur og inklusionspuljerne betaler Louise Friis timer: Hvert hus betaler selv for materialer. C. Indsatsområde: udnyttelse af vores rum i tråd med Danmarks bedste læringsmiljø Klokkeblomsten indeholder rigtig mange muligheder og rum. Læringsmiljøets mange muligheder er en del af hverdagen og vores indretningen er umiddelbar god for børnenes mangfoldighed. Dog er vi optaget af om vi nu også husker vores muligheder og om vi bruger dem optimalt i hverdagen? At vi bliver mere fokuserede på, at implementere husets muligheder i den daglige praksis At gøre det synligt om vi får udnyttet egne muligheder At vi arbejder målrettet med miljøet og dets muligheder At vi hele tiden tilpasser rummene til de aktuelle læringsaktiviteter og de muligheder vi gerne vil have Skabe fokus på vores muligheder ved arbejde på tema -personalemøde At få øje på mulighederne og arbejde med rummene én for én og samle op på potentialer, udfordringer og forbedringer. At komme i gang med enkelte rum i Børnehuset og arbejde videre i 2015, 2016 Louise Friis købes til at hjælpe med specifik et rum i vuggestuen, hvor der arbejdes med indretning af stuen. Okt./ nov Evaluere på personalemøder og undervejs når der ændres ting. Samle op på praksis ved at bruge konkrete erfaringer Ændringer i indretningen prøver vi at holde indenfor Børnehusets egen økonomi D. Indsatsområde: SAL Systemisk Analyse af læringsmiljøer SAL er en systemisk arbejdsmetode som bruges ved analyse og refleksion samt udvikling af strategier og pædagogiske tiltag. I hele Lyngby-Taarbæk kommune er der fokus på at videreudvikle et inkluderende læringsmiljø, hvor man fremmer en alsidig forståelse af børnene og træner personalet i at reflekterer over Side 6 af 13

7 egen praksis. Ved anvendelsen af SAL modellen, sørger vi for at blive klogere på egen praksis, og afdække faktorer omkring det enkelte barn. Arbejdsmetoden understøtter at vi arbejder ud fra en antagelse af; at det ikke er barnet som er problemet. At barnets adfærd fortæller os noget vi kan blive klogere på. I Klokkeblomsten har hovedparten af medarbejderne været på kursus i SAL, vi har to uddannede tovholdere og ny ansatte medarbejdere kommer på introduktionskursus til SAL indenfor det første år de er i institutionen. Vi skal kompetenceudvikle personalet til at kunne rumme og inkludere alle børn at skabe en reflekterende pædagogisk praksis som rummer faglige refleksioner og overvejelser i tråd med hverdagens pædagogiske praksis Tovholderne afholder SAL møder med kollegerne, hvor der arbejdes efter en specifik model til at udarbejde en handlingsplan på de børn, der har behov for en særlig indsats. Det kan f.eks. være et barn med sproglige vanskeligheder, sociale relationer eller generelle problemer i udviklingen i forhold til alder møderne på de forskellige stuer sker løbende efter en struktur, hvor der afholdes SAL stuemøder hver uge på skift mellem stuerne, således at hver stue har et forløb i gang hele tiden. SAL tovholderne arbejder på tværs af vuggestue og børnehave, så tovholderen også er med i SAL forløb omkring egne børn SAL tovholderne er på årlig workshop ifht. opsamling på funktionen og SAL i øvrigt SAL tovholderne mødes med netværkets tovholder 2 x årligt med henblik på at udveksle erfaringer og udvikle brugen af metoden nye medarbejdere introduceres til metoden løbende aktuelt i 2015, arbejdes der på at finde efteruddannelse af tovholderne, dels i samarbejde med netværket og dels for os selv. Personalet tager udgangspunkt i handleplanen og vurderer om de kan se, høre eller fornemme om der er sket en forandring med barnet. Vi vil endvidere evaluere på effekten af SAL analyser på baggrund af følgende spørgsmål: Hvad har fungeret godt i forhold til de gennemførte tiltag? Hvad kan gøres bedre, eller evt. ændres, for at føre til ændret adfærd? Skaber SAL de nødvendige rammer for at holde et fælles fokus omkring tiltagene? SAL tovholderne samler overordnet op med lederen minimum to gange årligt SAL tovholderne evaluere og samler op med tovholderen i Netværket 1-2 gange om året SAL forløbene og uddannelse af medarbejdere forventer vi, at holde indenfor Børnehusets egen økonomi E. Indsatsområde: AL aktionslæring Kommunen har besluttet, at tage Aktionslærings metoden i anvendelse, som et værktøj der kan bruges til, at udvikle den pædagogiske praksis ved at fokusere på konkrete situationer i hverdagen. Altså strategisk stopper op ved noget specifikt, observere og reflektere over dette og blive klogere i forhold til praksis. Side 7 af 13

8 At bliver klogere på hverdagen, åbne op for refleksioner og forundringer. At skabe praksisnær viden om og erfaring med at udvikle det pædagogiske arbejde. At der årligt afholdes aktionslæringsforløb* AL tovholderen og lederen samler op på forløb og i gang sætter nyt forløb AL tovholderen sparre med andre tovholdere i netværket som del af netværksstrukturen At få uddannet nye AL tovholdere. *Aktuelt har Børnehuset ikke en medarbejder med AL uddannelsen, da vores tovholder stoppede i huset okt Vi arbejder på at uddanne tovholdere i 2015/2016. og i mellemtiden låne tovholdere fra netværket. AL tovholderen og lederen evaluere sammen ifht de forløb der har været, både jf. praktisk koordinering og planlægning samt indhold Afholdelse af AL forløbene prøver vi at afholde indenfor børnehusets egen økonomi jf. det mertime forbrug der forekommer. Kursus udgiften til uddannelsen håber vi at kunne finansiere på en eller anden vis. Timeforbruget til uddannelsen bliver taget fra børnehusets egen økonomi. F. Indsatsområde: Inklusion Inklusion handler om at høre til, og om at det enkelte barn er en del af et udviklende og forpligtende miljø, hvor det føler sig anerkendt, bidragende og uundværlig. Inklusion er ikke kun den pædagogiske verdens anliggende, men et fællesskab og samarbejde mellem pædagoger, forældre og børnene. I Børnehuset Klokkeblomsten arbejder vi med inklusion hele tiden; både formelt og uformelt. I forbindelse med vores organisations struktur og pædagogiske aktiviteter, har måden vi griber tingene an på stor betydning for miljøet relationerne og hele hverdagen har stor betydning for inklusionsmulighederne og rummeligheden. Vi bestræber os på at planlægge en hverdag, der sikrer børnenes individuelle udvikling, uanset det enkelte barns udvikling og forudsætninger. netværksprojekt: Anerkendelse Med baggrund i netværkets fælles inklusionspulje, har vi i LUN i år valgt at have fokus på begrebet anerkendelse. Det vil vi have i samarbejde med psykolog og samarbejdspartner Lene Gundersen, samt Søren Smidt, som er Cand.psych. Overordnet mål: Anerkendelse er et begreb med mange ansigter mange definitioner og medbetydninger. Formålet med forløbet i institutionerne er at opkvalificere medarbejdernes forståelse af dette lidt abstrakte og ukonkrete begreb. Det er hensigten, at forløbet skal understøtte et nuanceret og kvalificeret dagligt arbejde med anerkendelse, og skal gerne kunne opkvalificere medarbejdernes arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer. Forsøget på at opkvalificere medarbejdernes forståelse og anvendelse af anerkendelsesbegrebet vil ske gennem kobling mellem 1) teori og 2) medarbejdernes konkrete hverdag. Side 8 af 13

9 Teori Medarbejderne skal understøttes i deres teoretiske forståelse af anerkendelsesbegrebet. Dette skal bl.a. ske via en gennemgang af det teoretiske landskab vedr. anerkendelse. Derudover vil forløbet også belyse nogle af de dilemmaer, som kan følge i kølvandet på anerkendelsesbegrebet. Således vil der også blive inddraget kritiske perspektiver på anerkendelse. På denne måde understøttes en nuanceret forståelse af begrebet. Denne nuancering af begrebet, at kende anerkendelsens for- og bagside, har til formål at skabe de bedste forudsætninger for et kvalificeret og nuanceret arbejde med anerkendelse i vores institutioner. Praktisk Medarbejderne skal understøttes i deres pædagogiske arbejde med anerkendelse. Forløbet vil derfor sætte fokus på, hvordan anerkendelse (og anerkendelsens dilemmaer) ser ud i praksis. Ud fra tanken om, at vi bedst lærer, når det teoretiske bliver nærværende, vil både observationer fra dagligdagen i den enkelte institution, samt dialog med og blandt personalet prioriteres i forløbet. Form Som i sidste runde omkring social inklusion, vil forløbet tage form således, at Lene Gundersen observerer medarbejdernes praksis i løbet af dagen. Samme aften på et personalemøde vil vi i fællesskab med Lene Gundersen forholde os til anerkendelsesbegrebet. Dette med henblik på at styrke forbindelsen mellem teori og praksis bedst muligt. Lene Gundersen vil føre os igennem aftenen. P-mødet indbefatter: En teoretisk opridsning af anerkendelsesbegrebet, herunder belysning af de dilemmaer, der kan opstå i arbejdet med anerkendelse Inddragelse af hverdagseksempler fra pædagogernes praksis Dialog omkring begrebet og dets ansigt(er) i den enkelte institution Det vil på p-mødet blive prioriteret, at medarbejderne får mulighed for dialog. Dette prioriteres ud fra en forståelse af, at medarbejdernes forståelse af anerkendelse på et teoretiske og praktisk plan bedst udvikler sig, hvis deres egne perspektiver og erfaringer bliver sat i spil, og hvis de selv får mulighed for at levendegøre begrebet gennem egne formuleringer. Tidsramme Forløbet afvikles i efteråret Alle institutioner har en hel dag med Lene Gundersen Tidsrammen for den enkelte dag er: Observation fra 8/8.30 til 15/15.30 Personale-møde fra til 19/19.30 Vi evaluerer i LUN og ligeledes i personalegrupperne i de enkelte huse Økonomi/ressourcemæssige konsekvenser: Netværkspuljen betaler forløbet med Lene Gundersen Det kræver at alle huse afsætter et af deres personalemøder til Lene Gundersen Anerkendelse Søren Smith At tilføre medarbejderne viden og give dem et fælles fagligt udgangspunkt Invitere Oplægsholder Søren Smidt (Cand.psych. og ph.d) til et fælles aftenforedrag. Side 9 af 13

10 Aftenen vil være for både pædagoger og medhjælpere. Mødet tager afsæt i Anerkendelse Ta`r ikke tid. Den giver mere tid. Igen med afsæt i et inkluderende perspektiv. Søren Smidt holder foredrag den 19. maj 2015 Søren Smidt`s oplæg kommer til at kredse om anerkendelsesbegrebet, historie, videnskabelighed og hvordan ser den ud i praksis. Hvordan findes der tid i den pædagogiske praksis til at undersøge og bekræfte det enkelte barns følelser og behov i en hektisk hverdag? Hvis barnet bliver set, og den voksnes undersøger, hvad det handler om, kan barnet nemmere komme videre Vi evaluerer i LUN og med vores personalegrupper Økonomi/ressourcemæssige konsekvenser: Netværkspuljen til inklusion afholder de primære udgifter Personale timerne til et ekstra aftenmøde for alle personaler afholder hver enkelt institution. G. Indsatsområde: Inklusion kommunikation Vuggestuen har vi i 2014 besluttet, at implementerer brugen af babytegn ifht. at understøtte den tidlige kommunikationen med børnene og mellem børnene. At personalet tillærer sig tegnene og bruger dem aktivt At introducere forældrene til tegnene og samarbejde med dem om at bruge dem At vi genopfrisker viden om brug af babytegn At se og anerkende børnene i kontakten via en ny udtryksform Gøre status, hvordan bruger vi babytegn, hvorfor/ hvorfor ikke? Skal det fortsætte? Samle op på personalets viden om brug af babytegn og praksis erfaring med at bruge dem. Samle op når det ikke lykkedes og få drøftet hvorfor introducere begrebet babytegn til forældrene, mål og metode samt tegnene re-introducere tegnene én for én ét om ugen Personalet evaluerer løbende på stuemøder og samler op med ledelsen i første omgang. I videre forløb samle op med forældrene i det daglige. Det forventes at udgifterne til implementering af babytegn afholdes indenfor Børnehusets egen økonomi Side 10 af 13

11 H. Indsatsområde: Natur netværksprojekt I institutionerne fortsætter vi arbejdet med Ro I Naturen, som blev igangsat i Både i form af konkrete ture, efter Ro I Naturen konceptet, men også ved at lade det vi lærte i forløbet indgå i de ture og naturaktiviteter vi ellers laver. Den enkelte institution beslutter selv omfanget af ture. Det at arbejde med ro, og at have god tid, giver børnene bedre muligheder for at være opmærksomme og nysgerrige, netop det vi vil beskæftige os med i et forløb omkring science og pædagogik: For forståelse: Børn er fra fødslen optaget af at lære, af at opnå virtuositet og selvstændighed samt af at komme til at forstå deres omverden. De fødes som antropologer og sprogforskere, og snart får de også naturvidenskabelige interesser. De søger aktivt efter mønstre i alt det, der foregår omkring dem, de danner hypoteser og tester dem og leder efter forklaringer. De er mønstersøgende i deres arbejde med at organisere, kategorisere og forstå alting i verden. De konkrete oplevelser er grundlaget for at opnå viden og bevidsthed om verden, en viden og bevidsthed som gør børnene i stand til at undre sig og stille nye spørgsmål. Det er de voksnes opgave at få øje på / opdage, hvad det er for en del af verden, børnene lige nu er optaget af at blive klogere på og dernæst at stille materialer, redskaber, muligheder, tid og sig selv og deres viden til rådighed for børnenes konkrete arbejde. Samt undervejs i børnenes arbejde at hjælpe dem videre, f.eks. gennem brug af hjælpesætninger. Det handler om pædagogik, det handler om mødet med barnet! Og det skal handle om de helt små ting i hverdagens praksis og i de tilrettelagte aktiviteter! Målet med projektet er at gøre de voksne bedre til at opdage og understøtte børns naturvidenskabelige nysgerrighed. Både i forhold til at kunne igangsætte aktiviteter og projekter men også i forhold til at kunne gribe øjeblikket, og barnets undre her og nu. Indhold: Vi får Jytte Hare, pædagog der tidligere har deltaget i udviklingsprojekt omkring science, til at hjælpe os med projektet. Hun laver observationer af hverdagens praksis, deltager på personalemøder i de enkelte institutioner, og er efterfølgende sparringspartner, i forhold til det konkrete fokus institutionen vælger. Arbejdsmetoden lægger sig tæt op ad den aktionslæringsmodel vi arbejder med i hele Lyngby Taarbæk Kommune. Vi evaluerer i LUN og med personalegruppen i de enkelte institutioner. Økonomi/ ressourcemæssige konsekvenser: Netværkspuljen betaler forløbet med Jytte hare, og kan i begrænset omfang understøtte Ro I Naturen ture med f.eks. vikardækning eller erfaren tur-makker. J. Indsatsområde: Motorik og slåskultur I løbet af 2014 besluttede vi, at optimere vores tilgang til arbejdet med vores motorik, sansemotorik og kroppen. Ud fra erkendelser af, at vi løbende har flere børn, hvis konflikter og udfordringer ser ud til at udspringe af dårlig sansemotorisk udvikling - forståelse for egne krop og grænser ifht. andre. Vi opfangede en opmærksomhed på motorisk uprøvede børn i overgangen til skole og blev nysgerrige på vores roller omkring dette. Vi vil fremadrettet øge vores hverdags fokus på motorik og sanseintegration samt arbejdet omkring børnenes udvikling af gode sociale kompetencer. Vi vil bruge den pædagogiske tilgang; slåskultur som metode til at arbejde med kroppen og krops forståelse. Side 11 af 13

12 At vi bliver gode til at tænke med kroppen At bringe et større fokus ind omkring sansemotorikkens indflydelse på hele barnet At bringe større fokus ind omkring motoriske udfordringer At give motorik, krop og bevægelse en stor plads i hverdagen At give børnene en bedre balast motorisk og socialt ifht. egne og andres grænser At tilegne os faglig viden om sansemotorik og dens betydning (havde kursus for hele personalegruppen i okt. 2014) At tilegne os faglig viden om slåskultur (havde kursus for hele personalegruppen i april 2015) At tilegne os praksis erfaringer med den nye viden At implementerer det nye fokus, både ved konkret hverdags struktur, lege tilbud, tilgængelighed af udfordringer og ved længerevarende forløb med motorisk eller socialt fokus At informere forældrene om vores fokus, deres rolle og vores rolle (forældremøde maj 2015 samt foredrag okt om sansemotorik og dens betydning for børnene) Vi vil løbende evaluere og samle op på stuemøder og personalemøder Eventuelle udgifter arbejder vi på at holde indenfor Børnehusets egen økonomi K. Indsatsområde: IT - kommunikation og som pædagogisk redskab Vi har i løbet af 2014 implementeret den daglige brug af den digitale platform Børnelynet; som rummer - kommunikationsforum med forældre - dokumentation for det pædagogiske arbejde - kommunikations- og informationsforum for personalet Udover denne platform arbejder vi med mere fokus på IT i det pædagogiske arbejde og strategi ifht. implementering af dette. Mål med Børnelynet: At vi hver dag skriver dagbogs notater, hver stue/ gruppe skriver dagligt. At vi 2-3 gange om ugen uploader billeder som dokumenterer hverdagen og dens indhold Mål med IT som pædagogisk redskab: At forholde os til IT som pædagogisk redskab IT er kommet for at blive, hvordan og hvorfor bruger vi det? At udarbejde en strategi/ politik så vi som børnehus har et fælles udgangspunkt. Handleplan - børnelynet: Arbejde videre med at dygtig gøre os og få praktiske erfaringer. Handleplan IT som pædagogisk redskab: At IT-tovholderne sammen med ledelsen starter på at udarbejde en IT-politik/ strategi Side 12 af 13

13 At IT-tovholderne formidler viden og idéer til den øvrige personalegruppe, udfra kurser og erfaringer. At alle medarbejdere forholder sig til IT og gør sig erfaringer på deres niveau Tovholderne evaluerer med lederen og har sammen med hende ansvar for at bringe information videre på hhv. stuemøder og personalemøder Eventuelle udgifter arbejder vi på at holde indenfor Børnehusets egen økonomi 6. Generel dokumentation og evaluering Omkring evaluering af indsatsområderne arbejder vi udover den pædagogiske evaluering, med en løbende forbindelse til vores forældrebestyrelse, hvor vi taler om virksomhedsplanen mindst én gange om året, for at holde en rød tråd gennem hele organisationen fra dagligdag personale ledelse forældre. Dokumentation Vi dokumenterer på alle indsatsområder i form af bl.a. dagbøger og billeder fra hverdagen, nyhedsbreve og ugeplaner som lægges ud til forældrene via BørneLynet. Evaluering Hverdagens rutiner, struktur og de særligt tilrettelagte aktiviteter evalueres løbende på vores pædagogfaglige møder og personalemøder. Side 13 af 13