Danskernes mediebrug 2014 hverdag og demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes mediebrug 2014 hverdag og demokrati"

Transkript

1 SPECIALRAPPORT Danskernes mediebrug 2014 hverdag og demokrati Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V

2 Udarbejdet af: Klaus Bruhn Jensen Rasmus Helles Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Maj 2015

3 Sammenfatning...4 Indledning...5 Mediemiljøet Digitaliseringigennem20år...6 Konvergensogdivergens...6 Brugernesperspektiv...7 Brugereogborgere...7 Metoderommediebrug...8 Fraadgangogoplevelsetilvidenoghandling...8 Surveyitorunder...8 Indholdsanalyseitoniveauer...9 ogetappendix...10 Danskernesmediebrug...11 Medierogplatforme...11 Alder...11 Køn...15 Uddannelse...16 Gamlemedier,nyeplatforme...17 Internettetsommultimedie...18 Telefoniogkommunikation...21 Mønstreibrugenafmedierogplatforme...25 Køn...26 Alder...27 Nyhedsmediersomdemokratiskeressourcer...29 Kildertilnyheder...29 Medieprofiler...30 Brugerprofiler...32 Kommunikationeromnyheder...34 Mediernesnyhederogborgernesviden...37 Nyhederpåtværsafplatforme...37 Kvantitativregistreringafnyhedstyper...38 Kvalitativkarakteristikafenkeltnyheder...41 Borgernesvidenommediernesnyheder...42 Hvemvedhvad oghvormeget?...43 Mediebrug ogviden...44 Demografi ogviden...47 Konklusion...49 Appendix...51 Surveys...51 Forbehold...51 Statistiskusikkerhed...51 Klyngeanalyser...54 Contentanalysis...54 Supplerendelitteratur...55 Referencer

4 Sammenfatning Dennerapportfremlæggertoindbyrdesforbundneundersøgelser: Enbreddokumentationafdanskernesmediebrug)på)tværs)af)teknologiske)platforme; Enfokuseretanalyseafmediebrugens)demokratiske)perspektiver. Etcentraltresultater,atdetraditionelleplatforme tvxapparat,radioapparatogpapiraviser fortsatstårforenmegetvæsentligandelafmediebrugen,bådemht.deenkeltemediers udbredelseogmht.tidsforbrugetpåhvertmedie.fordenaltovervejendedelafdendanske befolkningudgørdagensmediemiljøenmenu,hvorenrækkeforskelligemedieformer supplererogkomplementererhinanden.ogsådeungemediebrugerekombinererividt omfanggamleognyeplatformeideressamledemediebrug. Mht.mediebrugensdemokratiskeperspektivertyderresultaternefordetførstepå,atderer enbetydeligfællesmængdeafforskelligeslagsnyhederpåforskelligeplatforme.fordetandet modtagerdanskemediebrugeretypiskenvifteafnyhederfraenflerhedafmedierog platforme.samtidigerderganskestoreforskellemellemrespondenterneindbyrdesideres videnomnyhedernesindhold forskelle,somharsammenhængmedsåvelmediebrugsom demografi,herunderuddannelsesniveau.ogtrodsenudbredtforventningom,atnye platformefårborgernetilihøjeregradselvatvidereformidleogdiskuterenyheder,tyder resultaternepå,atensådanaktivbrugafnyhederindtilvidereerbegrænset. 4

5 Indledning Detdanskemediemiljøeristadigstigendegradetmultimediemiljø.Forskelligemedier henvisertiloggenbrugerhinandensindholdpåkrydsogtværs,ligesomdenenkelte mediebrugertypiskanvenderenhelrækkemedier fleremediersamtidig,irækkefølgeogi vidtforgrenedenetværk.dennerapportbehandlermediemiljøet2014udfrabrugernes perspektiv:hvembrugerhvilkemedier,oghvordanindgårmediebrugenihverdagenog demokratiet? Rapportenpræsenterertoindbyrdesforbundneundersøgelser.Fordetførstefremlæggesen breddokumentationafdanskernesmediebrug)på)tværs)af)teknologiske)platforme,medsærligt henblikpådeforandringer,sominternettetogdemobilemediersudbredelseharmedført. Fordetandeterdergennemførtenmeredetaljeretogfokuseretanalyseafmediebrugens) demokratiske)perspektiver.ihvilketomfangudgørdanskernesbrugafmangeforskellige medieplatformeenstyrkeellermåskeenudfordringfordenoffentlighed,sommedierneog borgernetilsammenudgør? Enfællesnævnerfordetodelundersøgelsererforestillingenomfællesskab imediebrugenog dermedidepolitiskeogkulturelledagsordener,sombefolkningenorienterersigefterogi sidsteinstanshandlerudfra.enudbredtforestillingiinternationalforskningharværet,atde mangevalgmulighederidetnye,digitalemediemiljø ogbrugernesfiltreringafudbuddet kanværemedtilatfragmentereoffentligheden,såledesatdenenkelteborgerkommertilat leveienmediemæssigogkommunikativboble(sunstein,2007).imidlertiderdetvæsentligt bådeatnuanceredenneforestillingogatundersøgedensstatusempirisk.fordetførsteer filtreringikkenødvendigvisligmedfragmentering.delshartidligereforskningidanskog europæisksammenhængvist,atenstorandelafdenyhederogandeninformation,som faktiskertilgængelig,erenspåtværsafmedierogplatforme(curranetal.,2009).delskan fravalgogfiltreringpånogleområderudmærketkombineresmedtilvalgogfællesskabpå andreområder.fordetandeterforskningeniforholdetmellemmediebrugogvidensniveauer indtilviderebegrænsetpådanskgrund. Undersøgelsernetagerudgangspunktietvelafprøvetoginternationaltpubliceret forskningsdesign(jensen&helles,2011),somførstegangblevanvendttilindsamlingaf empiriskedataidanmarki2008.senereharsammedesignværetgrundlagetforen europæiskkomparativundersøgelseafmediebrugindenforrammerneafeneucostaction, lande;denpågældendeundersøgelseafrapporteresietspecial)issueafinternational)journal)of) Communication(inpress,2015),http://ijoc.org/index.php/ijoc.Derersåledesmulighedfor atsammenligneogperspektivereresultaternefradennerapportinternationalt,ogtilsammen giverundersøgelsernefremadrettetetgrundlagformeresystematiskforskningom mediebrugenietmediemiljøiløbendeforandring. 5

6 Mediemiljøet2014 Digitalisering+igennem+20+år+ Denmestgrundlæggendeforandringidetdanskeoginternationalemediemiljøidesidste20 årharudentvivlværetdengennemgribendedigitaliseringafsåvelproduktionsom distributionafdemangeforskelligeformerforkommunikation,sommedierneformidler. Mensdigitaliseringenafproduktionenafmedieindholdharværetundervejsigennem adskilligeårtier,understøttesogsådistributionenafmedieindhold ogafkommunikationen mellemindivider,grupperoginstitutioner nuafdigitaleteknologier.internettet,derbrød igennemsomalmenttilgængeligtmedieframidtenaf1990erne,udgørbådeenkonkret infrastrukturforaldennekommunikationogetsymbolpåenbetydeligkulturelforandring. Medkoblingenmellemdigitalenetværkogterminalerfremstårinternettetidagsometnyt samlemedieellercentralmedie.alletidligerekendtemedier bøger,aviser,magasiner,film, radio,tv ertilstedepåogkanbrugesviadetdistribueredeogdifferentieredenetværk,som internettettilbyder.samtidiggiverterminalerneadgangtilalledissemedier oglidttil på sammetidogpåenogsammedeviceellerdims.detgælderforstationæreogbærbare computere,ogdetgælderforsmartphonesogtablets.de nye medierermultimedier,ogde indgårienkulturelhelhed,derbedstforståssometsammenhængendemediemiljø,parallelt meddetnaturligemiljø:medierneeretgrundvilkårforvoreslivbådesomindividerogsom samfund. Mendeklassiskeeller gamle medierfindesstadig,ogsåideresmereellermindreoprindelige form påpapir,påfilmlærrederogpåradioxogtvxapparater.foratforstådagensmediemiljø erdetafgørendeatinddrageforholdetmellemogsamspilletmellem nye og gamle medier. Detgælder,hvadentenmananskuermediernesomkommercielleforretninger,politiskeog kulturelleinstitutionerellerelementeriborgernesogforbrugerneshverdag.derforskelner dennerapportogsåmellemmedierogplatforme:mediererhistoriskudvikledeinstitutioner, organisationerogvirksomheder,deridagnårderesbrugerepåenrækkeforskellige teknologiskeplatforme. Konvergens+og+divergens+ Deudviklinger,somdigitaliseringenindebærer,blivernoglegangesammenfatteti betegnelsersomkonvergensogdivergens.detgælderipolitiskdebat,iforskningenogi medierneselv.konvergenshenvisertil,at altingsmeltersammen atdigitalemedierer indbyrdesforbundetiproduktionsåvelsomdistribution.divergensmarkerer,atderogså foregårenmodsatbevægelse,nårmedierneideresaktiviteterspredersighenoverflere forskelligeslagsindhold,tjenesterogplatforme. 6

7 Deterhensigtsmæssigtatnærmesigkonvergensogdivergenssometdynamisksamspil,der harkonsekvenserbådeformedierneogforderesbrugere.pådenenesideerdetnormalt hensigtsmæssigtformediersomvirksomhederatværetilstedepåsåmangeplatformesom muligt foratnåsåmangebrugeresommuligt.pådenandensideerdetibrugernes interesseatkunnetilgåflereellerallemedierpåénogsammeplatform menogsåatkunne vælgeforskelligeplatformeforforskelligemedierafhængigtaftid,stedogformål. Rapportenanalysererkonsekvenserneafdettesamspil medudgangspunktibrugernes perspektiv. Brugernes+perspektiv+ Imediemiljøetanno2014fåretgammeltmottolanceretafenafinternational medieforskningsgrand)old)men,elihukatz,fornyetaktualitet:manskalhuskeatspørge,ikke kunhvadmediernegørvedmennesker,menogsåhvadmenneskergørmedmedier(katz, 1959).Idetdigitalemediemiljøkanmenneskergørefleretingmedmedierneendtidligere,og deharstørrefrihedsgradermedhensyntil,hvornårdegørhvad. Dennerapportlæggersomalleredenævntsærligvægtpåatbelyse,ihvilketomfangogpå hvilkeplatformeforskelligedeleafbefolkningenbrugerforskelligeafdevelkendtemedier tv,radio,aviser,etc.menherudovergiverrapportenogsåetindbliki,hvordanbrugerneselv kommunikererpånyedigitaleogmobileplatforme medhinandenoginogletilfældemed medierne.detdigitalemediemiljøintegrererudovertraditionelenxtilxmange massekommunikationogsåmangextilxmangekommunikationpåf.eks.socialemedierforuden personligenxtilxenkommunikation. Deterdettesidstepunkt brugernesegenkommunikation somsidstedelafrapporten læggersærligvægtpå.medierfremmerkommunikationblandtderesbrugereogdermed deresdeltagelseistoreogsmåfællesskaberisamfundet.noglemedierognogle kommunikationertillæggessærligbetydningidennehenseendesåvelafmedierneselvsomaf deresbrugere. Brugere+og+borgere+ Denklassiskepresseogidagenhelrækkenyhedsmedierogjournalistiskegenrerharen centralplaceringidetpolitiskedemokrati.nyhedsmediernelevereretforumfordialogog debat;nyhedsmediernekvalificererogså ideeltset deresbrugere)som)borgeretilatdeltage idediskussionerogbeslutninger,derbestemmerrammerneogvilkåreneforderesliv.uden medierogkommunikation,intetdemokrati. Nyhedsmediernesrolleidetpolitiskedemokratipåvirkesafenlangrækkefaktorer:de juridiskeogøkonomiskerammevilkår,journalisterneskompetencer,nyhedsværdierne,de 7

8 forskelligemedietypersudbredelseibefolkningen,etc.dennerapportbidragermeden fokuseretanalyseafbrugernes)rolle)i)nyhedskredsløbet,herunderforholdetmellem medieudbuddet,brugsmønstreneogbrugernesdemografiskebaggrund.etsærligttrækved detoundersøgelserer,atdekombinereranalyserafnyhedsbrug,nyhedsindholdogdet udbytte,sombrugeremedforskelligemedievanerogdemografisketrækharafkonkrete nyheder.dermedbliverdetmuligtatfølgeudvalgtenyheder framediernetilbrugerne og denrolle,nyhedernespillersomoplægtilviderekommunikationmellemborgerne. Mediebrugernesrolleinyhedskredsløbet ogividereforstandidemokratiet kan konkretiseresudfrademetoder,somrapportenstoundersøgelseranvender.foratindfange brugenaffleremedier,ogkommunikationifleretrin,erdetnødvendigtogsåatkombinere flereforskelligemetoder. Metoderommediebrug Fra+adgang+og+oplevelse+til+viden+og+handling+ Denenkeltemediebrugersmødemedmedierneervelkendthverdag.Alligeveludgørdette mødeenkompleksprocesmedflerefaserogniveauer.samtidigermødetenkrumtapi samfundskommunikationenialmindelighedogdenpolitiskeprocesisærdeleshed.derforgår rapportenidybdenogdetaljenmednyhedersomdemokratiskeressourcer. Deteralmentanerkendtimedieforskningen,atmediebrugenogdenskonsekvenser mediernes effekter kanogbøranskuesoganalyseresiforskelligetrin.brugernefårvia medierneadgangtilinformation,underholdningogandetindhold.udfraenfortolkningaf indholdetopnårdeindsigtiogforståelseafenmængdeforhold,bl.a.sigselvogderesrelation tilandremenneskerogomverdenialmindelighed.nogleafdissefortolkningerogforståelser aflejrersighosdenenkeltesomerfaringogviden.ogpåsigtogpågivenforanledningbliver dennevidentilbaggrundenoggrundlagetforbrugerneshandlingersomborgereog forbrugere,familiemedlemmerogindividermedkulturelleidentiteter. Dennerapportbegrænsersigafpraktiskeårsagertiladgangentilforskelligeslagsindholdi medierne,specieltnyheder,ogdenviden,sombrugernestagermedsigvidere. Survey+i+to+runder+ Derergennemførtstandardiseredesurveysmedetrepræsentativtudsnitafdendanske befolkningitorunder.dataindsamlingenerudførtafgallupmedenkombinationafwebxog telefoninterviews(cawiogcati);detekniskeaspekterafdisseundersøgelseromtalesi rapportensappendix. ) 8

9 Survey)Aspurgtetilrespondenternesbrugafforskelligemedierogplatforme,herunderderes tidsforbrugpådisseplatformedagenfør.derblevogsåspurgttilbrugenafhenholdsvis internetogmobiltelefontildiverseformål,ikkeblotmediebrug,menenhelrækkeaf hverdagensaktiviteter.herudoversvarederespondenternepåtoslagsspørgsmålom nyheder:hvilkemedierdebrugersomkilder)tilforskelligeslagsnyheder,oghvordanogi hvilketomfangdeselvkommunikerer)omnyheder.dermedgiversurveyaetoverblikover danskernesmediebrugpåtværsafplatformeogetindblikinyhedernesplaceringi mediebrugen. Survey)Bfokuseredeyderligerepånyhedsbrugen.SamtidiggentogSurveyBenrække nøglespørgsmålvedrørendemediebrugfrasurveya,bl.a.foratsikresammenligneligheden mellemresultaternefradetosurveys.mht.nyhedsbrugenblevrespondenternenubedtomat uddybe,ikkeblotomdehavdebrugtbestemtemediersomkildertilforskelligeslagsnyheder, menogsåhvor)ofte)indenfordensenesteuge(fradagligttilsletikke).encentraldelafsurvey Bvardesuden15vidensspørgsmålomemner,derhavdeværetdækketinyhederneiden senestetidførundersøgelsen(identifikationenafdisseemnerbehandlesnærmereinæste afsnit).såledesgiversurveybmulighedforatsammenholdebrugenafnyhedsmediermed brugernesefterfølgendevidenomnyhedsindholdet. TilsammengiverSurveyAogBetbilledeafmediersognyhedersplaceringidanskernes hverdag.herudovergiversvarenepåvidensspørgsmålene,kombineretmedresultaterneang. mediebrug,enuddybetforståelseafnyhedsmediernesrolleiforskelligebefolkningsgrupper ogdermedetkvalificeretgrundlagforenvurderingafmediernesplaceringioffentlighedenog detpolitiskedemokrati.foratunderstøttedennevurderingsåundersøgelserneogså nærmerepådetkonkretenyhedsindhold,somborgernefåradgangtilviamedierne,ogsom de måske huskerogsenereanvendersomdemokratiskeressourcer. Indholdsanalyse+i+to+niveauer+ Etafformålenemeddennerapporteratrelateredanskerneskonkretemediebrugtilmere principiellespørgsmålvedrørendederesdemokratiskedeltagelse.nyhedsmediernelevereret centraltinputtildenpolitiskeoffentlighed.menforskelligemedierdækkerforskellige nyheder,ogforskelligemenneskerbrugerforskelligenyhedsmedier.somgrundlagforen videreanalyseafforholdetmellemnyhedsformidlingognyhedsbrugerderderforgennemført toindholdsanalyser. Indholdsanalyse)1harhafttilformålatundersøgeforholdetmellemnyhedshistorier,derer fællespåtværsafmedierogplatforme,ognyhedshistorier,somerspecifikkeforenkelte medierellerplatforme.pga.detstoreantaldanskenyhedsmedierognyhedsplatformehardet kunværetmuligtatanalysereetlilleudvalgindenforrammerneafdennerapport.derer derforlagtsærligvægtpåatinkludereogsammenlignenoglerelativtfåstorenyhedsmedier påcentraleplatforme:tv,webogpapir.ihverttilfældeharformåletværetatregistrere,hvilke 9

10 områderafsamfundslivet politik,økonomiogkultur;danskeoginternationaleforhold der bliverdækketafdeforskelligemedier,ogihvilketomfangderertaleomfælleseller specifikkeversionerafverden. Indholdsanalyse)2harleveretgrundlagetfordevidensspørgsmål,somblevstilletiSurvey2. MensIndholdsanalyse1medsinkvantitativetilgangkandokumentereforekomstenaf forskelligenyhedshistorierienkeltemedierogpådiverseplatforme,erdertil vidensspørgsmålenebrugforenkvalitativtilgangtilindholdsanalyse:formåleterherat identificereogdistingveremellemnoglecentraleenkelthistorier,dererblevetdækket eller netopikkeblevetdækket afbestemtemedierogplatforme.pådennemådebliverdetmuligt atforetageenvurderingafsammenhængenemellemnyhedsmediernesindhold, mediebrugernesviden,deresmediebrugogendeligderesdemografi.ogresultaterne vedrørendede15udvalgtenyhedshistorierkanrelateresogperspektiveresiforholdtilden størrekvantitativeanalyseafindholdhenovermedierogplatforme. og+et+appendix+ Rapportensformåleratpræsentereundersøgelsernesempiriskeresultatersometgrundlag forvurderingafogdebatommediernes ogmediebrugernes tilstandidanmark2014. Derforinkludererdenkunfåogcentralereferencertilandenforskning.Supplerende litteraturogenuddybningaftekniskeforholdogmetodiskeovervejelserfindesiappendix. 10

11 Danskernesmediebrug Medierogplatforme Etcentralttrækvedmediemiljøet2014erforskellenpåogforholdetmellem medier og platforme :Selvomdeflestenokstadigforbinderf.eks.mediettvmedbestemteoplevelserog situationerihjemmet,kandisseoplevelsernutilgåsviaforskelligeteknologiskeplatforme skærmenidagligstuen,computerenpåjobbetellerstudietogmobilennårsomhelstoghvor somhelst. Tabel1:Brugafmedierogplatform Procent Tvpåtv 78 Tvpåcomputer 16 Tvpåmobil 6 Radiopåradio 52 Radiopåcomputer 4 Radiopåmobil 4 Papiraviser 46 Internetaviser 36 Papirmagasiner 18 Netmagasiner 3 Papirbøger 30 ebøger 5 N=1112(surveyA) Andele)af)befolkningen,)der)har)brugt)et)givet)medie)dagen)før.)Et)medie)er)registreret)som) brugt,)hvis)respondenten)har)angivet)1)minuts)brug)af)mediet)eller)mere.)) Alder Etførsteoverblikover,hvemderbrugerhvilkemedier,fårmanvedatsammenligne,hvor megetforskelligemedieplatformebrugesogafhvem.nøgletallenefremgåraftabel1 1 og uddybesidefølgendefigurer. Tabellenantydertohovedpointer.Fordetførstekanmanidentificerenoglemedier,derfor befolkningensamletsetstårcentraltimediebrugen.detgælderisærfortv,menogsåfor radioogibetydeligtomfangfordeklassisketryktemedier aviserogbøger.fordetandet fremgårdet,atdeoprindeligeplatforme(tvxapparat,radioxapparat,etc.)stadigivæsentlig gradudgøradgangspunktettildeforskelligemedier. 1 Vejledningtilberegningafdenstatistiskeusikkerhedpåværdieritabellerogfigurer 11

12 100%# Brug&af&forskellige&mediepla3orme&og&alder& Andel&af&aldersgruppe& 90%# 80%# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# 20%# 10%# Tv#på#tv-skærm# Tv#på#andre#pla>orme# Radio#på#radioapparat# Radio#på#andre#pla>orme# Avis#(papir)# Avis#(net)# Ugeblade#(papir)# Bøger#(papir)# Ebøger# Figur)1)(survey)A)) EndeligviserFigur1debetydeligeforskelle,derherskermellemaldersgrupperne.Detgælder ikkemindstforpapiraviserne,derfremstårsomdeældresmedie.derimodharinternetaviser enmerejævnudbredelsehenoveraldersgrupperne. TalleneformediernesudbredelseideenkeltealdersgrupperkansesiTabel2nedenfor. Tabel2:Udbredelseafforskelligemedieplatformeiforskelligealdersgrupper Aldersgruppe Medie 18X30 31X50 51X Procent TvpåtvXskærm Tvpåandreplatforme Radiopåradioapparat Radiopåandreplatforme Avis(papir) Avis(net) Ugeblade(papir) Bøger(papir) Ebøger N=1112(SurveyA) 0%# 18-30# 31-50# 51-74# 75+# Aldersgruppe& 12

13 SermannærmerepådeenkeltemedieriFigur1,bliverdettebilledebådebekræftetog nuanceret. TVsesstadigiovervejendegradpåettvXapparat.Trefjerdedeleafbefolkningenhavdedagen førsettvpådennemåde;kunlidtunderenfemtedelhavdesettvpåencomputer,ogunder 10%havdesettvpåenmobil.Hovedkonklusionengælderogsåfordenyngstealdersgruppe, hvordobbeltsåmangehavdesettvpåettvxapparat,sammenlignetmeddem,derhavdesettv påenandenplatform(56%overfor28%). Mønstretfratvgårigen,nårdetgælderradio.Menscirkahalvdelenafbefolkningenpåen tilfældigdaglyttertilradiopåetradioapparat,erdetkun4%,derlytterviaentencomputer ellermobil.de gamle elektroniskemedier tvogradio stårsåledesstadigganskestærkt, bådeidanskernessamledemediediætogpådetraditionelleplatforme. Billedetsernogetanderledesud,nårdetdrejersigomdetryktemedier,specieltaviserne. Selvombefolkningsgennemsnittetlæseraviserpåpapirlidtmereendpåcomputerskærm,er derstoreforskellehenoveraldersgrupperne. Tallenebekræfterbådealmenbranchevidenogtidligereforskning:Deyngstemediebrugere forladerpapiravisen(ellerbegyndersletikkeatlæseden)ogvendersigistedettilinternettet. Samtidigbrugerogsådelidtældre(31X50Xårige)mediebrugereinternettettilatfånyheder (vianetaviser),enddaietomfang(41%),derliggergansketætpådenyngstealdersgruppe (45%).Blandtdeældsteborgerespillernetaviserneimidlertidkunenganskebeskedenrolle kun14%afdennegruppebrugernetaviserpåentilfældigdag,mens74%afgruppenhar haftfatipapiravisen. Hvismangårmereidetaljenogserpåikkeblotbrugellerej,mendetkonkretetidsforbrug,er derendvidereenstærk,positivsammenhængmellemalderogavislæsning:johøjerealder,jo meretidbrugtpåavislæsning. 2 Derimoderderingenentydigsammenhængmellemalderog tidsforbrug,nårdetdrejersigomnetaviser,jf.figur2nedenfor. 2 Gennemsnitstalleneerberegnetpågrundlagafderespondenterideenkeltealdersgrupper, derfaktiskharetforbrugafdetpågældendemedie.sammeberegningsmådeeranvendt gennemhelerapportenmedmindreandeterangivet. 13

14 Figur)2)(survey)A))Tidsforbruget)er)i)figuren)angivet)for)den)andel)af)delpopulationerne,)der)har) brugt)det)pågældende)medie.) Detersomnævntiindledningensærligrelevantidagatkendetilbrugen herunder tidsforbruget aftraditionellemedierpåtværsafforskelligeteknologiskeplatforme.det gælderbådeforet gammelt mediesomavisenogforet halvgammelt mediesomtv,igen ikkemindstiforholdtilbrugernesalder. Figur3viserudbredelsenogtidsforbrugetpåmediettvhhv.påettvXapparatogpåandre platforme. 14

15 250# Tvbrug(og(udbredelse(<(på(tvapparat(og(andre(pla?orme(( 100%# 90%# 200# 80%# TID( (minu4er(pr.(dag((søjler)( 150# 100# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# Udbredelse((linjer)( Tv#(2d)# Tv#andre#(2d)# Tv,#andre#(udbr.)# Tv#(udbr.)# 50# 20%# 10%# 0# 18-30# 31-50# 51-74# 75+# Figur)3)(survey)A).)Tidsforbruget)er)i)figuren)angivet)for)den)andel)af)delpopulationerne,)der)har) brugt)det)pågældende)medie) Figur3bekræftermønsteretfraFigur1ovenfor:Pådenenesideerdettydeligt,atdeyngre aldersgruppersertvpåandreplatformeendettvxapparatistørreomfangenddeældre aldersgrupper.pådenandensideerdetogsåtydeligt,atdettraditionelletvxapparatfortsat læggerbeslagpåenstørreandelafrespondenternestidendforbrugetaftvpåandre platforme,ligesomtvxapparatetfortsatstårbetydeligtmerecentraltendandreplatforme,når manskal setv ogsåblandtdeyngre. Køn Sammenmedalderudgørkønenafdecentralefaktorer,nårmanskalbeskriveogforklare forskelleimediebrug.ifigur4kanmansehhv.udbredelsenafenrækkemedieplatforme fordeltpåkøn,ogdetokønsgennemsnitlige,dagligetidsforbrugpådepågældendemedier. 0%# 15

16 16 Figur)4)(survey)A))*)angiver)en)signifikant)forskel)i)tidsforbrug;)+)angiver)en)signifikant)forskel)i) udbredelse.)tidsforbruget)er)i)figuren)angivet)for)den)andel)af)delpopulationerne,)der)har)brugt) det)pågældende)medie) Figurenviser,atdererbetydeligtfleremændendkvinder,dersertvpåandreplatforme.Men samtidigfremgårdet,atdenlillegruppekvinder,dersertvpåandreplatforme,bruger betydeligtlængeretidpådet godtca.60minuttermereigennemsnit.omvendtforholder detsigformagasinerpåpapir,derbrugesafbetydeligtflerekvinderendmænd;menblandt demænd,derfaktisklæserpapirmagasiner,erdetgennemsnitligetidsforbrugmereend dobbeltsåhøjtsomblandtkvinderne.endeligbrugermændogsålidtlængeretidpåatlæse papiraviserendkvinder(hhv.61og48minutterdagligt),selvommedietharsamme udbredelseidetogrupper. Uddannelse Ogsåuddannelsesbaggrundudgørenvæsentligforklarendefaktorformønstrenei mediebrugen.figur5viserudbredelsenoganvendelsesgradenafdetraditionelleplatforme fortvogradio. 0%# 10%# 20%# 30%# 40%# 50%# 60%# 70%# 80%# 90%# 100%# 0# 20# 40# 60# 80# 100# 120# 140# 160# 180# 200# Tv,#tv1apparat##### Tv,#anden#pla9orm###+*# Radio,#radioapparat##### Radio,#anden#pla9orm##### Netavis###+# Læst#papiravis####*# Læst#papirbog####+# Læst#ebog##### Læst#magasin#på#papir##+*# Udbredelse((linjer)( TID( (minu4er(pr.(dag((søjler)( Køn:(brug(og(udbredelse(af(forskellige(medier((( Mænd#(Id)# Kvinder#(Id)# Mænd#(udbr.)# Kvinder#(udbr.)#

17 17 Figur)5)(survey)A) SkøntFigur5viserenvisvariationmellemgrupperneiderestidsforbrugforantvXapparatet, såerdenvæsentligstepointeherdenrelativtjævnefordelingmellemgrupperne.tvpå skærmenerisærliggradetfællesmediepåtværsafandreforskellemellembrugerne, herunderderesuddannelsesbaggrund.bemærkdogtendensentil,atdelavestuddannedeser meretv,ogatudbredelsenidennegruppeogsåerlidthøjere. Imodsætningtiltverderforradiosvedkommendeenbetydeligsammenhængmellem uddannelsesniveauogdentid,manbrugerpåathøreradio.respondentermedlængereeller bogligtorienteredeuddannelserharetmarkantlavereforbrugenddemmedkortest uddannelse. Gamle+medier,+nye+platforme+ Rapportenharindtilnukoncentreretsigomforholdetmellemgamle,velkendtemedierog nye,digitaleplatforme.somenoverledningtildefølgendeafsnitominternettetogdemobile medierkandetværepåsinpladsmedenkortstatusomdeklassisketryktemediersplacering idagensmediemiljø udfrabrugernesperspektiv.undersøgelsenspurgteogsåtil,hvilke forskelligetyperaviserogandretryktemedierrespondenterneoverhovedetbruger. ResultaterneersammenfattetiTabel3. 0%# 10%# 20%# 30%# 40%# 50%# 60%# 70%# 80%# 90%# 100%# 0# 50# 100# 150# 200# 250# Erhvervsudd.#eller# kortere# Gymnasial#el.#kort# videregående# Mellemlang#eller#længere# Udbredelse((linjer)( TID( (minu4er(pr.(dag((søjler)(( Uddannelse(:(;dsforbrug(og(udbredelse(af(tv(og(radio( Radio#på#radioapparat#(Gd)# Tv#på#tvJapparat#(Gd)# Radio#på#radioapparat#(udbr.)# Tv#på#tvJapparat#(udbr.)#

18 Tabel3:Tryktemediersudbredelseibefolkningen Procent Landsdækkendedagblade 47 Lokale/regionaledagblade 41 Internationaledagblade 4 Aviserderudkommerugentligt 25 Gratisaviser 68 Ugeblade 35 Magasinerogtidsskrifter 23 Jeglæseraldrignogenafdisse 9 N=1112(surveyA) Tabel3viser,atudbredelsenafgratisaviserneliggerbetydeligthøjereendfor betalingsaviserne.samtidigkanmannoteresig,atdetkunerenlilledelafbefolkningen,der aldriglæsernogenafdisseforskelligemedietyper. OghvismankiggertilbagepåTabel1,erdergrundtilogsåathæftesigvedbogensplaceringi mediemiljøet.etmegetgammelttryktmedie bogen erfortsatenfastbestanddelafmange danskeresmediediæt.cirkaentredjedelafbefolkningenlæstedagenfør(i)enbog;dettetal (30%)liggerkunlidtundertalletforinternetaviser(36%).Ogdeyngstemediebrugere(18X 30år)liggermed29%tætpåbefolkningsgennemsnittetogpåpræcissammeprocentandel somdenlidtældregruppe(31x50år):(unge)menneskerlæserstadigbøger. Internettetsommultimedie Internetteterplatformforenrækkeandremedier;internetteterogsåetmedieisinegenret, derunderstøtterenlangrækkeandreformerforkommunikationogaktiviteterihverdagen. Dermedsamlerogformidlerinternettettrebasalekommunikationsformer: enxtilxen(samtale, ,chat) enxtilxmange(massekommunikation) mangextilxmange(socialemediersomfacebookogtwitter). Undersøgelsenafdækkedeietvistomfangdisseforskelligeformerforkommunikationog handling medudgangspunktiinternettetsometsærligtmultimedie.tabel4sammenfatter først,ihvilketomfangdanskernebrugerdeforskelligefunktioner,sominternettettilbyder. 18

19 Tabel4:Udbredelsenafforskelligeanvendelserafinternettet Procent 65 Læsesocialemedier 47 Fånetnyheder 40 Informationominteresser 30 Onlineshopping 24 Spil 19 Setv 15 Skrivepåsocialemedier 15 Musikstreaming 11 N=1112(surveyA) Medenforsigtigfortolkningafdisseoverordnedetalkanmankonstatere,atisærenXtilXenog enxtilxmangekommunikationercentraleanvendelserafinternettet. udgørenmeget udbredtdagligdagskommunikationsform,ogomkringhalvdelenafbefolkningenfår nyheder frainternettet,bådenetnyhederogdemerepersonligenyheder,somkarakterisererde socialemedier.hertilkommerandreaktivitetersåsomatforfølgesineinteresserogat shoppe.derimodertvxseningpåcomputer somalleredeomtalt mindreudbredt,iøvrigti lighedmedmusikstreaming.ogresultaternepegerpå,atdetervæsentligmereudbredtat læseendselvatskrivepåsocialemedier. Etsærligtdiskussionspunktiforbindelsemedinternetteternetop,ihvilketomfangbrugerne selvengagerersigvianettet gennemkommentarer,diskussioner,uploads,etc.påinternettet hardenenkelteihvertfaldprincipieltmulighedenforatfungeresomsitegetmedie.ifigur6, kanmanse,atdefunktioner,somflestrespondenterhavdebrugtdagenfør,ercentreret omkringtilegnelseafindholdlavetafandre:selvblandtdeungeerdetkunenfemtedel,der haropdateretderesprofilpådesocialemedierdagenfør. ,somgenerelterdenmest udbredteaktivitet,overgåskunblandtdeungeafbrugenafsocialemedier.genereltkanman doghæftesigveddenuniformesammenhængmellemalderogbrugafdiverse internetaktiviteter.selvomnettetharværettilgængeligienårrække,såerdetfortsatblandt deyngregrupper,atmulighederneudnyttesmest. 19

20 Figur 6 (survey A) TallenebagFigur6kansesiTabel5nedenfor. Tabel5:Forskelligeanvendelserafinternettetiforkselligealdergrupper Aldersgruppe 18X30 31X50 51X Anvendelseafnettet Procent 71% 68% 66% 42% Spil 25% 20% 17% 14% Se#tv/video 45% 15% 5% 4% Musikstreaming 33% 10% 4% 0% Seindholdpåsociale medier 80% 56% 35% 10% Laveopdateringerpå socialemedier 21% 18% 13% 6% Onlineshopping 34% 24% 22% 18% Informationominteresser 50% 33% 24% 8% Fånetnyheder 59% 46% 36% 20% N=1112(SurveyA) 20

21 Telefoniogkommunikation Ligesominternettetharudbredelsenafmobiltelefoniværetmedtilatændrevilkårenefor mediebrugogkommunikationidetheletaget.medensmartphonekommermanpå internettet,bl.a.somenplatformforbrugafandremedier.derforinkluderedeundersøgelsen ogsåspørgsmålomudbredelsenoganvendelsenaftelefoni. Tabel6:Ejerskabafforskelligetypertelefoni Procent Smartphone 70 Fastnettelefon(ihusstanden) 53 Mobiltelefon(featurephone) 36 Internettelefoni 36 Ingenafovenstående 0 N=1111(surveyA) Iudgangspunktetbetydertelefoniistigendegradmobiltelefoni.Tabel6viser,atdeter53%af befolkningen,somharadgangtilfastnettelefoni,men70%,somselvharensmartphone.i øvrigterdetenforsvindendelilleandel,dersvarer,atdeoverhovedetikkeharadgangtil telefoni mellemnulog0,5%. Detklareste(ogforventelige)mønsterdrejersigomforholdetmellemalderogtelefonbrug, herbelystved,hvilkefunktionerimobiltelefonenfolkanvendersomledideressamtaler, mediebrugogandreafhverdagensformål.hovedtendensernefremgåraffigur7.bemærk,at derherikkeerspurgttilbrugendagenforinden,mentilanvendelsengenerelt. 21

22 100%# 90%# 80%# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# 20%# 10%# 0%# Alder*og*anvendelse*af*mobiltelefon/smartphone* 18-30# 31-50# 51-74# 75+# Aldersgruppe* SMS# Samtaler# Tage#billeder# Vækkeur#påmindelser#og#Edtagning# MMS# Kalender# Web#(informaEon)# # GPS#og#kort# Sociale#netværk## Nyheder# Video#(optage)# Spiller#spil## LyTer#El#musik# Ser#TV#eller#video# Hører#radio# Hører#podcast# Andet# Figur)7)(survey)A)) Overordnetgårskellethermellemdetoyngreogdetoældregrupper.Detoyngregrupper harførstogfremmestenmeresammensatbrugafmobilen:blandtgruppenunder30årer detf.eks.kunradioogpodcasts,derbrugesafunderhalvdelen.tilsammenligningerdetkun SMSogsamtaler,sombrugesafoverhalvdelenafgruppenover74år,hvilketisærskyldes,at kunfåidennegruppeejersmartphones.indimellemdissetoyderpunktererdetogså tydeligt,atfunktionersomkalender,gpsogspilindgåriyngreogældremediebrugeres hverdagivarierendeomfang.depræcisetalbagfigur7kansesaftabel7nedefor: 22

23 Tabel7:Forskelligealdersgruppersbrugafmobiltelefon/smartphone Aldersgruppe 18X30 31X50 51X Procent SMS Samtaler Tagebilleder Vækkeurpåmindelser ogtidtagning MMS Kalender Web(information) GPSogkort Socialenetværk Nyheder Video(optage) Spillerspil Lyttertilmusik SerTVellervideo Hørerradio Hørerpodcast Andet N=1112(SurveyA) EndeligunderstøtterFigur7rapportensøvrigeresultaterangåendeforholdetmellemnye platformeoggamlemedier.pådenenesideermediersomtv,radioogavisernutilrådighed pådigitaleogmobileplatforme;isærdenyngredelafbefolkningenbenyttersigafdenne mulighed.pådenandensideerdetraditionelleplatforme tvxapparat,radioapparatogpapir 23

24 stadigividtomfangstedet,hvorbefolkningenfåradgangtildissemedier.idenhenseende klargørdennesidstefigur,hvaddanskerneoverhovedetbrugermobilentil,ogsånårdetdrejer sigommediebrug,mensdeindledenderesultaterdelsombrugafbestemtemedierpå forskelligeplatforme dagenfør,delsomtidsforbruget,præcisererdeenkeltemediers prominensidensamledemediebrug.nokseretstedmellemca.60%ogca.10%af aldersgruppernetilogmed74årtvpåmobilenengangimellem mennårmanspørgertiltvx seningpåmobilen dagenfør,vistetabel1,atdetforbefolkningensomhelhedkungælder for6%,ogtalleneerforsmåtilnærmereanalyseogfortolkningafdeenkeltealdersgrupper. 24

25 Mønstre+i+brugen+af+medier+og+platforme+ Somenafrundingpårapportensførstedelkanmanidentificerenogleoverordnedemønstrei danskernesbrugafforskelligemedierogplatforme(udfraderessvarommediebrugdagen før).dissemønstregørdetmuligtatopstilleentypologi,baseretpådemestalmindelige kombinationerafmediebrugpåforskelligemedieplatformeiforskelligedeleafbefolkningen. TypologienfremgårafFigur8,somsammenfatterresultatetafenklyngeanalyseaf respondenternesrapporteredebrugaf15forskelligemedieplatformedagenfør.talværdierne ogfarvelægningenaffigurensfelter(etsåkaldtheat)map)angiver,hvorstorenrollebrugenaf deforskelligemedierspillerformedlemmerneafdenpågældendegruppe. 3 Udfradenneanalysefordelerdanskernesigitreoverordnedegrupper: Medieplatform+ Klynge+1+(8%)+ Klynge+2+(45%)+ Klynge+3+(47%)+ SMS/MMS+ 0,87+ 0,44+ 0,64+ Sociale+medier,+læse+ 0,86+ 0,07+ 0, ,83+ 0,62+ 0,79+ Netavis+ 0,59+ 0,28+ 0,44+ Tv,+tvHapparat+ 0,59+ 0,87+ 0,92+ Tv,+streaming+ 0,56+ 0,04+ 0,12+ Musikstreaming+ 0,44+ 0,01+ 0,03+ Onlineshopping+ 0,42+ 0,19+ 0,28+ Radio+ 0,40+ 0,65+ 0,53+ Papirbog+ 0,31+ 0,36+ 0,36+ Onlinespil+ 0,28+ 0,11+ 0,29+ Sociale+medier,+skrive+ 0,27+ 0,00+ 0,31+ Papiravis+ 0,22+ 0,65+ 0,39+ Mobilsamtale+ 0,21+ 0,39+ 0,33+ Ebog+ 0,15+ 0,03+ 0,03+ Papirblade+ 0,11+ 0,21+ 0,16+ Onlineblade+ 0,08+ 0,01+ 0,05+ ) Figur)8)(survey)A).)Bemærk)at)uklassificérbare)respondenter)er)udeladt.) Værdierneangivetideenkeltecellerangiversandsynlighedenfor,atdenanførte medieplatformanvendesafmedlemmeridenpågældendeklynge.talletkanoversættessom enprocentangivelseaf,hvormangemedlemmerafdenpågældendeklynge,derbrugerdet pågældendemedie(dvs.87%afmedlemmerneiklynge1brugersms/mms) 3 SeAppendixfordetaljeromklyngeanalysen. 25

26 Mankanbetegneklynge1sommediepluralister,idetenbetydeligdelafrespondenternei dennegruppeharbrugtmangeforskelligemedierdagenfør.deterisærkarakteristisk,at mediepluralisterneharetvæsentligtstørreforbrugafstreamingxtvogmusikxstreamingend detoøvrigegrupper,samtidigmedatfærreidenneførstegruppeharsettvpåettraditionelt tvxapparat.desudenerdergrundtilatbemærke,atmediepluralisterneharetmindreforbrug afmobilsamtaleogpapiraviser,ogatdeomvendtsamtidigharethøjereforbrugafnetaviser ogonlinexshoppingenddetoandregrupper.heroverforkanklynge2betegnes medietraditionalister:deresbrugercentreretomkringdetraditionellemassemedier tv, radioogaviser suppleretmedbøgerog s.endeligkanmanbetegneklynge3som mainstreamere:dekombinererdetraditionellemassemediermedudvalgtedigitaleplatforme. Udover s,mobilsamtalerogsms erbrugeropmodhalvdelenafdennegruppenetaviser, ligesomoverenfjerdedelbenytterspil,dvs.isammeomfangsommediepluralisterne. Fordelingenafdissetreprofileribefolkningenvarierermeget.Mediepluralisterneudgørførst ogfremmestenlillegruppepå8%.dehartagetvæsentligedeleafdetnyedigitalemediemiljø tilsig,ogkanidetperspektivopfattessomfrontløbereellerearly)adopters.mensamtidig benytterdesigstadigafdetraditionellemassemedieribetydeligtomfang.dermed understøtterdenneoverordnedeklyngeanalyseundersøgelsensøvrigeresultaterangående ensammensatmediebrug,hvordetraditionelleplatformestadigindgårcentralt.dette understregesyderligereafdetoandreprofiler,derhverisærdækkeropmodhalvdelenafden danskebefolkning:medietraditionalisterne(45%)orienterersigfortsatimarkantgradmod detraditionellemedier,ogmainstreambrugerne(47%)kombinerernytoggammelt,således atnyeplatformesynesatsuppleregamlemedier. Klyngernessammensætningkanbelysesyderligeregennemdedemografiskeparametrekøn ogalder. Køn+ Tabel 8: Kønsfordelingen i de tre mediebrugsprofiler Mænd Kvinder Total Procent Mediepluralister Medietraditionalister Mainstreambrugere N=965 (survey A). Se Appendix angående N i rapportens klyngeanalyser. 26

27 Tabel8viserførst,atderikkeervæsentligeforskellemellemdetregruppermedhensyntil kønssammensætning.ingenafudsvingenemellemmændogkvinderidetregrupperer statistisksignifikante. Alder+ Endeligerder ikkeoverraskende sammenhængmellemdetreprofilerog respondenternesalder.tendensensestydeligtifigur9,derbådeviser,at medietraditionalisterneerfremherskendeblandtdeældregrupper,ogatdetomvendtegør siggældendeformainstreamerne.samtidigindikererfiguren,atderikkeernogensærligt stærkforbindelsemellemalderogdetmediepluralistiskebrugsmønster. Figur)9)(survey)A)) Detfremgårklart,atmediebrugenblandtdeyngrerespondenterinvolvererfleredigitale platformeitilskudtildeøvrigemedier,mensdeældrerespondenterihøjeregradbliverved medatbrugedetraditionellemassemedier.detbørendviderepræciseres,atforskellenei 27

28 alderssammensætningerkoncentreretomdetostoregrupper:medietraditionalisterog mainstreambrugere.forskellenmellemmedietraditionalisterogmainstreamereerstatistisk signifikantiallealdersgrupper.joyngremaner,jomerekombinerermannyeoggamle platforme.derimoderderikkenogenstatistisksignifikantsammenhængmellemalderog profilenmediepluralist somiøvrigtdækkeroveretlillemindretalafdanskemediebrugere.i modsætningtilenudbredtforestillingom,atungeudgørensærligdigitalmediegeneration, udpegerresultaternedemiovervejendegradsommainstreamere,derkombinererog supplererforskelligeplatformemedhinandenideressamledemediebrug. Mankanmereoverordnetfortolkedetreklyngerellersegmenteribefolkningensomet vidnesbyrdom,atnokermediebrugernesadfærdogmediemiljøetsomhelhediforandring, menderertaleomforholdsvislangsommeoglangsigtedeforandringer.bortsetfraenmindre gruppeinnovativemediepluralistererdanskerneifærdmed iforskelligt,mensindigttempo atintegrerenyeoggamlemedierogkommunikationsformermedhinanden. Detskalbemærkes,atisinnuværendeformerkarakteristikkenafklyngernealenebaseretpå deskriptiveanalyserafdata.enmereudfoldetanalyseafklyngerne(iformafenegentlig segmenteringsmodel,sådansomdetkendesfrastørre,sociologiskeogmedievidenskabelige studier)vilfordretoting:delsetbetydeligtbrederedatagrundlagangåenderespondenternes opfattelseafsamfund,demokrati,vilkårenefordemokratiskdeltagelseogderesværdiunivers iøvrigt;delsanvendelsenafmerekomplekseanalyseredskaberog fremgangsmåder.begge delefalderudenfordennærværendeanalysesrammer,hvilketbørmedtænkesi fortolkningenoganvendelsenafdeovenståendefundoganalyser. 28

29 Nyhedsmedier+som+demokratiske+ressourcer+ Førstedelafdennerapportgavetsamletoverblikoverdanskernesmediebrug2014.Denne andendelfokusererspecieltpånyhedsmedierneogderesbetydningsomdemokratiske ressourcer. Nyhedsmediernespillerencentralrolleidetpolitiskedemokrati:Delevererinformationertil denenkelteborger,ogdesætterborgerneistandtilatindgåikommunikationersomledien offentlighedmedhenblikpåpolitiskdeltagelse,stillingtagenoghandling.nyhedsmedierne sættersamtidigderesbrugereistandtil atfølgemed ialtfraglobalebegivenhedertillokale tildragelser.dermedbliverdenenkeltetilendelafstørresocialeogkulturellefællesskaber, somerenkildetilidentitetogmening. Foratforståsammenhængenogsamspilletmellemnyheder,offentlighedogfællesskaberer detnyttigtatskelnemellemkildertilnyhederogkommunikationeromnyheder. Kildertilnyheder Nårmantaleromoffentligheden,tænkermannormaltpåbådemenneskerogmedier. Offentlighedenerdetsted,hvorindividersamlesforatkommunikereomfællesanliggender.I nogletilfældeforegårkommunikationenindenforetenkelt,samletfællesskab;iandre tilfældekommunikererogdefinererforskelligefællesskabersigtilforskelfraogmåskei modsætningtilhinanden. Aldennekommunikationmuliggøresogformidlesgennemmange,ogmangeforskelligeslags, medier.forskelligemenneskeranvendertypiskforskelligenyhedsmediermedforskellig hyppighed,ogdeanvenderdemiforskelligekombinationer.nyhedsbrugerenvane,og vanernevarierermellemindivideroggrupperisamfundet. Nyhederkankortkarakteriseressominformationommereellermindrebetydningsfulde begivenhederogemnerpåenlangrækkeområderafsamfundslivet.dennerapportopererer medenbredforståelseafnyheder,sominkludererandetogmereendpolitikogøkonomii traditionelforstand.undersøgelsenskelnermellemtreundervgenrerafnyheder: Danskoginternationalpolitik; Krige,katastroferogforbrydelser; Sportogunderholdning. Kilderneerdeetableredenyhedsorganisationer aviser,radio,tv,websites menogsåsociale medierogdagligdagenssamtaler.rapportenvendersenereidennedeltilbagetil kommunikationsstrømmeneindbyrdesmellemdisseforskelligekilder(ligesomafsnittetom 29

30 internetbrugirapportensførstedelnoterede,ihvilketomfangbrugernebenyttersigafbl.a. mulighederneforselvatkommunikereogdermedfungeresomenkildetilnyhederoganden information). Medieprofiler+ Figur10giverførstetbilledeaf,ihvilketomfangdanskernebenyttersigafforskelligekilder foratfånyheder(indenfordensenesteuge).deefterfølgendetabellerpræciserervariationen imediebrugen,nårdetkommertilbefolkningenskildertildetreforskelligenyhedsgenrer: danskoginternationalpolitik;krige,katastroferogforbrydelser;samtsportog underholdning. 100%# 90%# 80%# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# 20%# 10%# 0%# Tv# Radio# Samtale#med#andre# Kilder'(l'nyheder'om'centrale'tema(kker' Papiraviser# Ne?et#(nyhedssider,#blogs#osv.)# Sociale#medier#(Facebook#etc.)# Andre#kilder# Har#ikke#modtaget# Figur)10)(survey)A)) Figur10viserfordetførste,atdenpolitiskegenreharenvisforrang,bådenårdetdrejersig omborgernestilegnelseafnyheder,ognårdetgælderderesaktiveviderekommunikationaf nyheder.fordetandetviserfigur10,atsamtalerideresudbredelserangererpåniveaumed aviserogradiosomkildetilnyheder. PoliMk# Sport/underholdning# Krig/katastrofe# 30

31 Tabel9:Nyhedskilderomdanskoginternationalpolitik Dagligt/næstendagligt 4X5dage 2X3dage 1dag Harikke Total brugt Procent Tv Radio Papiraviser Nyhedssites Samtaler Socialemedier N=1063(surveyB).Bemærkatrækketotalerkanafvigefra100%pga.afrunding Tabel10:Nyhedskilderomsportogunderholdning Dagligt/næstendagligt 4X5dage 2X3dage 1dag Harikkebrugt Total Procent Tv Radio Papiraviser Nyhedssites Samtaler Socialemedier N=1063(surveyB).Bemærkatrækketotalerkanafvigefra100%pga.afrunding Tabel11:Nyhedskilderomkrigeogkatastrofer Dagligt/næstendagligt 4X5dage 2X3dage 1dag Harikkebrugt Toal Procent Tv Radio Papiraviser Nyhedssites Samtaler Socialemedier N=1063(surveyB).Bemærkatrækketotalerkanafvigefra100%pga.afrunding. 31

32 Tilsammenpegertabellernepåfiregennemgåendemønstreinyhedsbrugen.Fordetførste fremgårdet,atdetraditionellemassemedierbrugesbetydeligtmereenddenye,digitale tilbudsomkildertilnyheder.fordetandetgårdettemønsterigenpåtværsafdeforskellige undergenrerafnyheder.fordettredjeerdetbemærkelsesværdigt,atdetkonsekventerde socialemedier,derbrugesmindst.detgælderbådemht.hyppighedenibrugenogmht.de socialemediersudbredelsesomnyhedskilderibefolkningen. Endeligfordetfjerdebelysertabellernespørgsmåletom ogbekymringenfor enmulig opdelingafoffentlighedenimindredeloffentligheder ellerligefreminformationsbobler såledesatfolkmåskesøgerspecialiseretinformationviaspecifikkeplatforme.resultaterne tyderikkepå,atdetteertilfældet:detraditionellemassemedierbrugesafenstorandelaf befolkningen,ogdesammemedierbrugessamtidigietsammenligneligtomfanghenoverde forskelligetyperafnyhedsindhold.tallenemålerikkeumiddelbart,hvorvidtdeterdesamme mennesker,derbrugeralleindholdstyperneisammeblandingsforhold.menresultaterne pegerikkepånogensamletellermarkanttendenstilopsplitningafdetnyhedsforbrug,somer medtilatinformereborgerneogdermeddenoffentligedebat. Brugerprofiler+ Mensdeforegåendetabellergiveretsamletindtrykafbrugenafhverafdeforskelligekilder tilforskelligeslagsnyheder mediernesprofiler erdetmindstligesåvigtigtatanskue kilderneudfrabrugernesperspektiv:hvordankombinererfolkforskelligenyhedskilderi deressamledemediebrug? Etsvarpådettespørgsmålkanmanfåvedatforetageenklyngeanalyse:Denopdelerher befolkningenietantalklyngerellergrupper idettetilfældefire somsamletsetbenytter sigafnoglekarakteristiskekombinationerafmedierogplatforme.defirebrugergrupper fremgåraffigur11.talværdierneogfarvelægningenaffigurensfelterangiverigen,hvorstor enrollebrugenafdeforskelligemedierspillerforrespondenternestilhørsforholdtilen bestemtgruppe Medie+ Alle+medier+ Alt,+ej+aviser+ Trad.+masseH medier+ Kun+tv+ Tv+ 0,9+ 0,8+ 0,9+ 0,4+ Radio+ 0,7+ 0,6+ 0,7+ 0,1+ Aviser+ 0,9+ 0,1+ 0,7+ 0,1+ Netsider+ 0,8+ 0,8+ 0,2+ 0,2+ Samtale+ 0,8+ 0,7+ 0,4+ 0,2+ Soc.+medier+ 0,6+ 0,6+ 0,0+ 0,2+ Andel+(procent) Figur)11)(survey)B)) 32

33 Grupperneadskillersigvedderesrelativevægtningafellerorienteringmodfølgende nyhedskilder: Enbredorienteringmodallemedier; Entilsvarendebredorientering,dogmedfravalgafaviser; Traditionellemassemedier(avis,radio,tv); Tvsomhovedmedie. Enyderligerenuanceringafbrugernesperspektivpåogtilgangtilnyhederfårmanvedat analysereklyngerneisammenhængmeddegrundlæggendedemografiskebaggrundstræk: køn,alderoguddannelse. Køn Tabel12:Kønsfordelingenide4nyhedsprofilgrupper Allemedier Altundtagen aviser Traditionelle massemedier Kuntv Procent Mænd * Kvinder * Total N=1006(surveyB)*Forskellenersignifikantpå =0,05Xniveau Forskelleneinyhedsbrugmellemmændogkvindererikkestatistisksignifikante,bortsetfra denprofil,dernæstenkunbenyttertv. Alder Tabel13:Aldersfordelingenide4nyhedsprofilgrupper Alle medier Altundtagen aviser Traditionelle massemedier Kun tv År Gennemsnitsalder N=1006(surveyB). Fordelingenvisertydeligealdersforskellemellemdefirenyhedsprofilgrupper.Yngre respondentereroverrepræsenteretiprofilenmedetbredtmedieforbrug,derdogikke inkludereraviser.omvendterældrerespondenteroverrepræsenteretigruppen,derisær brugerdetraditionellemassemedier.detoresterendegrupper brugereafallemediereller aftvsomprimærkilde skillersigmindreudmht.alder,menforskellenemellemdisseto grupperindbyrdesogirelationtildetoførstegruppererdogstatistisksignifikante. 33

34 Uddannelse Endeligerderforskellemellemdefirenyhedsbrugsmønstre,nårmanserpårespondenternes uddannelsesbaggrund.figur12giveretoverblikoverdissesammenhænge. Figur)12)(survey)B)) Figur12viser,atrespondentermedmellemlangellerlængerevarendevideregående uddannelseeroverrepræsenteredeidegrupper,derbrugerallemedierellerallemedier undtagenaviser.igruppen,derprimærtbrugertvsomnyhedskilde,errespondentermed erhvervsuddannelseellerkortereoverrepræsenteret.endeligerderigruppen,derisær brugertraditionellemassemedier,markantfærrerespondentermedengymnasialellerkort, videregåendeuddannelse.dettehængerformentligsammenmeddennegruppeshøjere gennemsnitsalder:respondentermedengymnasialuddannelsesomdenhøjestgennemførte erividtomfangungemennesker,somerundervidereuddannelse. Kommunikationer+om+nyheder+ Derernugrundtilatfremhævedenrolle,somenXtilXenkommunikationspilleri nyhedsformidlingsamletset.selvom nyheder somoftestforbindesmedinformationerfra etableredenyhedsmedier,fårmantit senestenyt frafamilie,vennerogkolleger.ognårdet 34

35 drejersigomnytafikkexpersonligellerikkexprivatkarakter f.eks.danskpolitik,krigei fjerneegneellersportsresultater erdertypisktaleomvidereformidlingafinformationfra nyhedsmedierne. Derforertalleneitabellerneogfigurerneidetforegåendeafsnitindbyrdesforbundne,ogde måfortolkesmedforsigtighed:ligesomjournalisterognyhedsorganisationertrækkerpå hinandensindhold,ernyhedsformidlingansigtxtilxansigtogviasocialemedierledienstørre fødekædeellerøkologi etnetværk. Netopnetværksbegrebetindfangercentraletrækveddagensmediemiljø.Enafdeallerførste internationaleundersøgelserafmediernesvirkninger(lazarsfeld,berelson,&gaudet,1944) fandtfremtil,atmediervirkerito)trin:delevererinformationtillokalesamtaleroganden kommunikation,hvorfolk måske ladersigpåvirketilatmeneellergørebestemteting. MedfremvækstenafdigitalenetværksmedierbliverdetrelevantattaleomtreVtrins) kommunikation(jensen,2009):megennyhedsformidlingforegårstadigenxtilxmangefrade etableredenyhedsmedier,ogdissenyhedervidereformidlesenxtilxen.menherudoverspredes nyhedermangextilxmangepåsocialeogandredigitalemedier.kildersuppleresaf kommunikationer. Foratindfangedetteaspektafnyhedsformidlingspurgteundersøgelsentil,hvadbrugerne gørmednyhederne.dennebrugkanbeståiblotatvidereformidlenyheder;denkanogså beståiatkommentereogdiskuteredem.spørgsmålenelagdevægtpåatfastslå,hvilkemedier derindgåridenneformidling,herunderogsåansigtxtilxansigtkommunikation.derblevogså lagtvægtpåatafklare,hvilkenartoghvilketomfangformidlingenhar,såvelkorte udvekslingerafoplysningerogsynspunktersommereudfoldedeindlægogdebat. Figur13angiver,ihvilketomfangogigennemhvilkemedierfolkvideresendereller kommenterernyhederindenfordetregenrer:danskoginternationalpolitik;krige, katastroferogforbrydelser;samtsportogunderholdning. 35

36 100%# 90%# 80%# 70%# 60%# 50%# 40%# 30%# 20%# 10%# 0%# Har#ikke#delt/kommenteret# Samtaler#med#andre/SMS..# Like'et/kommenteret#på#sociale#medier# Deling'af'nyheder'om'centrale'tema2kker' Delt#på#sociale#medier# Skrevet#indlæg#på#nyhedsider# Skrevet#læserbreve#el.#lign# Figur)13)(survey)A)) Figurenviserikkemindst,atsamtalererhyppigtbrugtsommediefordelingafnyheder. Samtidigviserfigurenogså,atskøntdesocialemediererlettilgængeligeogbesøgesofteafen storandelafbefolkningen(jf.tabel4),såerdetatdelenyhederindenfordiversegenreren megetlidtudbredtaktivitet. PoliKk# Sport/underholdning# Krig#og#katastrofer# 36

37 Mediernesnyhederogborgernesviden Førstedelafdennerapportgavetgenereltoverblikoverdanskernesmediebrug2014.Anden deluddybedenyhedsmediernesbetydningsomdemokratiskeressourcer:medierneerkilder tilnyheder,dergiveranledningtiloggrundlagforviderekommunikationermellemborgerne indbyrdes.dennetredjeogsidstedelinddragernyhedsmediernesindholdienvurderingaf forholdetmellemmediebrugogdemokratiskdeltagelse. Rapportenhartidligerekortdefineretoffentlighedensomdetsted,hvorindividersamlesfor atkommunikereomfællesanliggender.nyhedsmedierneleverercentraleinputtildenne kommunikation.menhvorfællesbliverkommunikationenomdefællesanliggenderipraksis? Leverernyhedsmedierneenfællesmængdeafinformationogsynspunkter,dersætter borgerneistandtil hverisærogtilsammen attagestillingtilvæsentligespørgsmål? Dettespørgsmåldrejersigomtosiderafnyhedersomkommunikation medieindholdog mediebrug ogdebehandlesidetofølgendeafsnit.denførstedelafspørgsmåletangår nyhedsmediernesindhold:ihvilketomfangerdentypehistorier,somdanskenyhedsmedier bringerfælles påtværsafmedierogplatforme ogihvilketomfangerdertaleomnyheder, dererspecifikkeforenkeltemedierellerplatforme? Denandendelafspørgsmåletdrejersigomnyhedsmediernesbrugere:Ihvilketomfangerde nyheder,derafsendesogudbredes,ogsådenyheder,sommodtagesog måske kan anvendesietdemokratiskperspektiv?dennedelafanalysenharleveretgrundlagetforde vidensspørgsmål,somblevstilletisurveyb:hvadvedellerhuskermediernesbrugereirollen somborgere? Nyhederpåtværsafplatforme Rapportenbenyttertotilgangetilnyhedsmediernesfælleshenholdsvisspecifikkehistorier. Fordetførsteerderforetagetenkvantitativregistrering content)analysis afindholdeti udvalgtedanskenyhedsmedierpåforskelligeplatforme(tv,webogpapiravis).resultaterne giveretoverordnetindtrykafforholdetmellemforskelligeslagshistorieridanske nyhedsmedier,medsærligthenblikpåforskelligemedietypersdækningafforskelligeslags nyheder. Fordetandeterderforetagetenkvalitativkarakteristik)og)kategoriseringafindholdetide sammemedietyperiperiodenoptilgennemførelsenafsurveyb.formåletvarherat identificereogkombinereetrelevantsætafnyhedshistorier,hvorafnoglekunblevdækketpå visseplatforme,mensandregikigenpåtværsafplatforme. 37

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Forbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011

Forbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011 Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011 Agenda 1. De trykte medier, Index Danmark Gallup p. 3 2. Multi Media Mennekset p. 16 Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget

Læs mere

En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder

En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder Denne rapport må ikke distribueres uden forudgående tilladelse fra TNS Gallup, Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation Indhold 1 Baggrund og research

Læs mere

WEB / INTERNET BILAG: GRAFER OG TABELLER

WEB / INTERNET BILAG: GRAFER OG TABELLER MEDIERNES UDVIKLING 2014 I DANMARK WEB / INTERNET BILAG: GRAFER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Adgang

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

Indhold. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/RESUMÉ 2014 Side 1 af 13

Indhold. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/RESUMÉ 2014 Side 1 af 13 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 RESUMÉ 2014 H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvorfor

Læs mere

Mobile medier, mobile unge II - 2006 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen (n = 628) Side 1

Mobile medier, mobile unge II - 2006 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen (n = 628) Side 1 Mobile medier, mobile unge II - 26 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen (n = 628) Side 1 1.1-1.6 Deltagernes alder, køn, bopælsforhold etc 1.1 Køn Frekvens Procent Mand 246 39,197 Kvinde 383 6,893 4

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser

Landsdækkende dagblade Alle. Regional public service. Landsdækkende dagblade Alle. Gratisaviser 2 Hovedresultater De landsdækkende medier har flest brugere De landsdækkende og de landsdækkende medier har hver over 3 mio. brugere om måneden. De regionale har tilsammen 1,5 mio. brugere om måneden.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

1. Introduktion... 2 2. Metode... 2 3. Udviklingen i antal beskæftigede med journalistuddannelse... 3

1. Introduktion... 2 2. Metode... 2 3. Udviklingen i antal beskæftigede med journalistuddannelse... 3 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 BRANCHEANALYSE ANSÆTTELSESSTATISTIK H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Kim Schrøder. Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC. Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse. Kulturstyrelsens Årsmøde 8.

Kim Schrøder. Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC. Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse. Kulturstyrelsens Årsmøde 8. Kim Schrøder Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC Kulturstyrelsens Årsmøde 8. oktober 2015 Brugernes nyhedslandskab: Hovedmedierne: nyhedsbrug i Danmark

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Spørgsmål til spørgeskemaundersøgelser om danskernes medievaner 2014

Spørgsmål til spørgeskemaundersøgelser om danskernes medievaner 2014 Spørgsmål til spørgeskemaundersøgelser om danskernes medievaner 2014 Købehavns Universitet og Kulturstyrelsen Af Klaus Bruhn Jensen og Rasmus Helles SURVEY A... 3 1-13 Brug af forskellige medier... 3 14.

Læs mere

Statistik'over'skønlitterære+læsevaner) med$fokus$på$e!bøger"

Statistik'over'skønlitterære+læsevaner) med$fokus$på$e!bøger Statistik'over'skønlitterære+læsevaner) med$fokus$på$e!bøger" AfAlessandraDigsmed/Wrem,marts/april2013. Abstract Uddragafstatistikomhandlende414danskeresskønlitterærelæsevanermed fokuspåe/bøger.idatasætteterderenovervægtafunge,studerendeogkvinder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

MOBIL / TABLET BILAG: GRAFER OG TABELLER

MOBIL / TABLET BILAG: GRAFER OG TABELLER MEDIERNES UDVIKLING 14 I DANMARK MOBIL / TABLET BILAG: GRAFER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk 93 94

Læs mere

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i %

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i % MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 TV BILAG: GRAF FER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk 50,0 48,6 Antal

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder

En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder Denne rapport må ikke distribueres uden forudgående tilladelse fra TNS Gallup, Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation Indhold 1 Baggrund og research

Læs mere

2014 WEB / I NTERNET

2014 WEB / I NTERNET MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 WEB / INTERNET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen

Læs mere

Fordeling af sendetiden på programkategorier i % på DR1, DR og TV 2 i 2013

Fordeling af sendetiden på programkategorier i % på DR1, DR og TV 2 i 2013 10 Fordeling af sendetiden på programkategorier i % på DR1, DR og TV 2 i 2013 9 8 7 6 5 4 Oplysning og kultur 1 DR1 DR TV 2 10 DR1: Fordeling af sendetiden (%) på programkategorier 1993-2013 Ikke-kategoriseret

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det

Læs mere

Antal tv-kanaler, der kan modtages i husstanden 2013-2014 - fordeling af tv-husstande i %

Antal tv-kanaler, der kan modtages i husstanden 2013-2014 - fordeling af tv-husstande i % Antal tv-kanaler, der kan modtages i husstanden - - fordeling af tv-husstande i % 30,0%,7% 23,8% 21,7% 20,0% 15,0% 13,8% 15,9% 18,7% 17,5% 17,1% 15,4% 10,0% 5,0% 1,9% 2,4% 0,0% 1-4 kanaler 5-10 kanaler

Læs mere

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign.

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign. De yngste streamer mest Særligt de unge streamer musik, programmer, film og serier, mens læsning af avis/blade online er mest populær blandt de 35-54-årige. Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Webtrafik. Indholdsfortegnelse

Webtrafik. Indholdsfortegnelse WEBTRAFIK 2015 Analysen af webtrafikken på de danske internetmedier indeholder som noget nyt en egentlig multiplatformsmåling. Multiplatformsmålingerne indfanger foruden brugen på desktop også brugen på

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Bilag til Kommerciel kultur i avisen Westergaard 93 Figur 1: Kulturartiklernes placering i B.T efter stofområde

Bilag til Kommerciel kultur i avisen Westergaard 93 Figur 1: Kulturartiklernes placering i B.T efter stofområde Bilag til Kommerciel kultur i avisen Westergaard 93 Figur 1: Kulturartiklernes placering i B.T. 1994 efter stofområde B.T. 1994 Forside Forsidehenvisning Ikke på forside Total Populærmusik 1 21 22 Klassisk

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen, Ph.d. i mediesociologi og journalistik, SDU og Fyens Stiftstidende, 2016 Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, 2005- Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50 kommunik ationsst yrke 113 Illustration 9.1 Kampagneeffekt og informationskløfter Kampagnen Det Nye Tv-Signal (case C) fokuserede fra oktober til december 2008 på at skabe kendskab til, at det analoge

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Etik og troværdighed i dansk journalistik

Etik og troværdighed i dansk journalistik Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 189 Offentligt Etik og troværdighed i dansk journalistik Center for Nyhedsforskning ved Anker Brink Lund, Mark Blach-Ørsten og Rasmus Burkal Model for journalistisk

Læs mere

Kønsfordeling i selskabers bestyrelse. Status maj 2009

Kønsfordeling i selskabers bestyrelse. Status maj 2009 Kønsfordeling i selskabers bestyrelse 1/13 Kønsfordeling i selskabers bestyrelse KØN KATEGORI RELATION Data Kvinder Mænd Ukendt A/S bestyrelse Antal personer 28324 111615 9692 fordeling 18,9% 74,6% 6,5%

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Figur 1: Temporalitet

Figur 1: Temporalitet Figur 1: Temporalitet Alfabet a b c d e Tilstandslabel 0 genstande 1-2 genstande 3-5 genstande Over 6 genstande Aldrig prøvet at drikke alkohol Måling 1 2 3 4 5 6 7 Tilstand a a a d a a a Klynge

Læs mere

MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 AVIS / PRIN NT BILAG: GRAF FER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Multi Media Mennesket. Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper

Multi Media Mennesket. Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper Multi Media Mennesket Optimering af medie valg på tværs af mediegrupper Agenda 1. Situationen 2. Formål 3. Partnere 4. Design 5. Analyseværktøjet Multi Media Mennesket Optimering af medie valg på tværs

Læs mere

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY

DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY DEMOCRACY AND CITIZENSHIP IN DIGITAL SOCIETY Sociale medier OG politisk engagement i Danmark // RAPPORT 2016 Luca Rossi // Sander Schwartz // Martina Mahnke Hovedfund Sociale medier er hverdagspraksis

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Danskernes læsevaner og tryksagens image

Danskernes læsevaner og tryksagens image Danskernes læsevaner og tryksagens image Analyseinstituttet YouGov 2014 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Generation PLUS segmenteringsmodel

Generation PLUS segmenteringsmodel Generation PLUS segmenteringsmodel Kulturisten Funktionalisten Traditionalisten Materialisten Segmenteringsmodellen er udarbejdet af IUM på baggrund af Index DK Segmenterings modellen Segmenteringsmodellen

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER

RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER Radiolytningen i Danmark er præget af en vis stabilitet. Radiolytningen udviser fortsat den vigende tendens, som kan spores tilbage til 2008, hvor danskernes radiolytning

Læs mere

Danskernes brug af nyhedsmedier

Danskernes brug af nyhedsmedier Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet Danskernes brug af nyhedsmedier Brugsmønstre og nyhedsrepertoirer 2015 Kim Schrøder 2 Kim Schrøder Danskernes brug af nyhedsmedier Brugsmønstre

Læs mere

Workshop 2 Dansk Vandrelaug 21/6 2016

Workshop 2 Dansk Vandrelaug 21/6 2016 Workshop 2 Dansk Vandrelaug 21/6 2016 Dagsorden Rammerne Tallene Anbefalingerne Spørgsmålene/emner Det andet Rammerne DVL skal have nyt site/nyt digital set up DVL skal være den mest omtalte vandreorganisation

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld.

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld. Genrer Af hvilken grund tog du i biografen? Blandt titlerne, respondenterne angiver at have set sidst, er der relativt mange i følgende genrer; action (19%), børnefilm (16%) og drama (14%). ene bliver

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Bilag 2. Vejledning til udbud af ledig sendetid på lokalradioområdet

Bilag 2. Vejledning til udbud af ledig sendetid på lokalradioområdet Bilag 2 Radio- og tv-nævnet 8. juni 2012 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. Vejledning til udbud af ledig sendetid på lokalradioområdet 2012 rpl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3369 Radio- og

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

De medierelaterede forbrugsposters andel i % af husstandenes samlede forbrug (faste priser) efter husstandstype - 1994-2014. Enlige med børn 18%

De medierelaterede forbrugsposters andel i % af husstandenes samlede forbrug (faste priser) efter husstandstype - 1994-2014. Enlige med børn 18% De medierelaterede forbrugsposters andel i % af husstandenes samlede forbrug (faste priser) efter husstandstype - 1994-2014. Enlige med 18% 16% 14% Diverse trykte materialer Aviser, tidsskrifter Bøger

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

Medier af tredje grad

Medier af tredje grad Medier af tredje grad - Nye medier, gamle kommunikationsformer Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 25. marts 2010 Klaus Bruhn Jensen Professor, dr.phil. Dias 1 Computeren som medie Dias 2 It overalt,

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Vejledning i anvendelse af

Vejledning i anvendelse af Vejledning i anvendelse af 1 Indholdsfortegnelse 1. Platforme og tilgang 3 2. Hvordan kommer jeg i gang? 3 2.1. Log ind 3 2.2. Log ind med UNI-Login 4 2.3. Log ind med lånernummer til biblioteket 4 2.4.

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte 16. maj 2011 Henning Dyremose Formand for Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Program for høringen Kl. 10.00-10.20 Velkomst Kl. 10.20-11.30

Læs mere

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER BRANCHE OG FORBRUG 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker

FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker FREMTIDENS BIBLIOTEK - borgerens ønsker Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Overblik Side 4 Skab fremtidens bibliotek nu Side 5 Hvem besøger bibliotekerne? Side 6 Hvorfor går danskerne på biblioteket? Side

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Tre medier 150.000 læsere dk-medier er en fællesbetegnelse for en gruppe af medier og fagportaler, som alle stiller skarpt på politik og offentlig forvaltning

Læs mere

Gallup om DR version 2

Gallup om DR version 2 TNS Januar 2014 Projekt: 59714 Feltperiode: Den 2.-3. januar 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.220

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Bilag 5. Hvor er du blevet oplyst om frivilligt arbejde eller har du set et opslag for frivilligt arbejde?(gerne flere svar)

Bilag 5. Hvor er du blevet oplyst om frivilligt arbejde eller har du set et opslag for frivilligt arbejde?(gerne flere svar) Bilag 5 Køn? Alder? Hvad er din højst opnåede uddannelse? Udfører du eller har du udført? Hvad har holdt dig fra at udføre?(gerne flere svar) Hvorfor har du valgt at være?(gerne flere svar) Hvilke funktioner

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Tre medier 150.000 læsere dk-medier er en fællesbetegnelse for en gruppe af medier og fagportaler, som alle stiller skarpt på politik og offentlig forvaltning

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Dem vi ikke kan nå. Dør bogen, bladet og magasinet med de digitale indfødte? Redaktørernes Døgn Hotel Svendborg 6. maj, 2015

Dem vi ikke kan nå. Dør bogen, bladet og magasinet med de digitale indfødte? Redaktørernes Døgn Hotel Svendborg 6. maj, 2015 Dem vi ikke kan nå Dør bogen, bladet og magasinet med de digitale indfødte? Redaktørernes Døgn Hotel Svendborg 6. maj, 2015 Søren Schultz Hansen Hvem er jeg? Ekstern lektor, Institut for Interkulturel

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

IKT og Telekommunikation. digitale muligheder for dig med nedsat syn og hørelse

IKT og Telekommunikation. digitale muligheder for dig med nedsat syn og hørelse IKT og Telekommunikation digitale muligheder for dig med nedsat syn og hørelse Når man har nedsat syn og hørelse, kan det at kommunikere med omgivelserne give store udfordringer. Der findes i dag mange

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere