Der har været 853 invalidepensioneringer i I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Transkript

1 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden Invalidepension kan bevilges, hvis erhvervsevnen som læge er nedsat til under 1/3 i mindst 6 måneder. INVALIDEPENSIONERING OG ÅRSAGER Der har været 853 invalidepensioneringer i I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. Figur 1. Fordeling af hoveddiagnoser i De psykiske lidelser er den hoveddiagnose, der er hyppigst for begge køn. For kvinderne er det 44,2 pct., mens det for mændene er 34,6 pct. Den 2. hyppigste hoveddiagnose for mændene er sygdomme i kredsløbsorganer, der udgør 19,8 pct., mens denne kun udgør 5,6 pct. hos kvinderne. Side 1 / 8

2 Den 2. hyppigste hoveddiagnose hos kvinderne er svulster, som udgør 21,7 pct. For mændene er det 16,3 pct. - hvilket gør svulster til den 3. hyppigste årsag. 3. hyppigste hoveddiagnose for kvinderne er sygdomme i bevægeapparatet (knogler, muskler og bindevæv) med 9,1 pct. denne hoveddiagnose udgør 10,2 pct. blandt mændene. For de øvrige invaliditetsårsager er der ikke den store forskel mellem mænd og kvinder. Aldersfordeling af ikke-pensionerede De medlemmer, der kan få tilkendt invalidepension, er de ikke-pensionerede. Aldersfordelingen af de ikke-pensionerede har stor betydning for ikke alene antallet af invalidepensioneringer, men også for fordelingen på årsagerne til invaliditeten. Fordelingen på køn og alder for de medlemmer, som har mulighed for at få tilkendt invalidepension primo 2001 hhv. ultimo 2011, fremgår af tabel 1 og figur 2 hhv. tabel 2 og figur 3. Heraf ses, at ultimo 2011 er andelen af kvinder i de yngre aldre størst, mens det er modsat for mænd, hvor andelen er størst i de høje aldre. I alt er der 47,6 pct. kvinder og 52,4 pct. mænd. Primo 2001, det første år i opgørelsesperioden, er der 36,3 pct. kvinder og 63,7 pct. mænd. Som det fremgår af figur 2 og 3 ændrer køns- og alderssammensætningen sig betydeligt i opgørelsesperioden. Kønsforskellene i alderssammensætningen medvirker bl.a. til, at gennemsnitsalderen for kvinder, der får tilkendt invalidepension, er lavere end for mænd. Tabel 1. Aldersfordeling for ikke-pensionerede mænd og kvinder primo 2001 Andel Andel pr aldersgruppe AldersGruppe Kvinde Mand I alt Kvinde Mand I alt -29 2,0% 1,4% 3,4% 58,4% 41,6% 100,0% ,8% 4,1% 9,9% 58,2% 41,8% 100,0% ,1% 6,5% 13,6% 52,0% 48,0% 100,0% ,6% 9,9% 16,6% 40,0% 60,0% 100,0% ,2% 11,9% 18,2% 34,3% 65,7% 100,0% ,1% 12,9% 17,0% 24,4% 75,6% 100,0% ,1% 10,5% 13,6% 22,8% 77,2% 100,0% ,2% 5,2% 6,4% 18,7% 81,3% 100,0% 65-0,2% 1,1% 1,3% 15,0% 85,0% 100,0% Hovedtotal 36,3% 63,7% 100,0% 36,3% 63,7% 100,0% Side 2 / 8

3 Tabel 2. Aldersfordeling for ikke-pensionerede mænd og kvinder ultimo 2011 Andel Andel pr aldersgruppe AldersGruppe Kvinde Mand I alt Kvinde Mand I alt -29 3,8% 2,1% 5,9% 63,9% 36,1% 100,0% ,3% 5,9% 15,2% 61,1% 38,9% 100,0% ,6% 6,7% 15,3% 56,3% 43,7% 100,0% ,2% 4,9% 11,1% 55,7% 44,3% 100,0% ,1% 5,6% 11,7% 52,1% 47,9% 100,0% ,3% 7,4% 12,8% 41,8% 58,2% 100,0% ,9% 9,0% 13,9% 35,2% 64,8% 100,0% ,7% 8,4% 11,1% 24,6% 75,4% 100,0% 65-0,6% 2,3% 2,9% 20,8% 79,2% 100,0% Hovedtotal 47,6% 52,4% 100,0% 47,6% 52,4% 100,0% Figur 2. Aldersfordeling for ikke-pensionerede mænd og kvinder - primo 2001 Figur 3. Aldersfordeling for ikke-pensionerede mænd og kvinder - ultimo 2011 Side 3 / 8

4 Årsager sammenlignet med Danmark En sammenligning af invalidepensionstilkendelser i Lægernes Pensionskasse med førtidspensionstilkendelser, kommunale nytilkendelser, i Danmark viser, som i tabel 3, at mænd i Lægernes Pensionskasse ligger en del under den danske befolkning med hensyn til diagnoserne psykiske lidelser og bevægeapparat, og en del over med hensyn til diagnoserne svulster og kredsløb. Kvinderne ligger en del over med hensyn til svulster og en del under med hensyn til bevægeapparat. Også her skal det haves i erindring, at forskelle i aldersfordeling vil have en effekt. Tabel 3. Fordeling af diagnoser i i Danmark sammenlignet med LPK 1) Kommunale nytilkendelser Diagnose Kvinder Mænd Kvinder Mænd Psykiske lidelser 48,8 50,8 44,2 34,6 Svulster 6,5 5,5 21,7 16,3 Kredsløb 4,4 8,7 5,6 19,8 Bevægeapparat 23,0 16,4 9,1 10,2 Nervesystem 6,0 6,1 7,8 8,5 Øvrige sygdomme 6,2 6,1 7,2 5,8 Læsioner 3,0 3,8 3,8 3,1 Åndedrætsorganer 2,1 2,5 0,5 1,7 Alle årsager 100,0 100,0 100,0 100,0 1) Førtidspensionstilkendelser, Kommunale nytilkendelser, kilde: Ankestyrelsen 2) Invalidepensionstilkendelser i Lægernes Pensionskasse 2) Lægernes Pensionskasse BIDIAGNOSER Udover en hoveddiagnose har mange en eller flere bidiagnoser. I tabel 8 og 9 ses de tilknyttede bidiagnoser fordelt efter hver hoveddiagnose. Nogle har en bidiagnose, der falder inden for samme sygdomskategori som hoveddiagnosen (tallene i diagonalen). Hvis et medlem fx har to bidiagnoser indenfor samme gruppering, så tælles den med som én. Der er 306 bidiagnoser fordelt på 253 policer. De 306 bidiagnoser er fordelt på 266 pensioneringer (227 med én bidiagnose; 38 med to bidiagnoser; 1 med tre bidiagnoser). Det ses, at langt de fleste med bidiagnose indenfor psykiske lidelser også har en hoveddiagnose indenfor denne gruppe. Side 4 / 8

5 Bevægeapparat Kredsløb Læsioner m.v. Nervesystem Psykiske lidelser Svulster Øvrige sygdomme Åndedrætsorganer Antal Bidiagnoser Bevægeapparat Kredsløb Læsioner m.v. Nervesystem Psykiske lidelser Svulster Øvrige sygdomme Åndedrætsorganer Antal Bidiagnose Tabel 4. Bidiagnoser for kvinder opdelt efter hver hoveddiagnose i Kvinder Bidiagnoser Antal Hoveddiagnoser Hoveddiagnoser Bevægeapparat Kredsløb Læsioner m.v Nervesystem Psykiske lidelser Svulster Øvrige sygdomme Åndedrætsorganer Hovedtotal Tabel 5. Bidiagnoser for mænd opdelt efter hver hoveddiagnose i Mænd Bidiagnoser Antal Hoveddiagnoser Hoveddiagnoser Bevægeapparat Kredsløb Læsioner m.v Nervesystem Psykiske lidelser Svulster Øvrige sygdomme Åndedrætsorganer Hovedtotal REAKTIVERING OG DØDSFALD En del af de medlemmer, der får bevilget invalidepension, ophører med at hæve pension og betragtes som reaktiverede. I perioden har der været 200 reaktiveringer heraf har 188 genoptaget indbetalingerne til pensionskassen (110 kvinder og 78 mænd). Det svarer til 94,0 pct., og man må formode, at de dermed har genoptaget arbejdet. De reaktiverede medlemmer kan på et senere tidspunkt ansøge om invalidepension igen. De fleste dødsfald ses at vedrøre diagnosegruppen svulster det er 36 ud af 54 dødsfald blandt kvinder og 48 ud af 127 mænd. Side 5 / 8

6 ALDER VED INVALIDEPENSIONERING Kvindernes gennemsnitsalder er lavere end mændenes indenfor alle hoveddiagnoserne(se tabel 6). Kvinderne er i gennemsnit 51,6 år, når de invalidepensioneres, mens mændene er 56,8 år altså 5 år ældre. En del af årsagen til dette er den forskellige kønsfordeling i de forskellige årgange af medlemmer. Der er således en større andel af kvinder i de yngre årgange, jf. figur 2 og 3. Tabel 6 Gennemsnitsalder ved invalidepensionering Køn Hoveddiagnose Kvinder Mænd Hovedtotal Psykiske lidelser Antal Andel pr. køn 44,2% 34,6% 38,8% Gennemsnit af Alder 49,7 54,2 51,9 Kredsløb Antal Andel pr. køn 5,6% 19,8% 13,6% Gennemsnit af Alder 56,5 59,4 58,8 Svulster Antal Andel pr. køn 21,7% 16,3% 18,6% Gennemsnit af Alder 53,4 58,4 55,8 Bevægeapparat Antal Andel pr. køn 9,1% 10,2% 9,7% Gennemsnit af Alder 54,2 58,1 56,5 Nervesystem Antal Andel pr. køn 7,8% 8,5% 8,2% Gennemsnit af Alder 51,7 56,9 54,8 Øvrige sygdomme Antal Andel pr. køn 7,2% 5,8% 6,4% Gennemsnit af Alder 51,0 58,7 54,9 Læsioner m.v. Antal Andel pr. køn 3,8% 3,1% 3,4% Gennemsnit af Alder 51,5 53,2 52,4 Åndedrætsorganer Antal Andel pr. køn 0,5% 1,7% 1,2% Gennemsnit af Alder 49,3 59,6 57,6 Total Antal Total Andel pr. køn 100,0% 100,0% 100,0% Total Gennemsnit af Alder 51,6 56,8 54,6 Aldersfordelingen ved invalidepensioneringen ses i tabel 7 nedenfor. Begge køn har flest invalidepensioneringer i aldersgruppen år 27,9 pct. af kvinderne og 34,6 pct. af mændene. Side 6 / 8

7 Tabel 7. Aldersfordeling ved invalidepensionering. Køn Aldersgruppe Kvinder Mænd Hovedtotal Antal Andel 0,5% 0,2% 0,4% Antal Andel 5,1% 1,0% 2,8% Antal Andel 8,8% 2,5% 5,3% Antal Andel 10,2% 5,2% 7,4% Antal Andel 11,5% 5,6% 8,2% Antal Andel 18,0% 12,7% 15,0% Antal Andel 27,9% 34,6% 31,7% Antal Andel 16,6% 33,5% 26,1% Antal Andel 1,3% 4,6% 3,2% Total Antal Total Andel 100,0% 100,0% 100,0% PSYKISKE LIDELSER Psykiske lidelser er den hyppigste årsag til invaliditet. I tabel 8 er der foretaget en opdeling af denne gruppe i 8 undergrupper. Blandt psykiske lidelser er depression m.m. den hyppigste årsag for både mænd og kvinder 65,5 pct. kvinder og 59,0 pct. mænd. Dernæst er alkoholmisbrug den 2. hyppigste diagnose blandt mænd - 13,9 pct. Kun 1,8 pct. kvinder har alkoholmisbrug indenfor gruppen af psykiske lidelser. Indenfor gruppen af psykiske lidelser er den 2. hyppigste diagnose blandt kvinder angst og belastningsreaktioner, som udgør 15,2 pct. hvor det for mænd er den 3. hyppigste årsag med 10,8 pct. Kvinder har skizofreni/psykoser som 3. hyppigste årsag til psykiske lidelser andelen udgør 5,5 pct. for kvinder og 4,8 pct. for mænd. Side 7 / 8

8 Tabel 8. Bidiagnoser indenfor psykiske lidelser opdelt på 8 undergrupper Bidiagnose Psykiske lidelser Køn Art Kvinder Mænd Hovedtotal Depression m.m. Antal Andel 20,6% 27,1% 24,3% Angst, belastning m.m. Antal Andel 23,8% 17,6% 20,3% Personlighedsforstyrrelser Antal Andel 23,8% 11,8% 16,9% Alkoholmisbrug Antal Andel 6,3% 16,5% 12,2% Demens Antal Andel 6,3% 14,1% 10,8% Medicinmisbrug Antal Andel 6,3% 11,8% 9,5% Andet Antal Andel 11,1% 1,2% 5,4% Posttraumatisk hjernesyndrom Antal Andel 1,6% 0,0% 0,7% Total Antal Total Andel 100,0% 100,0% 100,0% Side 8 / 8