Bilag 1: Kortlægning. Materielgården har i alt 102 køretøjer og redskabsbærere/gravemaskiner i vognparken.

Transkript

1 Bilag 1: Kortlægning Materielgården har i alt 102 køretøjer og redskabsbærere/gravemaskiner i vognparken. Fordelingen er som følger: 37 små lastbiler og kassevogne under 3500 kg. 13 personvogne, gulplade 8 lastbiler over 3500 kg. 22 mindre traktorer 15 store traktorer 7 gravemaskiner De 68 køretøjers gennemsnitlige 1. indregistrering er Af disse er der 2 der er benzindrevne og 2 som kører på el. Resten kører på diesel. I forhold til euronorm, har det været vanskeligt at fremskaffe alle oplysninger, men et forsigtigt vurderet gennemsnit vil ligge tæt på Euro 4. Fordeling i øvrigt jf. bilag 2. Materiellet bruges primært til transport af medarbejdere og materiel ifm. opgavevaretagelse. Hertil anvendes de 50 af køretøjerne. Visse køretøjer er specialkøretøjer, som f.eks. de 8 lastvogne, hvoraf der er 3 asfaltteams som dels transporterer asfalt, men også mandskab rundt mellem opgaverne. Hertil kommer 2 fejemaskiner som er låst på denne opgave. Endelig har de 3-4 brolæggerteams lastvogne til dels transport af materialer men også mandskab og maskiner. Personvogne anvendes til mindre transportopgaver og som bl.a. tjenestevogne til driftsledere, vintervagter, reservedelsafhentning m.m. Traktorerne anvendes primært som redskabsbærere, til større græsklippere, flishuggere, ukrudtsbrændere, vintertjeneste m.m. Generelt kører langt de fleste køretøjer ikke mange kilometer i dagligdagen. Dette skyldes Materielgårdens decentrale organisering med 5 mødesteder og kommunens relativt beskedne areal inden for hvilket alle Materielgårdens arbejdsopgaver er placeret. Endelig er de forholdsvis få kilometer, der køres, også betinget af, at de kommunale overenskomster kun vanskeligt tillader, at medarbejderne har tjenestekøretøjet med hjem. Disse faktorer har en direkte afledt effekt på køretøjernes gennemsnitlige levealder, hvor afskrivningsperioden herved bliver noget længere end f.eks. i en tilsvarende privat virksomhed, som typisk kører meget længere for at komme til de skiftende kunder. Dog betyder anvendelse af visse køretøjer til saltning, at dette reducerer levetiden væsentligt så ikke alle køretøjer har lange afskrivningsperioder. Endelig er

2 Side2/9 der et meget markant fokus på køretøjsflådens vedligeholdelse - herunder med støtte fra Materielgårdens eget værksted hvilket også betyder en god levetid, hvor det er muligt. Ud over de her beskrevne køretøjer, har Materielgården en lang række forskellige maskiner og materiel som anvender brændstof, både benzin, diesel og el. Materielgården har indført en særlig miljøvenlig benzintype, som emissionsmæssigt er god for arbejdsmiljøet. Visse maskiner anvender diesel, herunder mindre og større gravemaskiner, fræsere m.v. Endelig er der el-drevne maskiner, som primært er mindre og mellemstort håndværktøj. I 2014 udpegede Materielgården én af satellitterne (mødestederne) som forsøgsgård. Her afprøves en række forskellige eldrevne maskiner. Tanken er at udskifte de maskiner og værktøjer som med fordel kan drives på el. Visse værktøjstyper er driftsmæssigt ikke gode nok endnu, hvor andre fungerer men desværre er for kostbare set i konkurrencesituationen. Materielgården har udpeget forsøgssatellitten netop med henblik på løbende at afdække markedet og tage de værktøjer i anvendelse, hvor det giver mening og er rentabelt. Endelig forbruger Materielgården en hel del gas. Gassen anvendes dels til at holde asfalten flydende og ved korrekt arbejdstemperatur i de tre asfaltteams. Derudover anvendes der meget store mængder til ukrudtsbrænding i hele kommunen. Der anvendes naturgas fra eget tankanlæg, hvor der tankes flydende gas. I 2015 investeredes der i en dieseldrevet ukrudtsbrænder. Dette har reduceret mængden af gas og samlet set reduceret CO 2 -forureningen fra ukrudtsbrænding. Materielgården forbruger årligt ca liter dieselolie, 9500 liter benzin og liter gas til egen produktion. Herudover tanker en lang række af kommunens øvrige bilpark ved brændstofstanderne på Materielgården og ved FORS på Betonvej. Materielgården er ansvarlig for driften af disse drivmiddelanlæg. Mængden af især dieselolie er en meget svingende størrelse. De år, hvor der er hård vinter, stiger forbruget markant, ligesom meget fugtige somre, hvor græsset er i kraftig vækst, også medfører en stigning. En større traktor med græsklipper vil forbruge op mod 100 liter brændstof dagligt, ligesom større lastvogne med 5-6 ton salt på ladet ikke kører mere end højest 2 km/l under vintersaltningerne. Kørselsoptimering

3 Side3/9 Gennem yderligere og mere effektiv udnyttelse af materiellet har Materielgården de sidste 4-5 år reduceret antallet af en række specialmaskiner og derved antallet af medarbejdere i færre nyere samt mere miljømæssigt økonomiske maskiner. For at opnå yderligere besparelser har det været nødvendigt at kunne kortlægge og efterfølgende analysere maskinernes kørselsmønstre. Fra 2015 er der derfor monteret GPS i 15 køretøjer på Materielgården. Sigtet er i første omgang at kunne dokumentere vejeftersyn. Hertil er der monteret GPS i bl.a. flere forskellige græsmaskiner. Materielgården forventer at registreringen vil kunne spare penge og skåne miljøet. Tidligere og nuværende projekter vedr. alternative driftstyper på Materielgården I en årrække har fokus været på at udfase benzinkøretøjer til fordel for dieselkøretøjer. Dieselkøretøjerne kører længere på literen, er mere driftsikre og herunder mere holdbare end tilsvarende benzinkøretøjer. Herved har det været muligt at reducere CO 2 -belastningen. Til gengæld har de lidt ældre køretøjer af dieseltypen problematikken omkring dieselpartikler. I 2016 er der 2 køretøjer ud af ca. 80 som fortsat kører på benzin. Biodiesel Det har for 5-6 år siden været overvejet at udskifte dele af dieseldriften til biodiesel. Oplysningerne om muligheder på dette felt var dog på daværende tidspunkt ikke imponerende, samtidigt med at der reelt var usikkerhed omkring eksisterende køretøjers garanti ved overgang til denne type brændstof. Endelig var forsyningssikkerheden, problematikker ved opstart af køretøjer samt kørsel under lave frostgrader bekymrende. Endelig var økonomien også en udfordring i et sådant projekt, ikke mindst fordi lagerkapaciteten skulle indregnes. Siden er der i bl.a. Roskilde gennemført forsøg med busdrift på biodiesel. Erfaringerne ved meget specifikke og nyere køretøjer er positive. Besparelsen CO 2 -mæssigt er tæt på 100 % og NOXbesparelsen er 6-25 % afhængigt af Euronorm. Der er som udgangspunkt god kompatibilitet mellem en dieselmotor og biodiesel, så længe euronormen ligger på 5-6. Ligger den herunder vil flere producenter ikke garantere for at det er problemfrit. Det skal samtidigt nævnes, at restproduktet ved afbrænding af biodiesel producerer mere CO 2 end konventionel diesel. Til gengæld er der ved biodiesel tale om en næsten CO 2 -neutral afbrænding. El-drift

4 Side4/9 El-bilmarkedet har flere gange inden for de sidste 5-7 år været afdækket for mulige egnede køretøjstyper. Der har 4 gange været elbiler til afprøvning i driften, hvor mulighederne for indkøb har været overvejet. Der har i disse overvejelser været primær fokus på miljøforhold, driftsøkonomi, praktisk anvendelighed, holdbarhed, arbejdsmiljø og medarbejderoplevelser. Det har hver gang været vurderingen, at anskaffelse endnu ikke var en fornuftig disposition, primært fordi markedet ikke kunne levere egnede alternativer til eksisterende køretøjer til en konkurrencedygtig pris. Behovet for el-biler er primært på vare- og ladbilssiden under 3500 kg, idet dette er den foretrukne køretøjstype i driften. Sådanne køretøjer har indtil videre ikke været at finde på det danske el-bilmarked i en egnet version. I 2015 blev der anskaffet en el-bil til tilsyn. Denne kører primært i midtbyen, og har således ikke behov for større afstande. Denne type kørsel (uden trailer og materiel) passer fornuftigt til en elbil. Resultatet her efter mere end et år er meget positivt. Materielgården har i december 2016 anskaffet el-bil nr. 2 til værkstedet. Denne skal anvendes til at hente reservedele lokalt, og andre kortere transportopgaver i Roskilde-området. Begge biler er gulpladebiler under 2 tons. Endelig har værkstedet på Navervej en mindre el-transportbil af Golfvogn-typen til transport internt på pladsen. Markedet for el-biler er stigende, især har teknologiudviklingen på batterisiden været i fokus. Luksusmærket Tesla har sat dagsordenen teknologisk og har især arbejdet med rækkevidden. For Materielgårdens primære køretøjstype (vare og ladvogn under 3500 kg.) er udbuddet dog nærmest ikke eksisterende i Danmark. Research har afdækket en mulighed i udlandet, hvor der i Holland produceres ombyggede kassevogne fra Nissan (med lad). Køretøjerne har endnu ikke fundet vej til Danmark. Materielgården er i dialog med dels importøren i Danmark og producenten i Holland. Køretøjstypen er egnet til en del af de opgaver, der løses på Materielgården, hvor denne biltype vil kunne afløse et antal dieseldrevne køretøjer i primært tættere bebyggelse. Der er p.t. en begrænsning i forhold til ikke at kunne køre med trailer samt kun plads til 2 personer, men mulighederne for at få dette problem løst undersøges p.t. Importøren fra Nissan har i december 2016 oplyst, at Nissan forventer at komme med en egenproduceret ladvogn netop inden for det segment, Materielgården efterlyser. Det er uklart hvornår. Nissan oplyser desuden, at to andre kommuner har henvendt sig, hvilket skærper incitamentet til at skaffe køretøjet til Danmark. Materielgården følger sagen, og er der for lange udsigter, vil man

5 Side5/9 overveje at parallel-importere den specialbyggede model fra Holland. Materielgården vil desuden gå i dialog med de to andre kommuner om et muligt samarbejde om sagen. Afslutningsvis skal det nævnes, at øget brug af el-køretøjer på Materielgården, vil kræve en investering i ladestandere de steder, hvor det besluttes at indføre yderligere eldrift. Materielgården har med opmærksomhed fulgt udviklingen også på hybridmarkedet. Teknologien er dyr, men efterhånden velfungerende. Roskilde Kommune har i stor stil indtænkt denne køretøjstype til bl.a. hjemmeplejen, hvor små køretøjer af hybridtypen er anskaffet. På markedet for varebiler og kassevogne op til 3500 kg findes der kun et meget begrænset marked for hybridbiler. Samtidigt er udviklingen på både benzin- og dieselbilsmarkedet i forhold til km på literen accelereret betragteligt. Det betyder, at de forholdsvis teknologisk dyrere hybridbiler har mistet terræn til de mere konventionelle køretøjstyper i forhold til bl.a. CO 2 -belastning. Andre kommuners erfaringer med el-køretøjer Materielgården har tidligere været i dialog med og også på virksomhedsbesøg i Frederiksberg Kommune. Formålet var at se på, hvordan man i Frederiksberg har valgt at udnytte el-bilteknologien. Det er vurderingen, at det blandt danske kommuner netop er Frederiksberg, der har gjort en række tiltag for at øge anvendelsen af el-bilteknologien. I Frederiksberg kører man også med mindre skraldebiler på el. Meget væsentligt for udviklingen på elbils-området i Frederiksberg Kommune er, at kommunen arealmæssigt er beskeden. Frederiksberg har et areal på ca. 8,7 km2, med en maksimumafstand fra den ene ende af kommunen til den anden på ca. 4 kilometer. Til sammenligning har Roskilde Kommune et areal på ca. 212 km2 og en maksimumafstand fra nord til syd på over 20 km. Disse tal betyder, at Frederiksberg Kommune på mange måder er langt mere egnet til at anvende eldrift end Roskilde Kommune. I Frederiksberg valgte man at anvende 5 mio. kr. ved en særbevilling til at udbrede brugen af el-biler i kommunen, hvilket sidenhen er suppleret med en yderligere bevilling på 0,9 mio. kr. Kommunen kører med et antal 6-tons lastbiler som anskaffelsesmæssigt i dagspris koster ca. 1,4 mio. kr. pr. stk. Efterfølgende har man måtte anskaffe et ekstra batterisæt pr. køretøj for at sikre en operativ model, dette kostede ca kr. pr. køretøj. Hertil har kommunen et antal mindre el-biler af

6 Side6/9 golfvogn-typen. Erfaringerne fra Frederiksberg strækker sig kun tilbage til ca. 2010, og giver således endnu ikke et væsentligt erfaringsgrundlag. Som eksempel kan nævnes, at der er usikkerhed om levetiden for disse batterityper, hvilket kan betyde større investeringer i fremtiden. Senest har Frederiksberg indkøbt 10 køretøjer som reelt kan levere strøm tilbage til el-nettet, når der lades op. Københavns Kommune har også inden for de sidste år taget fat i forhold til at få udskiftet en række køretøjer med el-drift. Der er på Materielgården ikke det samme kendskab til Københavns indsats på området, idet sparringspartneren primært har været Frederiksberg. Det er dog vurderingen, at man i København ikke satser på de mellemstore og store lastvogne på eldrift. Her har Københavns Kommune på f.eks. renovationssiden i nogle år kørt på biogas, som også er C0 2 -neutralt. Biogas I slutningen af 2016 er der iværksat et analysearbejde i forhold til mulighederne for overgang til biogasdrift på visse køretøjstyper. Udviklingen har gjort, at der inden for lastvogne fra 3,5 tons og opefter er et stigende udbud af køretøjer på markedet. Materielgården står for at skulle udskifte den ældste lastvogn (fra 1996) og overvejer at skifte til en gasdrevet lastbil på 16 tons. Køretøjstypen kan leveres til gas i en egnet version. Denne type biogaslastvogne anvender ikke dieselteknologi, men er reelt en tilrettet benzinmotor, hvilket betyder en C0 2 -neutral drift, ingen partikelforurening og en langt mindre støjende motor. Sidstnævnte er meget interessant, da asfaltbiler skal gå i tomgang, når der arbejdes. Økonomisk er der tale om en merinvestering på % ved anskaffelse. Driften er 100 % CO 2 -neutral. Det er vanskeligt at sige noget konkret om driftsudgiften ved gas kontra diesel, men det vurderes, at der ikke er væsentlig forskel. Gældende for mindre varebiler under 3500 kg, den primære køretøjstype på Materielgården, er der et mindre men eksisterende marked på gassiden. Der eksisterer 2-3 egnede producenter af sådanne køretøjstyper som umiddelbart kunne tages i drift. På traktorsiden har Materielgården afdækket markedet for gasdrevne traktorer. 2-3 producenter er kommet langt, men umiddelbart er markedet endnu ikke klar til at levere egnede traktorer. Det er dog vurderingen, at der inden for en kort årrække muligvis kan opstå et marked.

7 Side7/9 Der eksisterer ikke en biogastankstation i Roskilde-området. Materielgårdens egen gastank til bl.a. ukrudtsbrænderne kan ikke anvendes, da der er tale om en anden gastype. Det er væsentligt også at bemærke, hvilken type gas der er tale om, når der tales om biogas eller metan. Metan har den uheldige egenskab, at den i fri form er meget aggressiv i forhold til drivhuseffekten. Det er vurderingen, at metan i fri luft reelt er op til 30 gange mere skadelig for ozonlaget end CO 2. Dette betyder, at sikkerheden mod udslip i både køretøjer og ved tankstationer i dag er særdeles høj og velfungerende. Åbningen af en gastankstation i Høje Taastrup har muliggjort tankning forholdsvis tæt på, og i forhold til den påtænkte investering i ny gasasfaltbil, vil det være muligt at tanke på vejen til Albertslund Industripark, hvor asfalten afhentes. By, Kultur og Miljø og Materielgården har været i kontakt med en biogas-producent som samtidigt er førende i forhold til gastankstationer i Danmark. Det er dette selskab, som har leveret den nye tankstation i Høje Taastrup. Formålet med mødet var at afdække muligheden for at få en tankstation i Roskilde-området. Producenten er meget interesseret i at etablere en tank, men er afhængig af at der er et marked, hvilket der p.t. ikke er. Allerede i dag kører mere end 100 renovationsbiler i hovedstadsområdet på biogas og kan dette marked skabes i Roskilde er producenten villig til at etablere en tankstation. Producenten vurderer, at der skal ca. 30 lastbiler til, før det kan betale sig at etablere en tank. Det er her væsentligt at understrege hvilket potentiale der ses i kørsel på biogas. Eksperter vurdererer, at gasdrift ikke i fremtiden vil blive det foretrukne, men at det er et godt alternativ i en overgangsperiode på ca. 10 år. 10 år er en passende afskrivningsperiode på sådanne lastbiler til brug på Materielgården. Fremtiden vurderes at ligge i el-drift med moderne batteriteknologi og/eller brug af brændselscelleteknologi. Brint De seneste år er det blevet muligt at køre på brint. Visse kommuner herunder Århus har forsøgsbiler kørende. Samlet set er det en meget omkostningstung driftsform. Teknologien er forholdsvis kompliceret og ny, hvilket betyder høje priser. I Århus har man et mindre antal administrative køretøjer af Hyundai-typen, der er udelukkende brintdrevne. Erfaringsmæssigt er der tale om en velkørende og god løsning. Udbuddet af tankstationer, hvor der kan tankes brint, er særdeles begrænset og dikterer selvfølgelig den mulige udbredelse.

8 Side8/9 Selve tankprocessen er noget mere kompliceret end ved øvrige tanksystemer, grundet behovet for meget høj sikkerhed. Brinten opbevares under et særdeles højt tryk, hvilket er den særlige udfordring ved denne type brændstof, og hvorfor sikkerheden skal være særligt stor. Indkøbsmæssigt er køretøjerne op mod 3 gange dyrere end tilsvarende på konventionelle drivmidler. Det har ikke været muligt at afklare de driftsmæssige omkostninger ved brintdrift. Der findes p.t. 64 indregistrerede brintbiler af personbilstypen i Danmark og 10 tankstationer. Vinterindsatsen Materielgårdens arbejdsopgaver dikterer af indlysende årsager behovet for forskellige typer af materiel, maskiner og køretøjer. Fra 15. oktober til 15. april har Materielgården ansvaret for vintervedligeholdelsen. Det indebærer, at materiel og maskiner samt køretøjer skal kunne fungere også under ekstreme forhold. Ekstreme forhold dikteres her dels af vejrliget som kan efterspørge drift også under meget lave temperaturer og i perioder i døgndrift over flere døgn. Denne opgave er absolut højest prioriteret i vinterhalvåret og handler om, at kommunens borgere skal kunne færdes sikkert på gader og veje og under ekstremerne at der i det hele taget kan færdes. Denne opgave skal kunne løses, og der må materiel og maskiner samt køretøjer ikke kunne bukke under. For at økonomien skal kunne hænge sammen, er det en nødvendighed, at der anvendes maskiner og køretøjer, som både har roller i driften om sommeren og om vinteren. Dette betyder igen, at visse køretøjstyper, som godt kunne anvendes på alternative drivmidler om sommeren, alligevel ikke kan gøre dette, da de skal kunne anvendes også om vinteren. Et godt eksempel på denne problematik er anvendelsen af el-køretøjer. Dels er effekten væsentlig mindre om vinteren under ekstreme kuldeforhold samtidigt med at sådanne køretøjer godt kan komme ud for at skulle være i døgndrift over 2-3 dage. Chaufføren skiftes ud, når han er træt, men køretøjet kan ikke få tid til at lade. Dette kan i visse tilfælde løses ved brug af flere batteripakninger, men det vil være en fordyrende løsning. Anvendelsen af traktorer til vinterindsatsen er udbredt. Her er der ikke alternativer på el dog muligvis gas. Endelig er der i stor udstrækning tale om brug af store lastvogne til at køre saltningerne på de lange vejruter. Her er der udelukkende brug af eksterne private vognmænd, da Materielgården ikke selv kører disse ruter.

9 Side9/9 Overgang til alternative brændselstyper kan forsøges klaret ved krav om f.eks. biogasdrift i forbindelse med udbudsrunder, men vil blive vanskeliggjort grundet manglende tankmuligheder i Roskilde. Det skal samtidigt bemærkes, at dette forventeligt vil reducere antallet af bydende vognmænd, idet der skal større investeringer til for at de kan byde. Det betyder, at de små, og måske lokale, vognmænd som i dag byder på disse opgaver måske ikke længere kan forventes at byde på opgaverne. Det skal samtidigt nævnes, at den andel af opgaver, som de bydende vognmænd tilbydes i Roskilde Kommune i forbindelse med vintervedligehold, kun vil være en meget lille del af de opgaver køretøjerne løser i hverdagen. Dette betyder, at incitamentet til at skifte til biogas også her reduceres. Endelig vil dette uden tvivl betyde, at priserne på denne ydelse bliver højere. Traktormæssigt vil der være en potentiel mulighed for at køre på biogas. Materielgården vil her selv skulle investere i disse traktorer som afløsere for allerede eksisterende køretøjer. Markedet er afdækket, og kan endnu ikke levere de ønskede køretøjstyper på biogas, hvorfor denne mulighed ikke er farbar endnu. Energirenovering I gennemgår Materielgården en større energirenovering. Det betyder væsentligt bedre isolering, nyt varmeanlæg m.m. Endelig, hvilket er særdeles interessant for el-forbruget, bliver der opsat solceller på Materielgården i Roskilde, Navervej 16. Materielgården arbejder i sommersæsonen næsten udelukkende inden for daglig arbejdstid. Det betyder at bl.a. værkstedet forbruger energi i form af el i dagligdagen. Her forventes en væsentlig besparelse på elforbruget. Endelig baner solcellerne vejen for en billigere opladning af el-biler i sommerhalvåret.