Klyngepolitik er in igen En hurtig introduktion til definitioner og historik

Transkript

1 Klyngepolitik er in igen En hurtig introduktion til definitioner og historik Væksthus Hovedstadsregionen 25. juni 2009 Bjarne E. Jensen, REG LAB

2 Hvad er REG LAB? REG LAB er en medlemsbaseret laboratorium, der opsamler, analyserer, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling. Foreningens medlemmer omfatter regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner, relevante ministerier, interesseorganisationer, erhvervsråd, klyngeorganisationer, virksomheder, etc. Aktiviteter: Dialog, videnformidling, analyser, konferencer og workshops, kurser og studieture, networking, faglig sparring. Forening drevet af medlemmernes behov.

3 Bestyrelse Hans-Henrik Fischer, Advokat, Danfoss (formand) Finn Lauritzen, Direktør, Erhvervs- og Byggestyrelsen (næstformand) Thomas Alslev Christensen, Kontorchef, Videnskabsministeriet Erik Ernø-Kjølhede, Direktør, ÅU Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning Finn Arvid Olson, Direktør, Erhvervsskolen Nordsjælland. Henrik Toft Jensen, Lektor, Roskilde Universitetscenter Gitte Bengtsson, Regionalpolitisk direktør, Danske Regioner Rune Stig Mortensen, Afdelingschef, Region Syddanmark, Regional Udvikling Per Bennetsen, Direktør regional udvikling, Region Sjælland Torben Buse, Kontorchef, Kommunernes Landsforening Peter Zahlekjær, Kommunaldirektør, Hillerød Kommune Niels Johannessen, Kommunaldirektør, Aabenraa Kommune Ane Buch, Vicedirektør, Håndværksrådet Hanne Schou, Underdirektør, DI Torben Henriksen, Direktør, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. Marlene Haugaard, Direktør, Væksthus Hovedstadsregionen.

4 Klynger findes Silicon Valley. Biler i Chicago. Film i Hollywood. Turisme på Costa del Sol. Flyindustri i Seattle. IT i Kista. Tekstil i Herning/Ikast/Brande. Medicon Valley. Wireless i Nordjylland. Biotech i Boston. Optisk kommunikation i Tucson. Whisky i Skotland, Alucluster i Vestsønderjylland, Robotdalen i Sverige, Værktøj i Slovenien, Møbler i Friuli (Italien), Sko i Leon (Mexico) Observation: Klynger findes. Hvad er hemmeligheden?

5 Definition En kompetenceklynge er en gruppe aktører inden for et specialiseret erhverv, som, i kraft af geografisk nærhed og indbyrdes relationer, skaber fælles kompetencer, dynamik og synergieffekter i form af højere kvalitet og hurtigere innovation. Typisk karakteriseret ved bl.a.: Erhverv som er relativt geografisk koncentrerede og har højere konkurrenceevne end tilsvarende virksomheder i områder med ringere koncentration af virksomheder og relaterede institutioner. Specialiserede, internationalt konkurrencedygtige kompetencer i form af viden eller teknologi Tæt samarbejde imellem forskellige virksomheder. Går på tværs af traditionelle brancheopdelinger Tæt samarbejde imellem forsknings- og uddannelses-institutioner Regionale clusters. Klynger er typisk præget af synergier pga. geografisk nærhed. Udstrækningen varierer. Men tydeligst inden for en radius af 75 km.

6 Klyngernes gudfar: Becattini Forskningsområde startet i 1960 erne af Professor Becattini (Firenze): Distritti industriali, Relativt små, eller mellemstore områder, geografisk klart afgrænsede. Med en klart defineret erhvervsmæssig specialisering som er erhvervsmæssigt og socialt afgørende for den pågældende lokalitet. Studierne viste at områderne var meget konkurrencedygtige på trods af tilstedeværelsen af mange SMV er. Bl.a. konstateredes det at der var en unik kombination af på den ene side social sammenhæng og konsensus og på den anden side fastholdelse af stor konkurrence. Det indikerede at der var nogle værdifulde sammenhænge og dynamikker opbygget over tid (og rum); en særlig organisationsmodel eller klynge.

7 Klyngernes formidler: M. Porter 1989: Ten-Nation-Study gennemføres under ledelse af Professor Michael Porter, Harvard Business School. Det samlende spørgsmål var: Hvorfor har nogle lande succes, mens andre fejler i den internationale konkurrence? Hvad er det der gør at nogle regioner har en koncentration af særligt succesfulde virksomheder? 10 lande, herunder Danmark, deltog i projektet som blev sammenfattet i Porters bog: The Competitive Advantage of Nations. Bogen blev banebrydende for forståelsen af erhvervspolitik. Og begrebet Clusters of Competetiveness blev født.

8 Hvordan ser en klynge ud?

9

10 Værdikæde: metalklyngen i Vildbjerg

11 Stærke klynger har mange netværk Sociale netværk: Rotary, Lions..Lokale erhvervsråd, frivilligt arbejde. Netværk for modtagelse af tilflyttere. Faglige netværk: brancheorganisationer, Netværk Danmark, Plato-grupper, Junior Chamber. Kurser. Fælles studieture. Kommercielle netværk: interne handel mellem virksomheder i området. Produktionsnetværk: fx hvor en gruppe af virksomheder går sammen om i fællesskab at byde på opgaver eller synliggøre sig i fællesskab overfor potentielle aftagere. Innovative netværk: hvor en kreds af virksomheder lægger spidskompetencer ind i en fælles indsats og sammen udvikler et helt nyt produkt, som vanskeligt kan kopieres og som derfor kan give varige konkurrencefordele.

12 Klyngepolitik - hvorfor?

13 Motivation for klyngepolitik Der er stærke kvantitative beviser for at erhverv som er relativt geografisk koncentrerede har højere konkurrenceevne end tilsvarende virksomheder i områder med ringere koncentration af virksomheder og relaterede institutioner. Derfor er det naturligt at lande og regioner forsøger at lade sig inspirere af politikker og drivkræfter bag sådanne succesregioner. Globaliseringen trækker aktiviteter ud. Modtræk nødvendigt og muligt. Konkurrencedygtige kompetencer kan findes inden for erhvervsspecialiseringer hvor den enkelte region har noget særligt - klynger.

14 Videnskaben viser at klynger: Rummer unikke kompetencer og udviklingspotentialer som kan differentiere en region fra andre og give den en konkurrencefordel. Er drivkræfter for omstilling, innovation og videnudveksling. Er særligt gode til at absorbere og drage fordel af erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer Væksten koncentreres i særlig høj grad i regionale kompetenceklynger veldokumenteret at klynger har relativt højere performance.

15 The region of Karlstad COUNTY OF VÄRMLAND inhabitants inhabitants Hammarö

16 STRATEGIC TRIPLE HELIX MANAGEMENT REGIONAL INNOVATION SYSTEM DEVELOPMENT By breaking the traditional value chain we could (potentially) create new customer value, through new collaborative value constellations fibre process material print conversion packaging Kilde: Lars Christensen, 2005

17 Værdistjernen: nytænkning af værdikæden

18 NEW VALUE CONSTELLATIONS REGIONAL, NATIONAL AND GLOBAL Communications Printing Services Materials Logistics Information technology Raw materials Packaging Behavioural sciences Environment Design Process Security Conversion Kilde: Lars Christensen, 2005

19 inhabitants Transformation fra traditionel pulp&paper industri på retur til innovativt, forbrugerdrevet emballage-cluster

20 Hvorfor klyngeinitiativ? For at styrke konkurrenceevnen i en gruppe virksomheder eller branche som er særlig afgørende for en regions økonomi. Redskabet er at styrke videnoverførsel og samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og videninstitutioner. Klynger er ikke afgrænset af traditionelle administrative og sektorielle afgrænsninger og kan derfor ikke tilfredsstillende understøttes af traditionelle reguleringer i rammebetingelserne.

21 Klyngepolitik i Danmark Fra 1990 Ressourceområdeanalyser. Dansk erhvervsliv inddelt i 8-12 bredt definerede erhvervsområder (eks. bygge/bolig) Kompetenceklynger Snævert definerede erhvervsspecialiseringer, ofte geografisk koncentrerede klumper. Fokus på værdikæden; Hvor er de konkurrencedygtige led. Hvor har vi unikke kvaliteter? Inspirerede nationale initiativer a la regionale vækstmiljøer. Animerede til regionalt initiativ og samarbejde 2001 Ny regering: Klynger IKKE på dagsordenen Diskrepans: Danmark internationalt præsenteret som frontløber mht. klyngepolitik, men i Danmark var klyngerne aflyst! Men en del tidligere initiativer lever videre, fx: Alucluster, Robocluster, Offshore Center Danmark, Udviklingscenter for Møbler og træ Kommunalreformen. Opbrud, nye roller og samarbejdsflader. Behov for at definere lokale udviklingspotentialer.

22 Hvorfor in nu? Klynger er et lettilgængeligt og pragmatisk princip som kan bruges som løftestang til at målrette ressourcerne og styrke partnerskaber. Rigtigt udført bringer en klyngetilgang relevante aktører sammen og sikrer hurtigere udvikling og bedre koordination. Bredere anvendelse af klyngetænkning indikerer ny og innovative måder at organisere og udvikle samspil mellem forskellige aktører. Derfor er der også rationale for offentlige aktører til at støtte netop klyngeprojekter.

23 Klynger i storbyer

24 Succesrige klynginitiativer rummer et bredt spektrum af aktiviteter.

25 Udvikling af klyngeinitiativer Time Start-ups Innovative partnerships Tailored education Maturity Seminars workshops Company networks Investment promotion Branding Lobbying R&D Cluster initiatives develop over time towards greater complexity Complexity

26 Innovative samarbejder: Swedish Waterjet Lab i Blekinge Innovative partnerships Water-cutting laboratorium etableret i Ronneby I Lokaliseret i Soft Center Ronneby ved Blekinges Tekniska Högskola. Ejes af IT-klyngens virksomheder i fællesskab gennem Tech Network. Disse har fælles brugsret. Skal også rumme avanceret erhvervsfaglig uddannelse og efteruddannelse. Etableret af Sparbanksstiftelsen Kronan (7 mio. SEK over tre år), BTH 2,3 millioner SEK pa. og Soft Center Stiftelsen med 1,5 million SEK. Ronneby Kommune 3 mio. SEK. Første års budget: 22,5 million SEK. Garanti for ansættelsen af lederen blev stillet af virksomheden Waterjet AB, BTH og University of Zürich. Realiseringen lykkedes fordi den stod oven på mange års (bevidst eller ubevidst) klyngearbejde, tillid, synlighed bevidsthed om at fælles indsatser giver fremdrift.

27 Motivation og muligheder varierer. Rollefordeling? Virksomheder Virksomhedssamarbejder Nationale myndigheder Innovative partnerskaber Workshops og videndeling Strategisk investeringsfremme Kortlægning og strategi Organisering Klynge-initiativ Identifikation Lobbying Branding Regioner Videninstitutioner Klyngerettet iværksætteri FoU Skræddersyede udannelsesforløb Lokale aktører

28 Er aktørerne motiverede? Er der en brændende platform? Er der mulighed for at skabe en fælles bevidsthed, en vilje til at arbejde i en fælles retning? I mange storbyer er der en grad af selvtilfredshed som hindrer fælles handlekraft. Og for mange aktører kan hindre at der skabes stærke partnerskaber på tværs af de nødvendige aktører.

29 Eksempler, dokumentation, casestudier:

30 Good practice 3: Virksomhedsdynamik Trust (Relations, Receptive) Cluster strengths Market Competence Core Competences Company strengths Strong Automation Specialised knowledge institutions Entrereneurial Spirit 30 Cluster strengths Coherent value chain