Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv. Oplæg på åbningskonference den 9. marts

Transkript

1 Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv Oplæg på åbningskonference den 9. marts

2 Ny REG LAB analyse kortlægger fem succeshistorier inden for traditionelle erhverv Metalvirksomheder i Vildbjerg: 1000 job i 14 virksomheder, ekstremt høj vækst. Aluminiumsklyngen i Vestsønderjylland: 16 virksomheder, 2000 job. Hydro som lokomotiv. Biler i Styria (Østrig). 200 virksomheder, job nye på 10 år. Etinske fødevarer i Yorkshire (England) job i 150 virksomheder. 17% årlig vækst de seneste tre år. Papir og emballage i Värmland (Sverige) job i 250 virksomheder. I starten af ny cyklus.

3 Fælles træk i de fem regioner Klyngestyrker Komplet værdikæde Styrker i to niveauer Klyngestyrker Stærke kernekompetencer Høj markedskompetence Virksomhedsstyrker Stærk automatisering Specialiserede videninstitutioner Veludviklet entreprenørånd Relationer og åbenhed Klyngestyrker

4 Hvad er klynger? Klynger er karakteriseret ved: Netværksrelationer samspil rækker ud over blot at handle og/eller konkurrere med hinanden Brug af de samme rammebetingelser (fx særlige kompetencer, forskning eller videncentre) Stedbundne relationer fx i form af tillid, samarbejdskultur, medarbejderrelationer, særlige rutiner mv, der kun kan udfoldes i lokale miljøer.

5 Virksomheder kan klynge sig om mange forskellige ting Det kan fx være: Fælles udvikling og udnyttelse af ny teknologi (fx bioteknologi) Fælles kundekrav Fælles udnyttelse af naturressourcer Komplementære produkter Fælles distributionskanaler Værdikæder

6 Hvorfor klynger? Stærkere innovationsklima gennem specialisering og samarbejde Hurtigere spredning af viden Entrepreneurship har bedre betingelser Bedre muligheder for at målrette investeringer i forskning og uddannelse Mulighed for selvforstærkende branding

7 Hvorfor lokale og nationale klynger i en global verden En lokal klynge eller værdikæde er en styrke: Reducerede transportomkostninger Effektiv logistik Hurtigere problemløsning mellem virksomhederne Kendskab til hinandens specialer og styrker Lettere at opbygge og vedligeholde personlige relationer (videndeling & sparring) Bedre muligheder for ekstern markedsføring Lettere at arbejde sammen om fælles løsninger Virksomhederne er ambassadører for hinanden henviser kunder til hinanden Udnyttelse af hinandens ressourcer

8 Et eksempel på en velfungerende klynge metalklyngen i Vildbjerg Ændring i beskæftigelsen % Ændring i beskæftigelsen 40% 30% 20% 10% 0% 45.30% -4.02% -10% Vildbjerg Tilsvarende erhverv i hele landet

9 Klyngestyrke 1 komplet værdikæde: Eksempel: Metalklyngen i Vildbjerg

10 Hvorfor klyngeorganisationer/ klyngesammenslutninger? Behov for motor der kan formulere/implementere strategi og formulere fælles udviklingsprojekter Afgørende for at skabe relationer i klynger over en vis størrelse Nøgle til at opbygge fælles identitet Vigtigt med talerør der går på tværs af brancher og brancheorganisationer Indgang til videninstitutioner i og uden for regionen

11 Typiske karakteristika i best practise klyngeorganisationer Bestyrelse med overvægt af erhvervsfolk fra klyngen og deltagelse af videninstitutioner Medarbejdere med erfaring fra toneangivende virksomheder i klyngen Strategiudvikling for udvikling markeder, produkter, teknologier Kurser og kompetenceudvikling Identifikation og drift af fælles projekter Matchmaking med virksomheder og videninstitutioner Bindeled til aktører i værdikæden, der ikke er en del af klyngen Drift og udvikling af fælles klyngeinformationssystem Branding af klyngen

12 Eksempel: AC Styria i Østrig Klyngeorganisation for bilindustrien og hele leverandørkæden Stiftet i 1996 af fire toneangivende virksomheder og Styrias Økonomiske Udviklingsenhed (SFG) 200 medlemmer Fuldt medlemsfinansieret efter tre år med offentlig støtte Organisation med otte medarbejdere med stærkt netværk til klyngen og til relevante videninstitutioner

13 Udgangspunktet ( ) beskæftigede inden for bilindustri og leverandørvirksomheder (metal, plast, maskinindustri, læder, gummi, måleudstyr m.fl.) To store virksomheder der producerede færdige dele til biler (med stor bevidsthed om behovet for at opkvalificere lokale underleverandører) 150 mindre leverandører de fleste med begrænset udviklingsfokus og beskeden klyngebevidsthed Fem forskningsinstitutioner med specialer inden for områder af stor betydning for industrien (fx akustik, design og motorteknologi)

14 Opbygning af en klynge i Styria Workshops med fokus på globale trends, fremtidige udfordring og idéer til fælles projekter Udarbejdelse af leverandørkort mhp at skabe overblik over kompetencer og specialer ogsåi forsknings og uddannelsesinstitutioner Kurser for underleverandører omkring trends i bilindustrien samt inden for totalleverancer Etablering af en række erfa kredse (produktivitet, logistik, indkøb mv)

15 Opbygning af en klynge i Styria fortsat Fælles projekter, medlemsblad og netværksmøder der medvirkede til at skabe vi følelse og opbygge personlige relationer Etablering af rådgivningsfunktion inden for ny teknologi/automatisering Tiltrækning af Eurostar til regionen En række nye fælles forskningsprojekter inden for bl.a. akustik, materialer, sensorteknologi, fremtidige transportløsninger og brugertrends.

16 Styria: Videninstitutioner er en del af værdikæden 5 universiteter med forskning inden for specialer som motorudvikling, udstødning, akustik, etc. Uddannelser rettet mod bilindustrien Fachhochschule Joanneum har særlig tværfaglig uddannelse til bilindustrien Flere Höhere Technische Lehranstalten (HTL) Flere private forskningsinstitutioner Kompetencecentre, fx miljøvenlige motorer Samarbejdsprojekter Uformelle netværk Fælles udvikling af uddannelser Studenterprojekter

17 De økonomiske resultater taler for sig selv På ni år er beskæftigelsen i klyngen vokset fra til medarbejdere.. på trods meget store produktivitetsstigninger blandt mange af leverandørerne