ENERGIHÆFTE 1 - KLOG PÅ ENERGIEN. Energi og læring. Læsehæfte 1 Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIHÆFTE 1 - KLOG PÅ ENERGIEN. Energi og læring. Læsehæfte 1 Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 1"

Transkript

1 Energi og læring Læsehæfte 1 Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er energi?... 3 Mere grundig forklaring til de 6 energiformer Kemisk energi Mekanisk Energi... 6 Elevforsøg Strålingsenergi Termisk Energi Elevforsøg Elektrisk energi Elevforsøg Kerneenergi Elevforsøg Begreber om energi vigtige og brugbare Kan energien skifte form? - Energiomsætning Hvor kommer energien fra? Energikilder Hvad måles energi i? Hvor hurtigt skifter energien form (effekten P) Kan energien gemmes? Energitab og energikvalitet Er nogle apparater bedre end andre? - Virkningsgrad Elevforsøg HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 2

3 HVAD ER ENERGI? Energi er et grundlæggende begreb i fysikkens verden. Lige som kræfter, tid og vægt (masse) er det. Energibegrebet bruges i rigtig mange hverdagssituationer. Den findes i alt, der er levende. Du bruger energi hver dag også lige nu. Du og alle andre kan slet ikke leve uden at bruge energi. Fælles for alle situationer med energi er, at der ofte sker en forandring, som kan iagttages og måles. For eksempel: Når du cykler udfører din krop dine muskler i samarbejde med dit skelet et arbejde. Det skal dine muskelceller have energi for at klare. Energien kommer fra kulhydratet glukose, som forbrændes i cellernes mitokondrier. Glukosen kom fra den mad, Peter Klint, Polfoto du har spist. Når din mobiltelefon skal ringe op eller sende en sms skal de elektroniske komponenter udføre et arbejde. Energien til det arbejde kommer fra den elektriske energi i mobiltelefonens batteri. Når radiatoren eller gulvvarmen skal varme dit værelse op, så skal metallet i radiatoren eller betonen i gulvet omkring gulvvarmeslangen have tilført varme. Energien til opvarmningen leverer vandet i radiatoren eller gulvvarmeslangen. Vandet er blevet varmet op i f.eks. et gas- eller fjernvarmefyr. Eksemplerne viser, at der dels er energi på spil i næsten alt, du foretager dig, dels at energien bliver overført eller skifter form. Definition: Energi er evnen til at udføre arbejde Der er rigtig mange ord om energi: Kemisk energi, strålings energi, bevægelses energi, potentiel energi, beliggenheds energi, kerne energi, fossil energi, vedvarende energi, termisk energi, lysenergi, elektrisk energi, bølgeenergi, solenergi, vindenergi, lagerenergi osv. Det kan hurtigt blive forvirrende, derfor har du brug for nogle begreber til at holde styr på energien. Der findes 6 energiformer former for energi. Nogle af energiformerne har flere navne: Nr. Energiform Forkortelse Kaldes også 1 Kemisk energi Ekem 2 Mekanisk energi = Potentiel energi Emek Beliggenheds energi Mekanisk energi = Kinetisk energi Epot Emek Ekin Bevægelses energi 3 Strålings energi Elys Lysenergi 4 Termisk energi Eindre Indre energi eller varme energi 5 Elektrisk energi Eel 6 Kerneenergi Ekerne HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 3

4 Fysikere har gennem tiden prøvet på at lave en forklaring en teori, som kunne finde en sammenhæng mellem alle energiformer. Måske ved du, at alting omkring dig er bygget af molekyler, der igen består af atomer. Atomer og molekyler holdes sammen af kemiske kræfter. Inde i atomerne er der elementarpartikler: Protoner, neutroner og elektroner. Alle 6 energiformer har en sammenhæng på atomniveau, de kan forklares vha. den kinetiske og potentielle energi, som elementarpartiklerne har og de tiltræknings- og frastødningskræfter, som er mellem dem. MERE GRUNDIG FORKLARING TIL DE 6 ENERGIFORMER 1 - KEMISK ENERGI Man kan definere kemisk energi, som den energi, der er lagret i de bindiger, der holder atomer sammen i molekyler. Energien frigives ofte i kemiske reaktioner. Fotosyntese Fotosyntese er den kemiske reaktion, hvor planter omdanner strålingsenergi fra solen til kemisk bundet energi. Energien er lagret i de bindinger, som findes mellem atomerne i glucosemolekylerne. Processen sker i plantens celler i grønkornene. Reaktionen har to dele lys- og mørkeproces, hvor slutresultatet er kulhydratet glucose. Glucose er et sakkarid. Sakkarider indeholder i gennemsnit 17 kj pr. gram. Mikrofotografie, Polfoto 6 CO2 + 6 H2O + strålingsenergi C6H12O6 + 6 O2 Respiration Alle levende organismer har brug for energi til at opretholde livet. Den bruges bla. til: Opbyggelse af nye stoffer som f.eks. proteiner til vækst og reparation. Mange planter laver polysakkarider stivelse til opbevaring af energien. Dyr laver tilsvarende glykogen. Aktiv transport af stoffer ind og ud af cellerne Muskelbevægelse Evt. dannelse af varme. Nødvendig for dyr der er ensvarme som pattedyr og fugle. Energien får planter og dyr fra respirationsprocessen: C6H12O6 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O + energi HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 4

5 Glucose forbrændes med ilt. Den kemisk bundne energi frigives ved at bindingerne mellem atomerne brydes. Vi udnytter den energi, som kom fra strålingsenergien (solen) via fotosyntesen er lagret i plantematerialerne og evt. ført videre i fødekæderne. Forbrænding på et kul kraftværk Det samme gør sig gældende, når man brænder kul på et kulkraftværk, benzin i en forbrændingsmotor eller gas i et gasfyr. Ved forbrændingen frigøres den kemisk bundne energi fra bindingerne mellem atomerne i brændstofferne. Energien frigives i form af termisk energi, der f.eks. omsættes til mekanisk energi i turbinen på kulkraftværket eller forbrændingsmotoren i bilen. På kraftvarmeværker brænder man også organiske brændstoffer som træ, flis, halm og affald. Thomas Borberg Polfoto I kraftværkets kedel brænder man kul af. Den kemiske energi i kulmolekylerne frigives og varmer kedlens vægge, hvor der er mange lange vandrør. Den tilførte termiske energi får temperaturen i vandet til at stige. Vandmolekylerne bevæger sig hurtigere og hurtigere. Til sidst fordamper de. Dampen indeholder meget mere termisk energi end kogende vand. Dampen skaber et stort tryk. Dampen ledes gennem en eller flere turbiner, der begynder at dreje rundt hurtigere og hurtigere. Den termiske energi fra dampen omdannes til bevægelsesenergi i turbinen. Midt i turbinen sidder en lang stang en aksel. Akslen fører den mekaniske energi over til generatoren. I generatoren drejer en stærk elektromagnet i nogle spoler. Herved fremstilles elektricitet dvs. elektrisk energi DTU, Case.dk HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 5

6 Efter generatoren transformeres den strømmen på vej ud til forbrugeren. Hos forbrugeren omdannes den elektriske energi til flere forskellige former for energi: Termisk energi i en ovn, når du bager en kage. Strålings energi i din pc. Mekanisk energi i vaskemaskinen, når du vasker dit tøj. Når dampen ikke indeholder nok termisk energi til el fremstilling ledes den gennem en varmeveksler. Her opvarmer dampen vand i nogle rør. Dette vand ledes som fjernevarme ud til forbrugerne, der kan bruge fjernvarmen til opvarmning på forskellig måde. Efter varmeveksleren kondenseres dampen til vand og kan genbruges i kraftværket. Læg mærke til, at hver gang energien fra kulmolekylerne skifter form mister vi en del af energien i form af varme, som afgives til omgivelserne. Der er et energitab. Teknikerne, der har lavet alle maskinerne har forsøgt at minimere dette energitab. Ved et kulkraftværk mister man 57 % af energien, når man kun fremstiller strøm. Hvis man også laver fjernvarme mister man 36 % af energien (kilde ). 1 g kul indeholder 25 kj. Få inspiration på Youtube: Build a lemon batteri: Lime driver led dioder: Appelsiner oplader i phone: Se: MEKANISK ENERGI Mekanisk energi findes i 2 former. Dels bevægelsesenergi også kaldet kinetisk-energi dels beliggenhedsenergi også kaldet potentielenergi. Den mekaniske energi er summen af de to. Hvis noget er i bevægelse har det kinetisk energi. Ligger det stille er den kinetiske energi 0. Man kan beregne den kinetiske energi, da den er lig med halvdelen af tingens masse, m ganget med tingens hastighed, v i anden. Vi bruger den matematiske formel: E kin = ½ m v 2 Potentiel energi skrives som Epot. Størrelsen af den potentielle energi for en genstand, hvor havets overflade er valgt som nulpunkt, afhænger af tre ting: Tyngdeaccelerationen, g, genstandens masse, m, og afstanden til havoverfladen, h. Jo større masse en genstand har, jo mere potentiel energi er der oplagret i den. Det samme gælder for afstanden til havoverfladen: Jo større afstand, jo mere potentiel DTU, Case.dk HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 6

7 energi er der oplagret. Den potentielle energi kan beregnes ud fra: E pot = m g h I en vægtstang på 100 kg, der er løftet 2,5 m fra gulvet, er der oplagret en potentiel energi på:epot = m g h = 100 kg 9,82 m/s 2 2,5 m = J = 2,455 kj Potentiel energi kan laves om til kinetisk energi. En faldskærmsspringer vil have potentiel energi, når hun springer ud. Ved havets overflade er hendes potentielle energi lig 0. Hun får tilført energi på vej op i luften. Jo højere jo mere energi. Lige inden hun springer ud er hendes potentielle energi størst. Når hun falder aftager den potentielle energi. Den bliver lavet om til kinetisk energi. Illustrationen med blomsten viser princippet. Hendes potentielle energi afhænger hele tiden af hendes masse, hendes højde over havets overflade og tyngdeaccelerationen. Højden bliver mindre, derfor bliver hendes potentielle energi også mindre. Tilsvarende vokser hendes hastighed (dog kun til et maksimum pga. luftmodstanden) og den kinetiske energi stiger derfor også til et maksimum. Eksemplet viser, at man finder den mekaniske energi som summen af den kinetiske og potentielle energi. Vi bruger formlen: DTU, Case.dk E mek = E kin + E pot = ½ m v 2 + m g h Potentiel energi er også på spil i vandkraftværker. Vha. en dæmning oplagrer man potentiel energi i det vand, som stemmes op bag dæmningen. Vandets potentielle energi laves om til kinetisk energi, når det løber ned over en vandturbine. Vandturbinens kinetiske energi omsættes til kinetisk energi i en generator og ender som elektrisk energi. Tangeværket på fotoet laver elektrisk energi helt uden at lave forurenende forbrændingsprodukter. Peter Petersen, Polfoto HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 7

8 Et eksempel mere. Har man prøvet at affyre et gevær, så ved man, at der kommer et skub bagud medens projektilet ryger fremad. Newton beskrev det i sin 3. lov om bevægelse: Aktion lig reaktion. Da projektilet vejer meget mindre end geværet, har projektilet meget større hastighed fremad end geværet, der ryger bagud. Et projektil på 2,5 g, der affyres med 380 m/s (1368 km/t) har en kinetisk energi på: Ekin = ½ m v 2 = ½ 0,0025 kg (380 m/s) 2 = 180 J Et gevær på 500 gram, har pga. loven om aktion og reaktion den samme kinetiske energi som projektilet, men da massen er større bliver hastigheden af tilbagestødet kun: DTU, Case.dk V = (2 Ekin /m) = (2 180 J/0,5 kg) = 13,4 m/s (50 km/t). ELEVFORSØG 1-6 Elevforsøg 1: Brændstoffers brændværdi Elevforsøg 2: Brænd nødder, sukker og fedt Elevforsøg 3: Lav et batteri Elevforsøg 4: Flaskeenergi når vand falder Elevforsøg 5: Vandkraftværk en model Elevforsøg 6: Løft bly ikke jern HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 8

9 3. STRÅLINGSENERGI Strålingsenergi eller lysenergi er den energi som findes i form af elektromagnetiske bølger. Lys er den form for elektromagnetiske bølger, du kender bedst. Måske har du hørt om eller oplevet noget med infrarød stråling (varmestråling), ultraviolet stråling, mikrobølger, radio- og tv-bølger og røntgenstråling. Kilde: Energifakta.no Af illustrationen her kan du se, hvordan de forskellige elektromagnetiske bølger fordeler sig i fht. deres frekvens. Jo højere frekvens, jo mere energi og farligere er strålingen: Men hvor kommer strålingen fra? Du har sikkert hørt, at alt stof er opbygget af molekyler og molekyler består af atomer. Atomerne består af en kerne med partikler. Der er neutroner (neutralt ladede) og protoner (positiv ladede). Rundt om kernen bevæger elektroner (negativt ladede) sig. Elektronerne bevæger sig i bestemte afstande til kernen. Disse afstande kaldes også baner eller skaller eller orbitaler. Jo længere fra kernen elektronens bane er, jo højere er elektronens energitilstand. Kilde: Energifakta.no HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 9

10 I alle materialer er atomerne og dermed partiklerne i bevægelse. Hvis atomerne i materialet får tilført energi (absorption), sker der det, at elektronerne hopper ud i en bane længere væk fra kernen. Derved får elektronerne mere energi. De beholder den kun i kort tid og hopper ind i en bane tættere på kernen. Nu har de for meget energi og afleverer den overskydende energi (emission) i form af fotoner som elektromagnetisk stråling. Bølgelængden af den stråling som materialet udsender bestemmes derfor af temperaturen. Kolde genstande udsender hovedsageligt stråling med lange ufarlige bølgelængder. Varme genstande udsender stråling med hovedsageligt korte og nogle gange farlige bølgelængder. Solen som energikilde Jorden modtager hver dag så meget strålingsenergi fra solen, at det er mere end gange Jordens energibehov. Hvis vi kunne udnytte denne daglige overskud af energi, så ville vi være godt kørende. Pt. bruger vi 2 teknologier. Det ene er solfangere, hvor strålingsenergien opvarmer luft eller vand. Den anden er solceller, hvor strålingsenergien omdannes til elektrisk energi. Virkningsgraden for begge teknologier ligger ml % og er blevet større de seneste år. Det er ren teknologi, som ikke producerer forurenende forbrændingsprodukter. Man har beregnet, at man kunne dække verdens energibehov med et solcelleareal på 12 gange Danmarks areal på vores breddegrader mens man i Sahara kunne nøjes med halvdelen. Solindfaldet er større så tæt ved ækvator. I det følgende kan I undersøge strålingsvarme. Elevforsøg 7: Minisolfanger og Albedoeffekt Elevforsøg 8: Koldt og varmt lys fra pærer 4 TERMISK ENERGI Termisk energi omtales også som varme energi. Termisk energi er en energiform, som kommer af de bevægelse, som findes i molekylernes (atomernes) bevægelser. Hvis bevægelserne går hurtigere, så stiger temperaturen og dermed den termiske energi. Hvis bevægelserne går langsommere, så falder temperaturen og den termiske energi bliver mindre. For eksempel, så kan du tage en bold og drible rundt med den. Så overfører du potentiel og kinetisk energi til bolden og når den rammer gulvet omdannes energien til termisk energi. Med et infrarødt kamera kan du Kilde: Energifakta.no HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 10

11 så se, at bolden er blevet varmere. Det skyldes, at molekylerne atomerne i bolden bevæger sig lidt hurtigere efter sammenstødene med gulvet. Du har udført et arbejde og har overført energi til bolden. Alle energiformer kan omdannes til termisk energi. Det betyder, at vi kan bruge alle energiformer til opvarmning. Men det er ikke alle omsætninger, der giver lige meget varme. De er ikke alle lige effektive. Man bruger 3 begreber om opvarmning: o o Varmeledning: Hvis du lægger en hånd på en varm radiator, så flyttes energien fra radiatoren til din hånd vha. direkte kontakt ml. molekyler. Molekylernes bevægelse i det varme metal skubber dine molekyler i hånden, så de bevæger sig hurtigere og det sanser du som temperaturstigning. Konvektion: Ved konvektion er det, det varme medie som flyttes fra et sted til et andet. Varmt vand i radiatoren flyttes rundt af vandpumpen. I Danmark er vores vejr afhængig af varme vinde, der flytter varm luft fra tropiske/subtropiske områder nordpå til vores placering på jorden. Joseph Giacomin, Polfoto o Strålingsvarme: Varme genstande udsender elektromagnetisk stråling. Synligt lys og infrarød stråling er begge elektromagnetisk stråling. Kikker du på et bål, så mærker du varmen. Den største del af energien modtager du som infrarød stråling. Den mindste del er det synlige lys alle de farver bålet har. Elektromagnetisk stråling kan gå gennem gasser, lufttomt rum og glas. Det er meget heldigt, ellers ville f.eks. vinduer og el-pærer ikke virke. Gonzalesphoto, Polfoto ELEVFORSØG 9-11 I elevforsøgene kan du afprøve nogle måder at frembringe varme. Nogle er rigtig effektive, så pas på du ikke får for meget varme - brænder dig. Elevforsøg 9: Termometer i flamingo Elevforsøg 10: Find de varmeste hænder Elevforsøg 11: Energi i damp og kogende vand HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 11

12 5. ELEKTRISK ENERGI Den elektriske energi har videnskabsfolk studeret i mange år. I 1700 tallet var man meget optaget af statisk elektricitet. De lavede maskiner, der vha. gnidning kunne samle store mængder af statisk elektricitet. Hvem har ikke prøvet at gnide en ballon mod sit hår og oplevet, at ballonen bagefter kunne hænge på en væg. De elektriske kræfter, der er på spil, kan være store. I fysik bruger man en van der Graff generator til at frembringe nok statisk elektricitet til at trække lange gnister gennem luften. Gnisterne kan blive på flere tusinde volt. Imponerende. Men van der Graff generatoren er ikke nogen særlig brugbar strømkilde, hvis man ønsker at få en vedvarende strøm. Den 20 marts 1800 lavede Alessandro Volta en anden strømkilde. Han lagde skiftevis plader af sølv og zink adskilt af læderskiver fugtet med en svag syreopløsning. Fra denne stak af metalplader, der i realiteten er et batteri, kunne han frembringe en vedvarende jævnstrøm. Med Voltas opfindelse af Voltasøjlen blev elektricitetens tidsalder indledt. Ved at sammenkoble flere og flere pladepar og anvende de bedst egnede metaller, kunne man nu lave relativt stærke strømkilder. Måleenheden 'volt' for elektrisk spænding er opkaldt efter Alessandro Volta. Peter H. Olesen, Polfoto Polfoto Når en elektron en elektrisk ladning bevæger sig fra den ene mod den anden pol på en strømkilde, så er den påvirket af en kraft i det elektriske felt ml. plus og minuspolen på strømkilden. Elektronen har potentiel energi alt efter dens position i feltet. Når den bevæger sig gennem feltet omdannes denne energi. Den danske fysiker H. C. Ørsted var begejstret for Voltasøjlen og brugte den i sine studier. Han søgte efter en sammenhæng mellem magnetisme og elektricitet. I 1820 var han klar til at give en beskrivelse af elektromagnetismen. Han påviste, at et elektrisk felt en elektrisk strøm i et kredsløb - medfører et magnetisk felt. I 1831 opdagede den engelsk fysiker Michael Faraday, at der ligeledes, hvis man forandrede det magnetiske felt Rue des Arcives, Polfoto HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 12

13 i nærheden af en ledning, så opstod der et elektrisk felt som frembragte en elektrisk spænding, som kan sende en strøm gennem et kredsløb. Fænomenet fik navnet induktion. Ved anvendelse af de to principper kunne man i 1867 tage den første brugbare generator i brug til at frembringe elektricitet på en stabil og vedvarende måde. Den teknologiske anvendelse af generatoren har siden været med til at forandre verden. Det samfund du lever i er totalt elektrificeret og afhængig af den elektriske energi. Talrige opfindelser udnytter omdannelse af elektrisk energi til mekanisk -, termisk energi osv. Overvej hvor mange apparater du bruger hver dag, som bruger elektrisk energi for at fungere. Andrew Milligan, Polfoto I dag anvendes forskellige energikilder til at fremstille elektricitet vha. generatorer. Der er ikke forskel på den elektriske energi, om den fremstilles på et kulkraftværk i England, i en vindmølle i Tyskland, et bølgekraftanlæg ud for Skotlands kyst, på et biogasanlæg i Danmark eller på et soldrevet værk i Spanien. De teknologiske metoder er forskelige og den belastning som metoderne har på miljøet er meget forskellig. I elevforsøgene kan du undersøge, hvordan man kan lave bevægelsesenergi om til elektrisk energi vha. en generator. Projectzero.dk ELEVFORSØG Elevforsøg 12: Lav en elektromotor Elevforsøg 13: Lav en håndgenerator HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 13

14 6. KERNEENERGI Kerneenergi er en kompliceret energiform, som du indirekte har erfaring med. Alt du rører ved er opbygget af atomer. De består af elementarpartikel: Positivt ladede protoner, neutralt ladede neutroner i kernen af atomet og negativt ladede elektroner, der bevæger sig i baner rundt om kernen. Mellem disse partikler findes der forskellige kræfter. I kernen er der ml. protoner og neutroner massetiltrækningskræfter. Mellem protonerne er der elektriske frastødningskræfter, fordi positivt ladede partikler frastøder hinanden. Det samme gælder udenfor kernen, her frastøder elektronerne hinanden. Endelig er der mellem de positivt ladede protoner og de negativt ladede elektroner tiltrækningskræfter, fordi forskelligt ladede partikler tiltrækker hinanden. Som regel er disse kræfter i balance og sørger for at atomet er stabilt. På en måde er der lagret potentiel energi i hvert atom. Denne energi kan frigøres, når atomet deles. Når ubalancen opstår og atomet deles, så sker der en kernespaltning. Sådanne kernespaltninger sker hele tiden af sig selv, men kan også fremprovokeres ved at beskyde atomkerner med neutroner. Hvis atomkernen optager neutroner i kernen kan atomet blive ustabilt og spaltes efter meget kort tid. Herunder optager en Uran 235 kerne en neutron og bliver ustabil. Processen enden med en kernespaltning, hvor der dannes en Barium 144 og en Krypton 89 atomkerne og 3 nye neutroner, som under de rigtige forhold vil lave nye kernespaltninger. Ved spaltningen frigives noget af den potentielle energi i form af kinetisk, strålings- og termisk energi. Kernespaltninger medfører strålingsenergi lys og termisk energi - varme. Kulyk Mehau, Polfoto Peter Klint, Polfoto HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 14

15 Kernekraftværket Teknologisk udnyttes denne energiomsætning i et kernekraftværk. Spaltning af uranatomer i brændselsstave frigiver store mængder termisk energi til reaktorvandet, som varmes op. Reaktorvandets termiske energi overføres i et lukket system til en dampturbine og en generator. Herved ender en stor del af kerneenergien som elektrisk energi i energiomsætningen. Brændstoffet i et kernekraftværk består af uranatomer. Uran har grundstofnummer 92. Der er altså 92 protoner og et antal neutroner i kernen. Som de fleste andre atomer, findes uran i flere udgaver. Det vil sige med forskelligt antal neutroner. Man siger, at uran har isotoper. Isotop betyder nemlig samme plads (i det periodiske system). I uranmalm er der f.eks. 99,28 % Uran 238 (uran med 92 protoner og 146 neutroner i kernen), 0,0054 % Uran 234 (uran med 92 protoner og 142 neutroner i kernen) og 0,71 % Uran 235 (92 protoner og 143 neutroner). Joachim Adrian, Polfoto Uranatomerne er stabile og spaltes først efter meget lang tid. U 235 bliver meget oftere ustabil og spaltes end U 238 gør. Derfor vil uranmalm i et kernekraftværk ikke fungere effektivt af sig selv. Teknologisk set fremtvinger man kernespaltninger ved at skyde neutroner ind i uranmalmen, for at gøre urankernerne ustabile, så de spaltes hurtigere. Hvis neutronerne har for stor kinetisk energi, så fungerer processen ikke. Derfor bremser man neutronerne ved at lade dem støde ind i molekylerne fra en moderator. Reaktorvand fungerer som moderator. Almindeligt vand bremser HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 15

16 neutronerne lidt, men tungt vand bremser neutronerne meget. Tungt vand er vand der indeholder tunge isotoper (H med 1 og 2 neutroner) af hydrogen. I en letvandsreaktor med almindeligt vand som moderator vil kernespaltningerne ikke ske hyppigt nok til at give en effektiv energiomsætning. Derfor bruger man en koncentreret form for uranmalm, hvor U 235 mængden er øget til ml. 2 3 % og U 238 udgør de sidste %. Denne salgs uranmalm kaldes beriget uran og er meget dyrt at fremstille. I en tungtvandsreaktor bruges tungtvand til moderator og almindeligt uranmalm som brændstof i brændselsstavene. Her er det moderatoren som er meget dyr at fremstille. I begge reaktortyper kontroller man, at fissionsprocessen ikke løbe løbsk. Man bruger grundstoffet cadmium, det er nemlig super effektivt til at opfange neutroner. Kontrolstængerne med cadmium kan sænkes ned og trækkes op mellem uranbrændselsstavene. På den måde kan man sænke og øge fissionsprocessen. Morten Nielsen, Polfoto Sean Justice, Polfoto Alle kernespaltninger medfører ud over en energiomsætning også radioaktiv stråling. Vi modtager dagligt radioaktiv stråling fra især verdensrummet, undergrunden og de byggematerialer som er gravet op af undergrunden. Denne daglige radioaktive stråling kaldes baggrundsstrålingen. Den radioaktiv stråling fra verdensrummet skyldes kerneprocesser i stjernerne. Her presses små lette atomkerner sammen til tungere kerner. Det kaldes fussion og er en voldsom proces, der medfører frigivelse af store mængder strålings- og termisk energi. Forskere arbejder på at lave et fussions kernekraftværk her på jorden for at løse vores problemer med at skaffe elektrisk energi. Det kan lyde som science fiction, men forskerne mener, de i år 2050 kan tage det første fussions kraftværk i brug. Hvis du synes, det er spændende, bør du læse om ITER- projektet på internettet: ELEVFORSØG 14 Elevforsøg 14: Modelforsøg med kernespaltning HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 16

17 BEGREBER OM ENERGI VIGTIGE OG BRUGBARE Nu ved du en del om de 6 energiformer og kan bedre forstå de begreber, som man bruger om energien. KAN ENERGIEN SKIFTE FORM? - ENERGIOMSÆTNING Du har allerede hørt at energien skifter form. Det kaldes en energiomsætning. Læg mærke til hvordan og hvilke målelige effekter, der følger med en energiomsætningen på de 6 billeder: HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 17

18 Måske overrasker det dig, men din mobil er et godt eksempel på energiomsætning. Hvilken energiomsætning kan man skrive i de 6 rammer? Højtaler lyd: Batteri: Elektronik: Antenne bølger: Elektronik - vibration: Display - lys: HVOR KOMMER ENERGIEN FRA? ENERGIKILDER I en energiomsætning kan man følge energiens omsætning fremad i forandringsprocessen; men man kan også gå baglæns og finde energikilden. Der hvor energien kommer fra. Der er to typer af energikilder - lager energikilder og fornybare energikilder. HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 18

19 Lager energikilder ( ikke fornybare energikilder sorte energikilder ) - er energikilder, hvor energien er opbevaret i en form, som ofte kan opbevares, transporteres og bruges der, hvor det er praktisk for os. For eksempel er de fossile energikilder som råolie, kul og gas lager energikilder. De har gennem den industrielle revolution og den efterfølgende tid i de sidste 200 år - forandret verden, netop fordi de er så lette at håndtere og er gode energibærere. Deres betydning for vores samfundets udvikling er stor. Vores energiforsyning er stadigvæk helt afhængig af de fossile energikilder af de sorte energikilder. De fossile energikilder er resultatet af processer som fandt sted for mange hundrede millioner år siden. Dyr og planter blev DTU, Case.dk forsilleret omdannet i nogle komplicerede nedbrydningsprocesser i undergrunden, som tog flere hundrede millioner år. Kul, råolie og gas er organiske efterladenskaber af datidens dyr og planter. Heldigt for os. Fornybare energikilder (de vedvarende kilder - de blå, grønne, gule energikilder ) har alle deres udspring i universets udvikling. F.eks. skyldes geotermisk energi opvarmning inde fra jordens meget varme kerne. Atomkraftværker udnytter den energi, som opstår ved spaltning af det radioaktive grundstof Uran. De radioaktive stoffer i jordens undergrund og jordens varme indre kerne er begge resultater af universets dannelse for mange milliarder af år siden. Hver dag modtager jorden energi fra solen. Solens energi driver fotosyntesen og er dermed grundlaget for alt liv. Alle fødevarer og alle biologiske brændstoffer som f.eks. træ, halm, flis, biogas, biodiesel, biobenzin kan føres tilbage til solens energi. Sådan er det også med energikilder som vindenergi, bølgeenergi og vandenergi, da solens energi driver vejret. Vinden og alt nedbør skyldes jordens opvarmning fra solen. Også de fossile energikilder også deres oprindelse i solenergien. I HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 19

20 vores tid diskuterer energi eksperter om og hvornår, de fossile energikilder slipper op. Forskere undersøger, hvordan man kan løse energiforsyningen uden De Sorte Energikilder ved kun at bruge De Gul/Grønne/Blå Energikilder. I fremtiden bliver det nødvendigt. Det er spørgsmål, som du vil opleve, at eksperter og politikere diskuterer igen og igen. Da du ikke vil snyde dig selv, er det vigtigt, at du forstår, hvorfor den diskussion er vigtig. Det kan du lære mere om senere i materialet. HVAD MÅLES ENERGI I? Energien måles i forskellige enheder. Oprindeligt i kalorier, men det er lidt gammeldags. I dag bruges enheden joule forkortet - J. Hvis du løfter 1 kg. 1 m op fra jorden, så har du ifølge definitionen på energi lavet et arbejde. Du har brugt 1 joule energi på det arbejde. Energimængden 1 J er meget lidt energi, så ofte taler vi om kilojoule. 1 kj = 1000 J. Ligesom 1 kilogram =1000 gram. Du skal hver dag have mad, der indeholder mellem kj dvs J. Det er faktisk en meget stor energimængde, men med alle de bevægelser, du laver hver dag, og alle de processer, der skal fungere i dig og når du skal holde en temperatur på 37 C, så skal den mængde energi til at holde dig din krop - i gang. HVOR HURTIGT SKIFTER ENERGIEN FORM (EFFEKTEN P) Det er ikke lige hurtigt, energien skifter form. Der er forskel på, om du flader ud foran tv eller cykler. Man kan måle energioverførslen i fht. tid. Altså hvor mange joule energi skifter form pr. sekund. Hvis du bruger 1 joule på 1 sekund, så siger vi, at du har brugt 1 watt energi 1 W. Enheden watt siger hvor hurtigt eller langsomt energien laves om. En moderne diodepære bruger f.eks. 3 W, dvs. den bruger hvert sekund 3 J energi på at lyse for dig. Din egen hjerne bruger til sammenligning i gennemsnit 25 W dvs. 25 J i sekundet. Gary Waters, Polfoto HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 20

21 Når et apparat omsæter energien, siger vi, at det har en effekt (symbolet P). En elkedel har en effekt på 1800 W, dvs J eller 1,8 kj hvert sekund. Når man betaler for strøm dvs. den el-energi, apparaterne har brugt er det ikke nok at regne i watt. Da regner man med kilowatt kw og kwh kilo-watt-timer. I dag betaler vi 1,83 kr. pr. kwh (kilde Dong Energy). KAN ENERGIEN GEMMES? ENERGITAB OG ENERGIKVALITET Når energi skifter form, så sker der et energitab. Noget af energien bliver lavet om til varme - termisk energi. Omgivelserne bliver varmet lidt eller meget op. En af fysikkens love - thermodynamikens 1. lov - siger, populært sagt, at energi ikke kan opstå ud af ingenting. Den samlede energi i et lukket system er konstant. Energien forsvinder ikke, den skifter form. Denne lov eller teori har fået opfindere til at prøve på at lave evighedsmaskiner. Verdens første fly drevet af solceller kan være den første evighedsmaskine? Solar Impulse 2 lettede den 9.marts 2015 og er nu på vej verden rundt kun ved at bruge solenergi. Fabrice Coffrini, Polfoto Men hvis energien ikke kan forsvinde og kun skifter form, hvordan er kvaliteten af energien så i denne proces? Thermodynamikkens 2. lov siger, populært sagt, at energien skifter form til en energiform med en lavere kvalitet. Oversigten her viser hvordan: Høj energikvalitet Lavere energikvalitet Lav energikvalitet Potentiel, kinetisk og elektrisk eergi Kemisk, strålings-, termisk energi (hvis det er fra ting med meget højere temperatur end omgivelserne) Strålings- og termisk energi (hvis det er fra ting med lidt højere temperaturer end omgivelserne) HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 21

22 Når du varmer vand i en elkedel, så er den elektriske energi af en højere energikvalitet, fordi den kan laves om til alle mulige energiformer. Men den termiske energi i det varme vand er af en lavere energikvalitet, fordi det kun svært kan laves om til andre energiformer. Forstået? ER NOGLE APPARATER BEDRE END ANDRE? - VIRKNINGSGRAD Hvor godt energien omdannes er en udfordring for teknikere og ingeniører, når de laver de apparater, du bruger i din hverdag. De fleste apparater er designet til at bruge én bestemt energiform. Hvis apparatet fungerer godt har det et lille energitab. Man siger, at det har en god virkningsgrad. Fungerer det dårligt, er der et stort energitab og apparatet har en dårlig virkningsgrad. Niels Christensen, Polfoto I fremtiden bliver det en udfordring at lave teknologier, der dels har en rigtig god virkningsgrad dels kan opbevare energi med mindst muligt energitab. Man vurderer apparater vha. virkningsgraden, der er forholdet mellem den energi som et apparat modtager, for at fungere og den energi, som apparatet giver videre til gavn eller nytte for os. Virkningsgrad = Energi ud/ Energi ind = Enyttig / Ebrugt For eksempel fungerer vores muskler med 20 % virkningsgrad, fordi kun 20 % af energien i maden, vi spiser, kan omsættes til fysisk arbejde. Resten forsvinder i energiomsætningen som varme mm. En forbrændingsmotor har samme virkningsgrad, mens glødepæren har en virkningsgrad på ca. 4 %. Dvs. kun 4 % af den tilførte elektriske energi blev til nytte for os i form af lysenergi, resten blev til varmeenergi. Et stearinlys har en virkningsgrad på under 1 %, et lysstofrør ca. 15 %. Solceller har ml % virkningsgrad. ELEVFORSØG 15 Elevforsøg 15: Virkningsgrad apparater HOUSE OF SCIENCE, VIDENSBY 22

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget.

I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi

Læs mere

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Energi og læring. Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse. [Skriv her]

Energi og læring. Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse. [Skriv her] Energi og læring Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Aktivitetshæfte Klog på Energien Begrib Begreberne 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Aktivitet 1: Energiomsætning makkerøvelse...

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

KLOG PÅ SKOLEMATERIALE 7.- 9. KLASSE, FYSIK / KEMI

KLOG PÅ SKOLEMATERIALE 7.- 9. KLASSE, FYSIK / KEMI KLOG PÅ SKOLEMATERIALE 7.- 9. KLASSE, FYSIK / KEMI INDHOLD Side Velkommen til ENERGI 3 Lærerintro 4 Hvad er energi? 6 Energi Livets drivkraft 7 Fysik-improvisationer med energibegreber 8 Energiformer og

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

En laaaang, men spændende rejse i energiens verden.

En laaaang, men spændende rejse i energiens verden. En laaaang, men spændende rejse i energiens verden. Alle ved efterhånden, at energiens pris og tilgængelighed har større og større indflydelse på vores liv, på velfærd- og fremtidsmuligheder, på forurening

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

1.x 2004 FYSIK Noter

1.x 2004 FYSIK Noter 1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere