et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand"

Transkript

1 et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand en dag med praktiske øvelser og målinger for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, htx m.m. Navn: Klasse: Skole:

2 Indhold Til Læreren...3 Energidag på Energimuseet Bæredygtig energi...4 Energi og Effekt...5 Eksempel med elektriske pærer...5 Eksempel med at hejse sække op...5 Energidagens forløb...6 Solenergi Solpanel i godt vejr...7 Solpanel i dårligt vejr...10 Solenergi Hulspejl i godt vejr...11 Vindenergi Vindenergi Vandenergi Vandet...20 A: Hvor meget vand løber der igennem turbinerne i dag?...20 B: Gudenaacentralens afstrømningsområde Elektricitet Virkningsgraden hvor godt udnytter kraftværket den potentielle energi i vandet?...26 B: Gennemsnitlig virkningsgrad...26 C: Virkningsgrad når K varierer Hvis generatorerne og turbinerne ikke var der? Nedbør og elproduktion...28 Millimeterpapir findes bagerst i hæftet Side 2 af 28

3 Til Læreren Skolens fysikundervisning skal give eleverne en almendannelse, som gør det muligt for dem at forholde sig til samfundsproblemer med naturvidenskabelig og teknologisk indhold. Energi- og miljøproblemer har en høj prioritet på den politiske dagsorden og vil med stor sandsynlighed også have det i fremtiden. Det er derfor berettiget at lade problemkomplekset energi og miljø være udgangspunkt for en del af undervisningen. Hvorledes vil et fortsat stigende energiforbrug påvirke miljøet, og findes der alternative energikilder? Med udgangspunkt disse spørgsmål kan eleverne lære fysik på en vedkommende, aktiv og inspirerende måde. Dette undervisningshæfte giver eleverne muligheder for at arbejde med alternative energikilder en hel dag i Energimuseets Solby. Ved at lave forsøg med vindmøller, hulspejle, solfangere og solceller får de viden om energi og indsigt i forskellige energikilders anvendelighed. Energidagen kan indgå i undervisningen i mange forskellige sammenhænge, Den er især velegnet som afslutning på et temaforløb om energi eller som inspiration til de enkelte elevers projektopgaver. Inden besøget på Elmuseet er det vigtigt, at eleverne har arbejdet med energi i den daglige undervisning, således at de er bekendte med begreber og betragtningsmåder inden for energiområdet. Især bør eleverne have arbejdet med effektbegrebet. I de almindelige lærebogssystemer som Spørg Naturen og Prisma findes der udmærkede forsøg, som eleverne kan udføre for at få kendskab til begrebet. I den daglige undervisning bør eleverne også have prøvet mere praktisk betonet arbejde inden for energiområdet. I mange lærebøger - som f.eks. NATEK serien - findes der forslag til, hvorledes man kan lave forskellige små vindmøller og solfangere. Det er tidskrævende, men arbejdet med at bygge modellerne og få dem til at virke giver eleverne tid til fordybelse og diskussion. Det er vigtigt, at undervisningen giver eleverne muligheder for at handle over for problemer. Undervisning relateret til energi- og miljøproblemer giver dem sådanne muligheder. En god måde hvormed eleverne kan arbejde med problemløsning og handlemuligheder er den obligatoriske projektopgave. En videreudvikling af elevernes arbejde med dette hæfte vil derfor være at bruge deres resultater som oplæg til projektopgaver. Side 3 af 28

4 Energidag på Energimuseet Bæredygtig energi Energidagen er et undervisningsforløb, hvor du sammen med dine klassekammerater og din lærer tilbringer en dag på Elmuseet med at lave forskellige øvelser. Før I besøger museet, skal I snakke i klassen om, hvad det er, I skal lave. Dagen handler om ENERGI. Når vi varmer huse op, kører i bil, fremstiller ting i en fabrik, laver mad, ser fjernsyn, bruger elektrisk lys, eller gør tusind andre ting, bruger vi ENERGI. Hver gang noget bevæger sig, bliver varmet eller lyser op, kræver det ENERGI. Ofte ved vi ikke, hvor den energi vi bruger, kommer fra, fordi den bliver transporteret hen til vores hjem eller til skolen i fjernvarmerør og igennem elektriske ledninger. Men du kan være helt sikker på, at når lyset er tændt i loftet eller der er varme i radiatoren om vinteren, så kommer energien et eller andet sted fra. Når man kører i bil, kommer energien fra den benzin, der bliver brændt af i motoren (men hvor kom benzinen fra?). Det meste af den energi, vi bruger i vores huse og fabrikker, kommer fra kul, der bliver brændt i fjernvarmeværker eller store kraftværker. Man kan også få energi ved at brænde olie, eller naturgas, eller halm eller træ. Eller fra sol eller vind eller vand. Når man bruger energi, bør man tænke over, hvor energien kommer fra. Nogle energikilder, som kul og olie og naturgas, er lavet for mange millioner af år siden, og kan kun bruges én gang, nemlig når man brænder dem. Hvis man kun bruger den slags energikilder, ender man engang i fremtiden med slet ikke at have mere energi. Desuden er de med til at forstyrre Jordens klima, fordi der frigøres for meget CO 2, når de brændes af. CO 2 holder på varmen fra solen, så Jordens klima bliver ændret. Det kaldes drivhuseffekten. Andre energikilder som sol, vind, vand, halm og brænde bliver fornyet hele tiden. De er vedvarende energikilder. Man siger også at de er bæredygtige energikilder, for på langt sigt giver de færre problemer. Men på kort sigt er det dyrere og mere besværligt at bruge vedvarende energikilder. Så hvor skal energien komme fra? Side 4 af 28

5 Energi og Effekt Energisætningen siger: Energi kan ikke opstå eller forsvinde. Energi kan transporteres, eller omsættes fra en form til en anden. Den samlede energi i universet er konstant. Når vi bruger energi betyder det, at energi omsættes fra én form til en anden. Energi måles i J (joule) 1 J = 1 kg m 2 /s 2 Elektrisk energi: Gammel enhed er kalorie - 1 kwh = 3,6 MJ 1 cal = 4,186 J Joule En lampe, der lyser i et hus, modtager elektrisk energi gennem ledningen. I lampen omsættes den elektriske energi til lys og varme, der stråler ud fra lampen. Elektricitet, lys og varme er forskellige energiformer. Når lyset fra lampen rammer væggen, omsættes lyset til varme. Energikæden er: elektricitet fra stikket i væggen lampen lys- og varme energi EFFEKT er et mål for, hvor hurtigt energien omsættes. Altså hvor mange Joule energi, der omsættes hvert sekund. Enheden for effekt hedder Watt. En effekt på 1 Watt betyder at der omsættes 1 Joule energi i hvert sekund. Effekt er energi pr. tidsenhed Effekt måles i W (watt) Hestekraft - 1 W = 1 J/s 1 hk = 735 W I en elektrisk pære på 50 Watt forvandles i hvert sekund 50 Joule elektrisk energi til lys og varme. Eksempel med elektriske pærer En elektrisk pære med en effekt på 50 Watt er tændt i 10 minutter. Mens den er tændt bruger den en energimængde på i alt 50 (Joule / sek) 60 (sek / minut) 10 (minutter) = J. En elektrisk pære med en effekt på 100 Watt er tændt i 5 minutter. Den bruger også J, men den gør det dobbelt så hurtigt. Eksempel med at hejse sække op Lille Søren og store Pippi skal hver hejse 5 sække med mel op på 5. sal ved at trække i et tov. Der er 20 kg mel i hver sæk. Store Pippi tager alle 5 sække på én gang og hejser dem op på 10 minutter. Lille Søren tager én sæk pr gang, og hejser alle sækkene op på 50 minutter. Hvem har brugt mest energi? Hvem har arbejdet med den største effekt? Watt Side 5 af 28

6 Energidagens forløb Energidagen har to afdelinger, som alle skal igennem: 1) Arbejde udendørs og indendørs med energimaskiner som vindmøller, solpaneler, hulspejle. Igen skal I undersøge, hvor gode maskinerne er til at levere energi. Det gør I ved at lade dem trække forskellige apparater eller ved at bruge dem til at varme en bestemt mængde vand op og måle, hvor hurtigt vandets temperatur stiger. Når I har gjort det, kan I beregne maskinens EFFEKT. 2) En rundvisning i de dele af museet udstillinger, der handler om energi og specielt elektricitet. I skal lære, hvordan man fremstiller elektrisk energi og bruger elektrisk energi. I vil også lære, hvad der forstås ved bæredygtig energiproduktion. Energidagen giver en bedre forståelse af, hvad energi er, og hvor energi kan komme fra. Vi håber du finder ud af, at der er mange ting at lære om ENERGI. Du kan ikke lære dem alle sammen på én dag. Side 6 af 28

7 Solenergi 1 Solpanel i godt vejr Solen udsender strålingsenergi i form af elektromagnetiske bølger / fotoner. I Energihytten sidder et instrument, som viser, hvor meget energi, der er i de solstråler, som rammer 1 kvadratmeter af jordoverfladen. Instrumentet er forbundet til en lille solcelle, som sidder på taget af Energihytten. Instrumentet hedder et pyranometer. Aflæs pyranometeret i Energihytten: Solindstråling = W / m 2 (Watt / kvadratmeter) I solskinsvejr rammes 1 m 2 på Jorden af en energimængde på ca Joule i hvert sekund. Solindstrålingen er altså 1000 W / m 2. Hvis al denne energi kunne bruges til at opvarme et glas vand med 100 ml, ville det gå temmelig stærkt. En opvarmning fra 20 C til 100 C ville tage ca. 34 sek. Solpanelet er lavet, så det forvandler en del af solens strålingsenergi til elektrisk energi. I undersøger, om det betyder noget, hvordan sollyset rammer solpanelet. Derefter skal I finde ud af, hvor effektiv solpanelet er til at forvandle solenergi til elektrisk energi. I skal altså finde solpanelets effekt. Til sidst skal I sammenligne den EFFEKT, som solpanelet leverer, med den effekt, der er til stede i sollyset, når det rammer jordens overflade. 1) Find et godt sted at stille solpanelet op. 2) Få en pære til at lyse ved at slutte den til solpanelet. 3) Undersøg hvad der sker, når I holder solpanelet skråt i forhold til solen: 4) Undersøg hvad der sker, hvis I skygger for en del af solpanelet. 5) I skal nu finde den EFFEKT, som solpanelet leverer. a. Hæld 100 ml (det er 100 g) koldt vand i et bæger, og put den lille modstand ned i vandet. Når I forbinder solpanelet til modstanden, virker modstanden som en dyppekoger. Den elektriske energi fra solpanelet bliver til termisk energi = varme i modstanden. b. Mål vandets temperatur c. Vær klar med stopuret. Forbind modstanden til solpanelet d. Udfyld skemaet mens I måler. Materialer solpanel dyppekoger watt-meter 2 termometre 2 engangsbægre stopur lyskilder Side 7 af 28

8 t = tid (min) t = tid (sek) T = temp vand 0 ½ 1 1½ 2 2½ 3 3½ 4 4½ 5 5½ 6 6½ 7 e. Måske er det ikke elektriciteten fra solcellen, der varmer vandet op, men varmen fra sollyset. Hvordan vil I undersøge, om det er tilfældet? f. Lav en kurve i et koordinatsystem, der viser, hvordan vandets temperatur i bægeret stiger. g. I skal nu beregne, hvor meget energi vandet fik tilført, da det blev varmet op. I skal huske, at der skal 4,2 joule energi til at varme 1 gram vand, så temperaturen stiger 1 grad. Hvis du varmer X gram vand op fra en begyndelsestemperatur til en sluttemperatur, så gælder formelen ENERGI (Joule) = 4,2 X (gram) (SLUTTEMPERATUR BEGYNDELSESTEMPERATUR) h. Beregn hvor stor EFFEKT (Watt) solpanelet leverede, mens det varmede vandet op. Solpanelets effekt = Watt Side 8 af 28

9 6) Hvor godt er Jeres solpanel til at lave solens energi om til elektrisk energi? For at finde ud af det, er I nødt til at vide, hvor meget energi, der er i de solstråler, som rammer panelet. Dertil skal I bruge pyranometeret i Energihytten. a. Solindstråling lige nu = W / m 2 b. Men jeres solpanel har ikke et areal på 1 kvadratmeter. Mål solpanelets længde og bredde, og find dets areal i m 2. c. Find nu hvor stor effekt, der er i de solstråler, som rammer Jeres panel (P sol ): P sol = solindstråling (W / m 2 ) areal (m 2 ) = Watt d. Elektriciteten fra solpanelet brugte I til at opvarme vandet, og I beregnede solpanelets effekt under opvarmningen. Ved at sammenligne solpanelets effekt med den effekt, der er i solindstrålingen på panelet, kan I beregne, hvor godt solpanelet er til at forvandle solenergi til elektrisk energi. I skal beregne, hvor mange % af den effekt, der rammer panelet, som bliver omdannet til elektricitet. Tallet kaldes for panelets NYTTEVIRKNING Panelets nyttevirkning = % e. I kan checke resultatet ved at undersøge det 220 volts solpanel, der sidder på det skrå tag ved siden af Energihytten. Solpanelet har et areal på xx kvadratmeter, og består af samme slags solceller, som det I lige har undersøgt. Jeres resultat for nyttevirkning gælder altså også for solpanelet på det skrå tag. Brug Jeres værdi for nyttevirkningen til at beregne hvor mange watt strøm anlægget leverer lige nu (P panel ). P panel = areal solindstråling nyttevirkning = Watt På siden af det hus, hvor solpanelet er anbragt, sidder et watt-meter, der viser hvor meget strøm panelet leverer lige nu. Panelet leverer nu watt. Hvor meget afviger jeres beregnede værdi fra den aflæste værdi 7) Tegn en energikæde for solpanelet, der varmer vand op: solpanel solenergi dyppekoger varme sol elektrisk energi Side 9 af 28

10 8) Din nabo, fru Jensen, tænker på at købe et solpanel, der laver 220 volt vekselstrøm. Men hun er ikke helt sikker på, at det er en god ide. Hun har hørt, at du ved noget om solpaneler og spørger dig til råds, for at få en diskussion om fordele og ulemper. Hvad fortæller du hende om fordelene ved at købe et solpanel: Hvad fortæller du hende om ulemperne ved at købe et solpanel: Solpanel i dårligt vejr I skal læse hele instruktionen til SOLPANEL I GODT VEJR. I skal arbejde indendørs. I stedet for solen skal I bruge en plade, hvor der er monteret 8 kraftige lamper. Pladen med lamperne skal anbringes, så den står lodret. Solpanelet skal stilles lige over for pladen, så der er cm fra lamperne til solpanelet. Når I tænder for lamperne skinner solen. I skal kun lade lamperne lyse, når det er nødvendigt. Sluk for dem omgående, når I er færdige med en øvelse. I kan nu lave punkterne 2-5 fra SOLPANELER I GODT VEJR Punkt 6 fra SOLPANELER I GODT VEJR, skal I lave anderledes: 6). Hvor godt er jeres solpanel til at lave lampernes energi om til elektricitet? Find ud af, hvor stor effekt de 8 lamper har tilsammen: Beregn hvor mange procent af lampernes energi, der bliver lavet om til elektrisk energi: % Tallet kaldes panelets NYTTEVIRKNING. Da en stor del af effekten i lamperne udsendes som varme, og da en hel del af lyset rammer ved siden af, får I et meget lavt tal for panelet nyttevirkning. At tallet er lavt er mere lampernes skyld end det er panelets skyld. Gå tilbage til SOLPANEL I GODT VEJR og lav punkt 7 og 8. Når I diskuterer energikæden, skal I forestille jer, at I har brugt den rigtige sol som energikilde. Inden I laver punkt 8, skal I kigge på det 220-volts solpanel, der sidder oppe det skrå tag ved siden af Energihytten. Side 10 af 28

11 Solenergi 2 Hulspejl i godt vejr Solen udsender strålingsenergi i form af elektromagnetiske bølger / fotoner. Hulspejlet reflekterer de solstråler, der rammer spejlet, så de kastes tilbage og alle sammen passerer gennem et lille område foran spejlet. Området kaldes brændpunktet. Hvis du placerer et materiale eller en hånd foran hulspejlet, vil du opdage, at solens strålingsenergi omsættes til termisk energi = varme. Hvis du stikker din hånd eller et stykke papir på størrelse med din hånd ind foran spejlet, kan du finde brændpunktet som det sted, hvor der er allermest lys og varme. PAS GODT PÅ DIN HÅND. FLYT DEN HURTIGT. ELLERS BRÆNDER DU DIG. HVIS DER GÅR ILD I PAPIRET, SÅ LÆG DET STRAKS PÅ GRÆSSET OG TRÆD PÅ DET. HVIS DET BLÆSER, MÅ DU IKKE GIVE SLIP PÅ PAPIRET. I skal finde ud af hvor stor effekt hulspejlet kan yde. Det gør I ved at bruge det til at varme vand op med. Bagefter skal I finde ud af, hvor effektivt hulspejlet er. I Energihytten sidder et instrument som viser, hvor meget energi, der er i de solstråler, som lige nu rammer 1 kvadratmeter af jordoverfladen. Instrumentet er forbundet til en lille solcelle, som sidder på taget af Energihytten. Instrumentet hedder et pyranometer. Aflæs pyranometeret i Energihytten: Solindstråling = W / m 2 (Watt / kvadratmeter) I solskinsvejr rammes 1 m 2 på Jorden af en energimængde på ca Joule i hvert sekund. Solindstrålingen er altså 1000 W / m 2. Hvis al denne energi kunne bruges til at opvarme et glas vand med 100 ml, ville det gå temmelig stærkt. En opvarmning fra 20 C til 100 C ville tage ca. 34 sek. 1) Find et godt sted at stille hulspejlet op og stil det, så solen rammer lige ned i det. 2) Brug en pind eller stykke papir til at finde brændpunktet. 3) Prøv om spejlet kan svide en pind, der er 2-3 cm tyk. PAS PÅ. DER ER MEGET VARMT I BRÆNDPUNKTET. 4) I skal nu finde den EFFEKT, som hulspejlet leverer i sit brændpunkt. a. Hæld 100 ml (det er 100 g) koldt vand i den sorte dåse. b. Mål vandets temperatur. c. Vær klar med stopuret og anbring dåsen, så den nederste del af den (den med vandet) er i brændpunktet. d. Udfyld skemaet mens I måler. Materialer hulspejl sortmalet dåse holder til dåse målebæger 2 termometre stopur målepind Side 11 af 28

12 tid (min) tid (sek) temp vand 0 ½ 1 1½ 2 2½ 3 3½ 4 4½ 5 5½ 6 6½ 7 e. Måske er det ikke virkningen fra hulspejlet, der varmer vandet op, men bare varmen fra sollyset i al almindelighed. Hvordan vil I undersøge, om det er tilfældet? f. Lav en kurve i et koordinatsystem der viser, hvordan vandets temperatur i bægeret stiger g. I skal nu beregne, hvor meget energi vandet fik tilført, da det blev varmet op. Husk, at der skal 4,2 joule energi til at varme 1 gram vand, så temperaturen stiger 1 grad. Hvis man varmer X gram vand op fra en begyndelsestemperatur til en sluttemperatur, så gælder ENERGI (Joule) = 4,2 X (gram) (SLUTTEMP. BEGYNDELSESTEMP.) h. Beregn hvor stor EFFEKT (Watt) hulspejlet leverede, mens det varmede vandet op. Hulspejlets effekt var: Watt 5) Hvor godt er jeres hulspejl til at samle solens energi, så den bliver til varme i vandet? For at finde ud af det er I nødt til at vide, hvor meget energi der er i de solstråler, som rammer spejlet. Dertil skal I bruge pyranometeret i Energihytten. a. Solindstråling lige nu = W / m 2 b. Men jeres hulspejl har ikke et areal på 1 kvadratmeter. Mål hulspejlets diameter og find dets areal i m 2. c. Find nu hvor stor effekt, der er i de solstråler, som rammer hulspejlet (P sol ): Side 12 af 28

13 P sol = solindstråling (W/m 2 ) areal (m 2 ) = Watt d. Varmen fra hulspejlet brugte I til at opvarme vandet, og I beregnede hulspejlets effekt under opvarmningen. Ved at sammenligne hulspejlets effekt med den effekt, der er i de solstråler, som rammer spejlet, kan I beregne, hvor godt spejlet udnytter solens energi. I skal beregne, hvor mange % af den effekt, der rammer spejlet, som bliver omdannet til varme i vandet. Tallet kaldes for spejlets NYTTEVIRKNING Spejlets nyttevirkning = % 6) Tegn en energikæde for hulspejlet, der varmer vand op: hulspejl solenergi vand sol varme solenergi 7) Din nabo, fru Jensen, tænker på at købe et solkomfur til at lave mad på. Et solkomfur er et stort hulspejl med en ring til at anbringe en gryde eller en pande på i brændpunktet. (Der står et solkomfur foran Energihytten). Men fru Jensen er ikke helt sikker på, at det er en god ide. Hun har hørt, at du ved noget om hulspejle og spørger dig til råds, for at få en diskussion om fordele og ulemper. Hvad fortæller du hende om fordelene ved at købe et solkomfur: Hvad fortæller du hende om ulemperne ved at købe et solkomfur: Side 13 af 28

14 Vindenergi 1 I skal bruge museets vindtunnel til at lave blæsevejr. Vind er bevægelsesenergi = kinetisk energi. En vindmølle omsætter vindens kinetiske energi til rotation af vingerne, som også er kinetisk energi. Inde i vindmøllen omsættes den kinetiske energi til elektrisk energi via en generator. Den vindmølle, I skal bruge, står fast foran vindtunnelen. Inde i vindtunnelen sidder en meget stor ventilator, som laver vind og får vindmøllen foran vindtunnelen til at snurre rundt. Vindhastigheden i vindtunnelen kan reguleres via knapperne. Ved siden af knapperne er en skala for vindhastighed og en skala for effekt. I skal bruge vindmåler-skalaen, når I skal kende vindhastigheden i vindtunnelen. Vindtunnelen kan kun køre, når døren i gitterburet foran tunnelen er lukket. I MÅ IKKE VÆRE INDE I GITTERBURET MENS VINDTUNNELEN ER TÆNDT. DET ER FARLIGT. I skal undersøge, hvor god den lille vindmølle er til at få fat i vindens energi. 1) Slut en pære til vindmøllen. Start vindtunnelen. Lyser pæren? Hvad sker der med pæren, når I skruer op for vindhastigheden? 2) Prøv at slutte de andre ting til vindmøllen. Skriv en liste over de ting, møllen kan få til at fungere. 3) I skal nu finde den EFFEKT, som vindmøllen leverer. a. Hæld 100 ml (det er 100 g) koldt vand i et bæger og put den lille modstand ned i vandet. Om lidt, når I forbinder vindmøllen til modstanden, virker modstanden som en dyppekoger. Al den elektriske energi fra vindmøllen bliver til varme i modstanden. b. Mål vandets temperatur c. Reguler vindtunnelen, så vindhastigheden i tunnelen er omkring 7 meter pr. sekund. Vindhastigheden skal være den samme i resten af dette forsøg. Aflæs vindhastigheden så præcist som muligt. Vindhastighed i vindtunnel = meter /sek. d. Vær klar med stopuret. Forbind modstanden (dyppekogeren) til vindmøllen. e. Udfyld skemaet mens I måler Side 14 af 28

15 tid (min) tid (sek) temp vand 0 ½ 1 1½ 2 2½ 3 3½ 4 4½ 5 5½ 6 6½ 7 f. Måske er det ikke elektriciteten fra vindmøllen, der varmer vandet op, men varme fra vinden eller jorden. Hvordan vil I undersøge, om det er tilfældet? g. Lav en kurve i et koordinatsystem der viser, hvordan vandets temperatur i bægeret stiger. (Brug koordinatsystem) h. I skal nu beregne, hvor meget energi vandet fik tilført, da det blev varmet op. I skal huske, at der skal 4,2 joule energi til at varme 1 gram vand, så temperaturen stiger 1 grad. Hvis du varmer X gram vand op fra en begyndelsestemperatur til en sluttemperatur, så gælder ENERGI (Joule) = 4,2 X (gram) (SLUTTEMPERATUR BEGYNDELSESTEMPERATUR) i. Beregn hvor stor EFFEKT (Watt) vindmøllen leverede, mens det varmede vandet op. Vindmøllens effekt = Watt 4) Hvor god er Jeres vindmølle til at lave vindens energi om til elektrisk energi? For at finde ud af det, er I nødt til at vide, hvor meget energi, der er i den vind, som rammer møllens vinger. a. I skal vide, hvor stort et areal møllens vinger dækker, når de kører rundt. Det hedder møllens bestrøgne areal. Mål længden af møllens vinger fra spids til spids. Møllens diameter D = meter. Der gælder: Møllens bestrøgne areal A = 3,14 R 2 (hvor radius R = ½ D) Side 15 af 28

16 A = kvadratmeter b. Den effekt (Pvind) som den allermest effektiv vindmølle kan levere, når vinden blæser med hastigheden V, kan beregnes ud fra en formel: P vind = 0,37 A V 3, hvor A står for vindmøllens bestrøgne areal (Tallet 0,37 skyldes, at det ikke er muligt at lave en vindmølle, der udnytter al den energi, der er i vinden) Beregn P vind for Jeres mølle, når I sætter vindhastigheden lig med den gennemsnitshastighed, I fandt. P vind = Watt c. c. Ved at sammenligne vindmøllens effekt med Pvind, kan I beregne, hvor god møllen er til at forvandle vindens til elektrisk energi. I skal beregne, hvor mange % af vindens effekt, der bliver omdannet til elektricitet. Tallet kaldes for vindmøllens NYTTEVIRKNING Vindmøllens nyttevirkning = % 5) I kan undersøge, hvordan effekten fra vindmøllen vokser med voksende vindhastighed. a. Forbind ledningerne fra vindmøllen som vist på det udleverede ark. Nu viser Watt-meteret ved reguleringsknappen, hvor stor effekt møllen leverer. Effekten fra møllen bliver til varme i et varmelegeme. b. Indstil vindtunnelen, så den blæser så svagt, at vindmøllen kun lige kan køre rundt. Aflæs vindhastigheden i vindtunnelen (m / sek) og møllens effekt (Watt). Brug skemaet herunder. Skru op for vindtunnelen til vindhastigheden er vokset med ca. 1 meter pr. sekund. Hvad er vindmøllens effekt. vindhastighed (m / s) møllens effekt (Watt) c. Tegn en kurve, der viser sammenhængen mellem vindens hastighed og møllens effekt. Når møllens effekt når over 175 Watt, er der en elektronisk sikring, der skruer ned for møllens generator. Hvis I har effektmålinger, der ligger over 175 Watt, skal I smide dem væk. d. Brug kurven til at diskutere, om det er rigtigt, at en vindmølles effekt vokser med vindhastigheden i tredje potens. Side 16 af 28

17 6) Tegn en energikæde for vindmøllen, der varmer vandet op: Lad som om, I har udført forsøget i rigtigt blæsevejr. dyppekoger bevægelses energi vind vand varme vindmølle elektrisk energi 7) Din nabo, fru Jensen, tænker på at købe en lille vindmølle, der kan lave vekselstrøm. Men fru Jensen er ikke helt sikker på, at det er en god idé. Hun har hørt, at du ved noget om vindmøller og spørger dig til råds, for at få en diskussion om fordele og ulemper. Hvad fortæller du hende om fordelene ved at købe en vindmølle: Hvad fortæller du hende om ulemperne ved at købe en vindmølle: Side 17 af 28

18 Vindenergi 2 Konstruér en vindmølle efter samlevejledningen i den udleverede kasse. Vindmøllen kan testes ved den udendørs vindtunnel eller i landskabet i vindudstillingen. Brug en vindmåler = et anemometer til at måle vindhastigheden og energy monitor til at måle den tilhørende effekt. Udendørs justeres vindhastigheden via knapperne Indendørs flyttes møllen i forhold til blæseren. Mål sammenhørende værdier af vindhastighed og effekt. Skriv dem ind i skemaet og plot på mm-papir. Hvis der er tid til det kan der laves 2 forsøg, hvor man enten kan ændre antallet af vinger eller typen af vinger eller vingernes pitch. Vingetype(r) Antal vinger Pitch i grader Vingetype(r) Antal vinger Pitch i grader vindhastighed (m / s) møllens effekt (Watt) vindhastighed (m / s) møllens effekt (Watt) Side 18 af 28

19 Vandenergi Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø, som er Danmarks største kunstige sø. Før 1920 var der ingen sø og intet kraftværk. I byggede man en stor dæmning tværs over Gudenådalen, så Gudenåen for en tid blev standset i sit løb (det tog 14 dage at fylde søen til den planlagte højde). Dermed blev Tange Sø skabt. Den er Danmarks største kunstige sø. Samtidigt byggede man kraftværket, hvis generatorer drives af Gudenåens vand. Søen er ca. 13 km lang, og har en overflade på ca. 625 ha. Fra søen løber vandet hen til kraftværket gennem indløbskanalen. Vandets faldhøjde fra søens overflade ned til bagvandet, hvor Gudenåen fortsætter sit videre løb mod Randers, varierer mellem 8 og 10,5 meter (se snittegningen af værket nedenfor). Vandet løber altså ind i Tange Sø i den sydlige ende ved Kongensbro, og ud af søen gennem indløbskanalen og kraftværkets turbiner. Denne opgave er lavet af Elmuseet i samarbejde med Gudenaacentralen. Snittegning af Gudenåcentralen - Tangeværket. 1. Indløbskanal med sluseporte. 2 Francisturbinerne. 3. Generatorer. Side 19 af 28

20 1. Vandet A: Hvor meget vand løber der igennem turbinerne i dag? Metode 1 ved indløbskanalen: (kræver Appelsiner, målebånd, stopur, et par lange snore og millimeterpapir) Figuren nedenfor viser indløbskanalens tværsnit ud for kanoernes landingsbro (se oversigtskortet). Der spændes snore over indløbskanalen med 10 meters mellemrum. Ved at kaste appelsiner i vandet og bruge stopuret kan vandets hastighed bestemmes. K angives i m 3 /s, husk at ændre til kg/s når tallet skal bruges til energiberegninger. Opgaven udføres ved Ê Side 20 af 28

21 Areal af indløbskanalen (mål på profiltegning) Målinger af strømhastighed Gennemsnit K = m 3 /s Metode 2 Gudenåcentralens hjemmeside: Elproduktionen Driftsdata Eksempel: Dato: Generator 1 Generator 2 Generator 3 Netspænding, kilovolt 10,5 10,5 Fasestrøm, ampere Effekt, kilowatt Magnetiseringsspænding, volt Magnetiseringsstrøm, ampere Vandmængder Vandmængde ialt, m³/s 40,0 Forvands-kote i meter 13,52 Bagvands-kote i meter 5,15 cos phi 0,97 På hjemmesiden aflæses højden af søens overflade forvands-koten (hs) og fra fraløbet bagvands-koten (hb). Nu kan man beregne vandets faldhøjde (h). Faldhøjden afhænger af, hvor meget vand der løber gennem turbinerne; ved store vandmængder stiger vandstanden i fraløbet. På kurven aflæses K. Aflæsninger: h s = h b = h = Side 21 af 28

22 B: Gudenaacentralens afstrømningsområde I gennemsnit løber der ca. 6,0 x 10 8 m 3 vand gennem turbinerne på et år. Kortet viser Gudenåens afstrømningsområde nettet har masker på 10 x 10 km. 2.1 Hvor stort er afstrømningsområdet? Side 22 af 28

23 Figuren viser den gennemsnitlige årlige nedbør i området 2.2 Hvor stor er den gennemsnitlige årlige nedbør i afstrømningsområdet? 2.3 Hvor meget vand falder der årligt som nedbør i afstrømningsområdet (gennemsnit)? 2.4 Hvor stor en del af vandet løber bort gennem Tange Sø? 2.5 Hvad bliver der af resten? Side 23 af 28

24 2. Elektricitet A: Hvor stor effekt producerer kraftværket netop i dag? For at bestemme den elektriske effekt, skal man som bekendt kende spænding og strømstyrke. For trefaset vekselstrøm gælder, at den elektriske effekt er givet ved: P el = 3 U 3 I 3 cos φ Hvor U 3 er den spænding generatoren leverer, I 3 er strømstyrken og φ er faseforskydningen (se side 11, hvis du ikke ved hvad faseforskydning er). Den lille jævnstrømsgenerator (magnetiseringsmaskine) bruger en del af den strøm, den selv leverer, til magnetisering af rotorens magneter (husk at der her er tale om jævnstrøm) P m = U m I m Du kan aflæse de nødvendige data på hjemmesiden. Eksempel: Dato: Generator 1 Generator 2 Generator 3 Netspænding, kilovolt 10,5 10,5 Fasestrøm, ampere Effekt, kilowatt Magnetiseringsspænding, volt Magnetiseringsstrøm, ampere Vandmængder Vandmængde ialt, m³/s 40,0 Forvands-kote i meter 13,52 Bagvands-kote i meter 5,15 cos phi 0,97 Beregn P el og P m, og sammenlign med data på hjemmesiden. Side 24 af 28

25 B: Frekvensen af den producerede elektricitet En vekselstrømsgenerator består af: Rotoren en stjerneformet, roterende del, der magnetiseres af magnetiseringsstrømmen. Rotoren har et lige antal magnetpoler. En pol er altid enten NORD eller SYD. Rotoren er viklet, så nord- og sydpoler sidder skiftevis (se figuren på næste side). Statoren er en fast del. Statoren har lige så mange ankre, som rotoren har poler. Ankrene er beviklet med kobbertråd. Vekselstrømsgenerator Når en af magnetpolerne på rotoren passerer forbi en bevikling på statoren, induceres der en spænding i beviklingen. I løbet af den tid, det tager for de to poler (Nord og Syd) at passere en enkelt bevikling frembringes en enkelt sinusformet fase i vekselstrøm. Hvis rotoren løber n gange rundt på et minut, og antallet afpoler er p, vil en statorbevikling på et minut passeres af n p poler. På et minut vil der altså frembringes ½ n p faser. Da frekvensen (f) er defineret som antallet af faser per sekund gælder F = ½ (n p/60) Antallet af poler (p) findes ved at tælle på en af generatorerne eller læse på Gudenåcentralens hjemmeside. Beregn frekvensen. Hvorfor er kraftværket konstrueret til at producere vekselstrøm med netop denne frekvens? n = 214 p = f = Side 25 af 28

26 3. Virkningsgraden hvor godt udnytter kraftværket den potentielle energi i vandet? A: Kraftværkets virkningsgrad: Den effekt, der afgives i vandet, når det falder stykket h, er givet ved: P v = 1000 K g h hvor g er tyngeaccelerationen, hvor K er vandmængden/sekund og g = 9,82 m/s 2 For dagens tal: K = h = kan man finde: P v = Kraftværkets virkningsgrad defineres som: η = afgivet effekt / indgående effekt = P el / P v Beregn virkningsgraden for kraftværket som det kører netop i dag. η = / = = % B: Gennemsnitlig virkningsgrad På et år løber der 6, m 3 vand gennem turbinerne. Der produceres i snit 12 mio. kwh om året. Du skal finde den gennemsnitlige virkningsgrad for værket. 1) Find gennemsnittet af K for et år. 2) Find den tilhørende gennemsnitsværdi for h (brug figuren fra vand metode 2). 3)Find den gennemsnitlige P v. 4) Find den gennemsnitlige P el. 5) Giv et forslag over værkets gennemsnitlige virkningsgrad. C: Virkningsgrad når K varierer Vandets mistede potentielle energi (per sekund) er givet ved P v = 1000 K h g 1) Find den funktionelle sammenhæng mellem h og K ud fra figuren side 1 (nederst) og bestem K som funktion af h. 2) Find den maksimale effekt for vandets tab a potentiel energi (Hint: Udtryk K ved h og sæt ind i udtrykket for P v.) Nu skulle den gerne have et andengradsudtryk i h. Find maksimum for dette udtryk.). 3) Tegn en graf, der viser sammenhængen mellem K og P v. Værket kører normalt ved værdier af K der ligger mellem 10 m 3 /s og 50 m 3 /s. Hvis K stiger til over 100 m 3 /s er der fare for at brænde statorafviklingerne af, og det er nødvendigt at åbne nødslusen. 4) Giv et argument (ud fra din K- P v -kurve) for at værkets konstruktører har vidst, hvor store vandmængder værket skal håndtere og har dimensioneret værket i overensstemmelse med deres viden. Side 26 af 28

27 4. Hvis generatorerne og turbinerne ikke var der? Hvis kraftværket blev erstattet af et vandfald, ville vandets ændring i potentiel energi gå til at opvarme Gudenåens vand i stedet for at lave elektricitet Find hvor megen elektrisk energi 1 m 3 vand, der passerer turbinerne, i gennemsnit producerer Find hvor megen potentiel energi 1 m 3 vand, der bevæger sig fra søen og ned i fraløbet, i gennemsnit mister. (Sæt h = 9,6 m) 4.3. Hvor meget varmere ville Gudenåens vand i gennemsnit være neden for faldet, hvis generatorerne blev erstattet af et vandfald? 4.4. Når vandet løber gennem værket omdannes en del af værkets potentielle energi til el. Hvorfra har vandet fået den potentielle energi? (hvad er det for en energikilde, der løfter vandet op i Gudenåen oven for Tange Sø) Faseforskydning: For vekselstrømme behøver strømstyrke og spænding ikke at følges ad. Med andre ord: Ohms lov gælder ikke altid. Både strømstyrken og spændingen varierer som sinusformede svingninger, men den ene kommer altid lidt før den anden. Faseforskydningen måles i forhold til en hel svingning og angives i grader eller radian (rent tal), idet hhv. 360 grader eller 2π svarer til en forskydning på en hel svingning. Generatorer U3/kV I3/A Pel/kW I m/a U m/v Turbine 1 Turbine 2 Turbine 3 Fælles Polantal / stk. Omdrejningstal / min Forvand / m Bagvand / m Cos φ Turbiner i drift / sek Vandmængde / m 3 /sek Side 27 af 28

28 5. Nedbør og elproduktion Ved tolkning af ovenstående xy-plot er der udvalgt to årgange til nærmere analyse. 2006, hvor energiproduktionen ligger over tendenslinien og 2008, hvor energiproduktionen ligger under tendenslinien. Kan vi forklare hvorfor? Spiller det en rolle, hvilken tid på året nedbøren falder? og i givet fald hvorfor? Side 28 af 28

29 Millimeterpapir GratisSkabeloner.dk

30 Millimeterpapir GratisSkabeloner.dk

31 Millimeterpapir GratisSkabeloner.dk

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n

1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod

Læs mere

Byg selv en Savonius vindmølle

Byg selv en Savonius vindmølle 1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

En opdagelsesrejse på Harteværket. Elev-bog

En opdagelsesrejse på Harteværket. Elev-bog dlaboratoriumforsammenhængendeu En opdagelsesrejse på Harteværket Elev-bog ring dannelseoglæ Indhold Historien om Harteværket 3 Station A (biologi: fysiologi/ energi/ energitransformation) 6 Station B

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Introduktion til udstillingen

Introduktion til udstillingen Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION En af udfordringerne ved at gennemføre en rumrejse til Mars er at skaffe strøm til alle instrumenterne ombord. En mulighed er at medbringe batterier, men da de både

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier

Læs mere

Byg selv en lille vindrose

Byg selv en lille vindrose Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Byg selv en vindmølle

Byg selv en vindmølle 1 Byg selv en vindmølle Byggevejledning til mølle med 4 vinger samt 3 vinger Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve,

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget.

I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi

Læs mere

Inspiration til undervisning 2016

Inspiration til undervisning 2016 Inspiration til undervisning 2016 Ungdomsuddannelser Undervisning på Energimuseet Vi gør undervisningen lidt sjovere På Energimuseet gør vi en dyd ud af at formidle energiens historie på en involverende,

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion

Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk Marts 2013 Indhold Indledning

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Fysik/kemi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin FK1 grundbegreber el Spændingsforskel volt, V I daglig tale kaldet spænding. Spændingen måles

Læs mere

Udnyttelse af energi fra motionscykel

Udnyttelse af energi fra motionscykel Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Inspiration til undervisning 2016

Inspiration til undervisning 2016 Inspiration til undervisning 2016 Grundskoler Undervisning på Energimuseet Vi gør undervisningen lidt sjovere På Energimuseet gør vi en dyd ud af at formidle elektricitetens historie på en involverende,

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang LEGO Energimåler Sådan kommer du i gang Energimåleren består af to dele: LEGO Energidisplay og LEGO Energiakkumulator. Energiakkumulatoren passer i bunden af Energidisplayet. Installer Energiakkumulatoren

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov

Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov Joule s lov 1 Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori P = Watt / effekt R = Modstand /resistor Ω I = Ampere / spænding (A) Tid = Delta tid / samlet tid m = Massen c =Specifik varmekapacitet

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle: INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler 1 Indhold Rundvisninger og undervisning 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-10. klasse Natur Tangeværket x x x Hjælp dyrene hjem x x Når naturen flytter ind x x x

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge? Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse

Læs mere

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang LEGO Energimåler Sådan kommer du i gang Energimåleren består af to dele: LEGO Energidisplay og LEGO Energiakkumulator. Energiakkumulatoren passer i bunden af Energidisplayet. Installer Energiakkumulatoren

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Energien i Vinden Redigeret

Energien i Vinden Redigeret Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Vindhastigheden har stor betydning for den mængde vindenergi, som en vindmølle kan omdanne til elektricitet. Har man oplevet

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Skal Lindebjergskolen have en vindmølle?

Skal Lindebjergskolen have en vindmølle? Skal Lindebjergskolen have en vindmølle? Asger Bech Abrahamsen (ingeniør og PhD i Anvendt Fysik) Senior forsker ved Afdelingen for vind energi, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Risø Campus Frederiksborgvej

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Byg selv et solcelleskib

Byg selv et solcelleskib Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1 Potensfunktioner Potensfunktioner... Opgaver... 8 Side Potensfunktioner Funktioner der kan skrives på formen y a = b kaldes potensfunktioner. Her er nogle eksempler på potensfunktioner: y = y = y = - y

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere