Indhold

Transkript

1 Ny struktur Øget ansvar FDB s årsberetning 2008

2

3 Indhold Enkel Vores værdier er mere aktuelle end nogensinde før blev et sporskifte for FDB vej til indflydelse Fokus på sund mave og ren klode FDB kan tænke bredt og langsigtet Samvirke har læsere hver måned De gode historier skal ud 21 Medlemsfordele Udsigt til et nyt og spændende landskab Coops bedste regnskab nogensinde FDB s øvrige datterselskaber FDB s økonomi FDB s bestyrelse

4 Ansvarshavende redaktør: Karsten Kolding Redaktion: Mille Hyltén-Cavallius, Thomas Bagge Olesen, Flemming Jørgensen Layout forside: Smidstrup Design & Kommunikation, foto: FOCI Image Library Layout: Christel Frydkjær Fotos af FDB og bestyrelsen: Jasper Carlberg Tryk: PrinfoParitas Papir: Omslag, Scandia 2000, 270 gram. Indhold, Scandia 2000, 150 gram Oplag: 2500 ex. Miljømærket tryksag

5 Vores værdier er mere aktuelle end nogensinde før 2008 var et godt år for FDB. Vi opnåede rekordresultat i Coop Danmark og resultatfremgang i vores øvrige selskaber. Vi fik vedtaget en helt ny og mere gennemskuelig struktur i FDB med landsrådet som øverste myndighed. Vi fik igangsat udviklingen af vores nye medlemsfordelsprogram CoopPlus. Endelig fik vi taget vigtige skridt i retning af at få igangsat nye projekter inden for FDB s fire mærkesager: sundhed, miljø, klima og etisk handel. De værdier, vi baserer os på, er mere aktuelle end nogensinde før. Folk efterspørger ansvarlighed og involvering. Det kan vi give dem. Vi skal blot finde 2009-måden at levere det på. En måde, der giver forbrugerne handlemuligheder i deres hverdag. Vi ved, at der er brug for klare holdninger til et ansvarligt forbrug. Vi vil sætte vores præg på debatten om miljø, klima, sundhed og etisk handel. Vi vil forsyne danskerne med viden og indsigt, der går bag om deres forbrug. Vi vil give støtte til nyskabende ansvarligheds-projekter, der faktisk bidrager til løsning af de samfundsmæssige udfordringer. Vi ved, at vi aldrig må tabe af syne, at det lokale arbejde omkring butikkerne er vores livsnerve. Derfor skal vi finde nye måder at involvere og engagere på har lagt spor ud for de kommende års indsats. Når vi nu går ud og sætter handling bag ordene skal vi ikke holde os tilbage. Jeg har ikke mange valgsprog, men et af dem er: Det er den handlekraftiges privilegium at fejle. Det gælder også for FDB. Vi skal turde noget mere og ikke sætte for mange forhindringer op for os selv bliver et udfordrende år for Coop på grund af den aktuelle samfundsøkonomiske situation. Vi er dog godt rustet med stærke kædekoncepter, betydelige investeringer i moderniseringer og nyåbninger og ikke mindst dygtige og engagerede medarbejdere. For FDB håber jeg, at vi i 2009 bliver mere synlige gennem både lokale medlemsaktiviteter og de ambitiøse ansvarlighedsprojekter, der er under udvikling. God læselyst. Med venlig hilsen Lasse Bolander

6 Thomas Bagge Olesen gør status 2008 blev et sporskifte for FDB Der er rigtig mange ting, der er omstillet og forandret i 2008, siger en synligt glad direktør for FDB, Thomas Bagge Olesen. Vi fik etableret en ny struktur i foreningen. Vi fik skabt en velfungerende samarbejdsform mellem forening og forretning efter tilbagekøbet af Coop Danmark. Og sidst men ikke mindst faldt hele vores ansvarlighedsplan også på plads i løbet af Samlet betyder det, at FDB og Coop mere målrettet og offensivt end i mange år styrer mod de samme ambitiøse mål med det samme fikspunkt i horisonten. Gennemgribende forandringer En af de store udfordringer i 2008 har været ændringen af FDB s struktur. Vi havde behov for en mere enkel og gennemskuelig struktur for at gøre det mere ligetil for nye medlemmer at blive aktive i FDB. Det krævede en gennemgribende forandring. Vi skulle finde frem til en model, som alle troede på kunne blive vedtaget men som også gav nogle nye svar og var en reel forandring af den eksisterende situation, siger Thomas Bagge Olesen. Det er klart, at det var en sej proces. Alle brikkerne skulle falde på plads hen over foråret, så 8

7 vi nåede frem til et forslag, der kunne vinde opbakning på kongressen. Men det lykkedes og jeg synes, at vi har bevist, at vi kan forny os markant og skabe en moderne og gennemsigtig organisationsstruktur, der rækker langt ind i fremtiden. Fælles fodslag mellem forening og forretning Med FDB s fulde ejerskab af Coop Danmark følger også et mere enkelt forhold mellem FDB og Coop Danmark. Som Thomas Bagge Olesen ser det, gør den mere enkle rela-

8 tion sammen med de fælles værdier, den fælles historie og medlemmerne FDB og Coop i stand til sammen at udvikle deres fulde potentiale. Som ejer er FDB opsat på, at forretningen både skal være ansvarlig og rentabel. Vi har et langsigtet perspektiv på vores ejerskab, der giver meget mere værdi både for medlemmer og for det samfund, vi er en del af, forklarer Thomas Bagge Olesen og fortsætter: Som forbrugerejet koncern med mere end 1,6 mio. medlemmer har FDB en dobbelt forpligtelse. For det første skal vi udvise ansvarlighed og være på forkant, når det handler om at gøre danskernes forbrug mere ansvarligt. Blandt andet ved at gøre de store udfordringer, som vores samfund står over for, til noget, den enkelte forbruger kan forholde sig til og selv gøre noget ved i hverdagen. For det andet skal vi også være netop de bedste ejere og dermed skabe de bedst tænkelige rammer for, at Coop kan udvikle sig som kommerciel virksomhed. Ambitioner om ansvarlighed Ansvarlighed og forretning er ikke hinandens modsætninger, slår direktøren fast. Det får jo faktisk først rigtigt gennemslagskraft, hvis vi går forrest på ansvarlighed, samtidig med at vi vækster vores forretning. Og det er præcis derfor, at vi i et tæt samarbejde med Coop Danmark har spillet en ambitiøs strategi og plan på banen. I den plan forfølger vi vores fælles målsætning om at drive Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Samtidig har vi sat et fælles udviklingsarbejde i gang, der skal skabe et medlemsfordelsprogram uden sidestykke. Begge initiativer handler om at finde en moderne udgave af vores historiske styrker. Vi har udarbejdet præcise planer på de fire områder: sundhed, klima, miljø og etisk handel, uddyber Thomas Bagge Olesen. Vi vil arbejde for igangsætte og støtte aktiviteter, der fremmer en bæredygtig udvikling og et ansvarligt forbrug. Det gælder globalt, nationalt Mette Berggreen, formand butiksrådet Kvickly Xtra Herning: Det vigtigste, der er sket for FDB i 2008 er, at foreningen og forretningen igen arbejder med nogle klare fælles mål. Det gør det meget lettere for os ude i butikkerne, at der ligger en fælles forståelse af, hvor vi skal hen. Det er måske særligt vigtigt for os i de store butikker, for vi har ikke på samme måde som de mindre butikker rollen som lokalt omdrejningspunkt og mødested. Så for os betyder det meget, at vi nu har en klar vision på det forbrugerpolitiske område. Og at rollefordeling mellem de folkevalgte og butikken er blevet enkel og klar. 10

9 Ansvarlighed og forretning er ikke hinandens modsætninger. Det får jo faktisk først rigtigt gennemslagskraft, hvis vi går forrest på ansvarlighed, samtidig med at vores forretning er i vækst. Og det er præcis derfor, at vi i et tæt samarbejde med Coop Danmark har spillet en ambitiøs strategi og plan på banen. I den plan forfølger vi vores fælles målsætning om at drive Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Thomas Bagge Olesen, direktør for FDB og i den lokale butik. Et af vores fornemmeste mål er at sende en del af FDB s overskud tilbage til samfundet og bidrage til løsning af væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Parat til handling Når FDB tager del i debatten om f.eks. miljø og sundhed, sker det på baggrund af en nær kontakt til medlemmerne Men der skal også handling bag ordene, mener Thomas Bagge Olesen. For mig er det vigtigt, at FDB også gør noget. At vi handler. Det kan for eksempel være ved at give støtte til eller selv iværksætte projekter, der får skolebørn til at lave sund mad, børnefamilier til at spise mere frugt og grønt, får forbrugerne til at vælge fair tradevarer eller gør det klart, hvad du selv som forbruger kan gøre for et bedre klima. Tag sundhed som et eksempel, fortsætter Thomas Bagge Olesen. Der er i disse år masser af forskning, der viser, at vi som samfund står over for massive udfordringer og problemer. Vores rolle er at være en del af løsningen. Vi skal støtte projekter, der spørger: Hvad er det så, der virker? Og hvad er det så, vi skal gøre? FDB er parat til at handle på de her ting. Nu skal vi ud til forbrugerne 2008 var på mange måder et år, hvor vi fik smurt maskinen og sat den i gear. Vi fik lagt nye nye spor ud, som vi skal følge i årene, der kommer. Jeg synes, at vi på de indre linjer i FDB har nået rigtig mange ting, der ruster os til det, vi videre skal. Nu er vi godt rustet til at leve vores vision og strategi ud. Det er det, vi skal bruge 2009 og 2010 på at vise, slutter direktøren.

10 Ny struktur Enkel vej til indflydelse FDB s kongres i juni 2008 vedtog et nyt sæt vedtægter for FDB. Det betyder, at det nu er blevet langt lettere for et medlem at få indflydelse i FDB. Tidligere var den besluttende myndighed delt ud på en kongres, et repræsentantskab, en bestyrelse og en formand. Nu ligger den altafgørende myndighed kun ét sted: I landsrådet. Landsrådet har afløst kongressen og repræsentantskabet og det er landsrådet, som fremover skal vælge FDB s formand og FDB s øvrige bestyrelsesmedlemmer. FDB s bestyrelse udpeger bestyrelsen for Coop Danmark A/S. Dermed er der en tydelig adskillelse mellem forening og forretning og altså også på dét område en tydelig fordeling af, hvem der har ansvaret for ejerskab og hvem der har ansvar for drift. Et landsråd for alle Alle medlemmer kan blive valgt til landsrådet. Da FDB i efteråret 2008 havde det første valg til landsrådets 124 pladser, stillede 198 kandidater op og 20 helt nye kandidater, i forhold til FDB s registreringer, er blevet valgt. Det er med andre ord blevet muligt at komme med i FDB s øverste lag uden at være et kendt ansigt i organisationen. 517 ud af 664 butiksråd og brugsforeningsbestyrelser eller 78% deltog i valget, der foregik elektronisk gennem Forum for Medlemsvalgte på ud af medlemmer blev således repræsenteret i valget. Butiksrådenes rolle De nye vedtægter gør det også langt mere tydeligt, hvilke opgaver og hvilket ansvar et butiksråd i en Coop-ejet butik har. Fremover skal der blandt andet være et årligt temamøde. Butikschefen og formanden skal udarbejde et oplæg til temamødet om butikkens muligheder og udfordringer, trusler og svagheder set i et 3-5-årigt perspektiv. Butiksråd og butikschef skal desuden sammen lave en årlig aktivitetsplan, og der skal være en tæt sparring med butikschefen om, hvordan den daglige drift går. Den nye struktur i FDB Alle medlemmer Butiksråd i Coop-ejet butik Bestyrelse i brugsforening Landsråd FDB s bestyrelse Datterselskabsbestyrelse 12

11 Vi måtte konstatere, at FDB efterhånden havde fået en ikke-gennemskuelig struktur. Nogen har beskrevet den som et system af kinesiske æsker, hvor man først skulle igennem den ene æske for at komme til den anden osv. Det betød, at det kunne tage rigtig mange år, hvis man ville tæt på de centrale beslutninger i FDB. Derfor var det meget vigtigt for os, at FDB s vedtægter blev meget præcise, gennemskuelige og entydige: Hvordan kommer jeg ind? Hvordan får jeg indflydelse? Og hvordan er mine muligheder for at komme helt til tops? Den nye struktur har også styrket FDB s øverste myndighed. Nu er det klart, hvem der har ansvar for hvad, og dermed kan vi få truffet kraftigere og mere betydelige beslutninger. Flemming Jørgensen, chef for Forening og Medlemskab

12 Landet rundt Fokus på sund mave og ren klode Sundhed og klima har sat dagsordenen landet over Silkeborgs sunde sager I det spæde forår skød butiksrådet i Kvickly i Silkeborg FDB s sundhedssatsning 2008 i gang. Under navnet Søde Sager & Sunde Alternativer bød varehuset på sunde snacks, kom med konkrete bud på, hvad et sundt mellemmåltid skal bestå af, og så fik folk besked på at drikke vand til. Sund mad på SU Et stramt SU-budget klinger mere af pasta med ketchup end krydrede hakkebøffer med spicy kålsalat. Men Jannik Larsen fra butiksrådet i SuperBrugsen Fortunbyen fik den idé at lave et arrangement for studerende med fokus på sund mad. Det var kokken og madskribenten Pernille Skjødt, der stod for menu og inspiration. Kodeordene var, ud over billig og sund mad, at det skulle være nemt at tilberede og have masser af smag. 25 DTU-studerende mødtes med kokken på Villum Kann Rasmussen Kollegiet i Lyngby for at tilberede kylling med nudler i tomatsauce, krydrede hakkebøffer med spicy kålsalat og flere andre lækre sager med masser af grønt tilbehør. Vand med agurk Der var ingen kaffe og småkager i Kvickly-butiksrådenes stand på Helsingørs Erhvervsmesse. Til gengæld fik gæsterne serveret vand tilsat mynte, lime, citron eller agurk. Folk var positivt overraskede over, hvor lækkert almindeligt postevand faktisk kan smage. For at slå messens sundhedstema helt fast og sætte fokus på de sunde mellemmåltider blev der også serveret blomkål, gulerødder og appelsiner. Især børnene på messen var glade for det grønne. Standens sansekasser var også populære blandt de mindste, her skulle børnene stikke hånden ind i en kasse og gætte en grøntsag eller frugt. Frugtkvarter Der er frikvarter, og så er der frugtkvarter elever fik gratis frugt, da FDB på 129 skoler rundt om i landet delte et stykke gratis frugt ud hver dag i to måneder. Det er fortsættelsen af sidste års succes, Frugtkvarter, hvor elever og lærere samles i klassen for at spise den daglige frugt. Og det er en god idé at sætte frugten på skemaet. En ny kostundersøgelse fra Fødevareinstituttet viser nemlig, at kun 11 procent af årige spiser den anbefalede mængde frugt og grønt på 600 gram om dagen. FDB er en af samarbejdspartnerne bag Frugtkvarter, der 14

13 blandt andet har til formål at lade eleverne mærke, hvordan frugten kan give mere energi til at lære og lytte i skolen. Fjordens Dag Bordene var pyntet med kurve fyldt med forskellige rodfrugter, som børn og voksne kunne gætte navnet på til Fjordens Dag i Seden Strandby. Det gav anledning til en snak om, hvor vigtige grøntsager er for os, og om FDB og det, vi står for. Da bæredygtighed var et af temaerne, kunne børn og barnlige sjæle takket være butiksrådene i Odense dyste om at bære en kurv på hovedet og balancere gennem en forhindringsbane. Klimafestival Hvor meget CO2-forurening sender et æble eller et glas rødvin ud i atmosfæren? Det var et af de spørgsmål, gæsterne fik på Københavns Kommunes klimafestival i september. En gruppe medlemsvalgte fra de københavnske butiksråd havde med støtte fra FDB sat en lysegrøn stand op på festivalen. Københavns miljøborgmester, Klaus Bondam, kom også forbi standen og forsøgte at svare på spørgsmålene. Fra bønne til chokolade med Morten Heiberg I efteråret 2008 arrangerede de vestsjællandske butiksråd og brugsforeningsbestyrelser en temaaften, hvor kokken Morten Heiberg førte de fremmødte gennem kakaobønnens forvandling fra bønne til chokolade. Efter at deltagerne havde prøvesmagt syv forskellige mørke chokolader, var de fleste overbeviste om at lægge overtrækschokoladeknapperne på hylden. Det var nu tydeligt, at knapperne ikke havde set skyggen af ægte kakao og det kunne smages. Kommunerne sparer på Brugsens varer Mange mindre virksomheder har mistet leverancer til kommuner. Også brugsbutikkerne har lidt under tabet af leverancer til skoler, institutioner m.v. Ifølge EU-lovgivningen på området skal kommunerne bringe deres indkøb på over 1,5 millioner kroner over en fireårig periode i offentligt udbud. I Sønderjylland satte butiksråd og brugsforeningsbestyrelser fokus på problematikken og prøvede gennem et temamøde at lave en strategi for at genvinde leverancer af dagligvarer til det offentlige.

14 Øget ansvar FDB kan tænke bredt og langsigtet Global Compact styrket internationalt udsyn FDB har sammen med Coop tilsluttet sig FN s Global Compact. Global Compact består af 10 principper og er verdens største initiativ til fremme af virksomheders samfundsmæssige ansvar. FDB og Coop er den første danske detailhandelsvirksomhed, der har tilsluttet sig FN s 10 principper. FDB og Coop har forpligtet sig til at arbejde for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption for dermed at sætte nye standarder for ansvarlighed i dagligvarebranchen. Det er af stor betydning, at en detailkoncern som FDB og Coop har valgt at tilslutte sig Global Compact. Detailbranchen er utrolig vigtig, både som relation mellem producenter og forbrugere, men især fordi branchen kan påvirke mange leverandører fra hele verden. Vi glæder os til samarbejdet med FDB og Coop. Anne Sofie Schroeder, UNDP Nordic Office FDB og Coop er i forvejen repræsenteret i en lang række initiativer med fokus på ansvarlighed, f.eks. Dansk Initiativ for Etisk Handel, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Amnesty Business Forum og BSCI (Business Social Compliance Initiative). Fælles plan for ansvarlighed i FDB og Coop FDB s værdier og holdninger skal også kunne opleves i Coops butikker. Gennem 2008 har FDB derfor sammen med Coop udviklet en fælles ansvarlighedsplan for de fire mærkesager klima, miljø, sundhed og etik. Det betyder, at forening og forretning nu for alvor kan forene kræfterne for at nå de fælles visioner og målsætninger: At være førende i daglighandlen på miljø og økologi At gøre det lettere for danske forbrugere at vælge sunde produkter, når de handler dagligvarer At tage ansvar for klimaudfordringerne og bidrage til at identificere og udbyde dagligvarer med mindre klimabelastning At arbejde for bæredygtig handel og gøre etisk handel kendt for forbrugerne I løbet af 2009 vil disse visioner blive omsat til en række konkrete initiativer, som bliver synlige for medlemmerne både i og uden for butikkerne. Nyt ernæringsmærke i Danmark Flere og flere danskere bliver overvægtige. Mange har svært ved at følge de officielle kostråd og har vanskeligt ved at afkode en varedeklaration og sammenligne forskellige varer. FDB har deltaget i debatten om ernæringsmærkning og differentieret moms. Senest har FDB deltaget i debatten om fødevareindustriens lancering af det nye GDA-mærke, som FDB har betegnet som et bidrag til øget forvirring af forbrugerne. I januar 2009 har FDB og Coop introduceret det nye ernæringsmærke Nøglehullet. Nøglehullet er et frivilligt nordisk ernæringsmærke, 16

15 Der er mange virksomheder, der i disse år sætter social ansvarlighed på dagsordenen. Det er meget opmuntrende, at FDB og Coop i 2008 har formuleret en ambitiøs fælles vision for ansvarlighed. Vi har altid ageret på grundlag af et ansvarligt værdisæt, men nu har vi løftet overliggeren og sat vores handlinger mere i system. Det er tydeligt dag for dag, at det virker. Jeg mener, vi sammenlignet med andre virksomheder har en oplagt fordel, fordi vi kan spilfordele vores aktiviteter mellem forretningen og foreningen. Mens forretningen er optaget af at levere ansvarlige forretningsmæssige resultater nu og her, så kan vi i FDB netop tænke mere bredt og mere langsigtet. Hvad er rigtigt for samfundet på den lange bane? Hvilke generelle mønstre og holdninger hos forbrugerne kan vi være med til at påvirke? Vi kan i FDB afprøve ideer, der først om måneder eller år vil være et forretningsmæssigt aktiv. Et godt eksempel er vores arbejde med at udvikle etisk handel og gøre det konkret for forbrugerne. Jeg er sikker på, at vi en dag vil få resultaterne at se i butikkerne, men først når vi i FDB har modnet ideerne, så de er flyvefærdige. Thomas Roland, chef for Ansvarlighed

16 som Fødevarestyrelsen står bag. Mærket viser forbrugerne, hvilke fødevarer der er det sundere alternativ inden for en bestemt varegruppe. Det er indholdet af fedt, sukker, salt, fuldkorn og kostfibre, der er afgørende for, om en fødevare får Nøglehulsmærket. Vi har taget hul på forberedelserne til forbrugeroplysning på Nøglehullet sammen med kostrådsnetværket, og vi ser samarbejdet med bl.a. FDB som en mulighed for at nå ud til endnu flere forbrugere. Bente Stærk, Fødevarestyrelsen Mere 6 om dagen De ernæringsmæssige udfordringer er også grunden til, at FDB i 2008 har fortsat engagementet i 6 om dagen-kampagnen. Kampagnen har til formål at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Sammen med brancheforeninger, myndigheder og patientforeninger som Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse har kampagnen i perioden særlig fokus på de borgere, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt dagligt. FDB Skolekontakten Børn og unge er ikke blot fremtidens forbrugere. Faktisk er de allerede storforbrugere i dag. For at hjælpe de unge forbrugere udgiver og distribuerer FDB Skolekontakten undervisningsmaterialer og kampagner til brug i grundskolen. Materialerne beskæftiger sig med emnerne sundhed, miljø, etik og klima målrettet blandt andet samfunds- og naturfagsundervisningen. Tropisk træ i din hverdag I 2008 udgav FDB Skolekontakten et materiale med titlen Tropisk træ i din hverdag bæredygtig handel. Materialet følger varens rejse fra det fældede træ i regnskoven til det færdige skærebræt i butikken. Det giver eleverne et indblik i de muligheder, som ligger i bæredygtig skovdrift, og de dilemmaer, der er ved at handle med træ på det globale marked. Materialet er skrevet til undervisningen i klasse. Emnet om bæredygtig handel er jo desværre brandaktuelt. I den medfølgende lærervejledning findes fire gode undervisningsforløb[ ] Som undervisningsmateriale er det solidt og flot[ ] Her er mulighed for at komme ud i virkeligheden og undersøge noget konkret. skrev Folkeskolen.dk i sin anmeldelse Invasion af hjemkundskab I 2008 var det æbler, der var årets tema for hjemkundskabsugen i oktober. Målet var at åbne elevernes øjne og smagsløg for sæsonens æblesorter og de mange muligheder, der er for at lave lækker mad med æbler. Næsten skoleelever deltog i eventen i 2008, og skolerne fik udleveret 2 ½ ton grønsager og æbler, som kvit og frit kunne afhentes i SuperBrugsen. Herefter var det op til eleverne at lave lækker mad med æbler med udgangspunkt i det tilhørende undervisningsmateriale. 18

17 Hold Danmark Rent De fleste danskere mener, at det er meget forkert at smide affald på gader og i naturen. Alligevel er henkastet affald et betydeligt og stigende problem, både økonomisk og for natur og miljø. Derfor var FDB i 2008 medstifter af Hold Danmark Rent, der er en erhvervsdrivende fond, som skal mindske problemet med henkastet affald og forandre danskernes syn på at smide affald.hold Danmark Rent er et forpligtende partnerskab mellem virksomheder, organisationer og det offentlige Danmark. Bag ved Hold Danmark Rent står ud over FDB blandt andre: Dansk Landbrug, Dansk Retursystem, Bryggeriforeningen, YX Energi, Toms, McDonald s Danmark, Friluftsrådet og Miljøministeriet. FSC-træ fra Honduras FDB har i 2008 yderligere styrket sit engagement i et udviklingsprojekt om ansvarligt skovbrug i regnskoven i det nordlige Honduras. Projektet handler både om at dæmme op for fattigdom og at bidrage til løsning af klimaproblemerne. Det er miljøorganisationen Nepenthes, som forvalter Danida-projektet. Projektet resulterer bl.a. i FSC-certificeret træ og trævarer, som sælges til danske forbrugere gennem Coops butikker. FDB s støtte har været rettet mod udvikling af de kooperative skovgrupper, der skaber grundlag for FSC-certificering af skovområder og opbygning af et værksted, som forarbejder træet og producerer varerne. FDB forventer i løbet af 2009 at intensivere indsatsen yderligere, så den omfatter større skovområder og flere skovgrupper, der i sidste ende vil føre til større udbud af FSC-trævarer i butikkerne. Samarbejdet med FDB er vigtigt for Danida-projektet i Honduras. FDB s indsats er ikke velgørenhed. Det er støtte til opbygning af et kommercielt, socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Indsatsen er helt central for honduranske skovgrupper. Og så er FDB som andelsvirksomhed en troværdig partner og et forbillede for skovkooperativer i Honduras. André Mildam, Nepenthes Hvad er FSC? Forkortelsen FSC står for Forest Stewardship Council. FSC er en international non-profit mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Kort beskrevet er FSC-mærket en garanti for træ og papir, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

18 Månedsmagasinet Samvirke Samvirke har læsere hver måned Én af dem hedder Emilie Strømberg. Hun er 37 år, har to børn og bor i Fruens Bøge ved Odense. Der hænger en tegning af hende på redaktionen. Ved siden af hænger Tove fra Gråsten, Henrik fra Risskov, Gert fra Holbæk og Johanne fra Islands Brygge. Tilsammen udgør de fem tegninger Samvirkes arketypiske læsermålgrupper. Når redaktionen udvikler ideer til kommende artikler, skæver de over til tegningerne og overvejer, hvad målgrupperne hver især interesserer sig for og har brug for. Hvad synes læserne? Samvirke arbejder meget detaljeret med målgruppeanalyser og læseranalyser. To gange om året spørges læserpanelet, der består af 7400 personer, hvad de synes om bladet: Hvilke artikler læste de? Syntes de om forsiden? Hvad savner de ved bladet? På den måde får redaktionen hele tiden kommentarer til og kritik af magasinet og de enkelte artikler. På samvirke.dk er der også tæt kontakt med læserne/brugerne. På nettet kommenterer de på blogindlæg, de fortæller redaktionen og hinanden, hvordan deres hjemmelavede mysli bliver til, de kommer med artikelforslag og skriver læserbreve. Journalistik med genlyd Samvirke skriver om miljø, sundhed, mad og forbrug. I løbet 2008 er konceptet skåret til, så det læner sig mere logisk op ad de emner, der også optager FDB i øvrigt. Blandt de bærende temaer har været: Dyrevelfærd, børn og fedme, medicin og bivirkninger, skrald samt økologisk mode. Med FDB Analyse som tæt samarbejdspartner er magasinet og samvirke.dk i stand til at producere troværdig og gennemarbejdet journalistik, der ofte giver genlyd i den øvrige presse. Eksempelvis gav temaet om medicin og bivirkninger omkring 30 citater i den øvrige presse både på tv og print. I forbindelse med det tema blev læserne opfordret til via samvirke.dk at berette om deres egne erfaringer med medicin og bivirkninger. Det resulterede i 533 henvendelser, som Lægemiddelstyrelsen fik overrakt i midten af november. Engagement på nettet I august 2008 genopstod samvirke.dk i en ny udgave. Hvor sitet før var et spejlbillede af dele af bladets indhold, har det i dag sit helt eget liv, der forlænger temaerne og emnerne fra bladet ud på nettet. Til alle temaer udvikles der selvstændige artikler, links, dokumentation, fakta, baggrund og statistik. Der er oplevelser i form af blogs, diskussioner, soundslides, billeder eller afstemninger. Meget ofte noget, der inviterer brugerne til at deltage. F.eks. opstod der en god og til tider hed diskussion med Skralde-Anders, da han bloggede om at hive fødevarer op af supermar- 20

19 Varemærket for Samvirke er fortsat et højt journalistisk ambitionsniveau, troværdighed og kvalitet. Vi har i 2008 fokuseret stofområderne. Samvirke har før været kendetegnet ved at være et medie, der har beskæftiget sig med stort set alt det gør vi ikke længere. Nu tager vi os særligt kærligt af de stofområder, der hører til i vores egen baghave. Derfor hedder vores stofområder nu sundhed, miljø, forbrug og mad. Når vi nu skriver om ting, der er tættere på os selv, er vi helt bevidste om, at det stiller endnu større krav til, at vi bevarer vores kritiske og troværdige profil. Det er et fantastisk aktiv for Samvirke, at vi har en million læsere, men det er også noget, der skal vedligeholdes, og det kæmper vi for i hvert eneste nummer. Karsten Kolding, ansvarshavende chefredaktør Samvirke kedernes skraldecontainere. På samvirke.dk er der desuden quizzer, konkurrencer, guides eller beregnere, der involverer brugerne, som f.eks. morgenmadsberegneren. Samvirke.dk er bygget logisk op efter de samme stofområder som bladet, og hver uge producerer redaktionen nyheder inden for emnerne miljø, sundhed, mad og forbrug. Brugerne har også adgang til samvirke.dk s store artikelarkiv og den populære opskriftsdatabase. Samvirke.dk udsender hver uge en nyhedsmail med nyheder, madopskrifter, konkurrencer og medlemsfordele.

20 Kommunikation De gode historier skal ud FDB Analyse FDB Analyse har i 2008 øget aktiviteterne, så undersøgelserne nu når betydeligt længere ud i den danske befolkning. Hver uge spørger FDB Analyse 1000 personer 143 personer om dagen hvad de spiste og drak dagen før. Personerne er udvalgt, så de er repræsentative for den danske befolkning. Som den anden væsentlige kilde kan FDB Analyse følge, hvad danskerne køber i medlemsbutikkerne og på den måde spore nye trends i forbrugeradfærden. Samlet bliver det til ugentlige målinger af danskernes holdning til forskellige temaer inden for FDB s mærkesager sundhed, etisk handel, miljø og klima. Resultaterne bruges i Samvirke og i foreningens arbejde med at fremme det ansvarlige forbrug Ny og forbedret hjemmeside I januar 2008 gik FDB s nye hjemmeside i luften. For at skabe en brugervenlig og tidssvarende hjemmeside er siden holdt i et overskueligt og let design. Den nye forside domineres af et stort kampagnefelt hvor partnertilbud, medlemstilbud og aktuelle projekter præsenteres. Dertil kommer tre mindre temafelter, som følger arbejdet med FDB s mærkesager. Sidens søgesystem er optimeret og navigationen gjort mere brugervenlig. Fdb.dk linker til artikler på samvirke.dk. En væsentlig del af de besøgende kommer for at se nærmere på medlemsfordele og håndtere forskellige sager i relation til deres medlemskab. Valg til landsrådet For at sikre, at så mange både nye og gamle kvalificerede og samfundsengagerede kandidater som muligt lod sig opstille til landsrådet, indrykkede FDB en annonceserie i de landsdækkende dagblade i september måned. To annoncer med stor visuel gennemslagskraft opmuntrede til at stille op. Den første annonce med spørgsmålet Hvordan får man børn til at spise sundere? og et billede af en isvaffel med sundt grønt æble på toppen. Den næste annonce viste en stor engelsk bøf og spurgte Ser du en bøf eller et klimaproblem? På den måde satte FDB to af sine mærkesager, sundhed og klima, på dagsordenen og inviterede til indflydelse som forbruger. Groft og Grønt I starten af 2009 satte FDB sammen med Coop fokus på sunde fødevarer med kampagnen Groft og Grønt. For at gøre det lettere for forbrugerne at finde de sunde fødevarer på hylderne introducerede Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen og Dagli Brugsen ernæringsmærket Nøglehullet som et led i kampagnen. En artikel i Samvirke skød kampagnen i gang. Artiklen blev fulgt op af adskillige artikler i lokale og landsdækkende medier gennem januar og februar. FDB Analyse leverede data 22

21 Vi siger i vores formålsparagraf, at vi har en oplysningsforpligtelse. Men i dag betyder det noget andet, end det gjorde i for eksempel 70 erne. Det er for mig helt afgørende, at kommunikationen mellem os og medlemmerne går begge veje. Når vi har 1,6 millioner medlemmer, har vi en forpligtelse til at gå i dialog med dem. Hvor FDB før i tiden var de eneste, der havde kostråd og et centrallaboratorium, og der så oven i købet kun var én national tvkanal, må vi i dag erkende, at vi er en ud af rigtig mange spillere, der gerne vil til orde i et meget tæt mediebillede. Derfor skal vi ikke putte med de mange gode historier og budskaber, vi har på hjerte. Det er gode historier om kvalitet, ansvarlighed, udvikling, lokalt engagement og demokrati, som lige præcis er der, hvor vi adskiller os fra vores konkurrenter ude i marken. Karsten Kolding, kommunikationschef

22 Dialog betyder, at det ikke kun er FDB, der skal oplyse forbrugerne. Forbrugerne skal inviteres til selv at komme til orde. Vi kan tale med de danske forbrugeres stemme, fordi vi ved temmelig meget om, både hvad de mener og hvad de gør. Når medlemmerne køber ind i vores butikker, får vi en slags mini-danmarksstatistik. Det supplerer vi med hele tiden at spørge til deres holdninger. Karsten Kolding, kommunikationschef til kampagnen, bl.a. om danskernes vilje til at gå efter det nye mærke. På fdb.dk kunne forbrugerne teste deres viden om Groft og Grønt, og endelig udgav FDB hæftet FDB opskriften på sundhed med nemme og sunde opskrifter til gratis omdeling i butikkerne. Søde sager og sunde alternativer På baggrund af den kedelige statistik om danskernes særligt børnenes sukkerforbrug satte FDB og Coop fokus på sundhed med butiksaktiviteter under temaet Søde sager og sunde alternativer. Kvickly, SuperBrugsen og Lokal/Dagli Brugsen var med i kampagnen, der havde kampagneuger spredt fra forår til efterår procent af butikkerne deltog i kampagnen, og flere af butiksaktiviteterne blev fulgt op af omtale i de lokale medier. Ulrik Storkholm, formand for butiksrådet i KvicklyXtra Esbjerg: Effekten af butiksaktiviteten omkring Groft og Grønt-kampagnen i uge 4 oversteg langt mine forventninger. De kunder og medlemmer vi mødte i butikken var meget interesserede i, hvad de selv kunne gøre for at blive sundere. Folk forsøgte ikke bare at snige sig væk. Det der fungerede særligt godt var, at vi mødte folk ude i butikken med nogle meget konkrete og overkommelige budskaber. 24

23 Medlemsfordele Prisbomber og medlemsmillionær I 2008 er medlemsbonus på Coops egne varemærker blandt andet blevet afløst af stærke medlemstilbud af en uges varighed. Disse medlemstilbud er markedsført som prisbomber i kædernes tilbudsaviser. Desuden er der hver måned udtrukket en medlemsmillionær blandt de FDB-medlemmer, som har fået scannet deres medlemskort. Denne aktivitet fortsætter i CoopPlus test I oktober 2008 begyndte FDB og Coop at rekruttere deltagere til test af et nyt fordelsprogram CoopPlus. Testen af det nye fordelsprogram løber i hele Resultaterne skal vise, hvordan det fremtidige program for alle medlemmer skal se ud. FDB medlems- og betalingskort 2008 var året, hvor FDB medlems- og betalingskortet skulle vise, at det havde sin berettigelse på kortmarkedet. Antallet af udstedte kort i 2008 har vist, at medlemmerne fortsat er interesseret i dette 2 i 1-kort. Antallet af kortholdere steg med 82procent i løbet af året. Bank med hjerte I foråret 2008 blev Bank med hjerte lanceret. Formålet med Bank med hjerte er at tilbyde medlemmerne konkurrencedygtige bankprodukter med social ansvarlighed som supplement til deres primære bank. Bank med hjerte er et samarbejde mellem FDB og den danske del af svenske Swedbank. FDB Forsikring FDB Forsikring blev relanceret i eftersommeren 2008 med den nye samarbejdspartner Fair Forsikring. Igen har FDB i samarbejde med Fair Forsikring og Aon, der står for kundeservicen, udviklet forsikringsprodukter med ekstra gode dækninger og til konkurrencedygtige priser. Oplevelser I foråret 2008 fik medlemmerne adgang til en lang række nye oplevelser med medlemsrabat. Der gives rabat på fitness og velvære, teater og koncerter, forlystelser og attraktioner samt cafeer og restauranter. Rejser Medlemmerne har i 2008 kunnet købe rejser til alverdens destinationer. Udbuddet har appelleret bredt fra minirejser for hele familien til krydstogter med alt inklusive. Medlemmerne opsparer herudover en fast bonussats hos Novasol og Dansommer, CIAO ferieboliger og FDB Miniferie.

24 Lasse Bolander ser fremad Udsigt til et nyt og spændende landskab Når jeg en dag overlader formandsposten til min efterfølger, håber jeg, at min periode som formand i FDB vil blive husket som en periode, hvor FDB igen kom på banen i den brede offentlighed. At vi blev forbundet med nogle nyskabende projekter og konkrete initiativer rundt omkring i samfundet, siger FDB s formand Lasse Bolander, der overtog posten i 2008 En foreningsmand Jeg kan godt lide at være en del af et sted og system, der har rødder, der rækker mere end 100 år tilbage i historien. Når jeg er rundt i landet og snakker med uddelere og de medlemsvalgte, kan jeg mærke, at der er stor opbakning og nærmest kærlighed til FDB, lyder det fra Lasse Bolander, når han bliver spurgt, hvad der for ham er unikt ved FDB. Det var blandt andet også det, der fik ham til at stille op som formand for FDB. Jeg så det som en meget interessant udfordring at få lov til at stå i spidsen for en så stor virksomhed som Coop, med en så stor forening som FDB bag sig. Den folkelige bredde, som FDB rummer, ville jeg gerne være med til at sætte på landkortet igen. Lasse Bolander er 40 år gammel og har en erhvervsmæssig baggrund fra Tulip og Arla Foods og senest Det Berlingske Officin, hvor han sluttede af som koncernchef. Nu sidder 26

25 han blandt andet i bestyrelsen for FDB, Coop, Republica, Nordjyske Medier, Spejder Sport og Travelmarket.com. Når Lasse Bolander holder fri, tilbringer han gerne så meget tid som muligt sammen med sin familie på deres ødegård i Sverige. Han elsker at læse bøger, rejse, sejle, gå rundt i skoven, og endelig er han spejder. En interesse, der har lært ham meget om foreningsliv, og hvordan foreninger fungerer. De erfaringer har han glæde af på sin nuværende post, for det er faktisk ikke så anderledes i FDB, konkluderer han. Et nyt og spændende landskab Som Lasse Bolander ser det, står FDB i en interessant situation i dag. Der er afsluttet

26 nogle kapitler i historien. Coop Norden-kapitlet er afsluttet, FDB har fået nye vedtægter og en ny struktur. Vi har en mere enkel organisationsstruktur, og det er relativt let at se, hvordan man får indflydelse i foreningen. Arbejdsdelingen mellem forening og forretning er, som den efter min opfattelse skal være. Nemlig sådan, at man skiller tingene ad, når det drejer sig om driften. Derfor står vi nu og kigger ud over et nyt landskab. Vi har styr på det bagudrettede, der er ryddet op, og nu kan vi koncentrere os om fremtiden. Ifølge Lasse Bolander skal FDB igen til at spille en bredere samfundsmæssig rolle. I virkeligheden handler det om at komme tilbage til den rolle, FDB spillede i samfundet i gamle dage. Men på nutidens betingelser. Den handlekraftiges privilegium Som så mange andre er Lasses første erindring om FDB kostpyramiden, som han mødte i skolen. Og det er helt i tråd med det billede af FDB, Lasse Bolander ønsker skal tegne sig i de næste år frem. FDB skal igen have fokus på ansvarlighedsprojekterne. Ikke nødvendigvis et enkelt stort projekt, der revolutionerer verden, det kan sagtens være 10 mindre projekter. Vi har brug for, at vores medlemmer oplever FDB andre steder end i butikken. De skal opleve os i medierne, når deres børn kommer hjem med materiale fra FDB Skolekontakten, eller når de hører om et forskningsprojekt, der er støttet af FDB. Og så skal de høre om os, når de læser noget fra FDB Analyse. For Lasse Bolander er det vigtigt, at danskerne i det hele taget bliver mere bevidste om, hvad FDB er. Det handler om at få foreningen ud over rampen, blandt andet ved at få prøvet nogle projekter af. Jeg har ikke mange valgsprog, men et af dem er, at det er den handlekraftiges privilegium at fejle. Og det mener jeg også gælder for FDB. Vi bliver nødt til at turde Kurt Brunk Hansen, formand butiksrådet Kvickly og Dagli Brugsen Silkeborg: Den nye struktur er det vigtigste, der er sket i Den har styrket os som folkevalgte. Vi har bevæget os ud af et ingenmandsland, er kommet frem i lyset igen og har fået en langt mere præcis opgavebeskrivelse. Jeg fornemmer en ny konstruktiv stemning mellem forening og forretning, både centralt og lokalt. Det gør mig optimistisk over for, at vi lokalt kan skabe nogle gode aktiviteter, der skiller os positivt ud. Så foreningen ikke blot bliver noget pynt, vi klistrer udenpå forretningen. 28

27 Det er vigtigt, at danskerne i det hele taget bliver mere bevidste om, hvad FDB er. Det handler om at få foreningen ud over rampen, blandt andet ved at få prøvet nogle projekter af. Jeg har ikke mange valgsprog, men et af dem er, at det er den handlekraftiges privilegium at fejle. Og det mener jeg også gælder for FDB. Vi bliver nødt til at turde noget mere og ikke sætte for mange forhindringer op for os selv. Så kan vi altid lære af de erfaringer, vi gør os undervejs. Lasse Bolander, formand for FDB noget mere og ikke sætte for mange forhindringer op for os selv. Så kan vi altid lære af de erfaringer, vi gør os undervejs. Arbejdet med ansvarlighed Når man er en folkelig bevægelse som FDB, er det efter min opfattelse vigtigt, at man har flere formål end bare at tjene penge eller drive en virksomhed, siger Lasse Bolander. Vi skal fremme viden inden for sundhed, miljø, klima og etisk handel i samarbejde med eksperter, myndigheder, vores medlemmer og Coop. Og netop der har vi en kæmpestor mulighed, fordi vi også driver en stor forretning. Som Lasse Bolander ser det, så handler ansvarlighedsarbejdet i FDB i dag om at sikre to ting: Forbrugerne skal have muligheden for at handle ansvarligt, når de står i butikken, og at de skal vide, hvad det vil sige at træffe et ansvarligt valg. Det handler om at gøre forbrugerne mere bevidste om, hvad det eksempelvis vil sige at købe fairtrade-varer frem for konventionelle varer. Men det skal stadig være deres valg. Derfor kommer vi nok ikke i en situation, hvor vi kun vil have fairtrade-varer på hylderne. Selv om vi gør en målrettet indsats for danskernes sundhed, sælger vi også stadig slik i vores butikker. Så når forbrugeren køber slik, er han bevidst om de sundhedsmæssige konsekvenser. Han har taget stilling til sin og sin families sundhed. Og det er det, jeg mener med et bevidst valg. Frivilligt arbejde anno 2009 Ligesom i andre frivillige organisationer har FDB det problem, at det bliver sværere og sværere at engagere folk i frivilligt arbejde. Derfor vil Lasse Bolander gerne sætte gang

28 i en diskussion om, hvordan det lokale engagement sikres findes der andre metoder end dem, FDB bruger nu? De frivillige, vi har i landsrådet, er meget aktive i FDB. De sidder typisk også i butiksbestyrelser, og de er aktive i alle mulige sammenhænge. Når jeg ser, hvor stor en indsats der egentlig bliver ydet, kan jeg godt tvivle på, om vi kan tiltrække næste generationer af frivillige på samme måde, siger Lasse Bolander. Derfor tror jeg, at vi skal tænke mere projektorienteret. Et eksempel kunne være at få frivillige til at engagere sig i et konkret projekt som for eksempel planlægningen af en konference. På den måde kan de opleve et resultat af deres indsats ved at se konferencen løbe af stablen, og når konferencen er slut, så kan de tage en pause. Og der er heller ikke nogen, der siger, at løsningerne skal være ens over hele landet. Hvem ved, det er måske ikke alle steder, at den bedste løsning er traditionelle butiksråd. Nogle løsninger skal måske have mere karakter af et forbrugerpanel eller noget andet, der er lidt mindre forpligtende, mener Lasse Bolander. Og jeg synes, vi skal være åbne over for at eksperimentere med nogle forskellige metoder. Det vigtigste er, at vi aldrig taber af syne, hvordan vi sikrer, at det lokale arbejde omkring butikkerne fortsætter. Foreningen baserer sig i sidste ende på det lokale engagement, det er der, det hele starter. Fremtidens medlemsfordele Når vi ser lidt fremad, bliver det nye fordelsprogram CoopPlus helt sikkert også et af de vigtige emner for foreningens medlemmer. FDB har ikke før haft et så gennemtænkt og sammenhængende program til medlemsfordelene. Det kommer til at fungere lidt, som når vi køber flyrejser, jo mere man køber og jo mere loyal man er, jo flere point får man. Jeg tror, at CoopPlus på den ene side kan give os meget store forretningsmæssige fordele. På den anden side kan det også minde vores medlemmer om, hvorfor de er medlemmer af FDB, ved at give dem nogle fordele, de kan bruge til noget. Hvis man tager mig som eksempel, så er min yngste dreng 7 år, derfor har jeg ikke brug for tilbud på bleer, jeg vil måske hellere have tilbud på LEGO. Med CoopPlus kan jeg altså få nogle tilbud og medlemsfordele, der passer lige præcis til mit forbrugsmønster, siger Lasse Bolander. På kort sigt er det noget, som Coops konkurrenter vil have meget svært ved at efterligne. Der er ikke andre detailhandelskæder i Danmark, der har 1,6 millioner navne og adresser på deres medlemmer, og der er ikke andre detailhandelskæder, hvor medlemmerne går rundt med kortet i lommen. Og jeg har tjekket det: Alle medlemmer af FDB har deres medlemskort i pungen, griner Lasse Bolander. Tænk på, hvad det er værd, siger en tydeligt forventningsfuld formand. En tilfreds formand Efter snart et år i formandsstolen er Lasse Bolander overbevist om, at det pænt ryddede formandsbord, han overtog i juni 2008, var, hvad det gav sig ud for at være. Der var ikke nogen ubehagelige overraskelser, heller ikke selvom jeg kiggede godt efter. Og det er selvfølgelig en stor cadeau til foreningen og til Ebbe Lundgaard, slutter FDB s nye formand. 30

29 Hvem ved, det er måske ikke alle steder, at den bedste løsning er traditionelle butiksråd. Nogle løsninger skal måske have mere karakter af et forbrugerpanel eller noget andet, der er lidt mindre forpligtende. Jeg synes, vi skal være åbne over for at eksperimentere med nogle forskellige metoder. Det vigtigste er, at vi aldrig taber af syne, hvordan vi sikrer, at det lokale arbejde omkring butikkerne fortsætter. Foreningen baserer sig i sidste ende på det lokale engagement, det er der, det hele starter. Lasse Bolander, formand for FDB

30 FDB s Datterselskaber Coops bedste regnskab nogensinde I 2008 opnåede FDB s største datterselskab Coop Danmark A/S sammen med de selvstændige brugsforeninger et rekordregnskab. Det er 4. år i træk at regnskabet slår sine egne rekorder Det flotte resultat skyldes en stigende omsætning. Flere har altså valgt at handle i Coops butikker og i de selvstændige brugsforeninger i det forgangne år. Omsætningen voksede med 2,3 milliarder kr. fra 39,7 milliarder kr. i 2007 til 42,0 milliarder kr. i 2008 (ekskl. moms). Det er en fremgang på 5,8 procent. Det samlede EBIT-resultat (resultat før skat og renter) er 722 millioner kr. Det er en fremgang på 45 millioner kr. i forhold til året før. Coop Danmark A/S har øget detailomsætningen fra 24,1 mia. kr. til 25,6 mia. kr. Resultatet før skat er for Coop Danmark øget fra 272 mio. kr. til 340 mio. kr. I alt har Coop investeret godt 1,3 milliard kr., hvilket er en stigning på mere end 30 procent i forhold til året før. Det samlede antal butikker er øget med 15, så der ved årets udgang var i alt butikker. Den største fremgang i omsætningen er skabt i Fakta og SuperBrugsen, der begge har solgt for cirka 600 millioner kr. mere end året før. Men alle kæder har præsteret vækst i salget. Resultatmæssigt er det Fakta, der har skabt den største fremgang. Änglamark Coop Danmarks egen ansvarlighedsserie Änglamark, der inkluderer henholdsvis miljøvenlige, økologiske og allergivenlige produkter, fremviste en omsætningsfremgang på cirka 40 procent. I 2008 blev ca. 50 nye Änglamark-varer introduceret, og i alt findes der nu omkring 150 Änglamarkprodukter. Den store salgsfremgang er i høj grad resultatet af en bevidst opprioriteret markedsføringsindsats, der også medførte et markant øget kendskab hos forbrugerne. Satsningen på Änglamark fortsætter i

31 Kunderne har købt ind med omtanke Helt i tråd med FDB s ansvarlighedsindsats blev det forbrugerpolitiske område forstærket i 2008 i Coops butikker - og det har kunderne belønnet. Den værdibaserede indsats på miljø/ økologi, sundhed, klima og etisk handel passer til tidsånden og de produkter, kunderne i stigende grad efterspørger. Det betød, at Coop vandt markedsandele i Coop forventer en afdæmpet udvikling i forbruget generelt i Det vil formodentligt medføre en beskeden udvikling i omsætningen. På den baggrund, og fordi Coop vil opretholde et meget højt investeringsniveau, forventes der samlet set et lavere resultat i Omsætningn mio. kr. ex. moms Coop samlet inkl. brugsforeninger EBIT mio. kr. Coop samlet inkl. brugsforeninger Kvickly Kvickly og Kvickly xtra er en kæde af varehuse, hvis bærende idé er at være børnefamiliernes foretrukne indkøbssted. Nyetableringer og moderniseringer af eksisterende huse har stået øverst på dagsorden for Kvickly. I løbet af året er der åbnet 4 nye varehuse i henholdsvis Hjørring, Vejle, Ringkøbing og Nykøbing Falster. Samtidig er der foretaget omfattende moderniseringer i 15 varehuse. SuperBrugsen SuperBrugsen er en kæde af supermarkeder, hvor målet er at være danskernes foretrukne madbutik. Kædens motto er Lidt ud over det sædvanlige. Det kom til udtryk i 2008 i form af en betydelig vækst i salget i tre af kædens profilområder: Slagter, frugt og grønt samt omtanke -varer. SuperBrugsen har fortsat et omfattende moderniseringsprogram, hvor der i 2008 er moderniseret 12 eksisterende supermarkeder. I løbet af året er der åbnet 3 nye butikker, i Rødovre, Vindinggård ved Vejle og Trekroner ved Roskilde.

32 Dagli Brugsen og LokalBrugsen Dagli Brugsen er en kæde af nærbutikker. Butikkerne er primært placeret i mange mindre byer over hele Danmark. Sortimentet er lagt an på fødevarer, som kunden har brug for til daglig. LokalBrugsen er de mindste butikker med tilsvarende koncept og placeringer. En LokalBrugs er lukket og 3 nye Dagli Brugser er åbnet. Fakta Fakta er en af Danmarks største discountkæder med vægt på faste lave priser på et sortiment af primært fødevarer. Derudover er det kædens grundidé, at det skal være hurtigt og nemt at købe ind til daglig i kædens butikker. Det bliver udtrykt i kædens slogan: Det ta r kun 5 minutter at handle i Fakta. Men vi vil så gerne ha du bliver lidt længere. Kæden blev i 2008 udvidet med 18 nye butikker, hvoraf 5 er flytninger. Herudover er der gennemført moderniseringer af 14 butikker. Irma Irma er en kæde af supermarkeder og nærbutikker, som lægger vægt på stort udvalg af højkvalitetsfødevarer, god service og velbeliggende forretninger, primært i hovedstadsområdet var et historisk år for Irma, da kæden åbnede de første butikker på Fyn og i Jylland. Det skete i Odense og Århus. I løbet af året åbnede kæden yderligere to butikker i henholdsvis Hasseris ved Aalborg og Risskov ved Århus. Butikkerne fik en meget tilfredsstillende start. I løbet af året åbnede Irma i alt 8 nye butikker. Steen Lysholt, medlemsvalgt i Kvickly Haderslev: I 2008 har vi i butiksrådet støttet butikkens målrettede arbejde med mærkesagen ansvarlighed. Herunder vores Fairtrade varer. Det er mit indtryk, at folk oplever en stærk sammenhæng mellem Fairtrade og Kvickly i Haderslev. Sammen med andre græsrødder i byen går vi i butiksrådet i front for at være med til at Haderslev kan blive udnævnt til Fairtrade by. Og vi oplever en stor opbakning fra vores politikere, kunder og medlemmer. 34