J A MMERBUGT KOMMUNE

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT OG FAGLIGE K VALITETSOPLYSNINGER PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET J A MMERBUGT KOMMUNE

2 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten kan ses som et supplement til det kommunale pædagogiske tilsyn, som består primært af dialog. Gennem denne dialog kvalificeres oplysningerne i Kvalitetsrapporten yderligere. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven og skolepolitikken, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 4. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. 2

3 Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Faglige kvalitetsoplysninger Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Flere oplysninger om modellen på 3

4 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Børnehaverne i Jammerbugt Kommune har evalueret deres indsats i forhold til temaerne i læreplanerne. Disse evalueringer er samlet og generaliseret. Måned og årstal for seneste evaluering: 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj I børnehaverne under dagtilbud benyttes en evalueringsmodel udarbejdet af EVA Danmarks Evalueringsinstitut. På SI/LBO området benyttes SMTTE modellen til evaluering. Begge modeller lægger vægt på udvikling og læringsperspektivet i evalueringen, som grundlag for at arbejde med nye fremadrettede mål. Institutionernes evaluering er samlet og hovedtendenserne indenfor evaluering af temaerne i de pædagogiske læreplaner er beskrevet i nedenstående. Derudover er der en samlet evaluering af indsatsen i forhold til arbejdet med inklusion i dagtilbud. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

5 Alsidig personlig udvikling Udvikling Sociale kompetencer at synliggøre læreprocesserne for hinanden og forældrene, med særlig fokus på de yngste børn og deres forældre. de voksne skal øve sig i at gribe barnets initiativ vi har erfaret at planlægning giver mere overskuelighed for de voksne og dermed for børnene de voksne skal holde fast i den læring og viden børnene har fået, for at vi derigennem videreudvikler det tillærte. Udvikling vi vil anvende videooptagelser eller observationer til refleksion vi vil arbejde mere målrettet med etableringen af små grupper vigtigheden af, at børnene har små rum/ områder, hvor de kan lege sammen, uden at skulle dele eller blive for meget forstyrret det er positivt for børnene at der arbejdes på tværs af alderstrinene. Udfordringen er, at vi voksne skal være meget opmærksom på differentieringen i forhold til krav og forventninger eventuelt gøre brug af materialet Den gode klasse allerede i børnehaven ( i Den gode klasse er forældrene aktører i forhold til venskaber) vi vil som voksne have fokus på at opfordre forældrene til oftere at tage børnenes venner med hjem Sproglig udvikling Udvikling at det er vigtigt at være godt forberedt til arbejdet med sproggrupper. Vigtigt for børnene, at der er klare begyndelses- og slutmåder. at det er hjælpsomt for sprogligt svage børn, at der etableres sproggrupper, hvor de bedre tør udfolde sproget i leg og samspil, i en lille gruppe vi kan høre, at børnene imellem, bruger sproget til konfliktløsning. Vi kan høre at de største børn forsøger at hjælpe de mindre børn. vi vil arbejde med en rød tråd i vores forældresamtaler. Der nedsættes en arbejdsgruppe. Krop og bevægelse Udvikling gennem etablerede motorikgrupper har vi erfaret, at nogle af de dovne børn er blevet mere aktive, selvsikre og udfordrer i stigende grad 5

6 sig selv på legepladsen vi oplever, at børn og børn imellem, afprøver, leger og udvikler tillærte motionsformer, som de har stiftet kendskab til via planlagte gruppeaktiviteter. vi skal øge vores bevidsthed om at tale om sundt og usundt mad Naturen og naturfænomener Udvikling at det er godt at der er sammenhæng i aktiviteterne eksempelvis: ser på edderkopper i naturen, prøver at lave nogle selv i børnehaven positivt for børnene, at være på legepladsen uden legesager. Børnene får et andet fokus, nysgerrige, undersøgende, spørgende blandt andet i forhold til indsamlede smådyr at vi ser forsigtige og tilbageholdende børn udvise glæde og begejstring over at have deltaget i anderledes aktiviteter, fået succesoplevelser via eksempelvis temaet: Skovens Kryb nysgerrige voksne skaber nysgerrige børn Kulturelle udtryksformer og værdier Udvikling fremover bruge værksted mere, så børnene får øget kendskab til og brugen af alle værkstedets beskæftigelsesmaterialer vi har erfaret, at når de voksne er engagerede, bliver børnene det også måden hvorpå vi introducerede et andet lands kultur er vigtigt for læring og engagement vi kan se, at børnene er nysgerrige på og accepterer hinanden uanset kulturel baggrund Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat På vilkårenes betingelser tilrettelægger dagtilbuddene den pædagogiske hverdag og strukturen således, at børn med særlige behov inkluderes i fællesskabet sa m- tidig med at de får den støtte de har brug for. Arbejdet med et godt børnemiljø 2 som en integreret del af det pædagogiske arbejde 2 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 6

7 Evalueringsresultat Daginstitutionerne har, på forskellig vis, arbejdet målrettet med integrationen af børnemiljøet i læreplansarbejdet. Institutionernes mangeartede og positive erfaringer er på vej til alt blive eller allerede er blevet implementeret i adskillige nye tiltag i pædagogisk praksis. Samlet set giver nuværende, fremadrettede indsatser / arbejdsformer yderligere grobund for videreudvikling. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Der arbejdes systematisk og metodisk med både store og små læringsprojekter i den daglige pædagogiske praksis, samtidig med at læring understøttes gennem legen, ved at følge børnene interesser og motivation.( Erfaring viser, at der i forhold til den strukturerede pædagogik/læring kan høstes stor succes, jo bedre forberedte pædagogerne). Samlet vurdering af arbejdet med inklusion i børnehaverne ICDP, den anerkendende relations pædagogik ligger til grund for at arbejde med inklusion i dagtilbud. I året 2012 opstartede et rotationsprojekt, hvor godt 50 pædagoger bliver uddannet i den inkluderende pædagogik. Dette er medvirkende til at opkvalificere det inkluderende arbejde der allerede foregår i institutionerne.. 7

8 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 /Faglig kvalitetsoplysning. Jammerbugt Kommunes indsatsen er beskrevet og offentliggjort på Kommunens hjemmeside. Der gives tilbud om sprogvurdering til de børn hvor der er usikkerhed om der er behov for en særlig støtte i den sproglige udvikling. Børn der ikke er i dagtilbud tilbydes sprogvurdering af PPR. Er der behov for en særlig indsats varetages denne af PPR s tale-og hørekonsulenter. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Socialministeriets Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Efter barnets start i børnehave, - ved 3,3 år. Pædagogen (de nære professionelle) i dagtilbuddet udfører sprogvurderingen. Hvis personalet i børnehaven skønner, at vurderingen giver anledning til bekymring omkring barnets sprog, har de pligt til at henvende sig til PPR. Forældre har ligeledes pligt til at modtage tilbud om sprogvurdering og sprogstimulering til deres barn. Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Generel indsats Børnehavens personale. Fokuseret indsats Børnehavens personale i samarbejder med rådgivning fra tale/hørekonsulent fra Pædagogisk psykologisk rådgivning 3 Dagtilbudsloven 11 8

9 Særlig indsats Børnehavens personale i samarbejde med rådgivning fra tale/hørekonsulent fra Pædagogisk psykologisk rådgivning. Direkte intervention et særligt tilbud. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: December 2012 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats 24 5,4 Fokuseret indsats 55 12,6 Særlig indsats Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Generel indsats 2 Fokuseret indsats 0 Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig 3 0 Antal to-sprogede børn der modtager et obligatorisk 30 timers dagtilbud 3 9

10 Overgang til børnehave, skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til børnehave, skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Overgange er beskrevet i lovgivning, børne- og ungepolitikken, servicemål og aftalestyring. I forhold til brobygning fra dagpleje til børnehave er der udarbejdet en folder omkring samarbejdet mellem dagpleje og børnehave i alle lokalområder. Folderne kan hentes på Dagplejens hjemmeside. I forhold til brobygning fra børnehave til skole er der udarbejdet lokal aftaler, som er beskrevet på dagtilbuddets hjemmeside. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge % af antal 6-årige drenge Piger 20 8 % af antal 6-årige piger I alt % af antal 6-årige 4 Dagtilbudsloven 7 stk

11 Brugerresultater (tema 5) I løbet af efteråret 2011 og foråret 2012 gennemførte vi Jammerbugt Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse. Det fremadrettede arbejde på institutionsområdet På baggrund af tendenserne i forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger vil der i daginstitutionerne arbejdes med et fremadrettet være fokus på: At kommunens institutioner målrettet arbejder med såvel aldersbestemte, som aldersdifferentierede aktiviteter. Dette for både at tilgodese børnenes alders-, og udviklingstrin. At institutionernes nuværende målrettede arbejde med at lette overgangen fra børnehave til skole fastholdes; men at der fokuseres på betydningen af den tidlige SFO-start. At forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger omkring de fysiske rammer vil indgå i arbejdet med en kommende udviklingsplan for hele området. At kommunens institutioner, både i personalegruppen, og i bestyrelserne drøfter og forventningsafstemmer o hvad der kendetegner den gode kommunikation o hvordan det generelle informationsniveau kan styrkes o om der er mulighed for at styrke anvendelsen af elektroniske medier som informations- og kommunikationskanal i kommunens institutioner. At kommunens institutioner, både i personalegruppen, og i bestyrelserne drøfter, hvordan kvaliteten af udelivet kan styrkes. Det fremadrettede arbejde på dagplejeområdet På baggrund af tendenserne i forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger vil der i dagplejen arbejdes med et fremadrettet være fokus på: At dagplejen fortsætter det gode arbejde med at styrke børnenes sociale kompetencer og udvikling af venskaber, såvel i legestuen som i dagplejehjemmet. At dagplejen fortsætter det gode arbejde med brobygning fra dagpleje til børnehave og er opmærksom på betydningen af besøg i konkrete børnehaver såvel før som efter start i institutionen. At forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger omkring de fysiske rammer vil indgå i arbejdet med en kommende udviklingsplan for hele området. At fastholde den daglige gode dialog mellem dagplejer og forældre og udbygge dial o- gen til også at omfatte dagplejen som sparringspartner i forhold til status på børns udvikling og konflikter med børn. 11

12 Sammenfattende viser tendenserne, at der er høj tilfredshed med kvaliteten af såvel dagpleje som institutioner. Utilfredsheden adresseres ofte på nogle rammebetingelser (økonomi og ressourcer), men også på konkrete indsatsområder, som dog varierer alt efter, hvilket tilbud beretningen er møntet på. Resurser (tema 2) Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne børn pr Antal indskrevne helårsbørn(gennemsnit 2012) Antal indskrevne helårsbørn i procent af aldersgruppen 0-2 årige i dagpleje % 0-2 årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst % % 12

13 Dagtilbudstyper 5 Antal dagplejere Antal børnepassere Antal vuggestuer Antal børnehaver inkl. Bh. i tilknytning til skoler Antal integrerede institutioner 0-6 år inkl. tilbud i tilknytning til skoler Kommunale dagtilbud Private Puljeordninger 2 5 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 13

14 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 6 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Regnskab 2011 Kommunal dagpleje kr kr. 570 Kommunale vuggestuegrupper kr 0 31,3 Kommunale børnehaver kr kr Kommunale LBO er kr kr. 25 Privat dagpleje Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med bere g- ningsgrundlaget for takstfastsættelse. 14

15 Private institutioner kr kr. 0-2 år: år: 86 Privat pasning/fritvalgordning kr. 0-2 år: 96 Puljeordninger kr kr kr. Pasning af egne børn kr kr år: 44 Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur 11 børnehaver med selvstændig decentral ledelse en leder pr matrikel. 3 børnehaver der har 2 matrikler tilknyttet med selvstændig ledelse, heraf 2 integreret fra 0-6 år. 2 integrerede institutioner med børn 0-6 år., selvstændig ledelse. 1 LBO (landsbyordning) 2 SI (samdrevne med skolen) integreret 0 6 år 6 SI 2-6 år. Samlede udgift til søskendetilskud 2011: kr Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: 0 15

16 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 7 opgjort i fuldtidspladser 8 pr. pædagogisk medarbejder 9 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 10 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue Ikke opgjort 52 3/4 2 Børnehave Ikke opgjort 52 3/4 2 Integrerede daginstitutioner 12 børn pr. pædagog 52 3/4 2 Kommunal dagpleje 95 børn pr. pædagog Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 8 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 9 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 10 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 16

17 Fuldtidstakst 11 for indeværende år 2012 Kroner pr. år Dagpleje årige i vuggestue med frokost årige i integrerede daginstitutioner med frokost årige i børnehave uden frokost årige i børnehave med frokost årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. 11 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17

18 Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Daginstitutioner Antal fuldtidsstillinger Dagplejen Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 12 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 112 5,3 tilsynsførende 3 dagplejere med pædagogisk uddannelse 4, Pædagog studerende Elever tæller som ikke uddannet personale. 18

19 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: December 2012 Ledelsens uddannelsesniveau 13 Antal ledere Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 13 6 Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 5 13 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 19

20 Lokale indsatser faglige kvalitetsoplysninger. Her beskrives resultaterne af kommunens individuelle mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder. Kvalitet i dagtilbud Faglige kvalitetsoplysninger. Indledning : I forhold til daglig pædagogisk praksis har vi valgt, at have et resurseorienteret fokus omkring: Relationer og læring i forhold til strukturerede og ustrukturerede aktiviteter i dagtilbuddet. I forhold til den relationelle tilgang har vi siden kommunalreformen arbejdet med ICDP (international childhood developement program), også benævnt som den anerkendende relationelle pædag o- giske praksis. Omtrent samtlige medarbejdere, som arbejder med børn i alderen 0-6 år har deltaget i et 6 dages kursus i den anerkendende pædagogik. Derfor har det været et ønske at kigge på kvaliteten i metoden. Den relationelle tilgang til pædagogisk praksis står ikke alene. Dagtilbuddet skal fremme børns l æ- ring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. (lovgivning om pædagogiske lær e- planer 2004, revideret 2007). Derfor har vi valgt at indhente faglige kvalitetsoplysninger omkring, hvor bevidste dagtilbuddets ansatte er i forhold til relationer og læring. Proces og metode: Resultatet bygger på observationer af, hvor bevidste vi er om relationens betydning og den læring, der til alle tider finder sted i samtlige dagtilbud og dagplejens legestuer. Ud fra en fælles iagttagelsesmatrix (se bilag) er der blevet kikket på såvel strukturerede som ustrukturerede aktiviteter med det formål at finde kvaliteter i det daglige praktiske arbejde i forskellige arenaer. Det var også helt fint at undre sig. Tilbagemeldinger skulle være anerkendende og samtidig skulle dette være et projekt, der hjalp os med at blive klogere på os selv og skabe udvikling. Hver enkelt institution har haft besøg af 2 institutionsledere fra andre institution. I dagplejens leg e- stuer er observationerne foretaget af dagplejepædagoger. Besøgene har typisk haft en varighed på 2-3 timer. Efter besøgene har hver enkelt leder haft til opgave skriftligt at lave en opsamling på sine iagttage l- ser, hvorefter lederne har mødtes i små grupper for her at give hinanden mundtlige tilbagemeldinger på det sete. De skriftlige tilbagemeldinger er tilsendt forvaltningen, som sammen med den mundtlige overlev e- ring har trukket essensen af observationerne.

21 Opsamling på observationer: Pædagogisk relationsarbejde med afsæt i ICDP. Struktureret aktivitet Planlagt læringsforløb/mål Under fri leg Fri leg defineres her som den leg som ikke i forvejen er struktureret og planlagt af de ansatte i institutionen I garderoben eller formiddagsmad i Dagplejen Ikke planlagt læring Især øjenkontakten mellem barn og pædagog, er observeret som afgørende for den gode relation. Børnene kigger meget på de voksne og afventer bekræftelse og respons. Børnene udtrykker glæde og forventningsfuldhed i forhold til den planlagte aktivitet. Der er ro, smil og god kontakt og stemning. Børnene er i tæt fysisk kontakt med den voksne i det omfang, det lader sig gøre. I de planlagte aktiviteter sidder pædagogerne generelt på gulvet. De er engagerede og nærværende og har øjenkontakt med børnene. De voksne har overblik, er forberedte og opmuntrer børnene til, at der nu skal der ske noget særligt. I samtlige observationer er det iagttaget, at pædagogerne benævner hvad, der skal ske, sætter ord på egne og børnenes handlinger. Børnene leger og fordyber sig. De henter hjælp og søger trøst, når der er brug for det. De har øjenkontakt til de voksne og søger efter bekræftelse i den frie leg. Har gode dialoger med de voksne og benytter sig af evt. anvisninger og guidninger til legens konstruktion..i den frie leg er den voksne iagttagende, men tilgængelig. De har øje, for hvad børnene laver og hvor der er brug for af guidning eller omsorg og trøst. De voksne har også under fri leg god øjenkontakt med børnene og sætter sig på hug, når de taler med børnene. De voksne kommer med forslag til evt. udbygning af legen, eller de leger selv med og smitter børnene med deres begejstring. Ved konflikter mægler de voksne. Børnene griner og samtaler i garderoben. De forsøger sig selv med tøjet og de voksne har tid til at guide og støtte med påklædningen. Nogle børn skal have lidt mere hjælp og det får de, mens der samtales om tøjet, årstider o.s.v. Børnene er nysgerrige og vil gerne selv fortælle. De kigger på de voksne og søger bekræftelse. De voksne er tilgængelig og placeret rundt om i garderoben, enten på hug eller små taburetter. De er i øjenhøjde, giver anvisninger og benævner deres egne og børnenes handlinger. Der er smil og mange knus i luften. De voksne viser: jeg kan godt lide dig. Under måltidet i dagplejen er der observeret børn med smil og øjenkontakt. Børnene hyggesnakker og accepterer at en anden voksen hjælper. Børnene henvender sig til de voksne, der ses tryghed og ro omkring måltidet. De voksne er obs. på børnenes behov, lytter, og følger børnenes udspil og opmærksomhed. Bruger enkle formuleringer og benævner handlinger. Støtter børnene i at fortælle historier, smiler, har lette berøring og taler i et lavt toneleje. Opsamling på observationer: Læring som en af dagtilbuddets kerneopgaver. Struktureret aktivitet Planlagt læringsforløb/mål I en planlagt aktivitet er børnene meget opmærksomme og spændte på, hvad der skal ske. De lærer at være koncentreret og modtage en konkret anvisning. Børnenes sociale kompetencer øves ved, at være struktureret aktiv, at vente på tur, at være i et struktureret fællesskab, opmærksom på andre og ved at opdage, at vi som mennesker er forskellige. Børnene styrker de personlige kompe-

22 tencer ved at skulle fordybe sig, lytte, mærke følelser, at afgrænse sig selv, at føle begejstring, at aflæse mimik og styrke sproget. Alt afhængig af aktiviteten øves der bogstaver, tal, farver eventyr, motorik, sansning, natur, kultur, sang og dans o.s.v. Læringsrummene er klargjort til aktiviteterne. De fleste aktiviteter foregår på gulvet i børnehøjde og nogle steder er der skabt plads til at børnene kan bevæge sig frit med eksempelvis en motorikbane, andre steder et afgrænset miljø afhængig hvilken aktivitet der foregår. Ofte er der lagt tæpper og puder på gulvet og de voksne sidder sammen med børnene på gulvet. Børnene vil meget gerne sidde tæt på eller ovenpå en voksen. De voksne er oftest forberedte, har afsat resurser og har et mål med aktiviteten. Under fri leg Fri leg defineres her som den leg som ikke i forvejen er struktureret og planlagt af de ansatte i institutionen I den frie leg er det iagttaget, at børnene lærer at organiserer sig. De konstruerer lege og afklarer roller i forhold til andre. De opbygger og er i relationer, hvor der skal øves i afstemme og afgrænse forventninger. De vælger til og fra, byder ind i legen eller trækker sig. Går legen ikke som planlagt og konflikter opstår, øves der i forhandling. Sproget kommer i spil og det udvikles i den frie leg sammen med de personlige og sociale kompetencer. Børnene iagttager hinanden og spejler det, de ser. De udforsker og fordyber sig, har glæde ved at opdage nye erkendelser og ting, de pludselig kan. De voksne organiserer sig og har overblik. De er tilgængelige, understøtter og guider børnene i deres leg. De opmuntrer børnene til at forsøge igen, de samtaler og glædes sammen med børnene. De forsøger at være på forkant, når der er optræk til konflikt eller løser konflikten. De leger med børnene og sætter ord på børnenes og egne handlinger. Lærings rummene er meget forskellige, men de fleste observationer viser, at børnehavernes legepladser er inspirerende og udfordrer til mange forskellige aktiviteter: bakker, beplantning, cykelbaner, dyrehold, bevægelses- og sanse legeredskaber, klatrerstativer, gennemsigtige hegn, frugt træer o.s.v. Indendørs er iagttaget, at der er rum indrettet til f.eks. beskæftigelse med papir og saks. Nogle materialer er tilgængelige for børn, andre i voksenhøjde. Nogle steder er der flere arbejdsstationer og afskærmet kroge til særlig leg.. I garderoben elle formiddagsmad i Dagplejen Ikke planlagt læring Observationen i garderoben viser, at børnene lærer at tilpasse sig en opstillet struktur, der virker. De øves i at have styr på deres ting i deres rum og kende forskel på dit og mit. De lærer at blive selvhjulpne, vente på tur og vente på hinanden. De mosler selv med tøjet, øver fin og grovmotorik. De samarbejder om at få tøjet på, og glædes, når det lykkes. De snakker om det de har oplevet og hvad de skal ud at lege. De viser tillid til, at de voksne er tilgængelige og hjælpen er nær, når skoene skal bindes. De voksne er organiseret strategisk i garderoben. De har overblik, kommer med anvisninger og guider børnene. De er i øjenhøjde med børnene, peger og benævner og understøtter kognitive dialoger (f.eks. tælle, tale om farver), mens de hjælper med tøj og sko. Gør situationen til læring. Nogle voksne bryder ud i sang for at aflede evt. konflikter

23 eller spørger om navne o.s.v. De har blik for de børn som har det vanskeligt i forhold til at blive færdig. Alle læreplanstemaerne er i spil i garderoben. De fleste steder er der garderober med god plads, enkelte er observeret som trange. Alle har garderobeinddelinger eller skabe. Der er faste pladser og nogle steder er der billeder af barnet på pladsen. Der er små bænke eller stole til både de voksne og børnene. Der er struktur og regler som gør, at børnene ved hvad de skal. Strukturerne er forskellige fra institution til institution, f.eks. I forhold til om alle børn skal ud på en gang eller om de f.eks. må gå drypvis ud og tage tøj på. Ved måltidet tæller dagplejen kopper og tallerkener og øver farver. Børnene tager stilling til pålæg, oplever mulighed for at mærke egne behov, udvider smagssans. Lærer de andre børns navne, venter på tur og øver finmotorik med kniv og gaffel. De lærer om regler og normer som: tygge af mund, sige tak for mad. De personlig og sociale kompetencer udvikles især i disse situationer, men også sprog, motorik. De voksne følger børnenes opmærksomhed på navne. Der er en rolig og let stemning. De voksne udvider børnenes perspektiv ved at tælle børnene, tale om hvad de hedder o.s.v. De anerkender, at nogle børn er trætte og har brug for at blive puttet eller komme på skødet. De lader børnene mærke behov for tørst, hvilke mad de har lyst til. De giver plads til at fjolle og grine sammen efter måltidet. Rammen for legestuerne er meget forskellige, dermed også læringsrummet. Men fælles for observationerne er, at nogle voksne er ved børnene, mens andre sørger for borddækning. Hver dagplejer sidder med egne børn omkring sig. Der er hyggelige rammer og forudsigelighed under måltidet. Samlet Konklusion: Lederne har været glade for den særlige oplevelse at få lov til at være iagttagende i en anden end ens egen institution. Der gives udtryk for forundring over, hvor forskellige institutionerne er i forhold til de fysiske rammer, den pædagogiske tilgang og typer af personalegrupper. Generelt er der gode æstetiske læringsmiljøer, både ud og inde, men nogle steder har de fysiske rammer ringe vilkår i forhold til at skabe rammer for de gode læringsmiljøer. Fælles for alle er dog, at en anerkendende og ressourceorienteret pædagogik har fået fodfæste i Jammerbugt kommunes institutioner. Det er tydeligt, at de senere års fokus på uddannelse i ICDP har haft sin berettigelse og at der trods stram økonomisk styring i kommunen foregår pædagogisk arbejde af meget høj kvalitet. ICDP har medført, at man i institutionerne har fået fælles sprog og fælles forståelse for løsningen af den pædagogiske kerneopgave. Viden og bevidsthed om den personlige relationskompetences betydning for og indvirkning på børnenes udvikling og adfærd er øget i betydelig grad. Fokus er vendt fra fejl og mangeltænkning til gode historier og ressourcer. De 8 samspilstemaer fra ICDPkurserne bruges flittigt af dagtilbuddenes medarbejdere. Medarbejderne tager det relationelle ansvar på sig,

24 er anerkendende i deres samvær med børnene, justere sig, beriger og udvider børnenes forståelse og b e- vidsthed. Bevidsthed er øget. Vi har fået redskaber til at ændre børns adfærd gennem personalets relationer og ti l- gange til barnet. Anerkendende pædagogik står dog ikke alene. De pædagogiske læreplaner har øget bevidstgørelse om børnenes læring og har indflydelse på den tilgang og den struktur medarbejderne anlægger i forhold til daglig praksis. I børnenes fri leg, følger pædagogerne børnenes initiativ, understøtter og udvider børnenes horisont. Både børn og pædagoger har glæde og er motiveret i de strukturerede aktiviteter, men det er en udfordring, at skaffe den tid, der skal til for at forberede et ordentligt, struktureret og målrettet læringsforløb. At ændre pædagogisk praksis og kultur kræver tålmodighed og vedholdenhed og den store udfordring består i at holde fast. At sikre at den nuværende tilstand er så vel implementeret, at gamle vane og mønstre ikke vender tilbage. Der skal derfor forsat være ledelsesmæssig fokus på den anerkendende og ressourceorienterede pædagogik. Fremtidige udfordringer Den anerkendende relationelle tilgang med fokus på børneperspektivet og en høj pædagogiske faglighed kendetegner dagtilbuddene i Jammerbugt kommune. Men der er altid plads til forbedringer og flere udfordringer er også kommet til udtryk gennem processen omkring de faglige kvalitetsoplysninger: Få børn tager meget tid.. Stærke og ressource krævende børn får den opmærksomhed de har brug for. Pædagogerne oplever, at det sker på bekostning af mere stille og tilpassede børn. Pædagoger som har (for) høje forventninger og ambitioner. Hvordan får vi tilpasset hverdagens arbejde således, at pædagogens egne forventninger er afstemt med politiske forventninger, forældres forventninger og de ressourcer og vilkår der er tilstede. Tids-tyranni og vante strukturer. Klokken kan stilles efter mange dagtilbuds daglige strukturer. Kan der findes andre måder at agerer på i børnehave og dagplejens hverdag, således at både børn og voksne kan drage nytte deraf. Kan vi tænke dagligdagen ud af boksen i forhold til daglige strukturer og praktiske gøremål som opvask, oprydning på legeplads, opstoling på stuer o.s.v. Udelivet på legepladsen som et pædagogisk middel. Hvordan bruges legepladsen i børnehaven i forhold til leg og læring? Bruges legepladsen kun over middag (evt. i forbindelse med afvikling af personalets middagspause) eller er børnene ude hele dagen? Drenge i kvindedomineret fag. Hvordan sikrer vi os, at drengene får det fulde udbytte af deres tid i børnehaven i forhold til det, der optager dem? Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagti l- bud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL

25 Bilag læringsmatrix. Kvalitet i dagtilbud faglige kvalitetsoplysninger Opgaven er at observere, hvor bevidste vi er om relationens betydning og den læring, der til alle tider finder sted. Det er helt fint at undre sig. Tilbagemeldinger skal være anerkendende og samtidig skal dette være et projekt, der hjælper os med at blive klogere på os selv og skaber udvikling. En relationsmatrix Relation Aktivitet Hvordan kan du se at børnene er i en god relation med en voksen? Hvad gør den voksne? (tilgængelighed, børneperspektivet, øjenhøjde) Hvordan ser vi at den voksne følger barnets initiativ? ( 8 samspilstemaer fra ICDP) Struktureret aktivitet Planlagt læringsforløb/mål Under fri leg Fri leg defineres her som den leg som ikke i forvejen er struktureret og planlagt af de ansatte i daginstitutionen. I garderoben Ikke planlagt læring

26 En lærings matrix læring Hvad lærer børnene her? Hvordan ser læringsrummet ud? (organisering, rum og Hvad gør den voksne? (hvordan bliver læ- Hvordan ser vi den voksne følger barnets initiativ? rammer) ringsrummet under- ( 8 samspilstemaer Aktivitet støttet af den voksne) fra ICDP) Struktureret aktivitet planlagt læringsforløb/mål Under fri leg Fri leg defineres her som den leg som ikke i forvejen er struktureret og planlagt af de ansatte i daginstitutionen. I garderoben Ikke planlagt læring