Årsrapport for evalueringsarbejdet Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Transkript

1 Årsrapport for evalueringsarbejdet Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

2 INDHOLD 1 Forord 3 2 Evalueringsaktiviteter i perioden Evaluering af den teoretiske undervisning Evaluering af den kliniske undervisning Opgørelser af eksamenskarakterer og statistik over beståede eksaminer i klinisk undervisning Refleksioner og udsagn om aktuelle evalueringsaktiviteter 4 3 Analyse og resultater af evalueringer Evaluering af teoretiske moduler og fag Initiativer på baggrund af kvantitative evalueringer Initiativer på baggrund af kvalitative evalueringer Evaluering af kliniske moduler Resultatet ved interne og eksterne teoretiske prøver Resultat af interne kliniske prøver 16 4 Andre evalueringer Studentertilfredshedsundersøgelse rækkefølge Kliniske vejledere som medundervisere i Nursing Skill Lab Patientforløb og tværsektorielle forløb Akvariemodellen på Akkreditering 20 6 Evalueringsudvalgets arbejde 20 7 Plan for det næste år Akkreditering Selvevaluering Evaluering af den teoretiske undervisning Evaluering af den kliniske undervisning 21 2/21

3 Dato: Journalnr.: Ref.: INGJ/CANI 1 Forord Et overordnet princip i evalueringspraksis ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er, at evalueringer og opfølgning på disse så vidt muligt sker så tæt på undervisnings- og vejledningspraksis som muligt og med inddragelse af de personer, der er involveres i de aktuelle undervisnings- og vejledningsforløb. Evaluering af og eventuel afdækning af problemstillinger i samarbejdet mellem konkrete studerende og konkrete vejledere/undervisere skal så vidt muligt løses mellem disse. Kun hvis parterne ikke synes, at evalueringsprocessen fungerer konstruktivt, kan andre parter involveres, f.eks. uddannelsesansvarlig, tilknyttet underviser, afsnitsansvarlig eller ledelsen ved sygeplejerskeuddannelsen. Formuleret hensigt og visioner for evalueringsarbejdet ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus samt kommissorium for Evalueringsudvalget findes på hjemmeside praktik.via.dk. Denne årsrapport skal give overblik over især den mere formaliserede og standardiserede del af det gennemførte evalueringsarbejde ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus for efterårssemesteret 2014 og hele. Evalueringsinitiativer af formativ og summativ karakter knyttet til de konkrete undervisnings- og vejledningsforløb i teoretisk og klinisk undervisning bliver kun i sjældne tilfælde nedfældet i skriftlig form, hvorfor det ikke er muligt at inddrage denne vigtige evalueringspraksis i rapporten. Årsrapporten skal bruges i det interne kvalitetsarbejde i Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og godkendes af Evalueringsudvalget og Uddannelsesforum. Årsrapporten formidles på hjemmeside, praktik.via.dk og Studienet, så studerende, undervisere, kliniske samarbejdspartnere og eksterne interessenter kan få indsigt i evalueringsarbejdet og resultaterne heraf. 2 Evalueringsaktiviteter i perioden 2.1 Evaluering af den teoretiske undervisning Alle teoretiske moduler er i efterårssemesteret 2014 evalueret gennem elektronisk formidlede spørgeskemaer til de studerende og i gennem forskellige kvalitative evalueringsmetoder. Spørgeskemaer I de anvendte elektroniske spørgeskemaer har der været spørgsmål til såvel modulets fag som til modulet som helhed. Spørgeskemaet er udviklet af Evalueringsudvalget og har været til høring i modul- og fagteams. Spørgeskemaundersøgelsen har haft karakter af summativ evaluering efter at undervisningen på modulerne var afviklet. De udsendte spørgeskemaer bestod af spørgsmål med lukkede svarkategorier. Muligheden for at give kommentarer har forsøgsvis været sløjfet, da erfaringer fra tidligere gennemførte evalueringer viste, at analysearbejdet af de tilføjede kommentarer blev for omfattende og ikke stod mål med udbyttet. Kvalitative evalueringsmetoder Fokusgruppeinterviews med studerende har været anvendt ved flere modulevalueringer. Der har i enkelte evalueringer været anvendt dokumentanalyser, hvor opgaver og prøveoplæg er analyseret. Akvariemodellen har været anvendt på enkelte moduler og endelig har der i et tilfælde været anvendt en SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats). 3/21

4 Formative evalueringsaktiviteter Akvariemodellen har været anvendt til midtvejsevalueringer på erne 1,2 og 3. Denne relativt ressourcekrævende evalueringsform er valgt for at give studerende mulighed for at komme godt ind i studiet fra begyndelsen af uddannelsen og for at få afstemt gensidige forventninger mellem studerende og undervisere. 2.2 Evaluering af den kliniske undervisning Alle kliniske moduler er i perioden evalueret gennem elektronisk formidlede spørgeskemaer til de studerende. Spørgeskemaet til evaluering af klinisk undervisning er udviklet af en arbejdsgruppe under Dialogforum for Klinisk Undervisning og er fælles for alle udbudssteder for sygeplejerskeuddannelsen i VIA. Der er i efteråret foretaget mindre revision i spørgeskemaet, da studie- og samarbejdsredskabet eportfolio blev afløst af Praktikportalen. Spørgeskemaundersøgelsen har karakter af summativ evaluering og afvikles sidst i den kliniske undervisningsperiode. De udsendte spørgeskemaer består af spørgsmål med lukkede svarkategorier, men der er mulighed for afslutningsvis at skrive kommentarer ind i skemaet. Det udfyldte elektroniske spørgeskema tages med til en afsluttende evalueringssamtale mellem den studerende og den kliniske vejleder. Derved indgår den konkrete studerendes besvarelser i en lokal dialog om vejledning og kliniske undervisning som helhed. 2.3 Opgørelser af eksamenskarakterer og statistik over beståede eksaminer i klinisk undervisning Efter afvikling af alle eksaminer i teoretiske moduler udarbejdes der en samlet karakterstatistik og en statistik opgjort på klassebasis. Prøver ved afslutning af kliniske moduler bedømmes bestået/ikke bestået og her opgøres det, hvor mange studerende der har bestået/ikke bestået. 2.4 Refleksioner og udsagn om aktuelle evalueringsaktiviteter I forhold til evaluering af den teoretiske undervisning har nogle studerende i 2014 ytret ønske om, at der var mulighed for at indføje personlige kommentarer i spørgeskemaerne, da de ikke oplevede at de formulerede spørgsmål indfangede alle de områder, de ønskede at inddrage. De kvalitative evalueringsmetoder, der er anvendt i herunder især de gennemførte fokusgruppeinterviews, har givet studerende mulighed for at uddybe deres vurderinger. 3 Analyse og resultater af evalueringer Når de elektroniske spørgeskemaer statistisk er opgjort og når de kvalitative evalueringer er analyseret, drøfter studerende, kliniske repræsentanter og medarbejdere fra sygeplejerskeuddannelsen resultaterne i relevante samarbejdsfora og kommer med anbefalinger på baggrund af disse. Anbefalingerne samles af Evalueringsudvalget, som sørger for, at disse videredistribueres til ansatte eller udvalg, som har ansvar for de pågældende områder. Evalueringsresultaterne og opfølgningen på disse i form af handleplaner lægges på studienet, så de er tilgængelige for studerende. Afsnitsansvarlige formidler ved modulstart til de studerende, hvordan deres medstuderende evaluerede modulet og hvilke initiativer der er iværksat på baggrund af deres evaluering. 4/21

5 3.1 Evaluering af teoretiske moduler og fag Statistiske opgørelser fra spørgeskemaundersøgelserne og analyser af kvalitative evalueringer er behandlet i de aktuelle modul- og fagteams. - og fagteams beskriver deres vurdering af besvarelserne og giver i skematisk form en tilbagemelding på denne. Hvis de aktuelle teams skønner, at evalueringerne peger på problemstillinger, der kræver yderligere belysning eller forhold der umiddelbart kræver ændringer, beskrives dette i tilbagemeldingen. I efterårssemesteret 2014 blev alle moduler og fag i disse evalueret gennem spørgeskemaundersøgelser og i er alle moduler blevet evalueret med anvendelse af en kvalitativ evalueringsmetode. I nedenstående skemaer er hovedpointerne fra evalueringerne gengivet. Mere detaljerede beskrivelser af studerendes evalueringer og undervisernes analyse og opfølgning på fag- og modulevalueringerne kan findes på Studienet under studieværktøjer/studerendes evalueringer Initiativer på baggrund af kvantitative evalueringer I nedenstående skema er beskrevet initiativer på baggrund af de gennemførte kvantitative fag- og modulevalueringer gennemført i efteråret Efterår 2014 Der er en generel høj tilfredshed med modulet. Generelt besvarer % af de studerende spørgsmålene med enten tilfredsstillende/passende eller en højere værdi. Der er en mindre gruppe af studerende, der besvarer spørgsmålene med lavere værdi, men ingen studerende besvarer spørgsmålene med de laveste værdier. Det spørgsmål, hvor flest studerende (20 %) svarer i mindre grad, omhandler de studerendes oplevelse af, hvorvidt undervisningen har forberedt dem til modulprøven. Undervisergruppen vil arbejde med at øge sammenhængen mellem undervisningen og den interne prøve. Dette gøres ved lave en obligatorisk studieaktivitet, hvor de studerende kommer til at arbejde med sygeplejeprocessen. Respons på evalueringen er vanskelig på grund af den lave svarprocent. Spørgsmålene er overvejende besvaret med en positiv vurdering af modulet. Når svarprocenten, de studerendes besvarelser, de studerendes angivne arbejdsindsats og eksamensresultatet sammenholdes, vurderes der ikke at være grund til væsentlige pædagogiske tiltag på baggrund af denne evaluering. Klasserne AB Der er en generel høj tilfredshed med modulet, % af de studerende besvarer spørgsmålene enten tilfredsstillende/passende eller en højere værdi. Det spørgsmål, hvor flest studerende (20 %) svarer i mindre grad, omhandler de studerendes oplevelse af, hvorvidt undervisningen har forberedt dem til modulprøven. Undervisergruppen vil arbejde med at øge sammenhængen mellem undervisningen og den interne prøve. Dette gøres ved lave en obligatorisk studieaktivitet, hvor de studerende kommer til at arbejde med sygeplejeprocessen. Klasserne CD Der er en generel høj tilfredshed med modulet % af de studerende besvarer spørgsmålene enten tilfredsstillende/passende eller en højere værdi. Det spørgsmål, hvor flest studerende (10 %) svarer i mindre grad, er på spørgsmålet om balancen mellem klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændige studier. Ud fra spørgeskemaet kan det ikke udledes hvilken ændring disse studerende ville have foretrukket. Det vil være oplagt at spørge ind til dette ved evaluering i, hvor data indsamles gennem fokusgruppeinterview. De studerende er tilfredse med modulet som helhed. Undervisningen i fagene bidrager til, at de studerende opnår viden der svarer til målet for modulet. 1/3 af de studerende oplever i mindre grad, at undervisningen har forberedt dem til eksamen. Studerendes oplevelse kan forklares med, at de faglige udfordring fra klinikken, der dannede baggrund for deres arbejde med innovationsprojekt og eksamen, i visse tilfælde lå i udkanten af det øvrige faglige indhold på modulet. Slutresultatet viser ikke denne problemstilling, da karaktergennemsnittet ved mundtlig intern eksamen lå på gennemsnitlig på 9,2 og alle studerende bestod eksamen. Svar % 63, /21

6 På baggrund af evalueringen ser vi ikke grundlag for større ændringer i modulet, hvor vi over tid har arbejdet på at skabe sammenhæng. Eksamensniveau og undervisers oplevelser af niveau vil blive diskuteret på et modulteammøde. Det fremgår af evalueringen, at de studerende i gennemsnit anvender mindre tid på deres studier end anbefalet. Vi vil arbejde videre på at udfordre flere studerende på et højere niveau, herunder skærpe undervisernes og de studerendes bevidsthed på krav til pensum og eksamen. De studerende, der har besvaret evalueringen, har været meget tilfredse med modulet som helhed og med de enkelte fags bidrag til helheden. Det faglige niveau har været passende eller højt. Næsten det samme billede ses under arbejdsbelastningen. Der er store udsving i, hvor mange timer de studerende anvender på deres studie. Det kan have en kulturel eller pædagogisk dimension knyttet til klasser og/eller undervisningstilrettelæggelse, som de enkelte klassers undervisere må reflektere over. Det lave svarprocent på evalueringsskemaer udløser en drøftelse af, hvordan svarprocenten kan øges. Det besluttes at gå tilbage til tidligere praksis, hvor der var afsat tid i fagundervisningen til at udfylde evalueringsskemaer. De studerende synes udfordret på det faglige niveau på modul 9. De fleste angiver det som enten højt eller passende, men det er tankevækkende at 10, 3 % svarer at det er for højt. Undervisningen i modulet synes i høj grad at lykkes i forhold til at de studerende kan se sammenhæng mellem videnskabelige metoder og undersøgelse af sygeplejefaglige problemstillinger. De studerende oplever arbejdsbelastningen på modulet som højt, og over halvdelen bruger over 20 timer ud over deltagelse i undervisningen på studiearbejde. De fleste svarer at undervisningen i modulet har forberedt dem til modulprøven, Der må arbejdes på, at de studerende oplever at der er plads til såvel fordybelse i fagene som i projektarbejdet. Der arbejdes på en bedre koordinering af arbejdsbelastning i fag og i forhold til projekt gennem ændret lektionsfordeling over ugerne i kommende modul 9. Næsten alle studerende er overordentlige tilfredse med læringsudbyttet og modulets indhold. Det store flertal oplever niveauet og arbejdsbelastningen som tilfredsstillende Det tværfaglige scenarie har i tidligere evalueringer fået kritik, hvor 75 % af de studerende på dette hold angiver positiv udbytte af at indgå i dette læringsrum. Det ser ud til, at bestræbelserne på at forfine og bedre læringsrummet er lykkes. Der kan stadig udvikles på forløbet, herunder arbejdes systematisk med anvendelse af timeouts undervejs i det tværfaglige scenarium. Fremover vil stuegang foregå ved sengen, med henblik på at aktivere de studerende i rollerne som patient og pårørende. I såvel optakten til scenariet som i epilogen, skal der etableres mere fokus på patienter og pårørende Initiativer på baggrund af kvalitative evalueringer I nedenstående skema er beskrevet initiativer på baggrund af de gennemførte kvalitative fag- og modulevalueringer gennemført i. 1 Der er gennemført fokusgruppeinterview på baggrund af udvalgte temaer med studerende fra de forskellige klasser. Nedenfor vil resultater og initiativer blive beskrevet i forhold til de forskellige temaer Studiestart De studerende oplevede, at nødvendige informationer ikke var tilgængelige før studiestart. Der var tilfredshed med selve introduktionen, da de studerende først var startet på studiet. Formidling af information foregik på en uhensigtsmæssig måde. Studieadministrationen er klar over problemstillingerne og tager hånd om det til næste studiestart. Selve introduktionen på studiestarten fastholdes som den er, da der var tilfredshed. De studerende finder det vigtig med variation i de sociale arrangementer ved studiestart. Studievejlederne vil tage problematikken op med tutorerne på deres fælles møde i januar Studiegrupper Studerende giver udtryk for, at studiegrupper er gode, men meget arbejde i studiegrupperne låser, så man ikke lærer andre studerende at kende. Hensigten med at anvende studiegrupperne i gruppearbejdet på modul 1 er, at de studerende skal opleve tryghed i en lille kendt gruppe. Underviserne vil imødekomme ønsket om, at eksisterende studiegrupper ikke anvendes for ensidigt ved at spørge ud i klassen og variere med tællegrupper. Studerende oplever, at placering i klasserummet er vigtigt for optimal udbytte af undervisningen. 6/21

7 Underviserne opfordrer de studerende til at skifte plads hver dag. Det kan give alle mulighed for en god plads og fremmer, at de studerende lærer hinanden hurtigere at kende. Undervisererne vil i højere grad anvende mobil lydforstærkere og bruger hele klasserummet. Lever studiet op til forventningerne? Klinisk studieophold er vigtig på 1 selv om erfaringerne har være blandede Uddannelsen ønsker at fastholde et tidlig klinikophold, som forberedes af en introduktion på klassen og en udleveret pjece. Endvidere fortsætter en fælles opsamling i klassen efter det kliniske studieophold. Opsamlingen viser sig at kunne hjælpe studerende med til at bearbejde eventuelle dårlige oplevelser i klinikken og klæde dem på til den kommende klinik på modul 4. Hvordan er det at være studerende i forhold til gymnasiet? De studerende har erfaret, at der er mere fokus på den fælles læring end på den enkeltes stræben. Underviserne er tilfredse med de studerendes overvejende positiv oplevelse og håber at de vedbliver at have denne oplevelse af fokus på læring. Sammenhæng mellem fagene Studerende oplever at der er sammenhæng i fagene da det påvirker deres oplevelse af relevans og tydelighed i de enkelte fag. I undervisningen bestræber underviserne sig på at tydeliggøre den sygeplejefaglige relevans af det de underviser i. Dette kan være vanskeligere i nogle fag fremfor i andre. Underviserne vil forsøge at blive endnu tydeligere på, hvad det enkelte fag betyder ind i professionen. Studerende værdsætter, at underviserne sætter ting i kasser, så kravene til dem er tydeligere. Fx vil de gerne se en allerede udarbejdet plejeplan. Underviserne vil blive bedre til at lave opsummeringer løbende, så det bliver tydeligt, hvad der er de vigtigste pointer i den afviklede undervisning. Sygepleje er vanskelig at sætte i kasser, og underviserne ønsker at give de studerende et nuanceret billede af sygeplejen. Balance mellem klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændig studier De studerende er generelt tilfredse med balancen i brug af undervisningsformer, men peger på at brug af PowerPoint kan overdrives samt at opsamling efter gruppearbejde er vigtig. Underviserne vil vurdere, hvordan og hvorfor PowerPoint anvendes i undervisningen og opfordres til at formidle dette til klassen, så det pædagogiske sigte med PowerPoint er klart. I forhold til opsamling vil underviserne generelt have mere fokus på dette. I forhold til sygeplejeprocessen er der til næste hold afsat en lektion mere til opsamling på matrixgruppernes arbejde. Studerende ønsker studiespørgsmål, som high lighter frem for at være specifikke. Underviserne i anatomi og fysiologi er opmærksomme på problematikken med studiespørgsmålene og de tilstræber at forbedre disse. Læring i Nursing Skill Lab (NSL) Studerende finder, at undervisning i NSL er super, men peger på muligheder for forbedringer. Der vil fortsat være pensum på de enkelte lektioner i NSL. Det tilstræbes, at dokumenter til undervisningen sendes forud for hver lektion i NSL med beskrivelse af læringsmål for lektionerne samt en beskrivelse af indholdet. Underviserne vil fortsætte med at udvikle scenarierne, så de bliver handlingsorienteret for de studerende samt at udfordre, give feedback og samle op på læringsudbyttet i slutningen af undervisningen. 2 Arbejdsbelastningen Studerende har oplevet modsatrettede forventninger til deres forberedelse til lektionerne. Underviserne vil arbejde med anvisningerne om forberedelse i gruppen af undervisere herunder samstemme deres forventninger med studievejledningen. Der er ikke uenighed om forberedelses vigtighed, men måske en forskellig opfattelse af måden. Underviser kan eventuelt arbejde mere med læsevejledning til undervisningen. Det tilstræbes at tilrettelægge undervisning så det de studerende har læst kommer i spil i lektionerne. Der er gennemført fokusgruppeinterview på baggrund af udvalgte temaer med studerende fra de forskellige klasser. Nedenfor vil resultater og initiativer blive beskrevet i forhold til de forskellige temaer. Anvendelsen af studiegrupper Mange studerende er generelt lidt usikre på, hvordan man bruger en studiegruppe. De studerende bruger hovedsagelig studiegrupperne til samarbejde omkring opgaver og eksamener men ikke til forberedelse til lektioner. Nogle studerende vil gerne arbejde mindre med deres gruppe i undervisningen for at få mulighed for at prøve andre samarbejdsrelationer af. Studievejlederne tematiserer allerede nu arbejdet i studiegrupper og tutorerne deler deres erfaring og viden om brugen af studiegrupper. Den enkelte underviser kan synliggøre hvilke konkrete læringsprocesser, de studerende kan have gavn af i studiegrupperne, samt give studiegrupperne opgaver, som kan betyde, at de studerende bliver bedre til at bruge grupperne til forberedelse af den enkelte time. 7/21

8 Dysfunktionelle studiegrupper Nogle studiegrupper fungerer ikke godt socialt og arbejdsmæssigt og der er et ønske om mere hjælp til at få grupperne til at fungere. Det har fungeret godt for de grupper, der har lavet noget socialt sammen ved siden af det studierelevante, da medlemmerne på den måde har fået en større forståelse for, hvorfor nogen måske trækker sig i bestemte situationer. Uddannelsen har som udgangspunkt en forventning til, at der er et vist selvstændighedsniveau og at gruppen selv er ansvarlig for at finde en form og skabe et indhold. Det kan være at samarbejdsaftalen skal revideres løbende for, at den virker forpligtende og at der på denne måde holdes liv i den. De studerende er opmærksomme på, at der er hjælp at hente i studevejledningen. For meget gruppearbejde Studerende synes, at der i visse perioder er for meget gruppearbejde, hvis der er lagt op til gruppearbejde i flere forskellige fag på samme dag eller i samme periode. Studerende kan være bekymret for at komme til at mangle noget eller ikke at have forstået stoffet rigtigt, hvis der ikke samles godt op til slut på et gruppearbejde. Hvis der ikke er tid nok, kan gruppearbejde virke lidt overfladisk og ligegyldigt. Underviserne er opmærksomme på, at der skabes variation i undervisningstilrettelæggelsen og tid til at samle op og give feed back på gruppearbejde. Overblik og sammenhæng De studerende har savnet en generel opsamling til slut på modulet, hvor fagene bliver bundet sammen. Det opleves dog at undervisningen i NSL hjælper til at give sammenhæng mellem fagene. Underviserne tolker udsagnene som del af processen med at blive mere erfaren som studerende på uddannelsen, men at studerende på modul 2 måske skal have mere hjælp/støtte i denne proces. Frustrationer over forskellige opfattelser af plejeplanerne De studerende er frustrerede over, at der blandt underviserne ikke altid er enighed om hvordan plejeplanerne skal udformes. Der vil altid være en forskel på undervisere og deres vejledning, men underviserne vil bestræbe sig på at blive bedre til at have en fælles overordnet linje men stadig understøtte at den studerende øver deres egen argumentation. Eksamen De studerende oplever at eksamensformen og indhold i høj grad afspejler undervisningen. Eftersom de studerende har mange lektioner i NSL, giver det god mening at blive eksamineret på baggrund af en praktisk øvelse. De studerende kan føle sig lidt famlende, da det kan være svært at vide, hvad niveauet er. For enkelte studerende kan det virke forstyrrende, at der er flere studerende i samme forberedelsesrum. Der ses ikke noget behov for de store ændringer. Det kan dog overvejes, om man kunne sætte skillevægge op i forberedelsen for at give de studerende mere ro. Arbejdsbelastning Pensummængde opleves som tilpas. Der er meget generel basisviden, man skal kunne udenad og en del man skal terpe, men det giver god mening. Studerende finder at de skal forberede sig mere til klasseundervisning end til undervisning i NSL Det kan fylde meget, at man ved siden af pensum også skal lære hvordan, man studerer. Det har hjulpet nogle at få hjælp til studietekniker hos studievejledningen. Underviserne skal fortsat have en bevidsthed om, at det at lære at studere tager tid. Undervisere og studievejledere har en rolle i at støtte de studerende til det. Undervisning i auditorierne Auditorietimerne kan være gode og udbytterige med undervisere, som kan skabe struktur i den viden, der formidles, men hvis det går for hurtigt og der er meget stof får de studerende ikke så meget ud af det. Da der blev forelæst af 4 forskellige lærer i A/F gjorde, at man også lige først skulle spore sig ind på underviserens form. Det ville fungere bedre, hvis det var på klasserne, da auditorierne ikke indbyder til interaktion. Auditorietimerne er bl.a. en konsekvens af besparelser og effektivisering. Underviserne er dog opmærksomme på at skrue tempoet lidt ned i auditorieundervisningen. 3 Sygepleje som snakkefag Studerende oplevede ved eksamen, at sygepleje var et fag, man kunne snakke sig ud af. Studerende fandt det lidt uklart, hvad sygeplejefaget egentlig bestod af, og ofte blev faget lidt rodet sammen med ergonomi og A/F. Underviserne i sygepleje finder, at undervisningen i faget nødvendigvis vil have en anden karakter, da der ofte ikke er ét svar, som der fx er i A/F. Derfor kan sygeplejefaget være sværere at gennemskue og håndtere i starten af uddannelsen på modul 2. Der er gennemført fokusgruppeinterview på baggrund af udvalgte temaer med studerende fra de forskellige klasser. Overordnet peger evalueringsinterviewene på, at de studerende er tilfredse med modulets indhold. De studerende finder undervisningen i Nursing Skill Lab givtig, og de mener, at det bør fastholdes. 8/21

9 5 Da de studerendes arbejdsbelastning på grund af modulets tilrettelæggelse er ujævn, er det vigtigt at de studerende fortsat gøres opmærksom på dette forhold såvel ved afslutningen af modul 2 som ved start på modul 3. De studerende ønsker øget opmærksomhed på muligheden for at integrere faget sygdomslære med de øvrige fag / plejeplanerne ved den kommende justering af uddannelsen De studerende, som har 4 før 3, kan med fordel udarbejde en casebeskrivelse, når de begynder på modul 3. Det kan evt. laves som gruppearbejde, ud fra de erfaringer studerende har med fra 4. De interviewede studerendes tidsforbrug på studiet indikerer, at de ikke lever op til forventningerne om tidsforbruget på studieaktiviteter. Uddannelsen kan øge studiekravene. Det behøver ikke nødvendigvis at være i form af flere sider pensum, men kunne også ske i form af andre typer studiekrav. Det er modulteamets vurdering, at evalueringen ikke giver anledning til væsentlige ændringer i den nuværende uddannelsestilrettelæggelse. Nogle af udsagnene kan med fordel medtænkes i tilrettelæggelsen af den justerede uddannelse. Der er gennemført fokusgruppeinterview med studerende fra de forskellige klasser. Nedenfor vil resultater og initiativer blive beskrevet i forhold til hvad de studerende fandt specielt godt og hvad de var mindre tilfredse med. De bedste ting At der var en klar rød tråd i og sammenhæng mellem fagene som også passede godt sammen med de foregående moduler. De var her enige om at det samfundsfaglige niveau havde været godt og passende. Dejlig at få mere indblik i og overblik over sammenhæng mellem samfund og sygepleje at få lidt overblik over sundhedsvæsnets opbygning og sammenhæng, det var overraskende lidt vi faktisk vidste om dette. De studerende fandt at det tværprofessionelle forløb (TVP) var lagt et godt sted i uddannelsen. På baggrund af ovenstående ses der ikke behov for ændringer i modulets monofaglige undervisning. Studerende var mindre tilfredse med De studerende utilfredse med, at de selv skulle finde noget af litteraturen som på læseplanen var angivet som scannet litteratur. Det er ændret for det efterfølgende hold. Der blev påpeget en del problemstillinger knyttet til de 3 ugers TVP. Noget af utilfredsheden havde baggrund i forskellige rammer og tilbud fra de involverede uddannelser. Andet havde at gøre med karakteren af de udfordringer de havde fået, som de studerende fandt lå for langt væk fra deres faglighed. Det blev påpeget at udfordringerne kom for sent og at der var afsat for lang tid til forløbet. TVP er planlagt i en tværprofessionel gruppe, som selv er ansvarlig for evaluering og eventuelle ændringer. Eksamensopgaven: Kriterier til eksamensopgaven virkede høje, men undervisernes omsætning af kriterierne betød at eksaminationen for de studerende fungerede bedre end forventet. Der er gennemført særskilt evaluering af studerende skriftlige oplæg til intern prøve på modulet, da denne eksamensform er relativ ny og da det er første gang i uddannelsesforløbet, at de studerende skal udarbejde en problembaseret opgave. Overordnet var indledningen i opgaverne ikke styret af problemformuleringen men snarere af det forskelligartede kildemateriale, som kunne bevæge sig i flere retninger. Det betød, at indledningerne manglede stringens. Desuden ses der en tendens til, at de studerende kommer til at svare på deres problemformuleringen i indledningen frem for at udfolde problemstillingen. Alle problemformuleringer i opgaverne forekommer for brede og omfangsrige til så relativ kort en opgave. De brede problemformuleringer betyder, at opgaverne ikke helt bliver styret af et fokus. De studerende mangler viden om, hvad et metodeafsnit skal indeholde, og der er ikke en tydelig beskrivelse af fremgangsmåden for analysen. I alle opgaver er der vedlagt søgehistorik, og der er korte og præcise beskrivelser af søgeprocessen samt argumentation for den valgte artikels anvendelighed i en opgave. Valg af teorier og begreber, der indgår i analyserne, beskrives eller refereres, men der mangler begrundelser for, hvordan de skal bruges til at svare på problemformuleringen. Der er forskel på, hvad de studerende forstår ved empiri. I enkelte referencelister mangler årstal ved angivelse af flere bøger, og der er desuden stor forskel på, hvor megen litteratur de studerende opgiver i opgaverne. 7 Overordnet viser evalueringen, at de studerende er kommet fra start med at udforme en problembaseret opgave, men der er stadig mange områder, hvor de kan udvikle deres mestring af opgavetypen. Der er afdækket svagheder og problemstillinger i de studerendes håndtering af opgavetypen, som vil blive drøftet i modulteamet med henblik på at styrke undervisernes vejledning af de studerende. Der er gennemført særskilt evaluering af elementer i den skriftlige opgave der danner baggrund for den eksterne prøve på modulet. I evalueringen har der været fokus på de studerendes beskrivelse af deres 9/21

10 fremgangsmåde som en del af metodeafsnittet, da underviserne har erfaret, at de studerende har vanskeligheder ved at være på metaniveau i forhold til deres egen opgave. I undersøgelsen er der indgået 4 tilfældigt udvalgte skriftlige opgaver fra de fire klasser svarende til i alt 16 opgaver. 4 undervisere på modulet har gennemført analysen. Analysen viser, at: - De studerende kan misforstå, hvad der menes med fremgangsmåde eller mangler eksplicit beskrivelse af fremgangsmåde, det sidste var tilfældet i 2 opgaver. - De studerende er ofte ikke konkrete nok i deres metakommunikation. Der er tendens til, at beskrivelserne er så overordnet, at de bliver intetsigende det vil sige, de ikke bliver anvisende for hvordan opgaven er bygget op. - Der savnes tydeligere sammenhæng mellem problemformulering og fremgangsmåde. Enkelte studerende opsplitter problemformuleringen i 2 eller 3 delspørgsmål og forklarer derefter i større eller mindre omfang, hvordan hver spørgsmål besvares, dette giver et godt overblik og er anvisende for hvor den studerende kan fortsætte opgaven. - Flere studerende giver i fremgangsmåden udtryk for, at de anvender mange teorier og kunne med fordel afgrænse sig til færre og gå i dybden med disse. - I opgaverne nævnes, hvilke teorier de vil benytte, men mange studerende mangler at præcisere hvilke begreber, de vil anvende fra disse teorier samt begrundelser for deres tilvalg. - Nogle studerende argumenter på et niveau og med nogle udtryk, som de har svært ved at håndtere. - De kunne med fordel beskrive metoden med ord de selv kan håndtere. 9 Det er drøftet på møde i team 7, hvordan underviserne på baggrund af evalueringen fremadrettet kan støtte de studerende i undervisningen ved introduktion til opgaveskrivning og ved vejledning, med henblik på, at de studerende bliver bedre til at beskrive deres egen undersøgelsesmetode og deres samlede fremgangsmåde. Spørgsmål rejs og drøftet på møde i modulteamet: - Valg af metodebog, hvori der indgår en eksplicit beskrivelse af, hvad en fremgangsmåde er. - At vi som undervisere tydeliggør sammenhæng mellem problemformulering og fremgangsmåde og eventuelt lærer dem at opsplitte problemformuleringen i nogle underspørgsmål. - Skal vi kalde fremgangsmåden noget andet? Fx opgavens opbygning eller bibeholde begrebet fremgangsmåde, fordi det er nævnt i opgavens pentagon og så gøre mere ud af at forklare, hvad det går ud på. - Skal vi konstruere et eksemplarisk eksempel, som kan anvendes i undervisningen og vejledningen? - Vi skal støtte de studerende i at skrive klart, enkelt og konkret, så de ikke anvender fine fremmedord, de har vanskeligt ved at håndtere. Der er gennemført to SWOT-analyser (Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats) på to forskellige hold i og nedenstående er en sammenskrivning af disse. Det opleves af de studerende, at det er en udfordrende opgave at lave et empirisk projekt på 6-7 uger, men de anerkender også, at det har givet god læringsværdi. De studerende er overordnet positive i forhold til modulets tilrettelæggelse og fordeling af lektioner, men samtidig har de ønsker om at få mere skrivetid / projekttid sidst i modulet. I foråret kunne det tilgodeses da påskeugen i faldt heldigt som en naturlig afbrydelse. De studerende føler sig pressede af obligatoriske opgaver knyttet til fagene samtidig med, at de skal arbejde med projektet. Underviserne vurderer, at de 3 obligatoriske opgaver bidrager til at gøre de studerende aktive og samtidig bidrager de til arbejdet med projektet. Emnerne og fagenes rækkefølge fastholdes foreløbigt, fordi de er medtænkt, tilrettelagt og placeret i overensstemmelse med, hvad de kan bidrage med i forhold til projektets faser. Der arbejdes på at styrke dialogen mellem de forskellige fagundervisere for at sikre kontinuitet mellem fag og projekt. Studerende ønsker undervisning i anvendelse af sygeplejeteori i projektet lagt tidligere i modulet. Ved afviklingen i foråret blev der tidligere i modulet lagt flere lektioner pr uge, hvorved ønsket fra de studerende om undervisning i teorianalyse tidligere i modulet er imødekommet. Samtidig har denne ændring medført, at der er skaffet tid til, at studerende op mod aflevering af opgave kan få en uge med skrivetid. De studerende påpeger i efterårssemesteret, at der har været divergenser i opfattelsen af projektindhold og projekttilgang i den måde forskellige undervisere har introduceret til dette. Det har sandsynligvis sammenhæng med, at noget af undervisningen i videnskabsteori og metode har været varetaget af eksterne underviser. Det forventes ikke at blive et problem fremover, når faste undervisere igen kan varetage undervisningen. Studerende erfarer, at analyse byggende på kvalitative data får overvægt i undervisningen i forhold til analyse af kvantitativt orienterede data. Underviserne overvejer i fagteams (specifikt sygeplejefagteamet), om der mere jævnbyrdigt fordeling mellem kvantitative og kvalitative undersøgelser kan inddrages som eksemplarisk pensum. Det er fagteamet som forholder sig til eventuelle ændringer i pensum. 10/21

11 10 Evalueringen er foretaget gennem anvendelse af akvariemodellen på hver af de fire klasser efter afslutningen af undervisningen i foråret. Studerende udtrykker usikkerhed med hensyn til, hvilke navne på medicinprodukter de skal kunne til eksamen. Underviserne mener, at det vigtigste er, at de studerende lærer hovedgrupperne at kende. De skal dog også kunne finde præparatnavne, da disse indgår i eksamenscases. Det kan undervisere i sygeplejeundervisningen støtte op omkring, ved at lade de studerende slå op på pro.medicin.dk, når et præparatnavn nævnes i undervisningen. Studerende efterlyser mere tid til processen i forhold til at løse gruppeopgaver, til forberede og afvikle formidling og til den efterfølgende dialog. Studerende oplever at fremlæggelserne får karakter af en lang smøre. De efterlyser læreropsummering af centrale punkter i fremlæggelserne. Underviserne ønsker at fastholde de arbejdsformer, der praktiseres, da de finder dem aktiverende for de studerendes og medvirkende til de studerendes læring. Underviserne vil fremover planlægge og tydeliggøre feedback ved alle fremlæggelser. Skemaet for undervisningen i palliation var i forårssemesteret presset, da de studerede havde skemafri i uge 8. De studerede vidste ikke hvad de skulle bruge ugen til og ville egentlig hellere have haft den skemafri uge efter afviklingen af den tværfaglige uge. Underviserne vil være opmærksomme på dette og undgå lignende situationer i skemalægningen fremover. Studerende oplever undervisning i NSL som lærerig men efterlyser, at underviserne har afstemt forventningerne i forhold til scenarierne i akut og kritisk sygepleje. Underviserteamet, der har varetaget undervisningen i akut og kritisk sygepleje, har været påvirket af, at der har været flere udskiftninger i teamet, hvilket kan forklare den manglende for afstemning af forventninger mellem underviserne i teamet. De studerendes oplevelser kan også have baggrund i, at vejledningen til øvelserne nogen gang tager længere tid i en gruppe end i en anden. At nogen grupper får længere tid med vejlederen betyder ikke, at den gruppe, der er sidst færdige, nødvendigvis har fået mere med. Underviserteamet med fokus på akut og kritisk sygepleje vil lade sig inspirere af måden, der arbejdes med scenarier i palliation. Underviserteamet taler indbyrdes om, hvordan de kan harmonisere deres indsatser. De studerende foreslår at cases til scenarierne udleveres før undervisning, og at der er stram struktur på NSL timerne. Sygeplejefagteamet vurderer om de vil udlevere casen inden scenarierne i NSL. De studerende havde forventninger til at fungere professionelt i øvelserne i NSL, mens underviserne ser NSL som et øverum. Undervisere vil overfor de studerende tydeliggøre deres forventninger til øvelserne i NSL. De studerende oplever dagen i NSL i moduluge 9 som et godt læringsrum men samtidig en smule kaotisk. De havde flere forslag til ombytning af roller undervejs mm. med henblik på at gøre undervisningen endnu bedre. Underviserne nedsætter en arbejdsgruppe til nytænkning af dagen, der medtager de forslag, der er kommet fra de studerende. Arbejdet skal implementeres ved modul 10 efteråret Studerende oplevede, at samarbejde mellem fagene fungerer godt i kraft af arbejdet med casene. Samarbejdet mellem fagene fortsættes. 3.2 Evaluering af kliniske moduler Statistiske opgørelser fra spørgeskemaundersøgelserne er behandlet i teams Klinisk/teoretisk for henholdsvis 1., 2. og 3. studieår. teams klinisk/teoretisk drøfter på deres møder besvarelserne, og på baggrund af disse drøftelser udformes tilbagemeldinger. Hvis de aktuelle modulteam klinisk/teoretisk skønner, at evalueringerne peger på problemstillinger, der kræver yderligere belysning eller forhold der umiddelbart kræver ændringer, beskrives dette i tilbagemeldingen. I den aktuelle periode er alle kliniske moduler evalueret tre gange. Svarprocenten i de kliniske evalueringer har generelt været høje. I nedenstående skema er der indlagt eksempler på initiativer på baggrund af gennemførte modulevalueringer og analyser af disse. 11/21

12 4 Efterår 2014 Forår Efterår Som helhed er der stor tilfredshed med den kliniske uddannelse på M4. Der er spørgsmål, hvor % af de studerende er mindre tilfredse fx: eportfolio fungerer ikke tilfredsstillende, hvilket måske har sammenhæng med, at det er et nyt redskab for de studerende En gruppe studerende har ikke hver uge eller slet ikke modtaget planlagt vejledningssamtale med klinisk vejleder, En gruppe studerende er ikke indgået i regelmæssige planlagte evalueringer med klinisk vejleder I forhold til den mangelfulde afvikling af evaluering med klinisk vejleder kan det i en detailanalyse af datamaterialet konstateres, at de studerende, der slet ikke har haft ugentlig planlagt vejledningssamtale med klinisk vejleder, heller ikke har haft ugentlig planlagt evaluering med klinisk vejleder. I et tilfælde er det det samme kliniske undervisningssted, hvor studerende ved forudgående evalueringer har scoret vejledningen lavt. I forhold til dette kliniske undervisningssted vil den tilknyttede underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen, samt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, blive kontaktet med henblik på en redegørelse for, hvilke tilbud afdelingen giver de studerende vedrørende planlagt vedledningssamtale og evaluering med den kliniske vejleder. Evalueringerne følges fremadrettet med henblik på at identificere evt. mønstre i de studerendes evaluering. De kliniske undervisningssteder foretager en lokal opfølgning på baggrund af lokale opgørelser. Som helhed er der stor tilfredshed med den kliniske uddannelse på M4. Der er spørgsmål, hvor % af de studerende er mindre tilfredse fx: beskrivelsen og den generelle studieplan har ikke været til så stor hjælp eportfolio fungerer ikke tilfredsstillende, hvilket måske har sammenhæng med, at det er et nyt redskab for de studerende En gruppe studerende har ikke hver uge eller slet ikke modtaget planlagt vejledningssamtale med klinisk vejleder, En gruppe studerende er ikke indgået i regelmæssige planlagte evalueringer med klinisk vejleder Som gældende for evalueringen i efteråret 2014 er der også ved denne evaluering identificeret kliniske undervisningssteder, hvor studerende ikke er tilbudt regelmæssige vejledningsog evalueringssamtaler. Disse kliniske undervisningssteder vil blive kontaktet. Evalueringerne følges fremadrettet med henblik på at identificere evt. mønstre i de studerendes evaluering. De kliniske undervisningssteder foretager en lokal opfølgning på baggrund af lokale opgørelser. Som helhed er der stor tilfredshed med den kliniske uddannelse på M4. Der er spørgsmål, hvor % af de studerende er mindre tilfredse fx: Den individuelle kliniske studieplan har ikke været til så stor hjælp Seminaret er ikke oplevet som et givende læringsrum En gruppe studerende har ikke hver uge eller slet ikke modtaget planlagt vejledningssamtale med klinisk vejleder, En gruppe studerende er ikke indgået i regelmæssige planlagte evalueringer med klinisk vejleder Med henblik på at styrke brugen af den individuelle kliniske studieplan (IKS) foreslås en række initiativer: Ældre studerende på samme kliniske undervisningssted kan hjælpe M4 studerende med IKS Studerende opfordres i velkomstbrev til at udfylde uddannelsesmæssig præsentation før klinikperioden påbegyndes. Lade ugemål/temaer være udgangspunkt for den ugentlige evalueringssamtale mellem student og klinisk vejleder. Disse forslag tager modulteamets uddannelsesansvarlige med tilbage i deres respektive fora. Andre forslag: Der kan oprettes IKS-cafe, som drives af Studenterundervisergruppen. Afsnitsansvarlig tager kontakt til ansvarlig for gruppen. Som gældende for evalueringen i efteråret 2014 og foråret er der også ved denne evaluering identificeret kliniske undervisningssteder, hvor studerende ikke er tilbudt regelmæssige vejlednings- og evalueringssamtaler. Disse kliniske undervisningssteder vil blive kontaktet. Evalueringerne følges fremadrettet med henblik på at identificere evt. mønstre i de studerendes evaluering. De kliniske undervisningssteder foretager en lokal opfølgning på baggrund af lokale opgørelser. Svar % /21

13 6 Efterår 2014 Forår Efterår De studerende har generelt været meget tilfredse med deres kliniske undervisning og de har alle oplevet god sammenhæng mellem modulplaner og den læring der var adgang til i klinikken, hvilket er bemærkelsesværdig set i sammenhæng med de store forandringer der har været i klinikken. Med undtagelse af få studerende, følte de studerende sig anerkendt i klinikken. Langt de fleste studerende har iflg. eget udsagn været forberedte til deres kliniske studie. De studerende har været tilfredse med introduktionen i alle kliniske områder. planer og kliniske studieplaner ser ud til at være en hjælp for de fleste studerende. 1/3 af de studerende finder, at eportfolio har været til ringe hjælp og 1/6 at den slet ikke har været til nogen hjælp. eportfolio står for at blive afskaffet til fordel for Praktikportalen, og modulteamet vil følge om dette bliver et bedre arbejdsredskab for de studerende og om de vil score dette redskab bedre end eportfolio. Der er 9 studerende, som vurderer, at deres vejledere i ringe grad har været tilgængelige. 7 studerende mener at de i ringe grad har haft mulighed for at reflektere over sygeplejehandlinger sammen med deres vejleder (eftervejledning). 9 studerende vurderer, at de i ringe omfang er tilbudt ugentlige samtaler. Vi forventer, at de aktuelle kliniske undervisningssteder undersøger, hvad der kan forklare ovenstående vurderinger og eventuelt retter op på deres vejledningspraksis. Den samlede tilfredshed med det kliniske undervisningsforløb herunder tilgængelighed til klinisk vejledning scorer rigtig pænt. Ganske få studerende mener ikke, at vejledningsforholdene og feed-back har fungeret tilfredsstillende. De aktuelle kliniske undervisningssteder undersøger, hvad der kan forklare ovenstående vurderinger og eventuelt retter op på deres vejledningspraksis. Vi noterer os at eportfolie for 35 % af de studerende er til mindre hjælp og for 10 % ingen hjælp. Vi har fortsat opmærksomheden rettet mod muligheder og begrænsninger i dette arbejdsredskab. Vi har for ½ år siden kontaktet eporfolio gruppen for at gøre opmærksom på vores evalueringsresultater i relation til dette værktøj. Vi bemærker at der sammenlignet med ½ år siden er lidt positiv fremgang i udbyttet af at anvende dette redskab, hvorfor vi fortsat opmærksom følger de studerendes opfattelse af dette redskab og i klinikken arbejder for en positiv brug af redskabet. De kliniske undervisningssteder har gennem det seneste år påpeget, at det er blevet tiltagende vanskelig at give de studerende relevante undervisningstilbud i modul 6 pga. opgaveglidning/ændringer i klinisk praksis. Denne problematik set fra uddannelsesansvarliges perspektiv, viser sig ikke i de studerendes evalueringer. Under udarbejdelse Svar % Efterår 2014 De studerende har generelt været meget tilfredse med deres kliniske undervisning og helt gennemgående oplevet god sammenhæng mellem modulplaner og den læring der var adgang til i klinikken. Med undtagelse af få studerende følte de studerende sig anerkendt i klinikken. Langt de fleste studerende har været forberedte til deres kliniske studie. Der har været udbredt tilfredshed med introduktionen i klinikken og de 2 ugers forudgående undervisning på sygeplejerskeuddannelsen. planer og kliniske studieplaner ser ud til at være en hjælp for de studerende. 1/3 af de studerende vurderer, at eportfolio, kun har været en mindre hjælp og ¼ af de studerende vurderer at eportfolio slet ikke har været nogen hjælp. Med overgangen til Praktikportalen må udviklingen af studieredskabet følges nøje. 5 % vurderer, at deres vejleder i ringe grad har været tilgængelig, Det aftales på team klinisk/teoretisk, at der reageres lokal på disse 5 %. Seminarer ser ud til at understøtte læring i klinikken. Det samme gælder den daglige vejledning samt ugentlige refleksionsrum og evaluering. Sammenholdt med den samlede tilfredshed er det overraskende at % af de studerende mener at de kun i mindre grad har haft mulighed for før-, under- og eftervejledning. De kliniske samarbejdspartnere vil tage dette op lokalt. Det kan blandt handle om, at før-, under- og eftervejledning italesætte tydeligere i den daglige vejledningspraksis. Svar % 93 13/21

14 Forår Efterår De studerende har generelt været meget tilfredse med deres kliniske undervisning. De vurderer selv, at de har været godt forberedt til klinisk undervisning og studieaktive i forløbet. De studerende har oplevet god sammenhæng mellem modulplaner og generel klinisk studieplaner, som begge har været hjælpsom i udarbejdelse af deres individuelle klinisk studieplan. Der opleves rigtig god sammenhæng mellem modulets beskrevne læringsudbytte og undervisningsforløbene, desuden er der oplevet god sammenhæng mellem læring i klinikken og eksamen. Ugentlige samtaler og evalueringer ser ud til at have fungeret godt. De studerende føler sig anerkendt i klinikken og der har for langt de fleste studerende været tilfredshed med vejleders tilgængelighed og vejledningsforholdene. Det skal dog bemærkes at der er fra 7-17 % studerende er mindre tilfredse i forhold til før-, under og eftervejledning. Vi har i 2014 drøftet og problematiseret vejledningsmulighederne på enkelte kliniske undervisningssteder, og der blev etableret undervisning og konsulentforløb på disse steder. Det skal bemærkes at efter dette tiltag er vurderingerne på disse parametre blevet forbedret. Klinikken vil fortsat være opmærksomme på de studerendes behov for at få vejledning før en procedure, få følgeskab og efterrefleksioner. Dette er specielt vigtigt, da psykiatrien ofte er et ukendt område for de studerende og et område hvor der skal ske en del selvstudie rettet mod det konkrete speciale. Det er et klinisk område, hvor rollemodeller og samarbejde med vejleder har rigtig stor betydning for det samlede læringsudbytte. Under udarbejdelse Efterår 2014 Forår Efterår Overordnet viser evalueringerne på næsten alle parametre en stor tilfredshed med de kliniske studieforløb. Godt 1/3 studerende opfatter eportfolio som et centralt læringsredskab; 1/3 studerende indtager en neutral position mens ca. 1/3 ikke opfatter eportfolio som et centralt læringsredskab. Kliniske vejledere skal fortsætte deres arbejde med at motivere de studerende til at bruge det ved at være aktive i feedback. Uddannelsen skal fortsat arbejde på at gøre brugerfladen mere anvendelig og eliminere tekniske barrierer ved brugen af eportfolio. 38 % scorer læringsudbyttet af seminarer i en middelposition, hvilket ikke er helt tilfredsstillende i betragtning af de ressourcer, der anvendes i seminar? På netværksmøder skal kvalificering af seminarerne fortsat være et diskussionspunkt. Underviserne drøfter og videndeler om deres praksis på seminar på intern møde i uddannelsen. I næsten alle besvarelser udtrykkes en overordentlig fin tilfredshed med læring i forhold til modulets tilrettelæggelse. eportfolio scores fortsat temmelig lavt. Fra september bliver eportfolio indarbejdet i Praktikportalen, og den får hermed en anden brugerflade. Vi afventer og ser, om det giver positive ændringer. Portfolioarbejdet vil fortsat fordre kliniske vejlederes støtte og interesserede engagement. Evalueringerne viser at ca. 1/3 af de studerende kun svarer grad 3 i forhold til udbytte af seminarer. Der arbejdes på netværksmøder og på uddannelsen med initiativer, der kan styrke afviklingen af seminarer. På nogle kliniske undervisningssteder efterlyser studerende systematik og kontinuitet i vejledning og følgeskab ved kliniske sygeplejehandlinger samt samvær med kliniske vejledere knyttet til refleksion og evaluering. Dette følges op på af uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere. I næsten alle besvarelser udtrykkes en overordentlig fin tilfredshed med læring i forhold til modulets tilrettelæggelse. Brugen af eportfolio er vurderet bedre denne gang end tidligere, men er fortsat et opmærksomhedspunkt. Fra september blev eportfolio indarbejdet i Praktikportalen, og den har hermed fået en anden brugerflade. Portfolioarbejdet vil fortsat fordre kliniske vejlederes støtte og interesserede engagement. Evalueringerne viser at ca. ¼ af de studerende kun svarer grad 3 i forhold til udbytte af seminarer. Resultatet er bedre sammenlignet med foråret, men skal fortsat være et opmærksomhedspunkt i netværkssamarbejdet mellem uddannelse og klinik i forhold til at optimere de studerendes udbytte. På nogle kliniske undervisningssteder efterlyser studerende systematik og kontinuitet i vejledning og følgeskab ved kliniske sygeplejehandlinger samt samvær med kliniske vejledere knyttet til refleksion og evaluering. Dette følges op på af uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere. Svar % /21