Beskæftigelsesplan for 2008

Transkript

1 Beskæftigelsesplan for 2008

2 INDHOLD AF BESKÆFTIGELSESPLANEN BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN DE KONKRETE MÅL MÅLOPFYLDELSEN...6 INDSATSOMRÅDE INDSATSOMRÅDE INDSATSOMRÅDE UDFORDRINGERNE DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I JAMMERBUGT KOMMUNE BEFOLKNINGEN PR. 1. JANUAR 2006 OG 2007 I JAMMERBUGT KOMMUNE UDDANNELSESNIVEAU ARBEJDSSTYRKEN BESKÆFTIGELSESSTRUKTUR FORDELT PÅ BRANCHER ERHVERVSSTRUKTUR PENDLING FLASKEHALSENE MÅLGRUPPERNE I JOBCENTRET DE BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER MÅL OG STRATEGI FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS KORTTIDSLEDIGHEDEN...14 MÅL...14 STRATEGI...14 HANDLEPLANER...14 INDSATSMÅL...15 RESULTATMÅL LANGTIDSLEDIGHED...16 MÅL...16 STRATEGI...16 HANDLEPLANER...16 INDSATSMÅL...17 RESULTATMÅL UNGDOMSARBEJDSLØSHEDEN...19 MÅL...19 STRATEGI:...19 HANDLEPLANER:...19 RESULTATMÅL...20 INDSATSMÅL...21 Side 2 af 47

3 3.4 KVINDEARBEJDSLØSHEDEN...22 MÅL...22 STRATEGI...22 HANDLEPLANER...22 INDSATSMÅL...22 RESULTATMÅL HØJ LEDIGHED BLANDT KORTUDDANNEDE OG UFAGLÆRTE I ARBEJDSSTYRKEN...24 MÅL...24 STRATEGI...24 HANDLEPLANER...24 INDSATSMÅL...25 RESULTATMÅL MANGE LEDIGE I ALDEREN FRA ÅR...26 MÅL:...26 STRATEGI:...26 HANDLEPLANER:...26 INDSATSMÅL...26 RESULTAT MÅL MANGE BORGERE PÅ SYGEDAGPENGE...27 UDFORDRING...27 MÅL...27 STRATEGI...27 HANDLEPLANER...27 INDSATSMÅL...28 RESULTATMÅL MANGE BORGERE PÅ LEDIGHEDSYDELSE...29 UDFORDRING:...29 MÅL...29 STRATEGI...29 HANDLEPLAN...29 RESULTATMÅL JOBCENTRETS EVNE TIL AT YDE EN OPTIMAL BORGERSERVICE...31 UDFORDRING:...31 MÅL...31 STRATEGI...31 HANDLEPLANER...31 INDSATSMÅL...32 RESULTATMÅL MÅL OG STRATEGI FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS UDFORDRINGEN...33 MÅL...33 STRATEGI...33 HANDLEPLANER...33 INDSATSMÅL...33 RESULTATMÅL...34 Side 3 af 47

4 5. MÅL OG STRATEGI FOR AT INDDRAGE ANDRE AKTØRER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKRIVELSE AF DEN STATSLIGE INDDRAGELSE AF ANDEN AKTØR...36 STRATEGI...36 MÅL BESKRIVELSE AF DEN KOMMUNALE INDDRAGELSES AF ANDRE AKTØR...37 STRATEGI...37 HANDLEPLAN...37 MÅL BUDGET FOR BESKÆFTIGELSEINDSATSEN I JOBCENTER JAMMERBUGT SAMMENFATNING AF UDFORDRINGER, MÅL OG STRATEGIER...39 BILAG 1: RESULTATREVISIONEN OG SAMMENLIGNELIGE JOBCENTRE...42 BILAG 2: KLYNGER...46 Side 4 af 47

5 Indhold af beskæftigelsesplanen Som en del af de nye opgaver der påhviler jobcentrene, skal der udarbejdes en beskæftigelsesplan hvert år. Planen dækker over de planer, strategier og mål vi ønsker at nå i Jobcenter Jammerbugt. Indholdet fordeler sig således: Afsnit 1 beskriver Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og hvor langt vi er kommet med målopfyldelsen i Jobcenter Jammerbugt. Afsnit 2 indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcentret står over for i det kommende år. Beskrivelsen tager først og fremmest udgangspunktet i de mål, som ministeren har udmeldt, men har også fokus på de lokale udfordringer, som jobcentret i Jammerbugt kommune står over for. I afsnit 2.1 er arbejdsmarkedet i Jammerbugt beskrevet i punktform med udgangspunkt i de indikatorer, der påvirker arbejdsmarkedets mekanismer. I afsnit 2.2 er de arbejdsmarkedsrelaterede udfordringer opremset. I afsnit 3, 4 og 5 beskrives mål og strategi for henholdsvis den borgerrettede indsats, den virksomhedsrettede indsat og mål og strategi for inddragelse af anden aktør. I disse afsnit indgår mål og strategi for de beskrevne udfordringer. 1 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 1.1 De konkrete mål På baggrund af udviklingen på arbejdsmarkedet og for at sikre kontinuiteten og fokus i jobcentrenes indsats i 2008 har beskæftigelsesministeren valgt at bibeholde de tre indsatsområder og mål for De beskæftigelsespolitiske indsatsområder har alle fokus på at styrke indsatsen for, at flere kan komme i arbejde, og målene skal lægges til grund for planlægningen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i Målene er retningsgivende for jobcentrets planlægning af indsatsen, idet vi har mulighed for at udmønte og tilrettelægge indsatsen, i forhold til de lokale udfordringer vi i jobcenter Jammerbugt står overfor. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2008: Indsatsområde 1: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Indsatsområde 2: Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Side 5 af 47

6 Mål: Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere,der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance for alle. Jobcenteret skal derfor også resten af året have fokus på indsatsen over for målgruppen, selvom indsatsperioden slutter den 1. juli For at kunne følge op på indsatsen, er der fastsat følgende 3 mål, som er de centrale pejlemærker for, hvordan indsatsen forløber: Mål for indsatsen Mål 1: Flere skal i job og ordinær uddannelse 25 pct. af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse, når indsatsperioden slutter, dvs. den 1. juli Mål 2: Flere skal kunne forsørge sig selv Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15 pct. af den toårige periode Mål 3: Flere skal være i gang Målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 pct. af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp For også i slutfasen at fastholde fokus på Ny chance til alle bliver målene for indsatsen fastholdt som beskæftigelsespolitisk mål for Målene skal være nået, når indsatsperioden slutter, dvs. den 1. juli Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. 1.2 Målopfyldelsen Indsatsområde 1 Ministerens mål 1: Jobcenter Jammerbugt skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. I perioden indtil 1.kvartal 07 er der sket et fald på 10 % af målgruppen af dagpengemodtagere. For kontanthjælpsmodtagere er faldet 16,1%. Det ses således at på kontanthjælpsområdet har der været et markant fald i kontanthjælpsmodtagere både set ifht. landsog regionsgennemsnittet. På dagpengeområdet ligger Jammerbugt lavere end regionsgennemsnittet og 1,2 % under landsgennemsnittet. Samlet ses der dog et fald på 11,1 % af de 3 Side 6 af 47

7 månedsledige, hvilket er i fin tråd med ministerens mål 1 om at nedbringe 3 månedsledigheden. Indsatsområde 2 Ministerens mål 2: Jobcenter Jammerbugt skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere,der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance for alle. Ny chance resultaterne for Jobcenter Jammerbugt: Mål 1: Flere skal i job og ordinær uddannelse Målet for indsatsen er, at 25 pct. af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse, når indsatsperioden slutter, dvs. den 1. juli I 4.kvartal 2006 var 18,8 % af målgruppen enten kommet i job eller i uddannelse. Jobcenter Jammerbugt har således endnu ikke opnået målsætningen om at 25 % af målgruppen skal i job eller ordinært uddannelse. Jobcenter Jammerbugt ligger dog noget over landsgennemsnittet på 11,7 % og Nordjylland på 10,6 %. Der er således tale om et godt resultat. Mål 2: Flere skal kunne forsørge sig selv Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15 pct. af den toårige periode Pr. 4.kvartal 2006 var forsørgelsesprocenten 12,7 % i perioden. Landsgennemsnittet var i 4.kvartal ,6 % og for region Nordjylland var 7,4 % af målgruppen blevet i stand til at forsørge sig selv. Det ses således, at Jobcenter Jammerbugt har været gode til at få folk i selvforsørgelse. Mål 3: Flere skal være i gang Målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 pct. af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp. I 4. kvartal 2006 var aktiveringsprocent 24,3 %. Landsgennemsnittet er 9,8 % og i Nordjylland er gennemsnittet 11,1 %. Jobcenter Jammerbugt ligger derfor noget under ministerens målsætning om at målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 % af tiden, men dog en del bedre en både resten af landet og regionen. Indsatsområde 3 Ministerens mål 3: Jobcenteret skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Fra 1.kvartal 06 til 4. kvartal 06 har Jammerbugt haft et fald i antallet af ledige under 30 år på 9,3 % Dette fald ligger over landsgennemsnittet. Det er vigtigt at være opmærksom på at målgruppen antalsmæssigt har været meget forskellig, således at det eksempelvis kan tale om 1 pers. på Læsø, men 200 i Aalborg. Side 7 af 47

8 1.3 Udfordringerne I forhold til ministerens mål 1 har Jobcenter Jammerbugt en særlig udfordring i at nedbringe korttidsledigheden. Derudover bør vi øge aktiveringsgraden fra de nuværende 24,3% til 40% som er kravet i indsatsområde 2 under ny chance. Slutteligt har Jobcenteret en udfordring i at få flere i job eller i ordinær uddannelse. 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Jammerbugt kommune Befolkningen pr. 1. januar 2006 og 2007 i Jammerbugt kommune. Befolkningen og dens sammensætning er grundlaget for hvor stort et antal borgere, der nu og fremover vil kunne gå ind i arbejdsstyrken. Der har i 2006 været en lille stigning i befolkningen i Jammerbugt kommune fra personer til personer en samlet stigning på 0,2 %. Stigningen dækker dog hovedsagligt over en stigning i årgangene over 59 år, hvor den største stigning er på 7,1 % for de årige. Tillige er der en stigende tilgang i gruppen af de årige på 4,0 % og en stigning i aldersgruppen år på 2,2 %. 1 På længere sigt viser prognosen dog, at antallet af ældre vil stige og at der vil ske et fald i antallet af unge. En indekseret befolkningsfremskrivning frem til 2030 viser, at befolkningen i alderen år vil falde til indeks 87 i forhold til Uddannelsesniveau I Jammerbugt kommune er der er en markant overvægt af kortuddannede 3 blandt de årige. I alt er 89,3 % af denne årgang kortuddannede, hvilket er over det nordjyske gennemsnit på 87,9 %. Jammerbugt kommune er næst efter Frederikshavn og Læsø den kommune i Nordjylland, der har den største andel af kortudannede i denne aldersgruppe. 10,0 % har en erhvervsuddannelse, hvilket er under det nordjyske gennemsnit på 10,3 %. Kun 0,8 % har en videregående uddannelse, hvilket er under det nordjyske gennemsnit på 1,8 % i denne aldersgruppe. 1 Kilde: Danmarks statistik - BEF1A07 2 Kilde: Danmarks Statistik; Prog1 3 Kortuddannede repræsenterer et uddannelsesniveau til og med gymnasialt niveau. Uoplyst tælles med, da en del af denne gruppe ingen formel uddannelse har, og andre har en uddannelse der ikke kan placeres i forhold til et dansk uddannelsessystem. Side 8 af 47

9 I denne aldersgrupper ligger Jammerbugt kommune således under det nordjyske uddannelsesgennemsnit. De årige i Jammerbugt kommune har derimod et højere uddannelsesniveau. Her er kun 35,8 % kortuddannede, hvilket dog er over det nordjyske gennemsnit på 35, 2 %. 49,1 % har en erhvervsuddannelse, hvilket er over det nordjyske gennemsnit på 38,5 %. 15,1 % har en videregående uddannelse, hvilket er under det nordjyske gennemsnit på 26,3 %. Der er således markante forskelle i uddannelsesniveauet for de to aldersgrupper. De årige er overvejende kortuddannede, mens der er markant flere med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de årige. I betragtning af de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og af, at der er tale om en ung gruppe, er det en bekymrende stor andel af de årige i Jammerbugt kommune, som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse. Dette er bekymrende idet den aldersgruppe også er at se i kontanthjælpsstatestikken og er således ikke i uddannelse Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken er defineret som summen af ledige og beskæftigede. I 2006 er der i Arbejdsstyrken i Jammerbugt kommune. Aldersfordelingen viser, at mange vil forlade arbejdsmarkedet igennem de kommende 5-10 år. Den største gruppe på i arbejdsstyrken er gruppen i alderen år. Tilsammen udgør gruppen fra år 19 %, hvorimod gruppen i den anden ende af skalaen mellem år alene udgør 11 %. Afgangen er således betydelig større end tilgangen i arbejdsstyrken Beskæftigelsesstruktur fordelt på brancher I Jammerbugt kommune var der i 2006 flest beskæftiget indenfor sociale institutioner med beskæftigede. Den anden største branche var bygge og anlæg med 1601 beskæftigede og på tredjepladsen kom jern og metalindustrien med 1394 beskæftigede. Samlet set er antallet af beskæftigede i Jammerbugt faldet med 3 % fra 2003 til 2006 et fald på 569 beskæftigede. De største fald i antallet af beskæftigede er indenfor jern og metal, der er faldet med 58,3 % og indenfor træ, papir- og grafisk industri er antallet af beskæftigede faldet med 46,1 % Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen i Jammerbugt kommune er kendetegnet ved mange små virksomheder. Af de virksomheder i Jammerbugt kommune er 41 % en-mandsvirksomheder og 29 % af virksomhederne har 2 4 ansatte. Der er 155 virksomheder med over 20 ansatte og kun 10 virksomheder med over 100 ansatte. 5 4 Tallene er fra 2006, Danmarks statestik 5 Tallene er fra 2005, Danmarks statistik. Side 9 af 47

10 2.1.6 Pendling Jammerbugt kommune er en typisk udpendler kommune. Tallene for ind- og udpendling i Jammerbugt illustrerer, at arbejdsmarkedet ikke stopper ved kommunegrænsen. De seneste tal er fra 2006, og de viser, at ca personer pendler ud af kommunen, og at ca personer pendler ind i kommunen. Der har været en stigning både i ud- og indpendlingen siden Flaskehalsene Følgende liste er en oversigt over fagbetegnelser i Beskæftigelsesregion Nordjylland, hvor der er mangel på arbejdskraft af en tværgående og strukturel karakter. Jobcentret kan søge midler fra den særlige statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft indenfor disse fag. Bemærk at nogle af fagene er videregående uddannelser (fx speciallæge eller folkeskolelærer) der kræver flere års uddannelse, mens andre fag kan opnås via en kortere opkvalificering (fx lastbilchauffør). Godkendt på Beskæftigelsesrådets møde den Sundhed, omsorg og personlig pleje social- og sundhedsassistent social- og sundhedshjælper speciallæge sygeplejerske Undervisning, forskning og vejledning folkeskolelærer Bygge og anlæg blikkenslager elektriker maler murer tømrer vvs-montør Jern, metal og auto automekaniker CNC-operatør klejnsmed maskinarbejder plade- og konstruktionssmed pladesmed svejser Side 10 af 47

11 Industriel produktion procesoperatør Ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab ingeniør Administration, økonomi, jura og sprog bankrådgiver Salg, indkøb og markedsføring salgsassistent salgskonsulent Transport, lager og maskinførere gravemaskinfører lastbilchauffør taxichauffør Hotel, restauration, køkken, kantine kok Målgrupperne i Jobcentret Klynger Når der i de kommende afsnit refereres til klynger eller sammenlignelige kommuner, har det baggrund i en klynge-opdeling, der er lavet på landsplan, for at kunne lave rimelige sammenligninger. 6. Jobcenter Jammerbugt er således i klynge med Assens, Billund, Bogense, Brønderslev, Frederiksværk-Hundested, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Tønder og Vesthimmerland. Det er dog særligt de Nordjyske jobcentre (markeret med fed) vi vil have fokus på. Forsikrede ledige Antallet af forsikrede ledige er stærkt faldende. I april 2007 er der således 944 fuldtidsledige på dagpenge, mod 1408 fuldtidsledige i april Ledigheden er dermed faldet fra 7,8 til 5,4 %. Til sammenligning ligger ledigheden på regionsplan på 4,8 %, mens det i de sammenlignelige kommuner i Nordjylland ligger på 3-5 % 7. (Statistik banken) Ledigheden fordeler sig dog skævt, med næsten dobbelt så høj ledighed for kvinder, som for mænd. Særlig stor er ledigheden for kvinder i aldersgruppen årige (7,6 % ledige) samt 6 Se bilag A for at se den fulde oversigt over klyngerne, samt rammevilkår 7 Mors 3,1%, Vesthimmerland 3,3%, Brønderslev 5,2% Side 11 af 47

12 50-66 årige (8,8 % ledige). I forhold til de sammenlignelige kommuner ligger vi således på en sidsteplads i forhold til 50-66årige kvinder 8. I forhold til ungdomsarbejdsløshed placerer kommunen sig rimeligt i forhold til klyngen, med en arbejdsløshedsprocent på 2,3% for de 16-24årige 9 (samme som landsplansniveau) og 5,1% for de 25-29årige 10. Kontanthjælpsmodtagere Der er en stor andel af match 4-5 af kontanthjælpsmodtagere. I juni 2007 var der ca. 190 match 4 og 28 match 5. Ud af et samlet antal på 342 på kontanthjælp. Sygedagpengemodtagere Store og stadigt stigende udgifter på dette område i Jammerbugt Kommune. Udgift pr årige borgere til sygedagpenge er meget høj i forhold til såvel sammenligningskommuner og landsgennemsnittet. I 2006 var udgiften pr. borger i alderen år på kr , gennemsnittet i Nordjylland var kr og i forhold til kommuner med samme grundvilkår kr Selvstændige udgør en større andel af sygedagpengesagerne end sædvanligt i tilsvarende kommuner. Fleksjob og ledighedsydelse Der er store udgifter til ledighedsydelse, idet der i juni 2007 var 121 borgere på ledighedsydelse 11 og 338 i fleksjob. 8 Mors 4,9%, Vesthimmerland 5,1%, Brønderslev 8,3% 9 Mors 2,4%, Vesthimmerland 3,8%, Brønderslev 2,7% 10 Mors 4,4%, Vesthimmerland 5,9%, Brønderslev 6,5% 11 Tallet kan svinge idet nytilkendte borgere i fleksjob modtager ledighedsydelse i stedet for feriepenge under ferie i det første år. Side 12 af 47

13 2.2 De beskæftigelsesmæssige udfordringer På det overordnede plan er udfordringerne følgende: Korttidsledige Langtidsledige Der er høj arbejdsløshed og lav uddannelsesniveau blandt de unge Høj kvindearbejdsløshed Høj ledighed blandt kortuddannede og ufaglærte Mange ledige over 50 år. Der er mange borgere på sygedagpenge i Jobcenter Jammerbugt Der er mange borgere i Jobcenter Jammerbugt på ledighedsydelse Personalepolitiske udfordringer i Jobcenter Jammerbugt. Side 13 af 47

14 3. Mål og strategi for den borgerrettede indsats. 3.1 Korttidsledigheden Udfordringen Jammerbugt kommune har en udfordring i at nedbringe korttidsledigheden. Ved en måling fortaget fra den 1. april frem til 1. juni i jobcentret var 27,4 % vendt i døren 12, og modtog således slet ikke kontanthjælp. Udfordringen i at nedbringe korttidsledigheden skal ses i forlængelse af ministerrens mål 1 om at ledige med mere end tre måneders ledighed skal nedbringes. Jammerbugt kommune har 1.juni 75 kontanthjælpsmodtagere som har været ledige under tre mdr. og 267 med en varighed på over 3 mdr. For dagpengemodtagere betragtes ledige under 3 mdr. som korttidsledige. Det er vigtig i den forbindelse at bemærke at der først afholdes kontaktsamtale med dagpengemodtagerne når de har været ledige i 3 mdr. Mål Målet er at minimere korttidsledigheden Strategi Strategien er, at der skal ske en tidlig og handlingsorienteret indsats i forhold til borgere, der får tilkendt kontanthjælp. Fokuspunkterne i strategien er tidlig afklaring og kontinuerlig målrettet straksaktivering. Der etableres enkle og gennemskuelige arbejdsgange, som understøtter den borgerrettede indsats. For de dagpengeberettigede borgere, skal der være særlig fokus på, at anvende uddannelsesmidler rettet mod flaskehalsområder så tidligt som muligt i ledighedsforløbet. Handleplaner Alle arbejdsmarkedsparate borgere får tilbudt minimum 2 jobs ved henvendelse i jobcentret. Alle kontanthjælpsmodtagere aktiveres straks og kontinuerligt. 12 Begrebet vendes i døren dækker over den situation, at borgeren henvender sig med det formål, at søge kontanthjælp men at den rådgivning og vejledningsindsats, der gives, resulterer i, at borgeren ikke vender tilbage og søger om kontanthjælp, fordi vedkommende enten er kommet i arbejde, uddannelse eller på anden vis er blevet selvforsørgende. Målingen foretages ved at registrerer antal henvendelser i jobcentret, hvor borgeren søger kontanthjælp. Dette sammenlignes med hvor mange der søger kontanthjælp indenfor samme måned. Differencen er det antal borgere, der er vendt i døren. Ved en måling fortaget fra den 1. april frem til 1. juni i jobcentret var 27,4 % vendt i døren. Side 14 af 47

15 Alle kontanthjælpsmodtagere henvises straks til et 2 ugers afklaringsforløb, hvor den lediges beskæftigelsespotentiale og uddannelsesegnethed vurderes og der sker matchkategorisering og udarbejdes jobplan. Der afholdes samtale som led i det individuelle kontaktforløb ved afslutningen af alle aktiviteter og oftere, såfremt det anses som nødvendigt. Alle kontanthjælpsmodtagere henvises efter det 2 ugers forløb straks til et 6 ugers vejledning og opkvalificeringsforløb iht. LAB 32, hvor fokus er afhængig af match kategoriseringen. Match 1-3 deltager i et 6 ugers uddannelse og jobsøgningsforløb. Match 4-5 deltager i et 6 ugers personligt afklaringsforløb. Der sættes fokus på aktiv jobsøgning, hvor arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i en evt. vente perioder før en ny start på aktivering skal være aktiv jobsøgende og møde 2 gange om ugen i jobbutikken for at dokumentere jobsøgning. Hensigten er dog, at der ingen ventetid er mellem perioder med aktivering. Ved første kontakt med den ledige afklares det om personen har behov for en tidlig indsats efter 76 eller efter 72. Indsatsmål Alle kontanthjælpsmodtagere får udarbejdet en målrettet jobplan indenfor 3 uger fra tilkendelse af kontanthjælp. Alle unge under 25 år match 1-5 skal aktiveres 95 % af tiden Alle match 1-3 skal aktiveres 90 % af tiden Alle match 4-5 skal aktiveres 75 % af tiden Resultatmål Målet er at minimere korttidsledigheden 30 % af alle borgere, der henvender sig for at søge kontanthjælp i jobbutikken vendes i døren i Side 15 af 47

16 3.2 Langtidsledighed Udfordringen: Jammerbugt kommune har en udfordring i at mindske langtidsledigheden. Dette skal ses i forlængelse af ministerens mål 1 om at 3 månedsledigheden skal ned samt ministerens mål 2 om Ny Chance, som har fåkus på de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år. I Jammerbugt kommune var der pr. 1. juni 158 antal kontanthjælpmodtagere som har været ledige i mere en 1 år. Mål Målet er at minimere langtidsledigheden, der som oftest rammer match 4 og 5. For de dagpengeberettigede vil der ofte være tale om match 3. Strategi Strategien er, at der skal ske en tidlig og handlingsorienteret indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere i match 4 og 5 med fokus på kontinuerlig aktivitet og tæt borgerkontakt i det individuelle kontaktforløb. Handleplaner Der er etableret et personligt afklaringsforløb på 6 uger, som sikrer kontanthjælpsmodtagere i match 4 og 5 en afdækning og vejledning i forhold til ressourcer og barrierer. I forløbet udarbejdes der en ressourceprofil, som sammen med jobplanen danner et handlingsorienteret beslutningsgrundlaget for den fremadrettede indsats. Der lægges vægt på langsigtede løsninger, der er afhængig af personens alder, evner og forudsætninger med det formål at forbedre mulighederne for en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder det rummelige arbejdsmarked. For kontanthjælpsmodtagere i match 4-5 er der etableret et særligt forløb på individuelt timetal, som skal sikre en forsat kontinuitet i aktivitetsniveauet og en løbende optræning af arbejdsevnen. Der er etableret et specielt sygeafklaringsforløb for de syge kontanthjælpsmodtagere, hvor der er fokus på afdækning af de helbredsmæssige barrierer. Side 16 af 47

17 Der etableres partnerskab med virksomheder om særlige projekter for langtidsledig match 4 og 5 kontanthjælpsmodtagere målrettet flaskehalsområderne og som tillige understøtter geografisk mobilitet. Virksomhedspraktik bruges aktivt som et redskab for afklaring af beskæftigelsesmål og ressourcer. Der sættes fokus på straks og kontinuerlig aktivering målrettet flaskehalsområderne, således at den lediges kvalifikationer til stadighed vedligeholdes og forbedres. Der sættes fokus på brug af mentorordningen for at støtte disse borgere. Der sættes fokus på, at alle i matchgruppe 4 som minimum varetager 300 timers ordinært arbejde om året. Der udføres løbende og konsekvent rådighedsvurdering. Der udføres løbende analyse på området for at afdække eventuelle indsatsområder. Der iværksættes særlige formidlingsaktiviteter for dagpengemodtagere med mere end 2 års ledighed med fokus på faglig og geografisk mobilitet. Indsatsmål Der etableres 4 partnerskabsaftaler med private virksomheder i 2008 målrettet match 4 og 5. Der udføres minimum kvartalsvise analyser af området for at afdække eventuelle indsatsområder. Der etableres minimum 30 mentorordninger på private virksomheder til denne målgruppe i Alle som er match 4 hele året 2008 har haft 300 timers ordinært arbejde inden udgangen af året. Resultatmål Mindst 50 % af alle kontanthjælpsmodtagere, som ikke er arbejdsmarkedsparate, har senest inden 1 år opnået større stabilitet, lyst og ansvarlighed i forhold til at løse egne Side 17 af 47

18 problemer, således at de vil kunne indgå i almindelige aktiveringstilbud ved skift til match 1-3 og/ eller at varetage et job på ordinære eller særlige vilkår. Side 18 af 47

19 3.3 Ungdomsarbejdsløsheden Udfordring: Ungdomsarbejdsløshed og et lavt uddannelsesniveau - specielt blandt de unge i alderen år, er en udfordring. Ses der på den officielle arbejdsløshedsprocent, der som udgangspunkt kun omhandler tilmeldte i match 1-3, sammen med den kommunale registrering af unge ledige kontanthjælpsmodtagere, hvor en stor part er match 4-5 er der en væsentlig udfordring at tage fat på i forhold til denne gruppe, idet der ses et lavt uddannelsesniveau for denne gruppe af ledige. Mål Ungdomsarbejdsløsheden i Jobcenter Jammerbugt skal reduceres og uddannelsesniveauet skal højnes for de årige i Jobcenter Jammerbugt. Herunder også målgruppen match 4-5 i denne alderskategori. Strategi: Den høje ungdomsarbejdsløshed skal løses ved en særskilt målrettet uddannelsesindsats for de unge årige ledige, således de står uddannelsesmæssigt optimalt rustet også til fremtidens arbejdsmarked. Det skal være en målrettet indsats med fokus på bestemte uddannelser, således at risikoen for flaskehalse minimeres på kort og langt sigt. Omdrejningspunktet i den forebyggende indsats er Ungdoms- og uddannelsesvejledningen, som er placeret i jobcentret og som alle unge under 25 år henvises til, når de ansøger om kontanthjælp. Her sikres det, at alle disse unge får kvalificeret vejledning og motivation og at der bliver fastlagt en uddannelsesplan for den enkelte målrettet SU-systemet eller erhvervsuddannelserne. Handleplaner: Alle unge under 25 år, som ansøger om kontanthjælp henvises til Ungdomsvejledningen, placeret i jobcentret, for at få fastlagt en uddannelsesplan. Alle unge dagpengemodtager under 25 år uden uddannelse henvises ligeledes til UU inden fastlæggelse af jobplan. Aktiveringsindsatsen for de unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år skal motivere til og være målrettet mod uddannelse. Der etableres samarbejde/netværk med aktører indenfor ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, således der altid er relevante aktører i beslutningsprocessen Side 19 af 47

20 vedrørende uddannelsesplanlægningen for de unge. En uddannelsesplanlægning som skal være målrettet flaskehalsområderne. Der indgås partnerskabs aftaler med virksomheder om etablering af særlige uddannelsesforløb i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. I eventuelle vente perioder frem til planlagt uddannelsesstart skal de unge straksaktiveres. For de unge kontanthjælpsmodtagere, som ikke er uddannelsesegnede - men arbejdsmarkedsparate, er fokus i stedet aktiv jobsøgning i det 6 ugers vejlednings og opkvalificeringsforløb. I en evt. vente perioder før en ny start på aktivering, skal de unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere være aktiv jobsøgende og møde 2 gange om ugen i jobbutikken for at dokumentere jobsøgning og for at få yderligere vejledning. Alle unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke er arbejdsmarkedsparate henvises efter det 2 ugers forløb straks til et 6 ugers personlig afklaringsforløb, hvor fokus er en afklaring af arbejdsevnen mhp igangsætning af yderligere aktiviteter, målrettet uddannelse. Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke er arbejdsmarkedsparate skal straks og kontinuerligt efter 6 ugers forløbet aktiveres i aktiviteter med uddannelsesmæssig sigte, med det formål at forbedre deres arbejdsevne og uddannelsesegnethed således, at de på længere sigt kan tage en uddannelse. Der etableres mentorordninger tilknyttet uddannelsesinstitutioner, der kan understøtte den unges valg af uddannelse. Resultatmål Ungdomsarbejdsløsheden aldersgruppen år, som kun omfatter match 1-3 af den kommunale gruppe af kontanthjælpsmodtagere, skal ultimo 2008 højest være på landsplansniveau. For de unge dagpengemodtagere skal ledigheden nedbringes til landsplansniveau 95 % af alle unge uddannelsesegnede kontanthjælpsmodtagere under 25 år i match 1-3, skal i gang med en SU-berettiget uddannelse eller en uddannelse i erhvervsuddannelsessystemet indenfor 3 måneder. 50 % af alle unge uddannelsesegnede kontanthjælpsmodtagere under 25 år i match 4-5, skal i gang med en SU-berettiget uddannelse eller en uddannelse i erhvervsuddannelsessystemet indenfor 12 måneder. Side 20 af 47

21 Indsatsmål 50 % af alle unge under 25 år, der henvender sig for at søge kontanthjælp i jobbutikken vendes i døren ved henvisning til Ungdomsvejledningen. 13 Der etableres minimum 10 mentorordninger målrettet uddannelsessystemet i Der etableres minimum 5 partnerskaber med virksomheder om etablering af særlige uddannelsesforløb i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Definationen af at vende i døren ift til uddannelse defineres som en ung henvist til UUV som indenfor samme måned ikke ansøger om kontanthjælp. Side 21 af 47

22 3.4 Kvindearbejdsløsheden Udfordringen: Der er en markant høj kvindearbejdsløshed i Jammerbugt kommune. Jammerbugt er kendetegnet ved en arbejdsløshedsprocent på 7,5 % for kvinder mens den på regionsniveau er 6,1 % og på landsplan 4,4 %. Der går således en værdifuld ressource tabt, som der bør sættes fokus på. Mål Kvindearbejdsløshed i Jammerbugt kommune skal reduceres og uddannelsesindsatsen for denne gruppe målrettes mod flaskehalsområderne. Strategi Der sættes fokus på at trække flere kvinder ind i beskæftigelsen ved at målrette indsatsen mod flaskehalsområderne. Handleplaner Der fokuseres på opkvalificering ved hjælp af særlige rotationsprojekter indenfor flaskehalsområderne 14. Der etableres særlige aktiveringsprojekter for kvinder med fokus på uddannelser mod de flaskehalsområder, der oftest er mandsdominerede. eksempelvis cnc operatør. Midlerne kan søges fra flaskehalsbevillingen. Der etableres partnerskab med virksomheder om særlige projekter for kvinder målrettet flaskehalsområderne. Indsatsmål Der etableres som minimum 2 partnerskabsaftaler med virksomheder om særlige projekter for kvinder målrettet flaskehalsområderne. Der etableres minimum 2 rotationsprojekter for kvinder målrettet flaskehalsområderne. 14 Se sidexx for oversigt over flaskehalsområder. Side 22 af 47

23 Resultatmål Arbejsløshedsprocenten for kvinder i Jammerbugt kommune skal inden udgangen af 2008 højest være på niveau med arbejsløshedsprocenten for kvinder i Nordjylland. Side 23 af 47

24 3.5 Høj ledighed blandt kortuddannede og ufaglærte i arbejdsstyrken Udfordring: Der er høj ledighed blandt kortuddannede og ufaglærte. Ledigheden blandt medlemmer i 3 F i Jammerbugt kommune er pr. 1. april 2007 oppe på 10.2 %, hvor den generelle ledighed til sammenligning er på 5,4 %. Mål Målet er at opkvalificerer de kortuddannede og ufaglærte i arbejdsstyrken, således at ledigheden for denne gruppe reduceres. Strategi Der skal sættes fokus på opkvalificering af de ledige kortuddannede og ufaglærte i arbejdsstyrken. Opkvalificeringen skal være målrettet flaskehalsområderne. Det er vigtigt fremover at medvirke til at arbejdsstyrken, herunder specielt de ledige stimuleres til en fortsat opkvalificering til fremtidens arbejdspladser. Der er i Jammerbugt kommune en øget ledighed blandt personer med kort eller ingen uddannelse eller ingen uddannelse efter folkeskoleniveau bl.a. grundet det store fald i antallet af arbejdspladser indenfor fremstillingsvirksomhed generelt. Umiddelbart er de ledige ikke fagligt mobile til andre erhvervssektorer og ligeledes synes den geografiske mobilitet, at være begrænset. De brancher hvor der er vækst, er tillige flaskehalsområder. Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft b. la indenfor bygge og anlæg og social og sundhedssektoren. Det sidstnævnte område bør specielt være i fokus, da demografien tilsiger, at efterspørgslen indenfor dette område vil stige kraftigt i takt med et stigende antal ældre. Der skal sættes fokus på samarbejdet med a-kasserne og øvrige beskæftigelsespolitiske aktører i området, således at der allerede i forbindelse med varsling kan igangsættes opkvalificering af medarbejderne. Tilsvarende kan der i forbindelse med nyetablering/udvidelse tidligt igangsættes opkvalificering og rekrutteringstiltag. Handleplaner Der igangsættes et rotationsprojekt indenfor ældreområdet, som sikrer at de ledige bliver opkvalificeret til at være vikar med efterfølgende ansættelse som voksenlærling og samtidigt at ansatte bliver efter -og videreuddannet. Der skal igangsættes rotationsprojekter indenfor de brancher, som har flaskehalsproblemer eller paradoksproblemer. Side 24 af 47

25 Der skal gennemføres en virksomhedsrettet informationskampagne specielt vedrørende rotationsprojekter og øvrige beskæftigelsespolitiske redskaber og dette skal kombineres med en opsøgende kampagne af udvalgte virksomheder med minimum 20 ansatte. Der skal gennemføres en virksomhedsrettet informationskampagne specielt vedrørende voksenlærlingeordningen og øvrige beskæftigelsespolitiske redskaber og dette skal kombineres med en opsøgende kampagne af udvalgte virksomheder indenfor bygge og anlæg. De eksisterende partnerskabsaftaler med virksomheder og a-kasser skal udvides til at omfatte samarbejdsaftaler vedrørende varsling, nyetablering og udvidelser. Voksenlærlingeordningen skal bruges aktivt og målrettet i forhold til denne målgruppe. Indsatsmål Der gennemføres i første halvår af 2008 en opsøgende virksomhedskampagne specielt vedrørende rotationsprojekter på alle 155 virksomheder med over 20 ansatte. Der gennemføres i 2008 en opsøgende virksomhedskampagne specielt vedrørende voksenlærlingeordningen på alle 241 virksomheder indenfor bygge og anlægsbranchen. Der indgås 100 voksenlærlingeordninger i 2008 Alle eksisterende partnerskabsaftaler udvides med samarbejdsaftale vedrørende varsling, nyetablering og udvidelse. Herudover skal der indgås samarbejdsaftaler med alle 155 virksomheder med over 20 ansatte. Resultatmål Ledigheden blandt kortuddannede og ufaglærte i Jammerbugt kommune skal i sidste kvartal af 2008 højest være på landsplansniveau indenfor samme faggrupper De to væsentligste a-kasser indenfor denne gruppe er 3F og Kristelig a-kasse. Side 25 af 47

26 3.6 Mange ledige i alderen fra år Udfordring: Arbejdsløshedsprocenten for ledige over 50 år er i Jammerbugt kommune på 7 % og er den højeste i nordjylland indenfor denne alders kategori. Det nordjyske gennemsnit for denne gruppe er 6,1 % og gennemsnittet på landsplan er 4,3 %. Mål: Antallet af ledige i alderen år skal minimeres. Strategi: Det er væsentligt for Jammerbugt kommunes udviklingsmuligheder, at der ikke er mangel på arbejdskraft. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på alle grupper i arbejdsstyrken. Den demografiske udvikling i Jammerbugt kommune viser på længere sigt en faldende arbejdsstyrke med flere ældre og færre unge. Det er derfor vigtigt, at der sker fastholdelse af de ældre ledige på arbejdsmarkedet. Lige vigtigt er det at fastholde de ældre på arbejdspladserne vha. attraktive seniorordninger mv. Handleplaner: Der sættes fokus på brug af den nye seniorordning 16 Indsatsmål Der igangsættes i 2008 minimum 30 seniorjobs. Resultat mål Ledigheden i aldersgruppen år skal nedbringes til højest landsplanniveau i sidste kvartal af Seniorjob Folketinget har vedtaget lov om seniorjob (Lov nr af 20. december 2006). Seniorjob er job til ældre ledige medlemmer : af en arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til dagpenge. Staten yder et tilskud til kommunensseniorjobs på kr. i 2006 p/l. pr. ansat helårsperson. Kommunen udbetaler desuden kompensation til borgere, der opfylder betingelserne for ansættelse i servicejob, men som ikke har fået ansættelse indenfor lovens nærmere angivne frister. Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år Her registreres udgifter til løntilskud til personer over 55 år, der er omfattet af 2, nr. 2-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har ret til at indgå aftale med enprivat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud efter 67 a. Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskuddet. Side 26 af 47

27 3.7 Mange borgere på sygedagpenge Udfordring I Jammerbugt kommune er udgifterne til sygedagpenge meget høje sammenholdt med landsgennemsnittet og er i forhold til sammenlignelige kommuner. Jammerbugt adskiller sig ligeledes ved, at der er et stort antal selvstændige, der er sygemeldt. Udover det er fastholdelsesgraden faldende. Mål Målet er at begrænse antallet af sygedagpengemodtagere i Jammerbugt. Strategi Strategien er at sætte bredt fokus på både forebyggelse, fastholdelse og integration på sygedagpengeområdet. Der skal ske en styrkelse af Jobcentrets forbyggende indsats i forhold til virksomhederne for at forebygge både sygefravær og nedslidning. Der skal ligeledes ske en styrkelse af fastholdelsen på virksomhederne med aktiviteter, der sætter fokus på eller direkte er medvirkende til, at områdets virksomheder kan fastholde allerede ansatte medarbejdere. Handleplaner Der skal ske en styrkelse af jobcentrets opsøgende indsats i forhold til virksomheder, som har mange sygedagpengemodtagere og i forhold til selvstændige, som tidligere har haft længerevarende sygemeldinger. Det etableres en ambulancetjeneste bestående af sagsbehandler og jobkonsulent til at forbygge udstødning. Der etableres samarbejdsaftaler med lokale virksomheder med fokus på sygefravær, arbejdsprøvning af sygemeldte ansatte og ledige. Der sættes fokus på mentorordningen både for at sikre fastholdelse og for at sikre integration af ledige sygemeldte. Der etableres sociale klausuler med krav om fastholdelse i forhold til diverse leverandører. Der etableres et godt samarbejde med Jammerbugt kommunes praktiserende læger. Side 27 af 47

28 Der indgås aftaler med arbejdsgiverne om mentorordninger med det formål, at fastholde ansatte på arbejdspladserne. Virksomhedspraktik for sygemeldte bør i videst muligt omfang foregå på private virksomheder. Der sættes fokus på en virksomhedsrettet informationskampagne vedrørende regelsættet for arbejdsfastholdelse. For at sikre fastholdelse, sættes der fokus på at bruge delvis raskmelding, som et aktivt redskab. Der sættes fokus på effektive forretningsgange på sygedagpengeområdet, herunder specielt fokus på at den lovpligtige opfølgning administreres således, at den tætte kontakt med borgeren sikrer optimal borgerinddragelse og en effektiv indsats for at fastholde borgeren enten på virksomheden eller på arbejdsmarkedet. Indsatsmål Der indgås partnerskabsaftale med fokus på fastholdelse med de virksomheder, som i 2007 havde mere end 10 sygemeldinger med en varighed på over 4 uger. Værktøjet delvis raskmelding skal bruges i 30 % af sagerne. Der gennemføres i første halvår af 2008 en opsøgende virksomhedskampagne specielt vedrørende regelsættet om arbejdsfastholdelse for alle 155 virksomheder med over 20 ansatte. Resultatmål Den gennemsnitlige stamme af sygedagpengesager over 4 uger må max. være 530 sager, hvoraf sager o/ 52 uger udgør max.80 sager. Fastholdelsesgrad skal være 90 % i 2008 Side 28 af 47

29 3.8 Mange borgere på ledighedsydelse Udfordring: Mange borgere på ledighedsydelse. I juni 2007 var der ca 121 personer som modtog ledighedsydelse. 17 Mål At minimere ledigheden på borgere tilkendt fleksjob Strategi Strategien er at sætte særligt og specifikt forkus på målgruppen. Der skal ske en specialisering og målretning af den indsats der ydes overfor borgeren. Der er fokus på aktiviteter som vil have fokus på at etablere fleksjob og derved minske antallet af borgere som modtager ledighedsydelse. Handleplan Der oprettes et specialteam med jobkonsulenter og sagsbehandlere med specialkompetencer målrettet denne målgruppe for at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling. Der oprettes et profilforløb med specielle kompetencer målrettet denne målgruppe. Der sættes fokus på at anvende revalideringsforanstaltninger til at sikre borgerne relevante kompetencer til eksisterende jobs på særlige vilkår. Virksomhedskontakten styrkes og videreudvikles gennem de lovpligtige opfølgninger af fleksjob. Der etableres et Jobsøgningsforløb, hvor der foregår aktiv jobsøgning med bistand af jobkonsulenter. Der tilstræbes hurtig, enkel, og kompetent servicering af virksomhederne. Der udføres løbende analyse på området for at afdække eventuelle indsatsområder. Der etableres og udvikles løbende projekter, der tilgodeser gruppens behov. Der anvendes anden aktør i det omfang denne tilgodeser den lediges behov Der etableres en pulje, der kan understøtte finansieringen af fleksjob etableret i Jammerbugt kommune. 17 Antallet at borgere som modtager ledighedsydelse kan variere lidt, idet nogen borgere som er i fleksjob i deres ferie modtager ledighedsydelse i stedet for feriepenge. Side 29 af 47

30 Resultatmål Ledighedsprocenten på borgere, der er tilkendt fleksjob må ikke være højere end ledighedsprocenten på forsikrede ledige i Nordjylland. 65 % af de etablerede fleksjob skal være på det private arbejdsmarked. Senest 6 uger efter tilkendelse af fleksjob, skal borgeren have tilbudt et fleksjob. Side 30 af 47

31 3.9 Jobcentrets evne til at yde en optimal borgerservice Udfordring: Personalepolitiske udfordringer i Jobcenter Jammerbugt. Mål Jobcenter Jammerbugt er i stand til at yde en optimal virksomheds og borgerservice. Strategi Det er vigtigt at sikre funktionsdygtigheden og effektiviteten i jobcentret ved at have fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne. På de interne linier er det vigtigt, at få Jobcenter Jammerbugt til at virke som en velfungerende enhed. Medarbejderne kommer fra en lang række forskellige arbejdspladser, og der er behov for at få opbygget en fælles arbejds- og arbejdspladskultur, ligesom der vil være et generelt behov for at aflære gamle arbejdsmønstre og indlære nye. Dette arbejde har pågået siden ultimo 2005 mellem kommunerne og Jammerbugt kommune har erfaring fra tidligere fælleskommunale samarbejdsprojekter, at trække på. Det er dog ligeså vigtigt i forhold til den nye statslige partner i jobcentret, hvor samarbejdsfladerne er nye og der stilles krav om både fælles arbejdskultur og adskilte arbejdsopgaver og økonomi. Udover opgaven med at skabe en fælles arbejdsplads, vil der løbende være behov for kompetenceudvikling af medarbejderne, da beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved et stort, kompliceret og omskiftelig regelgrundlag, som stiller høje krav til faglig dygtighed og fleksibilitet. Specielt i forhold til sikring af arbejdsgangene i Jobcentret, er det vigtigt, at klæde medarbejderne på til løbende, at kunne forbedre disse arbejdsgange. Handleplaner Der sættes fokus på en løbende kompetenceudvikling af alle medarbejderne i Jobcentret. Der udarbejdes job og kompetenceprofiler af medarbejderne i Jobcenter Jammerbugt for at afdække behovet for efteruddannelse. Der arrangeres et årligt et fællesarrangement i september med fokus på fælles arbejdspladskultur i Jobcenter Jammerbugt. 4. kvartal 2008 igangsættes en brugerundersøgelse af de ledige der kommer i jobcenteret med fokus på tilfredsheden af den ydede service. Side 31 af 47

32 4.kvartal 2008 igangsættes en medarbejdertilfredshedsundersøgelse angående kompetenceniveauet i Jobcentret Jammerbugt. Indsatsmål Alle medarbejdere har inden udgangen af 1. kvartal 2008 fået udarbejdet en jobprofil og en kompetenceprofil Resultatmål 90 % af de besøgende borgere i Jobcenter Jammerbugt er tilfreds med den service, de fik ydet i % af de adspurgte medarbejderne er tilfreds med indsatsen vedrørende kompetenceudvikling. Side 32 af 47

33 4. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats. Udfordringen Faldende arbejdsstyrke, pga. stor afgang af ældre og lav tilgang af unge. Stor mangel på særligt faglært arbejdskraft og andre grupper i flaskehalsområdet. Mål Det overordnede mål er, at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Herunder også, at der arbejdes for større rummelighed på arbejdsmarkedet, så også de svagere målgrupper (fleksjob, match 4-5, sygemeldte mv.) kan integreres på arbejdsmarkedet. Et delmål er desuden at jobcentret sætter fokus på uddannelse indenfor flaskehalsområderne, så arbejdsmarkedet i Jammerbugt og omegn får netop den specialiserede arbejdskraft de behøver. Strategi Arbejdsgivernes mangel på arbejdskraft vil vi forsøge at løse ved at sætte fokus på et aktivt samarbejde mellem jobcentret og arbejdspladserne. Samtidig ønsker vi at opkvalificere de ledige i jobcentret, så de bliver i stand til at bestride de jobs der er behov for, både nu og på længere sigt. Handleplaner 4. kvartal 2008 igangsættes en brugerundersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med den ydede service og information fra jobcentret Jobmesse med fokus på at matche arbejdstagere og arbejdsgivere Partnerskabsaftaler Kampagner målrettet virksomhederne, fx i forhold til o vokselærlingeordningen o særlige flaskehalse i Jammerbugt Kommune o kvinder i mandefag Regelmæssige besøg på alle virksomheder i kommunen samt aftagervirksomheder i andre kommuner. Særlig fokus på nystartede virksomheder Indsatsmål Der indgås min. 10 partnerskabsaftaler i løbet af 2008 Side 33 af 47

34 De statslige virksomhedskonsulenter aflægger min. 450 virksomhedsbesøg i løbet af 2008 Der planlægges og udføres minimum 2 kampagner på tværs af jobcentret i løbet af 2008 Der planlægges og udføres en jobmesse i 1. kvartal 2008, eventuelt i samarbejde med nabo-jobcentre. Der indgåes et samarbejde med omkringliggende jobcentre og virksomheder i nabokommuner (fx Aalborg eller Thisted), da Jammerbugt er en udpendler kommune og vi derfor er afhængige af arbejdspladser udenfor kommunen. Resultatmål 90% af virksomhederne er tilfredse med den service de får fra jobcentret 75% af virksomhederne i Jammerbugt Kommune får den arbejdskraft de efterspørger. Side 34 af 47

35 5. Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Da Jobcenter Jammerbugt stadig er en ny organisation og der netop er indgået nye delaftaler med andre aktører for den statslige del, er det vanskeligt at sætte fælles måltal for hvor stor en del af jobcentrets ledighedsberørte, der lægges ud til andre aktører. En målgruppe, som vi er fælles om, er dog personer med en længerevarende videregående uddannelse (LVU ere). Dette skyldes, at det er obligatorisk for både den statslige og den kommunale del af jobcenteret, at bruge det statslige LVU-udbud om sammenhængende forløb hos andre aktører. Strategi for LVU ere: Strategien for målgruppen er, at alle fuldtidsledige LVU ere henvises til sammenhængende forløb hos andre aktører. Sammenhængende forløb vil sige, at aktørerne både forpligter sig til varetage kontaktforløbet og aktiveringen af de ledige for den periode de ledige er udliciteret til aktøren. Målgruppen af LVU ere er delt i to: Målgruppe 1: LVU ere med en udsat arbejdsmarkedssituation der har behov for en særlig og tidlig indsats. Målgruppe 2: Alle øvrige LVU ere Jobcentret har tegnet delaftale med to aktører for begge målgrupper, i alt fire delaftaler. Aktørerne er: Institut for Karriereudvikling Integro At der er valgt to aktører til at varetage beskæftigigelsesindsatsen for de relativt få ledige LVU ere i Jobcenter Jammerbugt skyldes, at den ledige skal have flere valgmuligheder. Målgruppe 1 For målgruppe 1 gælder, at det er LVU ere med en overgennemsnitlig ledighed eller højere ledighedsgrader end gennemsnittet for LVU ere. Det gælder følgende grupper: Cand.It, magistre (primært humanister), arkitekter, psykologer, teologer, personer med kommunikation og sprog som baggrund og som har en kandidatgrad (f.eks. cand.ling.merc). Ledige under 30 år, ledige over 55 år. Andre ledige LVU ere, der ud fra en individuel vurdering, har behov for en særlig og tidlig indsats herunder f.eks. musikere og andre kunstnere med akademisk baggrund samt kvinder med mange barsels- og orlovsperioder. Ledige med følgende mellemlange videregående uddannelser: Journalister, diplom-, akademi- og tekni- Side 35 af 47

36 kumingeniører samt ledige HA ere. Ledere uden akademisk baggrund, der skønnes at have en arbejdsmarkedspolitisk problemstilling, der er identisk med LVU ernes. Denne gruppe lægges ud efter 4 måneder Målgruppe 2 Øvrige LVU ere omfatter alle LVU ere, der opnår mindst 7 måneders sammenlagt ledighed, hvorefter de visiteres til andre aktører. Derudover kan ledige med følgende mellemlange videregående uddannelser: Journalister, diplom-, akademi og teknikumingeniører samt ledige HA ere også lægges ud til anden aktør efter 7 måneders ledighed. Endelig kan ledere uden akademisk baggrund, der skønnes at have en arbejdsmarkedspolitisk problemstilling, der er identisk med LVU ernes, lægges ud efter 7 måneders ledighed. Mål Da aftalen er obligatorisk og alle efter henholdsvis 4 eller 7 måneder vil blive lagt ud til andre aktører, giver det ikke mening at sætte måltal på denne gruppe. I første kvartal 2007 er der blevet udliciteret 7 personer og på årsbasis vil det sandsynligvis være mellem personer der udliciteres. Delaftalerne er tegnet fra 1. maj 2007 frem til 28. februar 2010 med mulighed for forlængelse i op til 1 år Beskrivelse af den statslige inddragelse af anden aktør Strategi For staten i Jobcenteret er der centralt fastsatte rammer for inddragelsen af andre aktører. Vi har valgt at lægge alle ledige under Arbejdsmarkedsstyrelsens Serviceudbud ud til andre aktører. Ligesom med LVU-udbuddet er der tale om, at det er sammenhængende forløb. Serviceudbuddet omfatter ledige indenfor følgende to målgrupper: Ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder ledige med en mellemlang, videregående uddannelse (MVU) Ledige ledere, der er fyldt 55 år, og andre ledige, der er fyldt 55 år. Ledige i målgruppe 1visiteres til anden aktør efter 6 måneders ledighed. Ledige i målgruppe 2 henvises til anden aktør efter 4 måneders ledighed. 18 Yderligere oplysninger om LVU udbuddet kan ses på Side 36 af 47