Bachelor- og kandidatuddannelse i produkt- og designpsykologi Aalborg Universitet

Transkript

1 Bachelor- og kandidatuddannelse i produkt- og designpsykologi Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi Oplysninger til UI om bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som part i sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi består af to kernefaglige eksperter og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Lektor, ph.d. i interaktionsdesign og service design. Stefan Holmlid. Department of Computer and Information Science på Linköping Universitet. Stefan Holmlid er aktuelt involveret i undervisningen af Interactive Media Project for Graphic Design and Communication, User-driven product development, Service design og Summer Design Office. Hans forskning har sit primære udgangspunkt i design og design tænkning. Hans nuværende projekt undersøger designmetoder og designteknikkers indflydelse i udviklingen af service og service innovation. Stefan Holmlid har været reviewer ved både tidsskrifter og konferencer i menneske-maskine interaktion, design og servicevidenskab. Stefan Holmlid er medstifter af International Service Design Conference ServDes og af International Service Design Network, hvor han nu er medlem af Advisory Board. Stefan Holmlid har stor erfaring i at planlægge og gennemføre en universitetsuddannelse på alle niveauer, idet han har været programansvarlig, programleder, planlægger, kursusansvarlig, censor, lærer og mentor. Kernefaglig ekspert Lektor, ph.d. Anders Jansson, Avdelningen för visuell information och interaktion, Department of Information Technology, Uppsala Universitet Anders Jansson er lektor i kognitiv psykologi og datalogi. Hans forskningsområder omfatter Dynamic Decision Making, Automation, Cognitive Work Analyses og Knowledge Elicitation. Anders Jansson har erfaring som studieleder for uddannelserne i fysik, matematik og datalogi ved Uppsala Universitet, og som uddannelsesudvikler på kandidatuddannelsen i Human-Computer Interactions sammested. Anders Jannson har desuden medvirket som ekspert for Högskoleverket ved evaluering af de kognitionsvidenskabelige uddannelser i Sverige. Aftagerrepræsentant Lone Kobberholm Storgaard, direktør og designer ph.d.. Design Koncern. Lone Kobberholm Storgaard er kandidat i industrielt design og ph.d. fra Aarhus arkitektskole. Hun er grundlægger (1992) og indehaver af virksomheden Design Concern og har i dag seks personer ansat. Omdrejningspunktet for virksomheden er designresearch, produktdesign, servicedesign og kommunikationsdesign. Flere af virksomhedens produkter har integreret it og er i hhv og 2010 blevet hædret med The Red Dot Product Design Award for to af deres produkter. Lone Kobberholm Storgaard har desuden været udpeget som medlem af bedømmelsesudvalg ved ansættelse af lektor samt af ph.d.-afhandling på Institut for Arkitektur og Design på Aalborg Universitet i hhv og Siden 2007 er Lone Kobberholm Storgaard endvidere udpeget som beskikket censor under Kulturministeriet. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj

6 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende oplysninger modtaget den 22.august 2013: - Information til de involverede aftagere om beslægtede uddannelser - Publikationsopgørelse for Institut for Arkitektur og Medieteknologi - Redegørelse for undervisernes tilknytningsforhold til Campus København - Redegørelse for tilgængeligt udstyr på Campus København Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 11.oktober 2013 Sagsbehandling afsluttet 25.oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

7 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi på Aalborg Universitet indstilles til afslag på akkreditering Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), da uddannelsens titel angiver et større fokus på produktudvikling end det, der reelt er indeholdt i uddannelsen. Uddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke har sandsynliggjort et merbehov for at udbyde produkt- og designpsykologi i København. Universitetet har ikke inddraget en analyse af beslægtede uddannelser med overlappende erhvervssigte, antallet af dimittender fra disse uddannelser samt det specifikke behov for kompetencer på arbejdsmarkedet inden for uddannelsens erhvervssigte. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetets udviklings- og kvalitetsproces har haft væsentlige mangler. Uddannelsen har et primært erhvervssigte rettet mod arbejde med brugerinddragelse og design på et teknologisk felt., men uddannelsens erhvervssigte overlapper med andre uddannelser. Det er derfor kritisk, at universitetet har fokuseret på faglige forskelle og ikke på erhvervssigte både i analysen af og i dialogen med aftagere om beslægtede uddannelser. Videre har universitetet ikke argumenteret for hvilke kvalifikationer, der gør uddannelsens dimittender bedre egnet end dimittender fra beslægtede uddannelser. Derfor er der ikke sandsynliggjort et merbehov for et udbud af produkt- og designpsykologi i København Det er desuden problematisk, at uddannelsens danske titel kan give indtryk af at uddannelse indeholder et stort fokus på design og produktion af fysiske produkter, hvilket vurderes at være et mindre centralt område for uddannelsen. Universitetet har involveret relevante aftagere i processen og har haft fokus på uddannelsens faglige profil i forhold til beslægtede uddannelser. Uddannelsen bygger desuden på et solidt forskningsmiljø inden for ingeniørvidenskab, psykologi og interaktionsdesign, og uddannelsen fremstår som en sammenhængende uddannelse med en kompetenceprofil, der svarer til bachelorniveau. 7

8 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi på Aalborg Universitet indstilles til afslag på akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), da uddannelsens titel angiver et - større fokus på produktudvikling end det, der reelt er indeholdt i uddannelsen. Uddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke har sandsynliggjort et merbehov for at udbyde produkt- og designpsykologi i København. Universitetet har ikke inddraget en analyse af beslægtede uddannelser med overlappende erhvervssigte, antallet af dimittender fra disse uddannelser samt det specifikke behov for kompetencer på arbejdsmarkedet inden for uddannelsens erhvervssigte. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetets udviklings- og kvalitetsproces har haft væsentlige mangler. Uddannelsen har et primært erhvervssigte rettet mod arbejde med brugerinddragelse og design på et teknologisk felt., men uddannelsens erhvervssigte overlapper med andre uddannelser. Det er derfor kritisk, at universitetet har fokuseret på faglige forskelle og ikke på erhvervssigte både i analysen af og i dialogen med aftagere om beslægtede uddannelser. Videre har universitetet ikke argumenteret for hvilke kvalifikationer, der gør uddannelsens dimittender bedre egnet end dimittender fra beslægtede uddannelser. Derfor er der ikke sandsynliggjort et merbehov for et udbud af produkt- og designpsykologi i København Det er desuden problematisk, at uddannelsens danske titel kan give indtryk af at uddannelse indeholder et stort fokus på design og produktion af fysiske produkter, hvilket vurderes at være et mindre centralt område for uddannelsen. Universitetet har involveret relevante aftagere i processen og har haft fokus på uddannelsens faglige profil i forhold til beslægtede uddannelser. Uddannelsen bygger desuden på et solidt forskningsmiljø inden for ingeniørvidenskab, psykologi og interaktionsdesign, og uddannelsen fremstår som en sammenhængende uddannelse med en kompetenceprofil, der svarer til kandidatniveau. 8

9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i København. Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under det tekniske hovedområde. Antal forventede studerende Bacheloruddannelsen: 30 Kandidatuddannelsen: 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Bacheloruddannelsen: 1. september 2014 Kandidatuddannelsen: 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 9

10 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Studieordningen for bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi giver følgende beskrivelse af kompetenceprofilen: Knowledge: - Cognitive psychology (perception, attention, consciousness, memory, concept formation, language, thinking, problem solving, intelligence, creativity and expertise) - General psychological basic disciplines (developmental psychology, personality psychology, motivational psychology, emotion psychology and social psychology) - The relationship between psychology and science disciplines (the physics about light and sound, physiology and mechanics, the sensory-motor apparatus) - Basic engineering disciplines (system understanding, systems development, programming, design processes, electronics, sensors and actuators) - Statistics and experimental methods (design of laboratory tests and user surveys) and the theoretical and ethical basis for these methods. - Understand and reflect on theories, methods and practice in these areas. Skills: - Can analyze and structure complex engineering tasks. - Can define, identify and investigate psychological aspects of complex engineering tasks in a problemoriented way - Relate these psychological aspects to general psychological issues - Can identify new engineering challenges and opportunities based on knowledge about psychological conditions - Understand and evaluate psychological research contributions related to engineering tasks - Use established experimental psychological research methods systematically in relation to engineering tasks - Can provide psychological and technical / scientific knowledge and report own and others' studies, so that they may be useful to industry and other fields of practice. Competencies: - Consultative tasks associated with design, production and evaluation of artifacts, use cases and services that require psychological insight, such as the development, use and distribution of industrial products - Assistant tasks associated with the investigation of psychological and technical issues - Assistant tasks in industry and research institutions in the implementation of research projects that include combined technical and professional aspects of psychology - Communication of general psychological issues, including in particular technical-scientific issues in general and applied psychological problems. 10

11 Bacheloruddannelsens struktur Total Semester Module ECTS P/C Assessment Exam 1. Project Work in Engineering Psychology 5 P Fail/Pass Internal Human Interaction with Technology, Objects or Other 7-Point- Internal 10 P Humans Scale 7-Point- Internal Linear Algebra 5 C Scale Problem Based Learning in Science, Technology and Fail/Pass Internal 5 C Society Fail/Pass Internal Introduction to Programming 5 C Psychometrics and usability 15 P 7-Point- External Scale Calculus 5 C 7-Point- Internal Scale Interaction design 5 C Fail/Pass Internal Introduction to Experimental Psychology 5 C Fail/Pass Internal Technology and Human knowledge 7-Point- External P 15 Scale General and Cognitive psychology 5 C Fail/Pass Internal Procedural Programming 5 C Fail/Pass Internal Statistics 5 C 7-Point- Internal Scale Humans and Devices 15 P 7-Point- Internal Scale Ergonomics 5 C Fail/Pass Internal Physical interface design 5 C 7-Point- Internal Scale Structured Systems Development 5 C Fail/Pass Internal Instrumentation of Interactive 7-Point- External 15 P Select one Systems Scale Projetc 7-Point- External Data acquisition and processing 15 P Scale Linear Circuits 5 C Fail/Pass Internal Electronics and Measuring Technology 5 C Fail/Pass Internal Visualisation, graphical design and Fail/Pass Internal 5 C Prototyping Select one Project Bachelor project (Interaction and 7-Point- External 20 P Experience) Scale Bachelor project (Design psychology) Scale 7-Point- External 20 P Experimental psychology 5 C 7-Point- Internal Scale Psychology of Perception 5 C 7-Point- Internal Scale 180 *) P = Project - C = Course 11

12 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Knowledge - Has a broad knowledge of theories, methods and practices associated with the professions of engineeing. - Has knowledge of theories and methods within psychology. - Has knowledge in selected areas that is based on the highest international research in a subject area. - Can understand and, on a scientific basis, reflect upon knowledge and identify scientific problems. Skills - Excels in scientific methods, tools and general skills related to employment within engineering psychology. - Is on a scientific basis able to apply theories, methods, tools and skills associated with employment within the fields of engineering psychology. - Can on a scientific basis advance new theories and methods. - Is able to assess theoretical and practical problems and to select and motivate relevant solutions on the basis of scientific method. - Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists. Competencies - Can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions. - Can in a professional and independent manner participate in professional and interdisciplinary cooperation in the fields of engineering, design and psychology - Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility. - Can independently take responsibility for own professional development and specialization. - Possesses high-level professional competencies in the intersection between the disciplines of, engineering, design and psychology. 12

13 Kandidatuddannelsens struktur Semester Module ECTS P/C Assessment Exam 1. Investigation of Subjective P 7-Point-Scale Internal 15 Experiences Advanced Cognitive Psychology 5 C Fail/Pass Internal Applied Experimental Psychology C 7-Point-Scale Internal 5 and Psycho-physics Computer Graphics C 7-Point-Scale Internal 5 Programming (elective) Machine Learning (elective) 5 C Fail/Pass Internal Select one Prototyping and Fabrication C Fail/Pass Internal 5 Project Techniques (elective) User Experience Design for C Fail/Pass Internal Multi-modal Interaction 5 (elective) 2. Interaction 15 P 7-Point-Scale External Applied Cognitive Psychology and C 7-Point-Scale Internal 5 Experimental Social Psychology Cognitive neuroscience 5 C 7-Point-Scale Internal Image Processing and C Fail/Pass Internal 5 Computer Vision (elective) Select one Human Sound Perception C Fail/Pass Internal Project and Audio Engineering 5 (elective) 30 P 7-Point-Scale Internal Applied Engineering Psychology Master s Thesis Total 120 *) P = Project - C = Course 30, possible 60 P 7-Point-Scale External 13

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Karakteristik af processen Uddannelserne er blevet udviklet af VIP er fra Institut for Elektroniske Systemer og Institut for Kommunikation ved Aalborgs Universitets campusser i Aalborg og København. Aalborg Universitet skriver, at baggrunden for ansøgningen er, at de siden 2006 har udbudt bachelor- og kandidatuddannelsen i produkt-og designpsykologi på campus i Aalborg. Uddannelserne er de første af deres art i Danmark, men universitetet angiver, at der findes en tradition for denne type uddannelser i udlandet, der ligger inde for fagområdet Engineering Psychology. Universitetet angiver, at de har konstateret en efterspørgsel på dimittender med den type kompetencer, og har valgt at ansøge om at udbyde produkt- og designpsykologi i København. Universitetet argumenterer for, at de fleste større IKT-virksomheder ligger i Østdanmark, og at der derfor er et stort regionalt behov for kandidater med kompetencer svarende til produkt- og designpsykologi. Universitet beskriver hvordan udviklingen af uddannelserne er foregået over tre faser. 1. fase startede i foråret 2012: Idet Uddannelserne allerede eksisterer, har universitet taget udgangspunkt i studieordningen og erfaringsopsamlingen fra de eksisterende produkt- og designpsykologi uddannelser i Aalborg. Erfaring fra dimittender er blevet inddraget hvor input har været med til at justere i studieordningerne. Aftagerpanelet på School of Information and Communication Technology præsenteres for udkastet og universitets direktion præsenteres herefter for forslaget. 2. fase i vinteren 2012: Relevante dialogpartnere udvælges og præsenteres for forslaget til kompetenceprofiler og udkast til studieordninger. I foråret 2013 holdes der dialogmøder og der samles op på kommentarer. 3. fase i foråret 2013: Uddannelsernes indhold og opbygning præsenteres for aftagergruppen som er nedsat for at rådgive Studienævnet på Elektronik og IT. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Aalborg universitet beskriver hvordan dimittender med en baggrund i bachelor- og kandidatuddannelserne i produkt- og designpsykologi (PDP) opnår en kompetenceprofil, der gør dem i stand til at varetage funktioner i virksomheder inden for design og evaluering af brugeroplevelsen af produkter ud fra en psykologisk viden om mennesket. Universitetet beskriver, at uddannelserne giver viden inden for softwareudvikling som ligger inden for det tekniske område, dvs. systemudviklingsmetoder og programmering, hardwareudvikling i form af analog- og digitalelektronik, samt kombinationen af disse. Uddannelserne giver også kompetencer inden for matematik, f.eks. statistisk metoder og modeller som benyttes i forbindelse med forsøgsdesign og analyser. På uddannelsernes designside opnås der kompetencer inden for interaktionsdesign hvad angår uni- og multimodale brugergrænseflader, samt designet af apparater med fysiske interfaces. Der arbejdes også med iterative metoder, 14

15 experimental design og early prototyping, herunder 3D printing, brugercentrerede innovationsprocesser og User Experience design (Bilag 1H) Dimittenderne vil i industrien ofte få en titel af User Experience designer (UX-designer) eller UX Engineer. dimittender vil typisk arbejde i industrielle udviklingsafdelinger sammen med grafiske designere, softwareog/eller hardwareingeniører og tilsvarende. Uddannelsen er også rettet imod produktionsvirksomheder. Aftagere af dimittenderne kan både være danske og internationale industrielle virksomheder inden for produktion og IKT, rådgivende ingeniørvirksomheder, konsulentvirksomheder, designhuse, samt forskningsinstitutioner. Det fremgår af bacheloruddannelsens kompetenceprofil, at dimittender kan Use established experimental psychological research methods systematically in relation to engineering tasks. Af kandidatuddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at dimittender Possesses high-level professional competencies in the intersection between the disciplines of, engineering, design and psychology. Det fremgår af ansøgningen, at en del af dialogen med aftagerne om udvikling af uddannelserne har rettet sig mod uddannelsens profil inden for produktudvikling, som aftagerne ikke fandt tilstrækkelig tydelig. Universitetet angiver i ansøgningen, at der vil blive oprettet yderligere et kursus inden for produktudvikling på bacheloruddannelsen. Universitet har desuden uddybet de kompetencer som uddannelsen giver inden for produktudvikling og dermed uddannelsens erhvervssigte inden for produktionsvirksomheder. Universitetet definerer produktionsvirksomheder som virksomheder, der udvikler og producerer fysiske produkter til forskel fra IKTvirksomheder, som her opfattes som virksomheder der udelukkende udvikler og producerer IT-produkter og tjenester. Universitetet henviser desuden til, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil indeholder formuleringer, der understøtter et erhvervssigte rettet mod produktionsvirksomheder: consultative tasks associated with design, production and evaluation of artifacts, use cases and services that require psychological insight, such as the development, use and distribution of industrial products Universitetet har vedlagt eksempler på læringsmål fra kurser der understøtter produktudvikling samt sendt eksempler på projekter som uddannelsens studerende har udarbejdet i perioden Universitetet skriver opsummerende: Dimittender i produkt- og designpsykologi vil således i høj grad have kompetencer inden for design og produktion af fysiske genstande og kandidaterne vil kunne indgå i en række forskellige typer af produktionsvirksomheder med forskellige genstandsområder (Høringssvar af 11.oktober 2013). Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerendes kompetencer i forhold til design og produktion af fysiske genstande er på et niveau, hvor de kan bidrage til designprocessen af fysiske produkter med skitser og konceptuelle ændringsforslag, men at de studerende ikke har kompetencer inden for materialekendskab eller produktionsforhold, der indgår i design og produktion af fysiske produkter. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsernes kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Bachelor- og kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi er siden 2006 blevet udbudt i Aalborg. De første dimittender blev færdige i 2011, og Aalborg Universitet har vedlagt en opgørelse over beskæftigelsen for dimittender (Høringssvar, Bilag 4). Ud af 18 færdiguddannede er alle i beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at alle dimittender har fået stillinger, der er relevante for deres uddannelse. Universitetet har kortlagt og karakteriseret 85 beslægtede uddannelser, der indeholder elementer af design, brugerinddragelse og IKT. Universitetet har desuden opstillet en tabel(1a), der karakteriserer de 5 uddannel- 15

16 ser universitetet betegner som de tættest beslægtede med produkt- og designpsykologi ud fra uddannelsernes indhold af elementer. Det vil sige i kognitionspsykologi, matematik/statistik, eksperimental design, User Experience-design og software. Tabellen gengives her: (Ansøgning, s. 11) Ud fra sammenligningen af de nærmest beslægtede uddannelser, anfører universitet, at der ikke findes andre uddannelser der tilbyder den samme profil. Som tidligere nævnt henviser universitetet også til, at der er brug for at oprette uddannelserne i Østdanmark, da hovedparten af de danske IKT-virksomheder er placeret i dette område. Universitetet præciserer, at de på baggrund af stillingsopslag i perioden januar-oktober 2013 har kunnet identificere 26 stillingsopslag med relevans for uddannelsens dimittender. heraf har 16 været i Københavnsområdet, mens 7 har været i andre dele af landet, og 3 har i hele landet. Universitetet bemærker desuden, at kun omkring 20 % af dimittenderne fra naturvidenskabelige og tekniske uddannelser fra Aalborg Universitet finder deres første job i Københavnsområdet (Høringssvar af 11.oktober 2013). Akkrediteringspanelet bemærker, at stillingsopslagene er relevante for produkt- og designpsykologi, men at de kompetencer, der beskrives som nødvendige i stillingsoplagene i forhold til brugerinddragelse og design også opnås på andre uddannelser. Universitetet har desuden uddybet forskellen i kompetencer og erhvervssigte mellem uddannelserne i produkt- og designpsykologi og uddannelserne i interaktionsdesign, der også er ansøgt om som ny uddannelse i Universitetet skriver, at uddannelserne i et vist omfang kan siges at have et overlappende erhvervssigte i relation til IKT og brugerinddragelse, men at erhvervssigtet for PDP adskiller sig ved en anden tilgang til disse områder samt ved uddannelsernes fokus på design og produktion af fysiske produkter med udgangspunkt i forståelse af psykologiske aspekter og psykometriske kompetencer. Universitetet skriver desuden, at forskellene mellem interaktionsdesign og produkt- og designpsykologi har været en del af diskussionen med aftagerne i udviklingsprocessen (Høringssvar af 11.oktober 2013) Som nævnt har alle dimittender fra uddannelsen i Aalborg fundet arbejde. Universitetet præciserer, at alle dimittender har fået arbejde inden for 12 måneder fra dimission. 16

17 Universitetet angiver, at der ikke er specifikke ledighedstal for sektoren, men henviser til ledighedsstatistik fra AC, der viser at der på det tekniske område generelt er lav ledighed: (Ansøgning, s. 13) I ansøgningen henvises der desuden til at 96 % af dimittenderne på civilingeniøruddannelsen i elektronik og IT på Aalborg Universitet var i beskæftigelse inden et år efter afsluttet uddannelse. Universitetet henviser desuden til fremskrivninger foretaget af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, Danmarks Ingeniørforening (IDA) og Dansk Industri, der alle peger på et stort behov for teknisk-videnskabelige på fremtidens arbejdsmarked. Universitetet henviser desuden til fremskrivninger foretaget af DAMVAD, som angiver, at der i 2020 kan forventes en mangel på kandidater med teknisk eller naturvidenskabelig baggrund, hvoraf cirka 14 % forventes at mangle specifikt inden for it; dvs. et merbehov på 4130 kandidater inden for it-området (Høringssvar af 11.oktober 2013) Akkrediteringspanelet anerkender, at universitetet har foretaget en omfattende kortlægning af beslægtede uddannelser og derigennem har sandsynliggjort, at der ikke opnås en tilsvarende kombination af kompetencer på beslægtede uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet har sandsynliggjort, at der er et generelt behov for tekniske og naturvidenskabelige kandidater inden for IKT-området Akkrediteringspanelet vurderer dog fortsat, at det er kritisk, at universitetet primært har fokuseret på faglige kompetencer og ikke har forholdt sig til hvilke uddannelser, der har overlappende erhvervssigte inden for brugerinddragelse i designprocesser og IKT. Akkrediteringspanelet vurderer derfor også, at det specifikke behov på arbejdsmarkedet for netop den faglige profil som produkt- og designpsykologi tilbyder, ikke i tilstrækkeligt omfang er indgået i udviklingsprocessen. Akkrediteringspanelet lægger vægt på at brugerinddragelse i designprocesser ikke er unikke for produkt- og designpsykologi. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er kritisk at dette ikke klart har indgået i udviklingsprocessen. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at det ikke er sandsynliggjort, at der er et merbehov for de kompetencer, der opnås på produkt- og designpsykologi. Involvering af interessenter Universitetets proces med udvikling af den ansøgte uddannelse er startet med en grovskitse af uddannelsen som blev etableret med input fra forskellige medarbejdere fra Institut for Elektroniske Systemer og Institut for Kommunikation ved AAU s campusser i Aalborg og København. Skitsen involverer erfaringer fra de eksisterende produkt- og designpsykologi uddannelser i Aalborg. Ved ansøgning om nye uddannelser anvender Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet et skema med en række oplysninger om den påtænkte uddannelse. Skemaet fungerede som udgangspunkt for diskussioner i fagmiljøet og mellem studie- og institutledere om uddannelsesforslaget i juli/august Uddannelsesforslaget blev indsendt til fakultetet 1. september 2012 (Ansøgning, s. 8 ). I efteråret 2012 og foråret 2013 har uddannelsesforslagene været et hyppigt punkt på dagsordenen på de faste møder mellem prodekanen og studieledere og til dekanatmøderne. På møderne mellem prodekan og studieledere blev uddannelsens samfundsmæssige behov, erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation, beslægtede uddannelser drøftet. Udfaldet af denne vurdering afgjorde, hvorvidt og hvordan, der blev arbejdet videre med 17

18 det enkelte uddannelsesforslag (Ansøgning, s. 5). Uddannelsesforslagene var på direktionsmødet 8. oktober 2012, hvor direktionen forholdt sig til titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning og beslægtede uddannelser i Danmark og på AAU. Direktionen valgte på denne baggrund, hvilke uddannelser AAU skulle arbejde videre med. I slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013 blev der afholdt opstartsmøder mellem de ansøgningsansvarlige i fagmiljøerne, studielederen og fakultetet, hvor den videre proces med udviklingen af uddannelsen blev fastlagt, herunder inddragelsen af eksterne interessenter. I marts 2013 blev udkast til studieordning gennemgået og kvalitetssikret på skole- og fakultetsniveau. Herefter blev studieordningen tilpasset af den ansøgningsansvarlige, inden studieordning og ansøgning om godkendelse og akkreditering blev kvalitetssikret af fakultetet i april. I slutningen af april forholdt prodekanen sig til det endelige ansøgningsmateriale og studieordningen, og materialet blev herefter endeligt godkendt af rektoratet (Ansøgning s. 6). I maj 2012 præsenterede universitetet uddannelsesforslagene på et møde for aftagerpanelet ved School of Information and Communikation (SICT) på Aalborg Universitet. Fra universitetets side deltog tre studienævnsformænd, fire institutledere og en sektionsleder (Bilag 1A). Aftagerpanelet under SICT tilkendegav en positiv holdning til uddannelsen, hvorefter forslaget blev præsenteret for universitetets direktion som godkendte det ud fra betingelsen om, at der ikke fandtes andre tilsvarende uddannelser udbudt i København. Udover aftagerpanelet under SICT har universitetet i marts 2013 diskuteret uddannelsesforslaget med nogle udvalgte dialogpartnere fra Microsoft Danmark og Volvo Car Corporation. Dialogpartnerne er præsenteret for de udarbejdede forslag til kompetenceprofil og udkast til studieordning som er baseret på grovskitsen. Universitetet har i supplerende oplysninger betonet, at de to dialogpartnere sidder i aftagerpaneler på ITU og DTU, og at de derfor allerede havde et omfattende kendskab til beslægtede uddannelse Universitetet brugte også mødet med dialogpartnerne til at diskutere beslægtede uddannelser. På mødet blev der nævnt nogle eksempler på beslægtede uddannelser på ITU som der skulle kikkes på, men derudover kunne dialogpartnerne ikke finde eksempler på andre tilsvarende uddannelser. På denne baggrund blev det konkluderet at der ikke findes uddannelser, der overlapper signifikant med uddannelsen. (Bilag 1A, 1B og 1D). Præsentationen byggede på materiale tilsendt til dialogpartnerne i februar/marts Desuden er der indhentet yderligere kommentarer på og telefon fra aftagere der ikke kunne deltage i dialogmødet. Disse aftagere kommer fra virksomhederne Danmarks Radio, Widex, Jabra og Circal. Aftagerne har generelt tilkendegivet et behov for uddannelsen, og dialogpartnerne er kommet med konkrete kommentarer til uddannelsen, der har ført til justeringer. Dialogpartnerne kommenterede, at der savnede kompetencer i produktudvikling på bacheloruddannelsen. Dette har udviklergruppen tilføjet i fagelementet Visualisation, graphical design and prototyping på bacheloruddannelsens 5. semester. (Bilag 1B, 1C, 1J og 1K). I april 2013 har universitetet desuden diskuteret indhold og opbygning af uddannelsen med en aftagergruppe nedsat til at rådgive studienævnet for Elektronik og IT. Aftagergruppen er et udvalg under det officielle aftagerpanel ved SICT. Ved mødet deltog aftagere fra Jyske Bank, DEIF A/S, Danfoss, Grundfoss og Nokia Siemens Networks. Aftagergruppen tog også stilling til behovet for uddannelsen, kompetenceprofilen og beslægtede uddannelser. Forud for mødet modtog deltagerne en beskrivelse af uddannelsen og den foreløbige studieordning. I supplerende oplysninger har universitetet desuden præciseret, at aftagergruppen modtog den mindre analyse af de beslægtede uddannelse, der er nævnt oven for. Aftagergruppen fandt det vigtigt at uddannelsen har fokus på brugergrænseflader og brugervenlighed. Aftagergruppen anbefalede desuden, at der kom et stærkere fokus på sensorteknologi, men at omfanget af elektronik kan reduceres. Gruppen bag udvikling og tilrettelæggelse af uddannelserne er enige i, at forslagene kan skærpe uddannelsernes profiler og gøre dimittender mere attraktive på arbejdsmarkedet og at ændringerne skal indpasses i bachelorstudieordningen. Af hensyn til koordineringen mellem uddannelsesforløbene i Aalborg og København, vil disse ændringer af studieordningen blive implementeret pr. 1. september ( Ansøgning, s. 5, Bilag 1R og Bilag 1T) 18

19 Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er kritisk, at universitetet ikke har inddraget en analyse af antallet af beslægtede uddannelser, der har overlappende erhvervssigte, antallet af dimittender fra disse uddannelser samt det specifikke behov på arbejdsmarkedet for denne uddannelses kompetencer. Der har derved ikke været mulighed for at vurdere, om der er et reelt merbehov et nyt udbud af produkt-og designpsykologi i København. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitets udviklings og kvalitetssikringsproces har haft væsentlige mangler. Universitetets kortlægning af beslægtede uddannelser har alene fokuseret på fagligt indhold og ikke på uddannelser med overlappende erhvervssigte. Kortlægningen viser, at uddannelsen har en unik faglig profil, men uddannelsens erhvervssigte inden for brugerinddragelse, design og IKT dækkes af en række andre uddannelser. Universitetet og aftagerne har dermed ikke forholdt sig til hvor stort behovet på arbejdsmarkedet er inden for netop dette område. Udviklings- og kvalitetssikringsprocessen har dermed ikke sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for netop denne uddannelse. Universitetets samlede proces med at udvikle kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi har fulgt Aalborg Universitets interne procedure for akkreditering af nye uddannelser (Bilag U). Processen blev igangsat af Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet der i samarbejdet med fagmiljøet udviklede de første ideer til uddannelsen. Universitetet har herefter inddraget aftagerpanel og to grupper af aftagere i udviklingen af uddannelsen. Universitetet har inddraget relevante interessenter i processen. Interessenterne har haft mulighed for at diskutere indholdet og forslag til ændringer med tilrettelæggerne på møder. Det er foregået på et tidspunkt i processen, hvor tilrettelæggerne har haft reel mulighed for at inddrage interessenternes forslag og kommentarer i den endelige udarbejdelse af uddannelsesforslagene. Universitetets ledelse har på alle niveauer været inddraget i processen med udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Særligt har studieleder og dekanat løbende været med i udviklingsarbejdet og spillet en væsentlig rolle til den endelige godkendelse af ansøgningen. Da der er tale om en ansøgning om at udbyde en allerede eksisterende uddannelse på et nyt campus har spørgsmålet om toning ikke været relevant. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, da universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke har sandsynliggjort et merbehov for at udbyde produkt- og designpsykologi i København. Universitetet har ikke inddraget en analyse af beslægtede uddannelser med overlappende erhvervssigte, antallet af dimittender fra disse uddannelser samt det specifikke behov for kompetencer på arbejdsmarkedet inden for uddannelsens erhvervssigte. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, da universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke har sandsynliggjort et merbehov for at udbyde produkt- og designpsykologi i København. Universitetet har ikke inddraget en analyse af beslægtede uddannelser med overlappende erhvervssigte, antallet af dimittender fra disse uddannelser samt det specifikke behov for kompetencer på arbejdsmarkedet inden for uddannelsens erhvervssigte. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1A Referat-sict-aftagerpanelmøde Bilag 1B Dagsorden og referat af dialogmøde

20 Bilag 1C Samtale med Lars Thunø Bilag 1D Oversigt over beslægtede uddannelser Bilag 1E Oversigt over aftagervirksomheder Bilag 1F Korrespondance med KU vedrørende IT og Kognition Bilag 1H Appetizer over Oversigt PDP Bilag 1I Oversigt over CogSci Kursusudbud Bilag 1J Mail feedback fra WIDEX som svar på invitation til dialogmøde Bilag 1K GN Netcom feedback mail Bilag 1L TC_ referat Bilag 1M TC referat Bilag 1O Cogsci Skema Bilag 1P Forslag til nye uddannelser fra SICT-miljøerne Bilag 1Q Oversigt over beskæftigede PDP kandidater Bilag 1R Materiale til aftagergruppemøde d. 25. april 2013 Bilag 1S Referat ESN-møde Bilag 1T - Referat af aftagergruppemøde d. 25. april Bilag 1U Intern procedure for akk af nye uddannelser Supplerende oplysninger af 22. august 2013 Høringssvar af 11. oktober

21 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at uddannelsen vil trække på det eksisterende forskningsmiljø, som findes på campus Aalborg og på campus København. Undervisningen vil blive varetaget af flere institutter i fælleskab. Der er primært tale om Institut for Elektroniske Systemer, Institut for Kommunikation og Institut for Arkitektur og Medieteknologi. Center for Communications, Media and Information Technologi, som er en del af Institut for Elektroniske Systemer, spiller en central rolle i uddannelserne. Institut for Matematiske Fag og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi bidrager også undervisning på uddannelsen, men spiller en mere perifer rolle. - Center for Communication, Media and Information Technology (CMI), Institut for Elektroniske Systemer. CMI består af 2 professorer, 4 lektorer, 3 adjunkter og 18 ph.d.-studerende. Forskningsområderne dækker over IT og medieudvikling, analyse og forståelse af bruger og markedsbehov. CMI er fysisk placeret i København. - Centre for Cognitive Neuroscience (CCN), Institut for Kommunikation. CCN består af 2 professorer, 1 lektor og 2 ph.d.-studerende. Centeret er opstartet i Forskningsområderne dækker perception, opmærksomhed, følelser og kropsbevidsthed. Centeret er placeret i Aalborg. - Arkitektur og Medieteknologi (AD:MT) består af 12 professorer, 34 lektorer, 12 adjunkter, 21 ph.d.- studerende og post.docs samt en lang række assistenter. Forskningsområderne er i arkitektur, urban og industrielt design, digital design og interaktive medier. Instituttet har afdelinger i Aalborg, København og Esbjerg. - Cognitive Psychology Unit, Institut for Kommunikation består af 1 professor, 1 lektor, 2 adjunkter og 6 ph.d.-studerende. Forskningsområderne dækker over teoretiske, empiriske og anvendte aspekter af menneskelig udvikling, kognition og neurologi. - Institut for Matematiske fag består af 6 professorer, 12 lektorer, 4 adjunkter og 9 ph.d.-studerende. Forskningsområderne dækker matematik og statistik. Instituttet er placeret i Aalborg. Universitetet har i ansøgningen opstillet et skema, der viser hvilke forskningsområder og konkrete ansvarlige tilrettelæggere, der er tilknyttet de enkelte moduler på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen (Ansøgning, s ). Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. 21

22 Forskningsområdets samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aalborg Universitet vurderer, at uddannelsernes forskningsområder ikke er professions- eller praksisrettede, jf. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelserne er tilrettelagt af forskere fra flere forskningsgrupper under det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet. Universitet har i ansøgningen opstillet en liste over forskere som har bidraget til udvikling og tilrettelæggelse af uddannelserne. - Lektor, ph.d. Uffe Kjærulff, Studie- og skoleleder, School of Information and Communication Technology - Lektor, ph.d. Ove Andersen, Studienævnsformand, Studienævn for Elektronik og it, Forskningsgruppen for Multimedia Information and Signal Processing, Institut for Elektroniske Systemer - Lektor, ph.d. Lene Tolstrup Sørensen, Center for Communication, Media and Information Technologies, Institut for Elektroniske Systemer - Lektor, ph.d. Lars Bo Larsen, Forskningsgruppen for Multimedia Information and Signal Processing, Institut for Elektroniske Systemer - Lektor, ph.d. Reza Tadayoni, Forskningsgruppen for Center for Communication, Media and Information Technologies, Institut for Elektroniske Systemer - Adjunkt, ph.d. Thomas Alrik Sørensen, Forskningsgruppen for Center for Cognitive Neuroscience, Institut for Kommunikation - Lektor, ph.d. Poul Svante Eriksen, Institut for Matematiske Fag - Adjunkt, ph.d. Johan Trettvik, Forskningsgruppen for Cognitive Psychology Unit, Institut for Kommunikation - Lektor, ph.d. Rodrigo Pizarro Ordoñez, Forskningsgruppen for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer - Lektor, ph.d. Flemming Christensen, Forskningsgruppen for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer (Ansøgning, s ) I ansøgningen er der links til CV er for koordinatorgruppen. Det overordnede ansvar for koordineringen og den daglige drift af uddannelserne varetages primært af lektor Lene Tolstrup Sørensen, lektor Reza Tadayoni og adjunkt Thomas Alrik Sørensen. Alle er aktive forskere med tilknytning til institutterne som er involveret i undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. Uddannelsens VIP er Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af Aalborg Universitets ansøgning, at de studerende i minimum 90 % (hovedparten) af studietiden vil blive undervist af aktive forskere. Det beskrives også at kurser vil blive varetaget af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau og at projektvejledning altid vil blive varetaget af en person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af eksterne undervisere. De eksterne undervisere vil typisk være fagspecialister (Ansøgningen, s. 22). Ved undervisning varetaget af 22

23 eksterne undervisere, vil en intern semesterkoordinator altid holde det overordnede ansvar for semesterets indhold, gennemførsel og evaluering. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Center for Communications, Media and Information Technologies (CMI), som har en væsentlig rolle i uddannelsen, har sin primære lokalisering på campus København, hvor uddannelsen vil blive udbudt. De studerende opnår dermed en tæt kontakt med det relevante forskningsmiljø, ligesom der vil være tæt kontakt med forskningskollegaer fra resten af Instituttet for Elektroniske Systemer i koordineringen af undervisningen. Det oplyses at der kan være tilfælde, hvor fjernundervisning bliver benyttet. Dette er især tilfældet for undervisningen som varetages af andre end CMI. Projektvejledning og hovedparten af kursusaktiviteterne vil foregå, hvor uddannelsen udbydes. Universitetet har i supplerende oplysninger om undervisningen på de enkelte fagelementer redegjort for, at næsten al undervisningen vil blive varetaget af undervisere med ansættelse på campus i København. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aalborg Universitet har i ansøgningsmaterialet opstillet en tabel der angiver de centralt tilknyttede forskningsmiljøers samlede forskningsproduktion i de sidste tre år: (Ansøgningen, s. 23) Universitetet har desuden i supplerende oplysninger eftersendt publikationer for institut for arkitektur og medieteknologi: 23

24 Desuden er der opstillet en tabel med forskningsproduktionen hos andre forskningsmiljøer med tilknytning til uddannelsen: (Ansøgning, s. 24) Akkrediteringspanelet har ligeledes vurderet de vedlagte CV er for koordinatorgruppen og VIP er bag uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at det centrale forskningsmiljø og de mere perifert tilknyttede forskningsmiljøer bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2A - CV er for Koordinationsgruppe Supplerende oplysninger af 22. august