Positiv akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i forretningsinnovation.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i forretningsinnovation. Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i forretningsinnovation positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Opstartsdato: September Akkrediteringsperioden gælder til: 31. december 2017 Akkrediteringsrådet 4. december 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Dato for rådsmøde: 2. november Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk. Censorkorps: Uddannelsen tilknyttes ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps/maskinretning. Udbudssted: Aalborg Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 27. november 2012 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Cand.scient.techn. i forretningsinnovation Normerede studietid: 120 ECTS Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Technology (Entrepreneurial Engineering) Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Maksimumramme: Nej, der er hverken fastsat en maksimumramme af universitetet eller en ministeriel fastsat maksimumramme. Danmarks Statistik: UDD 8314 AUDD 8314 Andre oplysninger såsom uddannelsens formål, adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på acedenmark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven). Side 2/2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende ny kandidatuddannelse i forretningsinnovation ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 2. november 2012 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i forretningsinnovation. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 9. november 2012 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i forretningsinnovation skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 12/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 6.3 i bilag 1fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i forretningsinnovation Master of Science (MSc) in Technology (Entrepreneurial Engineering) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til kandidatuddannelsen: - Bacheloruddannelse i maskin og produktion - Bacheloruddannelse i arkitektur og design - Bacheloruddannelse i byggeri og anlæg - Bacheloruddannelsen i elektronik og it Side 1/2

4 - Bacheloruddannelse i internetteknologier og computersystemer - Bacheloruddannelse i software - Bacheloruddannelse i medialogi - Bacheloruddannelse i by-, energi-, og miljøplanlægning - Bacheloruddannelse i sundhedsteknologi Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 6274 Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Danmarks Statistik: UDD 8314 AUDD 8314 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. ved kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Vi har noteret os, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/maskinretning. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i forretningsinnovation Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2012

6 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 19 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Særlige forhold Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i forretningsinnovation består af: Kernefaglig ekspert Åsa Lindholm Dahlstrand, professor ved Lund Universitet Åsa Lindholm Dahlstrand (f. 1964), civilingeniør i maskinteknik fra Chalmers Tekniska Högskola 1986, PhD fra Chalmers Tekniska Högskola i 1994 og professor i virksomhedsøkonomi med speciale i entreprenørskab på Högskolan i Halmstad siden Siden 2011 professor i Innovation Studies ved Lunds Universitet. Forskningsområde: virksomhedsøkonomi med særlig fokus på små og nye tekniske virksomheders rolle i den økonomiske udvikling. Hendes doktorafhandling behandlede emnet om et økonomisk system, hvor små og store tekniske virksomheder samarbejder via opkobling og opkøb. Aftagerrepræsentant Mads Søndergaard, direktør i NIRAS A/S Mads Søndergaard (f. 1963), Executive Director, NIRAS A/S i Allerød. Ingeniøruddannelse med speciale i bygningskonstruktion fra Aalborg Universitet. Executive Management program fra Insead, Frankrig. Hovedområde: bred erfaring med alle aspekter og udfordringer omkring byggeindustrien. Stor erfaring og viden om samarbejdsformer samt optimering af innovationsprocesser. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Indhentning af supplerende dokumentation 1. juni 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. inddragelse af interessenter. 31. juli 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark ang. beskæftigelse. 16. august 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. - uddannelsens forskningsmiljøer - forskere og forskningspublikationer - uddannelsens struktur. 22. august 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. - uddannelsens tekniske indhold - beslægtede uddannelser på AAU. 2. oktober 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. adgangsgivende bacheloruddannelser. Supplerende dokumentation indhentet ang. universitetets kvalitetssikringssystem 21. februar supplerende dokumentation modtaget ang. tilgang til Qlikview. 20. marts supplerende dokumentation modtaget ang. nøgletalsbog og studierapport. 5

10 22. marts supplerende dokumentation modtaget ang. opgørelsesniveau for nøgletal. 25. juni supplerende dokumentation modtaget ang. Qlikview-system. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 17. september 2012 Høringssvar modtaget 28. september 2012 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at ledelsens rolle i udviklingsprocessen fremstod mindre klar, da universitetet ikke redegjorde for, hvilket materiale ledelsen løbende har modtaget og hvordan den har forholdt sig til det. Vurderingen er ændret, idet universitetet har redegjort for den ledelsesmæssige inddragelse, både i forhold til de forskellige ledelsesniveauer, tidspunkter for inddragelse og det materiale ledelsen har forholdt sig til. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling Kandidatuddannelsen i forretningsinnovation er indstillet til positiv akkreditering. Indstillingen er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 19. oktober 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 2. november 2012 Bemærkninger Når der henvises til universitetets ansøgning benyttes universitetets egne sidetal. Når der henvises til bilag benyttes dokumentationsmaterialets samlede sidetal. 6

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i forretningsinnovation på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem ikke til fulde lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet. Panelet vurderer derfor, at der aktuelt ikke er klare procedurer og retningslinjer for uddannelsesledelsens indsamling, analyse og anvendelse af de tilgængelige informationer. Det bemærkes, at kriterium 1er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af ledelsens manglende inddragelse i udviklingsprocessen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har haft en solid proces, inddraget både relevante aftagere og uddannelsesledelsen, og at der er sandsynliggjort et behov for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at interessenterne har været involveret i udviklingen af uddannelsen, og at uddannelsen fremstår som en velgennemtænkt og sammenhængende uddannelse, hvis samlede tilrettelæggelse understøtter kompetenceprofilen og niveauet. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at uddannelsen i tilstrækkelig grad bygger på et bredt, solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet kun i nogen grad har et kvalitetssikringssystem, der lever op til de europæiske standarder. Dog vurderer panelet, at uddannelsen kommer til at indgå i universitetets kvalitetspraksisser, som vil være medvirkende til fremover at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. 7

12 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Engelsk Hovedområde Det tekniskvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej. 8

13 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Kandidatuddannelsen i forretningsinnovation har til formål at uddanne kandidater med entreprenant kompetence, der gør dem i stand til at medvirke til at skabe innovativ ny forretning. Der lægges vægt på innovativ anvendelse af viden gennem identifikation og realisering af muligheder i eksisterende og nye organisationer (Samlet ansøgning, s. 59). Uddannelsens kompetenceprofil Knowledge The graduate will have acquired knowledge about theories, methods and tools within the fields of business development, innovation, entrepreneurship, agile processes, prototyping, design thinking and creativity based on research of the highest international level The graduate can understand and scientifically reflect on knowledge associated with the above mentioned areas, and the graduate will be able to identify research questions related to these areas. Skills The graduate has learned to master the scientific methods, tools and general skills related to business development, innovation, entrepreneurship, agile processes, prototyping, design thinking and creativity. The graduate will be able to choose between the different scientific theories, methods, tools and general skills and based on a scientific foundation create models of analysis and solutions. The graduate will be able to disseminate research based knowledge and discuss professional and scientific topics with both peers and non-specialists. Competencies The graduate can use creative and lateral thinking for the creation of new and innovative solutions and methods. The graduate can identify and create new technology- and knowledge based opportunities for business and value creation. The graduate can organize the process of qualifying, quantifying and pursuing opportunities in both new and existing organizations. The graduate will be able to strengthen the potential for creativity and innovation in existing organizations through implementation of new processes and methods. The graduate will be able to independently take responsibility for his/her own professional development and specialisation. The graduate will have developed professional competencies within developing new business and the transformation of organisational settings with a special attention to: Commercialisation of new knowledge Value creation through innovative solutions Development and implementation of processes that enable creative and innovative solutions in organisations. (Studieordning, s. 4-5). 9

14 Uddannelsens struktur (Supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012). 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Det fremgår af ansøgningen, at Fonden for Entreprenørskab i efteråret 2012 inviterede de danske universiteter til at ansøge om midler til etableringen af et Entreprenørielt Universitet, der skulle fungere som referencepunkt for entreprenørskabsindsatsen i de danske universitetsmiljøer. Fonden for Entreprenørskab kontaktede efterfølgende AAU, da den ønskede at yde en særbevilling til én af ansøgningens aktiviteter, der havde opnået særlig bevågenhed: Udviklingen af en ny kandidatuddannelse i serielt entreprenørskab og forretningsudvikling (Ansøgning, s. 2). På den baggrund er en række forskere gået sammen om at udvikle en ny kandidatuddannelse i forretningsinnovation. Forslaget har indgået i en overordnet udvælgelses- og prioriteringsproces og er blevet vurderet i forhold til det samfundsmæssige behov, uddannelsens erhvervssigte og arbejdsmarkedssituationen. Forslaget blev i slutningen af 2011 godkendt af dekanatet og universitetets direktion, og inden den endelige indsendelse af ansøgningsmaterialet til ACE Denmark er udkast til studieordning blevet godkendt af studienævn, studie/skoleleder og fakultet og ansøgningsmaterialet af studie/skoleleder, fakultet og rektorat (Ansøgning, s. 8). Udviklergruppen har i samarbejde med School of Engineering and Science stået for processen med etablering og involvering af et ad hoc-aftagerpanel, inddragelse af det eksisterende aftagerpanel på School of Engineering and Science og den videre proces med udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen (Ansøgning, s. 3). Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Ifølge universitet er formålet med uddannelsen,...at uddanne kandidater med entreprenant kompetence, der gør dem i stand til at medvirke til at skabe innovativ ny forretning. Der lægges vægt på innovativ anvendelse af viden gennem identifikation og realisering af muligheder i eksisterende og nye organisationer (Samlet ansøgning, s. 59). Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsens dimittender forventes at finde ansættelse i en... forretningsudviklingsfunktion i en række forskellige organisatoriske kontekster: Store private virksomheder, store offentlige virksomheder, små- og mellemstore virksomheder, kommuner, regioner, og i selvstændige opstartsvirksomheder (Ansøgning, s. 3). Universitetet skriver, at vilkårene for forretningsudvikling er meget forskellige afhængigt af, hvor det finder sted, og udviklergruppen har på den baggrund defineret 7 forretningsudviklingsprofiler: - Forretningsudvikler i større virksomhed - Forretningsudvikler i opstartsvirksomhed - SMV forretningsudvikler (små og mellemstore virksomheder) - Teknologioverførsels-forretningsudvikler - Forretningsudvikler i den offentlige sektor - Forretningsudvikler i erhvervsfremmesystemet - Forretningsudviklingskonsulenten (Ansøgning, s. 4) 11

16 Universitetet uddyber forretningsudviklingsprofilerne i bilag 1H. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Beslægtede uddannelser Universitetet har lavet en kortlægning af eksisterende kandidatuddannelser ved danske universiteter, som i større eller mindre grad er beslægtet med kandidatuddannelsen i forretningsinnovation. (Ansøgning, s. 10). Ifølge universitetet får kandidatuddannelsen i forretningsinnovation sin særegne karakter,...fordi den med sit PBL-afsæt skaber unikke muligheder for vekselvirkning mellem analyse og eksperimenter i praksis, hvilket giver mulighed for at bidrage til reel forretningsudvikling gennem uddannelsen (Ansøgning, s. 10). 12

17 Akkrediteringspanelet noterer desuden, at universitetet skriver: Når der kigges ind på modulerne i uddannelserne, synes der at være en tendens til, at de ingeniørorienterede uddannelser har et særligt fokus på produkter og processer som genstandsfelt for udvikling, mens kandidatuddannelsen i forretningsinnovation i højere grad kobler grundfagligheder til en bredere forretningsinnovationsforståelse (Ansøgning, s. 10). Universitetet redegør uddybende for de beslægtede uddannelser i bilag 1F. Her beskrives de enkelte uddannelser, deres adgangskrav, opbygning, karrieremuligheder, og hvor mange studerende der optages på uddannelserne. Det fremgår af ansøgningen, at toningsmuligheder er blevet overvejet i forhold til de 3 uddannelser på AAU, der er identificeret som tættest på kandidatuddannelsen i forretningsinnovation. kandidatuddannelsen (cand.merc.) i Innovation and Entreprenurial Dynamics kandidatuddannelsen (cand.scient.techn.) i Operations and Innovations Management specialiseringen: industrielt design, der hører under kandidatuddannelsen (cand.scient.techn) i arkitektur og design (Ansøgning, s. 12) Universitetet redegør i ansøgningen for, hvordan uddannelserne adskiller sig fra kandidatuddannelsen i forretningsinnovation og beskriver desuden uddannelserne grundigt i bilag 1E. Universitetet skriver desuden Repræsentanter for de tre uddannelser på Aalborg Universitet, som ligner den ansøgte uddannelse mest, har været med i udviklingsgruppen for den nye uddannelse og har derfor på nærmeste hold vurderet, at den nye uddannelse adskiller sig fra de respektive lignende uddannelser i en grad der bevirker, at uddannelsens kompetenceprofil ikke kan opnås inden for rammerne af en af de eksisterende uddannelser (Ansøgning, s. 12). Universitetet uddyber i supplerende oplysninger, hvordan den ansøgte uddannelse adskiller sig fra de 3 eksisterende beslægtede uddannelser på AAU, og hvorfor universitetet vurderer, at uddannelsen ikke kan udbydes som en toning inden for disse uddannelser (Supplerende dokumentation modtaget d. 22. august 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i redegørelsen for beslægtede uddannelser har inddraget relevante uddannelser på kandidatniveau. Beskæftigelse Universitetets redegørelse for beskæftigelsessituationen og ledighedsfrekvensen for beslægtede uddannelser tager udgangspunkt i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) opgørelser. Tabellen nedenfor viser ledighedstal for hhv. nyuddannede kandidater (4-19 måneder efter uddannelsens afslutning) i teknisk videnskab fra AAU og nyuddannede kandidater for det teknisk videnskabelige hovedområde på landsplan. Det teknisk videnskabelige hovedområde År Nyuddannede kandidater i teknisk videnskab på AAU Landsgennemsnittet på det teknisk videnskabelige hovedområde % 3 % % 2 % % 1 % % 6 % (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af UI s statistiske oplysninger) Det fremgår af tabellen, at ledigheden for kandidater i teknisk videnskab på AAU er på niveau med landsgennemsnittet på det teknisk videnskabelige hovedområde. 13

18 Den beslægtede kandidatuddannelse cand.merc. i innovation og entreprenørskab på AAU er indbefattet af statistikken for cand.merc.-uddannelser i UI s beskæftigelsesopgørelser for nyuddannede kandidater i samfundsvidenskab. År Ledighed for cand.merc.-uddannelser på landsplan % % % % (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af UI s statistiske oplysninger) Det fremgår af tabellen, at ledigheden for cand.merc.-uddannelser generelt ligger på et lavt niveau. Det fremgår dog, at ledigheden i 2009 var på 7 %. Universitetet har derudover en grundig gennemgang af ledigheden/beskæftigelsen for en række beslægtede uddannelser, baseret på en række forskellige kilder (jf. samlet ansøgning, s ). Eksempelvis har AAU i 2009 gennemført en kandidatundersøgelse for både kandidatuddannelsen (cand.merc.) i Innovation, Knowledge and Entrepreneurship og kandidatuddannelsen (cand.scient.tehcn.) i eksport og ledelse (international teknologiledelse). Ifølge universitetet indikerer begge undersøgelser en ledighed på 0 % (Ansøgning, s. 12; Bilag 1F). Endelig har universitetet kontaktet Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) og anmodet om seneste ledighedstal for følgende 5 beslægtede uddannelser: Uddannelse og universitet Ledighed Msc Engineering: Design and Innovation (DTU) Msc Engineering: Engineering Management (DTU) 3,89 % KA i teknologibaseret forretningsudvikling (AU) BA i Business Development (AU) 11,37 % Msc Engineering: Innovation and Business (SDU) 9,34 % (Udarbejdet af ACE Denmark å baggrund af ansøgningen side 149 Det fremgår, at de totale ledighedsprocenter er 3,89 % for DTU, 11,37 % for AU og 9,34 for SDU. Universitetet bemærker i den forbindelse, at DTU i ovenstående procenttal repræsenterer langt den største andel medlemmer (Ansøgning, s. 12). Tages der hensyn vægtningen af ovenstående tal er det akkrediteringspanelets vurdering, at ledigheden er på niveau med ledigheden på det tekniske videnskabelige hovedområde, der i 2009 var på 6 %. Behovet for uddannelsen på et fremtidigt arbejdsmarked er derudover belyst i dialogen med ad hocaftagerpanelet. De adspurgte aftagere giver generelt udtryk for, at der vil være et behov for dimittender med kompetencer, der knytter sig til at kunne skabe og konstruere nye forretninger gennem en række aktiviteter af både analytisk og eksperimenterende karakter samt ny forståelse og anvendelse af viden (Ansøgning, s. 13; Bilag 1A1-1A29). Universitetet fremhæver også aftagere fra den offentlige sektor, som påpeger de store fremtidige udfordringer i forbindelse med forventningen om at kunne sikre bedre og borgernær service med færre ressourcer (Ansøgning, s. 13). Endelig fremhæver universitetet, at OECD har identificeret en række kilder (iværksætteri, innovation og ny teknologi samt globalisering) til vækst, som universitetet i ansøgningen redegør for, at den ansøgte uddannelse dækker (Ansøgning, s. 13). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. 14

19 Involvering af interessenter Ledelse Som beskrevet ovenfor er der foregået en intern proces på universitetet, som har ledt frem til, at universitetets direktion har godkendt, at der blev ansøgt om kandidatuddannelsen i forretningsinnovation (Ansøgning, s. 8). Det fremgår, at universitetets direktion i december 2011 har godkendt, at der blev arbejdet videre med udviklingen af kandidatuddannelsen i forretningsudvikling, og at det samlede ansøgningsmateriale er blevet godkendt af studie/skolelederen, fakultetet og rektoratet (Ansøgning, s. 8). Om rektoratets og direktionens involvering skriver universitetet: Rektoratet forholdt sig sammen med direktionen til forslag indsendt fra fakulteterne på direktionsmøde den 19. december Herunder titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning, lignende uddannelser eller uddannelser med overlappende fagligheder i Danmark, herunder på AAU. Rektoratet forholdt sig desuden i starten af maj til det samlede ansøgningsmateriale, herunder at kvaliteten var i orden samt at uddannelsen stemte overens med universitets overordnede strategi (Høringssvar, s. 2). Aftagere Universitetet har som led i udviklingen af uddannelsen nedsat et ad hoc-aftagerpanel bestående af 29 personer fra udvalgte virksomheder og organisationer. Ad hoc-panelet holdt i starten af marts 2012 et møde med efterfølgende workshop, hvor uddannelsen blev drøftet. De personer der var forhindret i at deltage blev efterfølgende interviewet individuelt (Supplerende dokumentation modtaget d. 1. juni 2012). Ifølge universitetet har uddannelsens tilrettelæggere foretaget en segmentering af relevante aftagere og så vidt muligt opdelt dem i forhold til de 7 forretningsudviklingsprofiler, som blev defineret under uddannelsens erhvervssigte. Universitetet har dog valgt ikke at medtage segmentet i profilbeskrivelsen forretningsudvikler i opstartsvirksomhed, da segmentet forventes at være kendetegnet ved en sporadisk efterspørgsel. Oversigt over uddannelsens ad hoc-aftagerpanel opdelt efter aftagersegmenter 15

20 (Ansøgning, s. 4-5) Ifølge universitetet har alle interessenter på forhånd modtaget Dagsorden for møde med aftagerpanel, Uddannelsesbeskrivelse til aftagerpanel og Kandidatprofilbeskrivelse til aftagerpanel (Bilag 1C-1 til 1C- 3). Derudover har alle mødedeltagere og hovedparten af de interviewede modtaget udkast til studieordning (Samlet ansøgning, s ). Informationer om beslægtede uddannelsers indhold og arbejdsmarkedssituation blev givet mundtlig ved aftagerpanelmødet og interviews ud fra en på forhånd foretaget afdækning af beslægtede uddannelser (Bilag 1E, 1F og 1G) (Ansøgning, s. 4). Tilbagemeldingerne fra ad hoc-aftagerpanelet viser, at de generelt har udtrykt sig positivt om behovet for uddannelsen (Ansøgning, 5; Bilag 1A-1 til 1A-29). I ansøgningen har universitetet redegjort for tilbagemeldingerne og de efterfølgende ændringer i uddannelsen. Tabellen nedenfor redegør for de mest centrale ændringsforslag Ændringsforslag baseret på aftagerdialog og respons 16

21 (Ansøgning, s. 6-7). Skolens aftagerpanel Derudover blev uddannelsen præsenteret og diskuteret på et møde i det overordnede aftagerpanel for School of Engineering and Science (jf. indledende afsnit), med deltagelse af panelmedlemmerne og en række repræsentanter fra Skolen (skoleleder, studieledere og studienævnsformænd) (Ansøgning, s. 7). Mødedeltagerne havde på forhånd modtaget den samme information som ad hoc-aftagerpanelet, hvilket dannede baggrund for en kort diskussion af uddannelsen (Bilag 1D, s. 112). Ifølge universitetet dækkes aftagernes kommentarer i hovedtræk af de punkter og kommentarer, der er redegjort for ovenfor. Det gælder eksempelvis uddannelsens titel, som er blevet ændret. Universitetet oplyser, at en enkelt kommentar vil blive taget med i videreudviklingen af uddannelsen og handler om muligheden for et nærmere samarbejde med kandidatuddannelsen i teknoantropologi (Ansøgning, s. 7; Bilag 1D, s. 112). Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har arbejdet grundigt med udviklingen af uddannelsen og har inddraget relevante interessenter. Interessenterne har modtaget relevant information om uddannelsen og har haft mulighed for at diskutere indholdet og forslag til ændringer med tilrettelæggerne på et møde, telefonisk eller gennem en skriftlig tilbagemelding. Det er foregået på et tidspunkt i processen, hvor tilrettelæggerne har haft reel mulighed for at inddrage interessenternes forslag og kommentarer i den endelige udarbejdelse af uddannelsesforslagene. Interessenterne har ikke modtaget skriftlig information om beslægtede uddannelser og dimittenders arbejdsmarkedssituation, men er blevet orienteret mundtligt om dette på mødet og i interviews på baggrund af en grundig undersøgelse af beslægtede uddannelser og dimittendernes arbejdsmarkedssituation. 17

22 Universitetets ledelse har på forskellige niveauer været inddraget i uddannelsesforslaget og har dermed været involveret i udviklingen af uddannelsen og vurderingen af det samfundsmæssige behov for den. Samlet set vurderes det, at universitetet har tilrettelagt en solid proces med inddragelse af en række relevante interessenter, der har givet mulighed for at anvende dialogen med interessenterne i udviklingen af uddannelserne. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at kriterium 1er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af ledelsens manglende inddragelse i udviklingsprocessen er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Ansøgning, s Bilag: 1A (1-29) Tilbagemeldinger fra ad hoc-aftagerpanel Bilag: 1C-1 Dagsorden Business Development Navigator Logo Bilag: 1C-2 Kandidatprofilbeskrivelse Business Development Navigator Bilag: 1C-3 Uddannelsesbeskrivelse Business Development Navigator Bilag: 1D Referat af SES aftagerpanelmøde godkendt Bilag: 1E Oversigt over beslægtede uddannelser på AAU Bilag: 1F Oversigt over beslægtede uddannelser øvrige universiteter Bilag: 1G Undersøgelse af arbejdsmarked for beslægtede uddannelser Bilag: 1H Forretningsudvikler profilbeskrivelserne Supplerende dokumentation modtaget d. 1. juni 2012 Supplerende dokumentation indhentet d. 31. juli

23 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet anfører i ansøgningen, at uddannelsen er tværdisciplinær og derfor trækker på en række forskningsmiljøer på tværs af institutter og fakulteter. Det fremgår desuden af ansøgningen, at uddannelsens undervisere vil være tilknyttet forskningsmiljøerne: Center for Industrial Production (Department of Business and Management (DBM)) og Industrial Design (Department of Architecture, Design and Media Technology) begge på det Teknisk-Naturvidenskabelig Fakultet. Derudover er underviserne tilknyttet Research Group for Unlimited Knowledge Application (DBM), Innovation, Knowledge and Economic Dynamics Research Group (DBM), The Research Group for International Business Economics (DBM) og Center for Research Exellence in Business Models (DBM) alle på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet samt Center for Digital, Interactive Media (Department og Communications and Psychology) på Det Humanistiske Fakultet (Ansøgning, s. 15f). Universitetet har skematisk vist sammenhængen mellem fagelementer og forskningsgrupper for uddannelsen i ansøgningen (Ansøgning, s. 16f). Eksempelvis er forskningsmiljøerne Center for Industrial Production, The research Group for International Business Economics og Innovation, Knowledge and Economic Dynamics Research Group tilknyttet faget Understanding Entrepreneurship på 1. semester af uddannelsen (Ansøgning, s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet anfører, at uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettet (Ansøgning, s. 17). Uddannelsens tilrettelæggere Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem Skolen for Ingeniør- og Naturvidenskab ved skoleleder Henrik Brohus og vice-skoleleder Bent Rønsholdt, studieleder Jens A. Andreasen og en udviklingsgruppe bestående af 6 forskere/undervisere fra førnævnte forskningsmiljøer (Ansøgning, s. 18). Universitetet skriver i ansøgningen, at Hvert kursusmodul har en faglig ansvarlig for udvikling og gennemførelse, og hvert semester har en semesterkoordinator, der koordinerer semestrets aktiviteter, ressourcer og samarbejde med sekretær for uddannelsen. Semesterkoordinatorerne koordinerer sammen de tre projektspor, der spænder over flere semestre (Ansøgning, s. 18). Universitetet har vedlagt CV er for alle uddannelsens tilrettelæggere og undervisere (Bilag 2A). Endelig anfører universitetet, at Supporting Entreprenuership at Aalborg University (SEA) har bidraget og haft en koordinerende rolle i udviklergruppens arbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er der forsker i relevante områder. 19

24 Uddannelsens VIP er Ifølge ansøgningen forventes et årligt optag på omkring 30 studerende, og universitetet anfører, at 18 aktive forskere fra ovenfornævnte forskningsmiljøer vil stå for undervisningen på uddannelsen, herunder vejledning af semesterprojekter, miniprojekter, specialeprojekter og kurser (Ansøgning, s. 18). Videre fremgår det, at undervisningen i enkelte tilfælde vil blive varetaget af eksterne undervisere. Projektvejledningen vil blive varetaget af samme gruppe, men ofte i samarbejde med ph.d.-studerende og eventuelle eksterne vejledere. Universitetet skriver dog, at Det vil altid være en person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen. En intern person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau vil altid være ansvarlig for semesterets indhold, gennemførsel og evaluering (Ansøgning, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i nedenstående to tabeller opgjort antallet af forskningspublikationer for hhv. centrale forskere/undervisere på uddannelsen og de forskningsmiljøer som bidrager til uddannelsen. Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion Forskningsmiljøer Forskningsproduktion for centrale Peer reviewed journal undervisere/forskere ved uddannelsen (18 VIP er) papers niveau 2 Peer reviewed journal papers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af ansøgning, s. 19) Forskningsproduktion for de forskningsmiljøer der bidrager til uddannelsen Forskningsmiljøer Center for Industriel Produktion Peer reviewed journal (CIP) papers niveau 2 Peer reviewed journal (22 VIP er) papers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige* Industrielt Design Peer reviewed journal papers niveau 2 (8 VIP er) Peer reviewed journal papers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige* Innovation, Knowledge and Economic Peer reviewed journal Dynamics Research Group (IKE) papers niveau 2 Peer reviewed journal papers niveau 1 (16 VIP er) Peer reviewed journal papers andre Øvrige* Center for Digital Interactive Media Peer reviewed journal

25 (InDiMedia) (10 VIP er) Center for Research Exellence in Business Models (CREBS)** (2 VIP er) Research Group for Unlimited Knowledge Application *** papers niveau 2 Peer reviewed journal papers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige* Peer reviewed journal papers niveau 2 Peer reviewed journal papers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige* Peer reviewed journal papers niveau 1 Peer reviewed journal (2 VIP er) papers andre * Øvrige kategorien består alt overvejende af peer-reviewed konferenceartikler samt bog/antologi bidrag. ** Centeret startede i 2011, er i fortsat opbygning og udgør pr ult. juli VIP er. De her angivne publikationstal omfat-ter kun de 2 af gruppens ti VIP er for hvem der er planlagt bidrag til uddannelsen. *** Gruppen er i forsat opbygning og udgør pr ult. juli 2012 fire (4) VIP er. De her angivne publikationstal omfatter kun de 2 af gruppens fire VIP er for hvem der er planlagt bidrag til uddannelsen. (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af supplerende oplysninger modtaget d. 16. august 2012). I supplerende oplysninger beskriver universitetet indgående forskningsmiljøerne CREBS og REP (Supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens understøttende forskningsmiljøer generelt har relativ få publikationer i peer reviewed tidsskrifter på niveau 1 og 2, når der sammenholdes med det antal forskere der er tilknyttet de enkelte forskningsgrupper. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid samtidigt, at CV erne på de 18 forskere, der kommer til at undervise på uddannelsen vidner om flere internationalt anerkendte forskere og generelt en høj forskningskvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund samlet, at forskningsmiljøet som vil blive knyttet til uddannelsen er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag: 2A - CVer Supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012). 21

26 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Kandidatuddannelsens danske titel er cand.scient.techn. i forretningsinnovation, mens den engelske titel er Master of Science and Technology (Entrepreneurial Engineering). Universitetet begrunder titlen med, at uddannelsen... har til formål at uddanne kandidater med entreprenant kompetence, der gør dem i stand til at medvirke til at skabe innovativ ny forretning. Der lægges vægt på innovativ anvendelse af viden gennem identifikation og realisering af muligheder i eksisterende og nye organisationer. Under uddannelsen integreres den studerendes tekniske kernefaglighed med forretningsudviklingskompetencer. Uddannelsen trækker således på forskningsbaseret undervisning fra forskellige disciplinområder (vægtningen af de forskellige hovedområder i uddannelsen vurderes at være hhv. 70 % teknisk og 30 % samfundsvidenskabelig) og bidrager derved til at de studerende gennem uddannelsen kan koble entreprenante kompetencer til deres tekniske grunduddannelse (Ansøgning, s. 21). Universitetet uddyber detaljeret, hvordan uddannelsens tekniske forankring kommer til udtryk i både fagelementer og kompetenceprofil (Supplerende dokumentation modtaget d. 22. august 2012). Det fremgår også af kompetenceprofilen, at de studerende opnår kompetencer, der både understøtter uddannelsens danske og engelske titel, jf. s. 9. I forhold til sammenhængen mellem den danske og den engelske titel skriver universitetet: Den engelske titel forekommer imidlertid ( ) mundret i sin direkte oversættelse ( Entreprenant Ingeniørvidenskab ), så det var nødvendigt at finde en dansk titel som indholdsmæssigt dækker uddannelsen godt. Valget faldt på Forretningsinnovation, der dækker uddannelsens indhold godt, men som umiddelbart sprogligt kan forekomme forskellig fra det den engelske titel (Supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012). Universitetet anfører videre, at den engelske titel (Entrepreneurial Engineering) bedst dækker uddannelsens indhold og kompetenceprofil, og er en titel, der i stigende grad vinder international udbredelse. Dertil anfører universitetet, at uddannelsen udbydes på engelsk, og at den engelske titel derfor skal anses som den primære titel (Supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn, men bemærker, at der er en vis forskel mellem uddannelsens danske og engelske titel. Niveau Universitetet sammenligner i nedenstående tabel uddannelsens kompetenceprofil med niveauet for kandidatuddannelser i den danske kvalifikationsramme. 22

27 (Ansøgning, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 23

28 Dokumentation Ansøgning, s Supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012 Supplerende dokumentation modtaget d. 22. august

29 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det fremgår af ansøgningen, at bachelorer fra det teknisk-videnskabelige og naturvidenskabelige områder vil kunne optages på uddannelsen. Følgende bacheloruddannelser på AAU giver direkte adgang til uddannelsen: - Arkitektur og design, - Byggeri og anlæg - Elektronik og it - Internetteknologier og computersystemer - Software - Maskin og produktion - Medialogi - By-, energi- og miljøplanlægning - Sundhedsteknologi. (Ansøgning, s. 23) Universitetet oplyser endvidere, at professionsbachelorer fra det tekniske område optages efter en individuel vurdering, og at studerende med andre bacheloruddannelser, herunder internationale bacheloruddannelser, kan ansøge studienævnet om optagelse, der herefter laver en konkret faglig vurdering af om den studerende skønnes at have de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger. I den forbindelse kan universitetet fastsætte krav om supplerende prøver forud for studiestart (Ansøgning, s. 23). Da uddannelsen udbydes på engelsk er engelskkundskaber på B-niveau et krav for optagelse. Ifølge universitetet vil en organisering af projektarbejde være medvirkende til, at uddannelsen bygger videre på de faglige kompetencer de studerende har med fra de adgangsgivende bacheloruddannelser. Det skal ske ved at sammensætningen af de studerende i projektgrupper så vidt muligt matches den valgte problemstilling/projektpartner, således at det sikres,...at den grundfaglige viden er til stede, at der er diversitet i gruppen og at dette kan kobles med kandidatuddannelsens faglighed (Ansøgning, s. 23). Overordnet skal 1. semester skabe et fælles fundament og udgangspunkt for de studerendes 2. semester (Ansøgning, s. 25). Universitetet skriver endvidere, at dette understøttes ved, at den studerende før eller ved studiestart opretter en Personal Learning Log (PLL), der er forankret i en beskrivelse af den kompetenceprofil og erfaring, som den studerende har ved studiestart. PLL bruges således ved sammensætning af projektgrupper der matcher projektsamarbejdet udviklet sammen med virksomheder og institutioner (Ansøgning, s. 23). Ifølge universitetet skal PLL løbende opdateres og udbygges, så den kan benyttes i forskellige koordinerings- og kommunikationssammenhænge under og efter uddannelsen. Endelig fremgår det, at uddannelsen indledes med en introduktionsuge. Dette er en uges intenst forløb, der sætter scenen for de kommende to års studier, gennem introduktioner og afprøvning af den problemorienterede arbejdsform, praksisorientering og integration af viden. Forløbet skal også bidrage til at socialisere de studerende til arbejdsform og uddannelsens kultur (Ansøgning, s. 24; Bilag 4A). 25

30 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget for uddannelsen og det faglige niveau. Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur er vist på side 10 i denne rapport, og heraf fremgår det, at både 1. og 2. semester indeholder et projektmodul på 15 ECTS-point og 3 kursusmoduler på hvert 5 ECTS-point. På 3. semester kan den studerende vælge mellem flere projekttyper (á 30 ECTS-point) og arbejde praktisk med forretningsudvikling. Den studerende kan imidlertid ansøge studienævnet om, at få nedsat projektets omfang til 15 ECTS-point med henblik på at deltage i kursusaktiviteter. Kurserne skal godkendes af studienævnet, så det sikres, at de understøtter kompetenceprofilen (Supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012; Ansøgning, s. 24). På 4. semester skrives kandidatspecialet. Ved projekter af eksperimentel karakter, kan 3. og 4. semester også benyttes til langt afgangsprojekt (Supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012). Det fremgår endvidere, at de studerende har mulighed for at følge 4 forskellige projektspor på uddannelsens semester: - Projektspor 1 Corporate Entrepreneurial Engineering (CEE) 2-4 semester - Projektspor 2 Process Navigator (PN) semester - Projektspor 3 Entrepreneurial Engineering (EE) semester - Projektspor 4 Own Business (OB) semester Ifølge universitetet kan projektsporene opfattes som en specialisering, hvor flere semesterprojekter sammenkobles. Det er dog ikke et krav, da der, jf. ovenfor, også kan laves mere enkeltstående projekter. Universitetet skriver: Projektsporene bygger bl.a. på en idé om at give mulighed for dybere indsigt gennem en ny form for kontinuitet i projektarbejdet gennem nye samarbejdsformer med rekvirenter. Disse nye samarbejdsformer vil være kendetegnet ved at være flerårige og indeholde en række gensidige forpligtelser mellem rekvirent, universitet og studerende. (Supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012). Universitetet har detaljeret beskrevet de 4 projektspor i de supplerende oplysninger (Jf. supplerende dokumentation modtaget d. 16. august 2012). Faglig progression fra første til sidste semester Ifølge universitetet lærer de studerende på 1. semester...teorier, metoder og værktøjer med fokus på hvordan forretningsudviklingsprocessen gennemføres i hhv. nye og eksisterende organisationer (Ansøgning, s. 25). Første del af semestret er primært belagt med kurser, men samtidigt forberedes semesterprojektet,...der har fokus på, ved hjælp af teorigrundlag og metoder, at undersøge det valgte praksisfelts entreprenante/innovative egenskaber, at identificere områder hvor dette kan udvikles og at generere konceptuelle løsninger gennem kreativ anvendelse af viden (Ansøgning, s. 25). På 2. semester er der fokus på...videnskabeligt baserede metoder og redskaber til udvikling af ny forretning med forretningsmodellering og prototyping/design thinking som centrale elementer, ligesom markeds-, ressource- og finansieringsaspektet i forretningsudviklingsprocessen behandles (Ansøgning, s. 25). På 3. og 4. semester får de studerende mulighed for at gå i dybden med et særligt forretningsudviklingsområde inden for rammerne af kompetenceprofilen (Ansøgning, s. 25f). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. 26