Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Afslag på akkreditering Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet har 2. november 2012 truffet afgørelse om afslag på akkreditering for kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi, jf. akkrediteringslovens 9, stk Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet samt Aalborg Universitets høringssvar og brev til Akkrediteringsrådet af 31. oktober ACE Denmark har udarbejdet akkrediteringsrapporten ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Afslaget betyder, at uddannelsen ikke kan godkendes, jf. akkrediteringslovens 10. Akkrediteringsrådets afgørelse er en konsekvens af rådets faglige helhedsvurdering. Rådet finder, at akkrediteringsrapporten overbevisende har påvist, at universitetets proces med udvikling af uddannelsen har været mangelfuld, og derfor ikke har medvirket til at sandsynliggøre et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. 9. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr Rådet har i vurderingen lagt vægt på, at der er et stort antal uddannelser, både universitetsuddannelser og designuddannelser, med et overlap i forhold til uddannelsen i oplevelsesteknologi, hvoraf nogle allerede udbydes på Aalborg Universitet, jf. akkrediteringsrapporten s Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

2 Rådet bemærker desuden, at internationale aftagere ikke har været inddraget, selvom universitetet skriver, at uddannelsen retter sig imod et internationalt arbejdsmarked. Akkrediteringsrådet noterer sig samtidigt, at forskningsmiljøet tilknyttet uddannelsen har et tilstrækkeligt højt niveau, og at uddannelsens kompetenceprofil og indhold understøtter kandidatniveauet. I Akkrediteringsrådets helhedsvurdering og afgørelse må det imidlertid veje tungest, at Aalborg Universitet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et behov for en ny uddannelse på området. ACE Denmark Klagevejledning Akkrediteringsinstitutionen Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14. Retlige spørgsmål til denne afgørelse kan dog indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. Det betyder, at universitetet kan klage til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvis I mener, at afgørelsen ikke følger de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. I kan ikke klage over de faglige vurderinger i afgørelsen, da rådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål er senest 14 dage, efter at I har modtaget afgørelsen. 3 Hvis I ønsker at klage over afgørelsen, skal I sende klagen til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk 3 Jf. akkrediteringslovens 14. Side 2/3

3 I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på hvis I har spørgsmål eller brug for mere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3

4 Kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi (cand.it) Aalborg Universitet Ny uddannelse,

5 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for uddannelsen... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for uddannelsen Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold for uddannelsen Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi består af: Kernefaglig ekspert Lektor, ph.d. Stefan Holmlid, Department of Computer and Information Science, Division of Human- Centered Systems, Linköping Universitet. Stefan Holmlid leder forskningsgruppen Interaktion og Service Design på Linköping Universitet. Hans forskning fokuserer på designteori og metode, betingelser for design af nye applikationer og de repræsentative formularer, der anvendes og udvikles til designobjekt, samt hvilken værdi de skaber i brug. Stefan Holmlid har været reviewer ved både tidsskrifter og konferencer i menneske-maskine interaktion, design og servicevidenskab. Stefan Holmlid er medstifter af International Service Design Conference ServDes og af International Service Design Network, hvor han nu er medlem af Advisory Board. Stefan Holmlid har stor erfaring i at planlægge og gennemføre en universitetsuddannelse på alle niveauer, idet han har været programansvarlig, programleder, planlægger, kursusansvarlig, censor, underviser og mentor. Professor, Jonas Löwgren, Institut for Konst, kultur och kommunikation, Malmø Universitet. Jonas Löwgren er professor i interaktionsdesign og medstifter af Institut for Konst, kultur och kommunikation på Malmø Universitet. Han er specialiseret inden for forskellige områder, herunder mediedesign, interaktiv visualisering og designteori om digitale materiale. Gennem sit arbejde har han en stor indsigt i den kunstneriske og æstetiske dimension. Hans design-portfolio omfatter mere end 50 projekter. Han er en internationalt anerkendt forsker og har publiceret omkring 60 peer-reviewed artikler og tre bøger. Jonas har stor erfaring i at planlægge og gennemføre universitetsuddannelser på alle niveauer, fra bachelor til kandidat og ph.d. Han var foregangsmand for oprettelsen af kandidatuddannelsen i interaktionsdesign ved Malmø Universitet, den første af sin slags i norden. Aftagerrepræsentant Leif Lønsmann, direktør, Koncerthuset, DR byen. Leif Lønsmann har en omfattende erfaring inden for kultur, oplevelse og medier. Han har bl.a. været udviklingschef i DR med ansvar for uddannelse, programudvikling og medieforskning. Derudover har han været musikchef og radiodirektør i DR. Han har desuden bestridt en lang række offentlige hverv, herunder udvalgsarbejde inden for bl.a. kultur, oplevelse og internationale forhold. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj

9 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende oplysninger indhentet af ACE Denmark 20. august 2012: Ledighedstal for beslægtede universitetsuddannelser: Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Modtaget supplerende oplysninger 28.august 2012: - Inddragelse af internationale aftagere - Uddybning af fakultetets rolle i processen, og om universitetets ledelse har været inddraget - Om aftagerpanelet er blevet informeret om arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser - Baggrunden for at ansøgningen ikke forholder sig beslægtede uddannelser på Kulturministeriets område - Uddybning af hvorvidt der været drøftelser om at ansøge i både Aalborg og København. Både eventuelle drøftelser med ledelsen og aftagere - Hvor mange forskere der står bag de opgjorte publikationer Modtaget supplerende oplysninger 31.august 2012: - Hvor mange forskere der står bag de opgjorte publikationer ny oversigtstabel Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. september 2012 Høringssvar modtaget 5.oktober 2012 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetet i dialogen med aftagerne ikke i tilstrækkelig grad havde inddraget beslægtede uddannelser og deres arbejdsmarkedssituation. Vurderingen er ændret, idet universitetet har redegjort for, at beslægtede uddannelser og deres arbejdsmarkedssituationen er indgået i dialogen med aftagerpanelet. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke var tilstrækkelig systematisk, idet det var uklart, hvorvidt ledelsen havde forholdt sig til udviklingen af uddannelserne og det samfundsmæssige behov for dem. Vurderingen er ændret, idet universitetet har redegjort for, hvordan ledelsen har været inddraget, både i forhold til de forskellige ledelsesniveauer og tidspunkter for inddragelse. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var fuldstændig sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Vurderingen er ændret, idet universitetet i bilaget til dokumentationsrapporten havde benyttet en ældre arbejdsudgave af kompetenceprofilen, som blev benyttet i vurderingen af sammenhængen mellem erhvervssigte og kompetenceprofil. Den opdaterede udgave fremgik af studieordningen til kandidatuddannelsen. Kriterium 2 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: - Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøerne tilknyttet uddannelsen kun i nogen grad var af høj kvalitet. Vurderingen er ændret idet, universitetet har udarbejdet en revideret opgørelse over de tilknyttede forskningsmiljøers forskningspublikationer, der viser, at forskningsmiljøet har tilstrækkelig høj kvalitet. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 2 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 6

10 Indstilling Uddannelsen er indstillet til afslag. Indstillingen er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 18.oktober Dato for Akkrediteringsrådets møde 2. november 2012 Bemærkninger 7

11 Indstilling for uddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi (cand.it) på Aalborg Universitet indstilles til afslag. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Det er vurderingen, at uddannelsens på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet antallet af beslægtede uddannelser og arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser ikke sandsynliggør behovet for en ny uddannelse. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af antallet af beslægtede uddannelser og arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser, der ikke sandsynliggør et behov for en ny uddannelse på området. Det gør sig særligt gældende med hensyn til arbejdsmarkedet, hvor der er et stort antal uddannelser, både universitetsuddannelser og designuddannelser, med et overlap i forhold til uddannelsen i oplevelsesteknologi. På den baggrund er der ikke et entydigt behov for en ny uddannelse. Samlet set har universitetet tilrettelagt en proces, hvor relevante interessenter har været involveret i udviklingen af uddannelsen, herunder aftagerpanelet og universitetets ledelse på forskellige niveauer. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet tilknyttet uddannelsen har et tilstrækkeligt højt niveau. Uddannelsens kompetenceprofil og indhold understøtter kandidatniveauet. Det er vurderingen, at universitetets kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. 8

12 Juridiske opmærksomhedspunkter 9

13 Grundoplysninger for uddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Engelsk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal forventede studerende 30 studerende Uddannelsen ønskes udbudt første gang 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? nej 10

14 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Denne engelsksprogede kandidatuddannelse giver den studerende mulighed for at kombinere teknologisk kunnen med kunstbaserede metoder og viden om forretningsudvikling. Kandidatuddannelsen i Art & Technology er udviklet til at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer til: 1. Udvikling af (digitale) teknologier til medieproduktioner, oplysnings- og læringsprodukter, urban design og arkitektur, kunst- og kulturproduktion, formidling og læring, etc. 2. Teknologianvendelse i indholdsproduktionen til media art, reklamedesign, spilproduktion, oplevelsesevents til forlystelses- og vidensparker, turisme og sport samt kuratering af underholdnings-, kunst-, og designproduktion, etc. 3. Ledelse og initiator af teknologiunderstøttede innovationsprocesser, produkt- og procesdesign i virksomheder, offentlige og private institutioner samt lokale, regionale og nationale udviklingsprojekter, etc. med henblik på at initiere innovationsprocesser. Vi understreger, at der er tale om en international uddannelse, som sigter mod brancher, som har et globalt marked for sine produkter og ydelser. Derfor foregår uddannelsen på engelsk og det forventes, at op mod halvdelen af dine medstuderende vil være udlændinge. 11

15 Uddannelsens kompetenceprofil 12

16 13

17 Uddannelsens struktur 14

18 15

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen I 2007 fik Aalborg Universitet akkrediteret en ny engelsksproget bacheloruddannelse i oplevelsesteknologi på campus Aalborg. AAU søger nu om at få oprettet en engelsksproget kandidatuddannelse i oplevelsesteknologi (cand.it) på campus Aalborg. I forbindelse med oprettelsen af den eksisterende bacheloruddannelse i oplevelsesteknologi blev der etableret et aftagerpanel. Første og konstituerende møde var i 2009, hvor kandidatuddannelsen ligeledes blev drøftet. Efterfølgende har aftagerpanelet været inddraget i den videre udvikling af kandidatuddannelsen i forbindelse med en række aftagerpanelmøder. Universitetet har ligeledes holdt møder med andre aftagere vedrørende uddannelsen og fået skriftlige holdningstilkendegivelser fra en række aftagere. I løbet af de seneste 2 år har der været en løbende dialog mellem dekanatet for det humanistiske fakultet og studienævnet for Art & Technology om strategi og muligheder for udvikling og udbud af kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi i Aalborg. Den mere formelle del af involveringen af dekanatet og universitetets ledelse består i studienævnets henvendelse til dekanatet vedr. ny akkreditering. I forbindelse med ansøgninger om nye uddannelser anvender det humanistiske fakultet et skema med en række oplysninger om den tænkte uddannelse. Herefter blev de indmeldte ønsker drøftet i kredsen af studieledere og dekaner. I forbindelse med kandidatuddannelsen førte det efterfølgende samarbejde med både fakultetsledelsen og aftagerpanelet til en ansøgning i 2011 om akkreditering, hvor uddannelsen blev ansøgt med titlen Kunst og Teknologi. Grundet et notat fra Kulturministeriet som respons på ansøgningen, valgte Aalborg Universitet at trække ansøgningen tilbage. Nærværende ansøgning er ifølge universitetet derfor et resultat af en længere udviklingsproces, der inkorporerer både ledelsens, aftagerpanelets og eksterne instansers holdningstilkendegivelser. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Universitetet skriver i ansøgningen, at formålet med kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi er at uddanne dimittender, der både kan indgå i det kreative vækstlag ved opbygningen af virksomheder og projekter og som fastansatte i større virksomheder og institutioner, der enten har en udviklingsafdeling eller arbejder inden for medie-, kultur og underholdningsproduktion på såvel et nationalt som et internationalt arbejdsmarked. Universitetet har i nedenstående tabel vist sammenhængen mellem kompetenceprofilen og erhvervssigtet for kandidatuddannelsen. Kompetence 1. Udvikling af (digitale) oplevelsesteknologier Beskæftigelsesfelt Medieproduktioner, oplysnings- og læringsprodukter, urban design og arkitektur, kunst- og kulturproduktion, formidling og læring etc. 16

20 2. Teknologianvendelse i indholdsproduktion 3. Ledelse og initiering af teknologiunderstøttede innovationsprocesser, produkt- og procesdesign Media art, reklamedesign, spilproduktion, oplevelsesevents til forlystelses- og vidensparker, turisme og sport samt kuratering af underholdnings-, kunst- og designproduktion, etc. Oplevelsesteknologier og deres anvendelse i virksomheder, offentlige og private institutioner samt lokale, regionale og nationale udviklingsprojekter, etc. med henblik på at initiere innovationsprocesser. Universitetet skriver, at i de nævnte brancher og erhverv vil uddannelsens kandidater kunne varetage jobfunktioner, der spænder fra teknologiudvikling, praktisk udførelse og implementering af informationsteknologiske projekter til konsulentrollen med innovativ proces- og projektledelse som fokus. Kandidater vil kunne indgå i teams med ansvar for 1) innovative og kreative udviklingsprocesser, 2) teknologisk viden og kompetence og 3)indholdsproduktion. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse På den eksisterende bacheloruddannelse på Aalborg Universitet er det første hold af studerende dimitteret i I ansøgningen beskriver universitetet, at de fleste af dimittenderne har valgt at læse videre på en kandidatuddannelse enten på AAU eller andre universiteter. I dette afsnit belyses følgende tre grupperinger af beslægtede uddannelser: 1. beslægtede uddannelser på Aalborg Universitet, 2. øvrige uddannelser som ifølge AAU har enkelte elementer tilfælles med kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi, 3. beslægtede designuddannelser på Kulturministeriets område. Universitetet har i ansøgningen inddraget følgende beslægtede uddannelser som findes på AAU: KA i oplevelsesdesign (cand.it.) KA i interaktive digitale medier Universitetet anfører i ansøgningen, at ovennævnte uddannelsers kompetenceprofiler er blevet vurderet og diskuteret på et møde mellem Studielederen for Skolen for Communication, Art & Technology ved det humanistiske fakultet, AAU (CAT-skolen), studienævnsformændene for henholdsvis Art & Technology og Humanistisk Informatik, dekanen, prodekanen og fagligt ansvarlige for cand.it. i oplevelsesdesign, hvor det blev vurderet, at der ikke er direkte sammenfald med oplevelsesteknologi. Det blev desuden fremhævet, at uddannelserne er på dansk. Universitetet anfører, at bachelor- og kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi skal ses som unik, idet den syntetiserer forskellige forskningsområder i frembringelsen af nye kompetencer, der ikke svarer til andre udbud i Danmark. Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser, hvordan de to uddannelser adskiller sig fra uddannelsen i oplevelsesteknologi. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er vist sammenfald med de nævnte uddannelser, herunder særligt med hensyn til uddannelsen i oplevelsesdesign. Det gør sig særligt gældende i forhold til arbejdsmarkedet, hvor panelet vurderer, at der ikke er stor forskel i det arbejdsmarked, som uddannelserne henvender sig. F.eks. beskrives det i den skematiske oversigt, at uddannelsen i oplevelsesteknologi henvender sig bl.a. til et arbejdsmarked ( domæne ) inden for kreative brancher, kulturindustrien og udviklingsafdelinger. Uddannelsen i oplevelsesdesign henvender sig til et arbejdsmarked inden for oplevelsesindustri, kulturformidling, turisme (Høringssvar side 4). Her bemærker panelet, at der er et vist overlap. Aalborg Universitet udbyder ligeledes BA & KA i Medialogi. Universitetet beskriver, at uddannelsen er teknologifokuseret, men kun i ringe grad kobler det med akademisk-kunstnerisk metoder og entreprenørskab. På det nationale plan har universitetet anført følgende uddannelser, der indeholder enkelte beslægtede aspekter: 17

21 1. KA i Digital Design og Kommunikation (Cand.it) på IT-Universitet 2. BA og KA i Digital Design (cand.it) på AU 3. BA og KA i Performance Design på RUC 4. KA i Oplevelsesøkonomi på AU 5. Master of Fine Arts in Visual Arts (MFA) fra Kunstakademiets Billedskoleuddannelse 6. Kommunikationsdesign på Designskolen Kolding. Med hensyn til ovenstående uddannelser har universitetet i ansøgningen kort redegjort for, hvordan de adskiller sig fra uddannelserne i oplevelsesteknologi. Derudover har universitetet udarbejdet en skematisk oversigt der viser, hvordan uddannelsen i oplevelsesteknologi adskiller sig fra de ovennævnte cand.ituddannelser. På baggrund af den skematiske gennemgang af de beslægtede uddannelser fremhæver universitetet, at der til en vis grad er overlap af arbejdsmarked, men at der specielt omkring metode, kernemoduludbud, teknologiudvikling og sprog er en høj grad af differentiering (Høringssvar s.9). Akkrediteringspanelet finder, at der er en række uddannelser, som har beslægtede elementer med uddannelserne i oplevelsesteknologi. Panelet vurderer, at der særligt i forhold til arbejdsmarkedet er et vist sammenfald mellem uddannelsen i oplevelsesteknologi og de beslægtede uddannelser. Akkrediteringspanelet finder, at universitetet kun i nogen grad redegør for, at uddannelsen i oplevelsesteknologi adskiller sig fra de øvrige uddannelser med hensyn til dimittendernes arbejdsmarked. Universitetet har i 2012 ansøgt om en ny bachelor- og kandidatuddannelse i interaktionsdesign. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at uddannelsen i oplevelsesteknologi på Aalborg Universitet er beslægtet med interaktionsdesign. Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet i ansøgningerne ikke har redegjort for, om uddannelserne er beslægtede eller for ledelsens overvejelser i forbindelse med at ansøge nye uddannelser inden for både interaktionsdesign og oplevelsesteknologi. Universitetet anfører dog, at de to uddannelser ikke er beslægtet. Universitetet har bl.a. lagt vægt på, at uddannelsen i interaktionsdesign er forankret i natur- og ingeniørvidenskab og ikke er kunstnerisk/æstetisk funderet. Universitetet har redegjort for, hvordan kursusindholdet i interaktionsdesign adskiller sig fra oplevelsesteknologi (Høringssvar s.6). Universitetet skriver endvidere, at det er universitetets og ledelsens vurdering, at uddannelserne er så væsentligt forskellige i indhold og kompetenceprofil, at de har hver deres fokus og erhvervssigte. Ansøgningerne er vurderet på alle ledelsesniveauer, og gennemgået samt godkendt af rektor umiddelbart inden afsendelse (Høringssvar bilag 3). Universitetet har, som tidligere nævnt, i 2011 ansøgt om akkreditering af kandidatuddannelsen, men grundet et notat fra Kulturministeriet som respons på ansøgningen, valgte Aalborg Universitet at trække ansøgningen tilbage. Universitetet har i forbindelse med den nye ansøgning ikke forholdt sig til en række uddannelser, som Kulturministeriet i notatet har fremhævet som beslægtede. Universitetet skriver i supplerende dokumentation som begrundelse for dette, at uddannelsen ikke bliver sammenlignet med de beslægtede designuddannelser på Kulturministeriets område, da studienævnet for Art & Technology ikke anser uddannelsen i oplevelsesteknologi for at være en kunstuddannelse, der henvender sig til et kunstarbejdsmarked. Universitetet har efterfølgende i den supplerende dokumentation udarbejdet nedenstående sammenligning med uddannelserne fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, som fremgår af Kulturministeriets notat. Visuel kommunikation: Uddannelsen omhandler grafisk design, billedkommunikation og lay-out og er rettet imod den grafiske branche og film og medieproduktioner. Universitetet skriver, at dette ikke er oplevelsesteknologis fokusområde. Af tabellen på side fremgår det imidlertid, at medieproduktioner er en del af erhvervssigtet for kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi. Production design: Uddannelsen beskæftiger sig udelukkende med film-, animations-, og spilproduktion. Universitetet beskriver, at uddannelsen i oplevelsesteknologi ikke retter sig imod disse fag- og erhvervsfelter. 18

22 Af tabellen på side fremgår det imidlertid, at spilproduktion er en del af erhvervssigtet for kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi. Spil- og interaktionsdesign: Retter sig hovedsageligt imod computerspilsindustrien. Specialiseringen i interaktionsdesign er en etårig specialisering på 3.studieår. Universitetet skriver, at specialiseringen kommer tættest på uddannelsen i oplevelsesteknologi, men pga. specialiseringens varighed, kan bredden og især dybden af denne specialisering på ingen måde matche uddannelsesniveauet af hverken bachelor- eller kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi. Akkrediteringspanelet bemærker, at de ovennævnte uddannelser er æstetiske og praksisorienteret uddannelser med pædagogisk og kulturelt slægtsskab til uddannelserne i oplevelsesteknologi, men i mindre grad beslægtet med hensyn til emneindhold. Akkrediteringspanelet bemærker, at de nævnte uddannelser ikke kun er rettet imod et kunstmarked, men også imod de kreative brancher, hvor dimittender fra uddannelserne i oplevelsesteknologi også finder arbejde. Dermed er der i en vis grad overlap med hensyn til arbejdsmarkedet. Universitetet bemærker i den sammenhæng i en uddybende redegørelse, at de kreative brancher inkorporerer og har brug for mange forskellige kompetencer. De forskellige brancher på nutidens arbejdsmarked kan ikke længere kun understøttes af monodisciplinære uddannelser, men arbejder i stigende grad med projektgrupper og udviklingsteams, der nødvendiggør mange forskellige fagligheder. Derudover fremhæver universitetet, at dimittendernes metodiske og teknologiske kompetencer også anvendes udenfor de kreative branchers erhvervsfelt (Høringsvar s.7). Akkrediteringspanelet vurderer overordnet set, at der er en række uddannelser, primært inden for universitetsområdet, som har enkelte elementer, der er beslægtede med uddannelsen i oplevelsesteknologi. Panelet finder, at der særligt med hensyn til arbejdsmarkedet er et stort antal uddannelser, hvor der et overlap i forhold til de beslægtede uddannelser. Det gør sig gældende både med hensyn til universitetsuddannelserne og designuddannelserne, hvor dimittender inden for oplevelsesteknologi i en vis udstrækning vil konkurrere på det samme arbejdsmarked. Tallene for arbejdsmarkedssituationen for dimittender inden for de beslægtede kandidatuddannelser som universitetet har inddraget i ansøgningen, er ikke at finde i universitetsstatistikken under Styrelsen for Universiteter og Globalisering. Derfor har universitetet i stedet inddraget arbejdsmarkedssituationen for de nærmeste repræsentative humanistiske kandidatuddannelser; humanistisk informatik, multimedia arts og kulturformidling, samt de overordnede kategorier teknisk videnskab og humaniora. ACE Denmark har i nedenstående tabel udarbejdet en oversigt over ledighedsfrekvensen for de pågældende uddannelser. Ledighedsfrekvensen for beslægtede uddannelser Nyuddannedes aktivitet 4-19 Ledighedsgrad 2007 Ledighedsgrad 2008 Ledighedsgrad 2009 måneder efter fuldførelse pct. af fuldførte Multimedia Arts 8 pct. 5 pct. 11 pct. (Digital Design, AU* ) Kulturformidling, (SDU) 17 pct. 9 pct. 17 pct. Humanistisk Informatik** 8 pct. 6 pct. 12 pct. Teknisk videnskab 2 pct. 1 pct. 6 pct. Humaniora 9 pct. 6 pct. 10 ct. Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) * Digital design, AU hører under kategorien Multimedia Arts i UI s statistik over nyuddannedes beskæftigelse. **Oplevelsesdesign og Interaktive Digitale Medier, AAU hører under kategorien Humanistisk Informatik 19

23 Med hensyn til de beslægtede uddannelser under Kulturministeriet findes ledighedstal for Visuel Kommunikation og Production Design 1. I 2009 og 2010 var ledigheden mellem 12 og 25 pct. for disse uddannelser (Kulturministeriet 2011: Beskæftigelsesrapport 2011). Panelet finder, at der er en høj ledighed på de beslægtede uddannelser. Akkrediteringspanelet noterer, at de tilgængelige data er meget overordnede, og kun i mindre grad kan anvendes som indikator for et behov for en specifik uddannelse. Aftagerpanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen ikke giver et entydigt billede af et behov for en ny uddannelse på området. Akkrediteringspanelet fremhæver, at der ikke findes en uddannelse af eksakt samme slags med hensyn til kombinationen af det tekniske, kunstneriske og forretningsudviklingsmæssige aspekt. Men akkrediteringspanelet vurderer, at antallet af beslægtede uddannelser og arbejdsmarkedssituationen for beslægtede universitetsuddannelser ikke sandsynliggør et behov for en ny uddannelse på området. Akkrediteringspanelet bemærker, at der særligt i forhold til arbejdsmarkedet er et stort antal uddannelser både inden for universitetsuddannelserne og designuddannelserne, hvor der er et overlap i forhold til uddannelsen i oplevelsesteknologi. På den baggrund er der ikke et entydigt behov for en ny uddannelse. Involvering af interessenter I forbindelse med oprettelsen af den eksisterende bacheloruddannelse på Aalborg Universitet, blev der etableret et aftagerpanel. Universitetet skriver i ansøgningen, at panelet har en bred sammensætning af erfarne branchefolk inden for medieindustri, konsulent- og innovationsbranchen, kulturinstitutioner m.m. Studienævnet for Art and Technologi drøftede første gang kandidatuddannelsen med aftagerpanelet i november Efterfølgende har der været afholdt et møde med aftagerpanelet i november 2010, hvor aftagerpanelet definerede en række potentielle veje for en kandidat med uddannelsen, og et møde i maj 2011 og marts Med hensyn til aftagerpanelernes bidrag skriver universitetet: Aftagerpanelet har hele tiden vægtet det interdisciplinære samspil mellem teknologiske kompetencer, æstetiske metoder og entreprenørskab som et afgørende omdrejningspunkt for uddannelsen og dens innovationspotentiale. Det er dermed aftagerpanelets fortjeneste, at begge studieordninger vægter udviklingen af informationsteknologiske kompetencer, akademisk-kunstneriske metodologier og entreprenørskab samt disses faktorers indbyrdes interdisciplinaritet meget højt. Aftagerpanelet er ved et møde den 15.marts 2012 blevet orienteret om beslægtede uddannelser. Det fremgår ikke i ansøgningen eksplicit, hvorvidt aftagerpanelet er blevet forelagt dimittenders arbejdsmarkedssituation for beslægtede uddannelser. I supplerende oplysninger skriver universitetet, at aftagerpanelet ved mødet i marts 2012 også er blevet præsenteret for arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser, hvor tallene er blevet diskuteret. Derudover er arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser også blevet diskuteret på et møde mellem aftagerpanelets formand og studienævnsformand på et møde den 28.marts Med hensyn til beslægtede uddannelser inden for Kulturministeriets område har aftagerpanelet i et brev redegjort for, hvordan disse uddannelser adskiller sig fra uddannelsen i oplevelsesteknologi (Høringsvar bilag 4). Aftagerpanelet påpeger, at de qua medlemmernes specifikke erhvervserfaring og indsigt i arbejdsmarkedsforhold for kunstuddannede kandidater er meget bevidste om den udfordrede arbejdsmarkedssituationen inden for kunst- og designbaserede uddannelser. Aftagerpanelet fremhæver, at kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi har en anden uddannelsesorganisatorisk indplacering og dermed et andet videngrundlag. Det er således i krydsfeltet mellem evidensbaseret viden, formgivningsmæssigt håndværk, forretningsmæssig forståelse og it-kompetencer, at uddannelsen henter sin identitet. Uddannelserne under Kulturministeriet er ikke på samme måde indskrevet i en videnskabelig evidensbaseret tradition, men trækker på helt andre udviklingstraditioner og på en anden fagpraksis. Aftagerpanelet fremhæver, at det derfor kun i nogen grad giver 1 I Kulturministeriets rapport opgøres ledighedsprocenten for Production Design sammen med Scenografik 20

24 mening at sammenligne kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi med eksisterende uddannelser på eksempelvis Designskolen og Kunstakademiet (Høringsvar bilag 4). Udover aftagerpanelet har universitetet interviewet repræsentanter fra Lego Learning Institute, Roskildegruppen A/S og Nordkraft Event. Interviewene er blevet foretaget med henblik på at dokumentere deres stillingtagen til kandidatuddannelsens kompetenceprofil. Interviewene er dokumenteret med et kortfattet referat. Det fremgår ikke, hvordan universitetet forholder sig til informanternes stillingtagen til kompetenceprofilen. Den sidste gruppe universitetet har inddraget i processen er en række øvrige mulige og relevante aftagere, som har underskrevet en interessetilkendegivelse, som de har fået tilsendt fra universitetet, der indeholder et mindre uddrag fra kompetenceprofilen for cand.it i oplevelsesteknologi. Det fremgår ikke, om de mulige og relevante aftagere har modtaget mere udførlig information om uddannelsen, herunder den samlede kompetenceprofil og information om beslægtede uddannelser. Universitetet skriver, at der har været en god dialog mellem universitetet og potentielle aftagere. Universitetet anfører, at de i dialogen har forholdt sig konstruktivt til forskellige tilbagemeldinger, og at det er indgået i studienævnets udarbejdelse af studieordningen og kompetenceprofilen og i arbejdsgruppens udarbejdelse af akkrediteringsansøgningen. Men universitetet skriver, at de i kraft af at dokumentationsbehovet har ændret sig med det nye kriterium 1 fra februar 2012 ikke har været tilstrækkelig opmærksom på at dokumentere, hvilke materialer, som har ligget til grund for dialogen med interessenter (Høringssvar s.12). I ansøgningen fremhæver universitetet flere steder, at kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi sigter imod et internationalt arbejdsmarked. Akkrediteringspanelet bemærker, at internationale aftagere ikke er blevet inddraget i processen. Panelet bemærker, at det fremstår uklart, på hvilket grundlag universitetet vurderer behovet for uddannelsen på det internationale arbejdsmarked, og hvilke kompetencer der efterspørges her. Universitetet skriver i supplerende oplysninger, at en del af forskerne og underviserne tilknyttet fagmiljøerne omkring oplevelsesteknologi er internationale forskere, der har været tilknyttet uddannelser med en profil fra især USA, Australien og New Zealand. Universitetet skriver i den sammenhæng, at studieledelsen direkte og indirekte har anvendt deres viden om det internationale arbejdsmarked i udviklingen af uddannelsen, og derigennem har et godt overblik over den internationale efterspørgsel. Med hensyn til ledelsesinvolveringen skriver universitetet, at der i løbet af de seneste 2 år har været en løbende dialog sted imellem dekanatet for Det Humanistiske Fakultet og studienævnet for Art & Technology vedrørende kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi. Universitetet skriver videre, at en del af dialogen har været uformel, mundtlig og er ikke umiddelbar dokumenterbar, men dialogen har især vedrørt uddannelsens faglige sammensætning, forsknings- og læringsmiljø. Med hensyn til ledelsens rolle har universitetet redegjort for, hvordan de forskellige ledelsesniveauer, herunder rektorat, direktion, dekanat, institutledere, studieledere og studienævn, har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Studienævnet har haft en bærende rolle i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelsen. Studienævnet har løbende forholdt sig til bl.a. dimittendundersøgelser, involvering af aftagere og interessenter, studieordningen og kompetenceprofilen og akkrediteringsansøgningens forskellige kriterier. Studielederen modtog det endelige uddannelsesforslag fra fagmiljø/studienævn og har i den efterfølgende proces haft en løbende kontakt med dekanatet. Igennem faste møder i fakultetsledelsen 2 hver anden uge har dekanatet og relevante institutledere bl.a. forholdt sig til arbejdsmarkedets behov og udviklingsmulighederne i tværdisciplinære uddannelser. Dekanatet diskuterede sammen med fakultetsledelsen i november 2011 de indstillede uddannelser fra studielederne i forhold til en mulig akkrediteringsansøgning. Baseret på fremsendte oplysningsskemaer blev uddannelsernes 2 Fakultetsledelsen består af: Dekan, Prodekan, Institutlederne på hhv. Institut for Kommunikation, Institut for Kultur og Globale Studier samt Institut for Læring og Filosofi, studielederne på hhv. Skolen for Kommunikation, Æstetik & Oplevelsesteknologi (CAT), Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser samt Skolen for Kultur og Globale Studier, Ph.d. studielederen og leder af HUM-IKT samt fakultetets sekretariatschef. 21

25 udkast til kompetenceprofil samt behovet for uddannelserne diskuteret på mødet. På baggrund af disse diskussioner fremsatte dekanen indstillinger til direktionen i december Inden fremsendelsen af indstillinger til direktion og rektorat var der foretaget en prioritering og udarbejdet en udskilning af forslag. Dekanat og studieleder har inden fremsendelse af akkrediteringsansøgningen til rektoratet kommenteret, redigeret og godkendt ansøgningen. På baggrund af fakultets indstilling og siden direktionens godkendelse er der henover efteråret 2011 og foråret 2012 afholdt møder en til to gange om måneden mellem studienævnsformanden. Skolen for Communication, Art & Technology ved det humanistiske fakultet (CAT-skolen) og fakultetets kvalitetssikringsmedarbejdere i en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af akkrediteringsansøgningen. Prodekan og studielederen er blevet præsenteret for ansøgningsarbejdet efter behov. Derudover har der i november 2011 været afholdt et strategi- og handlingsplansmøde mellem dekanat, institutleder, studieleder og studienævnsformand, hvor behovet for og udvikling af uddannelsen i oplevelsesteknologi blev diskuteret. I slutningen af april 2012 blev det udarbejdede ansøgningsmateriale og studieordningen kvalitetssikret og godkendt af dekanatet, institutlederne fra fakultetet og CAT-skolen, som havde en række bemærkninger der blev bearbejdet af arbejdsgruppen. Ændringerne omfattede bl.a. indhentning af supplerende statistikker om beskæftigelsessituationen, skærpelse af argumenter og dokumentationsgrundlag for det samfundsmæssige behov for uddannelsen. Andre ændringer inkluderede en styrkelse af fremstillingen af uddannelsens struktur og tilrettelæggelse, justering af kompetenceprofil og revidering af legalitetsmæssige forhold. Rektoratet vurderede sammen med direktionen forslag til nye uddannelser indsendt fra fakulteterne på et direktionsmøde i december På mødet forholdt direktionen sig til titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte og relevans, forskningstilknytning, beslægtede uddannelser eller uddannelser med overlappende fagligheder i Danmark og internt på AAU. Rektoratet forholdt sig derudover til det samlede ansøgningsmateriale i starten af maj Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Aftagerpanelet har løbende været inddraget og bidraget til udviklingen af uddannelsen. Universitetet har ligeledes redegjort for de forskellige ledelsesniveauers rolle i udviklingen af uddannelsen. Panelet bemærker, at internationale aftagere ikke har været inddraget, selv om universitetet skriver, at uddannelserne retter sig imod et internationalt arbejdsmarked. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets samlede proces med at udvikle bachelor- og kandidatuddannelser i oplevelsesteknologi er forløbet over en længere årrække, herunder mellem dekanatet for Det Humanistiske Fakultet og studienævnet for Art & Technology. I udviklingsprocessen har universitetet derudover inddraget aftagerpanelet, mens ledelsen på forskellige niveauer ligeledes har været inddraget løbende. Aftagerpanelet har modtaget relevant information om uddannelsen og har haft mulighed for at diskutere indholdet og forslag til ændringer med tilrettelæggerne på møder. Aftagerpanelet er blevet orienteret om beslægtede uddannelser og dimittenders arbejdsmarkedssituation. Aftagerpanelet har forholdt sig til beslægtede uddannelser inden for Kulturministeriets område og redegjort for, hvordan disse adskiller sig fra uddannelsen i oplevelsesteknologi. Med hensyn til ledelsens rolle har universitetet redegjort for, hvordan de forskellige ledelsesniveauer, herunder rektorat, direktion, dekanat, institutledere, studieledere og studienævn, har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Studienævnet har en væsentlig funktion i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelsen. Dekanatet og fakultetsledelsen, herunder institutledere, har diskuteret de indstillede uddannelser fra studieledere i forhold til en videre akkrediteringsansøgning. Derudover er behovet for og udvikling af uddannelsen i 22

26 oplevelsesteknologi blevet diskuteret på et strategi- og handlingsplansmøde mellem forskellige ledelsesniveauer, herunder dekanat, institutleder, studieleder og studienævnsformand. Dekanat og studieleder har været involveret i udviklingen af uddannelsen, bl.a. inden fremsendelse af akkrediteringsansøgningen til rektoratet. Derudover har studienævnsformand indgået i den efterfølgende proces i en arbejdsgruppe, der har været involveret i udarbejdelse af akkrediteringsansøgningen. Dekanat og studieleder er i denne proces blevet præsenteret for ansøgningsarbejdet efter behov. Rektoratet har forholdt sig til de indstillede forslag fra fakulteternes ved et møde i december 2011 og efterfølgende til det samlede ansøgningsmateriale i maj Internationale aftagere ikke har været inddraget, selvom universitetet skriver, at uddannelserne retter sig imod et internationalt arbejdsmarked. Derudover har øvrige mulige og relevante aftagere, som har givet en interessetilkendegivelse, ikke har haft udførlig information om uddannelsen, herunder den samlede kompetenceprofil. Samlet set har universitetet tilrettelagt en proces, hvor relevante interessenter har været involveret i processen, herunder bl.a. aftagerpanelet og de forskellige ledelsesniveauer på universitetet, der har givet mulighed for at anvende dialogen med interessenterne i udviklingen af uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, idet antallet af beslægtede uddannelser og arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser ikke sandsynliggør et behov for en ny uddannelse på området. Akkrediteringspanelet finder, at det særligt gør sig gældende med hensyn til arbejdsmarkedet, hvor der er et stort antal uddannelser, både inden for universitetsuddannelserne og designuddannelserne, med et overlap i forhold til uddannelsen i oplevelsesteknologi. På den baggrund er der ikke et entydigt behov for en ny uddannelse. Panelet anerkender dog samtidig, at universitetet har tilrettelagt en proces, hvor relevante interessenter har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Aftagerpanelet har løbende været involveret i udviklingen af uddannelsen. Ledelsen på forskellige niveauer har forholdt sig til uddannelsen og været involveret i processen med udviklingen af uddannelsen. Dokumentation S i ansøgning om akkreditering af kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi AAU, Campus Aalborg. Modtaget supplerende oplysninger 28.august 2012: - Inddragelse af internationale aftagere - Uddybning af fakultetets rolle i processen, og om universitetets ledelse har været inddraget - Om aftagerpanelet er blevet informeret om arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser - Baggrunden for at ansøgningen ikke forholder sig beslægtede uddannelser på Kulturministeriets område - Uddybning af hvorvidt der været drøftelser om at ansøge i både Aalborg og København. Både eventuelle drøftelser med ledelsen og aftagere Supplerende oplysninger indhentet af ACE Denmark 20. august 2012: Ledighedstal for beslægtede universitetsuddannelser: forskning/statistik/nyuddannedes-beskeftigelse. Beskæftigelsesrapport Dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet Høringssvar vedr. cand.it i oplevelsesteknologi, modtaget 5.oktober 2012 Bilagsoversigt til høringssvar vedr. cand.it i oplevelsesteknologi, modtaget 5.oktober

27 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Instituttet vil benytte undervisere fra forskningsmiljøerne Æstetisk i markedskommunikation (MÆRKK), Enheden for Kognitiv Psykologi, Interaktive Digitale Medier (InDiMedia). Disse forskningsmiljøer er placeret på Campus Aalborg og Campus København. Institut for Arkitektur og Medieteknologi vil bidrage med undervisere fra forskningsmiljøerne Urban design, Arkitektur og Medieteknologi. Forskningsmiljøerne er alle placeret på Campus Aalborg. Hovedparten af undervisere vil ligeledes indgå i det nyetablerede tværfaglige Research Laboratory for Research in Art and Technology (RELATE), der er under opstart, og som er placeret på både Campus Aalborg og Campus København. Derudover vil der indgå undervisere fra Institut for Økonomi og Ledelse, eksterne gæsteprofessorer og deltidsknyttede kunstnere. Universitetet har i ansøgningen opstillet et skema, der viser hvilke forskningsområder og ansvarlige tilrettelæggere, der er knyttet til de enkelte moduler på kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelserne, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Det fremgår af ansøgningen, at Art and Technology ikke er professionsrettet i traditionel forstand, men universitetet fremhæver en række konkrete eksempler på samvirke med praksis gennem en række eksternt finansierede projekter. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis Uddannelsens tilrettelæggere Det fremgår af ansøgningen, at det i forbindelse med planlægningen af kandidatuddannelsen i oplevelsesteknologi i høj grad har været studienævnet for Art & Technology, der har arbejde med udkast og tilrettelæggelse heraf. Studienævnet har det overordnede ansvar for den eksisterende bacheloruddannelse i oplevelsesteknologi. Der nedsættes en gruppe af fagkoordinatorer, som har til opgave at understøtte studienævnet i forbindelse med den forskningsfaglige tilknytning og fortsatte udvikling. I ansøgningen henvises til tilrettelæggernes CV. Akkrediteringspanelet bemærker, at en stor del af VIP erne ikke har udpræget interdisciplinær erfaring inden for uddannelsens fagområder. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. 24

28 Uddannelsens VIP er Universitetet redegør i ansøgningen for, at undervisningen hovedsageligt vil blive varetaget af aktive forskere på minimum adjunktniveau. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af eksterne undervisere (typisk fagspecialister). Vejledningen vil blive varetaget af samme gruppe dog ofte i samarbejde med ph.d.- studerende og eksterne vejledere. Det vil altid være en person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabel viser antallet af forskningspublikationer i tidsskrifter for perioden for de centrale miljøer tilknyttet uddannelsen. Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion (antal forskere er angivet i parentes) 25

29 (Høringssvar bilag 7) NB: RELATE er et tværdisciplinært forskningsmiljø, derfor indgår de tilknyttede forskere også i et af de andre tilknyttede forskningsmiljøer. Der vil derfor i RELATE opgørelsen være publiceringer der går igen. Panelet bemærker, at kun en mindre del af forskningspublikationer har en interdisciplinær karakter, men i overvejende grad er monodisciplinære. Panelet bemærker, at der bl.a. med oprettelsen af det tværfaglige Research Laboratory for Research in Art and Technology er taget initiativ til at fremme den interdisciplinære forskning. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 26