Den virtuelle værktøjskasse. Sprogværkstedet. rkstedet

Transkript

1 Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet

2 Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever fra gymnasiefremmede miljøer i overgangen fra grundskolen til gymnasiet? Målet: En virtuel værktv rktøjskasse, hvor lærere l kan hente inspiration og redskaber til nemt og hurtigt at iværks rksætte aktiviteter i undervisningen, der uden at være v ekskluderende tager højde h for de elever, hvis sproglige problemer kan skyldes, at de kommer fra gymnasiefremmede miljøer. Dagens program: Intro Oplæg Workshop 1 Opsamling Workshop 2 Opsamling og afrunding

3 Baggrunden: UVM s s hjemmeside UVM s fokusområde: Negativ social arv: Nogle elever har svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af en gymnasial uddannelse på grund af en negativ social arv. Den negative sociale arv opstår, fordi eleverne kommer fra en familie uden studenter. Forskningsprojekt: Når gymnasiet er en fremmede verden 20 fagrapporter Ni netværksprojekter For at gennemføre en mere struktureret afprøvning har UVM ydet tilskud til ni projekter, hvor skolerne samarbejder i netværk.

4 At være v gymnasiefremmed (1) Ikke fokus på, p, om elever kommer fra socialt belastede hjem. Hovedfokus er unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, selv om deres forældre ingen havde. Undersøgelsens springende punkt er mødet mellem påp den ene side den kultur og de normer og værdier, v som ligger i gymnasiet, og påp den anden side den kultur og de normer og værdier, v eleverne møder gymnasiet med

5 At være v gymnasiefremmed (2) Forskellen mellem gymnasiefremmede og gymnasiekendte: Adgang til samtaler omkring den gymnasiale kultur Adgang til lektiehjælp lp Adgang til en bredere socialisering gennem erfaring med samtaler, hvor man bruger argumentation og et sprog, der tilkendes værdi v i gymnasiet Adgang til og deltagelse i den flydende kommunikation, som nogle elever kan samle op ved middagsbordet Summa summarum: Sproget kan være v en barriere

6 Undersøgelsen (1)

7 Undersøgelsen (2)

8 De gymnasiefremmedes problemer (1) Syntaksen modvirker mening Gloser forsinkelse i forståelsen At komme fra aktivt at huske over internalisering til brug Mangel påp sprog at føle f sig dum Mangel påp sprog gør g r det sværere at lære l nye sprog i naturvidenskab, humanistiske fag osv. Formuleringsproblemer mundtligt og skriftligt Gymnasiets sprog er parallelsprog Hverdagssprog bruges som fagsprog

9 De gymnasiefremmedes problemer (2)

10 Pige: Jeg forstår r kun»der«og»som«,, og sås kommer der lange ord påp ti bogstaver. Jeg er helt forvirret med samfundsfag. Dreng: Det er hans måde. m Som om han er hos dronningen. Måske M er det ligesom at have fransk. Efterhånden kan vi lære l ordene. (hf)

11 Lærernes ansvar At indlære fagsprog et didaktisk problem At have opmærksomhed påp eget førfaglige f sprog NB! Ens eget sprog er naturligt (førfagligt sprog) At have kendskab til elevernes socio kulturelle sprog og baggrund At vide, at det tager tid at arbejde med sproglige problemer

12 De mange sprog i gymnasiet Elevernes hverdagssprog Det sprog der tales i ungdomsgruppen, hjemmet, forskellige lokaliteter Lærerens hverdagssprog (førfaglige sprog) Fagenes fagsprog Fagsproget ligner hverdagssproget Fx ordet tendens i forskellige faglige kontekster Det skolekulturelle sprog Sprog relateret til uddannelsen

13 Det førfaglige f sprog (1) Hun stiller os nogle spørgsm rgsmål l til den der tekst, vi skulle lave. SåS kan det da godt være, v at man har læst l det. Men det betyder jo ikke, at man også kan svare påp dem, fordi jeg synes mange gange, at de er sås underlige. Men sås går r hun bare ud fra, at man ikke har lavet det. (hhx, pige)

14 Det førfaglige f sprog (2) Det sprog, der ikke er direkte fagudtryk, men indgår i forklaringer og spørgsm rgsmål, som Sammenligne, overgennemsnitlig, registrere, påvise, p afprøve, tankesæt, t, umiddelbart, sammenfatte, redegøre, re, beregne Brugen af det førfaglige f sprog gør g r det vanskeligt for eleverne at forstå det specifikt faglige. For læreren l (og eleven) kan det se ud, som om eleverne har problemer med selve faget, eller at de ikke har forsøgt at forstå.

15 Inspiration til faglig læsning: l Ivar Bråten (1) Faglige forståelsesproblemer kan skyldes flere forhold: Manglende forkundskaber inden for et givent fagområde Manglende erfaringer med fagets skriftlige genrer Manglende ordforråd d (førfagligt og fagligt) Af disse er forforståelse/forkundskaber den væsentligste enkeltfaktor for at forstå og huske. Mangel påp forhåndsviden betyder, at eleverne ikke fylder tekstens tomme huller ud, og dermed bliver deres læsning l uden mening.

16 Inspiration til faglig læsning: l Ivar Bråten (2) Forskning i læseforstl seforståelse else viser, at elever med en dårlig d ordafkodning ofte har en god læseforstl seforståelse, else, fordi de anvender Forkundskaber Forståelsesmodeller Forståelsesstrategier: Hukommelsesstrategier,, fx læse l flere gange, skrive nøgleord n og definitioner, skrive resumeér Organiseringsstrategier (dvs. forbinde og gruppere informationer fra teksten), fx begrebskort, mind map, skrive sammenfatninger Elaboreringsstrategier,, fx bruge analogier, dvs. sammenligne det ukendte med noget kendt, inddrage relevante personlige erfaringer, de praktiske konsekvenser af en teori Overvågningsstrategier,, dvs. selvevaluering under læsning: l Forstår r jeg egentlig det her? Hvis ja: Fortsæt, t, hvis nej: Vælg V andre organiserings og elaboreringsstrategier

17 Inspiration til faglig læsning: l Ivar Bråten (3) Anvendelse af forståelsesmodeller kræver nøje n lærerinstruktion,, evt. deduktiv modelgennemgang Systematisk undervisning i ords betydning Præsenter eleverne for definitioner af ord Lad eleverne slutte sig til ords betydning ud fra konteksten (dybdelæsning af sætningerne) s Arbejde med synonymer og antonymer Lad eleverne finde ordenes betydning i ordene selv (arbejde med stamme, præfiks og suffiks) Eksempler?

18 Workshop 1 Gruppe 1 Jitka, Janne, Marianne Gruppe 2: Jørgen, Just, Thomas H. Gruppe 3: Per, Peder, Lars Gruppe 4 Erik, Kurt Gruppe 5 Bjarke, Hans Kristian, Poul

19 Workshop 1: Opsamling Gruppe 1 Jitka, Janne, Marianne Gruppe 2: Jørgen, Just, Thomas H. Gruppe 3: Per, Peder, Lars Gruppe 4 Erik, Kurt Gruppe 5 Bjarke, Hans Kristian, Poul

20 Anbefalinger & fagrapporter (1) Tre parter har direkte adgang til at ændre påp elevernes læringsmuligheder i skolen. 1.læreren og teamet i klasserne 2.ledelsen pa skolerne 3.det politisk administrative niveau Fagrapporterne siger noget om, hvordan man i klassen kan arbejde med at understøtte tte de gymnasiefremmedes læring. l

21 Anbefalinger & fagrapporter (2) Læreren og teamet i klasserne: Lade elevernes sproglige udvikling være v en del af gymnasiets læringsml ringsmål Eksplicitere kriterier og mål m og gøre g evalueringen af elevens arbejde mere formativ Sætte fokus påp undervisningsfagligheden Evaluere undervisningen for undervisningens og målgruppens skyld Variere undervisningsformer og elevdeltagelse Tage medansvar for det sociale klima i klassen

22 Fagrapporten for Fysik Sprogundervisningen i fysik Elevernes førfaglige f sprog er mangelfuldt Problem: den akademisk funderede lærer l forudsætter at eleven kan lære l nye fagudtryk ved hjælp af ord, der allerede er i deres ordforråd. d. MEN det ordforråd d findes IKKE! Løsning: Tag udgangspunkt i elevernes sprog. Forklar nye ord og begreber ud fra ord, som rent faktisk ligger inden for elevernes eget ordforråd. d. Læs s faglige tekster højt. h Teksten kan læses l højt h af læreren eller af eleverne. Nye (svære) ord kan endda siges højt i kor. Eleverne øver sig påp denne måde m i at tale fysik.

23 Fagrapporten for Matematik Understøttelse ttelse af elevernes sproglige udvikling Problemet er at eleverne har svært ved at læse l matematiske tekster Eleverne skal lære l at arbejde med en tekst, samtidig med at man læser l den. Matematik læses med papir og blyant ved siden af, og eksempler skal ikke læses l men gennemregnes. Når N der står det ses eller heraf følgerf lger,, er det ikke noget man bare skal tro på, p, man skal vise det Løsning: Læsning to og to Læreren deler den matematiske tekst i lærebogen l ind i passende afsnit (gerne en ny definition, regel eller pointe i hvert afsnit). Forberedelsestid: måske m 10 minutter. Eleverne arbejder selvstændigt begge to med samme afsnit. Tager noter og arbejder med bogen. Eleverne skiftes til at formidle afsnittene mundtligt og skriftligt, igt, både b med almindelige ord og matematiske udtryk.

24 Fagrapporten for Dansk Mundtlighed Problemet kan her være, v at man ikke inkluderer elevernes deltagerforudsætninger tninger i sin forberedelse og gennemførsel af undervisningen. For at styrke elevernes mundtlige og formidlingsmæssige ssige kompetencer bør r det mundtlige oplæg g indgå i enhver gymnasial danskundervisning Løsning CL introducerer SPIL principperne principperne22, som giver Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse. Klassen inddeles i grupper, og hver gruppe får f r tildelt hver sin tekst Hver gruppe bliver sås ansvarlige for i fællesskab f at behandle teksten og dermed blive ekspert i denne ene tekst. Efterfølgende lgende inddeles klassen i nye grupper, hvor der skal være v en elev fra hver matrixgruppe, således s at alle tekster er repræsenteret i hver enkelt gruppe. Nu er det op til den enkelte elev at fortælle de andre om den tekst de hver især r er ekspert i. PåP den måde m får f r alle elever kendskab til flere tekster, vidensdeling, og læser l kun selv én n tekst. 22, som

25 Workshop 2: Fagrapporterne Dansk Jitka, Janne, Marianne Fysik Jørgen, Just, Thomas H Matematik Per, Peder, Lars Kemi Erik, Kurt Teknologi Bjarke, Hans Kristian, Poul

26 Opsamling Dansk Fysik Kemi Matematik Teknologi

27 Fremtiden for vores projekt Etablering af virtuel værktv rktøjskasse Fagrapporterne Andre erfaringer Viden Implementering af fagrapporternes anbefalinger i et eller flere fag Spørgeskemaer til lærere l og elever