Unges forståelse og håndtering af sundhed

Transkript

1 Unges forståelse og håndtering af sundhed Understanding and handling of health by young people Bacheloropgave F06SY December 2009 Udarbejdet af: Karen Marie L. Kristoffersen Kathrine Juul Johansen Metode-/ faglig vejleder: Lene Geertsen Grønkjær Astrid Kielland Scheibel Denne opgave eller dele deraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jf. lov om ophavsret af 31/ Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Århus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter

2 Abstrakt Titel: Unges forståelse og håndtering af sundhed. Baggrund: Danskernes sundhedsadfærd har gennem flere år været genstand for opmærksomhed fra både samfundet, medier og individet. Der er fokus på børns sundhedsadfærd, hvorfor årige ikke er genstand for mange undersøgelser. Netop denne aldersgruppe er central at undersøge, idet forskning antyder, at andelen af unges problemer stiger mellem år. Det er derfor nærliggende at tro, at de unge i denne periode har mindre overskud til at tænke på sundhedsadfærd. De unges sundhedsadfærd påvirkes af ydre faktorer, herunder familie, venner m.fl. Formål: At opnå viden omkring unges forståelse og håndtering af sundhed samt afklare, hvordan fysioterapeuten kan facilitere de unge til øget sundhed. Metode: Der er anvendt en kvalitativ metode med et fokusgruppeinterview af syv årige. Bearbejdningen af empirien er datastyret og tager afsæt i Systematisk Tekstkondensering (Malterud, 2003). Analyse og diskussion tager udgangspunkt i Illeris (2006) læringsteori. Konklusion: Betydning for sundhed var ifølge de unge kost, motion, velvære, godt humør, socialt samvær, motiverende faktorer, barrierer, vaner, påvirkninger udefra og tilgængelighed. De unge oplevede trivsel, velvære, belønning og ambivalens som betydende faktorer for opretholdelse af sundhedsadfærd. De unge var i sundhedsadfærden påvirket af rollemodeller, kampagner, fristelser, fællesskabet og tilgængelighed. Fysioterapeuten kan bidrage med viden omkring årsagssammenhænge og vigtigheden af fysisk aktivitet. Fysioterapeuten kan benytte Motivationssamtalen, til at motivere til forandring, hvilket skal ske på grundlag af et samarbejde mellem den unge og fysioterapeuten. For at øge Self-efficacy kan fysioterapeuten udvide de unges erfaringer med sundhed og vejlede dem til realistiske mål for sundhedsadfærden. De sundhedsfremmende tiltag kan udføres i grupper, hvor de unge anvender hinanden som rollemodeller og opnår støtte og læring. Antal ord: 270

3 Abstract Title: Understanding and handling of health by young people Background: For several years the health behavior of Danish people has received attention from society, media and the individual. Focus is on the health behavior of children, which is why the habits of year- olds have not been investigated. Especially this group of young people is central to investigate, because research suggests that the problems of young people increase between the age of 16 and 18. As a consequence, it is seems natural to believe that young people do not have the energy to think about health in this period of their lives. Their health behavior is influenced by external elements such as family and friends. Purpose: To obtain knowledge about the understanding and handling of health by young people and to clarify how the physiotherapist can facilitate young people towards increased focus on health. Method: We have used a qualitative method by interviewing, in a group, seven young people between the age of The collation of empiricism is data controlled and takes it starting point in Systematic Text condensation ( Malterud 2003 ). Analysis and discussion take its starting point in Illeris theory of learning. Conclusion: According to young people elements like food, motion, well-being, a good sense of humour, good fellowship, motivation, barriers, habits, external influences and availability were of importance. Young people experienced satisfaction, well-being, reward and ambivalence as important factors for maintaining their health behavior. Their health behavior was influenced by role models, campaigns, temptation, community and availability. The physiotherapist can contribute to knowledge about causal relation and the importance of physical activity. The physiotherapist can use the conversation of motivation to motivate change which should take place on the basis of a co-operation between the young person and the physiotherapist. The physiotherapist can extend the health experience of young people by increasing Self-efficacy and guide them towards realistic goals concerning their health behavior. The health promoting initiatives can be carried out in groups in which young people use each other as role models and obtain support and learning. Number of words: 351

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problembaggrund... 3 Indledning (Kathrine)... 3 Sundhedsbegrebet (Karen Marie)... 3 Forskningsfeltet (Kathrine)... 6 Projektets population og formål (Kathrine)... 6 Problemformulering... 7 Nøgleord... 7 Valg af informanter (Kathrine)... 7 Videnskabsteoretisk referenceramme... 8 Fænomenologi (Karen Marie)... 8 Hermaneutik (Karen Marie)... 8 Forforståelse (Kathrine)... 9 Metode Litteratursøgning (Karen Marie) Etiske overvejelser (Karen Marie) Datatilsynet Informeret samtykke Fortrolighed Den kvalitative metode (Karen Marie) Valg af fokusgruppe (Kathrine) Fokusgruppedesign (Kathrine) Metodiske valg Strukturering Pilotinterview (Karen Marie) Interviewsituationen (Karen Marie) Databearbejdning (Kathrine) Valg af teori (Kathrine) Læringens processer og dimensioner (Kathrine) Analyse og diskussion af resultater Indholdsdimensionen (Karen Marie) Drivkraftsdimensionen (Kathrine) Samspilsdimensionen (Karen Marie)

5 Fysioterapeutens rolle (Kathrine) Fysioterapeutens indvirkning på Indholdsdimensionen Fysioterapeutens indvirkning på Drivkraftsdimensionen Fysioterapeutens indvirkning på Samspilsdimensionen Metodediskussion Forforståelse (Kathrine) Litteratur (Karen Marie) Valg af metode (Kathrine) Design (Kathrine) Pilotinterview (Karen Marie) Interviewsituationen (Karen Marie) Databearbejdning (Kathrine) Teori (Kathrine) Konklusion Perspektivering (Karen Marie) Litteraturliste Bilagsliste 2

6 Problembaggrund Indledning Folkesundhed og danskernes sundhedsadfærd har gennem flere år været genstand for tiltagende opmærksomhed fra både samfundet, medier og hos det enkelte individ. Dette skyldes bl.a. at befolkningen bliver stadig mere stillesiddende, er mere stressede, spiser mere usund kost, drikker mere alkohol og ryger. Disse faktorer er en trussel mod folkesundheden, hvilket har medført øget interesse for sundhedsfremmende og forebyggende initiativer i form af diverse befolknings- og individorienterede strategier. Førstnævnte i form af sundhedskampagner, der har til formål at bedre folkesundheden vha. oplysning/ skræmmekampagner. Sidstnævnte har til formål at yde hjælp til det enkelte individ i form af primær, sekundær eller tertiær forebyggelse (Jørgensen, 2009). Det moderne samfund har brug for en rask, robust befolkning, hvorfor det offentlige engagement har en central betydning i forbindelse med bedring af folkesundheden (Otto, 2009). Regeringen har udviklet sundhedsprogrammet, Sund hele livet (Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2002), hvilket har til formål gennem et bredt samarbejde, at bedre sundheden for danskerne. Befolkningen har ifølge regeringen en fælles opgave og et ansvar for at bedre den nationale sundhed. Der er i programmet mange fokusområder, hvoraf ét af dem omhandler unge. De foreslår bl.a., at der bør rettes særlig opmærksomhed på de unge i overgangen fra fx folkeskole til erhvervsuddannelse, da de unge her er i risiko for ændring af livsstil og frafald fra uddannelse (ibid). Sundhedsbegrebet I de ministerielle krav, jf. bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, skal fysioterapeuten kunne udføre, formidle og lede fysioterapi mhp. sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, forebyggelse og rehabilitering (Undervisningsministeriet, 2008). Da sundhed er et højaktuelt område og et gennemgående begreb i vores projekt, har vi fundet det relevant at diskutere sundhedsbegrebets kompleksitet, for at afklare, hvilken sundhedsopfattelse, der er styrende for vores forforståelse. Det 20. århundrede har været præget af en udvidelse af sundhedsbegrebet, hvor flere af livets forhold er blevet omfattet af dette (Otto, 2008). 3

7 Sundhed handler for de fleste ikke længere udelukkende om det fysiske helbred, men snarere hele tilværelsen, hvilket stiller store krav til de, der arbejder professionelt med sundhed. Otto (2008) diskuterer det snævre og brede sundhedsbegreb. I den snævre betydning handler sundhed om at blive eller forblive rask i overensstemmelse med de naturvidenskabelige forskrifter, hvorimod det i den brede betydning handler om at føle velbehag, livskvalitet og lykke (ibid). Noget tyder på, at vi derfor befinder os mellem to poler, hvor vi på den ene side anvender sundhed som et middel til at undgå sygdom og bevare et godt helbred, mens vi på den anden side ser sundhed som en kvalitet ved livet og derfor et mål i sig selv set ud fra et holistisk perspektiv. Den snævre betydning er oftest fælles for alle, mens den brede betydning er socialt og kulturelt bestemt (ibid). Sidstnævnte er den opfattelse, som er blevet mere udbredt i det 20. århundrede, hvilket bl.a. ses via sundhedskampagnerne, hvor der er en tendens til, at disse argumenterer anderledes for sundhed fx det giver bedre livskvalitet og et større velvære (ibid: 35). Trods de to dominerende sundhedsopfattelser eksisterer der også en tredje, hvor sundhed ikke har nogen praktisk betydning, men blot er et ord. Her er sundhed hverken et middel eller mål og individet bekymrer sig ikke om begrebet. Sundhed og sygdom er tilfældig og har ikke relation til den måde den enkelte lever. Opstår der sygdom, overlades ansvaret til andre (Otto, 2008). I relation til ovenstående sundhedsopfattelser er der i tidens løb givet mange definitioner på, hvad sundhed er, uden at man har fundet frem til nogen endegyldig. En af de mest anvendte er WHO s definition: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og funktion, og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse (Møller, 1999: 43). Med baggrund i en så bred definition synes næsten alle mennesker at være mere eller mindre syge eller usunde, idet det kan være svært at leve op til denne ideale tilstand. Definitionen bliver på trods af dette ofte benyttet som udgangspunkt for diverse nationale folkesundhedsprogrammer (Kamper-Jørgensen & Almind, 2003). I modsætning til WHO s definition af sundhed møder man hos Møller (1999) en skepsis overfor en entydig definition af begrebet. I dag er der ikke mange, der er i tvivl om, hvad der er godt eller skidt for helbredet. For en stor del af befolkningen er sundheden måske ikke direkte på tale, men ligger implicit i de valg vi træffer. Det er ikke kun i henhold til vores fedtindtag og madvaner, at sundhedsbevidstheden indtræffer. Det gælder også vores rygeadfærd og 4

8 motionsvaner. På trods af, at Møller (1999) i ovenstående er skeptisk overfor en entydig definition af sundhed, mener han, at sundhed også bliver et spørgsmål om livskvalitet. Dette er en tilstand, hvor individet lever uden nogen fysiske gener og trives i overensstemmelse med de eksisterende sundhedsforskrifter. Forsøget på at koble sundhed og livskvalitet, er dog ifølge Møller (1999) usikkert. En egentlig grund til denne kompleksitet er, at sundheden er uden substans (ibid). Sundhed er intet og kan derfor betydes alt (ibid: 77). Vi bliver nødt til at acceptere sundhedsrelativismen i dens yderste konsekvens og erkende, at sundhed dybest set intet (substantielt) er (ibid: 108). I samme boldgade som Møller (1999) befinder filosoffen Wackerhausen (1994) sig. Han mener ikke, at sundhed er en eksisterende virkelighed, han kalder således sundhed for et åbent/ hult sundhedsbegreb. Han er snarere af den opfattelse, at det gælder for den enkelte selv at substantialisere begrebet, for på denne måde at undgå de substantielle sundhedsdefinitioner objektiviseres (ibid). Det problematiske ved Møller og Wackerhausens diskurser er, at begrebet forekommer værdiløst og ubrugeligt selvom ovenstående teoretikere sikkert vil være uenige heri. Netop de mulige definitioner på sundhedsbegrebet, der løbende dukker op må indikere en vedholdende interesse for begrebet og dets anvendelse. De positive associationer sundhed oftest forbindes med betyder, at sundhed er attraktivt, og noget de fleste ønsker at signalere, hvilket gør det svært entydigt at vedkende at Sundhed er intet og kan derfor betydes alt (Møller, 1999: 77). Som ovenstående antyder, er sundhed et begreb, der åbner op for mange forskellige holdningsmæssige positioner. Vores forståelse af sundhed befinder sig mellem den snævre og den brede sundhedsopfattelse. Dette med udgangspunkt i, at vi er tilhængere af, at psyke og soma er uadskillelige (Elsass, 1993). Det er på baggrund af ovenstående svært at opstille normer for korrekt sundhedsadfærd. Sundhedsadfærd udvises bevidst eller ubevidst af det enkelte individ, hvilket påvirker dennes livsstil og dermed sundhed (Otto, 2009). Sundhedsadfærd bygger på vaner og holdninger, der allerede formes tidligt i barndommen og derfor har indflydelse på sundheden i voksenlivet. Det kan være svært at ændre allerede tillærte vaner og livsstil, hvilket medfører risiko for, at helbredsproblemer og risikoadfærd i barndom og ungdom fortsætter ind i voksenlivet (Rasmussen & Due, 2007). 5

9 Forskningsfeltet Der er primært fokus på børns sundhedsadfærd, hvorfor de årige ikke er genstand for mange undersøgelser (Kræftens bekæmpelse & Sundhedsstyrelsen, 2009). Vi mener dog, at netop denne aldersgruppe er central at undersøge, idet forskning antyder, at andelen af unges problemer stiger mellem 16 og 18 år (Aaen & Nielsen, 2006). Det er tilmed påvist, at piger i netop denne aldersgruppe, har flere trivselsproblemer end drenge på samme alder. Dette hænger muligvis sammen med, at der netop i denne alder er mange skift i rammerne og det er en tid, hvor de unge skal tage svære beslutninger samt udforske nye steder og sociale miljøer (ibid). På den baggrund er det nærliggende at tro, at de unge i denne periode har mindre overskud til at tænke på deres sundhedsadfærd. Derudover bliver de unges sundhedsadfærd påvirket af ydre faktorer, herunder familie, venner m.fl. (ibid). Dette understøttes af et kvalitativt studie, der beskriver, at sociale relationer fx familie er af betydning for opretholdelse af en sund og aktiv livsstil (Monge-Rojas, Garita-Arce, Sánchez-López, Colón-Ramos, 2009). Der forskes i dag i stor stil inden for sundhed, men der findes ikke en entydig definition af sundhedsbegrebet, hvorfor vi har erfaret, at der oftest forskes i delelementer af sundhedsbegrebet. Dette ses bl.a. i MULD-undersøgelsen (2009 bilag 10) og flere udenlandske studier (Bilag 10), der fokuserer på unges sundhedsvaner, fx fysisk aktivitet og rygning. MULD-undersøgelsen vurderer ikke sundhed som samlet begreb, men ser særskilt på delementerne. Fx er der i 2008 færre drenge og piger, som er fysisk aktive min. 6 timer pr. uge i deres fritid, sammenlignet med tidligere år (Kræftens Bekæmpelse & Sundhedsstyrelsen, 2009). En undersøgelse foretaget af Jensen og Jensen (2005 bilag 10), søger at forstå børn og unges tanker om sundhed. Dette er dog et eksempel på en undersøgelse, der forsøger at udforske sundhedsbegrebet som helhed og ikke i delelementer. I henhold til ovenstående, er der ikke mange der undersøger sundhed som et samlet begreb. Vi ønsker på den baggrund, at undersøge unges (16-20 år) sundhed som et samlet begreb ved at lade de unge beskrive, hvad de forstår ved begrebet. Projektets population og formål Vi har i dette projekt valgt, at tage udgangspunkt i et hold (hold X) på en erhvervsuddannelse. Hold X består af unge i alderen år, der bl.a. har faglige og 6

10 sociale problemer (Bilag 1). De unge er på nuværende tidspunkt deltagere i et sundhedsorienteret projekt på uddannelsen. På baggrund af ovenstående er vores formål med projektet at opnå viden omkring de unges forståelse og håndtering af sundhed, herunder deres sundhedsadfærd. Dette munder ud i en vurdering af, hvordan fysioterapeuten kan facilitere de unge til øget sundhed, da vi formoder, at fysioterapeuten fremover vil spille en større rolle ift. unge og deres sundhedsadfærd. Problemformulering Hvordan forstår og håndterer de unge sundhed? Hvorledes kan vi som fysioterapeuter facilitere de unge til at øge deres sundhed? Nøgleord Forstår: De unges subjektive opfattelser af sundhed. Håndterer: Hvordan de unge gebærder sig ift. sundhed. De unge: årige på hold X. Sundhed: Jf. problembaggrund s. 3. Facilitere: Gennem handling at støtte de unge til øget sundhed. Øge: Gøre noget større eller mere omfattende (Politiken, 2003). Valg af informanter (de unge) Vi har i vores projekt taget udgangspunkt i et igangværende sundhedsorienteret projekt på en erhvervsuddannelse. På den pågældende uddannelse er der igangsat to projekter, der har til formål at belyse, hvordan inddragelse af fysisk og mental aktivitet, fokus på bedre kostvaner og en mere bevægelig hverdag kan fremme undervisningsmiljøet, så de unges motivation, læringsudbytte og fastholdelse udvikles (Bilag 1). Vi har udvalgt ét af projekterne, der består af unge mellem 16 og 20 år. De har alle i varierende grad faglige og/ eller sociale vanskeligheder, hvorfor de er blevet vurderet til at have brug for et længere uddannelsesforløb end de resterende. Det udvalgte projekt indfører en række nye tiltag i de unges dagligdag bl.a. sund mad i kantinen, morgenmad hver morgen på skolen, mellemmåltider og 7

11 rygestopkurser. Derudover er der i skemaet indlagt to ekstra timers idræt samt to timers coaching og læring om sundhed ugentligt. Vi fik kendskab til projektet gennem projektlederen og fik af ham fortalt, at hold X primært er udvalgt, fordi de har mere tid til at indlægge idræt i skemaet og sekundært fordi, de er de svageste ift. at færdiggøre en uddannelse. Vi erfarede gennem litteratur, at det ift. tilrettelæggelse af sundhedsorienterede strategier er vigtigt at have kendskab til de unges forståelse og håndtering af sundhedsbegrebet. De unge skal kunne relatere sig til de tiltag, der igangsættes og man bør derfor tilpasse disse til de unges opfattelser (Jensen & Jensen, 2005). Af den grund valgte vi, at belyse den kvalitative vinkel i det sundhedsorienterede projekt. Videnskabsteoretisk referenceramme Den kvalitative metode har sin videnskabsteoretiske baggrund i menneskelig erfaring og fortolkning (Malterud, 2003). Begrebernes anvendelse og relevans ift. projektet, skildres i det følgende. Fænomenologi Fænomenologien omhandler menneskets livsverden og handlinger. Begrebet forsøger at forstå menneskets perspektiver på deres egen livsverden samt at anskueliggøre, hvad der fremtræder og hvorledes det fremtræder. Med andre ord giver den fænomenologiske tilgang et indblik i den enkeltes livsverden gennem dennes erfaringer og oplevelser. Målet for den fænomenologiske metode er at beskrive det givne så præcist og fuldstændigt som muligt, for at opnå en direkte oplevelsesbeskrivelse (Kvale & Brinkmann, 2009). Dette relaterer sig til første del af vores problemformulering, hvor vi vha. fokusgruppe (FG) forsøger at opnå viden i den enkeltes og gruppens forståelse og håndtering af sundhed. Hermaneutik Hermaneutik er studiet af tekstfortolkning. Hensigten med hermaneutisk tolkning er at opnå en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning. I det kvalitative studie foregår en samtale om den menneskelige livsverden, hvor den mundtlige tale 8

12 transskriberes til tekst, som efterfølgende tolkes. Relevansen af hermaneutikken skal ses i, at den belyser den dialog, som senere bliver til teksten, der skal tolkes (Kvale & Brinkmann, 2009). Dette er i overensstemmelse med vores databearbejdning, hvor vores FG blev transkriberet og analyseret mhp. at kunne besvare problemformuleringen. Forforståelse Forforståelsen er den viden, vi som forskere bringer med ind i projektet og omhandler erfaringer, hypoteser og et fagligt perspektiv. Vi forsøger gennem hele projektet at være bevidste om, at vi ikke lader vores forforståelse hindre indsamling af ny relevant viden. I det følgende er forforståelsen beskrevet for at bevidstgøre læseren og os selv om denne og dermed undgå, at den bliver en begrænsning for projektet (Malterud, 2003). De senere år har medierne haft et øget fokus på sundhed, herunder særligt KRAM-faktorerne (KRAM-enheden, 2009), hvilket vi vurderer, kan påvirke de unges udsagn under FG en. Derudover kan det igangværende sundhedsorienterede projekt på erhvervsuddannelsen farve de unge. Med afsæt i problemformuleringens første del har vi en formodning om, at de unge vil udtrykke forskellige forståelser af begrebet sundhed. Vores forståelse af sundhed er en blanding af den snævre og den brede sundhedsopfattelse (jf. problembaggrund s. 3), idet vi er tilhængere af, at psyke og soma er uadskillelige. Med dette mener vi, at sundhed for os indebærer fravær af sygdom samt velbehag, livskvalitet og lykke. Som middel til at undgå sygdom mener vi, set ud fra et fagligt perspektiv, at fysisk aktivitet er af stor betydning, derudover spiller andre faktorer såsom god ernæring og ingen rygning en stor rolle. Samtidig har det stor betydning, at vi oplever følelsen af velbehag, lykke og livskvalitet, idet sundhed for os også indeholder et helhedsorienteret perspektiv. Ovenstående er både et udtryk for vores subjektive og professionelle forståelse af sundhed. Vores forforståelse bygger tilmed på vores egen livserfaring, erfaring med undervisning af unge i forskellige regi, kendskab til målgruppen gennem praktikforløb og undervisning på studiet samt det litterære stof vi har læst i tilknytning til projektet. Dette giver os en viden omkring de unges sundhedsadfærd, hvorfor vi har en formodning om, at mange unge i alderen år kan have svært ved at integrere en given sundhedsadfærd. 9

13 Metode Litteratursøgning Projektet tager afsæt i obligatorisk litteratur på fysioterapeutuddannelsen i Århus samt litteratur fra søgning på VIA University College bibliotekerne. Derudover har vi gennemset og udvalgt publikationer på Statens Institut for Folkesundhed ( og Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( Samtidig har både metodevejleder og faglig vejleder anbefalet relevant litteratur. Ift. relevant videnskabelig litteratur har vi foretaget systematisk søgning på følgende databaser: Cinahl, Cochrane, PsycInfo, PubMed, Amed og Eric. I projektets indledende fase ændrede vi vores fokus i problemformuleringen, hvilket medførte at vi måtte gentage ovenstående, systematiske søgning med andre søgeord. Vi udvalgte dog få studier fra 1. søgning. I 1. søgning benyttede vi Physical Activity som gennemgående søgeord og i 2. Health. Disse blev kombineret med følgende: Maintenance, Motivation og Barriers. Vi blev i relation til ovenstående søgeord foreslået en række tillægsord: Health behavior, Health promotion, Health status, Behavior Change, Behavorial Change og Changes, School Health Services, Adolescent Attitudes, Physical Activity og Student Motivation for på den måde at indskrænke søgeresultatet (Bilag 2). Baggrund for udvælgelse af artikler: Overskrift. Gennemlæsning af Abstracts (Vi foretog en vurdering til videre rekvirering og gennemlæsning). Relevansen blev vurderet gennem formål og metode. Inklusionskriterier: I 1. søgning havde vi ingen begrænsning på publikationsår. I 2. søgning var publikationsåret fra og med Engelsk- eller dansksprogede kvalitative og kvantitative studier. Følgende limits blev anvendt på de forskellige søgemaskiner: Adolescence, Adolescents years, All child 0-18 years, Abstract available, Peer reviewed, Clinical trial, Randomized controlled trial, Systematic reviews og Meta-analysis. 10

14 Eksklusionskriterier: I 2. søgning: Publikationsår før Studier der ikke var relevante for vores problemstilling. Studier hvor vi vurderede, der ikke var redegjort tilstrækkeligt for metoden. Studier omhandlende forskellige lidelser. I litteratursøgningen erfarede vi en begrænset forskning omkring sundhed for unge mellem år. Vi vurderede dog, at de udvalgte forskningsartikler havde relevans for vores problemformulering. I vores litteratursøgning benyttede vi os generelt af kædesøgning i allerede funden litteratur. I kædesøgningsprocessen fandt vi kilder, der optrådte ofte og dermed måtte antages at have relevans for vores emne, hvormed vi på denne måde fandt frem til brugbar litteratur (Rienecker & Jørgensen, 2005). Etiske overvejelser I forbindelse med udarbejdelse af vores projekt opstod der nogle etiske dilemmaer, som vi måtte forholde os til. Ny viden må ikke ske på bekostning af medvirkende deltageres integritet og velfærd. Grundlaget for sammenhængen mellem forskning og etik bygger på Nürnbergkoden fra 1946, i dag videreført i Helsinki-deklarationen (Dalland, 2000). Med baggrund i et kvalitativt studie herunder valget af FG, relaterede vores etiske overvejelser sig til ansøgning hos Datatilsynet, informeret samtykke og fortrolighed. Datatilsynet For at indhente informeret samtykke fra de unge, som havde lyst til at deltage i vores projekt, var det nødvendigt at rekvirere personfølsomme oplysninger. Derfor ansøgte vi om tilladelse hos Datatilsynet jf. persondatalovens 50, stk.1, nr.1. inden vi kontaktede eleverne på erhvervsuddannelsen og opnåede tilladelse (Bilag 10). Informeret samtykke Inden FG en tog vi ud på skolen for at introducere os selv og vores projekt. Vi ønskede gennem personlig tilstedeværelse at gøre det klart for eleverne, at vi var 11

15 interesserede i deres forståelse og håndtering af sundhed samt at dem en orientering om, hvad interviewet ville handle om. De elever der ønskede at deltage i projektet, skulle underskrive en samtykkeerklæring for at bekræfte, de var indforstået med retningslinierne for interviewet. I samtykkeerklæringen inddragedes autonomiprincippet, om retten til selvbestemmelse (Statens medicinsk-etiska råd, 1994), da deltagerne både under og efter interviewet havde ret til at trække sig (Bilag 3). I samtykkeerklæringen valgte vi at spørge eleverne om deres forældres uddannelsesbaggrund, da vi gennem litteraturgennemgang har set en tendens til, at denne kan påvirke de unges forståelse og håndtering af sundhed. Vi var bevidste om, at det muligvis kunne virke stødende og uvedkommende for interviewets fokus, men forsøgte at undgå denne situation ved skriftligt at argumentere for inddragelse af spørgsmålet i samtykkeerklæringen. Fortrolighed I henhold til Helsinki-deklarationen ville vi sikre de unges anonymitet (Verdenslægeforeningen, 2000). For mange mennesker er det at være anonym et krav for at deltage i en undersøgelse, og uden et løfte om anonymisering vil mange sige nej til at deltage (Dalland, 2000). Vi valgte derfor fra start at lægge stor vægt på, at de deltagende i projektet blev anonymiseret. Dette skal samtidig ses ud fra Ikkeskade princippet, hvor vi som forskere vil undgå at tilføje de unge unødig skade pga. manglende viden eller ligegyldighed (Statens medicinsk-etiska råd, 1994). Både i den mundtlige og skriftlige information blev de unge gjort opmærksom på, at interviewet ville blive optaget på Mp3 og, at lydfilen ville blive slettet efter endt brug (Bilag 3). Alle personlige oplysninger er blevet anonymiseret, hvorfor de unge i transskriptionen er anført som I1, I2, I3 etc. Gennem aftale med metodevejleder er transskriberingen vedlagt projektet i stedet for lydfilen. Dette er sket af hensyn til de unges anonymitet, da de på lydfilen, nævner deres navne. Derudover valgte vi at anonymisere elevernes uddannelsessted, da vi havde en forventning om, at det pågældende sundhedsorienterede projekt og herunder hold X let kunne identificeres. 12

16 Den kvalitative metode Vi valgte at belyse vores problemstilling med en kvalitativ metode, da vi ønskede, at øge vores viden om de unges forståelser, erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger til sundhed. Det blev gennem FG og en fænomenologisk indgangsvinkel muligt at spørge ind til holdninger og adfærd, hvorigennem vi kunne øge forståelsen af, hvorfor de unge gør, som de gør. Vi opnåede hermed de unges subjektive forståelse af sundhed (Malterud, 2003). Styrken ved den kvalitative metode er, at der stilles åbne spørgsmål uden at der på forhånd er en bestemt svarkategori. Svarene på de åbne spørgsmål kan medvirke til fornyet forståelse af, hvilke antagelser som er oplagte ift. problemformuleringen. Med andre ord sigter den kvalitative metode mod at forstå og ikke forklare og målet er at beskrive og ikke prædikere. Der leveres viden om fænomeners særpræg således, at studiet ikke behøver at være et forstadie eller efterskrift til et kvantitativt studie. Den kvalitative metode kan derfor anvendes som en selvstændig forskningsstrategi (Malterud, 2003). Valg af fokusgruppe Med udgangspunkt i vores emnevalg og problemformulering valgte vi den kvalitative metode - FG. Hensigten med FG var bl.a. at skabe viden om betydningsdannelse i en gruppe, i den forbindelse de unges forståelser og håndtering af sundhed (Halkier, 2007). Metoden er velegnet til at frembringe data om normer for, hvad gruppen gør i praksis og fortolkninger af dette. Derudover ønskede vi at opnå datamateriale på en mindre påtrængende måde end ved det kvalitative interview, da der var en mindre grad af moderator involvering. Dette skulle medvirke til et debatterende og diskuterende forum, hvor den sociale interaktion blandt de unge var i højsædet (ibid). Fokusgruppedesign Der er mange detaljerede valg at tage i udviklingen af et fokusgruppedesign. Vi har nedenfor beskrevet de valg, vi har taget undervejs i processen. 13

17 Metodiske valg Vi kontaktede hold X s klasselærer og aftalte en tid, hvor vi kunne få lov at møde holdet. Vi forklarede mundtligt de unge, hvad vores projekt omhandlede samt procedurerne for deltagelse i projektet, herefter uddelte vi et informationsbrev og en samtykkeerklæring (Bilag 3). De unge fik tid til at gennemlæse informationen og stille spørgsmål. Herefter underskrev de, der havde lyst til at deltage, samtykkeerklæringen. Otte unge underskrev samtykkeerklæringen, fire af hvert køn. Vores oprindelige tanke var at danne to FG er med seks unge i hver. Vores allerede begrænsede antal unge (20) blev væsentligt reduceret og vi vurderede, at to grupper af fire unge ville være meget sårbare overfor frafald. Samtidig var der ved dannelse af to små FG er en risiko for, at vi ville gå på kompromis med den dynamiske interaktion mellem de unge (Halkier, 2007). På baggrund af ovenstående dannede vi én FG med otte unge. Ved dannelsen af FG er er det centralt at forholde sig til de unges sociale interaktion, da denne ifølge Halkier (2007) har betydning for kvaliteten af det empiriske materiale. Vi havde ikke mulighed for selv at sammensætte FG en, men vi havde på forhånd udvalgt hold X, hvorfor de unge var bekendt med hinanden. Vi vurderede, at dette var en fordel i forhold til den indbyrdes interaktion, da individer fra samme netværksgruppe føler sig mere trygge og bedre kan forstå og uddybe hinandens holdninger pga. fælles oplevelser (ibid). De unge vil altid påvirkes i en eller anden grad af det sted, fokusgruppen bliver afholdt (ibid). Vi valgte derfor at gennemføre FG en i et mødelokale på Erhvervsuddannelsen, da de unge færdes her til daglig og det sundhedsorienterede projekt tilmed er knyttet hertil. Derudover var det en fordel, at de unge ikke skulle bruge tid på transport frem og tilbage. Strukturering Vi valgte i forbindelse med FG en, at vi selv skulle fungere som moderator og referent, da vi mente, at det var hensigtsmæssigt i forhold til at opnå den ønskede viden. Da vi gerne ville opnå en viden om de unges forståelse og håndtering af sundhed, valgte vi at strukturere FG en ud fra Halkiers (2007) Løse model. Denne egner sig specielt godt til at afklare de forståelser og praksisser, der findes i grupper. De unge skulle dermed tale bredt ud fra deres egne perspektiver iht. Vores emnefokus. Strukturen hænger tæt sammen med opbygningen af spørgeguiden, som typisk er kort og åben (ibid). 14

18 Vores spørgeguide (Bilag 4) blev udarbejdet på baggrund af vores problemformulering samt forforståelse og blev ændret flere gange gennem processen. Vi havde forinden udformningen af spørgeguiden ikke fastlagt os på bestemte teorier for at være åbne overfor de unges udsagn. Vi havde dog overfladisk sat os ind i forskellige teoriers indhold for at sikre kvaliteten af vores kommende datamateriale. Vi var i udformningen af spørgsmålene opmærksomme på at bruge dagligdagstale, som vi formodede, de unge kunne forstå og relatere sig til. Spørgeguiden startede med en briefing, hvor de unge havde mulighed for at stille spørgsmål. Derefter fulgte et indgangsspørgsmål, hvor de unge hver især skulle beskrive deres hverdag. Dette havde til formål at opstarte interviewet på en blid og uformel måde og samtidig at give os et indblik i de unges adfærd. Dette blev fulgt op af nogle bredere åbne spørgsmål, der havde til hensigt at få de unge til at svare ud fra egne forståelser af, hvad der var sundt og usundt. Spørgeguiden sluttede med en debriefing. Moderator skulle gennem hele interviewet forsøge at få de unge til at være deskriptive for at validere de empiriske data. Pilotinterview På baggrund af at vi var uerfarne interviewere, vurderede vi, at det ville være relevant at foretage et pilotinterview da interviewerfaring bedst opnås gennem afprøvning (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi udleverede et informationsbrev og samtykkeerklæring (Bilag 5) til eleverne. Indledningsvis havde vi fordelt rollerne som moderator og referent imellem os, hvilke var de samme til det rigtige interview for at gøre pilotinterviewet så autentisk som muligt. Moderatoren styrede samtalen og referenten noterede udtalelser på en tavle for at skabe inspiration og overblik for de unge. Metodisk set ønskede vi at afprøve, om spørgeguiden var forståelig og om spørgsmålene var dækkende for vores problemformulering samt, om der dukkede nye emner op, der skulle inddrages. Det var vigtigt for os at få en fornemmelse af, om spørgsmålene var af en sådan karakter, at de unge kunne skabe et debatterende forum og om samtalen kunne holdes i gang og få de unge til at fortælle om deres forståelse af sundhed. Pilotinterviewet blev foretaget på en efterskole med 6 unge mellem år. Spørgeguiden var tilstrækkelig afpasset ift. antallet af spørgsmål og tidsforbrug. Vi opnåede den ønskede diskussion og der opstod undervejs kun ét 15

19 ekstra spørgsmål udover spørgeguiden. Vi vurderede, at spørgsmålene var forståelige og dækkende for vores problemformulering, hvorfor der ikke blev ændret på spørgeguiden eller proceduren til det rigtige interview. Interviewsituationen Interviewet foregik på erhvervsuddannelsen tirsdag den kl Vi havde i forvejen reserveret en Mp3-afspiller og et mødelokale, hvor der var ro, godt lys, rundbord til de unge og moderator samt en tavle, hvor referenten kunne notere udtalelser. Vi hentede de unge i deres klasselokale, og fandt ud af, at to af de unge ikke var mødt op. Vi havde medbragt ekstra samtykkeerklæringer og spurgte derfor, om der var andre, der havde lyst til at deltage, hvoraf én meldte sig. Der var fra starten en god og afslappet stemning blandt de unge og os. Dette skyldtes muligvis, at vi ugen forinden havde besøgt holdet for mundtligt og skriftligt at introducere vores projekt og dermed havde skabt en personlig kontakt. Indledningsvis foretog moderator en mundtlig briefing vedr. introduktion og formaliteter. Herefter fulgte hun spørgeguiden trin for trin. Moderator forsøgte i mindst muligt omfang at blande sig i samtalerne, kun i de tilfælde, hvor hun ønskede at validere svarene med afklarende spørgsmål eller hvis en af de unge ikke kom til orde. Referenten stillede enkelte afklarende spørgsmål og skrev undervejs udtalelser op på tavlen, som blev benyttet til inspiration. Dette var en måde for de unge at skabe sig overblik over, om det givne spørgsmål var debatteret fyldestgørende. Undervejs var der en afslappet stemning, og der opstod en interaktion mellem de unge, samtidig var der plads til både tænkepauser og grin. Afslutningsvis foretog moderator en debriefing og spurgte bl.a. ind til, hvordan det havde været at medvirke i et FG en ift. et individuelt interview. det er rart det der med at man kan få lov at diskutere tingene lidt man kan inspirere hinanden lidt det er en lille hyggesamtale (Bilag 6. S: 24 L: 45, 47 & 49). Ovenstående bekræfter, at valget af FG har været meningsgivende og behagelig for de unge og vi har fået indfriet vores ønsker ift. interviewsituationen omkring FG. Interviewet afsluttedes efter præcis en times varighed. 16

20 Databearbejdning Vi transskriberede vores interview, kort efter dette var udført for at have det i så frisk erindring som muligt. Vi valgte at dele interviewet i to, så vi hver især havde ca. en halv times råmateriale til transskribering. Vi opstillede inden transskriberingen nogle retningslinjer for gennemførelsen af denne (Bilag 7). For at sikre transskriberingens validitet lyttede og læste vi hinandens transskribering igennem og diskuterede tvivlssituationer. Vi forsøgte gennem hele transskriberingen at gengive råmaterialet så ordret som muligt for at være tro mod de unges udtalelser (Malterud, 2003). Efter transskriberingen analyserede vi tekstmaterialet vha. Malteruds (2003) systematiske tekstkondensering. Denne har til formål at finde de centrale emner i det, vi studerer og ud fra dette, skabe nye begreber (Malterud, 2003). Analysens forløb inddeles i 4 trin, disse er beskrevet herunder. Trin 1: Vi læste tekstmaterialet igennem hver for sig, for at danne os et overblik/ helhedsindtryk. Vi forsøgte at tilsidesætte vores forforståelse og derigennem være åbne for de unges udsagn. Herefter skimmede vi tekstmaterialet igennem igen, mens vi sideløbende noterede temaer. Vi samlede derefter vores temaer og blev enige om 9 overordnede temaer, vi begge fandt dækkende for de unges udsagn (Bilag 8) (Malterud, 2003). Trin 2: Vi gennemgik herefter tekstmaterialet linje for linje for at identificere meningsbærende enheder. Vi valgte de enheder ud, der havde relevans for temaerne i trin 1. Hver af de meningsbærende enheder blev klippet ud af det oprindelige tekstmateriale og efter indhold organiseret i en matrice under en kode, der var inspireret af de overordnede temaer (Bilag 9). Koderne blev justeret undervejs, nogle nye tilføjet og andre slettet eller lagt sammen. Vi forsynede hver enkelt enhed med side og linje nummer, for at øge troværdigheden. Vi fravalgte at tydeliggøre, hvilken informant, der stod bag de enkelte udsagn, da vi ville se FG en som helhed (Malterud, 2003). Trin 3: Vi gennemgik de meningsbærende enheder under hver enkelt kode, og fandt koder, der måtte underinddeles i subgrupper grundet forskellige meningsaspekter. Vi kondenserede herefter indholdet i hver subgruppe ved at udfærdige kunstige citater, som havde til formål at sammenfatte de unges udsagn i subgruppen til ét citat (Bilag 9). Til dette benyttede vi fortrinsvis de unges egne ord (Malterud, 2003). 17

21 Trin 4: I trin 4 udviklede vi begreber, der med baggrund i vores forforståelse blev tolket ud af de kunstige citater. Vi krydslæste herefter matricen systematisk for at sikre os, at de begreber vi var nået frem til, repræsenterede den sammenhæng de var hentet fra og dermed var valide (Bilag 9) (Malterud, 2003). Valg af teori Efter analysen af empirien valgte vi at tage udgangspunkt i Illeris (2006) læringsteori omhandlende læringens processer og tre dimensioner. På baggrund af de unges udsagn kunne de begreber, der opstod gennem analysen kategoriseres under læringens tre dimensioner, Indhold-, Drivkraft- og Samspilsdimensionen. Dimensionerne belyser det dynamiske samspil, som de unge bliver påvirket af i forbindelse med deres sundhedsadfærd. Teorien er valgt, da læring ifølge Illeris (2006) er et bredt begreb, som omhandler enhver proces, der kan føre til en varig ændring, som ikke skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. Læring indbefatter også processer som socialisering, kvalificering, kompetenceudvikling og terapi, hvilket understreger læringens bredde (ibid.) og dermed er læring i denne forståelse ikke kun omhandlende den skolastiske læring. På den baggrund vurderer vi, at teorien kan anvendes til at analysere de unges sundhedsadfærd. Netop de unges oplevelser af motiver og barrierer i forbindelse med mulige ændringer af sundhedsadfærd og vaner kan give os et indblik i, hvad vi som fysioterapeuter kan gøre for at facilitere de unge til at øge deres sundhed, dvs. at opnå en adfærdsændring. Læringens processer og dimensioner Vi beskriver og analyserer i det følgende afsnit vores teoretiske referenceramme, dvs. de grundlæggende processer og dimensioner i læringsprocessen. Læringsteorien er udviklet af professor i livslang læring, Illeris (2006), som mener, at en læringsteori bør beskæftige sig med det hele menneske, hvilket viser sig i nedenstående. Læring omfatter to forskellige processer, samspils- og tilegnelsesprocessen, disse skal ifølge Illeris (2006) begge være aktive for at opnå læring. Derudover indbefatter læring tre dimensioner, der er bestemmende for processernes samspil. Samspilsprocessen består af omverden og individ, hvilket 18

22 beskriver den konstante interaktion, der foregår mellem individet og dets omgivelse. Tilegnelsesprocessen består af indhold og drivkraft og er den psykologiske bearbejdelse og tilegnelse af impulser og påvirkninger (ibid). Figur 1: Læringens tre dimensioner, frit efter Illeris (2006) Som figur 1 viser, danner trekanten tre vinkler, der er kaldet læringens tre dimensioner, disse indgår altid i læring. Læringen finder altid sted i en samfundsmæssig kontekst, hvilket cirklen indikerer (Illeris, 2006). Indholdsdimensionen indebærer det, som alle skal lære og indeholder både eksisterende skemata ift. viden, forståelse og færdigheder samt de skemata, som er på vej til omstrukturering. Dvs. de nye konstruktioner gennem indholdet tilstræbes at skabe mening og at individets mestringsevne udvikles, så individet kan agere ift. omgivelserne (ibid). Drivkraftsdimensionen handler om at kunne sætte læringen i gang - kunne fremkalde sin mentale energi i form af vilje, motivation og følelser. Det er ofte en ubalance mentalt eller kropsligt, der får os til at opsøge ny viden eller nye færdigheder, for at genoprette disse. Vi udvikler gennem denne dimension vores følelser og sensitivitet ift. os selv og omgivelserne. Drivkraftsdimensionen har stor betydning for læringen og vil altid påvirke læringsresultatet (ibid). De to ovenstående dimensioner hænger uløseligt sammen og læringsprocessen kan ikke finde sted, hvis der ikke er et element af læringsindhold eller der mangler drivkraft til at lære. For at intelligensen kan fungere, må den selvfølgelig være motiveret af en følelsesmæssig styrke. En person vil aldrig løse et problem, hvis problemet ikke interesserer ham. (Piaget 1980, efter Illeris 2006: 92). Samspilsdimensionen indeholder to elementer, det nære sociale niveau og det samfundsmæssige niveau og omhandler individets samspil med den sociale 19

23 og materielle omverden. Herunder handling, kommunikation og samarbejde, hvilket udvikler individets socialitet (Illeris, 2006). Analyse og diskussion af resultater I følgende afsnit vil vi gennem analyse og diskussion samle op på den empiriske analyse. Afsnittet er inddelt i de 3 dimensioner fra Illeris (2006) læringsteori Indhold, Drivkraft og Samspil. Under hver dimension er begreberne fra analysen og uddybende citater fra de unge (bilag 9) analyseret og diskuteret vha. teori og relevante forskningsresultater samt anden litteratur. Indholdsdimensionen Gennem analyse af vores empiri vurderer vi, at de unge har en viden om, indsigt i, forståelse for, og færdigheder ift. sundhedsadfærd, hvilket vi vil argumentere for i det følgende. Indholdsdimensionen indebærer det, som skal læres, idet al læring har et indhold (Illeris, 2006). Under vores FG blev de unge bedt om at beskrive en helt almindelig hverdag fra morgen til aften. Vi fik på den måde et indtryk af deres rutiner omkring sundhedsadfærd, idet hverdagslivet sætter rammer og betingelser for, hvordan sundhed kan udleves. En hverdagsanalytisk tilgang giver stemme til de unge og indblik i deres prioriteringer i den hverdag, der ligger forud for sundhed (Jensen, 2009). Inden vores FG gik i gang var de unge blev orienteret om, at vores igangværende projekt omhandlede sundhed. Denne oplysning, og det faktum at de unge på nuværende tidspunkt deltager i et sundhedsorienteret projekt, kan have påvirket deres udtalelser. Dette er sandsynligt, idet de omtaler de samme emner, når de beskriver deres hverdag. De unge fortæller om, hvornår de står op, deres morgenmad, hvordan de kommer i skole, hvornår og hvad de spiser i skolen, hvad de laver efter skole, hvornår de spiser aftensmad, og hvornår de går i seng. I beskrivelserne er der et overvejende fokus på kosten. Spørgsmålet er, om dette fokus relaterer sig til, at de unge kommer fra en uddannelse, hvor der er stor fokus på madlavning eller om kosten er det, de primært forbinder med sundhed. En dansk undersøgelse omkring unges tanker om sundhed foretaget af Jensen & Jensen (2005, bilag 10) understøtter, at netop kosten har størst betydning for sundheden, hvis man spørger elever i 9.klasse. Dette kan derfor antyde, at vores unge ikke udelukkende er påvirket af deres nuværende uddannelse. 20

24 Jeg står op ca. kl. 6.00, spiser en stor portion havregrød med nødder og rosiner, øhm... og derefter cykler til toget, til skole som jeg skal... øhm, tager hen til skolen og så i skolen efter den første pau... eller i den første pause... øhh, en skive groft brød med noget øhh... ordentligt lag grønsager og øhm... (hehe) en skive pålæg og så til frokost... ja hvad der nu end er (Bilag 6. S: 1 L: 35). kl et stykke frugt, og når jeg kommer hjem en bolle eller en riskiks med noget mandelsmør og en banan på... og til aftensmad.. mmm fisk, øhh diverse grøntsager... øhm, og hvad der nu er til (Bilag 6. S: 1 L: 42) Og øhh, så kommer jeg hjem fra skole og så laver jeg ikke særlig meget, enten sover jeg eller ser fjernsyn. (Bilag 6. S: 3 L: 12) er det en sjælden gang imellem jeg går i fitness efter skole også, øhm (Bilag 6. S: 3 L: 36) Ovenstående citater viser eksempler på de unges beskrivelser af en hverdag. Der er som nævnt et overvejende fokus på madvaner, hvor der bliver beskrevet i detaljer, hvad de unge spiser. De to første citater stammer fra samme person. I beskrivelserne træder det frem, at personen har en indsigt i og forståelse for, hvad der er sundt. Dette udtrykkes særligt gennem kosten både ud fra den detaljerede beskrivelse og valg af råvarer. For den unge er fisk, groft brød og grøntsager sandsynligvis symboler på sundhed. jeg stod mellem øhh, hvad var det jeg tror nok det var et stykke chokolade og en skål gulerødder og jeg havde jo selvfølgelig mest lyst til at ta, spise af chokoladen men øh, så sagde jeg: jeg ved godt det hårdt, men jeg tar en gulerod i stedet for. For eksempel på sådan et der tidspunkt føler man sig lidt mere sund end hvis sådan havde lyst til at spise det (Bilag 6. S: 6 L: 48). I citatet står den unge i et valg mellem chokoladen på den usunde side og gulerødderne på den sunde side, men tager det sunde valg og har dermed udvist viden og kompetence ved at modstå fristelsen. Kompetence handler om at kunne mestre en færdighed og kunne anvende den i alle situationer. En færdighed er fx, at individet 21

25 kan spise sundt i hverdagen. Kan individet opretholde den sunde adfærd hvis denne udfordres i en anden kontekst fx lørdag aften med hygge, udviser individet kompetence (Illeris, 2006). Andre af de unge udtrykker ligeledes, hvad der for dem forbindes med sundhed: det er weekend for mig, XXX, øhm øhh og jeg så står op spiser noget morgenmad i, og så efter en times tid så lige løbe en sådan en øhh 10 kilometer og så kommer tilbage, så har du øhh har jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen, okay nu har jeg virkelig været sund (Bilag 6. S: 5 L: 41). jeg er begyndt at spise hver anden time, så man holder fordøjelsen i gang, fordi at det skulle vist være meget godt, øhm så jeg spiser sådan, for eksempel så spiser jeg tomat der kl., altså det er meget små måltider (Bilag 6. S: 4 L: 51). jeg har VÆRET usund i rigtig mange... i rigtig lang tid og jeg så hvad der skete med mig og jeg så så, hvad der skete med mig da jeg begyndte at blive sund, så derfor tænkte jeg, jeg skal fandme ikke være usund igen (Bilag 6. S: 12 L: 25). ja, det nytter ikke at man løber og bare vil ha det, at man bare nærmest ik altså, man ikke tillader sig selv noget, man kan også gå i byen og have en pisse dejlig aften med sine veninder og så kan det være sundt for ens, hvad hedder det psyke eller sådan noget (Bilag 6. S: 6 L: 18). I det første citat viser den unge sin forståelse af sundhed, hvor god kost og motion er en del af dennes sundhedsopfattelse. Samtidig er den unge i besiddelse af en færdighed, idet han løber. I andet citat udvises den viden som den unge har på forhånd, hvor det at spise hver anden time er godt for at holde fordøjelsen i gang. Derudover inddrages i tredje citat den indsigt, der er opnået med tiden, men som også er fremadrettet, hvor der skelnes mellem sundhedsadfærd dengang og nu, mens der i sidste citat vises en forståelse for at leve sundt, uden at det må blive fanatisk. Andet citat viser, at den unge kan leve efter sin viden, i det tredje citat har den unge opnået en drivkraft gennem sin indsigt og i første og fjerde citat viser de unge forståelse for at leve sundt. 22