1.1 Kommissorium Den midlertidige løsning Ændring af trafikstrukturen Det overordnede ansvar:...11

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning og arbejdets tilrettelæggelse Resume Baggrund Den midlertidige løsning Ændring af trafikstrukturen Det nuværende helikopterberedskab Det overordnede ansvar: Den operative ansvarsfordeling: Antal SAR-operationer Flyveredningsoperationer Søredningsoperationer Politiets SAR-operationer Samlet oversigt over antal SAR-operationer med chartret helikopter Patientransporter m.v Andre opgaver SAR-beredskabets juridiske grundlag m.v Beskrivelse af SAR-konventionerne Danmarks forhold til konventionerne Luftfarten Skibsfarten Konventionernes betydning for SAR-beredskabet i Grønland Politiets SAR-forpligtelser Afgrænsning af SAR-opgaver og andre beredskabsopgaver Andre landes SAR-beredskaber SAR-beredskabet i Norge SAR-beredskabet i Canada SAR-beredskabet i Island...27

2 2 6.4 Vurdering af SAR-beredskaberne Beskrivelse af opgaver SAR-opgaver Patientevakueringer m.v. og sundhedsfaglige transporter Andre opgaver Helikopter til SAR-operationer og andre samfundsopgaver Faktorer af betydning for SAR-beredskabet og andre samfundsop-gaver SAR-operationer Sundhedsområdet Andre opgaver Sammenfatning Løsningsmuligheder ad 1. Midlertidig forlængelse ad 2. Udbud af en helikopter i Midtgrønland ad 3. Helikopterberedskabet i Grønland efter 31. marts Forsvarets muligheder Finansiering Den hidtidige ordning Den midlertidige ordning Finansiering af en helikopter i Midtgrønland...40 Bilag

3 3 1 Indledning 1.1 Kommissorium Den 29. oktober 1999 blev det efter Statsministeriets forhandling med Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Justitsministeriet og Indenrigsministeriet besluttet midlertidigt at sikre tilstedeværelsen af en redningshelikopter i Midtgrønland fra 1. november maj 2000 ved indgåelse af en kontrakt mellem Grønlands Hjemmestyre og Grønlandsfly om leje af en S-61 helikopter. Udgifterne til leje af helikopteren skulle deles ligeligt mellem Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Justitsministeriet og Grønlands Hjemmestyre. Det blev samtidig besluttet, at der i en fase 2 under Indenrigsministeriets koordination skulle iværksættes undersøgelser med henblik på at udarbejde forslag til en mere permanent løsning for helikopterberedskabet efter den 1. juni På denne baggrund har Indenrigsministeriet anmodet Beredskabsstyrelsen om i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre at fastlægge den teknisk mest hensigtsmæssige løsning på det redningsassistanceproblem, der er opstået i Grønland efter hjemmestyrets ændring af trafikstrukturen. Beredskabsstyrelsen har herefter nedsat en arbejdsgruppe, der på grundlag af oplysninger om behovet for redningshelikoptere til katastrofeberedskabet i Grønland skal udarbejde forslag til løsningsmuligheder. I forbindelse hermed søges en finansiering af løsningsforslag belyst. Arbejdsgruppen skal dels vurdere løsningsforslag i det midtgrønlandske område, dels overveje det samlede helikopterberedskab i Grønland. Som et led i arbejdet belyses det juridiske grundlag for SAR-beredskabet (Search and Rescue), herunder de tilgrundliggende, internationale konventioner. Endvidere foretages en afgrænsning af SAR-beredskabet i Grønland og øvrige beredskabsområder. Endelig gives en kort beskrivelse af SAR-beredskabet i Norge, Canada og Island bl.a. for at belyse tilrettelæggelsen af SAR-beredskabet i disse lande, herunder SAR-beredskabets materielressourcer. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og arbejdets tilrettelæggelse I arbejdsgruppen har deltaget følgende: Oberstløjnant Søren Møller Poulsen, Forsvarskommandoen, Orlogskaptajn Jørgen J. Jessen, Forsvarskommandoen, Politiinspektør Niels Mogensen, Rigspolitichefen, Luftfartsinspektør Flemming Christensen, Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinspektør Knud Rosing, Statens Luftfartsvæsen,

4 4 Ekspeditionssekretær Ib Winkel Smith, Søfartsstyrelsen, Sekretariatschef Flemming Klokager, Beredskabsstyrelsen, Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen, Kolonnechef Tine Overby, Beredskabsstyrelsen, Fuldmægtig Inge-lise Andersen-Rosendal, Beredskabsstyrelsen, Specialkonsulent Elisabeth Bencard, Beredskabsstyrelsen. Der har i Grønland været etableret en arbejdsgruppe med følgende repræsentanter: Kontorchef Ellen Egede Hansen, Indenrigskontoret, Fuldmægtig Christina Bergendorff, Indenrigskontoret, Afdelingschef Jesper Christensen, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Orlogskaptajn Jørgen Brenneche, Grønlands Kommando, Politimester Jørgen Meyer, Politimesterembedet i Grønland, Kontorchef Bjarne Pedersen, Rigsombudsmanden. Herudover har repræsentanter for følgende deltaget i arbejdet: Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Miljø og Natur, Direktoratet for Sundhed, Råstofdirektoratet og Statens Luftfartsvæsen, Kangerlussuaq. Endvidere har Grønlandsfly og Air Alpha været inddraget i arbejdet. En rapport om arbejdet afgives til Indenrigsministeriet primo marts 2000 med henblik på forelæggelse for Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Forsvarsministeriet og Grønlands Hjemmestyre, forinden den afgives til Statsministeriet. Der har været afholdt 7 møder i den danske arbejdsgruppe og 2 møderækker med den grønlandske arbejdsgruppe og repræsentanter for myndighederne m.v. i Grønland. 2 Resume Som en følge af konsekvenserne for Midtgrønland af hjemmestyrets ændring af trafikstrukturen blev der mellem regeringen og hjemmestyret i oktober 1999 indgået en aftale om leje af en S-61 helikopter, der skulle stationeres i Nuuk i perioden 1. november maj 2000 til brug for SAR-operationer og patienttransporter m.v. Finansieringen heraf byggede på et ligelighedsprincip mellem de danske SAR-myndigheder og hjemmestyret. I afsnit 3 redegøres der for baggrunden for den midlertidige ordning og den fortsatte ændring af trafikstrukturen, herunder regionaliseringen af helikoptertrafikken. Det anføres i den forbindelse, at en konsekvens heraf kunne blive, at der inden for et par år heller ikke vil være S-61 helikoptere eller tilsvarende helikoptere til rådighed i Sydgrønland og Diskobugten. Det hidtidige beredskab til løsning af SAR-operationer, herunder det til rådighed værende materiel, beskrives i afsnit 4. Endvidere indeholder afsnittet oversigter over SAR-opera-

5 5 tioner og over det grønlandske sundhedsvæsens anvendelse af helikoptere til patienttransporter m.v. i perioden Det fremgår af disse oversigter, at politiets SARoperationer udgør hovedparten af alle SAR-operationer, der i et gennemsnit over de 5 år har udgjort 38 operationer pr. år, og at Sundhedsdirektoratets transporter i gennemsnit over de 5 år har udgjort ca. 333 operationer pr. år. I afsnit 5 beskrives SAR-konventionerne og deres betydning for SAR-beredskabet i Grønland. I den forbindelse omtales dels de materielle ressourcer, der indgår i SAR-Danmark, herunder Flyvevåbnets 8 dedikerede redningshelikoptere, dels de ressourcer, der i SAR- Grønland er omtalt som til rådighed værende ressourcer, herunder Søværnets inspektionsskib med en Lynx-helikopter og de to faste, private operatørers medvirken i SARoperationer. Der har således ikke i Grønland i modsætning til i Danmark været enheder, som er anskaffet, indrettet og anvendt primært til eftersøgning og redning. Arbejdsgrupperne har anført, at helikoptere ikke mindst i Grønland er en betydningsfuld ressource på grund af de geografiske forhold, infrastrukturen og de store afstande. Under hensyn hertil anses det for væsentligt, at der blandt de ressourcer, der kan udpeges som enheder til eftersøgnings- og redningstjenesten, findes helikoptere som en tilgængelig ressource i de forskellige grønlandske områder (Nordgrønland, Diskobugten, Midtgrønland, Sydgrønland og Østgrønland). Det kan efter arbejdsgruppernes opfattelse af den midlertidige løsning udledes, at SAR-beredskabet også på længere sigt bør kunne opretholdes på et niveau, der ikke er ringere end det nuværende. I afsnit 5 foretages endvidere en afgrænsning af SAR-opgaver og andre beredskabsopgaver. Der er konstateret enkelte afgrænsningsproblemer, der vil blive søgt afklaret i forbindelse med arbejdet om det samlede beredskab i Grønland, som på Statsministeriets anmodning er iværksat med Indenrigsministeriet som koordinator. SAR-beredskabet i Norge, Canada og Island omtales i afsnit 6. Af de indhentede oplysninger fremgår, at SAR-organisationen med hensyn til valget af materielressourcer ikke nødvendigvis tilrettelægges på samme måde i forskellige lande. For så vidt angår anvendelse af helikoptere har Island og Norge ligesom Danmark valgt primært at benytte redningsudstyrede helikoptere, medens Canada i de arktiske dele ligesom rigsmyndighederne i Grønland har valgt primært at benytte chartrede helikoptere. Det anføres, at helikoptere indgår som en vigtig ressource til SAR-operationer i hvert fald i Norge, Island og Danmark. I afsnit 7 beskrives de opgaver, hvortil der anvendes helikoptere. Endvidere peges der på en række samfundsopgaver både beredskabsopgaver og andre opgaver, som vil kunne løses af en helikopter placeret i Midtgrønland. Det påpeges bl.a., at en helikopter til brug for SAR-operationer under hensyn til disses relativt begrænsede antal af drifts- og rentabilitetsmæssige grunde også vil skulle anvendes til andre opgaver.

6 6 Herefter belyses i afsnit 8 behovet for at anvende helikoptere i Midtgrønland. Endvidere belyses forskellige faktorer, som kan have betydning for løsningsmuligheder for SARberedskabet og for helikoptere til andre samfundsopgaver. Sammenfattende vurderes det i afsnittet, at der bør stilles følgende krav til en helikopter til SAR-operationer, patientransporter og andre samfundsopgaver: En rimelig aktionstid på ca. 4 timer ved en marchhastighed på ca. 120 knob, en kabinekapacitet på ikke under 8-10 personer, godkendelse til at flyve under instrumentvejrforhold, egnethed til at flyve i længere tid over vand, en rimelig løftekapacitet, mulighed for at påmontere en hoist (redningskran) og en reaktionstid, der som udgangspunkt svarer til reaktionstiden på ca. 1 time for helikopteren i den midlertidige ordning. Der er endvidere peget på, at der i alle trafikområderne bør være mindst en hoist til rådighed, som kan monteres på mindst en af de helikoptere, der beflyver det pågældende område. I afsnit 9 belyses løsningsforslag, hvor der på baggrund af de faktorer, der er beskrevet i afsnit 8, herunder hjemmestyrets forestående udbud af helikopterbeflyvningen i Sydgrønland og Diskobugten, regionaliseringen af sundhedsområdet og arbejdet med det samlede beredskab, lægges op til en løsningsmodel i en tredelt fase: 1. En forlængelse af den midlertidige ordning fra den 1. juni marts Offentligt udbud af en helikopter til SAR-operationer, patienttransporter og andre samfundsopgaver i Midtgrønland for perioden 1. april marts Helikopterberedskabet i Grønland efter 31. marts Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af helikopterberedskabet efter 1. april 2001 foreslås snarest nedsat en arbejdsgruppe (SAR-arbejdsgruppe) bestående af repræsentanter for rigsmyndighederne og Grønlands Hjemmestyre. SAR-arbejdsgruppen foreslås endvidere at skulle følge udviklingen på SAR-området og løbende fremkomme med forslag til fremtidige løsningsmodeller for SAR-beredskabet. SAR-arbejdsgruppen foreslås ligeledes at fremkomme med forslag til forebyggelsesinitiativer, der kan medvirke til at mindske antallet af ulykker og reducere virkningerne af de ulykker, der sker. Endvidere bør arbejdsgruppen foretage en nærmere analyse af behovet for helikoptere til SARoperationer i hele Grønland med henblik på, at der kan foreligge en redegørelse som grundlag for en beslutning om en langsigtet løsning for helikopterberedskabet i god tid inden 31. marts Forsvarets muligheder for at deltage i en løsning af helikopterproblemet i Midtgrønland og eventuelt på længere sigt i hele Grønland er overvejet. Forsvarskommandoen har hertil oplyst, at Aftale om forsvarets ordning ikke indeholder anviste ressourcer til at varetage en beredskabsmæssig opgave i Grønland, og at forsvaret ikke har ressourcer - hverken materiel- eller personelmæssigt - til at påtage sig en sådan opgave.

7 7 I afsnit 10 beskrives den hidtidige betalingsordning for SAR-operationer og finansieringen af den midlertidige ordning. Endvidere stiller arbejdsgrupperne forslag om, at der indgås aftale med hjemmestyret om tilstedeværelse af en helikopter i Midtgrønland som et joint venture mellem rigsmyndighederne og hjemmestyret til brug for SAR-operationer, patienttransporter og andre samfundsopgaver. En sådan helikopter foreslås finansieret gennem et særligt tilskud på finansloven til hjemmestyret uden om de pågældende ressortministeriers budgetter. Dette skyldes dels, at finansieringen af tilstedeværelse af en helikopter er en ny opgave for ressortministerierne, dels mulighederne for at undgå at anvende mindre retfærdige fordelingsprincipper ved ressortministeriernes deltagelse i finansieringen. Det forudsættes, at finansieringen af tilstedeværelsen af en helikopter til SAR-operationer indgår i de nærmere drøftelser mellem regeringen og Grønlands Hjemmestyre om en joint venture -aftale. 3 Baggrund I afsnittet redegøres for baggrunden for det opståede redningsassistanceproblem. Endvidere redegøres for Grønlands Hjemmestyres planer om trafikstruktur, herunder om anvendelse af helikoptere til passager- og godstransport i de kommende år. 3.1 Den midlertidige løsning Det grønlandske hjemmestyre er ved at ændre trafikstrukturen i Grønland, idet der etableres 7 nye landingsbaner til fastvingede fly. Disse fly skal erstatte de eksisterende S-61 helikoptere, som hidtil har været anvendt til passager- og godstrafik mellem en række grønlandske byer. Efterhånden som landingsbanerne til de fastvingede fly tages i brug, ændres behovet for at anvende S-61 helikopterne. Der er foreløbig taget 4 landingsbaner i brug. Dette har ført til, at S-61 helikopteren i Nuuk blev taget ud af ordinær trafik pr. 1. oktober Konsekvensen heraf var, at der til redningsoperationer ikke længere var en S-61 helikopter eller anden egnet helikopter til SAR-operationer til rådighed i Midtgrønland (politidistrikt Sisimiut i nord til politidistrikt Paamiut i syd). Området, der endvidere omfatter politidistrikterne Maniitsoq og Nuuk samt Kangerlussuaq, er det tættest befolkede område i Grønland. Som en følge heraf anmodede landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i et brev af 13. oktober 1999 til statsministeren om, at redningsberedskabet ikke forringes, og foreslog, at det sikres, at den lejede S-61 helikopter kunne forblive i Midtgrønland i de næste 6-8 måneder. Landsstyreformanden foreslog endvidere, at denne periode blev anvendt til i et fællesskab mellem hjemmestyret og de danske myndigheder at finde en permanent løsning på helikopterberedskabet. Et helikopterberedskab har en væsentlig betydning for SAR-beredskabet, herunder ikke mindst for de eftersøgnings- og redningsopgaver, der henhører under politimesterens an-

8 8 svarsområde. Politimesteren i Grønland gav derfor udtryk for stor bekymring over udsigten til, at der fra 1. november 1999 i Nuuk ikke ville være en S-61 helikopter eller tilsvarende helikopter, som kunne anvendes til SAR-opgaver i Midtgrønland. Hjemmestyret har i en redegørelse af september 1999 til Indenrigsministeriet om katastrofeberedskab i Grønland givet udtryk for, at det grønlandske sundhedsvæsen ser med nogen bekymring på udfasningen af S-61 helikopterne, om end man generelt vurderer, at åbningen af de nye landingsbaner betyder en forbedring af beredskabssituationen. Det blev oplyst, at Grønlandsfly, der disponerer over en norsk udlejet S-61 helikopter, foreløbigt havde sikret, at denne helikopter kunne forblive i Nuuk til den 31. oktober Grønlandsfly havde endvidere afgivet et tilbud på kr. pr. måned for en bibeholdelse af en S-61 helikopter i en periode på mindst 6 måneder. Dette tilbud lå til grund for den aftale, som Grønlands Hjemmestyre skulle indgå med Grønlandsfly om det midlertidige helikopterberedskab. Hertil kommer udgifter i forbindelse med de enkelte operationer, som betales efter sædvanlige charterpriser og vilkår. Af Grønlandsflys oversigt over charterpriser og vilkår, der var vedlagt tilbudet, fremgår, at timeprisen for at anvende en S-61 helikopter er kr. Det blev herefter mellem regeringen og hjemmestyret aftalt, at hjemmestyret indgår aftale med Grønlandsfly om leje af en S-61 helikopter, der stationeres i Nuuk i perioden 1. november maj Helikopteren vil i denne periode også kunne anvendes til andre opgaver, herunder patienttransporter, udgifterne afholdes i fællesskab mellem Danmark og Grønland med ¾ af de danske ministerier involveret i eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland (Justitsministeriet, Trafikministeriet og Erhvervsministeriet med ¼ til hver) og ¼ af hjemmestyret, en langsigtet løsning vedrørende helikopterberedskabet vil blive etableret inden for rammerne af det arbejde om det samlede beredskab, som er iværksat med Indenrigsministeriet som koordinator, og hvori Grønlands Hjemmestyre deltager. De samlede udgifter for lejeperioden på 7 måneder vil udgøre i alt kr., hvortil kommer udgifter til at chartre helikopteren til konkrete SAR-operationer. 3.2 Ændring af trafikstrukturen Grønlands Hjemmestyre har givet oplysninger om planerne for den fremtidige trafikstruktur i Grønland, herunder om en regionalisering af helikoptertrafikken som følge af etableringen af de 7 nye landingsbaner til fastvingede fly. I oktober 1998 blev landingsbaner til fastvingede fly åbnet i Sisimiut og Aasiaat, og i oktober 1999 blev tilsvarende landingsbaner åbnet i Maniitsoq og Uummannaq. I oktober 2000 forventes en landingsbane åbnet i Upernavik, mens landingsbaner i Qaanaaq og Paamiut forventes åbnet i de kommende år.

9 9 I tilslutning til de fastvingede fly, som beflyver byerne med landingsbaner, er der fastlagt en struktur med (mindre) helikoptere til beflyvning i distrikterne mellem byer med landingsbaner og de omkringliggende bygder. Ved enkelte landingsbaner anvendes helikoptere også som transport mellem lufthavnen og den pågældende by (Uummannaq, Tasiilaq og Illoqqortoormiut). Ud fra hensynet til løsning af de forekommende opgaver inden for en rimelig tid og for at undgå uforholdsmæssigt store udgifter til færgeflyvning, hver gang en opgave skal udføres, er det nødvendigt, at der er stationeret en helikopter i hvert område. Der er som bilag 1 optaget et kort med landingsbaner og helikopterområder. Hidtil har i alt 4 S-61 helikoptere været anvendt til passager- og godstransport mellem de 4 byer med nye landingsbaner samt med forbindelse bl.a. til Kangerlussuaq, Nuuk og Narsarsuaq. Med brugen af de fastvingede fly vil behovet for helikoptere til passager- og godstransport af en størrelse og med en rækkevidde som S-61 helikopterne blive reduceret, hvilket var årsagen til, at S-61 helikopteren i Nuuk skulle udfases. Hjemmestyret (Direktoratet for Boliger og Infrastruktur) har oplyst, at høje kapacitetsomkostninger på grund af de geografiske og klimatiske forhold kombineret med en lille og sæsonmæssigt stærkt varierende kapacitetsudnyttelse medfører, at helikopterbeflyvning, der udføres i Grønland er underskudsgivende for operatøren, medmindre denne får supplerende offentlig finansiering. Dette er hidtil sket under et generelt krydssubsidierings- /tilskudskompleks, hvor Grønlandsfly A/S, som beflyver ruterne, opkræver en overpris på visse fastvingeruter og bevilges tilskud over landstingsfinansloven. Såvel dette krydssubsidierings-/tilskudskompleks som Grønlandsflys hidtidige monopol på rute- og bygdebeflyvning er ved at blive ændret. Der påregnes bl.a. på denne baggrund indgået servicekontrakter om helikopterbeflyvningen i 7 områder. Der er indgået servicekontrakter om beflyvningen i Upernavik og Uummannaq områder og i de 2 områder i Østgrønland (Illoqqortoormiut og Tasiilaq). Servicekontrakter for Diskobugten og Sydgrønland påregnes indgået efter en udbudsforretning i løbet af foråret 2000 og for Qaanaaq området snarest derefter. Endvidere er det om udbudsforretningerne oplyst, at der for en helikopteroperatør kan være samdriftsfordele ved at betjene to naboområder. Som en følge heraf vil en længerevarende aftale pr. 1. juni 2000 med en operatør om et helikopterberedskab i Midtgrønland kunne få indflydelse på udbudsforretningerne i Sydgrønland og Diskobugten. På denne baggrund må det anses for hensigtsmæssigt både af hensyn til hjemmestyrets udbud af servicekontrakter for Diskobugten og Sydgrønland og for en kommende aftale om et helikopterberedskab i Midtgrønland, at der gives mulighed for en koordinering. Regionaliseringen af helikopterstrukturen og de kommende servicekontrakter kan føre til, at der ikke længere vil være S-61 helikoptere til rådighed i Diskobugten og området nordpå eller i Sydgrønland. Det er fremgået af drøftelser med Grønlandsfly, at det må forventes, at Grønlandsfly i hvert fald inden for en kortere tidshorisont vil bevare en S-61 helikopter henholdsvis i Ilulissat

10 10 og i Narsarsuaq, og at selskabet fortsat i nogle år udover den lejede helikopter i Nuuk antageligt vil råde over yderligere en S-61 helikopter, således at der under hensyn til vedligeholdelsesbehovet for S-61 helikopterne hele året er to operative helikoptere udover den lejede helikopter. Det blev endvidere oplyst, at Grønlandsfly havde forlænget lejen af den norske S-61 helikopter til den 15. oktober En fortsat anvendelse af S-61 helikoptere vil dog formentlig forudsætte, at Grønlandsfly efter udbudsforretningen får servicekontrakterne i Diskobugten og/eller Sydgrønland. Der er som udgangspunkt ikke nødvendigvis behov for helikoptere af en størrelse og rækkevidde som S-61 helikopteren til løsning af servicekontrakternes helikopterbeflyvning. Et krav om en helikopter af denne store størrelse vil således ikke indgå i hjemmestyrets udbudsmateriale. En anden operatør end Grønlandsfly vil derfor sandsynligvis anvende mindre helikoptere. Konsekvensen heraf kunne være, at der ikke vil være helikoptere, der er lige så egnede som S-61 helikoptere eller tilsvarende helikoptere til rådighed til SAR-operationer i Diskobugten og Upernavik-distriktet eller i Sydgrønland. Hjemmestyret peger dog på, at der i udbudsmaterialet for servicekontrakterne kunne opstilles tekniske og operationelle minimumskrav til de helikoptere, der må anvendes til beflyvningen af områderne, og til besætningernes uddannelse i brug af hoist. Det vil være af betydning for den fortsatte anvendelse af helikoptere til SAR-opgaver, at mindst en af de helikoptere, der beflyver det enkelte område, er egnet til SAR-opgaver, og at hoist (redningskran) kan påmonteres. Dette taler også for den nævnte koordinering af udbudet af servicekontrakter og helikopteren i Midtgrønland. 4 Det nuværende helikopterberedskab I afsnittet beskrives det hidtidige beredskab til løsning af SAR-operationer, herunder det til rådighed værende materiel. Endvidere indeholder afsnittet oversigter over SARoperationer og en beskrivelse af det grønlandske sundhedsvæsens anvendelse af helikoptere til patienttransporter m.v. Danmark har som medunderskriver af internationale konventioner om søfart og luftfart forpligtet sig til at organisere en eftersøgnings- og redningstjeneste. Eftersøgning og redning (Search and Rescue - SAR) er betegnelsen for de operationer, der sættes i værk til lands, til søs og i luften for at lokalisere og redde nødstedte. SAR-organisationen i Grønland er beskrevet i en håndbog om Eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland, SAR-Grønland. Det fremgår af håndbogen, at ansvaret for eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR-beredskabet) i Grønland er en statslig opgave, der påhviler følgende myndigheder:

11 Det overordnede ansvar: Trafikministeriet for så vidt angår nødstedte fra luftfartøjer, uanset hvor hjælpeoperationerne udføres, og hvilke midler der anvendes. Erhvervsministeriet for så vidt angår nødstedte fra skibe, bortset fra mindre operationer i lokale farvandsområder, som henhører under Justitsministeriets ansvarsområde. Justitsministeriet for så vidt angår nødstedte på landjorden samt mindre operationer i lokale farvandsområder. 4.2 Den operative ansvarsfordeling: Grønlands Kommando (Maritime Rescue Coordination Center - MRCC - i Grønnedal) for ledelsen af søredningstjenesten, hvorved forstås eftersøgning og redning af nødstedte fra skibe af enhver art på eller under havoverfladen, uanset om hjælpeforanstaltningerne udføres på søen, fra luften eller til lands. Statens Luftsfartsvæsen (Rescue Coordination Center - RCC - i Søndre Strømfjord) for ledelsen af flyveredningstjenesten, hvorved forstås eftersøgning og redning af nødstedte fra luftfartøjer, uanset om hjælpeforanstaltningerne udføres fra luften, på søen eller til lands. Politimesteren i Grønland for ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer af mindre omfang i lokale farvandsområder og for eftersøgnings- og redningsoperationer til lands. (Lokal redningstjeneste). Det fremgår af SAR-Grønland, at der til løsning af SAR-operationer ikke findes enheder, som er anskaffet, indrettet og anvendt udelukkende til eftersøgning og redning i det grønlandske område. Der forefindes følgende mulige indsættelsesenheder: Søværnets skibe: 1 inspektionsskib med Lynx-helikopter og 2-3 inspektionskuttere. Politiets skibe: 4 politikuttere. Danske statsskibe Øvrige skibe, som befinder sig i området. Danske og grønlandske skibe har pligt til at give positionsoplysninger (GREENPOS). Flyvevåbenets luftfartøjer (Gulfstream III og lejlighedsvis C-130 Hercules). Private flyselskaber, herunder Grønlandsfly og Air Alpha. Endvidere er personel og udstyr ved Forbindelsesofficeren Thule Air Base (FO- TAB), Slædepatruljen Sirius, Forsvarets Vagt Mestersvig, Daneborg og Station Nord til rådighed. Sirius råder over hundeslæder, kommunikationsudstyr og bådmateriel, mens de øvrige tjenestesteder yder bidrag i form af kommunikationsud-

12 12 styr og forsyninger til f. eks. eftersøgningsfly og -helikoptere. De anførte tjenestesteder, undtagen FOTAB, er alle beliggende i Nationalparken i Nord- og Nordøstgrønland. Det er oplyst, at skibe er den mest anvendte ressource til SAR-operationer i forbindelse med nødstedte skibe. Til eftersøgnings- og redningsopgaver på landjorden anvender politimesteren ofte helikoptere, da den dels kan eftersøge et større område, dels er velegnet til at opsamle nødstedte, hvad enten de befinder sig på indlandsisen, på isflager, i åbent terræn eller på skibe. Til flyveredningsopgaver anvendes som oftest helikoptere, da positionen på et nødstedt fly i de fleste tilfælde er kendt. Til eftersøgnings- og redningsopgaver på land og i lokale farvandsområder (mindre operationer) kan udover helikoptere anvendes snescootere, lokale fiskefartøjer, hundeslæder og lign. I forbindelse med et mindre antal redningsoperationer kan der være behov for hoist, når landing på indsatsstedet ikke er mulig. Der er i dag 3 hoists, der kan anvendes til S-61 helikoptere, og som er placeret i henholdsvis Ilulissat, Nuuk og Narsarsuaq. Hoistene kan påmonteres sideløbende med den almindelige klargøring af helikopterne til en SARoperation. De pågældende hoists kan ikke anvendes uden modificering på andre helikoptertyper. Der er placeret helikoptere fra private flyselskaber i følgende byer: 1 Bell 206 i Illoqqortoormiut, 1 Bell 222 i Tasiilaq, 1 S-61 helikopter og 1 AS 350 i Narsarsuaq, 1 AS 350 i Qaqortoq, 1 S-61 helikopter og 1 AS 350 i Nuuk, 2 MD 500 i Kangerlussuaq, 1 Bell 212 i Aasiaat, 1 S-61 helikopter og 1 AS 350 i Ilulissat, 1 Bell 212 i U- ummannaq, 1 Bell 212 i Upernavik og 1 Bell 212 i Pituffik. Der henvises til kortet i bilag 2. Det er oplyst, at MD 500 kun kan operere om sommeren, og at den ikke er egnet til redningsopgaver. Tilsvarende gælder i et vist omfang AS 350, da helikopteren højst må flyve 10 minutter over vand og kun i dagslys. Bell-helikopterne har en begrænset rækkevidde i forhold til S-61 helikopteren (max. 370 km i forhold til max. 600 km) og en passagerkapacitet på godt en trediedel af S-61 helikopterens kapacitet på ca. 25. I perioden 1. november maj 2000 er den lejede S-61 helikopter til rådighed for Midtgrønland med en fast placering i Nuuk. Helikopteren anvendes ifølge oplysninger fra Grønlandsfly alene til redningsopgaver og transporter for sundhedsvæsenet, og den har indtil den 19. januar kun været anvendt til sidstnævnte opgaver. Der har den 17. februar 2000 været gennemført en træningsflyvning bl.a. med brug af hoist.

13 Antal SAR-operationer De 3 SAR-myndigheder har givet følgende oplysninger om antal chartrede helikoptere i forbindelse med SAR-operationer (flyveredningsoperationer, søredningsoperationer og politiets SAR-operationer) i perioden : Flyveredningsoperationer År Antal operationer De 12 operationer har fordelt sig således: Østgrønland 3, Sydgrønland 3, Midtgrønland 2, Diskobugten 3 og Nordgrønland 1. Der har været anvendt S-61 helikopter til 5 af de 12 operationer. Til løsning af de øvrige 7 opgaver har været anvendt Bell 212, Bell 222, AS 350 og MD 520N. Det bemærkes, at der i den pågældende periode udover de 12 helikopteroperationer med chartrede helikoptere, hvortil udgifterne i alt har været kr., har været 3 operationer med fastvingede fly fra forsvaret og 4 operationer med forsvarets helikopter Søredningsoperationer År Antal operationer Grønlands Kommando har oplyst, at der herudover i alt har været 20 helikopteroperationer, hvor søværnets helikopter har været indsat, 8 operationer med forsvarets Gulfstream III fly og 60 operationer med søværnets skibe, dvs. over de 5 år i alt 92 søredningsoperationer. Antallet af operationer med anvendelse af civile skibe er ikke oplyst, ligesom udgifterne til

14 14 de 4 helikopteroperationer med chartret helikopter ikke er oplyst. Indsatsområderne for helikopteroperationerne er ikke oplyst, ligesom antallet af eventuelle hoistoperationer heller ikke er oplyst Politiets SAR-operationer År Redningsoperationer i alt Helikopter Heraf hoist Til løsning af opgaverne har de forskellige forhåndenværende helikoptertyper (S-61, Bell 212 og 222 og AS 350) været anvendt. Rigspolitichefen har oplyst, at udgifterne til de i alt 174 helikopteroperationer, som alle er udført med chartret helikopter, over de 5 år har udgjort i alt kr. Indsatsområderne er ikke oplyst. Det er oplyst, at hovedparten af operationerne vedrører eftersøgnings- og redningsopgaver i lokale farvandsområder. I femårsperioden har der ifølge de modtagne oplysninger i alt været 970 SAR-operationer (fly, luftfart og politiets operationer), heraf i alt 214 helikopteroperationer fordelt over hele det grønlandske område. Helikopteroperationerne med chartret helikopter kan sammenfattes således: 4.4 Samlet oversigt over antal SAR-operationer med chartret helikopter År Flyredning Søredning Politiet I alt I alt

15 15 Det fremgår af oversigten, at der i alt har været 190 operationer med chartret helikopter, hvoraf hovedparten har været politiets redningsoperationer. Det bemærkes, at antallet af operationer ikke umiddelbart kan sammenlignes proportionalt som grundlag for en økonomisk fordeling, bl.a. fordi det ikke har været muligt at få oplyst timetal og udgifter for alle operationstyper. 4.5 Patientransporter m.v. Direktoratet for Sundhed og Kirke har oplyst, at der i perioden har været følgende helikopteroperationer: År Antal transporter i alt Tallene i oversigten er behæftet med usikkerhedsfaktorer, idet visse af tallene, der er modtaget fra de 2 flyselskaber (Grønlandsfly og Air Alpha), som opererer helikopterne, baserer sig på udsendte fakturarer, som kan indeholde mere end 1 flyvning. Endvidere indeholder tallene både egentlige patientevakueringer og andre sundhedsfaglige transportopgaver. En detaljeret oversigt fordelt på evakueringer og andre transportopgaver og indsatsområder er af hensyn til de 2 selskabers forretningsforhold udeladt i rapporten. Det kan dog oplyses, at følgende helikoptertyper har været anvendt: Bell 206, Bell 212, Bell 222, Bell 407, AS 350, MD 500 og S Andre opgaver Udover SAR-operationer og patientevakueringer m.v. har der i femårsperioden i nogle tilfælde været anvendt helikoptere til transport af brandbekæmpelsesmateriel, bl.a. i forbindelse med brande i fjeldet, og af materiel til forureningsbekæmpelse. Der har i 5 års perioden været i alt 10 operationer jævnt fordelt over hele Grønland. 5 SAR-beredskabets juridiske grundlag m.v. I afsnittet belyses de internationale konventioner, der ligger til grund for SAR-beredskabet, Danmarks forhold til disse konventioner og deres betydning for SAR-beredskabet i Grøn-

16 16 land. Endvidere beskrives politiets SAR-forpligtelse og spørgsmål om afgrænsning af SAR-beredskabet i forhold til andre beredskabsområder. 5.1 Beskrivelse af SAR-konventionerne Internationale bestemmelser og anbefalinger om eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR-beredskabet) er fastlagt dels i International Standards and Recommended Practices Search and Rescue, Annex 12 (6. udgave marts 1975) til the Convention on International Civil Aviation (ICAO) af 7. december 1944, dels i International konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning (IMO). Danmark har også for Færøernes og Grønlands vedkommende tiltrådt ICAOkonventionen med Annex 12 og IMO-konventionen. Konventionerne indeholder bl.a. regler om organisering af og internationalt samarbejde om redningstjeneste og om operative procedurer. Nedenfor er i sammenfattet form beskrevet, delvis gengivet, en række af de bestemmelser og anbefalinger, som er indeholdt i de 2 konventioner. Opbygningen af konventionerne og de deri indeholdte artikler er i vidt omfang sammenfaldende. Bestemmelserne og anbefalingerne gengives derfor fælles for begge områder. I de tilfælde, hvor der synes at forekomme afvigelser, omtales disse. Underskriverne af de 2 konventioner (deltagerlandene) skal bl.a.: Sikre, at der er oprettet den nødvendige organisation til at udføre en tilfredsstillende eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR-beredskab) for mennesker i havsnød ved deres kyster og for luftfarttøjer, som er savnet, forulykket eller i nød. Oprette eftersøgnings- og redningsregioner Search and Rescue Regions (SRR). Oprette redningscentraler og evt. redningsundercentraler Rescue Coordination Centre (RCC) og Rescue Sub Centre, (RSC) i hver SRR. Sørge for, at RCC ere og RSC ere er udstyret med egnede midler til modtagelse af nødsignaler og egnede kommunikationsmidler. Udpege enten 1. som redningsenheder: stats- eller andre passende offentlige eller private tjenester eller dele heraf, der er hensigtsmæssigt placeret og udrustet, eller 2. som elementer af eftersøgnings- og redningsorganisationen: stats- eller andre passende offentlige tjenester eller private tjenester eller dele heraf, der ikke er hensigtsmæssige til udpegning som redningsenheder, men som vil være i stand til at deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer. Disse elementers funktioner skal nærmere defineres. (citat fra IMO-konventionen) I ICAO-konventionen er endvidere anført, at Contracting States shall establish additional rescue units wherever the units designated in accordance with are insufficient. (2.5.1 svarer til 1. led af udpegningskravet i IMO-konventionen, medens IMO-konventionens 2. led i ICAO-konventionen er anført som anbefalinger.) De pågældende konventionspunkter er vedlagt som bilag 3.

17 17 Sørge for, at hver redningsenhed er forsynet med hjælpemidler og udrustning afpasset efter enhedens opgave. I en note til ICAO-konventionen er anført, at det ved udvælgelsen af hjælpemidler og udstyr er vigtigt at tage hensyn til moderne flys størrelse og passagerkapacitet. Som en anbefaling er bl.a. anført, at mindst et af de fly, der deltager i en SAR-operation, bør medbringe nødforsyninger og overlevelsesudstyr til nedkastninger. Koordinere eftersøgnings- og redningsoperationer, herunder også med nabostater, når dette er nødvendigt. Som anbefalinger anføres bl.a., at et deltagerland bør tillade, at redningsenheder fra andre deltagerlande umiddelbart kan indlede eftersøgning og redning på deltagerlandets territorium. Med henblik herpå bør nabolande indgå gensidige aftaler, ligesom nabostater bør indgå gensidige eftersøgnings- og redningsaftaler om bl.a. samordning af materiel, fælles procedurer, fælles øvelser m.v., jævnlige afprøvninger af kommunikationskanaler og udveksling af informationer. Sikre det tættest mulige samarbejde mellem søfartens og luftfartens tjenester med det formål at tilvejebringe den mest effektive eftersøgnings- og redningstjeneste i RCC erne. Endvidere er der i konventionerne fastsat bestemmelser og anbefalinger om forberedende foranstaltninger, herunder behov for information om bl.a. organisationen, ressourcer og kommunikationsmidler, om operationsplaner eller instrukser og om beredskab for redningsenheder. Det er om beredskab for redningsenheder fastlagt, at Hver udpeget redningsenhed skal opretholde beredskab i overensstemmelse med den tildelte opgave og bør holde den ansvarlige RCC eller RSC informeret om beredskabsgraden. I ICAO-konventionen er endvidere anført, at redningsenheden skal have nødforsyninger, medicin, signaludstyr, overlevelses- og redningsudstyr. Herudover er der i Aeronautical Information Publication for Grønland (AIP Greenland) bekendtgjort bestemmelser om alarmeringstjeneste. 5.2 Danmarks forhold til konventionerne Danmark har som medunderskriver forpligtet sig til at organisere en eftersøgnings- og redningstjeneste. På luftfartens og søfartens område er der i lovgivningen om henholdsvis civil luftfart og om sikkerhed til søs samt i regelsæt udstedt i medfør heraf fastsat forskellige bestemmelser om eftersøgnings- og redningsforanstaltninger i forbindelse med savnede og nødstedte fly og skibe Luftfarten Statens Luftfartsvæsen har oplyst, at Danmark både opfylder standarder og anbefalinger indeholdt i Annex 12 inklusive pkt. 2.5 i kapitel 2 om udpegning af redningsenheder.

18 18 Der er i 131 i lov om civil luftfart fastsat følgende: Forskrifter angående de eftersøgnings- og redningsforanstaltninger, der skal træffes, når et luftfartøj er savnet, forulykket eller i nød, udfærdiges efter forhandling med forsvarsministeren, industriministeren og justitsministeren af trafikministeren, der herunder kan give forskrifter om pligt for private personer eller virksomheder til at yde fornøden bistand samt om godtgørelse for sådan virksomhed. Med hjemmel i denne bestemmelse er det bl.a. fastsat, at en luftfartøjschef kan udpeges til at udføre eftersøgnings- og redningsopgaver, ligesom det er fastsat, at en luftfartøjschef er forpligtet til at deltage i redningsoperationer, når der fremsættes anmodning herom, jf. Bestemmelser for civil luftfart (BL) 7-4 af 1. oktober Trafikministeriet har delegeret ansvaret for etablering og drift af flyveredningscentralen i Søndrestrøm til Statens Luftfartsvæsen, der på den baggrund har fastlagt en instruks for RCC Søndrestrøm, herunder om RCC ens virke. Trafikministeriet har endvidere bemyndiget Statens Luftfartsvæsen til at indgå samarbejdsaftaler om flyveredningstjeneste med de stater, der støder op til Søndrestrøm SRR. Der er for Grønlands vedkommende hidtil indgået aftaler om samarbejde og gensidig bistand med Island og Norge, medens en aftale med Canada endnu ikke er færdiggjort. Det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt at indgå aftale med Rusland. Statens Luftfartsvæsen har anført, at luftfartsvæsenet som udgangspunkt ikke er ansvarlig for den faktiske, materielmæssige redningsindsats. Denne indsats ydes oftest af lokale grønlandske luftfartsforetagender mod økonomisk godtgørelse fra Statens Luftfartsvæsen eller af forsvaret uden økonomisk godtgørelse. Udgifter i forbindelse med leje af materiel, herunder helikopterassistance til udførelse af SAR-operationer ved flyulykker, dækkes af Trafikministeriet i medfør af aktstykke nr. 548 af 17. juli Skibsfarten Søfartsstyrelsen har oplyst, at erhvervsministeren i medfør af 6 i lov nr. 900 af 16. december 1998 om sikkerhed til søs kan fastsætte regler, træffe foranstaltninger og meddele generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen, overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen, herunder blandt andet om bistand til redning af menneskeliv på søen. Loven er endnu ikke sat i kraft for Færøerne og Grønland, men hjemlen i lovens 6 fandtes også i lov om skibsfartens betryggelse, der er sat i kraft ved kongelig anordning for såvel Grønland (27. februar 1980) som Færøerne (16. december 1994). I medfør af 4 i lov om skibsfartens betryggelse kunne det pålægges bl.a. danske skibe at assistere ved redningsoperationer til søs. Nærmere bestemmelser herom blev fastsat i Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 186 af 26. maj 1965 om skibsfartens betryggelse. Det fremgår således af 9, at føreren af ethvert skib, som i søen modtager melding om, at et skib eller luftfartøj eller en redningsbåd eller -flåde er i nød, er forpligtet til at komme de

19 19 nødstedte til hjælp, for så vidt det kan ske uden alvorlig fare for hans eget skib. Bekendtgørelsen er efter det oplyste fortsat i kraft. I SOLAS-konventionen (Convention on Safety of Lives at Sea) af 1974, som er implementeret i kapitel V i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen, B, teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., er fastsat bestemmelser om skibes forpligtelse til at yde assistance svarende til IMO-konventionens bestemmelser og anbefalinger. Da bestemmelserne om danske skibes forpligtelser efter Søfartsstyrelsens oplysninger således er fuldt implementeret i dansk lovgivning, blev de tilsvarende bestemmelser ikke medtaget i lov nr. 900 af 16. december 1998 om sikkerhed til søs. Den nævnte hjemmel i 6 til at fastsætte yderligere bestemmelser er medtaget, såfremt behov herfor senere måtte opstå. Det er for Grønlands vedkommende i bekendtgørelse nr. 250 af 28. april 1987 om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland fastsat, at ethvert dansk og grønlandsk skib, bortset fra søværnets skibe, i grønlandsk farvand (250 sømil fra den grønlandske kyst) skal afgive positionsmelding GREENPOS til Grønlands Kommando. 5.3 Konventionernes betydning for SAR-beredskabet i Grønland Som medunderskriver af konventionerne har Danmark forpligtet sig til at yde redningstjeneste med tilgængelige ressourcer i tilfælde af skibsulykker henholdsvis flyulykker. Det fremgår af SAR-konventionerne, at underskriverne udover at sørge for den fornødne organisation og kommunikation skal udpege redningsenheder, selvom der ikke stilles specifikke krav om designerede redningsenheder, herunder helikoptere. Ifølge Statens Luftfartsvæsen opfattes anbefalingerne i ICAO-konventionen blandt europæiske stater som bindende. Konventionerne forudsætter et nært operativt samarbejde mellem redningscentralerne på tværs af landegrænserne. De enkelte stater, som er tilsluttet konventionerne, skal således samordne deres redningsressourcer og forudsættes at yde gensidig assistance under SARoperationer, når det er nødvendigt. Redningstjeneste, herunder helikopterberedskab, er imidlertid først og fremmest et nationalt ansvar. I håndbogen om Eftersøgnings- og redningstjenesten i Danmark SAR Danmark er beskrevet de ressourcer, der indgår i SAR-organisationen i Danmark, og som kan disponeres af redningscentralerne til SAR-operationer i Danmark. Blandt disse ressourcer nævnes Søværnets skibe og helikoptere og Flyvevåbnets redningsluftfartøjer, der bl.a. omfatter 8 dedikerede redningshelikoptere af typen S-61. Endvidere nævnes forskellige statsskibe, herunder redningsskibe og kystredningstjenestens fartøjer. Hertil kommer forpligtelsen for luftfartøjschefer og skibsførere til at komme nødstedte til hjælp og til at deltage i redningsaktioner. Som nævnt findes der i Grønland i modsætning til i Danmark ikke enheder, som er anskaffet, indrettet og anvendt primært til eftersøgning og redning. Det fremgår af SAR- Grønland, at bl.a. Søværnets inspektionsskib med en Lynx-helikopter, 4 politikuttere, Fly-

20 20 vevåbnets luftfartøjer og forskellige statsskibe og andre skibe, som befinder sig i området, kan påregnes at være til rådighed for indsættelse. Endvidere påregnes det, at de private flyselskabers luftfartøjer kan indsættes, herunder især helikoptere, som hurtigt kan forlægge til et eftersøgningsområde, og som på grund af deres lave fart og gode manøvreegenskaber hurtigt og effektivt kan afsøge ret store og utilgængelige områder, ligesom de ofte umiddelbart kan bjærge eventuelt lokaliserede eftersøgte. Ikke mindst i Grønland er helikoptere således en betydningsfuld ressource på grund af de geografiske forhold, infrastrukturen og de store afstande. Under hensyn hertil må det anses for væsentligt, at der blandt de tilgængelige ressourcer, der kan udpeges som enheder til eftersøgnings- og redningstjenesten, er helikoptere til rådighed i de forskellige grønlandske områder (Nordgrønland, Diskobugten, Midtgrønland, Sydgrønland og Østgrønland), i det omfang de kan chartres hos private operatører, eventuelt ved indgåelse af aftaler herom. Der har som nævnt i afsnit 3.2 om en ændret struktur til trafikformål hidtil været placeret helikopterressourcer til beflyvning mellem de bebyggede områder i Grønland, fordelt som anført i bilag 2, dvs. i alle de nævnte områder af Grønland. I Midtgrønland har der således i ordinær rutetrafik indtil den 1. oktober 1999 ligesom i de øvrige områder været en helikopter til rådighed, der kunne anvendes som tilgængelig ressource. De to faste operatører Grønlandsfly og Air Alpha har på grundlag af luftfartøjschefernes forpligtelser givet SAR-operationer førsteprioritet. Men der har ikke før den midlertidige ordning været opretholdt et egentligt helikopterberedskab. Den midlertidige ordning, der blev fastlagt for perioden 1. november maj 2000, og hvorved en S-61 helikopter placeret i Nuuk fortsat kan anvendes til SAR-operationer i Midtgrønland, har betydet, at det samlede SAR-beredskab ikke er blevet forringet til trods for ændringen i trafikstrukturen. Det blev samtidig med aftalen om den midlertidige løsning mellem regeringen og hjemmestyret aftalt, at der skulle etableres en langsigtet løsning vedrørende helikopterberedskabet. Det kan efter arbejdsgruppernes opfattelse heraf udledes, at SAR-beredskabet også på længere sigt bør opretholdes på et niveau, der ikke er ringere end det nuværende. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af en langsigtet løsning blandt andet på det grundlag givet udtryk for, at der fortsat bør kunne udpeges helikoptere som en tilgængelig ressource såvel i Midtgrønland som i de øvrige områder af Grønland. 5.4 Politiets SAR-forpligtelser De forpligtelser, det er pålagt politiet at løse, er med baggrund i 17 i kapitel 1D i lov om rettens pleje i Grønland (lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984) fastlagt i SAR- Grønland, herunder i Politimesteren i Grønlands dagsbefaling VI nr. 1 af 1. oktober Forpligtelserne omfatter eftersøgning af savnede personer i lokale farvandsområder og på land, herunder i fjeldet og på indlandsisen. Endvidere skal politiet i fornødent omfang iværksætte redningsaktioner for at redde nødstedte. Ved nødstedte forstås personer, der akut er kommet i en overhængende, livstruende situation.

21 21 Politiets SAR-forpligtelser er bortset fra lokale farvandsområder ikke fastlagt i henhold til internationale konventioner eller andre internationale aftaler. Det er nationalt i Danmark besluttet, at disse opgaver løses i samme organisatoriske struktur med samme materielmæssige ressourcer m.v., som de konventionsfastlagte SAR-opgaver. Politiet er dog ikke i SAR-Danmark tillagt forpligtelser til operationer i lokale farvansområder. 5.5 Afgrænsning af SAR-opgaver og andre beredskabsopgaver Der er i forbindelse med udredningsarbejdet foretaget en undersøgelse af eventuelle afgrænsningsspørgsmål mellem SAR-beredskabet i Grønland og de øvrige beredskabsområder som led i udarbejdelsen af et forslag til en permanent løsning for helikopterberedskabet i Grønland. I denne forbindelse forsøges belyst ansvarsfordelingen for så vidt angår SARberedskabet og øvrige beredskabsområder. Formålet med en afgrænsning er bl.a. at yde et bidrag til en fastlæggelse af den økonomiske ansvarsfordeling for et permanent helikopterberedskab i Grønland. I Grønlands Hjemmestyres redegørelse til Indenrigsministeriet af september 1999 er der peget på en række udviklingsområder, som får betydning for det fremtidige beredskab i Grønland. Endvidere nævnes en række beredskabsområder, hvor ansvarsfordelingen i visse tilfælde omtales. I redegørelsen omtales under brandvæsenet de fremtidige opgaver for det kommunale brand- og redningsberedskab. Det fremtidige opgavesæt beskrives således: Der skal kunne ydes en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendomme og miljøet ved ulykker og katastrofer, ligesom redningsberedskabet skal kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Dette opgavesæt svarer til de opgaver, som danske kommuner skal kunne løse efter beredskabslovens 12, stk. 1. Udover brand- og forureningsbekæmpelse omfatter disse opgaver også en række redningsopgaver. En afgrænsning af disse opgaver i forhold til de SAR-opgaver, der er omfattet af IMO- og ICAO-konventionen, giver næppe anledning til større problemer. For så vidt angår luftfartsområdet kan nævnes førsteindsatsen på lufthavne, der imidlertid ikke er en SAR-opgave. Reglerne om en lufthavns brand- og redningstjeneste er fastlagt i Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser for brand- og redningstjeneste (BL 3-9), hvoraf det fremgår, at koncessionshaveren bl.a. skal sikre, at der etableres en brand- og redningstjeneste, herunder en søredningstjeneste. Reglerne om en lufthavns brand- og redningstjeneste (BL 3-9) omfatter ikke et katastrofemedicinsk beredskab. Krav herom fastsættes ikke af Statens Luftfartsvæsen, men må antages at blive fastlagt af de grønlandske myndigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at der heller ikke i Danmark fastlægges særlige regler herom, idet det danske sygehusvæsen planlægger det fornødne katastrofeberedskab med henblik bl.a. på flystyrt og lignende ulykkessituationer i lufthavne. I den tidligere nævnte redegørelse af september 1999 har hjemmestyret peget på, at det katastrofemedicinske beredskab i de grønlandske lufthavne næppe er helt tilstrækkeligt. Dette spørgsmål vil imidlertid blive behandlet inden for ram-

22 22 merne af Indenrigsministeriets arbejde med det samlede beredskab i Grønland, jf. afsnit 3.1 om den midlertidige løsning. Politiets operationer af mindre omfang i lokale farvandsområder er omfattet af IMOkonventionens SAR-opgaver. Disse opgaver giver ikke anledning til afgrænsningsproblemer. For så vidt angår politiets SAR-opgaver på land kan der være behov for en nærmere vurdering af de opgaver, som kan have betydning for ansvarsfordelingen. Disse opgaver, der som nævnt ikke er omfattet af konventionsforpligtelserne, fremgår af SAR-Grønland, herunder politimesterens dagsbefaling VI nr. 1 af 1. oktober Politimesteren har oplyst, at der foreligger afgrænsningsproblemer i forbindelse med transport af syge og tilskadekomne uden for beboede områder. Politimesteren har oplyst, at det er redningsmyndighedernes generelle opfattelse, at redningsansvaret alene kan begrunde indsættelse af personer og tekniske hjælpemidler til at redde nødstedte og personer med livstruende sygdom eller tilskadekomst uden for beboede områder. Til en forståelse heraf blev der forsøgt fastlagt en definition for henholdsvis redning og evakuering. Ifølge definitionsforslaget har redningsmyndighederne ansvaret for redningsaktioner, herunder også det økonomiske ansvar, medens sundhedsmyndighederne har ansvaret for evakuering af syge og tilskadekomne. Heroverfor har Direktoratet for Sundhed anført, at afgrænsningsproblematikken med hensyn til patienttransport generelt ikke er afklaret, idet der ikke er fundet en klar fordeling af transporter i forbindelse med ulykker og sygdom uden for beboede områder. Sundhedsvæsenet finder med henvisning til 19 i landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser, at sundhedsvæsenet Aldrig har været juridisk forpligtet endsige økonomisk bemidlet til at påtage sig patienttransport uden for bebyggede områder. Der henvises til bilag 4 med politimesterens redegørelse og bilag 5 med sundhedsvæsenets bemærkninger. Selvom afgrænsningsproblemet har en vis betydning for den økonomiske ansvarsfordeling mellem SAR-opgaver og patientevakuering, vil afgrænsningsproblemet næppe kunne afklares i forbindelse med fastlæggelsen af helikopterberedskabet. Spørgsmålet vil imidlertid blive behandlet i forbindelse med arbejdet med det samlede beredskab i Grønland. Herudover kan der på grundlag af hjemmestyrets redegørelse af september 1999 peges på forskellige beredskabs- og udviklingsområder, hvor ansvaret i de fleste tilfælde er fastlagt. I relation til disse områder kan der antagelig alene forekomme afgrænsningsovervejelser for så vidt angår sikkerhedskrav ved ekspeditioner. Ansvaret for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening (miljøberedskab) inden for tresømilegrænsen påhviler landsstyret, medens miljøberedskabet uden for tresømilegrænsen påhviler rigsmyndighederne. Denne opgave er ikke omfattet af SAR-Grønland, og der er ikke i forbindelse med udredningsarbejdet peget på afgrænsningsproblemer. Kommunalbe-

23 23 styrelserne har ansvaret for miljøberedskabet på land, og heller ikke i denne relation er der peget på afgrænsningsproblemer i forhold til rigsmyndighederne. Der er for så vidt angår brandslukning, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ikke peget på afgrænsningsproblemer. Koncessionshaveren har som nævnt ansvaret for, at der er etableret et brand- og redningsberedskab til førsteindsatsen i en lufthavn, medens det kommunale brandvæsen har ansvaret for den endelige indsats. Sikkerhedsforanstaltninger og beredskab i forbindelse med olieefterforskning og lign. påhviler den pågældende koncessionshaver. Råstofdirektoratet er bemyndiget til at sikre, at sikkerhedsmæssige forhold er opfyldt, før der kan meddeles godkendelse af koncessionshaverens beredskabsplaner. Der kan f.eks. i forbindelse med ulykker under transport til og fra et olieefterforskningsskib blive behov for aktivering af SAR-beredskabet. Det er om sikkerhedskrav og forsikringskrav i forbindelse med videnskabelige ekspeditioner og sportsekspeditioner på indlandsisen oplyst, at Dansk Polarcenter er bemyndiget til at sikre, at forskellige sikkerhedsmæssige forhold er opfyldt, før der kan meddeles godkendelse til sådanne ekspeditioner. Tilsvarende krav stilles ikke til sportsekspeditioner, der arrangeres af lokale indbyggere. Eftersøgnings- og redningsopgaver i forbindelse med ekspeditioner er SAR-myndighedernes ansvar, uanset om der er stillet sikkerhedsmæssige krav. Der synes ikke at foreligge afgrænsningsproblemer. Rigsmyndighederne (Beredskabsstyrelsen) har ansvaret for planlægningen af et atomberedskab i Grønland. Denne planlægning vil blive behandlet i forbindelse med den generelle beredskabssag. 6 Andre landes SAR-beredskaber I afsnittet gives en kortfattet omtale og vurdering af SAR-beredskabet i Norge, Canada og Island. 6.1 SAR-beredskabet i Norge I henhold til politiloven af 4. august 1995 og kgl. resolution af 4. juli 1980 (Organisasjonsplan for redningstjenesten) har Justitsdepartementet ansvaret for den administrative koordination af den norske redningstjeneste. Opgaverne varetages af Redningssektionen i Rednings- og Beredskabsafdelingen. Der er endvidere nedsat et nationalt redningsråd med repræsentanter for flere departementer. Redningsrådet varetager den interdepartementale koordination og foretager en løbende evaluering af redningstjenesten. Den operative funktion varetages af 2 hovedredningscentraler i henholdsvis Stavanger (Syd-Norge, syd for den 65. breddegrad) og Bodø (Nord-Norge, nord for den 65. breddegrad), samt 55 lokale redningscentraler (svarende til politidistrikterne samt sysselmannstil-

24 24 lingen på Svalbard). Politimestrene i henholdsvis Stavanger og Bodø har ansvaret for hovedredningscentralerne. Ved større lufthavne og enkelte militære flyvestationer findes 16 underordnede flyredningscentraler, der har ansvaret for at igangsætte eftersøgnings- og redningsaktionen, så snart et fly er meldt savnet, og lede aktionen, indtil ansvaret kan overtages af enten en hovedredningscentral eller af en lokal redningscentral. Redningscentralerne har et snævert samarbejde med 9 døgnbemandede kystradiostationer samt med lufthavne/flyvepladser. Redningstjenesten udøves som et samvirke mellem en række offentlige myndigheder, frivillige hjælpeorganisationer og private selskaber, der har ressourcer til redningsformål. Tjenesten er integreret, dvs. den følger samme principper for gennemførelse af sø-, luft- og landredning. Politiet har i ulykkestilfælde den overordnede koordinerende opgave. Forsvaret er den største ressourcemæssige bidragsyder til redningstjenesten. Søværnet/kystvagten råder over adskillige fartøjer, heraf flere med helikopter, som opererer i de norske farvande. På forsvarets 4 redningshelikopterbaser på Sola, Ørland, Bodø og Barnak findes der i alt 12 Sea King-helikoptere, som svarer til S-61 helikopteren. Helikopterne er i 1 times beredskab døgnet rundt og skal kunne nå enhver destination på fastlandet i løbet af 90 minutters flyvning fra basen. Endvidere er en helikopter af typen Bell 412SP med påmonteret hoist i dagtimerne i beredskab på Rygge, hvor der i alt er stationeret 6 helikoptere. Denne helikoptertype betegnes i en udredning om den norske redningshelikoptertjeneste (NOU 1997:3) imidlertid som mindre egnet til søredningsoperationer. Herudover råder den norske kystvagt over 6 Lynx-helikoptere, hvoraf 2 er placeret på kystvagtskibe. Disse helikoptere betegnes i NOU 1997:3 som middels godt egnede (gennemsnitlig) til søredningsoperationer. Endvidere råder sysselmanden i Svalbard over en Super Puma transporthelikopter, der er udrustet til eftersøgnings- og redningsoperationer og en Bell 212 helikopter, som kan udstyres med hoist. Siden 1988 har der været læge med på alle rednings- og ambulanceopgaver med Sea Kinghelikopterne. Det er en amtskommunal opgave at sikre og afholde udgifterne ved læge- og sygeplejebemandingen af disse helikoptere. I Norge blev der den 1. januar 1988 etableret en landsdækkende luftambulancetjeneste, Statens Luftambulansetjeneste, der består af 11 civile ambulancehelikopterbaser og 6 baser med ambulancefly. Endvidere løser helikoptere fra forsvarets 4 redningshelikopterbaser på Sola, Ørland, Bodø og Barnak opgaver for Statens Luftambulansetjeneste. Hovedredningscentralerne kan i henhold til den kgl. resolution af 4. juli 1980 rekvirere ambulancehelikoptere til redningsopgaver, idet det dog kun er forsvarets helikoptere, der er udstyret med hoist.

25 25 De øvrige private og offentlige helikopterressourcer, der findes, har hverken udstyr til eller træning i at udføre redningsopgaver, specielt ikke over vand. Det er i NOU 1997:3 oplyst, at der årligt i gennemsnit i perioden var ca. 280 SAR-operationer, medens der i 1994 var ca. 720 ambulancetransporter med helikoptere. I december 1996 afgav et udvalg nedsat af Justitsdepartementet en udredning (NOU 1997:3) om redningshelikoptertjenesten i Norge. Udvalget fik bl.a. til opgave at gennemgå erfaringer med redningshelikoptertjenesten, dens ressourcer og økonomi, at vurdere og fremme forslag om det fremtidige helikopterberedskab i Norge og at vurdere muligheden for en bedre samordning af helikopterberedskabet med de tilgrænsende redningsregioner. Et af hovedpunkterne i udredningsarbejdet omfattede en klarlægning af de opgaver, som et helikopterberedskab skal dimensioneres til. Endvidere skulle der bl.a. stilles effektivitetskrav til det helikopterberedskab, som skal håndtere forskellige ulykkessituationer, som samtidig skulle belyses. Effektivitetskravene skulle beskrive, hvor god redningshelikoptertjenesten bør være for at redde menneskers liv og helbred. Dette vil indebære krav om dækningsområde samt tids-, kapacitets- og udstyrskrav. Der er på baggrund af analyser af ulykkessituationer og effektivitetskrav bl.a. stillet forslag om en reduktion af den gældende reaktionstid fra 60 til 15 minutter. Der er endvidere stillet forslag om i samarbejde med Danmark at foretage udskiftning af Sea King-helikopterne. Det foreligger ikke oplyst, om der er taget endelig stilling til udredningen, herunder til forslaget om reduktion af reaktionstiden. Det er imidlertid oplyst, at det forventes, at der vil blive taget option på anskaffelse af 10 dedikerede redningshelikoptere til erstatning for Sea King-helikopterne, og at den norske kystvagt har behov for 14 helikoptere, som bl.a. vil kunne anvendes til SAR-operationer. Det bemærkes, at der ikke er foretaget en tilsvarende udredning i Danmark om den danske redningshelikoptertjeneste inden for de senere år. Det har med den korte tidshorisont for løsningsforslag til et helikopterberedskab i Grønland ikke været muligt at foretage analyser af f.eks. opgaver, effektivitetskrav og reaktionstider. 6.2 SAR-beredskabet i Canada Det canadiske forsvarsministerium har ansvaret for koordinering af al eftersøgning og redning (SAR). Cheferne for de militære SRR er redningskoordinatorer for de respektive regioner. 2 af disse regioner grænser op til Grønland, nemlig SRR Halifax fra syd for Kap Farvel til 70. breddegrad og SRR Trenton mellem 70. og 90. breddegrad. Koordinering og kontrol af maritime redningsopgaver og flyveredningsopgaver varetages i de enkelte RCC ere, der er bemandet med personel dels fra flyvevåbnet, dels fra kystvagten, der er underlagt Department of Fisheries and Oceans. De primære maritime ressourcer er fartøjer, som er specielt bygget og udstyret til søredning, typisk kystvagtsenheder. De er bemandet med en SAR-uddannet besætning og er un-

26 26 derlagt RCC erne med hensyn til løsning af SAR-opgaver. De kan derudover også løse andre opgaver. Disse fartøjer har altid et 30 minutters beredskab. Alle canadiske statsskibe betragtes som sekundære søredningsenheder, og de enkelte ministerier og styrelser har en forpligtelse til at holde RCC erne informeret om position og beredskab for skibene. Desuden er der etableret et formaliseret, men frivilligt samarbejde med alle typer fartøjsejere, Coast Guard Auxillery. Disse fartøjsejere har gennemgået en række uddannelser, der sætter dem i stand til at deltage i redningsaktioner og til at lede en SAR-operation som On Scene Coordinator. Dette medfører, at f.eks. ejere af fiskekuttere i Canada på frivilligt grundlag får tilbudt en SAR-uddannelse. Flyveredningsressourcer er primært fly eller helikoptere, udstyret til SAR-operationer og bemandet med en SAR-uddannet besætning fra flyvevåbenet. Disse enheder er underlagt RCC erne med hensyn til løsning af SAR-opgaver. De kan derudover også løse andre opgaver. Luftfartøjerne har et 30 minutters beredskab i dagarbejdstiden og et 2 timers beredskab uden for denne periode. Fartøjerne er stationeret ved visse af forsvarets flyeskadriller. I Halifax er de placeret ved 2 flyeskadriller i den sydlige del af regionen (Nova Scotia og Newfoundland). Hver flyeskadrille har 2 Labrador-helikoptere, og ved flyeskadrillen i Nova Scotia er der derudover stationeret 3 C-130 Hercules fly. Luftfartøjerne er udstyret til redningsopgaver og bemandet med SAR-uddannet mandskab. Alle canadiske statslige fly betragtes som sekundære SAR-enheder, og de enkelte ministerier og styrelser har en forpligtelse til at holde RCC erne informeret om position og beredskab for flyene. Der er ikke umiddelbart nogen SAR-dedikerede helikoptere i Halifax regionen nord for 55. breddegrad. Behovet for helikoptere til SAR-operationer løses dels gennem charter, dels gennem forlægning af SAR-dedikerede helikoptere og fly fra det sydlige område. I Trenton består de primære flyveredningsressourcer af Hercules fly, stationeret i Trenton og Winnipeg, og nogle Labrador-helikoptere i Trenton. Antallet og arten af fartøjer i området til brug for søredningstjenesten varierer fra årstid til årstid. Større isbryderfartøjer er udstyret med helikoptere. Også omfanget og karakteren af de sekundære SAR-enheder varierer med årstiderne. I de små arktiske samfund suppleres redningstjenesten ofte af visse begrænsede lokalt etablerede rednings- og eftersøgningsforanstaltninger. Det fremgår heraf, at førsteindsatsen i de arktiske egne primært ydes af private fly og helikoptere, som normalt opererer i den arktiske del af Canada, og som chartres til at løse en akut SAR-opgave. Placeringen og omfanget af denne ressource er som følge heraf meget varierende. De dedikerede SAR-enheder fra Halifax og Trenton kan indsættes efter deres forlægning til det aktuelle operationsområde.

27 SAR-beredskabet i Island Søredningstjenesten i Island er organiseret i henhold til en forordning fra 1990 med henblik på at koordinere SAR-opgaver omkring Island i overensstemmelse med ICAO annex 12, IMO og ICAO anbefalinger og nationale aftaler. Den islandske luftfartsadministration (Icelandic Civil Aviation Administration) er ansvarlig for flyveredningstjenesten. Den islandske maritime SAR-organisationskomité består af 3 personer, der repræsenterer henholdsvis den islandske kystvagt, det islandske teleselskab og National Life Saving Association of Iceland. Denne komité skal bl.a. udarbejde detaljerede koordinationsinstrukser inden for det maritime SAR-område. National Life Saving Association of Iceland har ansvaret for redningsopgaver inden for det område, der ligger nærmest kysten, og den islandske kystvagt har ansvaret for havområdet. Disse to organisationer driver hver deres egen MRCC, der arbejder tæt sammen. Den koordinerende leder af en SAR-operation kan rekvirere assistance fra offentlige myndigheder, private organisationer og frivillige. MRCC Reykjavik drives af kystvagten og råder over 3 oceangående skibe (ca BRT), 2 SAR kystvagtshelikoptere (AS-332L1 Super Puma/SA-365 N Dolphin) og et kystvagts fastvingefly (F ). De kan endvidere trække på militære redningshelikoptere og langdistancefly, pilot boats og skibe på søen. De 2 SAR-helikoptere er stationeret i Reykjavik og har en aktionsradius på 300 sømil. RCC Reykjavik, der varetages af det islandske luftfartsvæsen, råder over et fastvingefly (Beech Kingair 200). RCC kan til flyveredningsoperationer endvidere trække på kyst-