SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVERED- NINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2017

Transkript

1 Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 15 Offentligt Juni 18 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVERED- NINGSTJENESTEN I GRØNLAND 17

2 Resumé Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at redningstjenestens resultat efter Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis for året 17 samlet set er tilfredsstillende. Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,6 procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt. Procentsatsen er cirka et procentpoint lavere end de fire foregående år. Årsagen til dette fald, findes i det høje antal savnede personer i 17, hvilket primært skyldes en stigning i antallet af jolle-hændelser, hvor personer er meldt savnet. Isoleret betragtet for 17 har redningsprocenten været på 93,4 procent. Målopfyldelsesgraden for beredskabet for de sejlende og flyvende enheder vurderes samlet set til at være Opfyldt, trods en kun delvis målopfyldelse for inspektionsfartøjer/-kutters beredskab. Dette forhold er isoleret set ikke tilfredsstillende, men da udfaldet på antallet af sejldøgn er sket i december måned, uden for højsæsonen for eftersøgnings- og redningsoperationer, vurderes det samlede beredskab dog kun i mindre grad at have været påvirket. Året 17 har været præget af Nuugaatsiaq-katastrofen, hvor de grønlandske beredskabsmyndigheder, herunder Arktisk Kommando, deltog i en større rednings- og evakueringsopgave, efterfulgt af et større oprydningsarbejde.

3 Indholdsfortegnelse Resumé... Indholdsfortegnelse Indledning Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland Sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland 5. Egentlige redningsoperationer i SAR operationer 7. Personer i fare for at omkomme ved hhv. sø-, flyve- og landulykker 9.3 Samlet redningsprocent 1.4 Typer af redningsoperationer GREENPOS systemet Geografisk fordeling og sæsonudsving Ansvarsfordelingen mellem SAR tjenestens aktører 17.8 MEDEVAC Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC Anvendte ressourcer til redning Elektroniske alarmer.. 3. Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten Beredskab 1 3. Reaktionstid. 3.3 Redning Uddannelse Øvelser Konklusion 5 3

4 1. Indledning Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten i det grønlandske eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1). Figur 1. Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde. Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendige midler, hvor flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af fly i nød. Redegørelsen er baseret på Den Operative Kontaktgruppe for Redningstjeneste i Arktis indrapportering for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland i 17. Redegørelsen er koordineret med Grønlands Politi, og indeholder en statistisk behandling af sø- og flyveredningstjenestens aktiviteter i 17 og politiets redningsoperationer til lands, herunder også en sammenligning med statistik fra tidligere år. Redegørelsen beskriver endvidere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis. 1.1 Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd I medfør af anbefaling i betænkning af 7. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens redningstjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd nedsat af forsvarsministeren den 5. maj 196. Redningsrådet har til opgave at overveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 1. 4

5 Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving inden for redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for tiltag eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav fastsættes, evalueres og justeres af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Sø- og flyveredningstjenesten i Grønlands opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og flyveredningstjenesten i det grønlandske område, benævnt SAR Grønland, som udgives af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. 1. Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR tjenesten 1. Opgaver, organisation og ansvar fastlægges i henhold til internationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som internationale bidragydere. SAR tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte. Ansvaret for ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er delt mellem Joint Rescue Coordination Center (JRCC) Grønland og Grønlands Politi, hvor JRCC Grønland har ansvar for sø- og flyveredning og Grønlands Politi har ansvar for lokalredning. Når det konstateres, at personer er i nød, visiteres hændelsen hurtigst muligt mellem JRCC Grønland og Grønlands Politi. SAR visiteringen sker med udgangspunkt i ovenstående definitioner, hvorved det koordinerende ledelsesansvar placeres og opgaven som SAR Mission Coordinator (SMC) tildeles enten JRCC Grønland eller Grønlands Politi. 1.3 Sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille SAR helikopter-beredskabet i Grønland. Det opstillede beredskab består af to Air Greenland helikoptere, som kan anvendes i eftersøgnings- og redningsoperationer. De to helikoptere er til rådighed et bestemt antal dage og timer om ugen, og kan rekvireres med en times varsel jf. kontrakten. Air Greenland opstiller på den baggrund et helikopterberedskab bestående af en S-61 helikopter placeret i Kangerlussuaq klar til indsættelse døgnet rundt. Og en Bell 1 helikopter stationeret i Sydgrønland, Qaqortoq, på beredskab i tidsrummet 8-16 mandag-lørdag. Ud over de to SAR helikoptere er der ikke anskaffet, indrettet eller udpeget enheder, som udelukkende anvendes til eftersøgning og redning i det grønlandske område. Til brug for eftersøgning og redning i det grønlandske område vil der, udover civile fartøjer og fly herunder andre statsskibe som er forpligtet i henhold til den internationale SAR konvention til at komme nødstedte til assistance, være følgende militære kapaciteter ved Arktisk Kommando til rådighed som led i den militære tilstedeværelse: 1- inspektionsskibe med helikopter og - 1 Forkortelsen SAR står for Search and Rescue. For nærmere definition af SAR ansvaret i Grønland henvises til SAR Grønland kapitel 1. 5

6 3 inspektionsfartøjer, afhængig af årstiden. Challenger overvågningsfly (Også benævnt Luftgruppe Vest) samt lejlighedsvist et Hercules transportfly. Luftgruppe Vest opererer ud fra Arktisk Kommandos faciliteter i Kangerlussuaq. Grønlands Politi råder over fire politi-kuttere med hjemhavn i byerne Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Politi-kutterne indsættes i SAR operationer under hensyntagen til opgavens karakter, øvrige politimæssige opgaver og politi-kutternes aktuelle placering. I december 17 blev den aldrende maritime LYNX helikopter afløst af forsvarets nye SEAHAWK helikopter. SEAHAWK helikopteren udmærker sig ved en væsentlig forøgelse af rækkevidde 3, bedre radar kapacitet og forbedrede kommunikationssystemer. Inspektionskutteren Tulugaq blev i december 17 erstattet af inspektionsfartøjet Lauge Koch, den tredje og seneste nybygning af Knud Rasmussen-klassen, og er således en væsentlig kapacitetsforøgelse for Arktisk Kommando. Knud Rasmussen-klassen er kendt i Grønland siden 8. I rammen af den politiske aftale fra 16 om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis, er Arktisk Kommandos evne til at gennemføre eftersøgnings- og redningsoperationer i færd med at blive videreudviklet og styrket, eksempelvis med øget tilstedeværelse af overvågningsfly, øget mulighed for anvendelse af satellitbilleder, øget bemanding i JRCC, forbedring af nødhjælpspakninger og styrket internationalt samarbejde om arktisk uddannelse og samtræning. Disse tiltag er alle igangsat og forventes implementeret i de kommende år. Der er generelt fokus på en forbedring af Arktisk Kommandos evne til at opbygge og monitere den aktuelle skibs- og flytrafik i ansvarsområdet, herunder øget samarbejde om udveksling af overvågningsinformationer med de øvrige arktiske nationer. Herigennem opnås en bedre situational awareness, der er med til at skabe et forbedret grundlag for bl.a. initiering af eftersøgnings- og redningsoperationer og indsættelse af enheder. Disse tiltag er også igangsat og forventes implementeret i de kommende år.. Egentlige redningsoperationer i har været præget af Nuugaatsiaq katastrofen i Karrats Fjord nord for Disko-bugten. Som led i den større katastrofeindsats gennemførtes en SAR operation, hvor fire savnede personer blev eftersøgt. De fire personer, der befandt sig i to af de huse, flodbølgen skyllede i havet, er fortsat savnede. SAR tjenesten i Grønland 4 har været aktiveret i forbindelse med 93 hændelser i 17. En sammenligning med de tidligere fire år kan ses i figur. De 93 SAR aktiveringer, som er skitseret i figur, omfatter eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, fly, joller og personer i vandet og på land. Grønlands Politi har i 17 registreret 18 ængstelser 5, der af- 3 SEAHAWK helikopteren har en rækkevidde på 3 sømil mod LYNX helikopterens 1 sømil. 4 SAR tjenesten i Grønland består af JRCC Grønland og Grønlands Politi. 5 En ængstelse kan defineres som en anmeldelse til politiet om en bekymring for en eller flere personers velbefindende, men hvor politiet på baggrund af konkrete oplysninger om situationen (endnu ikke) finder tilstrækkelig grundlag for at iværksætte en SAR-operation. 6

7 stedkom en aktivering af SAR beredskabet. Disse ængstelser er medregnet i de samlede 93 tilfælde. Tallene i figur baserer sig på antallet af anmeldelser. Det betyder derfor, at SAR operationer, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, også indgår i tallene. Figur. Antal sø- land-, og flyveredningsoperationer for perioden SAR operationer De 93 SAR operationer i 17 var fordelt med 56 søredningsoperationer 6, 4 landredningsoperationer og 13 flyveredningsoperationer 7 (se figur ). Der er tillige registreret tre patientevakueringer fra skib til land (MEDEVAC), der ikke er medregnet i figur. Tallet for søredninger i 17 svarer til knap en halvering af antallet i forhold til i 13. En forklaring kan være en lokal øget opmærksomhed på sikkerhed til søs efter tragiske hændelser og mere information om sikkerhed til søs. Tidligere år har flere af de mange jolle-hændelser (se figur 8) skyldtes manglende brændstof og manglende sikkerhedsudstyr ombord. I perioden fra 13 og frem til i dag har Grønlands Politi i samarbejde med JRCC Grønland gennemført kampagner om redningsmidler, pressedækningen af SAR operationer er steget, og det forhold at nye både i dag leveres med mere sikkerhedsudstyr ombord kan alt sammen være med til at forklare faldet i antal søredninger. 6 En søredningsoperation omfatter nødstedte fra alle typer af sejlende fartøjer i JRCC Grønland samt Grønlands Politis ansvarsområde. 7 En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fly i luften eller nødstedte personer fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse. 7

8 Antallet af landredningsoperationer ligger stort set på samme niveau over de seneste fem år. Landredningsoperationer relaterer sig primært til snescooterulykker, jægere der kommer galt af sted eller personer - lokale og turister - der kommer til skade eller farer vild i forbindelse med vandreture. Redningsansvaret for håndtering af disse hændelser ligger her ved politiet, men operationerne støttes ofte af Arktisk Kommando i form af helikopterstøtte, transport med skib eller eftersøgning/ observation på land fra søsiden. I 17 er der registreret 13 flyveredningsoperationer. Det er ikke umiddelbart muligt at pege på en årsag til den markante stigning i hændelser over de seneste fem år (se figur ), men der har i perioden været en stigning i tilfældene af nødsituationer for mindre privatfly med motor- og kabineproblemer. Derudover registreres det også som en SAR, når et fly eller helikopter ikke kalder ind til Flight Information Center på krævet tidspunkt. Ved sådanne udeblivelser hvor det ikke er muligt, at komme i kontakt med flyet/helikopteren, er JRCC Grønland nødsaget til at påbegynde en SAR operation. Hændelsen i september 17, hvor en AIRBUS 38 fik brand i en motor i grønlandsk luftrum 8, blev registreret som en SAR ved JRCC Grønland, fordi flyet udsendte et MAYDAY signal. Flyet fortsatte imidlertid og foretog en sikkerhedslanding i Canada. Kriterierne for en SAR var til stede, hvorfor hændelsen tælles med i antallet af SAR hændelser i 17. Derimod tælles de 5 passagerer ikke med i SAR statistikken, idet de ikke skulle håndteres på landjorden. Desuden ville hændelsen give et uforholdsmæssigt stort udsving i antallet af reddede personer, og redningsprocenten ville ved denne ene hændelse blive løftet med cirka fire procentpoint. Ovenstående tilgang ligger i forlængelse af en hændelse i 16, hvor en BOEING 767 med 59 passagerer måtte sikkerhedslande i Kangerlussuaq. Disse personer indgik i statistikken over reddede personer, da de skulle håndteres på landjorden. Det gav dog et uforholdsmæssigt stort udsving i antallet af reddede personer. I oktober 17 støttede Arktisk Kommando JRCC Bodø i en flyveredningsoperation på Svalbard. Challenger overvågningsflyet var indsat i eftersøgning af en russisk helikopter, der var styrtet i havet. Denne hændelse er ikke talt med i JRCC Grønlands SAR statistik. Men er et godt eksempel på operationaliseringen af SAR aftalen under Arktisk Råd, hvor et samarbejde mellem de arktiske nationers redningstjenester fremhæves september 17: AF66 A-38 enroute Paris Los Angeles, omdirigeret til sikkerhedslanding i Goose Bay, Canada. 8

9 . Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø-, flyve- og landulykker Figur 3 viser antallet af personer, der har været i fare for at omkomme. Registreringen er fordelt på årene Figur 3. Antallet af personer i nød i perioden I 17 har der været et fald i antallet af personer i fare for at omkomme ved sø-, flyve- og landulykker fra 57 personer i 16 til 74 personer i 17. Årsagen til det høje tal i 16 skyldtes, som tidligere nævnt, et BOEING 767 passagerfly, der måtte sikkerhedslande i Kangerlussuaq. Ud af det samlede antal på 74 personer i fare for at omkomme i 17, blev 56 personer reddet (figur 4). Af de 18 personer, det ikke lykkedes at redde i 17, er 14 personer fortsat savnede hvilket må anses som en markant stigning fra 16 (figur 5). Antallet af bjærgede omkomne personer i 17 er 4. Disse er fundet omkommet, enten i forbindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende. De 14 savnede personer fordeler sig med 4 personer savnet under Nuugaatsiaq-katastrofen, 1 person forsvundet på land og 9 personer savnet i forbindelse med mindre jolle/båd hændelser. Det er særligt jolle-hændelserne, der har afstedkommet det høje antal af omkomne og savnede. Ved nærmere gennemgang af disse kan det konstateres, at hændelsernes ulykkelige udfald ikke kan tilskrives beredskabet, men i stedet for uheldige omstændigheder, hvor jollen eksempelvis er sunket meget hurtigt eller at alarmeringen er sket meget sent. Derfor giver stigningen ikke umiddelbart anledning til justeringer i beredskabet. 9

10 Figur 4. Antal reddede personer for perioden Figur 5. Samlet antal omkomne og savnede for sø-, flyve og landredninger i perioden SAVNEDE OMKOMNE Samlet redningsprocent Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent 9 målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,6 procent, hvilket er tilfredsstillende. De gennemsnitlige redningsprocenter for de seneste fem år 1 fremgår af figur 6. Redningsprocenterne for de enkelte år fremgår af figur 7. 9 Det skal fremhæves, at mål- og resultatkravet til en redningsprocent på 94 ikke er et udtryk for, at der accepteres et tab på seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 1 procent. Der vil f.eks. være tilfælde, hvor personer bevidst har valgt at springe i havet (selvmordsforsøg). 1 Således dækker redningsprocenten for f.eks. 17 i figur 6 gennemsnittet for årene

11 Figur 6. Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er 94 procent. 97,% 96,5% 96,9% 96,7% 96,8% 96,7% 96,% 95,5% 95,6% 95,% 94,5% 94,% 93,5% 93,% Figur 7. Redningsprocent for hvert af de seneste fem år. 99,% 98,% 97,% 96,% 95,% 94,% 93,% 9,% 91,% 9,% 97,7% 98,1% 95,4% 93,3% 93,4% Ud af det samlede antal på 74 personer i fare for at omkomme i 17, blev 56 personer reddet (figur 4), hvilket isoleret betragtet for 17 svarer til en redningsprocent på 93,4 procent (figur 7). De lave redningsprocenter for 14 og 17 skyldes det meget høje antal omkomne og savnede de pågældende år i forhold til gennemsnittet over de seneste ni år (figur 5). Udviklingen i redningsprocenten vil have Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds opmærksomhed de kommende år..4 Typer af redningsoperationer De 93 SAR hændelser i 17 opdelt i undergrupper præsenteres i figur 8. Følgende otte afvigende hændelser ud af de totale 93 SAR hændelser for 17, indgår ikke i SAR undergrup- 11

12 perne i figur 8: Fire snescooterhændelser, tre fejludløste EPIRB 11 og Nuugaatsiaq katastrofen. Der har hverken været SAR udløsende COSPAS-SARSAT eller falsk udsendte MAYDAY signaler i 17. Observation af tre nødsignaler har afstedkommet SAR operationer, der efterfølgende er blevet afsluttet uden tegn på, at en sø- eller flyveulykke havde fundet sted. 4 SAR operationer i land er gennemført, hvor der ikke har været en jolle eller andre skibe involveret, hvilket er tæt på gennemsnittet på 3 for de sidste fem år (13-17). Skibe under 3 fod, primært joller, tegner sig stadig for den væsentligste del af de registrerede SAR hændelser. I 17 blev der registreret 4 SAR hændelser, hvor der indgik skibe under 3 fod. En af årsagerne til det generelle fald i hændelser for skibe under 3 fod kan muligvis tilskrives de tidligere beskrevne kampagner vedrørende sikkerhed til søs. Det er dog fortsat et problem, at det ved de maritime SAR hændelser for joller og mindre både ofte viser sig, at der mangler redningsmidler. Endelig har der været 13 SAR operationer i forbindelse med luftfartøjer, hvilket er én hændelse mere end det foregående år. Figur 8. Fordeling i undergrupper af årets i alt 93 (85) gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer. 11 EPIRB: Emergency Position Indicating Radio Beacon. 1

13 I figur 9 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien Skibstyper under 3 fod for perioden Langt størstedelen af skibstyper under 3 fod, der har været i nød er joller/motorbåde. Der var hverken sejlskibe eller andre skibe i nød og kun én kajak i 17. Figur 9. Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper under 3 fod i perioden I figur 1 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien Skibstyper over 3 fod for perioden Der er for kategorierne ikke særlig store udsving. Den største ændring fra 16 til 17 er for fiskeskibe, som er faldet fra fire til en. 13

14 Figur 1. Fordelingen af søredningsoperationer inden for skibstyper over 3 fod i perioden SKIBSTYPER OVER 3 FOD SEISMIK SKIB MOTORBÅD FRAGTSKIB SLÆBEBÅD PASSAGERSKIB TANKSKIBE SEJLSKIBE FISKESKIBE GREENPOS systemet Af bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland af den 17. marts 3 fremgår det, at GREENPOS systemet er et obligatorisk meldesystem for alle skibe uanset størrelse og erhverv i transit til og fra Grønland. I nedenstående figur 11 kan årstallene aflæses på X-aksen, mens antallet af tilmeldte skibe på årsbasis kan aflæses på Y- aksen. Den stiplede linje er tendenslinjen for udviklingen. Generelt kan det oplyses, at mindre skibe (lystfartøjer) ikke eller meget sjældent tilmelder sig GREENPOS systemet på trods af, at alle skibe, uanset størrelse, er forpligtet til at anvende systemet. Derfor giver figur 11 ikke et fuldstændigt retvisende billede af, hvor mange skibe der besejler de grønlandske farvande, men tegner dog et billede af, at skibstrafikken igen er stigende. Figur 11. GREENPOS statistikkens udvikling i perioden

15 .6 Geografisk fordeling og sæsonudsving SAR hændelserne opdeles i fem forskellige geografiske områder, der er illustreret på figur 1. Figur 1. Geografiske SAR områder ved Grønland. 15

16 Fordelingen af redningsoperationer i 17 har visse udfald ift. tidligere år i hhv. april og november/december. Dette vurderes, at skyldes vejrmæssige forhold herunder isens udbredelse. Overordnet set, følger antallet af redningsoperationer fordelt henover årets 1 måneder (figur 13) og deres geografiske fordelinger (figur 14) de tidligere år. Figur 13. Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 1 måneder. Figur 14. Antallet af redningsoperationer fordelt på de geografiske SAR områder. 16

17 .7 Ansvarsfordelingen mellem SAR tjenestens aktører Ansvarsfordelingen for SAR tjenesten i Grønland er fordelt mellem JRCC Grønland og Grønlands Politi. Grønlands Politi har ved majoriteten af SAR operationer i Grønland SAR Mission Coordinater ansvaret, idet hovedparten af SAR operationerne omfatter joller i lokale farvandsafsnit eller personer i nød på land. Disse operationer er dog som oftest støttet af JRCC Grønland. Figur 15 viser, hvor mange SAR operationer hhv. Grønlands Politi og JRCC Grønland har haft koordinationsansvar for. Figur 15. Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR tjenestens aktører. Andre myndigheder Delt ansvar Politi/JRCC Politi JRCC MEDEVAC Af figur 16. fremgår antallet af MEDEVACs i perioden 13 til 17. Antallet af MEDEVACs var tre i 17, hvilket er en stigning på to i forhold til 16. Gennemsnittet over de forgangne fem år ligger på 4,6 MEDEVACs. 17

18 Figur 16. Antallet af MEDEVACs i perioden Den geografiske fordeling af patientevakueringer fra skibe (MEDEVAC) er et udtryk for skibenes sejlruter og det aktuelle mønster for maritime aktiviteter i og omkring Grønland. I figur 17 fremgår det, at alle MEDEVACs i 16 og 17 er foretaget i Østgrønland. Figur 17. Antallet af MEDEVACs fordelt på geografiske SAR-områder i perioden

19 .9 Rekvirering af helikoptere til SAR og MEDEVAC Oversigt over rekvirerede Air Greenland helikopter til SAR/MEDEVAC fremgår af figur 18. Figur 18. Antallet af rekvirerede Air Greenland helikoptere til SAR/MEDEVAC formål i perioden JRCC POLITI ANDRE MYNDIGHEDER 17.1 Anvendte ressourcer til redning Baseret på informationerne fra JRCC Grønlands SAR rapporter er antallet af forskellige typer SAR-aktørers indsættelse i SAR operationer opgjort i figur 19. Figuren viser et højt antal af civile deltagere i SAR operationer. Dette forhold skyldes en tradition for, at familier, venner og bekendte deltager i lokale eftersøgninger. Forsvarets kapaciteter indgår til stadighed i SAR beredskabet og indsættes i relevant omfang i SAR operationer afhængigt af skibenes, flyenes og helikopternes placering i forhold til en konkret hændelse. Derudover er det værd at bemærke, at Challenger overvågningsflyet har været indsat ti gange i 17, men kun to gange i 16. Dette kan bl.a. forklares ud fra en bedre disponering og anvendelse af flykapaciteten i

20 Figur 19. Enheders indsættelse i sø- og flyveredningsoperationer for perioden Civile deltagere Politikuttere C-13 1 SAR Helikoptere Challenger Lynx/SeaHawk Søopmålingen AGDLEK-Kl. KNUD-Kl. THETIS-Kl Elektroniske alarmer COSPAS-SARSAT er et system udviklet til at sende nødsignaler og positionsdata til SAR myndigheder via satellitter, der gør det muligt at lokalisere nødsignalsenderen. Nødsignalets position og yderligere til rådighed værende information vil af det ansvarlige COSPAS- SARSAT Mission Control Centre blive sendt til de ansvarlige nationale SAR myndigheder. COSPAS-SARSATs formål er på verdensplan at støtte SAR myndigheder, hvad enten det gælder nødsituationer på havet, i luften eller på land. SAR tjenesten har i 17 registreret i alt 31 COSPAS-SARSAT meldinger (figur ), hvilket er et fald på 7,4 procent i forhold til 16. Derudover er der i 17 registreret 11 nødalarmer/distress-alarmer, hvilket er en stigning på 1 sammenlignet med 16. Disse distress-alarmer er typisk blevet aktiveret af turister med håndholdte nødalarmer, hvor politiet efterfølgende har iværksat en SAR operation støttet af Arktisk Kommando. Der er tendens til en øget anvendelse af personlige nødsendere, hvor folk tegner abonnement med et internationalt firma med eget operationscenter. Ved aktivering af alarmen modtager JRCC Grønland opkald fra dette internationale firma og en SAR operation iværksættes hermed på dette grundlag.

21 Figur. Antallet af COSPAS-SARSAT alarmer i perioden Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten I 17 har sø- og flyveredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelsen af de mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har opstillet. De anførte mål- og resultatkrav omfatter Forsvarets, NAVIAIRs, Grønlands Politis samt Air Greenlands bidrag til sø- og flyveredningstjenesten. Disse myndigheder bidrager med kapaciteter, som indgår i det samlede SAR beredskab i Grønland. De operative indsatsenheder opdeles i tre kategorier; helikoptere, skibe og fly. Et af de væsentligste formål med mål- og resultatkravene er at sikre, at SAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i den grønlandske SAR organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder også enheder, der ikke nødvendigvis indgår i den etablerede SAR beredskabsstruktur. Samtlige enheder skal kunne reagere inden for det fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt. De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen heraf. 3.1 Beredskab I det nedenstående skema gennemgås målopfyldelsesgraden for de enkelte delelementer af beredskabet. Resultatkrav Mindst et inspektionsskib inkl. en skibsbaseret helikopter (Krav: 365 sejldøgn á 4 timer). Tre inspektionsfartøjer/-kutter (Krav: 88 sejldøgn á 4 timer). Et overvågningsfly til patruljering i blokke af 11 dage 11 måneder om året med gennemsnitligt 4 timers operativ flyvning pr. døgn: 11 x 11 x 4 = 484 Opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt 1

22 timer om året. Tallet dækker over ca. 14 timer ved Færøerne og ca. 38 timer i Grønland. Måltallet for Grønland er således ca. 38 timer (Krav: 95 beredskabsdøgn). Samlet vurdering for beredskabet. Opfyldt Af ovenstående skema fremgår det, at målopfyldelsen for beredskabet samlet set vurderes at være Opfyldt, trods en delvist opfyldt markering ved inspektionsfartøjer/-kutter. Følgende skal fremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet: Inspektionsskibe af Thetis-klassen har været tildelt Arktisk Kommando i 73 sejldøgn i 17 til dækning af Arktisk Kommandos fulde operationsområde inkl. Færøerne. Sejltimerne er fordelt på timer til søs, i havn, indenfor og udenfor de eksklusive økonomiske zoner herunder gennemførelse af operative opgaver, SAR operationer, øvelser, forlægning, besætningsskifte, terminsbestemt vedligeholdelse eller andre logistiske operationer i tilknytning til opgaveløsningen i Grønland/på Færøerne. Beredskabet vurderes tilfredsstillende, idet det netop er tilstedeværelsen i operationsområdet, der er vigtig i forbindelse med SAR hændelser, vel vidende at positionering af SAR enheder i det enorme operationsområde må bero på et godt situationsbillede og en efterfølgende prioritering af, hvordan ressourcerne skal disponeres. Inspektionsskibet har haft en LYNX helikopter tilknyttet i 347 døgn og en SEAHAWK helikopter tilknyttet i 18 døgn. Der er ikke noget krav til den operative status for den skibsbaseret helikopter. LYNX var operativ 85 procent af de 347 døgn og SEAHAWK var operativ 77 procent af de 18 døgn i 17. Der har ikke været iværksat SAR operationer, hvor en skibsbaseret helikopter, i de tilfælde hvor det har været operativt relevant, ikke har kunnet indsættes. Inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen og inspektionskutteren TULUGAQ har været tildelt Arktisk Kommando i 85,6 sejldøgn i 17. Dette lever ikke op til målkravet på 88 sejldøgn, og skyldes TULUGAQ blev udfaset allerede primo december 17 før det nye inspektionsfartøj blev operativt. På denne baggrund er målopfyldelsesgraden i forhold til tilstedeværelsen af inspektionsfartøjer/kutter kun delvist opfyldt. Overvågningsfly har leveret ca. 11 operative tilstedeværelsesdøgn i Grønland. Måltallet for Grønland er 95 beredskabsdøgn. Der har i 17 i alt været gennemført 14 perioder med tildeling af overvågningsfly til Arktisk Kommando samt 4 enkeltdage. Overvågningsfly har i alt fløjet 31 timer i Grønland i 17, hvoraf de 71 flyvetimer har været i forbindelse med SAR operationer. Tildelingen af overvågningsfly har været jævnt fordelt hen over året. Målopfyldelsen ses som værende Opfyldt. 3. Reaktionstid I nedenstående skema gennemgås målopfyldelsesgraden for reaktionstiden. Resultatkrav Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings- og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle indsættelser være under seks min. Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem min. Den maksimale reaktionstid for Søværnets maritime indsatsenheder, inkl. skibsbaseret helikopter i havn og til ankers er 1 time. Opfyldt Opfyldt

23 Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 55 min. Den maksimale reaktionstid for Flyvevåbenets indsatsenheder når flyet er på jorden er 1 timer. Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 11 timer. Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 15 min., når politikutteren er i havn med besætningen om bord. Maksimal reaktionstid for politikutterne ved en SAR er 6 min., når politikutteren er i havn og besætningen har fri. For Air Greenlands landbaserede helikopter gælder, at den maksimale reaktionstid ved en SAR er 6 min. Den gennemsnitlige reaktionstid ved en SAR skal være under 55 min. Samlet vurdering for reaktionstiden Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for reaktionstiden samlet set vurderes at være opfyldt. 3.3 Redning I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for redningen. Resultatkrav Redde 94 procent af nødstedte, der er i fare for at omkomme i grønlandsk SAR-organisations geografiske område set over en femårig periode. Opfyldt Af skemaet fremgår det at, målopfyldelsen for redningen er opfyldt. I den forbindelse skal følgende fremhæves: Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år er jf. figur 6 på 95,6 procent, hvilket giver målopfyldelsen Opfyldt. 3.4 Uddannelse I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelse for uddannelse. Resultatkrav Operative enheder og personel, som er fast tilknyttet SAR tjenesten, deltager i minimum én rednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig periode. Der gennemføres som minimum: En national øvelse 1 hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med operative ressourcer i søredningstjenesten. Opfyldt En øvelse hvert andet år, som har karakter af fokus på redning i forbindelse med en maritim katastrofe 13. En international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at involvere lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler. 1 Øvelsen kan gennemføres som en syntetisk øvelse alene med deltagelse af kommando- og kontroldelen af SAR- redningstjenesten. Såfremt øvelsen gennemføres med deltagelse af de operative SAR-ressourcer, bør enheder fra den civile skibsfart om muligt inddrages i øvelsen. 13 Maritim katastrofe defineres i denne sammenhæng som en redningsaktion med mange nødstedte. 3

24 I næste afsnit af denne redegørelse fremlægges Arktisk Kommandos SAR øvelsesaktiviteter for 17 i grove træk. Derudover skal det nævnes, at JRCC personel ved Arktisk Kommando følger Søværnets kurser inden for SAR området. Målopfyldelsen for uddannelse ses som værende Opfyldt. 3.5 Øvelser I relation til målkravet for uddannelse skal følgende fremhæves for så vidt angår øvelser: Øvelse ARCTIC GUARDIAN 17 Arktisk Kommando repræsenterer Danmark i Arctic Coast Guard Forum (ACGF), som er en sammenslutning af de arktiske kystvagtsnationer Canada, USA, Island, Norge, Sverige, Finland, Rusland og Kongeriget Danmark. Forummet blev dannet i 15, og man arbejder primært med SAR i Arktis. Der bliver afholdt en SAR øvelses hvert år, hvor der skiftevis gennemføres en større øvelse med deltagelse af SAR enheder og en papirøvelse for redningsmyndigheder, uden deltagelse af SAR enheder. I september 17 blev den første live øvelse afholdt ved Island med deltagelse af skibe fra Danmark, Canada, USA, Norge og Island. Endvidere var der fly og helikoptere med fra Island, Canada, USA og Danmark. Der blev trænet eftersøgning af 6 redningsflåder, eftersøgning af mand i vandet, samt en fælles assistance til et skib i nød. Endvidere var der en papirøvelse, hvor de enkelte nationers JRCC deltog i en kommunikationsøvelse. Øvelsesdeltagerne fik en god indsigt i hinandens materiel og procedurer, og særligt de forhold der gør sig gældende, når SAR operationer skal koordineres mellem flere nationer. Andre øvelser Arktisk Kommando deltager endvidere i mindre øvelser. Blandt andet har Arktisk Kommando deltaget i Association of Arctic Expeditionary Cruise Operators (AECO) SAR table top exercise i Reykjavik. Øvelsen var en papirøvelse. TAPPIK øvelserne er tilbagevendende halvårlige SAR og samarbejdsøvelser mellem Grønlands Politi og Arktisk Kommando. Air Greenland, Brandvæsnet og Sundhedsvæsnet deltager ofte i øvelserne. Øvelserne og rammerne for øvelserne revideres løbende og er i en stadig udvikling. Arktisk Kommando deltager i DYNAMIC MERCY SAR øvelsesserien i rammen af NA- TO s maritime kommando, som involverer både reelle øvelser og papirøvelser. Både skibe, fly og JRCC personel fra Arktisk Kommando deltager. 4

25 4. Konklusion Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat efter Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis for året 17 er tilfredsstillende. Mål- og resultatkravet for redningstjenesten i Arktis er en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode har redningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,6 procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at antallet af redningsoperationer i 17 ligger på et stabilt niveau i forhold til 16. Set over en 5 årig periode er der et fald i antallet af redningsoperationer, mens der ses en svag stigning i antallet omkomne/savnede. 5