Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation"

Transkript

1

2 Sundheds- og ældreministeriet har i en henvendelse dateret 19. oktober 2016 anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af 5 i lov om assisteret reproduktion. Bestemmelsen forhindrer dobbeltdonation, dvs. at både æg og sæd er doneret til en kvinde, der ønsker at blive gravid. Ifølge 5 må der ikke etableres assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Det medfører blandt andet: 1. at et heteroseksuelt par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, ikke kan få behandling med assisteret reproduktion, 2. at enlige kvinder, som ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt æg, ikke har mulighed for at få behandling med assisteret reproduktion, og 3. at lesbiske kvinder ikke har mulighed for at få behandling med assisteret reproduktion, hvis ikke kvindens eget æg anvendes som led i behandlingen. Det gælder, uanset om den lesbiske kvinde anvender et æg, som er doneret af hendes kone/kæreste eller en anden donor, og uanset om brugen af et donoræg er sundhedsfagligt begrundet (fx at hun ikke selv har befrugtningsdygtige æg) eller begrundet i et ønske om, at begge parter i det lesbiske forhold skal føle sig biologisk knyttet til barnet. Ministeriet har specifikt bedt Det Etiske Råd om at forholde sig til disse konsekvenser af 5. Det Etiske Råd offentliggjorde en udtalelse om embryo- og dobbeltdonation i og vil i det følgende først kortfattet referere nogle af de generelle overvejelser i udtalelsen. Efterfølgende vil Rådet uddybe nogle af temaerne og diskutere de tre specifikke anvendelser af dobbeltdonation nævnt ovenfor. I tredje afsnit af udtalelsen præsenterer Rådet sine anbefalinger angående brugen af dobbeltdonation. Rådet udtaler sig ikke om embryodonation i denne udtalelse, da ministeriet ikke har bedt Rådet om at forholde sig til denne problematik. Der henvises i stedet til den nævnte udtalelse om emnet. 2 Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Overvejelser om barnets tarv En væsentlig diskussion i udtalelsen om dobbeltdonation fra 2014 var, om dobbeltdonation må formodes at påvirke barnets tarv i negativ retning. Et spørgsmål i den sammenhæng er, hvor store krav man skal stille til barnets forventede livskvalitet, for at det forekommer rimeligt at bringe det til verden ved hjælp af assisteret reproduktion. Spørgsmålet er vanskeligt at besvare entydigt, men hvis man forholder sig til problemstillingen på baggrund af de krav, der implicit indgår i den 1 Se: Der henvises til denne udtalelse for en uddybning af de argumenter, der refereres i det følgende. 2 Rådet takker hermed Anja Pinborg, professor, dr. med., obstetrisk/gynækologisk afdeling, Hvidovre Hospital, for deltagelse i Rådets møde i december DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 2

3 eksisterende lovgivning angående vurdering af forældreuegnethed, synes hensynet til barnets tarv ikke som udgangspunkt at udelukke dobbeltdonation. Kravene til forældreevnen forekommer nemlig at være meget lavt sat. I en bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed nævnes de følgende forhold således som nogle af dem, der kan indgå i vurderingen: 3 1. Eventuelle misbrugsproblemer hos kvinden eller parret, 2. kvindens eller parrets mentale tilstand, der kan få betydning for omsorgsevnen i forhold til barnet, 3. forhold der kan bevirke anbringelse uden for hjemmet, eller 4. at den ene eller begge kommende forældre allerede har et barn, der er anbragt uden for hjemmet på grund af familiens forhold. Kriterierne ligger tæt på noget, der kunne betegnes som tvangsfjernelseskriterier, hvorfor de implicitte krav til barnets livskvalitet må siges at være yderst beskedne. Kriterierne synes måske derfor først og fremmest at tage for højde for, at det ville være absurd og formålsløst at anvende assisteret reproduktion til at skabe et barn, der alligevel med stor sandsynlighed ville blive tvangsfjernet efter fødslen. Det skal bemærkes, at det ifølge den danske lovgivning er lægerne på fertilitetsklinikkerne, som skal være opmærksomme på deres patienters forældreegnethed. I tilfælde, hvor der er tvivl om parrets/kvindens forældreegnethed, er lægerne forpligtigede til at inddrage statsforvaltningen, som så træffer den endelige afgørelse. Ud fra de informationer, Det Etiske Råd har modtaget, efterleves disse bestemmelser på udmærket vis i praksis. Problematikken om barnets tarv handler imidlertid om andet og mere end livskvalitet. Den handler fx også om rettigheder. Et synspunkt i udtalelsen er således, at hvis man benytter assisteret reproduktion, bør man ikke skabe børn, der allerede som udgangspunkt er frataget visse rettigheder og væsentlige muligheder, som bidrager til at skabe gode livsbetingelser. Det kan fx være muligheden for at få kendskab til sit genetiske ophav, hvilket netop kan være et problem i forbindelse med dobbeltdonation. Det sidstnævnte argument behøver ikke at føre til en ren afvisning af dobbeltdonation. En anden mulighed er at opstille nogle forudsætninger for at tillade dobbeltdonation. Det kunne fx være et krav om, at dobbeltdonation ikke må foregå anonymt, fordi barnet i så fald ikke har nogen som helst mulighed for at få viden om sit genetiske ophav. Retten til reproduktion Overfor hensynet til barnets tarv står det, der i udtalelsen betegnes som retten til reproduktiv frihed, dvs. de involverede personers ret til selv at bestemme, hvordan de vil reproducere sig og herunder også, hvem de i givet fald vil donere 3 Se Bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med assisteret reproduktion (nr af 27/11/2013). DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 3

4 deres kønsceller til. I forbindelse med den naturlige reproduktion tillægges retten til reproduktion 4 stor vægt, hvilket fx fremgår af, at et par kan have fået tvangsfjernet adskillige børn efter fødslen, uden at dette får konsekvenser for deres fortsatte muligheder for at reproducere sig. Man kan i forlængelse heraf spørge, om det er muligt at give en god begrundelse for, at retten til reproduktion ikke har samme vægt i forbindelse med assisteret reproduktion som i forbindelse med naturlig reproduktion. Hvis der ikke kan gives en sådan begrundelse, kan dette udgøre et argument for at være særdeles påholdende med restriktioner også i forbindelse med assisteret reproduktion og herunder dobbeltdonation. Om betydningen af den genetiske tilknytning Et væsentligt udgangspunkt i udtalelsen om embryo- og dobbeltdonation var, at medlemmerne af Det Etiske Råd havde svært ved at se en begrundelse for, at manglende genetisk tilknytning mellem barnet og forældrene i sig selv kan begrunde den eksisterende lovgivning, hvor dobbeltdonation som nævnt ikke er tilladt. Derfor var opfattelsen, at hvis man ønsker at bevare forbuddet mod dobbeltdonation, må man i stedet forsøge at begrunde det ud fra de konsekvenser, dobbeltdonation har eller kunne tænkes at have fx på grund af fraværet af genetisk tilknytning mellem mor/forældre og barn. I den forbindelse må man imidlertid være opmærksom på, at nogle af de indvendinger, man kan have mod embryo- og dobbeltdonation, også kan bruges i forhold til allerede lovliggjorte teknikker. Hvis man eksempelvis ønsker at opretholde forbuddet mod dobbeltdonation på grund af den sundhedsfaglige risiko ved denne form for donation, forekommer det således ulogisk ikke også at forbyde ren ægdonation, da sæddonation ikke i sig selv udgør et sundhedsfagligt problem. Behov for yderligere regulering Til slut i dette resume skal det nævnes, at et tema i udtalelsen fra 2014 også var, at en lovliggørelse af dobbeltdonation kan skabe et behov for yderligere regulering, fx i forhold til den lovlige opbevaringstid for kønsceller. Hvis det modtagende par eller den modtagende kvinde vil have flere børn og gerne vil have, at de bliver helsøskende, kan dette i nogle tilfælde være vanskeligt at imødekomme ud fra den eksisterende grænse for opbevaring af ubefrugtede æg, som er på 5 år. Dette kan tale for at udvide grænsen. Overvejelser angående de specifikke anvendelser af dobbeltdonation mv. Som nævnt har Sundheds- og Ældreministeriet specifikt anmodet Det Etiske Råd om at forholde sig til tre former for dobbeltdonation. Disse diskuteres hver for sig nedenfor, da de involverer forskellige typer af problemstillinger. 4 Se WHO s definition her: DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 4

5 5 er ikke længere tidssvarende Som nævnt må der Ifølge 5 i loven om assisteret reproduktion ikke etableres assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Bestemmelsen var med i loven om kunstig befrugtning fra vedtagelsen i 1997, og man kan mene, at den ikke længere er tidssvarende i betragtning af de ændringer i familieforståelsen, der har fundet sted siden da. Udgangspunktet for bestemmelsen er tydeligvis, at kvindens partner er en mand. Men dette udgangspunkt kan ikke tages for givet i 2016, hvor såvel ægteskab mellem to kvinder som medmoderskab i forbindelse med assisteret reproduktion er tilladt. Ud fra dette perspektiv er 5 diskriminerende i forhold til homoseksuelle familiedannelser. Umiddelbart er det derfor nærliggende rent lovgivningsmæssigt at medgive, at partneren kan være en kvinde, så sæden eller ægcellen kan stamme fra partneren til den kvinde, der skal føde barnet. Dermed ville en kvinde lovligt kunne donere ægceller til sin kvindelige partner, hvorved barnets genetiske slægtskab til den ene af parterne på samme måde som i et heteroseksuelt forhold ville være bibeholdt. Er infertilitet en betingelse for ægdonation? Paralleliseringen mellem de to familieformer er imidlertid ikke uproblematisk, fordi der nu en gang er forskel på æg og sæd og dermed også på æg- og sæddonation. Ægdonation er således væsentligt mere indgribende end sæddonation. 5 Spørgsmålet er derfor, om den beskrevne form for ægdonation i givet fald kun skal være tilladt, hvis den kvinde, der skal føde barnet, ikke selv er fertil. 6 Eller om den også skal tillades, selv om hun faktisk er fertil for at imødekomme, at begge parter i forholdet kan føle sig biologisk knyttet til barnet. Den ene ved at have født barnet og båret det gennem graviditeten, den anden ved at have leveret ægcellen. Et muligt svar på dette spørgsmål er, at det afhænger af, hvor store de sundhedsfaglige risici ved ægdonation er for barnet, ægdonoren og modtageren af ægget. 7 Flere forhold kan her være relevante 8, men i denne sammenhæng skal det først og fremmest nævnes, at risikoen for svangerskabsforgiftning er 2-3 gange højere i forbindelse med graviditet efter ægdonation sammenligt med graviditet efter naturlig reproduktion. 9 Svangerskabsforgiftning fører i nogle tilfælde til for tidlig 5 Se Det Etiske Råds udtalelse om opbevaring og brug af ubefrugtede æg fra 2015 for en uddybning af denne problematik: 6 Et andet spørgsmål er naturligvis, om ægdonation bør være tilladt. Dette spørgsmål vil ikke blive taget op her, der henvises i stedet til udtalelsen Det Etiske Råds udtalelse om opbevaring og brug af ubefrugtede æg fra Man kan eventuelt se bort fra risikoen for kvinderne ud fra den betragtning, at det er deres eget valg, om de vil løbe en risiko, for så vidt som de er tilstrækkeligt informerede. 8 Risikoen for ægdonoren er beskrevet i Det Etiske Råds udtalelse om opbevaring og brug af ubefrugtede æg fra maj, 2015, og skal ikke beskrives yderligere her. Også risikoen ved nedfrysning af ubefrugtede æg er beskrevet i denne udtalelse, men ved ægdonation tilstræber man i første omgang at undgå nedfrysning og forsøger i stedet at synkronisere donorens og modtagerens cyklus, så det befrugtede æg kan opsættes med det samme. 9 Se fx: DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 5

6 fødsel og kan også medføre nedsat fostertilvækst. I sjældne tilfælde opstår det såkaldte HELLP-syndrom, der er forbundet med stor risiko for alvorlige komplikationer for mor og barn. Ifølge Anja Pinborg, Hvidovre Hospital, vil man ud fra en sundhedsfaglig vurdering altid anbefale en kvinde i et lesbisk par at forsøge at opnå graviditet ved hjælp af sine egne æg, hvis dette fysiologisk set er muligt og ikke er forbundet med særlige problemer, fx på grund af alvorlig arvelig sygdom hos kvinden. Dette skyldes den beskrevne risiko for svangerskabsforgiftning ved ægdonation samt en let forøget risiko for misdannelser hos børn født efter IVF sammenlignet med børn undfanget ved naturlig reproduktion eller efter insemination med sæd fra en sæddonor. Det skal dog samtidig bemærkes, at Anja Pinborg er opmærksom på, at der kan være andre begrundelser end rent sundhedsfaglige begrundelser for alligevel at foretage ægdonation internt i et lesbisk par. Et væsentligt spørgsmål er som nævnt, om der er forskel på at tilbyde dobbeltdonation, når det er sundhedsfagligt begrundet, og når det alene er begrundet i ønsket om biologisk tilknytning. Spørgsmålet rummer tre underspørgsmål, som behandles hver for sig nedenfor. 1. I henvendelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet henvises der til, at en lesbisk kvindes behov for at anvende æg fra sin partner kan være sundhedsfagligt begrundet, fx fordi hun ikke selv har befrugtningsdygtige æg. Det Etiske Råd vil pege på, at den sundhedsfaglige begrundelse også bør omfatte situationer, hvor en lesbisk kvinde ønsker at modtage et doneret æg, fordi hun selv er disponeret for en eller flere arvelige sygdomme. Hvis den omtalte form for donation alene tillades med sundhedsfaglige begrundelser, åbner dette derfor for en problematik om, hvornår en sygdomsdisposition er alvorlig nok til at berettige til donation og hvordan berettigelsen skal afgøres i den konkrete situation? Da spørgsmålet er særdeles vanskeligt at svare på, vil Rådet ikke forholde sig til det i denne sammenhæng, men tager det naturligvis gerne op i forbindelse med en eventuel lovændring. Blot skal det her nævnes, at spørgsmålet ikke har samme relevans i forbindelse med ægdonation til en heteroseksuel kvinde, da disse kvinder normalt er interesserede i så vidt overhovedet muligt at anvende deres egne æg i forbindelse med graviditeten for at sikre den genetiske tilknytning. Dette gælder som beskrevet ikke nødvendigvis i forbindelse med et lesbisk par. 2. En anden diskussion er, hvorvidt sygdom eller biologisk fejlfunktion er adgangsbillet til at blive behandlet med assisteret reproduktion i det offentlige sundhedsvæsen og for det offentliges regning. Hvis man mener det, kan dette naturligvis udgøre en begrundelse for, at det er nødvendigt at skelne mellem ægdonation på sundhedsfaglig indikation og ægdonation uden sundhedsfaglig indikation. Men argumentationen udelukker ikke som udgangspunkt, at intern ægdonation i et lesbisk par kan udføres i det private sundhedsvæsen mod egenbetaling, hvis der ikke er en sundhedsfaglig indikation for donationen. DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 6

7 3. I en tredje forgrening af diskussionen handler den i stedet om, hvad der udgør gode begrundelser for at anvende lovgivningen til at forhindre, at en given risiko opstår. Mere specifikt er spørgsmålet, hvorfor det skulle være acceptabelt at tillade risikoen ved at anvende dobbeltdonation, når anvendelsen er sundhedsfagligt begrundet, hvis den tilsvarende risiko ikke accepteres, når anvendelsen er begrundet i ønsket om biologisk tilknytning? Et godt svar kunne umiddelbart være, at risikoen er mulig at undgå i den sidstnævnte situation, mens dette ikke er tilfældet i den første. Dette svar kan siges at være i overensstemmelse med en rent sundhedsfaglig tankegang, hvor hensigten blandt andet er at sikre den størst mulige biologiske funktionsevne hos de involverede. Men det kan diskuteres, om denne begrundelse er tilstrækkelig, for risikoen er faktisk også mulig at undgå i den første situation, nemlig ved også at forbyde dobbeltdonation på sundhedsfaglig indikation, netop fordi der også her er en risiko involveret. 10 Dette illustrerer, at den beskrevne asymmetri involverer en vurdering af væsentligheden eller berettigelsen af de involverede ønsker hos de kvinder/par, der ønsker at gøre brug af dobbeltdonation. Hvis ønsket er at få et barn, som begge kvinder er biologisk knyttede til, anses ønsket således ikke for at være en tilstrækkelig begrundelse for at løbe den givne risiko ved ægdonation. Hvis ønsket er at give den infertile kvinde i forholdet mulighed for at blive gravid og føde et barn, anses ønsket derimod for at være en tilstrækkelig begrundelse for at løbe den givne risiko ved ægdonation. I forhold til denne argumentationsform kan man imidlertid spørge, om den form for motiv- eller ønskevurdering overhovedet er berettiget i den givne sammenhæng, når man tager den tidligere beskrevne problematik om retten til reproduktion i betragtning. Er det på sin plads, at lovgivningsmagten bestemmer, at nogle ønsker gør det rimeligt at løbe en bestemt risiko, mens andre ønsker ikke gør det rimeligt at løbe en tilsvarende risiko? 11 Der er flere vanskelige mellemregninger i det ovenstående ræsonnement, som ikke skal diskuteres nærmere her. Men det skal nævnes, at problematikken ikke umiddelbart er relevant i forhold til dobbeltdonation i heteroseksuelle familiedannelser, fordi dobbeltdonation i dette tilfælde er en nødvendighed for, at parret overhovedet kan få et barn, som kvinden bærer. 12 Ønskevurderingsargumentet kunne imidlertid vende tilbage i nye udklædninger her, fx hvis man ville argumentere for, at dobbeltdonation ikke burde lovliggøres, hvis det var muligt at adoptere i stedet. Et element i en sådan argumentation kunne være, at ønsket om selv at bære og føde barnet ikke tillægges særlig stor vægt. 10 Logisk set ville dette så også implicere, at ægdonation generelt skulle forbydes. 11 En lignende problemstilling om ønskevurdering indgår i spørgsmålet om retten til fri adgang til fosterantalsreduktion, se Det Etiske Råds udtalelse om emnet fra oktober 2016: 12 Under den forudsætning, at ingen par ønsker at anvende ægdonation, hvis kvinden selv har anvendelige æg. DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 7

8 Dobbeltdonation i en heteroseksuel familiekonstellation En væsentlig forskel mellem dobbeltdonation i en heteroseksuel familiekonstellation og dobbeltdonation med intern ægdonation i en lesbisk familiekonstellation er, at ingen af forældrene er genetisk beslægtede med barnet i den heteroseksuelle familie, mens dette er tilfældet i den lesbiske familie. Som nævnt var et af temaerne i Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation fra 2014 netop, om manglende genetisk tilknytning mellem barnet og forældrene i sig selv kan begrunde et forbud mod dobbeltdonation. Efter de fleste medlemmers opfattelse var dette ikke tilfældet, ligesom medlemmerne ikke kunne finde afledte konsekvenser af den manglende genetiske tilknytning, som kunne begrunde et forbud. Flertallet af medlemmer anbefalede derfor en lovliggørelse af dobbeltdonation med den begrundelse, at de ikke kunne få øje på afgørende argumenter for at være imod. Som nævnt kan 5 i loven om assisteret reproduktion opfattes som diskriminerende, fordi den udelukkende forholder sig til den heteroseksuelle familiedannelse. På den baggrund kan det forekomme nærliggende at acceptere ægdonation internt i et parforhold eller ægteskab mellem to kvinder, hvorved også det genetiske slægtskab mellem barnet og den ene af parterne sikres. Hvis man ikke tilskriver det genetiske slægtskab mellem forældrene og barnet nogen betydning, må det i så fald betragtes som velbegrundet at tillade dobbeltdonation både i heteroseksuelle og homoseksuelle familiekonstellationer. Dobbeltdonation til enlige kvinder De ovenstående ræsonnementer kan uden de helt store problemer overføres til spørgsmålet om dobbeltdonation til enlige kvinder. Hvis den genetiske tilknytning ikke anses for at have afgørende betydning, kan dette aspekt naturligvis ikke begrunde et forbud mod dobbeltdonation til enlige kvinder. Og herudover kan man opfatte det som lige så diskriminerende over for enlige kvinder ikke at have adgang til dobbeltdonation, når lesbiske par har en sådan adgang, som det er at favorisere den heteroseksuelle familiedannelse på bekostning af den lesbiske familiedannelse (jævnfør de tidligere overvejelser). På baggrund af den opløsning af kernefamilien, som har fundet sted gennem de seneste årtier, er det nærliggende at betragte familieformen som enlig mor som en lige så accepteret og anerkendelsesværdig familieform som fx den heteroseksuelle eller homoseksuelle familieform. Dette understøttes af, at der i 2016 var familier af denne type, kun overgået af familieformen ægtepar med forskelligt køn på , hvis man vel at mærke kun tæller familier med børn med. 13 Anonymitet og fortielse En diskussion i Det Etiske Råd har været, om donoranonymiteten bør ophæves ved dobbeltdonation, hvor anonymitetsproblematikken så at sige er fordoblet sammenlignet med æg- eller sæddonation. I de fleste tilfælde vil barnet formodentlig ikke have adgang til oplysninger om sine genetiske forældre, hvis dobbeltdonation lovliggøres, og anonym donation fortsat er mulig. Anonym donation er 13 Se Danmarks Statistik: DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 8

9 nemlig den klart foretrukne donationsform. På den ene side mener Rådet ikke, at vigtigheden af den genetiske tilknytning skal overbetones. Alt andet lige må den sociale tilknytning og omsorg mellem forælder/forældre og barn betragtes som det klart væsentligste og det betyder givetvis meget for denne tilknytning, at barnet vokser og udvikler sig i kvindens mave. På den anden side udgør donoranonymiteten et problem i mere end én henseende. 14 Det er for det første et problem, at barnet ikke har mulighed for at få adgang til oplysninger om sit genetiske ophav, hvis det på et tidspunkt faktisk ønsker at få en sådan viden. Det kan også opleves som en krænkelse, at adgangen til disse oplysninger helt bevidst er umuliggjort. Omvendt er det måske ikke den manglende adgang til oplysningerne, der i sig selv er det største problem. Muligvis er det i mange tilfælde et endnu større problem, at donationen/donationerne forties for barnet, så det ikke er klar over, at det er undfanget ved donation. Dette kan skabe en anspændt atmosfære i familien og i nogle tilfælde opdager barnet alligevel på et senere tidspunkt, at det er undfanget ved hjælp af donation. Dette problem løser en ophævelse af anonymiteten ikke uden videre, da forældrene blot kan undlade at fortælle barnet om forholdet, selv om oplysningerne om donoren er registreret. Dette problem kendes fra Sverige, hvor ophævelsen af anonymiteten netop ikke løste problemet med fortielse. Hvis det største problem ved donation af kønsceller faktisk er fortielsen overfor barnet, kan man forsøge at løse problemet på andre måder end ved at ophæve anonymiteten. En mulighed er eksempelvis at registrere donationsforholdet i en database, så enhver borger på et tidspunkt fx efter at være fyldt 18 år har mulighed for at undersøge, om han eller hun faktisk er undfanget ved hjælp af donation. Denne model ville gøre det muligt for forældrene at vælge den løsning angående anonymitet, de selv foretrækker, hvilket kan være en fordel i forhold til deres motivation for at være forældre. Om det er den bedste måde at løse problemerne i forhold til fortielse og anonymitet på, ønsker Det Etiske Råd ikke at tage stilling til i denne udtalelse. Men Rådet vil gerne pege på behovet for at afsøge og diskutere mulige løsninger på problemet gennem en offentlig debat. Om betænkeligheder ved udviklingen af assisteret reproduktion Til slut i dette afsnit skal det nævnes, at hovedbetænkeligheden ved at lovliggøre dobbeltdonation ikke behøver at knytte sig til de specifikke problemer, som netop denne form for assisteret reproduktion rummer. Den kan i stedet have at gøre med selve den udviklingsretning og betragtningsmåde, som anvendelsen af assisteret reproduktion overordnet set fører med sig. Helt konkret kan man fx have den opfattelse, at en lovliggørelse af dobbeltdonation nærmest pr. automatik fører til en lovliggørelse af rugemoderskab, hvilket så videre vil bane vejen for, at enlige mænd får adgang til at benytte rugemødre og tildeles en ret til børn. Dette kan så på et senere tidspunkt gøre det nærliggende at anvende teknologier, hvor 14 Se Det Etiske Råd (2002) Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Anonymitet og selektion i forbindelse med sæddonation for en uddybning af de temaer, der nævnes i det følgende: DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 9

10 to mænd begge på den ene eller den anden måde er biologisk knyttet til et kommende barn. Men det er ikke kun den konkrete udviklingsretning, man kan være betænkelig ved. Det er også de holdninger og forståelser, denne udvikling fører med sig, og som også i sig selv er en del af den samlede dynamik. Eksempelvis kan man pege på forventningerne til dette at få børn, som både et resultat af og en drivkraft i udviklingen og anvendelsen af nye metoder til assisteret reproduktion. Lidt firkantet kan man for eksempel hævde, at barnløshed ikke længere opfattes som et vilkår, i stedet er der nu fokus på retten til at få hjælp til at forsøge at få børn. På det seneste er det fx således blevet diskuteret, om denne ret også gælder for enlige mænd, som i givet fald bør have adgang til at anvende en rugemor. Helt generelt er forventningen således ikke, at det er et vilkår at indordne sig under de biologiske betingelser for graviditet og fødsel. Tværtimod er der nu fokus på forældrenes ønske om at få sunde børn under de rette betingelser: Man kan få børn sent i livet gennem nedfrysning af ubefrugtede æg; man kan fjerne fostre i en flerfoldsgraviditet ved hjælp af fosterantalsreduktion; man kan bestille sæd fra den ønskede donor i sædbanken; man kan få undersøgt sit foster for alvorlige sygdomme og eventuelt få foretaget provokeret abort; selv om man anvender donorer, kan man få helsøskende ved i flere omgang at anvende kønsceller fra samme donor; en kvinde kan bære sit barn, selv om hun ikke selv har anvendelige æg; et kvindeligt par kan begge opnå biologisk tilknytning til barnet osv. osv. Det er ikke nødvendigvis de enkelte teknikker som sådan eller de givne anvendelser af teknikken betragtes hver for sig, man kan have betænkeligheder ved. Det er snarere den samlede konsekvens af hele udviklingen, hvor perspektivet på dette at få børn hele tiden ændrer sig. De ovenstående typer af betragtninger udgør ikke et særskilt argument for, at lige netop dobbeltdonation ikke skal lovliggøres. Men de kan udgøre et argument for, at man må forsøge at sætte nogle grænser et eller andet sted for at modvirke den udviklingsretning og betragtningsmåde, som brugen af assisteret reproduktion fører med sig. Og det kunne måske lige så godt være i forbindelse med dobbeltdonation som ved andre teknikker. Det Etiske Råds anbefalinger angående dobbeltdonation Med udgangspunkt i overvejelserne ovenfor, vil Det Etiske Råd afgive sine anbefalinger om dobbeltdonation. Holdningstilkendegivelser om lovliggørelse af dobbeltdonation Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Jørgen Carlsen, Mickey Gjerris, Gorm Greisen, Henrik Gade Jensen, Thomas Ploug og Signild Vallgårda) tilslutter sig lovliggørelse af dobbeltdonation. Medlemmerne kan ikke få øje på etiske hensyn, der med afgørende vægt taler imod lovliggørelse. Dette gælder uanset hvilken form for dobbeltdonation, der er tale om. DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 10

11 Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Lillian Bondo, Anne-Marie Gerdes, Kirsten Halsnæs, Poul Jaszczak, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Anders Raahauge, Lise von Seelen, Karen Stæhr, Signe Wenneberg og Christina Wilson) tilslutter sig alene lovliggørelse af dobbeltdonation på sundhedsfaglig indikation. Dette indebærer ifølge nogle af de nævnte medlemmer (Lillian Bondo, Anne-Marie Gerdes, Kirsten Halsnæs, Poul Jaszczak, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Anders Raahauge, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Signe Wenneberg) at en kvinde i et lesbisk par kun må modtage donerede æg fra sin partner, hvis hun ikke selv har befrugtningsdygtige æg. Et medlem (Christina Wilson) finder ikke, at der er sundhedsfaglig indikation for, at en lesbisk kvinde donerer æg til sin partner, hvis partneren ikke har befrugtningsdygtige æg. I stedet bør kvinden med de befrugtningsdygtige æg bære og føde barnet efter insemination med sæd fra en sæddonor. Herefter kan kvinderne påtage sig forældreskabet sammen. Et medlem af Det Etiske Råd (Christian Borrisholt Steen) tilslutter sig alene lovliggørelse af dobbeltdonation, hvor en lesbisk kvinde på sundhedsfaglig indikation anvender et æg, som er doneret af hendes kone eller kæreste. Begrundelsen herfor er, at medlemmet ønsker at bevare den biologiske tilknytning mellem barnet og mindst én af de sociale forældre. Supplerende holdningstilkendegivelser For nogle medlemmer (Gorm Greisen, Thomas Ploug og Lise von Seelen) er deres tilslutning til dobbeltdonation betinget af, at problemerne angående fortielse og anonymitet forsøges afhjulpet, fx gennem en ophævelse af anonymiteten eller ved at oprette et register, hvor enhver borger kan undersøge, om han eller hun er undfanget ved hjælp af donerede kønsceller. Nogle medlemmer (Lillian Bondo, Jørgen Carlsen, Anne-Marie Gerdes, Mickey Gjerris, Gorm Greisen, Kirsten Halsnæs, Poul Jaszczak, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Thomas Ploug, Lise Von Seelen, Christian Borrisholt Steen, Karen Stæhr, Signe Wenneberg og Christina Wilson) finder det nødvendigt, at den/de kommende forældre informeres grundigt om vigtigheden af at oplyse barnet om, at det er blevet til ved hjælp af donation. Nogle medlemmer (Henrik Gade Jensen, Bolette Marie Kjær Jørgensen og Anders Raahauge) ønsker at præcisere, at lovliggørelse af dobbeltdonation ikke implicerer en ret til dobbeltdonation, da det ligger i begrebet donation, at det er en gave, hjælp eller assistance, man modtager fra andre mennesker, som disse ikke er tvunget til at afgive. Endelig ønsker nogle medlemmer (Lillian Bondo, Gorm Greisen, Poul Jaszczak, Bolette Marie Kjær Jørgensen, Thomas Ploug, Lise von Seelen, Christian Borrisholt Steen, Karen Stæhr og Signild Vallgårda) at gøre opmærksom på, at en lovliggørelse af dobbeltdonation efter deres opfattelse ikke bør medføre en ændring af de eksisterende regler vedrørende rugemoderskab. DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM LOVLIGGØRELSE AF DOBBELTDONATION 11

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Udtalelse om embryoog dobbeltdonation

Udtalelse om embryoog dobbeltdonation Udtalelse om embryoog dobbeltdonation Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Udgivet af Det Etiske Råd, 9. juli 2014 ISBN: 978-87-91112-94-2 Forsidefoto: istockphoto Udgivelsen kan hentes

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Udkast. Forslag. til. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v.

Udkast. Forslag. til. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik, forskning m.v. Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPRSS Koordineret med: Sagsnr.: 1704015 Dok. nr.: 373049 Dato: 9. juni 2017 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre

Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423918 Vedrørende høring over forslag til ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00

Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Oplæg til Institut for menneskerettigheders Inklusionsseminar d. 4. marts 2008 kl. 15:00 17:00 Statsautoriseret faderløs Allerførst tak for indbydelsen til seminaret her. Som tidligere medlem af Etisk

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF)

Sundhedsudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Sundhedsudvalget L 151 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2006 2. udkast (ændringsforslag fra S, RV og SF) Betænkning over

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik 1. august 2016 J.nr. 1607433 Dok.nr. 146522 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

Arkalo Abelsen, Søren Rendal

Arkalo Abelsen, Søren Rendal NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Allakkiaq Notat Uunga Til Arkalo Abelsen, Søren Rendal 30.01.2007 J.nr. Assinga uunga Kopi til

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Høringen kan ses på Folketingets TV:

Høringen kan ses på Folketingets TV: Kommenterede slides fra Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs høring den 18. september 2012 i Landstingssalen, Christiansborg. Høringen kan ses på Folketingets TV: http://www.ft.dk/webtv/video/20111/suu/h1.aspx?as=1#pv

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interviewer - 01.15 Har du et billede af den typiske ægdonorer i Danmark kan man sige noget generelt, om den kvinder som donere æg på nuværende tidspunkt?

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 18 af 10/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2014-154 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. december 2015 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde) Forslag til Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,

Læs mere

2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar Forslag. til

2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar Forslag. til 2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1502898 Fremsat den 10. december 2015 af sundheds- og ældreministeren

Læs mere

E B ETISK FORUM FOR UNGE FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER

E B ETISK FORUM FOR UNGE FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER Ø N S K E B A R N FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER ETISK FORUM FOR UNGE Ø N S K E B A R N Ønskebarn Forplantningsteknologiens muligheder og dilemmaer ISBN: 978-87-91112-46-1 Det Etiske

Læs mere

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født

Kunstig befrugtning. »marked«inden for sundhedssektoren. I. Af Torben Riis. 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født Kunstig befrugtning Af Torben Riis Kunstig befrugtning er et hastigt ekspanderende»marked«inden for sundhedssektoren. I 1998 blev 2,25% af alle børn i Danmark født efter at være undfanget ved en eller

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende anonym donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand kan også vælge denne

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG B1570000- CBW UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Afsagt den 24. november 2017 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiisbye, Katja Høegh og Cecilie Boel Winther (kst.)). 16. afd. nr. B-1570-17:

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om screening af sæddonorer

Det Etiske Råds udtalelse om screening af sæddonorer NOTAT 26. september 2011 J.nr.: 1108754 Dok. nr.: 662262 HKJ.ER s udtalelse om screening af sæddonorer Den 18. maj 2011 modtog en henvendelse fra to kvinder, der var blevet insemineret med sæd fra en sæddonor,

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget

Bilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Region Midtjylland Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Bilag til Forretningsudvalgets møde 25. november 2008 Punkt nr. 7 2007 DRG-værdier mm. for fertilitetsklinikkerne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til 2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1100896 Fremsat den 29. marts 2012

Læs mere

Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 1. del

Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 1. del Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 1. del Ret til børn? = Ret til hjælp til at få børn? REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2001 Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 1. del Ret til børn?

Læs mere

Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del

Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Anonymitet og selektion i forbindelse med sæddontion REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2002 Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del Anonymitet

Læs mere

Regnbuefamiliers forhold 2008

Regnbuefamiliers forhold 2008 Regnbuefamiliers forhold 2008 Empirisk undersøgelse af danske børnefamilier, hvor forældrene er homo-, bi- eller transseksuelle Landsforeningen for bøsser og lesbiske Søren Laursen Maj 2008 Resumé...3

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udarbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 138 Bilag 1 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 138 Bilag 1 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 138 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMANI Sags nr.: 1100896 Dok. Nr.: 847480 Dato: 14. marts 2012

Læs mere

Ægdonation information. Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen

Ægdonation information. Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen Ægdonation information Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 3 Om ægdonation... 3 Om ægdonorer... 3 Kompensation

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Bekendtgørelse af børneloven

Bekendtgørelse af børneloven LBK nr 1097 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012 Partiledere Social- og integrationsminister Helle Thorning-Schmidt Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen Karen Hækkerup Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion

Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion Det Etiske Råds udtalelse om fosterantalsreduktion 2 4 3 1 Indhold Indledning... 3 Det Etiske Råds anbefalinger om fosterantalsreduktion inden udløbet af abortgrænsen... 3 Første synspunkt: sidestilling

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 Bilag 7 Offentligt L 76. Teknisk gennemgang. Januar 2017

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 Bilag 7 Offentligt L 76. Teknisk gennemgang. Januar 2017 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 76 Bilag 7 Offentligt L 76 Teknisk gennemgang Januar 2017 L 76 ændring af vævsloven Baggrund: 1. Nødvendig effektiv implementering af EU s vævsdirektiv 2. Udviklingen

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller

Læs mere

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Thomas Søbirk Petersen For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Bør det være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe kvinder over 45 år med kunstig befrugtning

Læs mere

Konen med æggene - En fortælling om krydsdonation set i et etisk perspektiv 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6

Konen med æggene - En fortælling om krydsdonation set i et etisk perspektiv 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6 3. DET ETISKE DILEMMA 7 3.1 PROBLEMFORMULERING 7 3.2 DILEMMAET 7 4. AFGRÆNSNINGER 11 5. FEJLKILDER 13 5.1 INTERVIEWPERSONER 13 5.2. STRUKTURERING

Læs mere

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning?

For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? politica, 46. årg. nr. 2 2014, 204-218 Thomas Søbirk Petersen For gammel til behandling? Bør kvinder over 45 år have adgang til kunstig befrugtning? Bør det være lovligt for sundhedspersoner at hjælpe

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere