Forord. Realvækst i procent BNP 1,6% -1,1% -3,2% 0,5% Import 2,8% 3,7% -11,1% 2,5% Eksport 2,2% 2,2% -14,1% 1,7%

Transkript

1

2 Forord Nedturen flader ud I 2008 bevægede dansk økonomi sig ind i, hvad der har vist sig at være den værste recession i mere end fire årtier. Nedturen, som begyndte med modvind på boligmarkedet, er hurtigt blevet forstærket af handelsmæssige og finansielle virkninger af den globale økonomiske krise. Den lavere økonomiske aktivitet er bredt funderet, og det kapacitetspres, som tidligere prægede alle brancher er fortaget og i mange tilfælde helt forsvundet. Styrken og omfanget af krisen er let af få øje på: ledigheden er raset op og rundede i juni måned personer, efterspørgslen er bremset brat op og investeringsiveren ligger på et lille sted blandt de danske virksomheder. Meget tyder imidlertid på, at recessionen er på vej til at flade ud. Faldet i både forbrug og eksport lader til at være stoppet, og forventningerne på tværs af sektorerne er udbredt mindre pessimistiske. Om virksomhederne foreløbigt finder plads til og har mod på nyinvesteringer er mere usikkert, hvorfor den største usikkerhed for væksten knytter sig hertil. Dansk Erhverv forventer et markant fald i BNP i på 3,2 procent som i 2010 dog bliver afløst af en stigning på 0,5 procent. Vendingen følger bl.a. af en tilbagevendende efterspørgsel på de primære eksportmarkeder, samt af effekterne af vækstinitiativerne. Nøgletal for dansk økonomi Realvækst i procent BNP 1,6% -1,1% -3,2% 0,5% Import 2,8% 3,7% -11,1% 2,5% Eksport 2,2% 2,2% -14,1% 1,7% Privat forbrug 2,4% -0,1% -3,5% 2,4% Offentligt forbrug 1,3% 1,5% 1,8% 1,6% Investeringer 3,1% -3,6% -7,2% -2,4% Ledighed (gnst. året) 78,0 51, Inflation 1,7% 3,4% 1,3% 1,5%

3 Krisen vil trække lange spor Dansk Erhverv forventer imidlertid ikke, at den økonomiske vending vil ske i samme høje tempo, som nedgangen har meldt sig med. Det skyldes primært, at udviklingen også er drevet af psykologiske effekter hos både forbrugere og virksomheder og at krisen vil spøge lang tid endnu. Forbrug og investeringer forventes gradvist at tage fart igen, men det vil tage tid, før aktørerne kan gøre sig fri af de negative forventninger og den opbyggede tilbageholdenhed. Dansk Erhverv forventer, at vi først hen mod anden halvdel af 2010 igen vil se positive kvartalsvise BNPvækstrater. Selvom det vurderes, at den største tilpasning på arbejdsmarkedet har fundet sted og frygten for total kollaps på arbejdsmarkedet synes at kunne afblæses, er der udsigt til fortsat stigende ledighed i en periode. Stigningen i 2. halvår af forventes at blive betydelig mere afdæmpet end i 1. halvår, og hen mod slutningen af 2010 forventes det, at ledigheden når op over personer. Ultimo 2010 forventes en ledighed på personer. Som en lille åben økonomi er Danmark særdeles afhængig af udviklingen på de udenlandske markeder. Selvom efterspørgslen i Tyskland, som er vores vigtigste eksportmarked, på nuværende tidspunkt er overraskende høj, er det svenske og britiske marked fortsat præget af stor volatilitet. Udviklingen på disse markeder vil være afgørende for dansk eksport. Større behov for reformer end tidligere At dansk økonomi inden for overskuelig fremtid kan ane væksten spire og se en ende på ledighedsstigningerne må ikke fjerne fokus fra de nødvendige reformer. Med den demografiske udvikling følger en stigende forsørgerbyrde samtidig med er der til tendens til faldende arbejdstid. Dansk Erhverv vurderer, at det politiske hovedfokus især bør være på styrkelse og udvidelse af det danske arbejdsmarked. Til trods for at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet er højere end nogensinde, vil den demografiske udfordring nødvendiggøre skatte- og arbejdsmarkedsreformer, der kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet og produktiviteten. Jens Brendstrup Politisk Økonomisk Direktør

4 Politisk Økonomisk afdeling Politisk Økonomisk afdeling har ansvaret for Dansk Erhvervs økonomiske analyser, prognoser og rapporter om dansk og international økonomi. Afdelingen har endvidere ansvaret for i samarbejde med direktionen at formulere og tilrettelægge Dansk Erhvervs erhvervspolitik. En vigtig del af afdelingens arbejde består i at opretholde en løbende dialog med politikere, andre organisationer og pressen sidstnævnte i samarbejde med Dansk Erhvervs kommunikationsafdeling. Når regeringen sender et lovforslag i høring, er det ofte Politisk Økonomisk afdeling, der udarbejder et svar med Dansk Erhvervs synspunkter. Hertil kommer, at afdelingen tilrettelægger og gennemfører de medlemsundersøgelser, som Dansk Erhverv løbende gennemfører. Redaktionen afsluttede rapporten d. 26. august. Redaktion: Direktør Jens Brendstrup Ascha Lychett Pedersen Iben Skipper Christensen Sune Vedel Kok

5 Forord... 1 Nedturen flader ud...2 Krisen vil trække lange spor...3 Større behov for reformer end tidligere...3 Dansk Prognose...6 Privatforbrug...6 Privatforbruget i bedring...6 Stabilisering af boligmarkedet Beskæftigelse og ledighed...8 Ledighed stiger forsat...8 Aftagende pres på arbejdsmarkedet...8 Behov for arbejdsmarkedsreform...9 Investeringer...9 Udsigt til bedring i investeringerne...9 Offentligt forbrug og saldo...11 Fra overskud til underskud...11 Eksport og import Eksportvæksten gået i stå Lav efterspørgsel efter udenlandske varer Presset aftager på betalingsbalancen Medlemsundersøgelse International prognose...17 Danmarks eksport...17 Tyskland Sverige Storbritannien...20 USA Norge...22

6 Privatforbrug Dansk Prognose Privatforbruget i bedring Efter flere år med højkonjunktur og rekordlav arbejdsløshed, har den danske økonomi oplevet den største tilbagegang i mange år. Årsagen til den lave BNP-vækst skal blandt andet findes i den faldende vækst i det private forbrug, der påvirkes negative af den faldende tendens på boligmarkedet. Sammen med den støt stigende ledighed samt skærpede lånebetingelser hos bankerne er der skabt stor usikkerhed blandt forbrugerne, jf. figur 1. Forbrugertilliden er faldet markant det seneste år og på trods af en stigning de seneste kvartaler, ligger forbrugertilliden fortsat på et historisk lavt niveau. Det private forbrug har fra 1. kvartal 2008 været faldene og væksten var i 1. kvartal nede på 6,2 procent. Stigningen i forbrugertilliden over de seneste to kvartaler, kan indikere en vending i private forbrug indenfor en overskuelig fremtid. Figur 1: Privatforbrug og forbrugertillid (procent) Kilde: Danmarks Statistik. I andet halvår af kan danskerne hæve deres SP-opsparing, hvilket giver mulighed for stimulering af det private forbrug. Dansk Erhverv forventer dog, at selv om størstedelen af SPmidlerne hæves, vil det kun føre til en langsom vending i det private forbrug, der i høj grad vil være præget af tilbageholdenhed. På grund af udsigterne til en stadig stigende ledighed og den lave forbrugertillid, forventes danskernes opsparingskvote at stige markant. Dette understøttes af indikatoren for familiernes økonomiske situation, som viser en stigende tendens til opsparing.

7 Skattelettelserne fra Forårspakke 2.0 har til formål at skabe en positiv udvikling i det private forbrug. Dansk Erhverv anser det dog for tvivlsomt, om skattelettelserne har den nødvendige styrke til at ændre privatforbruget drastisk. Samlet set vil skattelettelserne og udbetalingen af SPopsparingen have en positiv effekt på det private forbrug, men der er imidlertid stor usikkerhed om, hvor kraftig stimulansen bliver. På trods af usikkerheden er udsigterne for det private forbrug lysere i 2010, hvor Dansk Erhverv estimerer en stigning i privatforbruget på 2,4 procent, i modsætning til et fald på 3,5 procent i. Stabilisering af boligmarkedet. Udviklingen på boligmarkedet har stor indflydelse på det private forbrug og har ligeledes spillet en vigtig rolle i den aktuelle krise. Mere end et årti med stigende boligpriser har på den ene side ført til en markant forøgelse af boligformuen og på den anden side til en stor stigning i boligbyrden, dvs. boligomkostninger i forhold til den disponible indkomst. Det opadgående pres på priserne er blevet forstærket af nye typer boligfinansiering, blandt andet afdragsfrie lån samt fastfrysning af ejendomsskatten. De dalende priser er derfor et udtryk for et overgearet boligmarked, og det er naturligt, at markedet vil justere sig. Alene fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal er boligpriserne for ejerlejligheder og enfamiliehuse faldet med hhv. 16 og 10,8 procent. Boligefterspørgslen påvirkes stadig negativt af stramme kreditvilkår og stigende ledighed. Dog kan der spores en stabilisering af boligmarkedet, da boligsalget de seneste måneder har været stigende. Dansk Erhverv vurderer, at det meste af prisfaldet har fundet sted, men at vi fortsat vil se prisfald i både og Effekterne af det pressede boligmarked forventes imidlertid ikke at slå fuldt i gennem hos forbrugerne, dels på grund af den lave rente og dels på grund af udsigterne til en stigende realløn og skattelettelser. Til trods for den negative udvikling på boligmarkedet skal det holdes for øje, at de danske forbrugere gik ind i krisen med et usædvanligt godt udgangspunkt. Ledigheden er fortsat relativ lav også blandt de svagere grupper, der er kommet ind på arbejdsmarkedet - og blandt andet derfor er de fleste danske familier klædt godt på til en periode med lavere vækst. Selvom boligmarkedet er rystet, er boligejernes rentefølsomhed relativt lav, idet 75 procent af alle boligejere har et fastforrentet realkreditlån. Det skal dog ikke udelukkes, at forbrugsafdæmpningen vil være kraftigere end prognosen antager, eftersom boligmarkedet repræsenterer en væsentlig usikkerhedsfaktor, og pessimismen blandt forbrugerne kan være mere vedholdende.

8 Beskæftigelse og ledighed Ledighed stiger forsat I oktober 2008 nåede arbejdsløsheden et historisk lavpunkt på bare 1,6 procent samtidig med, at både arbejdsstyrke og gennemsnitlig arbejdstid steg betydeligt. Siden er ledigheden vokset kraftigt og ledigheden er juni oppe på personer svarende til 3,7 procent af arbejdsstyrken. Udviklingen går hånd i hånd med den faldende økonomiske aktivitet, som er forårsaget af den lavere efterspørgsel på både eksportmarkederne og det indenlandske marked. Ledighedsudviklingen i 2. halvår forventes at blive mere afdæmpet i forhold til den hurtige stigningstakt i 1. halvår blandt andet understøttet af de seneste tal for juni hvor ledigheden faldt med 200 personer. Dette hænger sammen med, at mange virksomheder ved årsskifte valgte at foretage relativt kraftige beskæringer i arbejdsstyrken. Disse fyringsrunder har gradvist fundet vej til ledighedsstatistikkerne, og der kan nu ses tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at genfinde en form for stabilitet. Der vil dog være en stigende ledighed igennem resten af og det meste af De ekspansive finanspolitiske tiltag vil givetvis have en effekt, der fører til mindre ledighed end ellers, men samlet er det ikke tilstrækkeligt til at opveje den negative udvikling i forbrug, investeringer og eksport. På den baggrund forventer Dansk Erhverv at ledigheden ultimo vil være ca personer, mens den i 2010 vil nå op omkring Det svarer til et gennemsnit over året på hhv i og i Aftagende pres på arbejdsmarkedet De seneste år med højkonjunktur har betydet, at der har været et gevaldigt kapacitetspres på de danske virksomheder. I skyggen af kapacitetspresset har virksomhederne være tilbageholdende med at afskedige personale, til trods for at ordrebøgerne svandt ind. Den økonomiske krise har imidlertid sat gang i store fyringsrunder i virksomhederne, da produktionen og efterspørgslen fik en brat opbremsning, og opgangen blev vendt til nedgang. Presset på arbejdsmarkedet er aftaget hen over det seneste år i sektorer som industri samt bygge og anlæg, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft de seneste kvartaler er faldet til 0 jf. figur 2. Derfor kan det konkluderes, at det generelle kapacitetspres er forsvundet. På baggrund af den demografiske udvikling, forventer Dansk Erhverv forventer, at over personer forlader arbejdsmarkedet frem til Denne udvikling vil holde hånden under ledighedsudviklingen i de kommende år. Den lave ledighed de seneste år har ført til tiltagende lønstigninger blandt arbejdere, funktionærer og den offentlige sektor mm. hvor lønstigningen nåede op på 4,2 procent i Lønstigningerne

9 er imidlertid aftaget på alle områder, som følger af konjunkturændringerne og den økonomiske krise som Danmark befinder sig i. De kommende år, ventes lønstigningstakten at falde til 3,2 procent for arbejdere og funktionærer i den private sektor i 2010 og for ansatte i den offentlige sektor forventes et fald til 2,8 procent i Figur 2: Ledighedsprocent af arbejdsstyrke og mangel på arbejdskraft i industrien og bygge & anlæg (Procent) Kilde: Danmarks Statistik. NB: Spørgeskemaundersøgelse om årsag til produktionsbegrænsning Behov for arbejdsmarkedsreform I takt med at de store årgange forlader arbejdsmarkedet, vil behovet for arbejdskraft stige i mange sektorer. Dansk Erhverv vurderer, at langsigtede initiativer skal udformes med fokus på at stimulere arbejdsudbuddet. Unge under uddannelse skal have nemmere ved at arbejde ved siden af studiet, mens efterlønsmodtagere skal have nemmere ved at arbejde ved siden af efterlønnen. Derudover skal arbejdsmarkedsreformer blandt andet hjælpe ledige til at komme hurtigere i arbejde samtidig med, at a-kasser og jobcentre må stramme op over for ledige, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Investeringer Udsigt til bedring i investeringerne Den økonomiske og finansielle krise har boret sig dybt ind i erhvervslivets bevidsthed og bidrog i 2008 til et fald i bruttoinvesteringerne på 4,7 procent; det største siden Alene inden for

10 erhvervsinvesteringerne, der udgør 40 procent af de samlede bruttoinvesteringer, var der et fald på 1,7 procent. Erhvervenes forventninger til udviklingen er en god indikator for branchernes fremtidige investeringer. Udviklingen er ikke gået nogen brancher forbi, jf. figur 3. Generelt gælder det, at kreditstramninger og lave aktiekurser har gjort det sværere for virksomhederne at finansiere nyinvesteringer. Dog ses en lille forbedring i erhvervenes forventninger til udviklingen i 2. kvartal. Figur 3: Erhvervenes forventninger til deres samlede udvikling (nettotal) Kilde: Danmarks Statistik Industrien påvirkes stærkt af de forværrede internationale konjunkturer, som sammen med en forringet konkurrenceevne fra løn- og valutakursudviklingen har resulteret i et skarpt fald i industrieksporten. Byggesektoren lider under faldende boligpriser, rekordudbud af boliger og stigende priser på byggemateriel. Servicesektoren, som absolut har bidraget mest til beskæftigelse og realvækst, er ramt af nedgangen i både privat forbrug og industriel produktion. Efterspørgslen efter serviceydelser er dog generelt mindre konjunkturfølsom end efterspørgslen inden for andre sektorer. Også boliginvesteringerne, som udgør 27 procent af de samlede bruttoinvesteringer, forventes at udvikle sig negativt, og nybyggeriet er så godt som gået i stå. Den faldende rente samt stigende realløn vil dog medføre stigende boligefterspørgsel fra Dansk Erhverv vurderer, at investeringerne vil falde med hhv. 7,2 og 2,4 procent i og Således forventes erhvervenes

11 nettoinvesteringer først at vokse i Det erhvervsmæssige fokus vil i stedet ligge på omkostningsminimering i de kommende år. Faldet i investeringerne og forbruget er så stort, at der kan være tale om en overreaktion fra virksomhederne. Det vil sige, at virksomhederne har værre forventninger til den økonomiske krise, end nødvendigt, og derfor stopper alle virksomhederne alle investeringer. Hvis faldet i investeringerne skyldes en overreaktion, kan der komme en hurtig vending i investeringerne, særligt hvis den finansielle sektor begynder at fungere igen. Offentligt forbrug og saldo Fra overskud til underskud Flere år med højkonjunktur har betydet markant overskud på de offentlige finanser. Dette har gjort det muligt at nedbringe den offentlige gæld fra 80 procent af BNP i 1993 til blot 33 procent af BNP i Den offentlige balance er imidlertid særdeles følsom over for konjunkturer og finanspolitik, og Dansk Erhverv forventer på baggrund af de finanspolitiske tiltag samt den generelle økonomiske udvikling i Danmark, at vi i og 2010 vil se overskuddet forvandlet til et underskud. Nedjusteringen af det offentlige budgetoverskud er primært en konsekvens af faldet i den økonomiske aktivitet, som giver anledning til færre skatteindtægter og større udgifter til blandt andet dagpenge. Den offentlige saldo forventes derfor at gå fra et overskud på 3,6 procent i 2008 til et underskud på 3,3 procent i Hovedårsagen skal findes i Forårspakke 2.0, som hæver offentlige investeringer og forbrug samt lemper personskatten. På baggrund heraf forventer Dansk Erhverv, at det offentlige forbrug vil stige 1,8 procent i frem for 1,5 procent i 2008 som følge af øgede udgifter til bl.a. pensioner og offentlig service. Det forventede offentlige underskud skal dog ses i forhold til, at det velopbyggede overskud har sikret et vist økonomisk råderum til at yde den støtte til økonomien, som er nødvendig i en krisesituation.

12 Figur 4: Offentligt overskud og underskud (ØMU) i procent af BNP Kilde: Danmarks Statistik. Eksport og import Eksportvæksten gået i stå Danmarks vækst afhænger i allerhøjeste grad af international handel, hvorfor Danmark er særlig afhængig af udviklingen på de udenlandske markeder. Da der er udsigt til negativ vækst hos 4 ud af 5 af de største aftagere af danske varer - Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge og USA, som tilsammen aftager godt halvdelen af den danske vareeksport - vil den samlede danske vareeksport falde mærkbart i. Set i lyset af den globale afmatning forventes et markant tilbageslag i den internationale handel. Dansk Erhverv forventer, at den danske eksport vil falde 14,1 procent i. Og for første gang i mange år forventes importkvoterne at falde. Den markante nedgang skyldes især, at danske eksportører har været ramt af en omfattende valutaklemme, der dæmpede eksportindtjeningen og konkurrenceevnen. De danske markedsandele er desuden skrumpet ind over den seneste årrække, da virksomhederne ikke har haft kapacitet til at efterkomme efterspørgslen fra udlandet. Som ses i figur 5, er efterspørgslen efter danske varer, afspejlet ved ordreindgangen til industrien, styrtdykket siden starten af 2008, og denne udvikling forsætter ind i. Dansk Erhverv forventer dog en moderat stigning i eksporten på 1,7 % i Dette er langt fra tilstrækkeligt til at udligne det store fald i.

13 Figur 5: Eksport og ordreindgang Kilde: Danmarks Statistik. Lav efterspørgsel efter udenlandske varer Dansk Erhverv forventer, at importen bliver reduceret væsentligt i og Forbrugsfesten er nu slut, hvilket betyder mindre import af forbrugsvarer. Også den kraftige nedgang i erhvervsinvesteringerne har slået luften ud af importvæksten. Endelig består en meget stor del af den danske vareimport af varer, der skal anvendes i forbindelse med eksport, enten som underleverancer til industrien eller direkte som re-eksport. Det kraftige fald i vareeksporten smitter derfor direkte af på importen. Det forventes ikke, at den fortsatte stigning i reallønningerne og de forestående indkomstskattelettelser vil kunne bringe importvæksten tilbage på tidligere høje niveauer inden for de kommende år. Samlet forventes importen at falde med 11,1 procent i og stige med 2,5 procent i De høje vækstrater i importen har langsomt eroderet Danmarks overskud på handelsbalancen. Det har betydet, at vækstbidraget fra nettoeksporten har været negativt de seneste år, i 2006 med så meget som 1,6 pct. Den lavere efterspørgselsvækst og dermed lavere importvækst betyder i, at det negative vækstbidrag mindskes betydeligt, hvilket er positivt for den samlede vækst. Presset aftager på betalingsbalancen Dansk Erhverv forventer, at vi i vil se en gradvis forbedring af betalingsbalancen. Dette skyldes primært, at de faldende eksportindtægter opvejes af faldende import. Dansk Erhverv

14 forventer således, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster vil stabilisere sig over de kommende år og ende på ca. 18 mia. i. Medlemsundersøgelse Dansk Erhverv indsamler fire gange årligt oplysninger blandt sine medlemsvirksomheder, om virksomhedernes aktuelle situation samt deres forventninger til det indeværende år. Dansk Erhverv udformer sine vækstforventninger for dansk økonomi på baggrund af medlemsundersøgelsen og de forskellige økonomiske indikatorer i ind- og udland. Medlemsundersøgelsen dækker et bredt udsnit af medlemskredsen, hvor størstedelen af respondenterne tilhører transport, videnservice, engros- og detailhandel. Cirka halvdelen af respondenterne har mellem 0 og 10 ansatte, og 40 procent har en omsætning under 10 mio. kroner. De danske virksomheder har oplevet markante vækstrater igennem de seneste år og har nydt godt af fyldte ordrebøger og et fleksibelt arbejdsmarked. Da økonomiske nøgletal begyndte at vende mod en lavkonjunktur i både ind- og udland, udviste virksomhederne kun svagt faldende forventninger. Det er derfor ikke overraskende, at den markante nedgang i væksten har givet stærkt udslag hos virksomhederne. Specielt investeringer og det lave privatforbrug har hæmmet den økonomiske vækst. Dertil kommer den finansielle krise, der har skabt øget usikkerhed om virksomhedernes fremtidige indtjeningsevne. Figur 6: Nettoforventninger til Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juli. NB: Nettoforventningerne er beregnet som den andel af virksomheder, der forventer en stigning inden for den pågældende faktor, fratrukket den andel, der forventer et fald.

15 I forhold til en undersøgelse fra foråret har hovedparten af virksomhederne i sommeren nedjusteret nettoforventningerne til året, da de generelle indikatorer antyder et yderligere fald i omsætningen og eksporten i forhold til tidligere forventet, jf. figur 6. Det er specielt engrosog transport-brancherne, der trækker ned, da 60 procent forventer et fald i omsætningen og 40 procent forventer et fald i eksporten. De negative forventninger fra disse brancher skyldes især, at de som leverandører til industrien rammes hårdt af faldet i omsætning og eksport for denne sektor. Virksomhedernes forventninger om en mindre omsætning betyder, at behovet for nyansættelser er begrænset, og derfor er nettotallet for forventede ansættelser stadig markant negativt. Medlemsundersøgelsen peger som forventet på store fald i omsætningen i sammenlignet med 2008 i alle brancher på nær videnservice. I videnservice er nettoforventningerne til omsætningen positiv, til trods for, negative forventninger til investeringerne i i alle brancher. Forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i det resterende af former sig negativt, dog er der en svag forbedring i nettoforventningerne sammenlignet med foråret. Undersøgelsen viser, at forventningerne til afskedigelser er ligeligt fordelt på forskellige faggrupper i 2. og 3. kvartal, dog med en lille forbedring i 3. kvartal. Nettoforventningerne til ufaglærte og faglærte ansatte er i 3. kvartal -5 procent, frem for et fald på 14 procent i 2. kvartal. Ligeledes forventes et fald i funktionærer stillinger på 5 procent i 3. kvartal frem for 19 procent i 2. kvartal, hvilket kan tyde på, at virksomhederne ikke forventer den samme pessimisme på arbejdsmarkedet som i 2. kvartal. På ledelsesdelen ses ydermere en forbedring fra 2. kvartal til 3. kvartal, hvor der i 2. kvartal forekom et fald 8 procent i frem for en forventet nedgang på 4 procent i 3. kvartal. Ud fra dette kan det ses, at tilbagegangen i ansatte i 2. og 3. kvartal ikke blot rammer ufaglærte og faglærte arbejdere med alle stillinger i virksomhederne. Grunden til at tilbagegangen sker i hele virksomheden og ikke blot ufaglærte og faglærte kan hænge sammen med at afskedigelserne af faglærte og ufaglærte allerede har fundet sted, og at man nu er nød til at se på andre dele af virksomhederne. Kigges der i stedet på, hvilket brancher der er særligt udsat af tilbagegang i ansatte, fremgik det af 2. kvartal, en tilbagegang i ansatte hos transport, vidensservice, fremstilling, detail- og engroshandel. Sammenlignet med forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i 3. kvartal, er disse stort set halveret i forhold til 2. kvartal. Hotel, restauration og turisme udviser derimod i 3. kvartal en forventning om stor tilbagegang i ansatte, hvilket naturligvis hænger sammen med slutningen på sommersæsonen og det sæsonprægede arbejde. Dette understøttes af, at nedgangen i denne branche primært er faglærte og ufaglærte arbejdere. Positiv for 3. kvartal er videnservice branchen nettoforventninger til ansatte, hvor der i 3. kvartal især ansættes funktionærer. Denne forventning til ansættelse af funktionærer i videnservice branchen, udligner de samlede forventninger til ansatte blandt alle virksomheder. Derfor syner faldet i ansatte

16 funktionærer ikke så stort i 3. kvartal. Alt i alt kan det konkluderes at faldet i arbejdskraft ikke går nogle grupper forbi og medlemsundersøgelsen peger i retning af, at fyringerne i 3. kvartal vil ramme alle grupper hårdt. Nettoforventningerne til investeringerne ser ud til at være stigende i alle brancher i forhold til forrige undersøgelse, dog er investeringerne fortsat på et meget lavt niveau. En gros og transport brancherne fremhæves, da disse har fortaget de største nedjusteringer i nettoforventningerne fra 1. til 2. kvartal. Bankernes manglende villighed til at udlåne penge til virksomhederne afspejles i forventningerne. Servicebranchens nettoforventninger til investeringerne er dog mere optimistiske, hvor forventningerne er uændret i forhold til 1. kvartal. Endvidere viser investeringerne tegn på stabilisering i det seneste nationalregnskab. At billedet ikke er entydigt negativt afspejles af, at 13 procent af virksomhederne planlægger nyansættelser i løbet af, samt at 40 procent forventer en stigning i eksporten i. Samlet ser ud til at blive et år med markant negativ vækst. Samtidig tyder det på, at den værste nedgang har fundet sted. Det forventes, at der kan forekomme negative efterdønninger som følge af krisen, dog uden samme styrke. Dansk Erhverv vurderer, at andet halvår af vil vise en mere afdæmpet udvikling, men man skal et godt stykke ind i 2010 før man kan tale om at krisen er overstået.

17 International prognose Danmarks eksport Dansk eksport har siden den økonomiske krises begyndelse oplevet et historisk fald. Alene i 1. halvår af er eksporten faldet med 18,6 procent svarende til DKK 55 mia., hvilket er et væsentlig større fald end Dansk Erhverv forventede tilbage i maj. Dansk Erhverv nedjusterer derfor sine forventninger til det samlede resultat for til et fald på 14,1 procent. Nedturen synes imidlertid stabiliseret, og det massive fald er afløst af en svag vækst. De økonomiske forhold på eksportmarkederne er dog fortsat stærkt påvirkede af krisen, og eksportørerne lider stadig under den stærke danske krone, som har forringet konkurrenceevnen. På den baggrund er der ikke udsigt til en hurtig bedring men i bedste fald en langsom genopretning af eksporten. Eksporten til Sverige har i 1. halvår af været udsat for det største fald, men også eksporten til Storbritannien, Norge og Tyskland er hårdt ramt som følge af den økonomiske krise. Det er specielt gået ud over maskinproduktion, underleverancer til industrien samt forbrugsvarer, mens kemikalier og kemiske produkter, heriblandt medicin, er mindre hårdt ramt. Udover de nævnte varegrupper bidrager energieksporten til en væsentlig del af faldet. Alene i de første 5 måneder af er eksporten faldet med knap 40 procent, hvilket til dels afspejler den lave oliepris, men også en nedgang i produktionen. Vækst 5 md. Skøn for Eksportsammensætning 2008 I alt (mio. kr.) ,0% -18,7% -14,1% Maskiner og transportmidler ,9% -23,5% -16,9% Næringsmidler og levende dyr ,8% -10,3% -8,3% Forarbejdede varer, i,a,n ,9% -14,3% -10,3% Kemikalier og kemiske produkter ,2% -1,8% -1,5% Mineral, brændsel og smørestoffer ,5% -39,4% -33,3% Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata ,2% -19,0% -14,3% Kilde: DST og egne beregninger På trods af et historisk dårligt 1. halvår er der tegn på ny vækst på vores største markeder. De 5 største ser ud til at have ramt bunden, og der er flere indikatorer, der peger i den rigtige retning. En del af den vækst vi oplever, er imidlertid skabt af store offentlige investeringer i form af diverse vækstpakker, og der er fortsat usikkerhed om, hvordan den globale økonomi vil udvikle sig, når den ekspansive politik skal aftrappes. Vækstskøn for Tyskland Sverige UK Norge USA BNP -5,3 % -5,2 % -4,4 % -2,0 % -2,5 % Import -12,1 % -14,3 % -12,5 % -9,1 % -14,5 % Privat forbrug -0,9 % -1,7 % -2,2 % -1,0 % -0,7 % Kilde: EIU

18 Tyskland Økonomiske forventninger Efter et 1. kvartal i med negativ vækst i BNP på -6,9 procent, kom den tyske økonomi overraskende godt ud af recessionen i 2. kvartal med en positiv vækst på 0,3 procent. Den tyske økonomi er meget industritung, og opbremsningen i den globale økonomi har ramt den tyske industri hårdt. Særligt Tysklands eksportorienterede sektorer er hårdt ramt af den økonomiske krise og det ventes, at arbejdsløsheden vil stige fra nuværende 8,6 procent til 10,8 procent i Selv om det ser ud til at bunden er nået, kan det ikke afvises, at den stigende arbejdsløshed vil skabe et efterskælv i 2010, hvis den private efterspørgsel rammes så hårdt af ledigheden, at den ikke kan følge op på de massive offentlige stimulanser. Dansk-tysk samhandel Tyskland aftager knap 20 procent af den danske eksport og er dermed Danmarks største eksportmarked. I 1. halvår af faldt den danske vareeksport til Tyskland med 16,6 procent, primært drevet af et fald i maskiner til industrien, råolie og halvfabrikata. I forventer Dansk Erhverv en negativ vækst i eksporten til Tyskland på 14,8 procent. Det vil især være maskiner, transportmidler og bearbejdede varer til den tyske industri, som vil blive ramt af den stagnerede tyske økonomi, mens mere konjunkturresistente produkter som medicin og fødevarer ikke bliver ramt så hårdt. Udsigter for eksporten Vækstpakker svarende til 70 mia. euro, samt forbedret erhvervs- og forbrugertillid peger på, at den danske eksport til Tyskland i 2. halvår af vil opleve fremgang. Tempoet vil dog være afdæmpet og udtryk for en fortsat usikkerhed blandt både producenter og forbrugere. Dansk Erhverv forventer dog, at det tyske marked vil være med til at løfte den danske eksport ud af krisen. Vækst 5 md. Skøn for Eksportsammensætning 2008 I alt (1.000 kr.) ,0% -15,9% -13,6% Maskiner og transportmidler ,2% -25,0% -21,8% Næringsmidler og levende dyr ,4% -2,2% -1,7% Forarbejdede varer, i,a,n ,8% -14,1% -13,2% Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata ,7% -16,6% -14,1% Mineral, brændsel og smørestoffer ,5% -25,6% -22,5% Kemikalier og kemiske produkter ,1% -2,6% -1,8% Kilde: DST og egne beregninger

19 Sverige Økonomiske forventninger Sverige er i den værste krise siden 1940 erne. Efter en negativ vækst på -0,5 procent i BNP i 2008 forventer Dansk Erhverv et yderligere fald på -5,2 procent i. Finanskrisen har ramt Sverige hårdt, og investeringerne samt den indenlandske efterspørgsel er faldet massivt. Det ser imidlertid ud til, at økonomien ramte bunden i 4. kvartal 2008, og både forbrugernes og virksomhedernes forventninger er i bedring. De seneste tal viser også øget detailomsætning for både april og maj, hvilket understreger, at Sverige er på vej mod bedre tider. Dansk Erhverv forventer dog ingen hurtig vending men snarere, at økonomien vil komme sig langsomt over de næste år. Først i slutningen af 2010 vil vi se en mere robust fremgang, hjulpet i gang af en gradvist stigende global aktivitet. Dansk-svensk samhandel Sverige er Danmarks 2. største marked med en andel i på 12,9 procent af den samlede eksport. Den danske eksport til Sverige voksede 5,9 procent i 2008, men er i de første fem måneder af faldet med 18,5 procent ekskl. energi. Inklusiv energi er faldet på 30,2 procent. Blandt vores største markeder er Sverige i det, som er ramt hårdest. Udover energi er specielt eksporten af apparater til telekommunikation m.v. samt jern og stål hårdt ramt. Udsigterne for eksporten Den lavere efterspørgsel efter danske produkter hos den svenske industri og blandt de svenske forbrugere skyldes ikke kun den generelle økonomiske afmatning men er også stærkt forbundet med den svækkede svenske krone. Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv faldt den danske eksport til Sverige med DKK 1,6 mia. i 2008 alene som følge af den lave svenske kronekurs. Den svenske krone har dog siden marts vundet styrke, og selv om det er forbundet med stor usikkerhed, forventer Dansk Erhverv, at valutakursudviklingen vil medvirke til at styrke den danske eksport til Sverige i Vækst 5 md. Skøn for Eksportsammensætning 2008 I alt (1.000 kr.) ,0% -30,2% -21,5% Mineral, brændsel og smørestoffer ,3% -50,7% -37,7% Maskiner og transportmidler ,5% -22,5% -15,8% Forarbejdede varer, i,a,n ,4% -19,6% -14,1% Næringsmidler og levende dyr ,8% -10,9% -8,7% Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata ,5% -24,1% -17,5% Kemikalier og kemiske produkter ,2% -14,5% -8,3% Kilde: DST og egne beregninger

20 Storbritannien Økonomiske forventninger Den økonomiske rutchetur i Storbritannien ser ifølge de seneste nøgletal ud til at være bremset. Storbritannien sidder dog fortsat fast i dyb recession og frygten for en yderligere nedtur lurer om hjørnet. Boligkrisen og den globale finansielle krise har sparket benene væk under den britiske økonomi, og med en banksektor der fortsat er afhængig af støtte fra staten, en stærkt stigende arbejdsløshed og en global økonomi med svage vækstudsigter er der intet, der tyder en hurtig bedring. Storbritannien har vedtaget omfattende vækstinitiativer, som består af fremrykkede offentlige investeringer, betydelige skattelettelser og en midlertidig momssænkning på 2,5 procentpoint, der smitter positivt af på det økonomiske bilede lige nu. Men selvom de positive effekter mærkes lige nu, er det usikkert ominitiativerne også på længere sigt vil have den ønskede virkning. Dansk-britisk samhandel Storbritannien er Danmarks 3. største marked og aftager omkring 8 procent af den danske eksport. Eksporten til Storbritannien faldt i 1. halvår af med 15,2 procent. Det er især næringsmidler, energi og halvfabrikata, der trækker eksporten ned. Energi har i flere år holdt hånden under eksportvæksten til Storbritannien, men på grund af faldende energipriser og produktion trækker den nu kraftigt ned med et fald på 22,7 procent i de første fem måneder af. Mere overraskende er det, at eksporten af næringsmidler, der normalt er mindre konjunkturfølsom, er faldet med næsten 15 procent. Den tendens ser imidlertid ud til at være vendt de seneste måneder, og det giver et mere positivt skøn for resten af. Udsigterne for eksporten Der har i de seneste måneder været en positiv tendens i eksporten til Storbritannien, og det bratte fald synes ophørt. For skønnes faldet i eksporten derfor også at lande på -11,7 procent, på trods af et markant fald i 1. halvår. Vækst 5 md. Skøn for Eksportsammensætning 2008 I alt (1.000 kr.) ,0% -17,4% -11,7% Næringsmidler og levende dyr ,6% -14,6% -6,2% Maskiner og transportmidler ,7% -11,8% -8,9% Mineral, brændsel og smørestoffer ,2% -22,7% -18,7% Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata ,8% -27,9% -20,9% Forarbejdede varer, i,a,n ,0% -19,2% -11,1% Kemikalier og kemiske produkter ,5% -5,8% -2,5% Kilde: DST og egne beregninger

21 USA Økonomiske forventninger USA's BNP faldt 6,3 procent i 4. kvartal af 2008 og yderligere 5,5 procent 1. kvartal. Dansk Erhverv forventer moderate forbedringer i de følgende kvartaler, i takt med at vækstpakkerne sætter ind og tomme lagrer igen får produktionen til at vokse. Væksten forventes i at lande på -2,5 procent. Der ses allerede nu de første tegn på bedring i økonomien i konjunkturbarometrene, boligsalget og privatforbruget. Det voldsomme fald i efterspørgslen, indenlandsk som globalt, har dog fået virksomhederne til at skære kraftigt ned, hvilket kan mærkes på investeringerne og arbejdsmarkedet, hvor ledigheden stiger stærkt. Denne udvikling vil fortsætte i 2010 understøttet af en bedring i den globale økonomi. De positive tendenser er dog i høj grad skabt af massive offentlige investeringer, og en fornyet nedtur i 2011 er derfor ikke utænkelig. Dansk-amerikansk samhandel Den danske eksport til USA er vokset med 9,0 procent i 1. halvår af. Sammensætningen af relativt konjunkturresistente produkter er årsagen til den positive vækst. I de første fem måneder af er eksporten af kraftmaskiner og motorer, som er komponenter til vindmøller, vokset med 61,2 procent, mens eksporten af medicin i samme periode er vokset med 45,5 procent. De to varegrupper udgør henholdsvis 17,8 og 25,7 procent af den samlede eksport. Eksporten er dog ikke gået fri af krisen, og til sammenligning er eksporten af møbler faldet med 37,2 procent. USA er Danmarks 4. største marked med en andel på 6,6 procent af den samlede eksport i. Udsigter for eksporten Den amerikanske økonomi er i bedring, og eksporten har klaret sig godt i 1. halvår af. Alligevel forventes den høje vækst ikke at kunne holdes året ud, da eksporten var usædvanlig høj i 2. halvår af 2008 pga. af store vindmølle leverancer. Det samme høje niveau forventes ikke at kunne opnås i 2. halvår af. Vækst 5 md. Skøn for Eksportsammensætning 2008 I alt (1.000 kr.) ,0% 10,6% 0,2% Maskiner og transportmidler ,5% 11,3% -4,9% Kemikalier og kemiske produkter ,1% 33,2% 20,0% Forarbejdede varer, i,a,n ,6% 1,5% -1,1% Næringsmidler og levende dyr ,0% 1,0% -0,1% Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata ,0% -6,1% -11,1% Mineral, brændsel og smørestoffer ,5% -27,9% -30,8% Kilde: DST og egne beregninger

22 Norge Økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer, at Norge vil opleve en kort recession i med negativ vækst på -2,0 procent for igen i 2010 at vende tilbage til den positive vækst. Efter en periode med stærk økonomisk vækst var Norge i 2008 påbegyndt en cyklisk afmatning, da finanskrisen i september ramte verdensøkonomien. Norge er dog mindre påvirket af krisen end de fleste andre europæiske lande, og BNP faldt med blot 0,5 procent i 1. kvartal af. Massive investeringer i offshoresektoren samt den mest ekspansive finanspolitik siden 1980 erne har mildnet effekterne af krisen i Norge, men kan ikke hindre negativ vækst i. Dansk Erhverv forventer dog, at økonomien vil komme sig i 2010, støttet af stigende udenlandsk efterspørgsel og lavere renter. Dansk-norsk samhandel Danmarks eksport til Norge er ifølge tal fra Danmarks statistik faldet med 15,6 procent i 1. halvår af. Dansk Erhverv forventer et fald i eksporten i på 12,2 procent. Norge er i den 5. største aftager af danske varer med en andel på 6,2 procent. Den negative vækst i skyldes hovedsageligt et fald i afsætningen af maskiner, transportmidler, møbler og metalvarer. Den største hovedgruppe maskiner og transportmidler er også den gruppe, som trækker mest ned, og den er et udtryk for, at specielt industrien på fastlandet er gået ned i gear. Kemikalier og kemiske produkter klarer sig bedst igennem krisen, og Dansk Erhverv skønner kun et beskedent fald på 3,5 procent for denne varegruppe i. Udsigterne for eksporten Norge har besluttet at trække yderligere på oliemilliarderne for at stimulere økonomien. Fra den oprindelige stimulus på 2,3 procent af BNP har den norske regerings seneste initiativer øget stimulus til 3 procent af BNP. Det vil også smitte af på den danske eksport, som allerede synes at være stabiliseret. I 2010 vil vi fra det lave niveau i igen opleve positiv vækst, blandt andet trukket af en stærkere norsk krone. Vækst 5 md. Skøn for Eksportsammensætning 2008 I alt (1.000 kr.) ,0% -16,0% -12,2% Maskiner og transportmidler ,0% -20,5% -14,9% Forarbejdede varer, i,a,n ,7% -14,3% -10,4% Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata ,2% -23,6% -16,6% Næringsmidler og levende dyr ,6% -12,1% -11,6% Kemikalier og kemiske produkter ,4% -7,2% -3,5% Mineral, brændsel og smørestoffer ,3% -16,3% -15,8% Kilde: DST og egne beregninger