Velfærd og frivillighed. Dorte N. Gotthardsen Haderslev Kommune 18. januar 2012

Transkript

1 Velfærd og frivillighed Dorte N. Gotthardsen Haderslev Kommune 18. januar 2012

2 Center for frivilligt socialt arbejde Et center for viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde. Selvejende institution under Socialministeriet siden Formål: At fremme og støtte frivilligt socialt arbejde At arbejde for en mangfoldig og selvstændig frivillig sektor, og for at det frivillige sociale arbejde fortsat bidrager til velfærdssamfundet i samspil med den offentlige sektor og private virksomheder.

3 Program Introduktion kommunerne og frivilligheden historie og tendenser Velfærd og frivillighed - tilgange Gode rammer for frivilligheden Samarbejdet mellem foreninger og kommune Aktivt medborgerskab Definitioner af velfærd, frivillighed og aktivt medborgerskab Hvordan kan Haderslev Kommune gribe spørgsmålene an? Debat

4 Kommuner og frivilligheden Anno 2012

5 Fremtidens velfærdssamfund?! Udfordringer: Den grå tsunami Manglende vækst har vi råd til fremtidens velfærd? Stigende forventninger til velfærden blandt borgerne.

6 Stat nonprofit formel profit uformel offentligt privat Marked Civilsamfund

7 Løsninger/fremtidsscenarier Victor Pestoff (S): 1. Drastiske besparelser i offentlige ydelser til velfærdsservice 2. Massive privatiseringer af velfærd 3. En større rolle til den tredje sektor Victor Pestoff (2009) A Democratic Architecture for the Welfare State

8 Dengang Før 1930 erne: Det sociale- og sundhedsmæssige arbejde blev primært varetaget af civilsamfundet/frivillige organisationer

9 Dengang 1930 erne-1970 erne: Velfærdsstaten opbygges. Meget arbejde i civilsamfundet overflødiggøres

10 Dengang og nu 1970 erne-2000 erne: Civilsamfundet supplerer velfærdsstaten, der hvor der er behov eller huller

11 Nu og i fremtiden?

12 Frivillige som en del af løsningen Frivillighedens velfærdssamfund: Der er et stort velfærdspotentiale i mobiliseringen af frivillige, og derfor skal der i langt højere grad blandes blod mellem de frivillige organisationer og de kommunale velfærdsinstitutioner. På alle områder skal det overvejes, om og hvordan frivillige kan bidrage til eller ligefrem løse dele af velfærdssamfundets kernefunktioner Frivillighedens velfærdssamfund, Aarup 2010.

13 Frivillige i fremtidens velfærdssamfund

14 Civilsamfundet i velfærden hvordan? 1. Som løser af driftsopgaver selvejende institutioner 2. Som samarbejdspartner foreninger og organisationer 3. Som frivillige enkeltpersoner - medborgere

15 Status 2011 Kommunerne er på to niveauer: 1. Primært tilskudsrelation, ikke meget formaliseret kontakt, ikke diskuteret rammer for det frivillige sociale arbejde. 2. Rammerne er på plads. Bevidsthed om at frivilligheden skal bredes ud i hele kommunen. Hvordan kommer vi videre med konkret samarbejde?

16 Tilgange

17 Gode rammer for frivilligheden

18

19 Jeg har nu været med i det her projekt i to år, og det er gået op for mig, at man overhovedet ikke kan samarbejde med kommunen kun med personer i den.

20 Film XtL1cM

21 1. Grundsten i samarbejdet med frivillige: VILJEN til samarbejde I. Velvilje II. Anerkendelse

22 2. De gode rammer for samarbejde i kommunen Økonomiske midler: 18 og FO Foreningsvejviser Frivilligpolitik eller lignende Frivilligråd, FO-råd, samråd, idrætsråd Kommunale frivilligkonsulenter Frivilligcenter Andre typer støtte: lokaler, kurser mm.

23 3. Det personlige møde Få sat ansigter på hinanden Blive introduceret til arbejdsområder, aktiviteter Aflive fordomme Kontakt skaber resultater!

24 Kommunale indsatser/tilgange på frivilligområdet

25 Samarbejdsformer og omfang Reelt Partnerskab (fælles opgaveløsning/drift) Opgave samarbejde (henvisninger, vidensdeling, projekter, leverancer) Dialogorienteret samarbejde (samarbejdsorgan, kontaktperson, frivilligpolitik) Ren tilskudsrelation, anerkendelsesarrangementer Symbolsk/ uformelt Gensidig viden/interesse Formelt

26 Synet på frivilligheden Vi skal ikke styre og blande os i frivilligheden. Skab gode rammer og lad det spire og vokse vildt i alle retninger Den danske velfærd skal fremover i højere grad lægges i hænderne på frivillige kræfter Unge skal i socialværnepligt Lars Rasmussen, Social- og beskæftigelsesdirektør i Kolding Kommune Knud Aarup, Social- og beskæftigelsesdirektør i Randers Kommune

27 Hvor tager vi fat i praksis? Medarbejdere og institutioner skal i gang med at inddrage frivillige og/eller samarbejde med foreninger Viden og uddannelse: Odense, Viborg, Skanderborg Holdningsbearbejdelse: Gentofte, Ishøj Klare retningslinjer: Århus, Gentofte Pilotforsøg: Greve, Sorø, projekt: Kommunen og Civilsamfundet

28 Hvor tager vi fat i praksis? Skabe møder og samarbejde mellem frivillige og ansatte Gribskov, Fredericia Frivilligt arb. for ansatte: Odsherred, Syddjurs Ved at søge at styrke/opruste/anerkende de frivillige? Fejring: Frivillig Fredag, Sønderborg Inddragelse: Skive, Nyborg Støtte: Frivilligcentre, kurser

29 Hvor skal initiativet komme fra?

30 Aktivt medborgerskab

31 Tendenser Fri-kommuner: Fredericia, Ikast-Brande (mental frikommune). Tanker om mere strategisk inddragelse af aktive medborgere/frivillige Visioner om aktivt medborgerskab Århus: Lokalråd med ikke kun beslutningskompetence, men også egentlige budgetter Erfaringer fra Storbritannien/USA

32 Aktivt medborgerskab Væk fra frivillighed udelukkende som middel til også mål i sig selv? Videre fra (eller med) de enkelt frivillige mere end hænder også hoveder? Eller bare videre med flere hænder? Videre fra medborgeren i det lokale demokrati vi kender Fokus på hvordan man indretter et samfund, hvor medborgerne får ansvar og har konkret indflydelse

33 Hvad ville det betyde? Kommuner En helt anderledes måde at tænke borgere, institutioner, lokaldemokrati og styring En stor udfordring? En udvidelse til mere fælles og mere indflydelse? En meget mindre kommune, men meget flere opgaver løftes i selvejende institutioner? Foreninger En revitalisering af medborgernes fællesskaber? Foreninger løfter velfærdsopgaver? Foreninger overflødige? Borgerlyst.dk Frivilligcentrene som civilsamfundscentre, der er samlingssted for og eksperter i borgernes aktive medborgerskab

34 Definitioner

35 Frivilligt arbejde er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner (f.eks. afskæres fra et socialt netværk), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. ikke er lønnet. Dette udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, fx transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved adskilles frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer. er til gavn for andre end én selv og ens familie. er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. er aktiv. Dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde.

36 Velfærd Velfærd er en rettighed Velfærd er ydelser Velfærd er fællesskab Velfærd er også noget personligt Anerkendelse Professor Per Schulz Jørgensen Information/%C3%86ldre+numre/2006%2F1+%7C+Velf%C3%A6rd+og+psy ke/tema+%7c+velf%c3%a6rd+i+bredden+-+og+i+dybden

37 Aktivt medborgerskab Statsborgeren har nogle objektive lovsikrede rettigheder og pligter: ret til at stemme, ret til lægebehandling, pligt til at betale skat mm. Medborgeren har foruden de objektive forhold et subjektivt engagement i samfundet. Medborgeren identificerer sig som borger og har lyst til at gå aktivt ind i det demokratiske arbejde med at skabe samfundet. - Ove Korsgaard 2007

38 Begreber Aktivt medborgerskab Rammebegreb der dækker over mange slags aktivitet Siger alt og intet? Mulighed for at gentænke relation mellem borger og det offentlige Betyder et fokus på både hænder og hoveder? Frivillighed Mere konkret officiel definition af frivilligt arbejde Holder fokus på aktivitet, arbejde, opgaver Kan medføre et fokus på hænder frem for hoved?

39 Aktivt medborgerskab i Haderslev Haderslev Kommune vil arbejde for at der etableres nye samarbejdsformer, hvor brugerdreven innovation, frivillighed og gensidig brug af hinandens ressourcer skal være med til at udvikle og understøtte initiativer inden for fx sundhed, erhvervsudvikling, uddannelse og iværksætteri. Vi vil anvende medborgerskabet - herunder frivillighed som et strategisk værktøj til at afdække muligheder og skabe nye initiativer, særligt med fokus på unge, ældre og borgere med anden etnisk baggrund gennem hverdagens aktiviteter som uddannelse, kultur-, idræts- og fritidstilbud. Planstrategien

40 Hvordan når vi derhen? Haderslev Kommune vil fortsat støtte ildsjæle og sikre deres anerkendelse Haderslev Kommune bidrager til en udbygning af frivillighed, bl.a. ved at formulere en Frivillighedsstrategi Haderslev Kommune virker som fødselshjælper og formidler af netværk for frivillige Planstrategi 2011