Neuropædagogisk jubilæumskonference. den september 2017

Transkript

1 Neuropædagogisk jubilæumskonference den september 2017 Robusthed i et neuropædagogisk perspektiv - psyken mellem neuron og miljø Side 1 af 10

2 Indhold Robusthed i et neuropædagogisk perspektiv psyken mellem neuron og miljø... 3 Hovedoplægsholdere... 4 Svend Brinkmann... 4 Diagnosekulturen... 4 Kjeld Fredens... 4 Robusthed og styrke i et neurokonstruktivistisk perspektiv... 4 Troels Kjær... 4 Robusthed og hjernens plasticitet... 4 Jesper Birck... 5 Hjernens udvikling og funktion set ud fra en udviklingssensitiv og relationel optik... 5 Eksklusive oplæg... 6 Sektion A og B... 6 A1, B1: Kravet om robusthed er begyndelsen på enden... 6 A2, B2: Robusthed - set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv... 6 A3, B3: Neuropædagogik under åben himmel: Naturen som robusthedsfremmende faktor i et sansemæssigt perspektiv... 6 A4, B4: Robusthed i et borgerperspektiv... 7 A5, B5: Robusthed og sensitivitet... 7 A6, B6: Sanseintegration og psykisk robusthed... 7 A7, B7: Bevar balance og bliv robust... 8 A8, B8: At Home: Innovativt bokoncept til borgere med autisme... 8 Program... 9 Praktiske oplysninger Side 2 af 10

3 Robusthed i et neuropædagogisk perspektiv - psyken mellem neuron og miljø Velkommen til Neuropædagogisk Jubilæumskonference den september 2017, hvor vi sætter neuropædagogikken ind i et aktuelt perspektiv, der handler om robusthed. Begrebet robusthed er det nye buzzword, der ofte optræder i pædagogiske, arbejds- og ledelsesmæssige sammenhænge. Robusthed defineres som hårdfør, stærk og sund og knytter ofte an til individuelle personlige egenskaber. Mere bredt handler robusthed om livsduelighed, dvs., om man kan klare livets små og store udfordringer. Giver det mening at tale om robusthed i relationer til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? Mange vil mene, at denne gruppe som udgangspunkt er psykisk sårbare i kraft af deres biologiske forudsætninger. Ved Neuropædagogisk Jubilæumskonference 2017 stiller vi skarpt på robusthed ud fra neuropædagogikkens relationelle og kontekstuelle forståelse. Robusthed kan her ikke kun betragtes som noget, der er iboende det enkelte individ, men i langt højere grad som noget, der kan faciliteres af de relationer, borgeren indgår i, de fysiske rammer og samfundsmæssige forhold. Med udgangspunkt i viden om hjernen og hjernens plasticitet faciliteres robusthed gennem en række fremmende faktorer, som kan læres, og som sætter sig varige spor i hjernen, når omgivelserne tilpasser sig borgeren. Hvad sker der? Ud over hovedoplæggene vil du kunne vælge mellem et antal eksklusive oplæg. Hovedoplægsholderne har vi glæden af at kunne præsentere for dig her, mens du løbende vil kunne finde nyt om resten af konferencen på hjemmesiden Da VISS fejrer tiårsjubilæum i år, kan vi glæde konferencedeltagerne med, at VISS på forskellig vis vil markere dette i forbindelse med konferencen. Du er i målgruppen for konferencen, hvis du arbejder med børn, unge eller voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, fx som udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, demens m.m. Gennem oplæg i plenum og eksklusive oplæg vil konferencens tema blive forbundet til din daglige praksis. Udover oplæggene vil der være rig lejlighed til at besøge de mange virksomhedsboder i udstillingsområdet, dyrke dit eksisterende netværk og udbygge det med endnu flere. Side 3 af 10

4 Hovedoplægsholdere Svend Brinkmann Diagnosekulturen Vi bevidner tilsyneladende en epidemisk eksplosion i de psykiatriske diagnosers udbredelse for både børn og voksne. I løbet af et år vil cirka 25 procent af os kunne få mindst én psykiatrisk diagnose, og udskrivningen af psykofarmaka er steget gennem mange år. Hvordan forklarer vi eksplosionen i de psykiatriske diagnosers udbredelse? Er mennesker sygere og mere afvigende end før? Eller har vores begreber om sygdom og sundhed ændret sig, så vi er blevet mere tilbøjelige til at diagnosticere og forstå vores problemer i lyset af det psykiatrisk-diagnostiske sprog? Hvad sker der med et samfund, der i stigende grad anskuer dets problemer gennem diagnosernes optik? Og hvordan forholder diagnosekulturen og dens blik sig til menneskets robusthed? Med udgangspunkt i disse spørgsmål vil Svend Brinkmann stille skarpt på diagnosesamfundet og de udfordringer, vi her møder. Om Svend Brinkmann: Professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem filosofi, kulturanalyse, etik og psykologi, og han er bl.a. forfatter til bøger om identitet, psyken, kvalitativ forskningsmetodologi og diagnoser. I 2015 modtog han DR s store formidlingspris, Rosenkjærprisen. Kjeld Fredens Robusthed og styrke i et neurokonstruktivistisk perspektiv Neurokonstruktivismen sætter ikke fokus på en isoleret defekt, men på dens interaktion i en biopsyko-social sammenhæng. Det udviklende mindset leverer motivationen, hvor styrke er noget, man vinder gennem stress, og robusthed er den nødvendige hårdhed til at klare de udfordringer, der fremmer udvikling. Om Kjeld Fredens: Adj. professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han er læge, har været hjerneforsker ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter og vismand i Kompetencerådet. Troels Kjær Robusthed og hjernens plasticitet Når hjernen er plastisk, bliver den mere robust over for indre og ydre udfordringer. Det er derfor vigtigt for pædagoger, forældre og andre at være opmærksomme på plasticitetsbegrebet, og hvordan vi kan udnytte plasticiteten til at gøre udviklingshæmmede borgere mere robuste og mindre psykisk sårbare. Oplægget er en generel indføring i hjernens plasticitet, herunder evnen til at tilpasse sig nye krav og udfordringer ved at ændre på forbindelser og bygge nye nerveceller. Om Troels Wesenberg Kjær: Professor ved Københavns Universitet og specialeansvarlig overlæge ved Sjællands Universitetshospital. Troels er populær foredragsholder og forfatter til bl.a. bogen Knivskarp - fra normal til genial på 6 uger, hvor han hjernetræner skuespilleren Mikael Birkkjær. Side 4 af 10

5 Jesper Birck Hjernens udvikling og funktion set ud fra en udviklingssensitiv og relationel optik Strukturer og systemer i hjernen organiseres og forandres under menneskets udvikling men forandres til stadighed i den modne hjerne gennem bl.a. hverdagens oplevelser og samspil. Plasticitet er således ikke blot noget, der kun sker efter skader i nervesystemet eller i den tidlige barndom, men er noget, der sker livet igennem og har betydning for vores tilpasningsevne og fleksibiliteten heri, eksempelvis gennem vores sensoriske integration, læring og emotionelle/relationelle oplevelser. En specifik aktivitet i netværk her og nu kan føre til plastiske ændringer, der betyder, at aktiviteten i nervevævet i fremtiden vil være forandret. Ligeså er resiliens eller robusthed ikke statiske egenskaber, men dynamiske og påvirkelige. Vi vil se på betydningen af relationer - og på muligheder i samspil og aktiviteter, der kan bane vejen mod stabilisering, robusthed og som kan skabe udvikling. Om Jesper Birck: Autoriseret cand. psych., arbejder til dagligt med udredning og intervention rettet mod børn og unge, der kan forstås inden for rammen af udviklingstraumer. Jesper er certificeret i Bruce Perrys The Neurosequential Model of Therapeutics (NMT). Modellen er en neurobiologisk og udviklingssensitiv tilgang til at forstå individets udviklingshistorie, ressourcer og vanskeligheder. Side 5 af 10

6 Eksklusive oplæg Sektion A og B A1, B1: Kravet om robusthed er begyndelsen på enden Foredraget tager udgangspunkt i bogen Afvæbnet kritik, der er et resultat af 7-8 års arbejde med at indsamle svar på kritik. Svarene er hentet fra lærere, sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere og pædagoger, når de er gået til deres ledelse med kritik, eller når ledelsen er gået til deres ledelse med kritik for der er som bekendt mange ledelseslag i dag. Svarene producerer markant dårligt psykisk arbejdsmiljø og er med til at anskueliggøre en historisk udvikling fra flexicurity over flexploitation til flexisme. Fra en kritisk attitude over en positiv til en robust og resilient attitude. Et attitudeskifte, som måske varsler en ny tid. Oplægsholder: Rasmus Willig Rasmus Willig er ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet. Rasmus Willig underviser ved RUC og har skrevet og redigeret flere bøger om moderne arbejdsliv og samfundskritik. A2, B2: Robusthed - set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Salutogenese er et forskningsområde, som har givet et godt kendskab til, hvilke faktorer og læreprocesser der ligger bag udviklingen af menneskers psykiske robusthed, også når livet byder på store forandringer og udfordringer. I det neuropædagogiske arbejde kan man for at fremme robusthed anvende Det Dobbelte KRAM, som er en ny salutogen model udviklet af Peter Thybo. Modellen sætter bl.a. fokus på Kompetencer Relationer Accept Mestring, og den betydning, disse faktorer har for udvikling af robusthed i robuste fællesskaber. Oplægsholder: Peter Thybo Peter Thybo er forfatter, sundhedsinnovator, master i læreprocesser, PD. alm. pæd., godkendt specialist i sundhedsfremme og forebyggelse (Pt. spc.), formand i temagruppen om mental sundhed i Sund By Netværket. Se mere på A3, B3: Neuropædagogik under åben himmel: Naturen som robusthedsfremmende faktor i et sansemæssigt perspektiv I de senere år har en række forskningsstudier vist, at anvendelsen af naturen som ramme for alt fra indlæring til genoptræning har flere gavnlige effekter, og det gamle ordsprog om, at "grønt er godt for øjet" indeholder dermed en fornyet sandhed. Oplægget vil introducere deltagerne til forskningsbaseret viden om anvendelsen af naturen som værktøj og ramme, når man arbejder neuropædagogisk med personer med udviklingshæmning. Oplægget er en blanding af teori og praktik, som også vil foregå under åben himmel. Oplægsholder: Søren Lytzau Søren Lytzau er fysioterapeut og cand. pæd. soc. Søren Lytzau har gennem de sidste 8 år arbejdet med natur og friluftsliv som aktive elementer i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse, Side 6 af 10

7 fysioterapeutisk træning og senest som ramme for sanseintegration og sansemotorik samt snoezelen. A4, B4: Robusthed i et borgerperspektiv - at arbejde med det enkelte menneskes robusthed via selvindsigt og bevidsthed om egne mekanismer Det er svært at styre tanker og følelser, men det gode er, at det kan trænes. Tanker og følelser er vigtige og praktiske, og de kan være spændende, men de kan også være besværlige og ubehagelige. De får konsekvenser, når vi omsætter dem til handlinger. Mentalisering kan hjælpe os med at sortere, så vi kan blive mere robuste: Hvilke tanker skal vi handle på, og hvilke har bedst af bare at falde til ro? Når vi arbejder med børn, unge og voksne med særlige behov, har de reduceret evne til at styre tanker og følelser. Dette kræver høj mentalisering hos netværket, så borgeren ikke udsættes for krav og forventninger, han/hun ikke forstår og ikke mestrer. Qua mine erfaringer som lærer på en specialskole for udviklingshæmmede elever vil jeg formidle praktisk viden om tanker og følelser og hjernen. Jeg vil bl.a. fortælle om at styre lommelygten, tænke- og alarmhjerner, og hvorfor det er altafgørende med passende udfordringer for at skabe robusthed. Stiller vi for små eller for store krav, udvikler vi ikke robusthed - tværtimod! Lad jer inspirere af Oplægsholder: Joan Dammeyer Joan Dammeyer er speciallærer ved Stensagerskolen, 8260 Viby. A5, B5: Robusthed og sensitivitet Robusthed er med rette et meget omdiskuteret begreb i tiden. Kritikere har peget på det problematiske i at fremstille robusthed som den enkeltes ansvar, en form for skjold, der betyder, at man modstår modgang eller i værste fald fortrænger sig selv og andre mennesker (Fogh Kirkeby 2017). Robusthed i vores perspektiv er dog ikke det modsatte af sensitivitet eller kontakt til egen skrøbelighed. Sensitiv kontakt og nærvær til sig selv og den anden er derimod en forudsætning for psykisk robusthed og godt pædagogisk relationsarbejde. I oplægget vil vi se på, hvordan dette bevidst kan opøves og trænes. Oplægsholdere: Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard Marianne Kirk Jepsen er uddannet socialpædagog og cand. pæd. i pædagogisk psykologi, Marianne Dalsgaard er uddannet socialpædagog og cand. pæd. i pædagogisk sociologi samt certificeret coach. Begge er specialpædagogiske konsulenter i VISS. A6, B6: Sanseintegration og psykisk robusthed Hvis ens nervesystem er god til at bearbejde sansning og integrere denne, giver det et sikkert fundament i verden. Hvilket giver lyst til at gå ud i verden og undersøge denne. Når de signaler, man får fra egen krop og omverdenen, er begribelige, så opleves det miljø og de mennesker, man omgiver sig med, forudsigelige og sikre. Det er stressreducerende. Side 7 af 10

8 Oplægsholder: Lilli Hansen Lilli Hansen er specialpædagogisk konsulent ved VISS. Lilli Hansen er uddannet socialpædagog. A7, B7: Bevar balance og bliv robust I det relationelle arbejde har man, også som professionel, sin person i spil. For at være i stand til at møde og rumme de mange forskelligartede krav, der stilles til én i hverdagen, må man arbejde kontinuerligt med sin egen personlige udvikling og robusthed. En måde at gøre dette på er at arbejde hen imod det at være mest mulig følelsesmæssig i balance, og når man mister balancen, at være i stand til igen at finde den. Er man i stand til at bevare denne balance, har man opnået en robusthed, som gør, at man i højere grad er rustet til at møde de udfordringer, man møder i sin arbejdshverdag, uden at blive slået om kuld. Oplægsholder: Lone Premate Lone Premate er faglig leder af en boenhed i Landsbyen Sølund. Lone Premate er uddannet socialpædagog i 1992, Jelling socialpædagogisk seminarium. Hun har arbejdet inden for området med mennesker med ADHD, Turette, Autisme, fysisk og psykisk udviklingshæmmede, men også arbejdet på normalområdet, herunder med ældre. A8, B8: At Home: Innovativt bokoncept til borgere med autisme De fysiske rammer er afgørende for trivsel og udvikling hos borgere med autisme. Derfor har Specialområde Autisme gentænkt det institutionelle miljø med bokonceptet AT HOME: En arkitekttegnet bolig, fleksibelt i både størrelse og indretning og mobilt, så det kan flytte med borgeren efter behov. Visionen er, at AT HOME sikrer inklusion, så borgerne kan leve et selvstændigt liv som medborgere i samfundet. Oplægsholdere Lars Aarup Jensen og Dorthe Jensen Lars Aarup Jensen er områdeleder, Specialområde Autisme, Region Midtjylland. Dorthe Jensen er faglig leder, Specialområde Autisme, Region Midtjylland. Side 8 af 10

9 Program Den Indskrivning kaffe og brød Velkommen til Jubilæumskonferencen Oplæg ved Svend Brinkmann, del Pause Oplæg ved Svend Brinkmann, del Frokost besøg udstillingerne Oplæg ved Troels Kjær Kaffe kage og frugt besøg udstillingerne VISS tiårsjubilæum Pause besøg udstillingerne Aftensbuffet, hygge og musik Den Kaffe og brød Oplæg ved Keld Fredens Pause gå til Eksklusive oplæg Eksklusive oplæg, sektion A Pause gå til Eksklusive oplæg Eksklusive oplæg, sektion B Frokost Aktivitet Oplæg ved Jesper Birck, del Pause med kaffe Oplæg ved Jesper Birck, del Farvel og tak, vi ses! Side 9 af 10

10 Praktiske oplysninger Tilmelding Tilmelding foregår elektronisk på På forsiden af hjemmesiden kan du i øverste felt klikke dig ind på konferencen. Du skal prioritere eksklusive oplæg. Download beskrivelser af de eksklusive oplæg på Sidste frist Mandag den 14. august 2017 Pris Til og med den 12. juni 2017: Kr ,- Derefter: Kr ,- Overnatning VISS arrangerer ikke overnatning. Orienter dig om overnatningsmuligheder i Skanderborg og omegn på hjemmesiden. Afholdelse af konferencen Landsbyen Sølund, kantinebygningen Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Kontakt Konferencesekretær: Dorte Rasmussen Tlf viss@skanderborg.dk VISS Videnscenter- Sølund -Skanderborg Side 10 af 10