Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2017
|
|
- Line Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2017
2 Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Hvorfor spørgeskema?
3 Litteratur
4 Et frisk eksempel: BMJ Open 2015 TITLE: Recall of physical activity (PA) advice is associated with higher levels of activity 2-3 years post diagnosis in 15,254 colorectal cancer patients in a population based survey Results A third of respondents (31%) recalled receiving PA advice (from clinicians). Independent of demographics and treatment, patients who recalled having PA advice were more likely to be currently doing some brisk PA (51% in the advice group vs 42% in the no advice group; Odds Ratio: 1.74, 95% Confidence Interval: 1.60, 1.90; p<0.001), and more likely to be meeting PA guidelines (25% vs 20%; OR: 1.74, CI: 1.54, 1.88; p<0.001).
5 Hvordan skal/kan man måle? Dikotom skala Nominal skala Ordinalskala (Rangskala) Intervalskala (stigende skala med lige stor afstand imellem målepunkter) Ratioskala (Intervalskala med nulpunkt) Noter i statistik:
6 Selvvurderet helbred Befolkningsundersøgelser Sygdom og Sundhed Grønland Statens Institut for Folkesundhed / SIF og 2013.dk Patient Reported Outcomes
7 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred vigtig uafhængig prædiktor for udvikling af sygdom og død, herunder død af iskæmisk hjertesygdom (Bjørner et al., 1996). Rygning, højt alkoholforbrug og fysisk inaktivitet er forbundet med suboptimalt selvoplevet helbred. (Ugeskr Læger 2002;164(11):1497)
8 Selvvurderet helbred: Det er personen selv, der vurderer sit helbred Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002
9 Selvvurderet helbred og social ulighed: Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002
10 Hver enkel sygdom har en række essentielle træk, der gør det muligt at identificere sygdommen og kende den fra alle andre sygdomme. Dette indebærer, at forskellige mennesker kan have den samme sygdom, og at disse forskellige mennesker i princippet vil have gavn af den samme behandling. Det gælder altså om at forstå, hvilken sygdom patienter har, snarere end at forstå, hvilken patient der har sygdommen. Sygdomme er således naturfænomener, der kan opdages, diagnosticeres objektivt, behandles og muligvis udryddes! Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002 Den simple biomedicinske sygdomsopfattelse
11 Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002
12 Generelt velbefindende / selvvurderet helbred SF-36, SF-12 Medical Outcomes Study (MOS), Dansk version Bjørner JB et al (1997) (The Medical Outcomes Study (MOS) a multi-year, multi-site study to explain variations in patient outcomes) EORTC QLQ C-30 / Livskvalitet blandt kræftpatienter The European Organisation for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire. Aaronson NK, Ahmedzai S, Bergman B et al (1993) (Måling af livskvalitet under kræftbehandling og sammenhænge med toksicitet og overlevelse) HADs The Hospital Anxiety and Depression scale (non-psychiatric clinical populations) Zigmond & Snaith (1983) Hyppigt anvendte standardiserede spørgeskemas
13 Medical Outcome Study Short Form (36) Generisk måleinstrument til at måle generelt velbefindende og helbredstilstand Spørgeskemaet består af 36 spørgsmål som er inddelt i 8 skalaer, hvor halvdelen samles i et summarisk mål for fysisk helbred og den anden halvdel i et summarisk mål for psykisk helbred Ware JE, Jr., Sherbourne CD. The MOS 36-item short-form health survey (SF-36) 1992 Medical Outcomes Study (MOS), Dansk version Bjørner JB et al (1997 SF-36
14
15
16 The European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC) (Aaronson et al., 1993) The QLQ-C30 features: - an overall quality of life/global health measure - five functional scales (physical, role, cognitive, emotional and social) - and nine symptom scales. A 10-point difference on either the quality of life measure, functional or symptom scale of the EORTC QLQ-C30 is viewed as clinically important (Cocks K, King MT, Velikova G, Fayers PM, Brown JM 2008) EORTC QLQ C30
17 All of the scales and single-item measures range in score from 0 to 100. A high scale score represents a higher response level. A high score for a functional scale represents a high / healthy level of functioning A high score for the global health status / QoL represents a high QoL, A high score for a symptom scale / item represents a high level of symptomatology EORTC QLQ C30
18 EORTC scoring
19 EORTC QLQ C30: Øvelse Ptid q1 q2 q3 q4 q5 q6 q7 q8 q9 q10 q11 q12 q13 q14 q15 q16 q17 q18 q19 q20 q21 q22 q23 q24 q25 q26 q27 q28 q29 q30 p1ml p2sj p4jj P9KN p12dh p14en p16nn p19jj p20tn P22JG P24HJ P26VA P27EL P29KL P30MG P32KN P36JH P38VJ P41FS P43PS P45IC P46KM P50BN P52VS P53HB P56JF P58JH P60SB P62VN P63KH P81OS P78TD P70JK P66SP
20 Semi-ambulant Leukæmi-behandling: RESULTATER: Vurderet på n=60 og 202 serier intensiv kemoterapi kunne semi-ambulant behandling af akut leukæmi gennemføres uden uventede alvorlige komplikationer. Reduceret indlæggelse: 43 dage/patient, som blev erstattet med 20 ambulante besøg. Genindlæggelse: Induktion: I 48/73 = 66 % kunne patienterne overgå til semi-ambulant behandling med genindlæggelse i 28 tilfælde (58 %) Konsolidering: I 116/129 = 90 % kunne patienterne overgå til semi-ambulant behandling med genindlæggelse i 47 tilfælde (41 %). Neutropen feber af ukendt ætiologi efterfulgt af verificeret infektion (septikæmi, lungebetændelse) var altdominerende årsager til genindlæggelse. Møller T, Nielsen O J, Welinder P, Dünweber A, Hjerming M, Moser C, Kjeldsen L Euro J Haematol 2009
21 Semi-ambulant Leukæmi-behandling: Møller T, Nielsen O J, Welinder P, Dünweber A, Hjerming M, Moser C, Kjeldsen L Euro J Haematol 2009 RESULTATER fortsat: Et tilfælde af større gastrointestinal blødning, som blev behandlet uden følgekomplikationer. Ingen mortalitet knyttet til semi-ambulant behandling. Septikæmi (51) og lungebetændelse (nytilkomment radiologisk verificeret lungeinfiltrat) (50) var de hyppigst forekommende infektioner i kohorten. Der blev identifceret 4 tilfælde af ESBL e-coli septikæmi. Høj patient compliance ingen ambulante udeblivelser Andelen af patienter involveret i CVK teknikker (88 %) var sammenlignelig med det tidligere RCT studie. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21
22 Semi-ambulant Leukæmi-behandling: Radiologisk verificeret lungeinfiltrat under neutropeni og i sammenhæng med febrilia var den hyppigste årsag til, at semi-ambulant forløb ikke kunne iværksættes. Survival Pneumoni (mænd + kvinder) n=60 1,0 Survival Function Censored 0,8 Cum Survival 0,6 0,4 0,2 3 mdr. 0,0 0,00 100,00 200,00 300,00 400,00 Tid.Ptot Møller T, Nielsen O J, Welinder P, Dünweber A, Hjerming M, Moser C, Kjeldsen L Euro J Haematol 2009 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 22
23
24
25
26 Demographics
27 Treatment characteristics and attrition
28 Eksplorative statistiske analyser GLM modeller
29 Eksplorative statistiske analyser GLM modeller fortsat..!
30
31 HADs The Hospital Anxiety and Depression scale Zigmond & Snaith (1983)
32 HADs 14 items / spørgsmål 7Anxiety 7Depression How scored: Responses are summed to provide separate scores for anxiety and depression symptomology with possible scores ranging from 0 to 21 for each scale. Interpretability: Higher scores indicate greater likelihood of depression or anxiety. Recommended cutoffs are: 8-10: mild cases, 11-15: moderate cases and 16 or above: severe cases (Zigmond & Snaith 1994). Zigmond & Snaith (1983)
33 Københavns Universitet Ph.d. Forsvar Den 24. maj 2006 Hvordan kræftpatienter i kemoterapi kan øge deres psykiske velbefindende gennem fysisk træning Julie Midtgaard Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning (UCSF) og Rigshospitalet
34 PROJEKT KROP & KRÆFT fase 2 Konditionstræning Styrketræning FYSISK TRÆNING
35 KRÆFTSYGDOM OG KEMOTERAPI Træthed + + Usikkerhed FYSISK INAKTIVITET Isolation + Ændret udseende + ANGST OG DEPRESSION
36 PSYKOONKOLOGI Kræftsygdom ødelæggende livsbegivenhed. Psykosociale aspekter af forebyggelse, behandling og lindring af kræftsygdom. Psykisk belastningsreaktioner herunder angst og depression rammer 5-50% (VAN T SPIJKER ET AL. 1997). Formål psykosocial intervention: forebygge negative psykosociale konsekvenser af en kræftsygdom gennem at øge den enkelte persons tillid til egen evne til at kunne mestre sygdommen (SCHEIER & CARVER 2001)
37 DIAGNOSE OG SYGDOMSSTATUS (n=91) Kræftdiagnoser Mamma Ovarie Colon Testis Andre onkologiske Hæmatologisk (Hodgkin s, NHL, ALL, AML, etc.) Sygdomsstatus - kræftsygdom (Ingen påvist restsygdom) + kræftsygdom (Påvist restsygdom) 29 (32%) 16 (18%) 9 (10%) 4 (4%) 15 (16%) 18 (20%) 42 (46%) 49 (54%)
38 HADS SCORES VED BASELINE (n=91) HADS-A (Angst) HADS-D (Depression) Fordeling af cases * Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Non-cases ( 7) 78% 85% 75% 90% 78% 95% Borderline (8-10) 20% 15% 22% 6% 7% 5% Cases ( 11) 2% 0% 3% 4% 15% 0% * Klassifikation i henhold til Zigmond & Snaith (1983).
39 HADS SCORES VED BASELINE (n=91) HADS-A (Angst) HADS-D (Depression) Fordeling af cases * Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Non-cases ( 7) 78% 85% 75% 90% 78% 95% Borderline (8-10) 20% 15% 22% 6% 7% 5% Cases ( 11) 2% 0% 3% 4% 15% 0% * Klassifikation i henhold til Zigmond & Snaith (1983).
40 HADS SCORES VED BASELINE (n=91) HADS-A (Angst) HADS-D (Depression) Fordeling af cases * Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Non-cases ( 7) 78% 85% 75% 90% 78% 95% Borderline (8-10) 20% 15% 22% 6% 7% 5% Cases ( 11) 2% 0% 3% 4% 15% 0% * Klassifikation i henhold til Zigmond & Snaith (1983).
41 ÆNDRING I HADS SCORES (n=91) t P Baseline Uge 6 FREM- GANG TILBAGE- GANG UÆNDRET Mean SD Mean SD ANGST 57% 26% 17% < DEPRES 46% 29% 25% Paired one-sample t-test (signifikansniveau 0.05)
42 ÆNDRING I KONDITION (n=82) MÅL t P Mean Test 1 SD Mean Test 2 VO 2 max < SD Gennemsnitlig forbedring på 16% Mininum 28.5% og maksimum 61% (ADAMSEN L, QUIST M, MIDTGAARD J ET AL SUPPORT CARE CANCER; 14: ).
43 Undersøgelse af sammenhæng mellem ændring i VO₂max og HADS score (χ 2 ) Fremgang VO2max l/min p =.046 p =.462
Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Læs mereIntroduktion til spørgeskemaer. Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2019
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2019 Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereMary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014
UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker
Læs mereLivskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereSeksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereBoks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?
SELVVURDERET HELBRED OG SF-36 Selvvurderet helbred Hvis man gerne vil måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne, kan man stille nogle overordnede spørgsmål, som ikke knytter
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereIndividuelt tilpasset palliativ rehabilitering til
Forskningsnetværket i Palliation 011117 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Læge, stud. Ph.d Lise Nottelmann Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereDEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi?
DEFACTUM Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi? Marie Louise Overgaard Svendsen, ph.d., cand.scient.san. Tel. +45 2921 7802, e-mail: marie.louise.svendsen@rm.dk www.defactum.dk 1 RAMMEN
Læs mereNotat om Krop og Kræft
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk
Læs mereRehabilitering af prospektiv hukommelse
Hospitalsenhed Midt Rehabilitering af prospektiv hukommelse Prospektiv hukommelse Our capacity to shape and direct our future behavior is of fundamental importance in the development, pursuit, and maintenance
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereGenoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital
Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereStinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.
ProWide Status November 2018 Rasmus Blechingberg Friis Ph.d. studerende, 1. reservelæge Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning PRO Dokumentation af bivirkninger Livskvalitet Patientinddragelse
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereEt strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs mereLungekræft og Fysisk Træning
Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereAt leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor
At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereThe Budapest Commitments
Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals
Læs mereTidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?
Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO
Læs merePatient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD
Herlev og Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt Rasmussen Sygeplejerske,
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mereVurdering af Barthel-100 (Shah-89)
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereSelv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom
Herlev og Gentofte Hospital Sygeplejesymposiet 17. maj 2017 Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereSocial prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereGRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK
GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mereHvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereHIV and Drug Prevention in Estonian Prisons
HIV and Drug Prevention in Estonian Prisons Maret Miljan The Division of Social Rehabilitation The Estonian Ministry of Justice Prisons in Estonia (3676 prisoners): Tallinn Prison ( 571 convicted male
Læs mereForskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling
INDLEDNING Ansøger har gennem en årrække beskæftiget sig med alternative tiltag til senfølger til kræftbehandling. Først i forbindelse med projektet Gode Hænder (13) under Kræftens Bekæmpelse i Lyngby
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereHvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen
Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereLIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet
LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet LIVSKVALITET Mindst 2 hovedaspekter: Individets opfattelse af egen kvalitet
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereGeriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereKvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.
Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mere