Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2017"

Transkript

1 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2017

2 Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Hvorfor spørgeskema?

3 Litteratur

4 Et frisk eksempel: BMJ Open 2015 TITLE: Recall of physical activity (PA) advice is associated with higher levels of activity 2-3 years post diagnosis in 15,254 colorectal cancer patients in a population based survey Results A third of respondents (31%) recalled receiving PA advice (from clinicians). Independent of demographics and treatment, patients who recalled having PA advice were more likely to be currently doing some brisk PA (51% in the advice group vs 42% in the no advice group; Odds Ratio: 1.74, 95% Confidence Interval: 1.60, 1.90; p<0.001), and more likely to be meeting PA guidelines (25% vs 20%; OR: 1.74, CI: 1.54, 1.88; p<0.001).

5 Hvordan skal/kan man måle? Dikotom skala Nominal skala Ordinalskala (Rangskala) Intervalskala (stigende skala med lige stor afstand imellem målepunkter) Ratioskala (Intervalskala med nulpunkt) Noter i statistik:

6 Selvvurderet helbred Befolkningsundersøgelser Sygdom og Sundhed Grønland Statens Institut for Folkesundhed / SIF og 2013.dk Patient Reported Outcomes

7 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred vigtig uafhængig prædiktor for udvikling af sygdom og død, herunder død af iskæmisk hjertesygdom (Bjørner et al., 1996). Rygning, højt alkoholforbrug og fysisk inaktivitet er forbundet med suboptimalt selvoplevet helbred. (Ugeskr Læger 2002;164(11):1497)

8 Selvvurderet helbred: Det er personen selv, der vurderer sit helbred Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002

9 Selvvurderet helbred og social ulighed: Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002

10 Hver enkel sygdom har en række essentielle træk, der gør det muligt at identificere sygdommen og kende den fra alle andre sygdomme. Dette indebærer, at forskellige mennesker kan have den samme sygdom, og at disse forskellige mennesker i princippet vil have gavn af den samme behandling. Det gælder altså om at forstå, hvilken sygdom patienter har, snarere end at forstå, hvilken patient der har sygdommen. Sygdomme er således naturfænomener, der kan opdages, diagnosticeres objektivt, behandles og muligvis udryddes! Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002 Den simple biomedicinske sygdomsopfattelse

11 Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002

12 Generelt velbefindende / selvvurderet helbred SF-36, SF-12 Medical Outcomes Study (MOS), Dansk version Bjørner JB et al (1997) (The Medical Outcomes Study (MOS) a multi-year, multi-site study to explain variations in patient outcomes) EORTC QLQ C-30 / Livskvalitet blandt kræftpatienter The European Organisation for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire. Aaronson NK, Ahmedzai S, Bergman B et al (1993) (Måling af livskvalitet under kræftbehandling og sammenhænge med toksicitet og overlevelse) HADs The Hospital Anxiety and Depression scale (non-psychiatric clinical populations) Zigmond & Snaith (1983) Hyppigt anvendte standardiserede spørgeskemas

13 Medical Outcome Study Short Form (36) Generisk måleinstrument til at måle generelt velbefindende og helbredstilstand Spørgeskemaet består af 36 spørgsmål som er inddelt i 8 skalaer, hvor halvdelen samles i et summarisk mål for fysisk helbred og den anden halvdel i et summarisk mål for psykisk helbred Ware JE, Jr., Sherbourne CD. The MOS 36-item short-form health survey (SF-36) 1992 Medical Outcomes Study (MOS), Dansk version Bjørner JB et al (1997 SF-36

14

15

16 The European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC) (Aaronson et al., 1993) The QLQ-C30 features: - an overall quality of life/global health measure - five functional scales (physical, role, cognitive, emotional and social) - and nine symptom scales. A 10-point difference on either the quality of life measure, functional or symptom scale of the EORTC QLQ-C30 is viewed as clinically important (Cocks K, King MT, Velikova G, Fayers PM, Brown JM 2008) EORTC QLQ C30

17 All of the scales and single-item measures range in score from 0 to 100. A high scale score represents a higher response level. A high score for a functional scale represents a high / healthy level of functioning A high score for the global health status / QoL represents a high QoL, A high score for a symptom scale / item represents a high level of symptomatology EORTC QLQ C30

18 EORTC scoring

19 EORTC QLQ C30: Øvelse Ptid q1 q2 q3 q4 q5 q6 q7 q8 q9 q10 q11 q12 q13 q14 q15 q16 q17 q18 q19 q20 q21 q22 q23 q24 q25 q26 q27 q28 q29 q30 p1ml p2sj p4jj P9KN p12dh p14en p16nn p19jj p20tn P22JG P24HJ P26VA P27EL P29KL P30MG P32KN P36JH P38VJ P41FS P43PS P45IC P46KM P50BN P52VS P53HB P56JF P58JH P60SB P62VN P63KH P81OS P78TD P70JK P66SP

20 Semi-ambulant Leukæmi-behandling: RESULTATER: Vurderet på n=60 og 202 serier intensiv kemoterapi kunne semi-ambulant behandling af akut leukæmi gennemføres uden uventede alvorlige komplikationer. Reduceret indlæggelse: 43 dage/patient, som blev erstattet med 20 ambulante besøg. Genindlæggelse: Induktion: I 48/73 = 66 % kunne patienterne overgå til semi-ambulant behandling med genindlæggelse i 28 tilfælde (58 %) Konsolidering: I 116/129 = 90 % kunne patienterne overgå til semi-ambulant behandling med genindlæggelse i 47 tilfælde (41 %). Neutropen feber af ukendt ætiologi efterfulgt af verificeret infektion (septikæmi, lungebetændelse) var altdominerende årsager til genindlæggelse. Møller T, Nielsen O J, Welinder P, Dünweber A, Hjerming M, Moser C, Kjeldsen L Euro J Haematol 2009

21 Semi-ambulant Leukæmi-behandling: Møller T, Nielsen O J, Welinder P, Dünweber A, Hjerming M, Moser C, Kjeldsen L Euro J Haematol 2009 RESULTATER fortsat: Et tilfælde af større gastrointestinal blødning, som blev behandlet uden følgekomplikationer. Ingen mortalitet knyttet til semi-ambulant behandling. Septikæmi (51) og lungebetændelse (nytilkomment radiologisk verificeret lungeinfiltrat) (50) var de hyppigst forekommende infektioner i kohorten. Der blev identifceret 4 tilfælde af ESBL e-coli septikæmi. Høj patient compliance ingen ambulante udeblivelser Andelen af patienter involveret i CVK teknikker (88 %) var sammenlignelig med det tidligere RCT studie. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21

22 Semi-ambulant Leukæmi-behandling: Radiologisk verificeret lungeinfiltrat under neutropeni og i sammenhæng med febrilia var den hyppigste årsag til, at semi-ambulant forløb ikke kunne iværksættes. Survival Pneumoni (mænd + kvinder) n=60 1,0 Survival Function Censored 0,8 Cum Survival 0,6 0,4 0,2 3 mdr. 0,0 0,00 100,00 200,00 300,00 400,00 Tid.Ptot Møller T, Nielsen O J, Welinder P, Dünweber A, Hjerming M, Moser C, Kjeldsen L Euro J Haematol 2009 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 22

23

24

25

26 Demographics

27 Treatment characteristics and attrition

28 Eksplorative statistiske analyser GLM modeller

29 Eksplorative statistiske analyser GLM modeller fortsat..!

30

31 HADs The Hospital Anxiety and Depression scale Zigmond & Snaith (1983)

32 HADs 14 items / spørgsmål 7Anxiety 7Depression How scored: Responses are summed to provide separate scores for anxiety and depression symptomology with possible scores ranging from 0 to 21 for each scale. Interpretability: Higher scores indicate greater likelihood of depression or anxiety. Recommended cutoffs are: 8-10: mild cases, 11-15: moderate cases and 16 or above: severe cases (Zigmond & Snaith 1994). Zigmond & Snaith (1983)

33 Københavns Universitet Ph.d. Forsvar Den 24. maj 2006 Hvordan kræftpatienter i kemoterapi kan øge deres psykiske velbefindende gennem fysisk træning Julie Midtgaard Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning (UCSF) og Rigshospitalet

34 PROJEKT KROP & KRÆFT fase 2 Konditionstræning Styrketræning FYSISK TRÆNING

35 KRÆFTSYGDOM OG KEMOTERAPI Træthed + + Usikkerhed FYSISK INAKTIVITET Isolation + Ændret udseende + ANGST OG DEPRESSION

36 PSYKOONKOLOGI Kræftsygdom ødelæggende livsbegivenhed. Psykosociale aspekter af forebyggelse, behandling og lindring af kræftsygdom. Psykisk belastningsreaktioner herunder angst og depression rammer 5-50% (VAN T SPIJKER ET AL. 1997). Formål psykosocial intervention: forebygge negative psykosociale konsekvenser af en kræftsygdom gennem at øge den enkelte persons tillid til egen evne til at kunne mestre sygdommen (SCHEIER & CARVER 2001)

37 DIAGNOSE OG SYGDOMSSTATUS (n=91) Kræftdiagnoser Mamma Ovarie Colon Testis Andre onkologiske Hæmatologisk (Hodgkin s, NHL, ALL, AML, etc.) Sygdomsstatus - kræftsygdom (Ingen påvist restsygdom) + kræftsygdom (Påvist restsygdom) 29 (32%) 16 (18%) 9 (10%) 4 (4%) 15 (16%) 18 (20%) 42 (46%) 49 (54%)

38 HADS SCORES VED BASELINE (n=91) HADS-A (Angst) HADS-D (Depression) Fordeling af cases * Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Non-cases ( 7) 78% 85% 75% 90% 78% 95% Borderline (8-10) 20% 15% 22% 6% 7% 5% Cases ( 11) 2% 0% 3% 4% 15% 0% * Klassifikation i henhold til Zigmond & Snaith (1983).

39 HADS SCORES VED BASELINE (n=91) HADS-A (Angst) HADS-D (Depression) Fordeling af cases * Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Non-cases ( 7) 78% 85% 75% 90% 78% 95% Borderline (8-10) 20% 15% 22% 6% 7% 5% Cases ( 11) 2% 0% 3% 4% 15% 0% * Klassifikation i henhold til Zigmond & Snaith (1983).

40 HADS SCORES VED BASELINE (n=91) HADS-A (Angst) HADS-D (Depression) Fordeling af cases * Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Non-cases ( 7) 78% 85% 75% 90% 78% 95% Borderline (8-10) 20% 15% 22% 6% 7% 5% Cases ( 11) 2% 0% 3% 4% 15% 0% * Klassifikation i henhold til Zigmond & Snaith (1983).

41 ÆNDRING I HADS SCORES (n=91) t P Baseline Uge 6 FREM- GANG TILBAGE- GANG UÆNDRET Mean SD Mean SD ANGST 57% 26% 17% < DEPRES 46% 29% 25% Paired one-sample t-test (signifikansniveau 0.05)

42 ÆNDRING I KONDITION (n=82) MÅL t P Mean Test 1 SD Mean Test 2 VO 2 max < SD Gennemsnitlig forbedring på 16% Mininum 28.5% og maksimum 61% (ADAMSEN L, QUIST M, MIDTGAARD J ET AL SUPPORT CARE CANCER; 14: ).

43 Undersøgelse af sammenhæng mellem ændring i VO₂max og HADS score (χ 2 ) Fremgang VO2max l/min p =.046 p =.462

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2019

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2019 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2019 Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder

Læs mere

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Boks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?

Boks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? SELVVURDERET HELBRED OG SF-36 Selvvurderet helbred Hvis man gerne vil måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne, kan man stille nogle overordnede spørgsmål, som ikke knytter

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til

Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til Forskningsnetværket i Palliation 011117 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Læge, stud. Ph.d Lise Nottelmann Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

DEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi?

DEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi? DEFACTUM Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi? Marie Louise Overgaard Svendsen, ph.d., cand.scient.san. Tel. +45 2921 7802, e-mail: marie.louise.svendsen@rm.dk www.defactum.dk 1 RAMMEN

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Rehabilitering af prospektiv hukommelse

Rehabilitering af prospektiv hukommelse Hospitalsenhed Midt Rehabilitering af prospektiv hukommelse Prospektiv hukommelse Our capacity to shape and direct our future behavior is of fundamental importance in the development, pursuit, and maintenance

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet

Læs mere

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

ProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.

ProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1. ProWide Status November 2018 Rasmus Blechingberg Friis Ph.d. studerende, 1. reservelæge Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning PRO Dokumentation af bivirkninger Livskvalitet Patientinddragelse

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand

Læs mere

Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter

Læs mere

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):

Læs mere

Lungekræft og Fysisk Træning

Lungekræft og Fysisk Træning Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager

Læs mere

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,

Læs mere

The Budapest Commitments

The Budapest Commitments Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals

Læs mere

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO

Læs mere

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Herlev og Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt Rasmussen Sygeplejerske,

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Hjernetumorer & motion

Hjernetumorer & motion Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Herlev og Gentofte Hospital Sygeplejesymposiet 17. maj 2017 Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

HIV and Drug Prevention in Estonian Prisons

HIV and Drug Prevention in Estonian Prisons HIV and Drug Prevention in Estonian Prisons Maret Miljan The Division of Social Rehabilitation The Estonian Ministry of Justice Prisons in Estonia (3676 prisoners): Tallinn Prison ( 571 convicted male

Læs mere

Forskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling

Forskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling INDLEDNING Ansøger har gennem en årrække beskæftiget sig med alternative tiltag til senfølger til kræftbehandling. Først i forbindelse med projektet Gode Hænder (13) under Kræftens Bekæmpelse i Lyngby

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet

LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet LIVSKVALITET Mindst 2 hovedaspekter: Individets opfattelse af egen kvalitet

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Erfaringer fra DANBIO databasen

Erfaringer fra DANBIO databasen Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere