Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2019

Transkript

1

2 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2019

3 Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Hvorfor spørgeskema?

4 De to store hovedveje Den positivistiske tradition: Naturvidenskab (science) Ægte videnskab Sandhedssøgende Målbare objektive' data Hårde data (kvantitative data og metoder) Opgør med traditionel positivisme: Hypotetisk Deduktiv Metode Karl R. Popper Den socialkonstruktivistiske tradition: Verden er en konstruktion alene byggende på menneskets antagelser om verden Samfundsvidenskab og humaniora Fortolkningskunst - hermeneutik Forståelsessøgende - fænomenologi Kommunikerbare subjektive data Observationelle data, etnologi, antropologi Bløde data (kvalitative data og metoder)

5 Hvordan placerer subjektet/forskeren sig i forhold til sit objekt/forskningsfeltet? Den positivistiske tradition: Den socialkonstruktivistiske tradition: Subjekt(ivitet) ~ Objekt(ivitet)

6 Klassisk hermeneutik: Reformation: Moderne hermeneutik Sandhed Relativitet Subjekt ~ objekt i Hermeneutikken = subjekt / forsker = objekt / fænomen / forskningsfelt

7 Psykometri betyder måling af mentale egenskaber og tilstande hos individer. Det betegner for eksempel hvordan man kvantitativt kan måle individers intelligensniveau, personlighedstræk, hukommelse osv.. Psykometri betegner alle former for målinger af psyken, men betegnelsen er hovedsageligt knyttet til psykologiske skalaer som er det mest udbredte måleinstrument, der bruges til at måle individets mentale egenskaber. Psykometriens praktiske opgave er at konstruere disse skalaer som netop kan bruges til videnskabelig afprøvning af psykologiske test. Holdningsskaler, evnetest og målinger af personlighedstræk opfattes som permanente målinger og betragtes af psykemetrikere decideret som tekniske værktøjer. Psykometri Målemetoder til at kvantificere psyken Institut for Kultur og Samfund AU

8 Validitet (gyldighed) Stiller forskeren spørgsmål som respondenten forstår og omvendt vil respondentens svar være muligt for forskeren at fortolke/forstå? Reliabilitet (pålidelighed) Er begrebsmålingen stabil, således at gentagende målinger (indenfor et kort tidsrum, hvor afvigelse ikke forventes) hos den samme respondent giver samme resultat Validitet og reliabilitet

9 Validitet og reliabilitet

10 Litteratur

11 Et frisk eksempel: BMJ Open 2015 submittet for publication TITLE: Recall of physical activity (PA) advice is associated with higher levels of activity 2-3 years post diagnosis in 15,254 colorectal cancer patients in a population based survey Results A third of respondents (31%) recalled receiving PA advice (from clinicians). Independent of demographics and treatment, patients who recalled having PA advice were more likely to be currently doing some brisk PA (51% in the advice group vs 42% in the no advice group; Odds Ratio: 1.74, 95% Confidence Interval: 1.60, 1.90; p<0.001), and more likely to be meeting PA guidelines (25% vs 20%; OR: 1.74, CI: 1.54, 1.88; p<0.001).

12 Hvordan skal/kan man måle? Dikotom skala Nominal skala Ordinalskala (Rangskala) Intervalskala (stigende skala med lige stor afstand imellem målepunkter) Ratioskala (Intervalskala med nulpunkt) Noter i statistik:

13 Selvvurderet helbred Befolkningsundersøgelser Sygdom og Sundhed Grønland (se evt. s. 24 og s. 27) Statens Institut for Folkesundhed / SIF og 2013.dk Patient Reported Outcomes

14 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred vigtig uafhængig prædiktor for udvikling af sygdom og død, herunder død af iskæmisk hjertesygdom (Bjørner et al., 1996). Rygning, højt alkoholforbrug og fysisk inaktivitet er forbundet med suboptimalt selvoplevet helbred. (Ugeskr Læger 2002;164(11):1497)

15 Er det ren galskab? Psykometri og objektivt helbred?

16 Selvvurderet helbred: Det er personen selv, der vurderer sit helbred Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002

17 Selvvurderet helbred og social ulighed: Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002

18 Hver enkel sygdom har en række essentielle træk, der gør det muligt at identificere sygdommen og kende den fra alle andre sygdomme. Dette indebærer, at forskellige mennesker kan have den samme sygdom, og at disse forskellige mennesker i princippet vil have gavn af den samme behandling. Det gælder altså om at forstå, hvilken sygdom patienter har, snarere end at forstå, hvilken patient der har sygdommen. Sygdomme er således naturfænomener, der kan opdages, diagnosticeres objektivt, behandles og muligvis udryddes! Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002 Den simple biomedicinske sygdomsopfattelse

19 Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002

20 Generelt velbefindende / selvvurderet helbred SF-36, SF-12 Medical Outcomes Study (MOS), Dansk version Bjørner JB et al (1997) (The Medical Outcomes Study (MOS) a multi-year, multi-site study to explain variations in patient outcomes) EORTC QLQ C-30 / Livskvalitet blandt kræftpatienter The European Organisation for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire. Aaronson NK, Ahmedzai S, Bergman B et al (1993) (Måling af livskvalitet under kræftbehandling og sammenhænge med toksicitet og overlevelse) HADs The Hospital Anxiety and Depression scale (non-psychiatric clinical populations) Zigmond & Snaith (1983) Hyppigt anvendte standardiserede spørgeskemas

21 Medical Outcome Study Short Form (36) Generisk måleinstrument til at måle generelt velbefindende og helbredstilstand Spørgeskemaet består af 36 spørgsmål som er inddelt i 8 skalaer, hvor halvdelen samles i et summarisk mål for fysisk helbred og den anden halvdel i et summarisk mål for psykisk helbred Ware JE, Jr., Sherbourne CD. The MOS 36-item short-form health survey (SF-36) 1992 Medical Outcomes Study (MOS), Dansk version Bjørner JB et al (1997 SF-36

22

23

24 The European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC) (Aaronson et al., 1993) The QLQ-C30 features: - an overall quality of life/global health measure - five functional scales (physical, role, cognitive, emotional and social) - and nine symptom scales. A 10-point difference on either the quality of life measure, functional or symptom scale of the EORTC QLQ-C30 is viewed as clinically important (Cocks K, King MT, Velikova G, Fayers PM, Brown JM 2008) EORTC QLQ C30

25 All of the scales and single-item measures range in score from 0 to 100. A high scale score represents a higher response level. A high score for a functional scale represents a high / healthy level of functioning A high score for the global health status / QoL represents a high QoL, A high score for a symptom scale / item represents a high level of symptomatology EORTC QLQ C30

26 3 ) Har de nogen vanskeligheder ved at gå en lang tur? 9) Har de haft smerter? 10) Har de brug for at hvile dem?

27 EORTC QLQ C30: Øvelse Ptid q1 q2 q3 q4 q5 q6 q7 q8 q9 q10 q11 q12 q13 q14 q15 q16 q17 q18 q19 q20 q21 q22 q23 q24 q25 q26 q27 q28 q29 q30 p1ml p2sj p4jj P9KN p12dh p14en p16nn p19jj p20tn P22JG P24HJ P26VA P27EL P29KL P30MG P32KN P36JH P38VJ P41FS P43PS P45IC P46KM P50BN P52VS P53HB P56JF P58JH P60SB P62VN P63KH P81OS P78TD P70JK P66SP

28 EORTC scoring