Evaluering af projektet: Spisevenner og vågetjeneste koordineret indsats til forebyggelse og afhjælpning af ensomhed hos ældre i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Evaluering af projektet: Spisevenner og vågetjeneste koordineret indsats til forebyggelse og afhjælpning af ensomhed hos ældre i Halsnæs Kommune Resumé Denne evaluering omhandler Frivilligcenter Halsnæs arbejde med at igangsætte og implementere de to indsatser spisevenner og vågetjeneste i Halsnæs Kommune. De to indsatsområder har været finansieret af Halsnæs Kommune med kr. - hhv kr. til spisevenner og kr. til vågetjenesten, og projektperioden forløber fra december 2014 til 1. april Der er i løbet af projektperioden rekrutteret 17 frivillige - hhv. 10 frivillige i vågetjenesten og 7 frivillige spisevenner, herudover har 2 frivillige tilkendegivet, at de på et senere tidspunkt ønsker at være en del af vågetjenesten. 13 af de frivillige har ikke før været i kontakt med frivilligcenteret/det sociale foreningsliv i kommunen. Ved projektets opstart blev sat en målsætning om 15 frivillige tilknyttet de to indsatser. Alle frivillige har ved evalueringen udtrykt stor tilfredshed med forløbet for opstarten af de 2 aktiviteter. Der er i projektperioden arbejdet med tre former for spisefællesskaber; fællesspisning i Hundested hvor der i gennemsnit deltager 25 ældre pr. gang, en-til-en i borgerens hjem (der er lavet et match mellem en frivillig og en borger) og mulighed for at anvende Paraplyen s cafe som en måde at lette den ældre borgers indgang i Paraplyen s fællesskab. Målsætningen var at ældre borgere deltog i de forskellige former for spisefællesskaber, og projektets målsætning er herved nået. Borgerne tilknyttet spisevensordningen har ved evalueringen udtryk stor tilfredshed med spiseordningerne. Der er i projektperioden arbejdet intensivt med dels informationsindsatsen omkring vågetjenesten, men også aktivitets struktur der skal kunne rumme en stor fleksibilitet ift. til bl.a. koordinering af vågeforløb, og aftalerne med de frivillige. Der har i projektperioden været et vågeforløb på Hundested plejecenter, også her var tilbagemeldingerne særdeles positive. Målet var at ældre gjorde brug af vågetjenesten i projektperioden. Der er dog i projektbeskrivelsen gjort opmærksom på, at der er en stor usikkerhed forbundet med målfastsættelsen, da mange faktorer spiller ind, og det kan være svært at forudsige omfanget af behovet. Frivilligcenter Halsnæs har i forbindelse med de to indsatser indgået et samarbejde med og informeret om indsatsen til bl.a. hjemmeplejen i Halsnæs, Frederiksværk Plejecenter, Arresø Plejecenter, Hundested Plejecenter, Aktivitetshuset Paraplyen, Arresødal Hospice, Gubben i Hundested, Pusterummet i Hundested (som leverer maden til fællesspisning), Mad til Hver Dag (i forbindelse med en-til-en spisning), Visitationen i Halsnæs, Røde Kors og Ældre Sagen. 1

2 Evalueringen er foretaget med baggrund i data, der er indsamlet i den afsluttende fase af projektperioden. Datagrundlaget består af kvalitative data indsamlet til erfaringsudvekslingsmøder (erfa-møder) med de frivillige, samarbejdsmøder med bl.a. Røde Kors og Ældre Sagen, plejecentrene i Halsnæs Kommune, hjemmeplejen i Halsnæs mm.. Derudover er lavet en spørgeskemaundersøgelse, som undersøger henholdsvis de frivillige og deltagerenes oplevelse af i de to indsatser. For vågetjenesten har det selvsagt ikke været muligt at få indsigt i brugerens oplevelse af forløbet, og spørgeskemaet er derfor udleveret til personale og eventuelle pårørende, der har været tæt på forløbet. Ved spørgeskemaundersøgelsen har 14 frivillige, 21 borgere fra spiseordningerne samt personalet på Hundested Plejecenter besvaret på spørgeskemaet. Projektets baggrund I forbindelse med vedtagelse af Ældrepuljen 2014/2015 blev der afsat midler til to indsatser: Spisevenner og vågetjeneste. Frivilligcenter Halsnæs blev i denne sammenhæng kontaktet med henblik på at igangsætte de to indsatser. Frivilligcenteret har organisatorisk slået de to indsatser sammen til et samlet projekt med central koordination og administration. Ideen var at udnytte mulighederne for synergi, f.eks. i markedsføring, informationsmøder, kontorhold, løn til koordinator, faglig back up fra daglig ledelse og central koordinering af indsatserne. En forudsætning for at Frivilligcenter Halsnæs påtog sig arbejdet med, at igangsætte de to indsatser var en indledende dialog med Røde Kors og Ældre Sagen om muligheden for, at de to indsatser skal føres videre i regi af de to foreninger. Projektets overordnede formål er at forebygge isolation og ensomhed blandt ældre. Mere konkret for de to indsatser har der i projektperioden været arbejdet ud fra følgende målsætninger: Spisevenner: Den ældre får adgang til en mere varieret kost, og oplever en større appetit ved at dele sit måltid med andre. Den ældre oplever en mindsket følelse af ensomhed ved at indgå i et sociale fællesskab. Den ældre får styrket sin lyst og egen tiltro til at kunne indgå i andre sociale fællesskaber. Aflastning af det kommunale plejepersoner, som gerne vil yde så meget støtte som muligt. Vågetjeneste: Den ældre oplever en tryghed i de sidste timer af livet. Aflastning og tryghed hos pårørende. Aflastning af det kommunale plejepersoner, som gerne vil yde så meget støtte som muligt. 2

3 Opsummering af de to indsatser: Følgende opsummerer frivilligcenterets arbejde med de to indsatser. Udgangspunktet for frivilligcenterets arbejde har været, at skabe en så bred forankring af de to indsatser som muligt i forhold til såvel den professionelle ældrepleje, den etablerede foreningsliv som den generelle borger i Halsnæs Kommune. Arbejdet kan overordnet opdeles i følgende underemner: frivillige, informationsindsats og samarbejdspartnere samt indsatsernes organisering. Frivillige: Centralt for projektet har været den indledende rekrutteringsindsats i forhold til de frivillige. Da begge indsatser som udgangspunkt er centreret om en-til-en kontakten mellem en frivillig og en borger, var det afgørende for de to indsatsers implementering at opbygge et stabilt netværk af frivillige til begge indsatser. I rekrutteringsindsatsen har frivilligcenteret arbejdet med følgende kommunikationskanaler: annoncer i lokalavisen, frivilligcenterets hjemmeside, facebook og nyhedsbreve, lokalradio, flyers på centrale placeringer i kommunen, frivilligjob.dk, information til diverse sociale arrangementer og spread the word blandt frivilligcenterets allerede eksisterede foreninger. Alle frivillige har været til samtale med projektleder forud for deres virke som frivillige. I den efterfølgende ledelse af de frivillige tilknyttet projektet blev der først lagt vægt på en grundig introduktion til aktiviteten og projektperiodens struktur, indførsel i og refleksion over målgruppens udfordringer, samt hvad man skal være opmærksom på som frivillig. Et vigtigt omdrejningspunktet for arbejdet med de frivillige er, at fornemme hvad det er for nogle mennesker der er tilknyttet projektet. Hvor meget information har de brug for, hvor meget har de lyst til at deltage i udviklingsarbejdet, hvilket tempo passer dem, hvor meget sparring/erfaringsudveksling, hvor meget ansvar og koordinerende arbejde osv. Det er vigtigt at de frivillige har mulighed for, at bidrage på det niveau der passer dem, og at de føler, at de både giver og modtager noget meningsfuldt som en del af den frivillige indsats. Der blev afholdt hhv. en introduktionsdag for den samlede frivilliggruppe samt to uddannelsesdage rettet mod hver af de to indsatser. Alle frivillige blev inviteret til alle tre dage. Projektleder har desuden løbende afholdt erfa-møder med de frivillige, som bl.a. skal sikre muligheden for at dele positive oplevelser og hvad det betyder for den enkelte at være frivillig, løbende erfaringsudveksling, tilknytning til projektet, mulighed for at være med til løbende udvikling af indsatsen og socialt fællesskab de frivillige imellem. Endelig bliver der i februar afholdt et førstehjælpskursus for de frivillige, som skal følge op på nogle af de udfordringer, de frivillige møder i deres frivillige virke. Det er således i projektet søgt at skabe en platform, hvor det både er hyggelige men også udfordrende og lærerigt at være frivillig. 3

4 Informationsindsats og samarbejdspartnere Udover rekrutteringsindsatsen har netværksdannelse og informationsindsatsen været centrale elementer i projektets struktur. Frivilligcenter Halsnæs har i forbindelse med de to indsatser indgået et samarbejde med hjemmeplejen i Halsnæs, Arresø Plejecenter, Frederiksværk Plejecenter, Hundested Plejecenter, Aktivitetshuset Paraplyen, Arresødal Hospice, Gubben i Hundested, Pusterummet i Hundested (som leverer maden til fællesspisning), Mad til Hver Dag (i forbindelse med en-til-en spisning), visitationen i Halsnæs, Røde Kors og Ældre Sagen. Projektleder har i projektets indledende fase taget kontakt til hjemmeplejen i Halsnæs og de tre plejecentre i kommunen (Hundested plejecenter, Arresø plejecenter og Frederiksværk plejecenter) med henblik på en dialog om deres perspektiver på behovet i forhold til de to indsatser og samarbejdsmulighederne. Alle har været positive og set gode perspektiver og udviklingsmuligheder. Blandt andet har flere af plejecentrene påpeget et behov for frivillige spisevenner på plejecenteret og ikke kun i borgerens hjem. Et perspektiv frivilligcenteret arbejder videre med. Projektleder har i projektperioden haft en løbende kontakt med hjemmepleje og plejecentre, og har bl.a. tilbudt oplæg ved personalemøder og lignende. Det kan være svært at målrette information til den ældre borger, som ikke kommer så meget ud, ikke er hjemmevant med en computer, og som måske vil tøve med at ringe tilbage på en annonce/artikel i avisen. Hjemmepleje og plejecentre har derfor været en central kommunikationskanal i forhold til kontakten til den ældre borger, da de har en naturlig kontakt til borgeren. Frivilligcenteret har bl.a. udleveret ca flyers, som medarbejderne i hjemmeplejen kan have med ud til borgeren, og som kan udleveres til borgere og pårørende på plejecenteret. Frivilligcenteret har desuden informeret om de to indsatser og udleveret materiale til Visitationen, Arresødal Hospice, Aktivitetshuset Paraplyen, Ældre Sagen, Røde Kors, ved sociale arrangementer i frivilligcenteret, på frivilligcenterets facebook og hjemmeside, nyhedsbreve fra frivilligcenteret, i lokalradioen, annonce og webannoncer i lokalavisen, Krudtværksfestivallen, på biblioteket mm. Indsatsernes organisering I udviklingen af strukturen omkring de to indsatser har projektleder dels været i kontakt med andre lignende projekter (herunder kan nævnes vågetjenesten i Gribskov, den nationale konsulent for vågetjenesten i Røde Kors og Projekt spisevenner i Hillerød og Odense), draget erfaringen fra hjemmepleje, plejecentres og Arresødal Hospices arbejde med målgruppen, samt inviteret de frivillige ind i udviklingsarbejdet i det omfang, de havde tid og lyst. Opbygningen af strukturen har derfor været i løbende proces gennem projektperioden. Spisevenner er organiseret i fire spisefællesskaber: 4

5 Fællesspisning: udgangspunktet for fællesspisningen er, at den ældre borger under trygge rammer får mulighed for at deltage i et fællesskab ikke bare med de frivillige men også med hinanden. De ældre bliver på denne måde frivillige for hinanden i et fællesskab, hvor man hjælper dem som ikke så godt kan, spørger til hinanden hvis nogen ikke er dukket op, synger en sang sammen og hygger sig om maden. Der deltager nu 25 ældre i fællesspisningen hver anden fredag fra ca. kl Herudover er tilknyttet 2 frivillige, som sørger for at bestille og hente maden, indkøb af drikkevarer, dække bord og rydde af. Fællesspisning er primært for de ældre, som har mod på selv at komme ud, men som har mistet de nære relationer og derfor oplever at føle sig ensomme. En-til-en i borgerens hjem: Den frivillige besøger borgeren hver/hver anden uge alt efter behov, og sammen deler de et måltid mad. Herefter er der plads til en kop kaffe, en snak, en lille gåtur eller andet. Udgangspunktet er at skabe en tryg ramme for de ældre, som af forskellige årsager har svært ved selv at komme ud. Projektleder matcher den frivillige og ældre og er med til det første møde, så det bliver en tryg opstart for begge parter. Der er i projektet lavet et match mellem én frivillig og én ældre. Der kan være svært at gisne om baggrunden for, at der ikke er flere match. Fra andre projekter ved vi, at flere ældre synes det kan være svært, at spise sammen med andre de ikke kender (man spiser ikke så pænt længere), samt at det kan tage op mod et år, før det bliver naturligt for eksterne samarbejdspartnere at henvise til indsatsen. Endvidere har hjemmeplejen i Halsnæs igangsat en indsats for småtspisende, som henvender sig til samme målgruppe, hvor en medarbejder spiser med borgeren, hvilket også må tages i betragtning, når man evaluerer aktivitetens mulighed for at lykkes. Samarbejdet med paraplyen: Ud over plejecentre og hjemmeplejen er der i projektperioden indgået et samarbejde med Aktivitetshuset Paraplyen. Paraplyen ønskede en mere udadrettet rolle i forhold til den del af ældregruppen, som ikke på nuværende tidspunkt kommer i huset, og tog i den forbindelse kontakt til frivilligcenteret. Samarbejdet betyder, at den frivillige kan tage den ældre med ned i paraplyens café for at lette den ældres indgang i paraplyens fællesskab. Paraplyen afholder i denne forbindelse udgiften for maden til den frivillige. Endvidere vil paraplyen danne ramme om fællesarrangementer for eksempelvis en gruppe af ældre, ældre fra plejecenteret mm. Frivillige på plejecenteret: På opfordring fra flere af plejecentrene arbejder Frivilligcenter Halsnæs nu med at lave en struktur, hvor de frivillige kommer på plejecenteret og spiser sammen med en enkelt/en lille gruppe af ældre. Denne del af indsatsen er rettet mod de friskeste beboere på plejecenteret, som oplever at føle sig ensomme, bl.a. fordi det er blevet sværere at komme ud selv, pårørende bor langt væk, de har svært ved at falde ind i plejecenterets rytme, eller de har mistet deres sociale netværk som en naturlig del af det at 5

6 blive ældre. Denne ordning er endnu ikke sat i gang, men forventes at være igangsat inden projektets afslutning. Vågetjenestens organisering: Projektleder har frem til nu varetaget den koordinerende rolle i vågetjenesten som bl.a. indbefatter: at modtage opkald på vågetelefonen, lave vagtplaner for de frivillige ved vågeforløbets start, kontaktperson under vågeforløbet (for personale/pårørende og frivillige), afslutning og evaluering af vågeforløb, planlægning af erfa-møder, økonomistyring, samarbejdsmøder, informationsindsats osv. To frivillige aktivitetsledere er nu ved at overtage det koordinerende arbejde i forbindelse med vågetjenestens overgang til Røde Kors. I vågetjenesten er det ikke muligt at lave en struktur med eksempelvis faste mødetidspunkter. Det har derfor været en vigtig opgave, at tale med de frivillige om den fleksibilitet, de skal kunne rumme i det frivillige virke bl.a. nattevagter, vagter med kort varsel samt at man møder mennesker (eksempelvis pårørende), der reagerer meget forskelligt på døden, og den sorg det medfører, når et menneske tæt på går bort. I forbindelse med den fleksible struktur har det endvidere været vigtigt at tale med de frivillige om grænserne for det frivillige arbejde. Som frivillig i vågetjenesten (som i alle andre frivillige aktiviteter) skal man kunne leve med, at man altid kunne have gjort lidt mere, taget en ekstra vagt, blevet der lidt længere, aflyst en aftale osv. De frivilliges oplevelse af de to indsatser Følgende afsnit reflekterer over de frivilliges oplevelse af opbygningen af strukturen omkring de to indsatser. Der er på nuværende tidspunkt ti frivillige tilknyttet vågetjenesten. Endvidere har to frivillige udvist interesse for på et senere tidspunkt at indgå som frivillige i vågetjenesten. I aktiviteten spisevenner er tilknyttet syv frivillige til de forskellige spiseordninger for ældre. Disse er fordelt således, at to frivillige organiserer den fælles spiseaktivitet, og fem frivillige er tilknyttet en-til-en ordningen i borgerens hjem/frivillige spisevenner på plejecenteret. Af de 17 frivillige har 14 besvaret spørgeskemaet. De frivillige er alle bosat i Halsnæs Kommune, og de frivillige kommer derved naturligt til at virke som ambassadører for de to indsatser i kra 6

7 ft af deres netværk i kommunen. Halvdelen af de frivillige har erfaring med målgruppen fra deres professionelle arbejde, og har derved også et naturligt netværk i forskellige dele af ældreplejen. De frivillige har en kønsfordeling på 2 mænd og 15 kvinder. Diagrammet nedenfor angiver, gennem hvilke informationskanaler de frivillige er rekrutteret: 1; 7% 2; 14% 1; 7% 7; 50% lokalavisen sociale netværk frivilligjob.dk hjemmeside/facebook flyer 2; 15% 1; 7% andet Som diagrammet viser er størstedelen af de frivillige rekrutteret ved annoncer i lokalavisen. Herudover er 4 frivillige rekrutteret via flyers på centrale steder i kommunen og frivilligjob.dk. Fælles for disse kommunikationskanaler er, at de ikke forudsætter et kendskab til frivilligcenteret eller et netværk i det sociale foreningsliv i kommunen. Det var da også kun en lille gruppe af de frivillige, som i forvejen kendte frivilligcenteret. Projektet har altså ramt en gruppe af mennesker, som ikke allerede er engagerede i foreningslivet i kommunen. Når de frivillige (fra begge indsatser) i spørgeskemaet bliver bedt om at angive, hvor tilfredse de har været med projektopstarten (kursusdagene, information om rollen som frivillig, information om målgruppen og processen omkring opbygning af aktivitets struktur), svarer alle frivillige, at de er meget tilfreds/tilfreds. Det samme gør sig gældende for projektets struktur (kommunikationen med projektansat, erfa-møder/løbende evaluering og strukturen generelt) og informationerne om overgangen til Røde Kors/Ældre Sagen (information om aktivitetens fremtid, information om Røde Kors/Ældre Sagen som foreninger, konsekvenser for aktiviteten). For en uddybning af fordelingen se vedlagt bilag (Bilag 1). En del af de frivillige udtrykker ønske om en bedre mulighed for at danne socialt netværk de frivillige imellem. Dette specielt for de frivillige tilknyttet vågetjenesten. Diagrammet nedenfor angiver de frivilliges svar på spørgsmålet: Angiv hvor tilfreds du har været med muligheden for at danne socialt netværk med de andre frivillig? 7

8 4, , , Spisevenner 1, Vågetjeneste 0,5 0 Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad slet ikk Både vågetjenesten og spisevener (fællesspisning undtaget) er karakteriseret ved en-til-en kontakt mellem én frivillig og én borger. For spisevennerne ligger der en indbygget relation mellem den frivillige og borgeren i indsatsens struktur. I vågetjenesten derimod har man ikke en egentlig kontakt med borgeren, og kontakten til eventuelle pårørende er kortvarig og karakteriseret ved den sorgsituation, de pårørende befinder sig i. Tilhørsforholdet og det sociale aspekt af den frivillige indsats skal derfor udmøntes i netværket af frivillige i indsatsen. Opstartsperioden har været præget af en praktisk/læringsramme på såvel erfa-møder som uddannelsesdage. For fastholdelse og motivation er det derfor vigtigt, at der fremadrettet bliver fastholdt en ramme, hvor de frivillige kan lære hinanden bedre at kende, og hvor de føler de bliver en del af en fælles indsats. Ved den indledende samtale med de frivillige samt undervejs i projektet ved uddannelsesdagen og erfa-møder er der blevet talt om, hvad der motiverer de frivillige. De frivillige er alle motiveret af at hjælpe en målgruppe, som de mener, der kan blive gjort meget for. De frivillige oplever desuden en følelse af, at få noget igen ved at give til andre. De frivilliges motivation skal ikke forstås som et udvekslingsforhold med en giver og en modtager men som en gensidig relation mellem mennesker. Mange af de frivillige har desuden i deres arbejdsliv stået i rollen som plejepersonale, og oplevet følelsen af utilstrækkelighed i forhold til bl.a. at have tid til at sidde hos de ældre der ikke har så lang tid igen. Som frivillig får de mulighed for at deltage i relationen på helt andre og mere tilfredsstillende vilkår. Borgerens oplevelse af indsatsen Følgende afsnit evaluerer borgernes oplevelse af at have været en del af de to indsatser. Der er frem til nu lavet et match mellem en frivillig og en borger (en-til-en spiseordning i borgeren 8

9 hjem), og der deltager ca. 25 ældre til fællesspisning. Samlet deltager altså 26 ældre i de forskellige spiseordninger. Det i projektbeskrivelsen opstillede mål om ældre tilknyttet projektet er hermed nået. Af de 26 ældre har 21 besvaret spørgeskemaet. Kun 12 af de adspurgte har angivet deres alder i spørgeskemaet, og det er altså ikke muligt at give et præcist billede af aldersfordelingen. Med udgangspunkt i de 12 besvarelser er aldersfordelingen blandt deltagerne i spisevenner år. Samtlige deltagere har mistet deres ægtefælle. Nedenfor er illustreret kønsfordelingen blandt deltagerne: 3; 14% 6; 29% 12; 57% Kvinde Mand Blankt Alle deltagere har været meget tilfreds/tilfreds med kvaliteten af maden, madens pris og de frivilliges måde at håndtere arrangementet på. Som diagrammet nedenfor viser har størstedelen af de ældre fået information om indsatsen gennem deres sociale netværk. Herudover er 8 frivillige rekrutteret ved informationsmaterialet fra frivilligcenteret eller frivilligcenterets hjemmeside/facebook. 100% 80% 60% 57% 40% 20% 0% 19% 19% 5% 5% 9

10 Et væsentligt mål for indsatsen spisevenner er at bidrage til, at den ældre oplever en mindsket følelse af ensomhed ved at indgå i et socialt fællesskab/relation, samt at den ældre får styrket sin lyst og egen tiltro til at indgå i andre sociale fællesskaber (se evt. projektbeskrivelse). Ved besvarelsen af spørgeskemaet giver deltagerne udtryk for, at de oplever, at indsatsen har haft en positiv effekt på deres mod og lyst til at deltage i andre lignende aktiviteter. Et flertal tilkendegiver desuden, at deres deltagelse har medført, at de føler sig mindre ensomme. Hermed må indsatsen siges at leve op til målsætningen om at forebygge ensomhed og styrke muligheden for socialt samvær de ældre imellem. 100% I hvor høj grad oplever du at spiseordningen har betydning for dit mod på at deltage i andre lignende aktiviteter? 80% 60% 57% 40% 20% 24% 19% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad slet ikke ved ikke 100% Angiv i hvor høj grad du oplever at spiseordningen mindsker din følelse af at sidde alene? 80% 67% 60% 40% 20% 0% 19% 5% 10% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 10

11 Deltagerne blev til sidst i spørgeskemaet spurgt, om de vil anbefale andre ældre medborgere at deltage i aktiviteten Til dette svarede alle deltagere ja. Det brede billede viser således, at deltagerne generelt er meget glade for at deltage i spisevenner. Både i forhold til det måltid mad de får serveret, men ikke mindst oplevelsen af at indsatsen hjælper deltagerne i deres sociale liv. Da der frem til dette tidspunkt i projektperioden kun har været et vågeforløb, er det i nærværende evaluering ikke muligt at give et fyldestgørende billede af vågetjenesten betydning for den døende, plejepersonale og pårørende. Ved vågeforløbets afslutning blev der udfyldt et evalueringsskema, hvor plejepersonalet tilkendegiver, at de har været meget tilfredse med forløbet. Dette både i forhold til de frivilliges måde at håndtere forløbet, samarbejdet med plejepersonale og den samlede proces. Der var ikke nogen pårørende tilstede. Projektleder har både under vågeforløbet og efterfølgende været i kontakt med flere fra personalegruppen, og fik udelukkende positive tilbagemeldinger. Der var i forløbet behov for en større dækning af nattetimerne, da der naturligt er færre på arbejde i dette tidsrum. Både vågere og koordinator skal derfor fremadrettet være mere opmærksomme på nattetimerne i planlægning af vagtplanen. Det er vigtigt at tage med i betragtning, at aktiviteter som disse to sædvanligvis tager ca. 1 år at få i gang med deltagere. Det er Frivilligcenterets erfaring, at det er den tidsramme, der skal iberegnes før lokalsamfund, borgere, ansatte hos relevante aktører og frivillige har opdaget tilbuddet og finder ud af at anvende det. Altså en helt normal tidsramme for implementeringen af denne slags tilbud i civilsamfundet. Røde Kors og Ældresagen Forud for Halsnæs Kommunes kontakt til Frivilligcenter Halsnæs havde kommunen været i dialog med både Røde Kors og Ældre Sagen, som viste interesse for indsatserne, men som efter interne drøftelser meldte ud, at de ikke mente, at de kunne udmønte indsatserne. Baggrunden var, at der ikke er tilstrækkelig af de nuværende frivillige i de to foreninger, der havde ressourcer til at påtage sig opgaverne med at være spisevenner eller vågekoner/-mænd. Frivilligcenter Halsnæs var forud for projektopstarten i dialog med begge foreninger om muligheden for, at de to indsatser efter projektperioden skulle videreføres i regi af de to foreninger. Begge foreninger var positive, men det var afgørende for dem begge, at indsatserne var så langt i deres udvikling, at de er mere eller mindre selvkørende ved overgangen. På denne baggrund blev etableret en samarbejdsstruktur, hvor frivilligcenteret løbende gennem projektperioden var i dialog med foreningerne om udviklingen i indsatserne, og foreningernes holdning til de to indsatser. Endvidere er bl.a. uddannelsesaktiviteterne i projektet blevet tilbudt til frivillige i de to foreningers andre aktiviteter. 11

12 Begge foreninger har mod afslutningen af 2015 tilkendegivet, at de ønsker at overtage de to indsatser efter projektperiodens afslutning d. 1. april Organisatorisk er det struktureret således, at Røde Kors overtager vågetjenesten, og Ældre Sagen overtager spisevenner. Baggrunden herfor er en dialog med foreningerne om deres ønsker i forhold til synergien med andre af foreningernes aktiviteter. I forbindelse med overgangen har Røde Kors dedikeret et bestyrelsesmedlem, som blandt andet har deltaget i uddannelsen, og som deltager i møder med de frivillige i vågetjenesten fra slutningen af 2015 og frem til projektafslutningen. Frivilligcenter Halsnæs har lavet en omkostningsstruktur for begge aktiviteter med et minimum af omkostninger, så det bliver lettere for foreningerne at overtage aktiviteterne. Den forventede årlige omkostning for vågetjenesten er kr. og for spisevenner (se omkostningsstruktur nedenfor). Begge foreninger har tilkendegivet, at de synes, at aktiviteterne er sat i gang og struktureret på måder, så de kan se sig selv videreføre dem i eget regi og glæder sig til det. Røde Kors og Ældre Sagen forventer at søge midler til den fremtidige finansiering af de to aktiviteter under 18 midlerne. Omkostningsstruktur for aktiviteten spisevenner fremskrevet: Udgiftspost pr. år Borger Forening Frivillig Forplejning fællesspisning i Hundested: Der regnes med et gennemsnit på 16 fællesspisninger årligt (2 gange om måneden i 8 måneder) med en pris på 50 kr. pr. - person pr. gang Det forventes at 25 personer deltager i fællespisning pr. gang hertil deltager 2 frivillige. Forplejning til spisevenner i borgerens hjem og på plejecentrene. Der er nu lavet ét match. Vi regner med 5 match i 2016, og med et gennemsnit på 16 måltider om året (2 gange om måneden i 8 måneder) Udgiften betales allerede af borgerne visiteret til madordning, dvs. at det ikke er en ekstra udgift for borgeren. Fællesspisning i paraplyen. I aftalen med paraplyen er der en egenbetaling på ca. 50 kr. pr gang for den ældre borger. Paraplyen afholder udgiften for den frivillige. Kaffe/the, mælk og sukker (møder med de frivillige samt fællesspisning) Kørselsgodtgørelse Telefongodtgørelse. 300 Forplejning til de frivillige Tryk af materiale

13 I alt for alle 3 forskellige spiseordninger fremskrevet Omkostningsstruktur for Vågetjeneste fremskrevet : Udgiftspost Borger Forening Frivillig Kørselsgodtgørelse Telefongodtgørelse Vågetelefonen (først fra slut 2017) Forplejning til de frivillige Uddannelse Tryk af materiale I alt fremskrevet Samlet vurdering og indsatserne fremadrettet Frivilligcenter Halsnæs vurderer, at projektforløbet samlet lever op til de i projektbeskrivelsen fastsatte målsætninger. Ved begge indsatser udtrykker både de frivillige og de borgere, plejecentre og hjemmepleje der har været en del af indsatserne stor tilfredshed med indsatsernes udformning. Frivilligcenteret vurderer endvidere, at begge indsatser er struktureret på en sådan måde, at de på enkleste vis kan overtages af hhv. Røde Kors og Ældre Sagen, både hvad angår den økonomiske struktur, ledelse af frivillige og udformningen af indsatsen. Frivilligcenteret har i forbindelse med overtagelsen udarbejdet et dokument med en vejledning til hver af indsatserne, og afholder i projektets afsluttende fase møder med de to foreninger som afslutning på samarbejdet. Begge foreninger har godkendt ordlyden i de to flyers, og Frivilligcenter Halsnæs har trykt ca. 500 af hver flyer som foreningerne får ved overgangen. På baggrund af projektperioden er det Frivilligcenter Halsnæs vurdering, at begge indsatser har en klar eksistensberettigelse i Halsnæs Kommune. Mange ældre oplever at være alene, ikke mindst i livets sidste timer, og det er vores oplevelse at indsatserne bidrager til en aflastning i ældreplejen, som gerne vil yde så meget støtte som muligt. Opbakning fra bl.a. frivillige og diverse samarbejdspartnere understøtter netop behovet. En udfordring i forhold til fastholdelse af de frivillige har været, at de relativt få henvendelser i projektperioden har medført frustration og en følelse af ikke at være nødvendig hos de frivillige (specielt i vågetjenesten). Fra erfaringer fra andre lignende projekter ved vi, at det kan tage op mod et år (ofte mere), før en indsats er så forankret, at der er et naturligt flow af henvendelser. Et nærværende eksempel fra Halsnæs Kommune er sundhedsplejen grupper for unge mødre, der det første år havde én ung mor i gruppen, men som nu har en tilslutning på ca. 20 mødre. Både spisevenner og vågetjeneste har eksisteret i for kort tid til, at de to indsatser 13

14 har sat et kraftigt og meget synligt eftertryk i offentligheden i Halsnæs Kommune. Det er derfor afgørende, at der også fremadrettet bliver arbejdet med at synliggøre de to indsatser. Katrine Yde Projektleder, Frivilligcenter Halsnæs

15 Bilag 1: Evalueringsskema deltagere i spisevenner Evalueringsskema Køn Civilstatus Alder Hvornår startede du med spiseordningen? Mand Kvinde blank Gift/samlever Enkemand/kvinde Har ikke været gift år Oktober November December Januar Hvor har du hørt om spiseordningen? (sæt kryds nedenfor) Lokalavisen Socialt netværk 12 Informationsmateriale 4 Frivilligcenter Halsnæs hjemmeside/facebook 4 Hjemmepleje 1 Andet (Skriv gerne hvor) 1 Angiv i det følgende hvor tilfreds du er med (sæt kryds): Hvor tilfreds er du med madens kvalitet og smag? Meget tilfreds Tilfreds 19 2 I mindre grad Slet ikke Ved ikke Hvor tilfreds er du med madens pris? Meget tilfreds Tilfreds 19 2 I mindre grad Slet ikke Ved ikke Hvor tilfreds er du med de frivilliges engagement? Meget tilfreds Tilfreds 19 2 I mindre grad Slet ikke Ved ikke 15

16 Hvor tilfreds er du med det samlede arrangement? Meget tilfreds Tilfreds 19 2 I mindre grad Slet ikke Ved ikke Vil du anbefale andre at deltage? I hvor høj grad oplever du at spiseorningen har betydning for (sæt kryds): Dit mod på at deltage i andre lignende aktiviteter Bidrager til mit sociale netværk Mindsker min følelse af at sidde alene I høj grad Ja 21 I nogen grad I mindre grad Nej Slet ikke Ved ikke Andre kommentarer 16

17 Bilag 2: Evalueringsskema frivillige Evalueringsskema Hvilket aktivitet Spisevenner Vågetjeneste 6 8 Har du erfaring med målgruppen fra dit professionelle arebjde? Ja Nej 7 7 Hvor har du hørt om aktiviteterne? (sæt kryds nedenfor) lokalavisen 7 Socialt netværk 1 Frivilligjob.dk 2 hjemmeside/ facebook 1 Flyer 2 Andet (Skriv gerne hvor) 1 De følgende spørgsmål omhandler projektets opstart. Angiv i det følgende hvor tilfreds du er med (sæt kryds): Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad Slet ikke Ved ikke De indledende kursusdage Informationen om rollen som frivillig Informationen om målgruppen Processen omkring opbygningen af aktivitetens struktur Andre kommentarer 17

18 De følgende spørgsmål omhandler projektets struktur. Angiv i det følgende hvor tilfreds du har været med (sæt kryds): Kommunikatione n med projektansat i frivilligcenteret Erfamøderne/løbend e evaluering af aktiviteten Selve strukturen omkring aktiviteten Muligheden for at danne socialt netværk med de andre frivillige Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad Slet ikke Ved ikke Andre kommentarer De følgende spørgsmål omhandler overgangen til Røde Kors/Ældre Sagen, hvor tilfreds har du været med følgende: Den løbende Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad Slet ikke Ved ikke informationen om aktivitetens fremtid fra 8 6 koordinator Informationen om hhv. Røde Kors og Ældre Sagen som foreninger

19 Informationen om hvad det betyder for aktiviteten Hvor tilfreds har du været med den samlede proces Andre kommentarer Hvor tilfreds har du været med aktiviteten samlet. Vil du anbefale andre at være frivillige? (tilføj gerne hvorfor/hvorfor ikke) Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad Slet ikke Ved ikke 9 5 Ja Vi gør en vigtig forskel * fordi jeg synes det er givende for mig personligt, men også for dem jeg hjælper * Det giver mening! *Det er dejligt at gøre et frivilligt stykke arbejde * det akn være givende både for borgeren og en selv * det er meningsfuldt og udviklende, vi bliver godt klædt på med kurser og info Nej 19

20 Bilag 3: Evaluering vågeforløb Evalueringsskema Hvilken relation har du haft i forbindelse med vågeforløbet: I hvilket tidsrum var der primært behov for vågetjenesten: Pårørende Plejecenter Hjemmepleje X I dagtimerne Om natten Hele døgnet X Hvor foregik vågeforløbet: Var der pårørende tilstede: I eget hjem Ja På plejecenteret (anfør gerne hvilket) Hundested Plejecenter (Fjordhuset) Nej X De følgende spørgsmål omhandler selve vågeforløbet, angiv hvor tilfreds du har været med: Processen omkring opstart af vågeforløb. Vågetjenestens evne til at dække det tidsrum hvor der var behov for vågere. De frivilliges måde at håndtere vågeforløbet. Samarbejdet mellem de frivilige og personale. Din samlede oplevelse af vågetjenesten Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad Slet ikke Ved ikke X Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad Slet ikke Ved ikke X Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad Slet ikke Ved ikke X Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad Slet ikke Ved ikke X Meget tilfreds Tilfreds I mindre grad Slet ikke Ved ikke X 20

21 Andre kommentarer Et helt igennem godt forløb. Der var også behov for dækning om natten, men det var ok at det ikke var muligt i denne omgang, vi ved i gjorde hvad I kunne. 21