Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?"

Transkript

1 Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016

2 Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016

3 Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Af: Gunvor Christensen, SFI: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Lars Pico Geerdsen, Kraks Fond Byforskning Layout: Sara Emilie Spon Fotos: Willi Hansen Oplag: 300 Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 2016 Kraks Fond Byforskning Kraks Fond Byforskning Frederiksholms Kanal København K Direktør: Lars Pico Geerdsen Kraks Fond Byforsknings publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Kraks Fond Byforsknings publikationer, bedes sendt til forskningsenheden

4 Opsummering Side 1 Kapitel 01 Hvad er områdebaserede indsatser, og hvordan måles effekterne af indsatserne? Side 5 Kapitel 02 Kan områdebaserede indsatser styrke beboernes kontakt til arbejdsmarkedet? Side 19 Kapitel 03 Hvilken type indsats øger beskæftigelsen og uddannelsesgraden? Side 29

5 6

6 Opsummering 1

7 Opsummering Udsatte boligområder er kendetegnet ved at rumme en stor koncentration af beboere, der socioøkonomisk er vanskeligere stillet end flertallet i vores samfund. Det er beboere, der halter bagud i forhold til uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og økonomisk rådighed. Disse boligområder, hvor beboerne på forskellig vis har ringere livschancer end hovedparten af danskerne, er forbundet med samfundsøkonomiske tab. Områdebaserede indsatser har til formål at bidrage til løsningen af de problemer, der er i de udsatte boligområder. Det sker ved at tilføre områderne økonomiske midler og omsætte dem til konkrete aktiviteter, der er målrettet netop de lokale problemer, som et boligområde står overfor. Indsatserne bliver givet til afgrænsede boligområder, der selv finder ud af, hvordan midlerne bedst omsættes til konkrete og relevante beboeraktiviteter. Områdebaserede indsatser er således forskellige fra de typiske individbaserede indsatser på socialområdet. I dette temahæfte undersøger vi, om områdebaserede indsatser er i stand til at bringe beboere tættere på arbejdsmarkedet. Vi foretager en effektmåling af Regeringens Byudvalg, der fandt sted i perioden , og som er den første helhedsorienterede indsats bestående af henholdsvis sociale, økonomiske og fysiske indsatser til udsatte boligområder. Vi undersøger effekten af denne områdebaserede indsats, i forhold til om beboerne påbegynder en uddannelse, om deres ledighedsgrad falder, og om de kommer i ordinær beskæftigelse. Ud over at måle den samlede effekt af indsatsen undersøger vi, hvilke dele af programmet der virker på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Er det fx udelukkende de sociale indsatser eller kombinationen af sociale, fysiske og økonomiske indsatser? De resultater, vi opnår på baggrund af effektmålingerne, kan bidrage til at styrke vidensgrundlaget for de boligsociale indsatser, der igangsættes i udsatte boligområder. Selvom det boligsociale område har ændret sig fra midten af 1990 erne i retning af en større grad af professionalisering, målretning af indsatser og dokumentation af indsatser, er dna et i indsatserne forblevet det samme. Indsatserne udformes fortsat som konkrete aktiviteter i boligområder, hvor de dels udfylder huller, som de offentlige velfærdsydelser ikke er i stand til, dels bygger bro til det ordinære velfærdssystem, til arbejdsmarkedet og til uddannelsessystemet. 2

8 Hovedresultater Effektmålingen af Regeringens Byudvalg dokumenterer, at områdebaserede indsatser har gennemslagskraft i forhold til de beboere, der bor i udsatte boligområder. Det gælder både mænd og kvinder i boligområderne. Dog finder vi forskellige effekter for de to køn. Blandt arbejdsledige beboere falder arbejdsledigheden med 3 procentpoint for mænd og 2 procentpoint for kvinder. Indsatsen slår igennem i 1996 for mænd og i 1997 for kvinder. Flere mænd kommer i ordinær beskæftigelse. Den gennemsnitlige stigning for mænd i arbejde er 2 procentpoint. For kvinder har indsatsen ingen signifikant effekt. Flere kvinder påbegynder en uddannelse. Der er en indikation af, at byudvalgsindsatsen er i stand til at bringe især kvinderne ind i uddannelsessystemet. Det er de sociale indsatser, der skaber effekterne. De sociale indsatser fungerer som en investering i beboernes kompetencer og bidrager således til, at beboerne får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. For både mænd og kvinder har de sociale indsatser en effekt i forhold til deres ledighedsgrad. De sociale indsatser slår igennem i 1996 i forhold til mænds ledighedsgrad og i 1998 i forhold til kvinders ledighedsgrad. I forhold til at komme i ordinær beskæftigelse har de sociale indsatser en signifikant effekt for mændenes vedkommende, mens effekten ikke er signifikant for kvinderne. De sociale indsatser slår igennem fra De sociale indsatser har en effekt, i forhold til at kvinder påbegynder uddannelse. De sociale indsatser slår igennem i Denne effekt kan ikke findes for mænd. 3

9 01

10 Hvad er områdebaserede indsatser, og hvordan måles effekterne af indsatserne? 5

11 Hvad er områdebaserede indsatser, og hvordan måles effekterne af indsatserne? Områdebaserede indsatser er tilrettelagt med det formål at øge den sociale sammenhængskraft i udsatte boligområder og forbedre beboernes livschancer og deres vej til bedre inklusion. Områdebaserede indsatser er endvidere organiseret således, at de kan udfylde mangler i de gængse velfærdsydelser samt bygge bro til det kommunale system. Endelig kan områdebaserede indsatser tilskynde til en mere integreret lokal indsats rettet mod udsatte grupper, idet udviklingen af boligområdet kobles op på den lokale vækst. Efterspørgslen på arbejdskraft og på uddannelsesmæssige kompetencer er i høj grad samfundsmæssigt bestemt. Områdebaserede indsatser kan lokalt bidrage til, at beboere, der har en svag eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, kommer ind på og får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet via konkrete sociale aktiviteter som fx uddannelses- og jobvejledning, IT-kurser og sundheds- og miljøambassadøruddannelse. Funktionen af disse aktiviteter er dels, at de boligsociale medarbejde kan opbygge netværk med fx det lokale erhvervsliv, således at der kan formidles jobmuligheder, dels at der kan opstå netværk imellem beboere, der i udgangspunktet ikke har mulighed for at udveksle joberfaringer. På den baggrund er det en hypotese, at områdebaserede indsatser positivt kan styrke beboeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi undersøger, om områdebaserede indsatser har en betydning for, at beboerne får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi foretager en effektmåling af Regeringens Byudvalg, der fandt sted i perioden , og som er den første helhedsorienterede indsats. Vi måler tilknytningen til arbejdsmarkedet på to forskellige måder: a) Personers beskæftigelsesstatus opgjort ultimo november hvor vi opdeler personer i de to tilstande beskæftiget og ikke beskæftiget. b) Personers årlige ledighedsgrad, målt på deres årlige ledighedsydelser (dagpenge eller kontanthjælp). Vi måler også, om beboerne kommer tættere på arbejdsmarkedet, ved at de påbegynder en uddannelse: c) Personers påbegyndelse af uddannelse fra og med 8. klasse pr. 1. oktober. I dette studie benytter vi data fra Landsbyggefonden om boligområder, som søgte midler fra Regeringens Byudvalg for perioden Disse data er blevet koblet med registerdata fra Danmarks Statistik. I dataene kan vi både identificere de områder, som søgte om midler men fik afslag, og de områder, som fik tildelt midler. Vi kalder gruppen af områder, der fik afslag, for kontrolgruppen og de områder, der fik tildelt midler, for indsatsgruppen. Vi følger de to grupper i perioden Det vil sige fem år før indsatserne igangsættes og tre år efter indsatserne afsluttes. Den lange tidsperiode bruger vi til at identificere effekten af indsatserne. Helt specifikt antager vi, at den forskel, vi kan se i udviklingen for de to typer af boligområder fra 1994 og frem, alene skyldes byudvalgsindsatsen. 6

12 Regeringens Byudvalg Regeringens Byudvalg blev nedsat i 1993 med det formål at igangsætte en helhedsorienteret indsats i forhold til at løse sociale problemer, mindske koncentrationen af socialt udsatte grupper og forbedre integrationen af etniske minoriteter i udsatte boligområder. Byudvalgsindsatsen bestod af forskellige kombinationer af sociale, fysiske og økonomiske indsatser. Der blev uddelt 2,1 mia. kr. (i 1998-priser). Staten finansierede 1,5 mia. kr., mens kommunerne stod for 305 mio. kr. og Landsbyggefonden for 275 mio. kr. (Programbestyrelsen, 2008). Midlerne til de sociale indsatser er blevet anvendt til eksempelvis lektiecafeer, lommepengeprojekter, IT-kurser, boligsociale klubtilbud til børn og unge samt fritidsaktiviteter for børn og unge. Derudover har de sociale indsatser bestået i aflønning af en beboerrådgiver, der har igangsat aktiviteter og forbedret koordinationen mellem forskellige involverede aktører i boligområdet, foreninger og organisationer. De økonomiske indsatser er givet i form af huslejestøtte for at modvirke en huslejestigning, mens fysiske indsatser er gået til at renovere og forbedre bygninger, lejligheder, fælles faciliteter og udearealer. Byudvalgsindsatsen foregik i perioden Boligafdelingerne har ikke systematisk dokumenteret, hvornår de forskellige indsatser er påbegyndt eller afsluttet. Der vil være tilfælde, hvor de sociale indsatser er igangsat i 1994, mens tilsvarende indsatser først er igangsat i 1996 i andre boligafdelinger. Tilsvarende kan indsatserne i enkelte tilfælde være fortsat ind i Derfor betragter vi hele perioden som en indsatsperiode, hvor beboerne potentielt set er i berøring med indsatserne. Forventningen til den samlede indsats er, at de tre indsatstyper på hver sin måde bidrager til et generelt løft af de støttede boligområder. Forventningen er, at de sociale indsatser er i stand til at øge den sociale sammenhængskraft i boligområdet og bringe beboere tættere på uddannelse, arbejdsmarkedet og civilsamfundet. De fysiske indsatser forventes at bidrage til vedligeholdelse og etablering af fysiske rammer for møder og socialt samvær blandt beboerne. De økonomiske indsatser i form af huslejenedsættelse har til formål at forebygge en huslejestigning som følge af typisk fysiske renoveringer eller store huslejetab i boligafdelingen. For de sociale indsatser har vi en særlig forventning til, at de er i stand til at have en positiv effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. De sociale aktiviteter er potentielt set i stand til at bringe beboerne ind i et lærende fællesskab og herigennem øge både deres sociale og faglige kompetencer. Udfordringen er dog, at de sociale indsatser er områdebaserede og ikke individbaserede. Det betyder, at alle beboere i boligområdet kan blive berørt af indsatserne. Vi ved dog ikke med bestemthed, hvem der deltager i indsatsen, og kender ikke intensiteten af deres deltagelse. Dermed er der en risiko for at undervurdere gennemslagskraften af de sociale indsatser, hvis de har en gennemslagskraft. Tabel 1.1 viser byudvalgets indsatser fordelt på henholdsvis boligafdelinger, boliger og beboere. I alt blev der investeret 2,1 mia. kr. i udsatte boligområder med Regeringens Byudvalg. Det indbefatter både sociale, økonomiske og fysiske indsatser. Det svarer til, at der i gennemsnit er investeret 4,5 mio. kr. pr. boligafdeling, kr. pr. bolig og kr. pr. beboer. 7

13 TABEL 1.1 BYUDVALGSINDSATSEN FORDELT PÅ BOLIGAFDELINGER, BOLIGER OG BEBOERE INDSATS KR. I ALT KR. PR. BOLIGAFDELING KR. PR. BOLIG KR. PR. BEBOER Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og data fra Landsbyggefonden. Hvilke boligafdelinger modtog en indsats, og hvilke fik afslag? Det var op til boligafdelingerne selv at søge om en indsats bevilliget via Regeringens Byudvalg. I ansøgningen skulle boligafdelingen sandsynliggøre behovet for en indsats baseret på omfanget af økonomiske, fysiske, sociale og organisatoriske problemer. Typisk har problemerne gensidigt påvirket hinanden og medført en negativ udvikling. Fordelingen af støtte og afslag til boligafdelinger er sket på basis af Landsbyggefondens vurdering af boligafdelingens ansøgning og vurdering af problemerne i boligafdelingen. Hvis problemerne ikke har været tilstrækkelig tunge, hvis en ansøgning ikke har været tilstrækkelig kvalificeret, og hvis tidsfristen for indlevering ikke har været overholdt, er ansøgningen blevet afvist. I tabel 1.2 præsenterer vi baggrundsforhold for henholdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen, som de anvendes i analysen. Indsatsgruppen er de boligafdelinger, der har modtaget støtte, og kontrolgruppen er de boligafdelinger, der har fået afslag på støtte. I effektevalueringen udgør indsatspopulationen de beboere i aldersgruppen år, der har boet i indsatsgruppens boligområder i hele perioden og hele eller en del af perioden Kontrolpopulationen udgøres tilsvarende af de beboere i aldersgruppen år, der har boet i kontrolgruppens boligområder i hele perioden og hele eller en del af perioden Såfremt beboerne flytter ud af indsatsgruppen eller kontrolgruppen efter 1994, har vi valgt at indeholde dem i populationen. Det fremgår af tabel 1.2, at der er 435 afdelinger i indsatsgruppen og 111 i kontrolgruppen. Det vil sige, at ca. 5 procent af samtlige almene boligafdelinger har modtaget støtte fra Regeringens Byudvalg. I indsatsgruppen er der 27 procent enlige uden børn, og i kontrolgruppen udgør de enlige uden børn 23 procent. Andelen af enlige med børn i både indsatsgruppen og kontrolgruppen er på samme niveau, henholdsvis 18 og 17 procent. Andelen af par med børn i indsatsgruppen og kontrolgruppen er henholdsvis 38 og 41 procent. Omtrent hver sjette beboer i indsatsgruppen har en etnisk minoritetsbaggrund, i kontrolgruppen har hver tiende en etnisk minoritetsbaggrund. I indsatsgruppen er der en stor gruppe af beboere, der ingen uddannelse har. 53 procent af beboerne ikke har en uddannelse efter folkeskolens afgangseksamen. Til sammenligning udgør den andel 41 procent i kontrolgruppen. Andelen der er i beskæftigelse er 57 procent i indsatsgruppen og 69 procent i kontrolgruppen. Endelig er den gennemsnitlige ledighedsgrad 17 procent i indsatsgruppen og 13 procent i kontrolgruppen. Samlet set giver tabel 1.2 det indtryk, at indsatsgruppen er svagere stillet end kontrolgruppen. Denne observerede forskel i mellem boligområderne tager vi højde for i vores estimering af de mulige effekter, jf. kapitel 2. 8

14 TABEL 1.2 BESKRIVELSE AF INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN I 1994 INDSATSGRUPPEN KONTROLGRUPPEN ANTAL IDENTIFICEREDE BOLIGAFDELINGER ANDEL ENLIGE UDEN BØRN, PCT ANDEL ENLIGE MED BØRN, PCT ANDEL PAR MED BØRN, PCT ANDEL MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND, PCT ANDEL UDEN UDDANNELSE, PCT ANDEL, DER ER I ARBEJDE, PCT GENNEMSNITLIG LEDIGHEDSGRAD, PCT Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 9

15 I figur 1.1 og figur 1.2 fremgår antallet af beboere opgjort for mænd og kvinder i henholdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen. Det faldende antal beboere i både indsatsgruppen og kontrolgruppen skyldes primært, at personer tages ud af datasættet, når de bliver ældre end 55 år. Det samme gælder for personer, der forlader landet eller dør før deres 56-års fødselsdag. FIGUR 1.1 ANTALLET AF ÅRIGE MÆND I HENHOLDSVIS INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen Antal personer År Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 10

16 FIGUR 1.2 ANTALLET AF ÅRIGE KVINDER I HENHOLDSVIS INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen Antal personer År Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Hvordan identificerer vi arbejdsmarkedstilknytningen i boligafdelingerne? Vi har valgt at undersøge beboernes arbejdsmarkedstilknytning på flere forskellige måder. Først ser vi på den årlige ledighedsgrad. Personer, der i data står opgjort som uden for arbejdsmarkedet, er i denne sammenhæng sat til at have en ledighedsgrad på 100 procent. Et fald i ledigheden er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at flere personer er kommet i arbejde. Personer kan træde helt ud af arbejdsmarkedet, enten for at uddanne sig eller for at lade sig (førtids)pensionere. Vi undersøger derfor også den årlige andel, der er i uddannelse, samt andelen, der er i beskæftigelse. Til at måle arbejdsledighed bruger vi variablen arbled fra den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). Variablen angiver den samlede ledighed i løbet af et år fratrukket ferie. Det vil sige, at ferieledigheden holdes ude af ledighedsgraden. Graden af arbejdsledighed er defineret som nettoledighed i arbejdsår divideret med antal uger i arbejdsåret, hvor nettoledighed er den samlede ledighed minus ferieledighed, og hvor arbejdsår er antal uger i året minus længden af det aktuelle års ferie. Ledighedsgraden måles i procent, hvor 0 svarer til ingen ledighed, og 100 svarer til ledighed hele arbejdsåret. Andelen af personer under uddannelse måles ud fra variablen igudd, som opgør alle personer, der er indskrevet på en ordinær offentligt reguleret uddannelse i Danmark. Oplysninger om personernes uddannelse kommer fra uddannelsesinstitutionernes egne administrative systemer og beskriver personernes status ultimo september. Til at identificere personer i beskæftigelse bruger vi variablen pstill, der udtrækkes fra den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). pstill angiver den primære tilknytning til arbejdsmarkedet i slutningen af november måned. For gruppen af beboere i indsatsgruppen gælder det typisk, at de står langt uden for arbejdsmarkedet, og hvis de kommer ind på arbejdsmarkedet, vil deres tilknytning ofte være svag. Derfor kan et mål om at være i beskæftigelse i ultimo november være et for groft mål for arbejdsmarkedstilknytning, fordi beboerne typisk vil veksle mellem at være i arbejde og være ledige. 11

17 Hvordan har arbejdsmarkedstilknytningen udviklet sig i perioden ? Inden vi går videre til effektevalueringen, vil vi se på, hvordan de centrale variable har udviklet sig i analyseperioden. I vores estimering antager vi, at indsatsgruppen og kontrolgruppen følges ad, inden områdeindsatserne igangsættes. Derefter bør indsatsgruppen klare sig relativt bedre end kontrolgruppen som følge af de tildelte indsatser. Først ser vi på ledighedsgraden for beboerne i perioden I figur 1.3 fremgår udviklingen for mænd i henholdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen. Vi ser, at ledighedsgraden for mænd i indsatsgruppen er højere i hele perioden sammenlignet med kontrolgruppen. Grafen viser også, at ledigheden i de to grupper har nærmet sig hinanden i tidsperioden. Hvorvidt det skyldes konjunkturerne eller er et resultat af områdeindsatserne vil estimeringen i kapitel 2 og 3 afdække. Figur 1.4 viser udviklingen for kvinderne i henholdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen. Ligesom for mændene er ledighedsgraden i indsatsgruppen højere i hele perioden sammenlignet med ledighedsgraden i kontrolgruppen. Ledighedsniveauet i de to grupper følges stort set ad indtil 1997, hvorefter indsatsgruppen oplever et markant fald i ledigheden og dermed nærmer sig kontrolgruppens ledighedsniveau. FIGUR 1.3 LEDIGHEDSGRADEN FOR MÆND I HENHOLDSVIS INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen Procent År Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 12

18 FIGUR 1.4 LEDIGHEDSGRADEN FOR KVINDER I HENHOLDSVIS INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen Procent År Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 13

19 I figur 1.5 og figur 1.6 præsenterer vi udviklingen i andelen af henholdsvis mænd og kvinder, der er under uddannelse i perioden I figur 1.5 fremgår det, at procentdelen af mænd under uddannelse i henholdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen følges tæt ad fra 1989 og frem. Begge grupper oplever et fald i uddannelsesandelen fra ca. 4,5 procent til ca. 1,5 procent. Fra 1998 og frem oplever kontrolgruppen dog et større fald end indsatgruppen, og forskellen imellem indsatsgruppen og kontrolgruppen er i 2001 på ca. 0,5 procentpoint. Faldet skyldes sandsynligvis, at vi følger en fast gruppe individer igennem hele tidsperioden. Gennemsnitsalderen stiger derfor år for år, hvorfor også uddannelsesandelen falder. Figur 1.6 viser andelen af kvinder under uddannelse i henholdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen i perioden Her er forskellene imellem grupperne noget større sammenlignet med forskellene blandt mændene. Vi ser også, at kvinderne i indsatsgruppen generelt uddanner sig mindre end kvinderne i kontrolgruppen i de første år, og at dette vender omkring Ligesom for mændene er andelen af kvinder, der uddanner sig, faldende formentlig pga. aldersudviklingen blandt beboerne. Graferne viser, at for både mænd og kvinder gælder det, at indsatsgruppen fra 1995 og frem har en større uddannelsesandel end kontrolgruppen. Dette kan være et resultat af områdeindsatserne, men det kan også skyldes andre ting fx aldersforskellen imellem de to grupper og forskelle i, hvordan konjunkturudviklingen påvirker de to typer af boligområder. FIGUR 1.5 ANDEL MÆND UNDER UDDANNELSE I HENHOLDSVIS INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen 5 4,5 4 3,5 3 Procent 2,5 2 1,5 1 0, År Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 14

20 FIGUR 1.6 ANDEL KVINDER UNDER UDDANNELSE I HENHOLDSVIS INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen 5 4,5 4 Procent 3,5 5 2, År Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 15

21 Figur 1.7 viser udviklingen i andelen af mænd i beskæftigelse i perioden for henholdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen. Det fremgår, at indsatsgruppen ligger under kontrolgruppen i hele perioden. Frem mod 1994 ligger de to grupper parallelt med hinanden, hvorefter indsatsgruppen nærmer sig kontrolgruppen. I 1989 er andelen af mænd i beskæftigelse i indsatsgruppen 65 procent. Denne andel falder til ca. 60 procent i 1994, hvorefter andelen stiger frem mod 2001 til lidt over 70 procent. Figur 1.8 viser udviklingen i andelen af kvinder i beskæftigelse i perioden for henholdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen. Det fremgår, at indsatsgruppen har en lavere beskæftigelsesandel end kontrolgruppen i hele perioden. De to grupper følges stort set ad i hele tidsperioden. I 1989 er andelen af kvinder i beskæftigelse i indsatsgruppen 58 procent. Denne andel falder til ca. 54 procent i 1994, hvorefter andelen stiger frem mod 2001 til 66 procent. Når det gælder beskæftigelse, er der tegn på, at indsatsgruppen nærmer sig kontrolgruppen i perioden og frem. Ligesom det er gældende for ledighed og uddannelse, kan det både skyldes områdeindsatserne og konjunkturudviklingen. I kapitel 2 og 3 vil vi forsøge at adskille effekten af områdeindsatserne fra andre forhold, som påvirker beboerne i de udsatte boligområder. FIGUR 1.7 BESKÆFTIGELSESNIVEAU FOR ALLE MÆND I HENHOLDSVIS INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen Procent År Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 16

22 FIGUR 1.8 BESKÆFTIGELSESNIVEAU FOR ALLE KVINDER I HENHOLDSVIS INDSATSGRUPPEN OG KONTROLGRUPPEN OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen Procent År Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 17

23 02 18

24 Kan områdebaserede indsatser styrke beboernes kontakt til arbejdsmarkedet? 19

25 Kan områdebaserede indsatser styrke beboernes kontakt til arbejdsmarkedet? Som vi så i kapitel 1, er arbejdsmarkedsdeltagelsen generelt lav i de almene boligområder og endnu lavere i de områder, der har modtaget områdeindsatser. Vi så dog også, at forskellen imellem indsatsgruppen og kontrolgruppen blev mindre igennem perioden Vi vil nu undersøge, om den indsnævrede forskel imellem indsatsgruppen og kontrolgruppen kan tilskrives byudvalgets indsats, eller om det skyldes andre forhold (fx konjunkturer og ændringer i personsammensætningen i områderne). I dette kapitel vil vi undersøge, om indsatserne er i stand til at påvirke personers tilknytning til arbejdsmarkedet. For de personer, der står uden for arbejdsmarkedet, kan indsatserne muligvis trække dem ind på arbejdsmarkedet enten til ledighed eller beskæftigelse. Indsatserne kan også hjælpe dem i gang med et uddannelsesforløb, der kan ses som et skridt tættere på at komme i beskæftigelse. For personer, der allerede er jobsøgende, kan indsatserne hjælpe dem med at finde beskæftigelse. Vi undersøger arbejdsmarkedseffekterne ved at følge beboerne i indsatsområderne over tid og sammenligne dem med beboerne i de områder, som søgte om indsatser, men fik afslag. Som beskrevet i kapitel 1 fokuserer vi på tre variable: ledighed, uddannelse og beskæftigelse. Ledighed angiver den gennemsnitlige procentmæssige ledighed for beboere over et helt år. Uddannelse angiver den andel af beboere, som 1. oktober er indskrevet på en uddannelse. Beskæftigelse angiver andelen af beboere, som er i beskæftigelse i sidste uge af november måned. Vi benytter en simpel, men effektiv metode til at teste, om byudvalgets indsatser har en effekt på de udsatte boligområder. Metoden går ud på at sammenligne indsatsgruppen og kontrolgruppen over tid, både før og efter indsatserne indføres. Det vil sige i perioderne og Hvis indsatserne har en effekt, bør vi finde, at indsatsgruppen og kontrolgruppen følges ad, inden indsatserne igangsættes, det vil sige i perioden , og at indsatsgruppen udvikler sig mere positivt end kontrolgruppen fra 1994 og frem, jf. figur 2.1. Denne metode kaldes difference in difference -metoden. 20

26 FIGUR 2.1 GRAFISK ILLUSTRATION AF DEN ANVENDTE TEKNIK TIL IDENTIFIKATION AF EFFEKT Indsatsgruppen Kontrolgruppen Afhængig variabel Indsatseffekt Før indsats Indsats starter Tid Vi har opstillet regressionsmodeller over de tre afhængige variable, hvor vi ved hjælp af difference in difference -metoden, som beskrevet ovenfor har brugt data for perioden til at identificere effekten af områdeindsatserne. Estimeringsresultaterne er grundigt gennemgået i working paper Christensen og Geertsen, I dette temahæfte præsenterer vi de vigtigste resultater. Vi indleder analysen med at undersøge effekten på ledighed. En positiv effekt, hvor udviklingen går fra et højt til et lavere niveau, vil betyde, at beboerne bevæger sig ud af ledighed og ind i en af tre tilstande: beskæftigelse, uddannelse eller en placering uden for arbejdsmarkedet i øvrigt. Vi undersøger dernæst, om beboerne, der modtager indsatserne, i højere grad kommer i beskæftigelse eller under uddannelse. Vi har desværre ikke tilstrækkelig gode data til at undersøge, om beboerne træder helt ud af arbejdsmarkedet. Vi præsenterer estimeringsresultaterne gældende for en typisk mand og en typisk kvinde, dvs. 35-årig, i parforhold og med børn, ufaglært og bosiddende i Århus, Odense, Ålborg eller Esbjerg. Vi præsenterer den estimerede ledighed, uddannelse og beskæftigelse. 21

27 Får indsatserne beboerne ud af ledighed? Vi har som det første estimeret indsatsernes effekt på ledighedsgraden over hele året opgjort i procenter. Figur 2.2 viser den gennemsnitlige arbejdsledighedsgrad for en repræsentativ mand i henholdsvis indsatsgruppen (den sorte linje) og kontrolgruppen (den røde linje). Vi har også indsat et 95-procent konfidensbånd, som angiver, om indsatsgruppen og kontrolgruppen udvikler sig signifikant forskelligt. Vores estimeringsteknik kræver, at ledighedsgraden for henholdsvis indsatsgruppen og kontrolgruppen følges tæt ad, før områdeindsatserne bliver indført, jf. ovenfor. Når områdeindsatserne bliver indført fra 1994 og frem, kan vi håbe på at se en effekt på indsatsgruppens ledighedsniveau. Figur 2.2 viser, at der sker et større gennemsnitligt fald i ledigheden for mænd i indsatsgruppen end for mænd i kontrolgruppen. Faldet i arbejdsledigheden svarer til ca. 12 procentpoint for mænd i indsatsgruppen og ca. 9 procentpoint for mænd i kontrolgruppen. Det vil sige, at den områdebaserede indsats bidrager til, at der sker en reduktion i arbejdsledigheden på ca. 3 procentpoint. Effekten sætter sig for alvor igennem i 1996 og frem. Vi ser dog allerede tegn på en effekt fra 1995 og frem. FIGUR 2.2 DEN ESTIMEREDE LEDIGHEDSGRAD FOR EN REPRÆSENTATIV MAND OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen Øvre konfidensbånd 12 Nedre konfidensbånd Procentpoint År Anm.: Ledighedsgraden er udregnet for en 35-årig mand, i parforhold og med børn. Han er ufaglært og bor i Århus, Odense, Ålborg eller Esbjerg. Den tidskonstante forskel imellem de to grupper på 3,191 procentpoint er udeladt fra grafen. Dvs. indsatsgruppens ledighedsgrad er i grafen undervurderet med 3,191 procentpoint. 95-procent konfidensbåndet omkring indsatsgruppen er alene udregnet ved at bruge øvre og nedre grænse for de interaktionsparametre mellem år og indsatsgruppen, som identificerer effekten af indsatserne. Hvis kontrolgruppen ligger uden for konfidensbåndet, kan det derfor godt (tentativt) fortolkes som, at indsatsgruppen og kontrolgruppen er signifikant forskellige. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 22

28 Tilsvarende er der tegn på, at områdebaserede indsatser har en effekt på kvinders arbejdsledighedsgrad om end noget svagere end for mænd. Figur 2.3 viser den gennemsnitlige arbejdsledighedsgrad for en repræsentativ kvinde i henholdsvis indsatsgruppen (den sorte linje) og kontrolgruppen (den røde linje). Vi ser, at der sker et større gennemsnitligt fald i ledigheden for kvinder i indsatsgruppen end for kvinder i kontrolgruppen. Faldet i arbejdsledigheden svarer til 8 procentpoint for kvinder i indsatsgruppen og 6 procentpoint for kvinder i kontrolgruppen. Det vil sige, at den områdebaserede indsats bidrager til, at der sker en reduktion i arbejdsledigheden på 2 procentpoint. Effekten viser sig først fra 1998 og frem. FIGUR 2.3 DEN ESTIMEREDE LEDIGHEDSGRAD FOR EN REPRÆSENTATIV KVINDE OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen Øvre konfidensbånd 16 Nedre konfidensbånd Procentpoint År Anm.: Ledighedsgraden er udregnet for en 35-årig kvinde, i parforhold og med børn. Hun er ufaglært og bor i Århus, Odense, Ålborg eller Esbjerg. Den tidskonstante forskel imellem de to grupper på 1,081 procentpoint er udeladt fra grafen. Dvs. indsatsgruppens ledighedsgrad er i grafen undervurderet med 1,081 procentpoint. 95-procent konfidensbåndet omkring indsatsgruppen er alene udregnet ved at bruge øvre og nedre grænse for de interaktionsparametre mellem år og indsatsgruppen, som identificerer effekten af indsatserne. Hvis kontrolgruppen ligger uden for konfidensbåndet, kan det derfor godt (tentativt) fortolkes som, at indsatsgruppen og kontrolgruppen er signifikant forskellige. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 23

29 Får indsatsen beboerne i gang med en uddannelse? Der er således tydelige tegn på, at både mænd og kvinder kommer ud af ledighed som følge af områdeindsatserne. For mændene viser effekten sig allerede fra 1995 og frem. Et fald i ledigheden er dog ikke nødvendigvis det samme som, at beskæftigelsen er steget. Vi undersøger først, om faldet i ledighed betyder en stigning i antallet af personer, der tager en uddannelse. Figur 2.4 præsenterer den estimerede sandsynlighed for, at en repræsentativ mand er indskrevet på en uddannelse. Procentdelen er udregnet på baggrund af den samme karakteristik som i figur 2.2 (dvs. 35-årig, i parforhold og med børn, ufaglært og bosiddende i Århus, Odense, Esbjerg eller Ålborg). I grafen har vi undladt den tidskonstante forskel mellem indsatsgruppen og kontrolgruppen for bedre at kunne aflæse udviklingen for de to grupper. Den sorte linje er indsatsgruppen, og den røde linje er kontrolgruppen. De stiplede linjer omkring indsatsgruppen angiver et 95-procent konfidensbånd. Som det fremgår af figur 2.4, er andelen af mænd under uddannelse fra indsatsgruppen stort set konstant, hvorimod andelen er faldende for kontrolgruppen. Forskellene er dog både små og insignifikante (mellem 0,22 og 0,44 procentpoint). Fra 1997 og frem øges forskellen til mellem 0,8 og 1,3 procentpoint. Den øgede forskel kan være en svag effekt af områdeindsatserne. FIGUR 2.4 DEN ESTIMEREDE SANDSYNLIGHED FOR, AT EN REPRÆSENTATIV MAND ER INDSKREVET PÅ EN UDDANNELSE, OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen 6 Øvre konfidensbånd 5 Nedre konfidensbånd Procentpoint År Anm.: Uddannelsesprocenten er udregnet for en 35-årig mand, i parforhold og med børn. Han er ufaglært og bor i Århus, Odense, Ålborg eller Esbjerg. Den tidskonstante forskel imellem de to grupper på -0,763 procentpoint er udeladt fra grafen. Dvs. indsatsgruppens andel i uddannelse er i grafen overvurderet med 0,763 procentpoint. 95-procent konfidensbåndet omkring indsatsgruppen er alene udregnet ved at bruge øvre og nedre grænse for de interaktionsparametre mellem år og indsatsgruppen, som identificerer effekten af indsatserne. Hvis kontrolgruppen ligger uden for konfidensbåndet, kan det derfor godt (tentativt) fortolkes som, at indsatsgruppen og kontrolgruppen er signifikant forskellige. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 24

30 Det er dog ikke let at svare på, om udviklingen i uddannelsesandelen skyldes områdeindsatserne. En grund til, at der er flere fra indsatsgruppen end fra kontrolgruppen, der uddanner sig, kan være, at beboerne i indsatsområderne er yngre end beboerne i kontrolområderne. Netop dette har vi dog taget højde for i regressionsmodellen. En anden grund kan være, at højkonjunkturen fra 1994 og frem i højere grad trækker mændene i kontrolområderne ind i beskæftigelse, hvorimod beboerne i indsatsområderne forbliver i uddannelse. Hvis det er tilfældet, kan det medføre den udvikling, vi ser i figur 2.4. I afsnittet nedenfor undersøger vi, om dette er tilfældet ved at analysere udviklingen i beskæftigelsen i indsatsperioden. Figur 2.5 præsenterer sandsynligheden for, at en repræsentativ kvinde er under uddannelse i perioden Som det fremgår af figuren, er forskellen i uddannelse imellem indsatsgruppen og kontrolgruppen større for kvinder, end den er for mænd. Vi finder, at kvinderne i indsatsgruppen oplever en signifikant stigning i uddannelsesandelen i 1996 og frem. Forskellen er mellem 0,5 procentpoint og lidt over 1 procentpoint. Også for kvinder finder vi en forskel imellem indsatsgruppen og kontrolgruppen allerede inden Forskellen er dog ikke signifikant før Alt i alt kan vi (med et vist forbehold) konkludere, at områdeindsatserne medvirker til, at flere kvinder uddanner sig. For mændene er der tegn på en effekt, men effekten er ikke signifikant i indsatsperioden. For både mænd og kvinder ser det ud, som om forskellen imellem de to grupper opstår, før indsatserne påbegyndes i 1994 selvom forskellen ikke er signifikant. Det er dog vigtigt at pointere, at der fra 1990 erne og frem sker et generelt uddannelsesløft i samfundet, og at den udvikling, vi finder, kan være udtryk for det generelle løft, hvorfor resultaterne også i det lys skal tages med et vist forbehold. FIGUR 2.5 DEN ESTIMEREDE SANDSYNLIGHED FOR, AT EN REPRÆSENTATIV KVINDE ER INDSKREVET PÅ EN UDDANNELSE, OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen 7 Øvre konfidensbånd 6 5 Nedre konfidensbånd Procentpoint År Anm.: Uddannelsesprocenten er udregnet for en 35-årig kvinde, i parforhold og med børn. Hun er ufaglært og bor i Århus, Odense, Ålborg eller Esbjerg. Den tidskonstante forskel imellem de to grupper på -1,126 procentpoint er udeladt fra grafen. Dvs. indsatsgruppens andel i uddannelse er i grafen overvurderet med 1,126 procentpoint. 95-procent konfidensbåndet omkring indsatsgruppen er alene udregnet ved at bruge øvre og nedre grænse for de interaktionsparametre mellem år og indsatsgruppen, som identificerer effekten af indsatserne. Hvis kontrolgruppen ligger uden for konfidensbåndet, kan det derfor godt (tentativt) fortolkes som, at indsatsgruppen og kontrolgruppen er signifikant forskellige. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 25

31 Bringer områdeindsatserne flere i arbejde? Vi kan konstatere, at områdeindsatserne medfører et fald i ledigheden, og vi finder (svage) tegn på, at indsatserne medfører en stigning i andelen af beboere, der går i gang med en uddannelse. Men bringer indsatserne også flere i beskæftigelse? I figur 2.6 ser vi udviklingen i procentdelen, der er i beskæftigelse i november måned beregnet for en repræsentativ mand (35-årig, i parforhold og med børn, ufaglært og bosiddende i Århus, Ålborg, Esbjerg eller Odense). Den sorte linje repræsenterer mænd i indsatsgruppen og den røde linje repræsenterer mænd i kontrolgruppen. Set over hele perioden kommer flere mænd i beskæftigelse; både i indsatsgruppen og i kontrolgruppen. For mændene i indsatsgruppen er forbedringen på 16 procentpoint, og for mændene i kontrolgruppen er forbedringen på 13 procentpoint. Således er en relativ større andel på 3 procentpoint af mændene i indsatsgruppen kommet i arbejde i forhold til mændene i kontrolgruppen. Beskæftigelseseffekten viser sig allerede i perioden Forskellen imellem indsatsgruppen og kontrolgruppen er dog først signifikant fra 1996 og frem. Vi undersøger ligeledes, om flere kvinder kommer i arbejde som følge af den områdebaserede indsats. Figur 2.7 illustrerer udviklingen i de to grupper, og her ser det ud, som om flere kvinder kommer i beskæftigelse i indsatsgruppen end i kontrolgruppen. Forskellen er dog ikke signifikant. FIGUR 2.6 BESKÆFTIGELSESANDELEN FOR EN REPRÆSENTATIV MAND OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen 90 Øvre konfidensbånd 85 Nedre konfidensbånd Procentpoint År Anm.: Beskæftigelsesandelen er udregnet for en 35-årig mand, i parforhold og med børn. Han er ufaglært og bor i Århus, Odense, Ålborg eller Esbjerg. Den tidskonstante forskel imellem de to grupper på 6,605 procentpoint er udeladt fra grafen. Dvs. indsatsgruppens beskæftigelsesandel er i grafen overvurderet med 6,605 procentpoint. 95-procent konfidensbåndet omkring indsatsgruppen er alene udregnet ved at bruge øvre og nedre grænse for de interaktionsparametre mellem år og indsatsgruppen, som identificerer effekten af indsatserne. Hvis kontrolgruppen ligger uden for konfidensbåndet, kan det derfor godt (tentativt) fortolkes som, at indsatsgruppen og kontrolgruppen er signifikant forskellige. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 26

32 FIGUR 2.7 BESKÆFTIGELSESANDELEN FOR EN REPRÆSENTATIV KVINDE OPGJORT I PROCENT I PERIODEN Indsatsgruppen Kontrolgruppen 80 Øvre konfidensbånd 75 Nedre konfidensbånd Procentpoint År Anm.: Beskæftigelsesandelen er udregnet for en 35-årig kvinde, i parforhold og med børn. Hun er ufaglært og bor i Århus, Odense, Ålborg eller Esbjerg. Den tidskonstante forskel imellem de to grupper på 4,246 procentpoint er udeladt fra grafen. Dvs. indsatsgruppens beskæftigelsesandel er i grafen overvurderet med 4,246 procentpoint. 95-procent konfidensbåndet omkring indsatsgruppen er alene udregnet ved at bruge øvre og nedre grænse for de interaktionsparametre mellem år og indsatsgruppen, som identificerer effekten af indsatserne. Hvis kontrolgruppen ligger uden for konfidensbåndet, kan det derfor godt (tentativt) fortolkes som, at indsatsgruppen og kontrolgruppen er signifi k a n t f o r s k e l l i g e. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Det samlede indtryk af effektmålingen Vi har estimeret udviklingen i den årlige ledighed, uddannelse og beskæftigelse. Samlet set er der tegn på, at de områdebaserede indsatser påvirker beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Effekterne er dog forskellige for henholdsvis kvinder og mænd. Ledigheden falder for både mænd og kvinder som følge af indsatsen. Når det gælder henholdsvis uddannelse og beskæftigelse, er resultaterne ikke ens for de to køn. For uddannelse er effekten stærkest for kvinderne. Dog bør vi tage et forbehold for resultatet, da effekten allerede viser sig (om end ikke signifikant) før For beskæftigelsen kan vi måle den stærkeste effekt for mændene. Samlet set er der altså (svage) tegn på, at indsatserne skubber mændene mod beskæftigelse og kvinderne mod uddannelse. Det er muligt at opgøre de estimerede effekter i antal personer i stedet for procentpoint. Når vi finder, at områdeindsatserne medfører et fald i arbejdsledigheden for mænd på ca. 3 procentpoint og 2 procentpoint for kvinder, svarer det til, at en ledig mand i gennemsnit er 8 dage mindre ledig på et år, og at en ledig kvinde i gennemsnit er 5 dage mindre ledig på et år. For indsatsgruppen med ca mænd i 1994 svarer det til ca. 330 færre helårsledige mænd. For de ca kvinder i indsatsgruppen i 1994 svarer det til ca. 275 færre helårsledige kvinder. Tilsvarende finder vi for kvinder, at områdeindsatserne medfører en stigning på mindst 0,5 procentpoint i andelen, der starter på en uddannelse. Med kvinder i indsatsgruppen svarer det til, at ca. 100 flere kvinder samlet set påbegynder en uddannelse. Tilsvarende finder vi for mænd, at områdeindsatserne medfører en stigning i beskæftigelsen på 3 procentpoint. For de ca mænd i indsatsgruppen i 1994 svarer det til en stigning i beskæftigelsen på ca. 450 mænd. 27

33 03 28

34 Hvilken type indsats øger beskæftigelsen og uddannelsesgraden? 29

35 Hvilken type indsats øger beskæftigelsen og uddannelsesgraden? Som det er beskrevet i kapitel 1, udføres der tre forskellige typer af indsatser i de støttede boligområder. Spørgsmålet er dog, hvilke indsatser der driver den effekt, vi finder. Vi opdeler indsatserne i sociale indsatser, økonomiske indsatser og fysiske indsatser. Sociale indsatser dækker over et bredt spænd af aktiviteter. Der kan være tale om genbrugsbutikker, lektiecafeer, uddannelse- og jobvejledning, lommepengeprojekter og klubaftener med henblik på at opbygge netværk osv. Det er aktiviteter, som direkte eller indirekte kan bidrage til at bringe beboerne tættere på arbejdsmarkedet, ved at de får opbygget kompetencer og kvalifikationer. Økonomiske indsatser udgør støtte til husleje. Der gives ikke midler til egentlige huslejenedsættelser, men til at huslejen ikke stiger, som følge af fx fysiske renoveringer. Formålet med huslejenedsættelse er at gøre boligerne konkurrencedygtige på det øvrige lokale boligmarked. De økonomiske indsatser kan således ikke forventes at bidrage til, at flere beboere får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Fysiske indsatser er forbedringer af udearealer og bygninger. Det kan også være udbedring af byggeskader eller miljørenoveringer. Som følge af at de fysiske indsatser kan bruges til at skabe fælles faciliteter, som fx beboerlokaler, kan de potentielt set bidrage med at skabe bedre fysiske rammer for afholdelse af sociale aktiviteter. Dermed kan de fysiske indsatser indirekte bidrage til, at flere beboere kommer tættere på arbejdsmarkedet. 30

36 De sociale indsatser driver effekten Når vi isolerer effekten af hver af de tre indsatstyper, finder vi, at det udelukkende er de sociale indsatser, der skaber effekt i forhold til beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Estimeringsresultaterne er grundigt gennemgået i working paper Christensen og Geertsen, I dette kapitel viser vi blot de vigtigste pointer. Figur 3.1 viser de sociale indsatsers effekt på mænds arbejdsledighedsgrad. Det fremgår af figuren, at de sociale indsatser har en effekt på ledighedsgraden for mænd fra 1996 og frem (med et signifikansniveau godt under 5 procent). I 1996 er effekten på -1,5 procentpoint. Dvs. at ledighedsgraden for mænd i indsatsområderne er 1,5 procentpoint lavere, end den ville have været uden den sociale indsats. Denne reduktion fortsætter hele vejen frem til 2001, hvor vi ophører med at følge beboerne. Når effekten er på sit højeste, er den over -3,5 procentpoint. FIGUR 3.1 DE SOCIALE INDSATSERS EFFEKT PÅ MÆNDS LEDIGHEDSGRAD OPGJORT I PROCENTPOINT I PERIODEN Ingen effekt Effekt 5 % signifikansniveau -0,5-1 Effekt 10 % signifikansniveau Procentpoint -1,5-2 -2,5-3 -3, År Anm.: Arbejdsledighed er baseret på variablen arbled fra den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). Effektmålingen er lavet for gruppen af mænd i alderen år bosiddende i enten indsatsgruppen eller kontrolgruppen i perioden og hele eller dele af perioden Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Landsbyggefonden. 31

37 Figur 3.2 viser de sociale indsatsers effekt på kvinders ledighedsgrad. Det fremgår af figuren, at de sociale indsatser slår igennem i 1998; dermed senere end for mændenes vedkommende. I 1998 er de sociale indsatsers effekt på kvindernes ledighedsgrad -1,3 procentpoint. I 1999 øges effekten til -1,6 procentpoint. Effekterne klinger ikke af, efter indsatserne ophører. Således er der fortsat stærke effekter helt frem til 2001, hvor vi ophører med at følge beboerne. Ligesom i kapitel 2 ser vi herefter på to veje ud af ledighed, nemlig uddannelse og beskæftigelse. I kapitel 2 fandt vi, at mænd i højere grad kommer i beskæftigelse, mens kvinder i højere grad begynder på en uddannelse. Spørgsmålet er, om denne effekt er drevet af de sociale indsatser. Når vi estimerer de sociale indsatsers effekt på beskæftigelse, finder vi netop, at der er en signifikant effekt for mændene og ingen signifikant effekt for kvinderne. Figur 3.3 viser de sociale indsatsers effekt på mænds beskæftigelsesgrad. Effekterne her er ikke lige så stærke som estimeringerne i kapitel 3. Fra 1998 slår de sociale indsatser igennem og bidrager signifikant til, at flere mænd kommer i beskæftigelse. Vi ser, at i 1998 er ca. 2 procentpoint flere mænd i beskæftigelse, i forhold til hvis indsatserne ikke var blevet indført. Denne effekt fastholdes i 1999, men effekten klinger af igen i Når vi ser på de sociale indsatsers effekt på uddannelse, finder vi en signifikant effekt for kvinder, men ingen signifikant effekt for mænd. I figur 3.4 ser vi de sociale indsatsers effekt på, hvornår kvinder begynder på en uddannelse. Figuren viser, at de sociale indsatser slår igennem i I 1997 øges andelen af kvinder under uddannelse med lidt under 1 procentpoint som følge af de sociale indsatser. Denne stigning fastholdes i 1998 og 1999, men ophører med indsatsernes udfasning, og fra 2000 og frem kan vi ikke finde en signifikant effekt. FIGUR 3.2 DE SOCIALE INDSATSERS EFFEKT PÅ KVINDERS LEDIGHEDSGRAD OPGJORT I PROCENTPOINT I PERIODEN Ingen effekt Effekt 5 % signifikansniveau -0,2-0,4-0,6 Procentpoint -0,8-1 -1,2-1,4-1,6-1, År Anm.: Arbejdsledighed er baseret på variablen arbled fra den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). Effektmålingen er lavet for gruppen af kvinder i alderen år bosiddende i enten indsatsgruppen eller kontrolgruppen i perioden og hele eller dele af perioden Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Landsbyggefonden. 32

38 FIGUR 3.3 DE SOCIALE INDSATSERS EFFEKT PÅ MÆNDS BESKÆFTIGELSE OPGJORT I PROCENTPOINT I PERIODEN Ingen effekt 2,5 Effekt 5 % signifikansniveau 2 Effekt 10 % signifikansniveau Procentpoint 1,5 1 0, År Anm.: Beskæftigelse er baseret på variablen pstill fra den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). Effektmålingen er lavet for gruppen af mænd i alderen år bosiddende i enten indsatsgruppen eller kontrolgruppen i perioden og hele eller dele af perioden Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Landsbyggefonden. 33

39 Det samlede indtryk af resultaterne Vi har isoleret effekten af de tre indsatstyper sociale indsatser, fysiske indsatser og økonomiske indsatser og vi finder, at udelukkende de sociale indsatser har en effekt. For både mænd og kvinder har de sociale indsatser en effekt i forhold til ledighedsgrad. De sociale indsatser slår igennem i 1996 i forhold til mænds ledighedsgrad og i 1998 i forhold til kvinders ledighedsgrad. I forhold til at komme i ordinær beskæftigelse har de sociale indsatser en svagt signifikant effekt for mændenes vedkommende, mens effekten ikke er signifikant for kvinderne. De sociale indsatser slår her igennem fra De sociale indsatser har en effekt, i forhold til at kvinder påbegynder uddannelse. De sociale indsatser slår her igennem i Denne effekt kan ikke findes for mænd. Når det er de sociale og ikke de økonomiske eller fysiske indsatser, der skaber effekter, skyldes det, at de sociale indsatser er målrettet boligområdets beboere og har til formål at igangsætte aktiviteter, der bringer beboerne videre med uddannelse og arbejde. Som fx lektiecafe, IT-værksted, introduktioner til uddannelse og arbejde, integrationsaktiviteter, kriminalitetsforebyggende aktiviteter osv. De sociale indsatser kan også have været givet i form af en såkaldt beboerrådgiver, der bl.a. har fungeret som bindeled mellem boligområdets forskellige aktører som fx kommune, boligorganisationer, frivillige foreninger og afdelingsbestyrelser. Det vil sige, at de sociale indsatser har haft til formål at forbedre beboernes kompetencer og kvalifikationer ved at få dem involveret i netværk og fællesskaber og ved at give dem viden om muligheder for at forbedre deres livssituation. Sociale indsatser kan således betragtes som en investering i de beboere, der bor i boligområderne. Netop derfor er det også muligt, at indsatserne vedbliver med at have en betydning for beboerne; ikke kun mens de bor i et boligområde, hvor de sociale indsatser foregår, men også hvis de flytter. FIGUR 3.4 DE SOCIALE INDSATSERS EFFEKT PÅ KVINDERS PÅBEGYNDELSE AF UDDANNELSE OPGJORT I PROCENTPOINT I PERIODEN Ingen effekt 1,2 Effekt 5 % signifikansniveau 1 0,8 Procentpoint 0,6 0,4 0, År Anm.: Igangværende uddannelse er baseret på igudd fra Befolkningens uddannelser (UDDA)). Effektmålingen er lavet for gruppen af kvinder i alderen år bosiddende i indsatsgruppen eller kontrolgruppen i perioden og hele eller dele af perioden Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Landsbyggefonden. 34

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Opsummering

Læs mere

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Opsummering 1 Opsummering Udsatte boligområder er kendetegnet ved at rumme en stor koncentration af beboere,

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

Områdebaserede indsatser - hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

Områdebaserede indsatser - hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Områdebaserede indsatser - hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Boligpolitisk syn på indsatser baggrund Hvilke indsatser har vi undersøgt og hvilke effekter? Udfordringer

Læs mere

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart Effektevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Kort & klart Om evalueringen Evalueringens fire dele Evalueringen har fire fokusområder, som søger at besvare følgende spørgsmål: Landsbyggefonden

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Indsatser i udsatte boligområder

Indsatser i udsatte boligområder 13:01 Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen 13:01 Indsatser i udsatte boligområder. Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Indsatser i udsatte

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen 04-11-2016 2 Indhold/disposition Effekterne af de boligsociale indsatser på - beboersammensætningen

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen

Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Velfærdspolitisk Analyse Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og skal sikre, at unge på kontanthjælp får en uddannelse, og flere får mulighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro

Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro Indhold 1. Beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere...2 2. De unge på offentlig forsørgelse...3 3. Udviklingen i det samlede antal offentligt forsørgede....5

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere