Dyrkning i forurenet jord med målinger fra syv lokale haveforeninger -

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrkning i forurenet jord 2004 - med målinger fra syv lokale haveforeninger -"

Transkript

1 Dyrkning i forurenet jord med målinger fra syv lokale haveforeninger - Karens Minde gruppens resume skrevet på baggrund af Miljøstyrelsens og Miljøkontrollens hjemmesider, samt supplerende oplysninger. INDHOLD Om grænseværdierne: side 1 Målinger fra lokale haveforeninger: side 2-3 Baggrundsviden: side 4-6 Beskrivelse af udvalgte giftstoffer: side 7-13 Om grænseværdierne er en værdi, der skal sikre, at den mest følsomme anvendelse af jorden er sundhedsmæssigt forsvarlig til alle formål. Her tages især hensyn til småbørns direkte indtagning. Derudover er der et generelt krav om, at jorden ikke må syne forurenet eller afgive lugt. Der er indbygget en vis sikkerhedsmargin. angiver det niveau, hvorover der skal foretages fuldstændig afskæring fra jorden, så befolkningen ikke udsættes for den forurenede jord. Afskæringsværdier er kun fastlagt for visse stoffer (immobile og forholdsvis persistente kemikalier, dvs. visse metaller og polyaromatiske kulbrinter, PAH (tjære)). Hvis der kun udskiftes jord i en del af anvendelsesdybden, bør der suppleres med rådgivning for at forhindre kontakt med den underliggende forurenede jord. Generelt vil afskæringskriteriet for et stof med kronisk skadevirkning kunne ligge op til 10 gange højere end jordkvalitetskriteriet. Rådgivningsintervallet er en forurening som ligger mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Jorden må kun bruges til den mest følsomme anvendelse hvis de lokale myndigheder rådgiver offentligheden og jordejerne om forholdsregler. Der er begrænset videnskabelig dokumentation for effekten af sådanne forholdsregler. Miljøstyrelsen iværksætter derfor et moniteringsprojekt (hvornår?). Eksempel: I HF Frederiksholm er jordens indhold af kviksølv målt til 0,8 i gennemsnit. Dvs. at indholdet af kviksølv ifølge målingerne ligger lige under jordkvalitetskriteriet, som er sat til 1,0. Hvad angår kviksølv er jorden altså at betragte som OK til alle følsomme formål.

2 Målinger fra syv lokale haveforeninger Top: Gennemsnitsværdi af målinger taget i 0-20 cm s jorddybde. Bund: Gennemsnitsværdi af målinger taget i cm s jorddybde. Gennemsnit: Gennemsnit af samtlige målinger baseret på ca. 1 måling pr. 500 m2. HF Frederiksholm top / bund / gennemsnit jordkval. afskærm. Bly (Pb) 120 / 2420 / mg pr kg jord Zink (Zn) 480 / 994 / Chrom (Cr) 27 / 36 / Nikkel (Ni) 21 / 39 / Cadmium (Cd) 1,1 / 1,8 / 1,4 0,5 5,0 Kobber (Cu) 212 / 296 / Kviksølv (Hg) 0,6 / 1,0 / 0,8 1,0 3,0 Total kulbrinter (olie) 99 / 149 / ? PAH total (tjære) 42,2 / 8,1 / 25,2 1,5 15,0 Benzo(a)pyren (b(a)p) 5,4 / 1,0 / 3,2 0,1 1,0 HF Ny Kgs. Enghave top / bund / gennemsnit jordkval. afskær. Bly (Pb) 290 / 267 / mg pr kg jord Zink (Zn) 693 / 633 / Chrom (Cr) 33 / 40 / Nikkel (Ni) 21 / 20 / Cadmium (Cd) 1,6 / 1,8 / 1,7 0,5 5,0 Kobber (Cu) 132 / 359 / Kviksølv (Hg) 0,1 / 0,1 / 0,1 1,0 3,0 Total kulbrinter (olie) 39 / 28 / ? PAH total (tjære) 23,4 / 34,2 / 28,8 1,5 15,0 Benzo(a)pyren (b(a)p) 2,0 / 2,6 / 2,3 0,1 1,0 HF Sydhavn top / bund / gennemsnit jordkval. afskær. Bly (Pb) 136 / 122 / mg pr kg jord Zink (Zn) 478 / 272 / Chrom (Cr) 220 / 100 / Nikkel (Ni) 24 / 12 / Cadmium (Cd) 2,7 / 1,2 / 2,0 0,5 5,0 Kobber (Cu) 109 / 79 / Kviksølv (Hg) 0,3 / 0,1 / 0,2 1,0 3,0 Total kulbrinter (olie) 105 / 111 / ? PAH total (tjære) 19,2 / 22,0 / 20,6 1,5 15,0 Benzo(a)pyren (b(a)p) 2,5 / 2,9 / 2,7 0,1 1,0

3 HF Musikbyen top / bund / gennemsnit jordkval. afskær. Bly (Pb) 372 / 358 / mg pr kg jord Zink (Zn) 1308 / 2079 / Chrom (Cr) 351 / 104 / Nikkel (Ni) 46 / 116 / Cadmium (Cd) 6,6 / 5,3 / 6,0 0,5 5,0 Kobber (Cu) 352 / 423 / Kviksølv (Hg) 0,9 / 1,4 / 1,2 1,0 3,0 Total kulbrinter (olie) 21 / 60 / ? PAH total (tjære) 13,0 / 25,9 / 19,5 1,5 15,0 Benzo(a)pyren (b(a)p) 1,6 / 2,5 / 2,0 0,1 1,0 HF Solskrænten top / bund / gennemsnit jordkval. afskær. Bly (Pb) 348 / 1518 / mg pr kg jord Zink (Zn) 636 / 1054 / Chrom (Cr) 43 / 98 / Nikkel (Ni) 40 / 85 / Cadmium (Cd) 1,2 / 1,7 / 1,5 0,5 5,0 Kobber (Cu) 372 / 986 / Kviksølv (Hg) 0,3 / 5,0 / 2,6 1,0 3,0 Total kulbrinter (olie) 29 / 163 / ? PAH total (tjære) 32,4 / 232,5 / 132,4 1,5 15,0 Benzo(a)pyren (b(a)p) 3,6 / 22,1 / 12,9 0,1 1,0 HB Mozart top / bund / gennemsnit jordkval. afskær. Bly (Pb) 125 / 136 / mg pr kg jord Zink (Zn) 343 / 286 / Chrom (Cr) 17 / 17 / Nikkel (Ni) 17 / 17 / Cadmium (Cd) 1,3 / 0,8 / 1,0 0,5 5,0 Kobber (Cu) 78 / 54 / Kviksølv (Hg) 0,1 / 0,3 / 0,2 1,0 3,0 Total kulbrinter (olie) 16 / 58 / ? PAH total (tjære) 19,6 / 77,3 / 34,8 1,5 15,0 Benzo(a)pyren (b(a)p) 2,2 / 6,0 / 4,1 0,1 1,0 HF Frederikshøj top / bund / gennemsnit jordkval. afskær. Bly (Pb) 170 / 29 / mg pr kg jord Zink (Zn) 764 / 116 / Chrom (Cr) 21 / 16 / Nikkel (Ni) 17 / 14 / Cadmium (Cd) 1,7 / 0,3 / 1,0 0,5 5,0 Kobber (Cu) 55 / 19 / Kviksølv (Hg) 0,1 / 0,1 / 0,1 1,0 3,0 Total kulbrinter (olie) 16 / 8 / ? PAH total (tjære) 12,5 / 1,1 / 6,8 1,5 15,0 Benzo(a)pyren (b(a)p) 1,4 / 0,1 / 0,7 0,1 1,0

4 Baggrundsviden Ved fastsættelse af jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet er det gennemsnitskoncentrationen i prøverne, som er afgørende indenfor et givet areal. For stoffer med akut skadevirkning (arsen, nikkel) er det desuden afgørende, at højst 10% af prøverne ligger over kriteriet og at ingen prøver overskrider kriteriet med mere end 50%. For stoffer med akut skadevirkning kan blandingsprøver ikke accepteres. Ved dyrkning optages forureningen i al væsentlighed ikke gennem rødderne. Tidligere analyserede Miljøkontrollen næsten kun for bly, da den ved de fleste undersøgelser var udslagsgivende i forhold til registrering. Nu er analysepriserne faldet voldsomt og når man undersøger for diffus forurening analyserer vi for tungmetallerne bly, cadmium, nikkel, crom, kobber og zink, tjærestoffer (total PAH'er, benz(a)pyren og dibenz(a,h)antracen, som der findes grænseværdier for). Forebyggelse af eksponering for lettere jordforurening kan ske ved: 1) Undgå at indtage jord 2) Undgå hudkontakt med jord 3) Undgå indånding og indtag af støv 4) Forholdsregler ved spisning af afgrøder. Børn op til 4-5 år vil hyppigt putte fingre, legetøj og andet i munden og enkelte børn vil have en tendens til at spise større mængder jord. Undgå hyppig jordbehandling (gravning, kultivering m.v.). Anvend handsker og støvler, og afvask huden efter jordkontakt. Ved de aktuelle forureningsniveauer vil forureningen af afgrøderne i alt overvejende grad være knyttet til den direkte kontakt mellem de spiselige dele af afgrøderne og den forurenede jord. Grønsager er derfor mest udsatte, herunder specielt rodfrugter. Optag gennem huden er særlig relevant for tjærestoffer (PAH-forbindelser). Jordstænk i regnvejr og jordstøv vil kunne forurene overfladen af afgrøderne. Rodfrugter kan således opnå uacceptabelle høje indhold af bly og PAH-forbindelser, men langt størstedelen af dette indhold kan fjernes ved skrælning. Spisning af frugt og bær dyrket i lettere forurenede områder er sundhedsmæssigt forsvarligt, ved iagttagelse af følgende forholdsregler: 1) Børn har ikke adgang til dyrkningsarealet 2) Den forurenede jord kommer ikke, fx ved jordflugt, ind på områder hvor børn færdes 3) Efter gravning, såning, plantning m.m. tildækkes bedene med halm, barkflis, eller lignende 4) Brug af handsker 5) Afvaskning efter jordkontakt 6) Grønsager vaskes inden spisning 7) Rodfrugter skrælles 8) Undgå spisning af bær hvis de har haft jordkontakt (undgå helt jordbær) 9) Frugt og bær skylles grundigt. Dyrkning kan foregå i potter fyldt med ren jord, i plantesække eller i et udlagt lag ren jord. Sidstnævnte kan evt. anlægges som et højbed. Ved udlægning af ren jord skal tykkelsen af laget være tilstrækkelig til, at afgrøderne ikke har direkte kontakt med den underliggende forurenede jord. Hvor der foretages afdækning af forurenet jord med ren jord, bør der i videst muligt omfang anvendes en adskillende markering mellem den rene og den forurenede jord.

5 Ren jord i en lagtykkelse på 20 cm er i teorien tilstrækkelig, da rodafgrøder normalt har de spiselige dele placeret inden for denne dybde. Imidlertid levner denne lagtykkelse ikke megen plads ved gravning, og for at minimere opblanding med underliggende forurenet jord ved optrækning af rødder, anbefales det, at der udlægges en lagtykkelse på 30 cm - jorden skal udlægges med overhøjde, da der sker en sammensynkning. Der findes enkelte rodafgrøder, som når ned i 30 cm s dybde, fx kina-radise og skorsonerrod; det frarådes at dyrke disse grønsager. I denne sammenhæng henregnes bær og nødder under frugt og grønsager. Der kan være mange årsager til særlig følsomhed: Alder, livsstil, genetiske faktorer, alkoholeller medicinforbrug, ernæringsmæssige forhold, sygdomme eller tidligere udsættelse for kemiske stoffer. Når der fastsættes jordkvalitetskriterie for et stof, foretages der først en gennemgang af stoffets mest kritiske effektniveauer. Dette fører til fastlæggelse af den tolerable daglige dosis. Den tolerable daglige dosis bestemmes ud fra et nul-effektniveau med anvendelse af usikkerhedsfaktorer for omregning fra dyreforsøg og forskel i følsomhed mellem mennesker, samt eventuelt yderligere en usikkerhedsfaktor som kompensation for mangelfuld data. Såfremt det drejer sig om et kræftfremkaldende stof med en genotoksisk virkningsmekanisme anvendes en matematisk model til beregning af den dosis, som giver en livstidsrisiko for kræft på ét ekstra kræfttilfælde per en million individer (=10-6 livstidsrisiko). Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grønsager mv. I litteraturen er der beskrevet en række undersøgelser af optagelse og transport af metaller og organiske, miljøfremmede stoffer i planter. De fleste af disse undersøgelser er baseret på forsøg, hvor stofferne er tilsat jorden umiddelbart før forsøget, og resultaterne viser mulighed for opkoncentrering af flere stoffer i planter. I forurenet jord er stoffernes oprindelse meget forskellig, ligesom stofferne har ligget i jorden i en årrække, hvorved tilgængeligheden af stofferne er nedsat, og undersøgelser af optagelsen under sådanne forhold er få. For at vurdere betydningen af forurening som er aktuelt i denne vejledning (PAH-forbindelser og metaller) under realistiske forhold, og i de aktuelle koncentrationer (rådgivningsintervallet), har Miljøstyrelsen foretaget en større feltundersøgelse (Miljøstyrelsen 2000). Undersøgelsen har omfattet grønsager, frugt, bær og nødder. Af rodfrugter (kartoffel og gulerod) blev der analyseret prøver både med og uden skræl. Undersøgelserne viste generelt stigende indhold af de fleste forureningskomponenter i grønsager med stigende jordforurening, mens en sådan sammenhæng ikke kunne påvises for frugt og bær. Resultaterne viste dog for PAH-forbindelserne muligvis en tendens til højere koncentrationer i bær, der var dyrket på forurenet jord, end i bær, der var dyrket på ikke-forurenet jord. Konklusionen på undersøgelsen var, at de undersøgte stoffer kun i meget begrænset omfang blev optaget gennem planternes rodnet og transporteret til andre dele af planterne, men at stofferne derimod blev optaget i de dele af planterne, som havde direkte kontakt med jorden, hvilket primært gør sig gældende for rodfrugter. Der kan desuden ske en optagelse i de overjordiske dele fra jord, der er afsat på planterne som jordstænk ved kraftig regn eller som ophvirvlet støv i tørre perioder. Undersøgelserne viste, at stofferne findes i de højeste koncentrationer i rodfrugter som kartoffel og gulerod, men at langt den største del kan fjernes ved skrælning. Da koncentrationen af stofferne i afgrøderne er langt under koncentrationen i jorden, blev der i undersøgelserne lagt vægt på at undgå spor af jord i prøverne, der skulle analyseres - dels ved

6 grundig afvaskning og dels ved at undgå bær med jord på. Konklusionen er baseret på, at der ikke indtages jord sammen med afgrøderne. Der er foretaget beregninger af, hvilken betydning det vil have, hvis der i den daglige kost benyttes afgrøder, der er dyrket i forurenet jord. Beregninger af tungmetal- og PAH-indtaget er udført ved hjælp af en kostmodel, der er udviklet af Fødevaredirektoratet på basis af en stor kostundersøgelse (Andersen et al. 1995) suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik (1987). De beregnede indtag af tungmetaller gælder således for den samlede kost, herunder afgrøder dyrket i forurenet jord. For metallerne blev indtaget med kosten, hvori indgår afgrøder (både frugt og grønt) fra forurenet jord sammenlignet med indtaget med kosten, hvori udelukkende indgår afgrøder, der kan købes i almindelig handel (baseret på data fra fødevaredirektoratets overvågningssystem (Jørgensen et al. 2000)). For PAH-forbindelserne blev der gennemført beregninger for benzo(a)pyren, da der for denne forbindelse forefindes flest data i litteraturen vedrørende koncentrationer i afgrøder, samtidig med at indholdet af benzo(a)pyren i mange tilfælde benyttes i forbindelse med risikovurdering af PAH-blandinger. For grønsager blev der gennemført kostmodelberegninger, hvor indholdet i afgrøder fra ikke-forurenet jord blev anvendt som sammenligningsgrundlag. For frugt og bær blev 73 af de fundne koncentrationer sammenholdt med litteraturoplysninger vedrørende baggrundsniveauet for benzo(a)pyren i frugter. Kostmodelberegningerne for grønsager viste for benzo(a)pyren og bly (som det eneste af metallerne), at der vil være en nævneværdig forøget belastning ved indtagelse af frugt og grønt, der er dyrket i jord ved et forureningsniveau omkring afskæringskriteriet. Børn anses generelt for at være mest udsat for jordforurening ved direkte udsættelse for jord (bl.a. hudkontakt og jordspisning). I forbindelse med udsættelse for forurenede afgrøder må børn også anses for at være mest udsatte, da børn forholdsmæssigt indtager en større mængde fødevarer end voksne. Resultaterne af kostmodelberegningerne for børn på 2 år er vist i tabel 1 og 2. I modsætning til grønsager kan der høstes fra frugttræer og frugtbuske, uden at dette indebærer kontakt med jorden, hvorfor "dyrkning" af sådanne afgrøder ikke kan forventes at give forøgede bidrag af bly og benzo(a)pyren fra direkte jordeksponering. Bær sidder imidlertid tættere på jorden end frugt, og lavtsiddende bær kan være udsat direkte for jordstænk. Både lavt- og højtsiddende bær kan være eksponeret for jordstøv i tørre perioder. Endvidere adskiller bær sig fra de fleste frugter og grønsager dels ved at de - særligt når de er modne og mest attraktive kan være bløde, og dels ved at de typisk er meget små, hvilket gør, at de kan være vanskelige at få helt rene, hvis der er jord på dem. Jordbær indgik ikke i de gennemførte undersøgelser. De er både dyrkningsmæssigt og eksponeringsmæssigt sammenlignelige med grønsager, men da de kan være udsat for betydelig eksponering med jord under modningen, og da de som bær er vanskelige at rengøre, kan det forventes, at der vil være højest risiko for uacceptabelt høj belastning med forureningskomponenter ved indtag af jordbær dyrket i lettere forurenet jord. En forespørgsel i Miljøkontrollen om brug af hestegødning til køkkenhaven fra heste der græsser på forurenet jord, har ikke kunne kaste lys over emnet. Umiddelbart kendes ikke til undersøgelser som tyder på et problem vedr. afgrøderne.

7 Beskrivelse af udvalgte giftstoffer Bly Bly er et metal, som findes naturligt i jorden. På grund af den tidligere udbredte anvendelse af bly, bl.a. som tilsætningsstof i benzin, er jordforurening med bly meget almindelig, specielt i byer og langs veje. Små børn er særligt følsomme for bly, fordi børn lettere end voksne optager bly gennem mavetarmkanalen, og fordi børns nervesystem er mere følsomt for blys skadevirkninger. Selv indtagelse af relativt små mængder bly har vist sig at påvirke børns indlæringsevne, hørelse og adfærd. Længerevarende indtagelse af større mængder bly kan medføre alvorlig hjerneskade og blodmangel. Hos voksne er endvidere påvist nyreskader og øget forekomst af hjertekarsygdomme. Bly og uorganiske blyforbindelser er klassificeret som muligt kræftfremkaldende hos mennesker. FAO/WHO har fastsat en provisorisk tolerabel ugentlig indtagelse (PTWI) på 50 µg bly pr kg legemsvægt for voksne og 25 µg bly pr kg legemsvægt for børn. PTWI er fastsat således, at denne indtagelse skønnes ikke at medføre ophobning af bly hos børn målt som stigning i blodbly. En undersøgelse har vist at hvor børn ved indtagelse af markedsførte afgrøder (herunder skrællede kartofler), gennemsnitligt får et bidrag svarende til 20% af PTWI, svarer bidraget ved indtagelse af afgrøder, der er dyrket i jord ved afskæringskriteriet, til 25% af PTWI - altså et merindtag af bly på 5% af PTWI-værdien. Ved anvendelse af kartofler med skræl fås et væsentligt større blyindtag, nemlig på 47% af PTWI. Da børne-ptwi er fastsat uden usikkerhedsfaktor, anvendes 50% heraf som udgangspunkt for fastsættelse af jordkvalitetskriteriet. Det antages, at børn pr kg legemsvægt pr uge i gennemsnit indtager 1 µg bly med luft, 5 µg bly med levnedsmidler og 2 µg bly med drikkevand. Når disse uundgåelige bidrag fratrækkes PTWI, betyder det, at der tolereres et indtag med jord på 5 µg bly pr kg legemsvægt pr uge. Under forudsætning af, at et barn på 10 kg i gennemsnit indtager 0,2 g jord pr dag, kan jordkvalitetskriteriet beregnes til 40 mg bly pr kg jord. Beregningerne er foretaget i 1989 og Resultaterne af nyere undersøgelser understreger den manglende sikkerhedsmargen ved fastsættelsen af kriterierne. Den sundhedsskadelige effekt af bly skyldes kronisk påvirkning ved indtagelse. For organiske blyforbindelser er hudkontakt tillige af betydning. Det skønnes, at rådgivning om jordforurening kan reducere eksponeringen med en faktor 10. fastsættes til 400 mg bly pr kg jord. Cadmium Cadmium er et metal, der findes naturligt i jorden. Jordforurening med uorganiske cadmiumforbindelser forekommer især i relation til antikorrosionsprocesser, elektrogalvanisering og fremstilling af batterier og elektroniske komponenter. En del planter, særligt korn og andre frøafgrøder, kan optage cadmium fra jorden. I Holland er foreslået en grænseværdi i jord på 0,5 mg cadmium pr kg jord for at sikre et tilstrækkeligt lavt cadmium indhold i hvede. Gennemsnitlig indtager en voksen person 17µg cadmium pr dag, som især stammer fra kornprodukter og grønsager.

8 Rygning kan bidrage med yderligere 1-2µg pr cigaret Akut forgiftning i form af kvalme, opkastning og diarré er set efter indtagelse af juice indeholdende 5 mg cadmium pr liter, mens indtagelse af 3 mg cadmium ikke havde nogen effekt hos voksne. Cadmium ophobes i nyrerne, og nyreskade med nedsat nyrefunktion og eventuelt knogleskørhed anses for den vigtigste kroniske skadevirkning ved indtagelse af cadmium. På denne baggrund har FAO/WHO fastsat en provisorisk tolerabel ugentlig indtagelse (PTWI) af cadmium på 7 µg pr kg legemsvægt. Cadmium kan endvidere fremkalde lungekræft, men denne effekt er kun set efter indånding af stoffet. Såfremt der accepteres et bidrag fra jord på 10% af PTWI svarende til 0,1 µg pr kg legemsvægt per dag, kan et jordkvalitetskriterie beregnes til 5 mg pr kg jord på basis af børns jordspisning. Men af hensyn til mulig ophobning af cadmium i afgrøder er jordkvalitetskriteriet fastsat til 0,5 mg cadmium pr kg jord. Da indtag af afgrøder dyrket på lettere forurenet jord generelt frarådes anvendes den beregnede værdi på 5 mg cadmium pr kg jord som afskæringskriterie. Chrom Chrom er et metal, som er vidt udbredt i naturen og næsten altid som trivalent chrom. Tilstedeværelsen af hexavalent chrom skyldes stort set altid menneskelig aktivitet. En række chromforbindelser anvendes indenfor træimprægnering, og den væsentligste forureningskilde er da også anvendelsen af chrom i træimprægneringsmidler. I jord findes chrom hovedsageligt som trivalent chrom, idet hexavalent chrom reduceres til trivalent chrom under tilstedeværelse af organisk stof. Chrom betragtes som et essentielt næringsstof. Det daglige behov er usikkert, men anses for at ligge omkring µg/dag. Trivalente chromforbindelser betragtes som relativt ugiftige. Dødelig dosis for hexavalent chrom er angivet til 10 mg/kg. Hexavalente chromforbindelser kan ved hudkontakt forårsage allergi med kronisk eksem. Denne type allergi kan let fremprovokeres ved fornyet hudkontakt med chrom eller indtagelse i små doser (mindre end 20 µg). Ved lang tids udsættelse for hexavalente chromforbindelser ses primært forskellige former for mavetarmgener. Ved erhvervsmæssig udsættelse (inhalation) for hexavalente chromforbindelser ses øget forekomst af lungekræft. for total chrom er sat til 500 mg pr kg jord ud fra en vurdering af, at kun en meget lille del forekommer som hexavalent chrom. For hexavalent chrom alene, er jordkvalitetskriteriet 20 mg pr kg jord. på 500 mg pr kg jord er en høj værdi, fordi trivalent chrom betragtes som relativt ugiftigt. Under hensyn til den mulige forekomst af hexavalent chrom vurderes det ikke som forsvarligt at sætte afskæringskriteriet højere end 2 gange jordkvalitetskriteriet (1000 mg pr kg jord).

9 Kobber Kobber og en række kobberforbindelser anvendes til træimprægnering. Andre væsentlige forureningskilder er afbrænding (ledninger), sprøjtemidler, tagbelægning og vandledninger. Kobber er et essentielt sporstof for planter. Kobber er et essentielt sporstof for mennesker. Det daglige behov er anslået til ca. 2,5 mg. Kobber har tidligere været anvendt som brækmiddel til mennesker. En dosis på 0,5 g kobber (opløst i vand) gav kvalme og opkastning. Toksiske effekter i form af nyreskader og blødninger fra mave-tarmkanalen er observeret. Kvalme og opkastning er observeret hos børn ved doser på mg kobber (opløst i vand). Kroniske effekter hos mennesker er beskrevet ved erhvervsmæssig udsættelse, hvor inhalation af støv indeholdende 100 mg pr m3 luft har medført udvikling af lungefibrose. I langtidsforsøg med hunde er der fundet et nuleffekt-niveau på 5 mg pr kg legemsvægt pr dag ved et års dosering. Det humantoksikologiske jordkvalitetskriterie er fastsat til 500 mg pr kg jord. Da det humantoksikologiske jordkvalitetskriterie er relativt højt (500 mg pr kg jord), ville anvendelse af en faktor 10 betyde, at afskæringskriteriet skulle være 5 g pr kg jord. Dette svarer til en væsentlig andel af jordens vægt og volumen. Når det samtidig tages i betragtning, at der også er data om akutte effekter, og at det økotoksikologiske jordkvalitetskriterie for kobber (30 mg pr kg jord) er væsentlig lavere end det humantoksikologiske jordkvalitetskriterie, og at plantetoksiske effekter kan forekomme, anvendes i stedet en faktor 2. Det betyder, at afskæringskriteriet for kobber sættes til 1000 mg pr kg jord. Kviksølv (uorganisk) Kviksølv er et naturligt forekommende metal. Kviksølv kan både forekomme som metallisk kviksølv samt indgå i uorganiske og organiske forbindelser. Kviksølv bindes til jordpartikler og kan i miljøet omdannes fra en gruppe af kviksølvforbindelser til en anden afhængig af de fysisk/kemiske forhold i jorden. Koncentrationen af methylkviksølv udgør en lille del (<1%) af det totale kviksølvindhold. Kviksølv anvendes hovedsageligst i videnskabeligt udstyr, elektrisk udstyr og i tandfyldninger. Kviksølvforbindelser besidder høj akut giftighed, således er dødelig dosis for uorganiske kviksølvforbindelse fundet til mg/legemsvægt for mennesker. Nyreskader synes at være de kritiske effekter ved oralt indtag. Centralnervesystemet er det kritiske organ ved langtidseksponering med kviksølvdampe. Med stigende eksponering ses symptomer som svækkelse og træthed, anoreksi og mavetarmforstyrrelser, rystelser, ophidselse, tab af hukommelse, søvnløshed samt alvorlige adfærds og personlighedseffekter. De lettere effekter optræder ved 100 µg/m3 og de sværere ved 600 µg/m3. Epidemiologiske undersøgelser peger på, at eksponering med methylkviksølv eller kviksølvdampe især udgør en fare for fostre og nyfødte, idet centralnervesystemet under udvikling er specielt følsomt for forgiftning. Med udgangspunkt i FAO/WHO s PTWI (provisorisk tolerabelt ugentligt indtag) svarende til en TDI (tolerabelt dagligt indtagelse) på 0,7 µg/ kviksølv pr kg legemsvægt pr dag og med ind-

10 bygning af en ekstra usikkerhedsfaktor på 10 for at tage hensyn til børns følsomhed for effekter på centralnervesystemet, beregnes TDI til 0,07 µg kviksølv pr kg legemsvægt. Da mennesker hovedsageligst udsættes for kviksølv gennem føden, tolereres kun et bidrag på 10 % af TDI fra jorden. Under forudsætning af et barn på 10 kg i gennemsnit indtager 0,2 g jord pr dag kan en grænseværdi for jord beregnes til 0,35 mg pr kg jord. Kvalitetskriteriet fastsættes til 1 mg pr kg jord, da det i visse tilfælde kan være vanskeligt at skelne forureningsniveau fra baggrundsniveau. på 1 mg/kg er fastsat ca. 3 gange over den toksikologisk beregnede grænseværdi (0,35 mg kviksølv pr kg jord). Beregning af størrelsen af afskæringskriteriet bør derfor i stedet baseres på den beregnede værdi. Det skønnes, at rådgivning om jordforurening kan reducere eksponeringen med en faktor 10. fastsættes til 3 mg kviksølv pr kg jord. Nikkel Nikkel er et metal, som udgør ca. 0,01% af vulkanske klipper. Jordforurening med nikkelforbindelser forekommer f.eks. i forbindelse med metalforarbejdende virksomheder. I jord bindes nikkel kraftigt til jordpartiklerne, men kan især ved surt ph frigives og udvaskes. Gennemsnitlig indtager en voksen 160 µg nikkel pr dag. Nikkel i maden optages kun i ringe grad - under 1%. Men øget optagelse - op mod 30% - forekommer ved indtagelse af letopløselige nikkelsalte på tom mave. Nikkel anses for kræftfremkaldende, men kun ved indånding. Indtagelse af nikkel i store doser kan medføre akut forgiftning. Den væsentligste sundhedsskadelige effekt af nikkel er hudkontaktallergi (f.eks. fra smykker og knapper). 8-14% af danske kvinder er nikkelallergikere. Forsøg har vist at nikkelallergikere reagerer på hudkontakt med vandige nikkelopløsninger på 360 ppm, og helt ned til 0,5 ppm, hvis huden er beskadiget og tæt tildækket. Ved provokationsforsøg er set forværring af eksem efter indtagelse af 0,6 mg letopløselig nikkelforbindelse på tom mave, svarende til 0,01 mg pr kg legemsvægt. Det anses ikke for muligt at fastlægge et jordkvalitetskriterie på grundlag af hudkontakt med nikkelholdig jord. På grundlag af provokationsforsøget med nikkelallergikere fastlægges den tolerable dosis af letopløselig nikkel til 0,001 mg pr kg legemsvægt, idet der divideres med en usikkerhedsfaktor på 10 for at opnå et nul-effekt niveau. For nikkel bundet i jord vurderes den tolerable dosis at være ca. 30 gange højere pga. reduceret optagelse fra jorden dvs. 0,03 mg pr kg legemsvægt. beregnes herefter på basis af små børns enkeltstående indtagelse af op til 10 g jord til 30 mg nikkel pr kg jord. Da rådgivning ikke med tilstrækkelig stor sikkerhed skønnes at kunne forebygge enkeltstående indtagelse af større mængder jord, er afskæringskriteriet sat som jordkvalitetskriteriet dvs. 30 mg nikkel pr kg jord.

11 Zink Zink anvendes i galvaniseringsindustrien, i legeringer og i mange andre produkter for eksempel maling, papir, batterier og gummi. Zink er et essentielt mineral, der indgår i en række væsentlige enzymsystemer. Det daglige behov er anslået til 12 mg. Akutte effekter ved indtagelse er sjældent observeret. Symptomer observeret omfatter kvalme, opkastning, diaré og mavekrampe. Opkastning er set ved doser på 325 til 650 mg zink. Indånding af omkring 100 mg/m3 zinkklorid har forårsaget betændelsesreaktioner i lunger og lungeødem med døden til følge. Metalrøgfeber (åndedrætsbesvær, feber, hovedpine, hedeture, smerter i benene) har været beskrevet efter indånding af 600 mg/m3 i zinkoxid i 10 min. Indtagelse af 660 mg zinksulfat dagligt i 10 uger (behandling mod mavesår) har medført lettere grad af diaré hos 3 ud af 52 patienter. Der er ikke fundet sammenhæng mellem udvikling af kræft og erhvervsmæssig udsættelse for zink. Det humantoksikologiske kvalitetskriterie er fastsat til 500 mg pr kg jord. Da det humantoksikologiske kvalitetskriterie er relativt højt (500 mg pr kg jord) ville anvendelse af en faktor 10 betyde, at afskæringskriteriet skulle være 5 g pr kg jord. Dette svarer til en væsentlig andel af jordens vægt og volumen. Når det samtidig tages i betragtning, at det økotoksikologiske kvalitetskriterium for zink (100 mg pr kg jord) er væsentlig lavere end det humantoksikologiske jordkvalitetskriterie, og at plantetoksiske effekter kan forekomme, anvendes i stedet en faktor 2. Det betyder, at afskæringskriteriet for zink sættes til 1000 mg pr kg jord. PAH (tjærestoffer) Polyaromatiske hydrocarboner - PAH er - er en stor gruppe organiske kulbrinter, med tre eller flere kondenserede aromatiske ringe, hvoraf benzo(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen er de vigtigste i toksikologisk henseende. PAH findes naturligt i råolie og dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. Jordforurening med PAH findes i forbindelse med petrokemiske anlæg, gasværksgrunde, tjære/asfalt-anlæg, træimprægneringsindustri, energi-og forbrændingsanlæg samt trafik. PAH er er meget persistente i jordmiljøet. Føden er en væsentlig kilde til indtagelse af PAH, men indholdet i maden varierer stærkt med kostens sammensætning. Benzo(a)pyren indtaget kan variere mellem 140 og 2200 µg pr dag. Indholdet af benzo(a)pyren i røg fra en cigaret er ng. I en undersøgelse af frugt fra træer (blomme, pære, æble) kunne der ikke påvises nogen sammenhæng mellem forhøjet koncentration af benzo(a)pyren i jorden og koncentrationer i afgrøder. For bær og lignende fra buske var der kun benzo(a)pyren-analyser af prøver af få bærtyper. Der var ikke nogen klar sammenhæng mellem koncentrationer i jorden og i bærrene, men på grundlag af resultaterne kan det ikke udelukkes, at der kan være forhøjet indhold af benzo(a)pyren i bær fra forurenede grunde. Dette formodes i så fald overvejende stamme fra benzo(a)pyren, der var optaget i bærrene fra ophvirvlet støv. Det fremgår af tabel 2, at der ved spisning af grønsager (herunder skrællede rodfrugter) fra forurenet jord blev beregnet et gennemsnitligt merindtag af benzo(a)pyren på ca. 5 ng/dag. Merindtaget svarer til ca. en fjerdedel af, hvad der accepteres i forbindelse med børns indtagelse af jord, som netop overholder jordkvalitetskriteriet for benzo(a)pyren. Ovenstående beregninger vurderes generelt at være meget konservative, idet de overvurderer merindtaget betydeligt.

12 Dels er beregningerne foretaget med udgangspunkt i den øverste grænse af rådgivningsintervallet (for benzo(a)pyren, endda ved ca. 2 x afskæringskriteriet), og dels må man forvente, at det rent faktiske merindtag over tid vil ligge væsentligt under det beregnede, da man generelt ikke har hjemmedyrkede afgrøder til at dække konsumet hele året rundt. Det konkluderes således, at ekstrabidraget af forureningskomponenter, der fås ved indtag af afgrøder dyrket på lettere forurenet jord, er beskedent. Det skal imidlertid bemærkes, at der ikke anses at være nogen nedre grænse for blys og benzo(a)pyrens sundhedsskadelige effekter, hvorfor befolkningens, herunder især børns, eksponering for disse stoffer principielt bør søges minimeret så meget som overhovedet muligt. Ud fra en samlet betragtning, herunder bl.a. vigtigheden af at vænne børn til et spise frugt og grønt, kan det ikke frarådes at spise afgrøder, dyrket på jord som er forurenet i rådgivningsintervallet. Dette forudsætter dog, at afgrøderne skylles og rengøres grundigt, samt at kartofler og andre rodfrugter altid skrælles før kogning/spisning. PAH er yderst fedtopløseligt og optages let fra lunger, mave-tarmkanal og hud. Ved hudkontakt kan opstå irritation, acne-lignende udslet og overfølsomhed. Kultjære anses for kræftfremkaldende, idet tjærens indhold af PAH menes at være af betydning for den kræftfremkaldende effekt. Det er en forudsætning for anvendelse af jordkvalitetskriteriet, at jorden ikke indeholder klumper af tjære eller asfalt. For benzo(a)pyren er der pga. stoffets kræftfremkaldende effekt ved hudkontakt beregnet et kvalitetskriterie på 0,1 mg pr kg jord. Dibenz(a,h) anthracen har samme kræftfremkaldende potens, hvorfor kvalitetskriteriet for denne ligeledes er fastsat til 0,1 mg pr kg jord. I forbindelse med børns indtag af jord gennem munden svarer et jordkvalitetskriterie for benz(a)pyren på 0,1 mg/kg ved en gennemsnitlig jordindtagelse på 0,2 g jord pr dag til en forøgelse af kræftrisikoen med 10-6 (d.v.s. et ekstra kræfttilfælde ved livslang udsættelse blandt 1 million personer. Sammensætningen af PAH i luft og overfladejord har vist sig at være meget ensartet, med et meget konstant forhold mellem benz(a)pyren og de øvrige PAH-stoffer. Benz(a)pyren er således en velegnet indikator for indholdet af PAH i jord. For at sikre mod en usædvanlig PAH sammensætning er der dog stillet krav /21/ til totalindholdet i form af summen af: 1) Fluoranthen 2) Benz(b+j+k)fluoranthen 3) Benz(a)pyren 4) Dibenz(a,h)anthracen 5) Indeno(1,2,3-cd)pyren på 1,5 mg/kg jord. Det er en forudsætning for anvendelse af afskæringskriteriet, at jorden ikke indeholder klumper af tjære eller asfalt. Den sundhedsskadelige effekt af PAH skyldes kronisk påvirkning. Det skønnes, at rådgivning om jordforurening kan reducere eksponeringen med en faktor 10. fastsættes til: 1) Benzo(a)pyren: 1 mg pr kg jord 2) Dibenz(a,h)anthracen 1 mg pr kg jord. Og sum af: Fluoranthen - benz(b+j+k)fluoranthen - benz(a)pyren - dibenz(a,h)anthracen - indeno(1,2,3-cd)pyren på 15 mg/kg jord. Total kulbrinter (olie) Total kulbrinter er en betegnelse for oliekomponenter - det totale indhold af olie i prøven, både den lette og tunge fraktion - indholdet af C5-C35. er sat til 100 mg/kg. Miljøstyrelsen har ikke sat et afskæringskriterium for olie.

13 Arsen Arsen er er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med uorganisk arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning eller medicinproduktion. Det er ikke altid Miljøkontrollen måler for arsen og den indgår ikke i målingerne fra haveforeningerne. Uorganisk arsen er mere giftigt end organisk arsen. Dødelige forgiftninger er set ved indtagelse af mg arsen(trioxid). Akutte forgiftningssymptomer er set efter indtagelse af drikkevand med 1,2-21 mg arsen pr liter. Langvarig udsættelse for uorganisk arsen kan medføre en række helbredsskader, herunder kredsløbsforstyrrelser og koldbrand. Nul-effekt-niveauet herfor er 0,01 mg arsen pr kg legems-vægt. Visse uorganiske arsenforbindelser kan fremkalde kræft, især hudkræft, men også andre kræftformer er beskrevet. FAO/WHO har fastsat en provisorisk tolerabel ugentlig indtagelse (PTWI) for uorganisk arsen på 15 µg pr kg legemsvægt, svarende til ca. 2µg pr kg legemsvægt pr dag. Flere beregningsmodeller har dannet grundlag for fastsættelse af jordkvalitetskriteriet. Det anslås, at små børn (legemsvægt 10 kg) kan indtage op til 5 µg uorganisk arsen med levnedsmidler og 10 µg uorganisk arsen med vand. Når disse uundgåelige bidrag fratrækkes PTWI betyder det, at der kan tolereres indtag med jord af 5 µg uorganisk arsen pr dag. På dette grundlag ville et jordkvalitetskriterie kunne beregnes til 25 mg arsen pr kg jord. Da bedre data ikke forefindes vælges nul-effekt-niveau for akut toksisk effekt = nul-effektniveau for kronisk toksisk effekt = 0,01 mg pr kg legemsvægt. På basis af små børns enkeltstående indtagelse af op til 10 g jord ville et jordkvalitetskriterie på dette grundlag kunne beregnes til 10 mg arsen pr kg jord. Et jordkvalitetskriterie for arsen, der svarer til en teoretisk 10-6 livstidsrisiko for kræft kan beregnes til 0,03 mg pr kg jord. Ved beregningerne anvendes den amerikanske miljøstyrelses og WHO s datagrundlag og beregninger. WHO anfører, at der er væsentlige usikkerheder ved disse beregninger, og at arsens kræftfremkaldende effekt mest sandsynligt overvurderes. Ud fra en samlet vurdering er jordkvalitetskriteriet fastsat til 20 mg arsen pr kg jord. Da det ikke ønskes, at børn ved enkeltstående indtagelse af større mængder jord - op til 10 g - i væsentlig grad overskrider nul-effekt-niveauet på 0,01 mg arsen pr kg legemsvægt, er afskæringskriteriet ligeledes fastlagt til 20 mg arsen pr kg jord. SLUT Brev med henvisning til ovenstående materiale er i november 2004 sendt til følgende: HF Frederiksholm v/formand Tommy Klarr. HF Frederikshøj v/formand Doris Lausen. HB Mozart v/formand Anders Sørensen. HF Musikbyen v/formand Ove Hallgreen. HF Ny Kongens Enghave v/formand v/formand Lars Holmberg. HF Solskrænten v/formand Børge Frederiksen. HF Sydhavn v/formand Susanne Jensen.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Vurdering af nye stoffer. i forhold til jordforureninger

Vurdering af nye stoffer. i forhold til jordforureninger Vurdering af nye stoffer i forhold til jordforureninger Indlæggets forfatter: Katrine Smith AC-tekniker i enheden Jord og Affald i Miljøstyrelsen Civilingeniør Email: kasmi@mst.dk Indhold Tilblivelsen

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Bilag 1. Situationsplan med placering af prøvetagningsfelter

Bilag 1. Situationsplan med placering af prøvetagningsfelter Bilag 1 Situationsplan med placering af prøvetagningsfelter Bilag 2 Situationsplan med forureningsniveauer Voldanlæg og bredzoner Bilag 3 Situationsplan med forureningsniveauer Bjørnekloen Bilag 4 Situationsplan

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner Embedslægeinstitutionen for Frederiksborg amt

Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner Embedslægeinstitutionen for Frederiksborg amt JORDFORURENING OG SUNDHEDSRISIKO BESKRIVELSE AF DEN SUNDHEDSMÆSSIGE BETYDNING AF JORDFORURENING MED BLY OG BENZ(A)PYREN I KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNER Embedslægeinstitutionen for Københavns og

Læs mere

Tjæreforurening. Arbejdsmiljø ved håndtering af jord på tjæreforurenede grunde

Tjæreforurening. Arbejdsmiljø ved håndtering af jord på tjæreforurenede grunde Tjæreforurening Arbejdsmiljø ved håndtering af jord på tjæreforurenede grunde Arbejdsmiljø ved håndtering af jord på tjæreforurenede grunde ARBEJDSMILJØ VED HÅNDTERING AF JORD PÅ TJÆREFORURENEDE GRUNDE

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Notat Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Kogsgaard Miljø Fabriksvej 13 6980 Tim Tlf. 9734 1177 Fax 9734 1277 www.kogsgaard.dk

Læs mere

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering

Læs mere

Gode råd om børns udendørsleg

Gode råd om børns udendørsleg Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er

Læs mere

Optagelse af metaller og PAHforbindelser

Optagelse af metaller og PAHforbindelser Miljøprojekt Nr. 571 2000 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Optagelse af metaller og PAHforbindelser i grøntsager og frugt Dyrkningsforsøg og prøveindsamling i København og

Læs mere

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder... 27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er

Læs mere

Undersøgelser af legepladser Datahåndtering

Undersøgelser af legepladser Datahåndtering Datahåndtering Region Hovedstaden Undersøgelser af legepladser Datahåndtering Udarbejdet af Anne Sivertsen og Helena Hansen, Region Hovedstaden, og Jacqueline Anne Falkenberg, Niras. 2 Indhold 1 2 3 4

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN Akademiingeniør Claus Vestergaard, GEO Akademiingeniør Susanne Boiesen Petersen Miljøkontrollen København ATV MØDE DIFFUS JORDFORURENING SCHÆFFERGÅRDEN 4. juni

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Vilocare, premix til foderlægemiddel

PRODUKTRESUMÉ. for. Vilocare, premix til foderlægemiddel 11. januar 2016 PRODUKTRESUMÉ for Vilocare, premix til foderlægemiddel 0. D.SP.NR. 29440 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Vilocare 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Zinkoxid 1000 mg/g.

Læs mere

Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald

Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald Version I DAKOFA maj 2001 2 Indhold SAMMENFATNING 3 1. INDLEDNING 5 2. RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Miljøstyrelsens risikovurdering af farlige stoffer i tatoveringsfarver baseret på forbrugerprojektet, "Kemiske stoffer i tatoveringsfarver"

Miljøstyrelsens risikovurdering af farlige stoffer i tatoveringsfarver baseret på forbrugerprojektet, Kemiske stoffer i tatoveringsfarver NOTAT J.nr. MST-656-00004 Ref. doble Den 12. december 2011 Miljøstyrelsens risikovurdering af farlige stoffer i tatoveringsfarver baseret på forbrugerprojektet, "Kemiske stoffer i tatoveringsfarver" Metodeovervejelser

Læs mere

Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord. Sammenfatning. Geo projekt nr.

Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord. Sammenfatning. Geo projekt nr. Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord Geo projekt nr. 39126 Rapport 2, 2015-12-22 Sammenfatning I forbindelse med en planlagt udstykning

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l RISIKOVURDERING Til vurering af om tungmetaller og PAHér kan ugøre en risiko for grunvanet er er i et følgene gennemført beregninger af inholet af stoffer, er teoretisk kan uvaskes af klasse 2 og 3 jor

Læs mere

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager

Læs mere

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 7 2000. Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 7 2000. Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 7 2000 Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder Indhold 1 BAGGRUND 7 1.1 FORMÅL MED VEJLEDNINGEN 7 1.1.1 Målgrupper 8 1.2 IDENTIFIKATION AF OMRÅDER HVOR DER

Læs mere

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt Kløvkærvej 4, Kolding Prøvetagning af tilkørt sand- og grusmaterialer Sagsnr.: 30.6387.01 April / 2008 Kløvkærvej 4, Kolding

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015 Strategi for risikohåndtering af Nikkel 1. Resume Nikkel (metal) er forbundet med problematiske egenskaber for sundheden, og er klassificeret

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Palisanderolie Varenr. 6/3006

Sikkerhedsdatablad. Palisanderolie Varenr. 6/3006 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1052460 Revision: 15-07-2010 / LBN Anvendelse: Renser og giver såvel olieret som matlakeret palisandertræ

Læs mere

Fensmarkvej, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport

Fensmarkvej, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Fensmarkvej, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport Adresse: Matr. nr.: Rekvirent: Fensmarkvej, 4700 Næstved 6pz Øverup By, Herlufsholm Næstved Kommune, Center for Politik og Udvikling, Team Byråd og Direktion

Læs mere

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

Læs mere

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup. Aluminium Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.com Indhold Aluminiums giftighed - speciering - biotilgængelighed

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Markedssituationen i nedrivningsbranchen

Markedssituationen i nedrivningsbranchen Netværksdag om selektiv nedrivning onsdag den 3. april 2013 Markedssituationen i nedrivningsbranchen Rigtig mange offentlige myndigheder og bygherre, samt private aktører, herunder bygherrer, entreprenører

Læs mere

Informationsmateriale om lettere jordforurening

Informationsmateriale om lettere jordforurening Informationsmateriale om lettere jordforurening 1. Om lettere forurenet jord 1.1. Om områdeklassificering og opgavefordeling 1.2. Når din jord er mere end lettere forurenet 1.3. Forskellen på lettere og

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Afgravning og bortkørsel er foretaget af entreprenørfirmaet Ole Sommer A/S d. 10. juli 2013. Jorden er bortskaffet til jordtippen på Randers Havn.

Afgravning og bortkørsel er foretaget af entreprenørfirmaet Ole Sommer A/S d. 10. juli 2013. Jorden er bortskaffet til jordtippen på Randers Havn. Odder. Præstevænget 20 Afgravning af let forurenet jord Dokumentation GEO projekt nr. 36471 Rapport 3, 2013-08-23 Udarbejdet for Odder Kommune Plan Att.: Esben Kindt Rådhusgade 3 8300 Odder Udarbejdet

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Kalundborg Kommune REGULATIV FOR OPGRAVET JORD, DER ER AFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

Kalundborg Kommune REGULATIV FOR OPGRAVET JORD, DER ER AFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende FORSLAG Kalundborg Kommune REGULATIV FOR OPGRAVET JORD, DER ER AFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende 1. Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering

Læs mere

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Vand på golfbaner - Vandkvalitet Vand på golfbaner - Vandkvalitet Simon Toft Ingvertsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Indhold Forureningsprofilen af regnvand fra tage og veje Lidt om krav til jordkvalitet og vandingsvand

Læs mere

Prøverne er udtaget fra 0,05-0,2 m u.t. og er udført med håndskovl.

Prøverne er udtaget fra 0,05-0,2 m u.t. og er udført med håndskovl. Notat 01-08-2012 Graham Bells Vej 23A 8200 Århus N Danmark www.ejlskov.com Sag: 12025 adc@ejlskov.com Tel: 87310071 Klient: Vejdirektoratet Projekt: E6620 Funder-Hårup, Jordkærvej 3, Silkeborg (Dansand)

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner

Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner Præsentation Oprensning af regnvandsbassiner EnviDan Gruppens selskabsstruktur - 2011 EnviDan Holding ApS EnviDan A/S EnviDan Water A/S EnviDan Service A/S GasCon A/S EnviDan International A/S Afdelinger

Læs mere

DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier

DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier v/henrik Wejdling, DAKOFA DAKOFA-seminar 03.11.11 Om klassificering af jord og affald Kvalitet og farlighed Jordkvalitetskritrier

Læs mere

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009 DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Orienterende forureningsundersøgelse på voldanlægget

Orienterende forureningsundersøgelse på voldanlægget Slots- og Ejendomsstyrelsen Christianiaområdet Orienterende forureningsundersøgelse på voldanlægget Juni 2006 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 04 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

jord i byen Fra 1. januar 2008 betragtes jorden i alle byer som lettere forurenet

jord i byen Fra 1. januar 2008 betragtes jorden i alle byer som lettere forurenet jord i byen Fra 1. januar 2008 betragtes jorden i alle byer som lettere forurenet byjord er lettere forurenet Folketinget har besluttet, at kommunerne skal registrere alle lettere forurenede grunde i

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

JORDBUNDSUNDERSØGELSER

JORDBUNDSUNDERSØGELSER JORDBUNDSUNDERSØGELSER KOMPETENT RÅDGIVNING GEOTEKNIK OG MILJØ KOMPRIMERINGSKONTROL Entreprenørfirmaet Poul Erik Nielsen A/S Halsvej 190 9310 Vodskov Email: hn@penielsen.dk 20170220 Sag nr. 170026 Att.:

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen Faculty of Science Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen Naturgrundlaget 2 Jakob Magid og Jonas Duus Stevens Lekfeldt Urban Farming Seminar Jakob Magid Festauditoriet 4. februar 2016

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere

Lagergårdsvej, vejudvidelse, jordkartering

Lagergårdsvej, vejudvidelse, jordkartering MEMO TITEL Lagergårdsvej, vejudvidelse, jordkartering DATO 19. oktober 2012 TIL COWI, hwj FRA COWI, ndr PROJEKTNR A028003-017 ADRESSE 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Leverandør Distributør DEPAC DEPAC 125 Affedtningsmiddel til industrielt brug DEPAC Dichtungstechnik GmbH Alfenzstrasse 9, A-6700 Bludenz Tlf +43 5552

Læs mere

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord!

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Vask altid hænder efter leg med jord Victors 4 enkle råd i hverdagen I en storby som København er jordoverfladen lettere forurenet mange steder. Det siger

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser

Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser Klasse 0 Klasse ½ Klasse 1 Klasse 1½ Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 tørstof tørstof tørstof tørstof eluat Tørstof eluat tørstof eluat tørstof

Læs mere

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010 Roskilde Forbrændingsanlæg Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 09 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1) BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Cyanidforurening i jorden på gasværksgrunde

Cyanidforurening i jorden på gasværksgrunde Cyanidforurening i jorden på gasværksgrunde Af Per Novrup, Region Midtjylland, 10. juli 2008 Først lidt om kulgasfremstilling Kulgasfremstilling sker ved ophedning og afgasning af stenkul i retorter, hvorved

Læs mere

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand - Hvad er problemet? - Er nikkel farligt? - Hvordan fjernes nikkel i drikkevand? - Gode resultater med selektiv ionbytning - En simpel løsning for Karlstrup Vandværk 1 Karlstrup Vandværk af 1959 Grænseværdi

Læs mere

Høringssvar til: Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kemikalier J.nr. MST-620-00230

Høringssvar til: Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Rødding den 24.04.2014 Til kemihoering@mst.dk Dyrlæge Hanne Koplev Soltoften 11, Rødding, 8830 Tjele Høringssvar til: Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kemikalier J.nr. MST-620-00230

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER. BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Miljøteknisk rapport Miljøscreening

Miljøteknisk rapport Miljøscreening Miljøteknisk rapport Miljøscreening GST Sag: J16.1405 Mylius Erichsensvej 32, Brande Salg af parcelhusgrund Horsens, den 14. december 2016 Rekvirent: Ikast-Brande Kommune post@ikast-brande.dk Rådhusstrædet

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Petroleum, lugtfri

Sikkerhedsdatablad. Petroleum, lugtfri Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1691852 Revideret den: 22-06-2007 / JST Anvendelse: Anvendes som lampeolie og tændvæske til grill

Læs mere

Kvalitet af regnafstrømning

Kvalitet af regnafstrømning Kvalitet af regnafstrømning Karin Cederkvist Vandtestcenter November 2014 Lokal afledning af regnafstrømning - Forbedre vandbalancen - Skabe attraktive bymiljøer Sikre at vandets kvalitet er i orden Sted

Læs mere

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Sags nr. 81346 Dokument nr. 1815136 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4.

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

BRUGSANVISNING SIDE 1

BRUGSANVISNING SIDE 1 BRUGSANVISNING SIDE 1 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN 1.1 IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET: PR-nr.: 769435 Handelsnavn: KONTAKT PRF 6-68 1.2 IDENTIFIKATION AF LEVERANDØREN: Dato: 11-12-2008

Læs mere

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen Fuldskalarensning af vejvand Vand i byer Teknologisk 03-11- Thomas Hauerberg Larsen Agenda Kort gennemgang af projekter og analyseprogram Meget lidt teori Gennemgang resultater (fokus på Ved Renden) Konklusioner

Læs mere