Nyheder. Spørgeskemaundersøgelse blandt friskolerne om tosprogede elever og integration.

Transkript

1 206/ Nyheder friskoler.dk Nr. 1/2006 INDHOLD ForeningsNyt Barometret Nyt fra udvalg Årsmøde 2006 SkoleNyt 1. Barselsfonden 2. Overenskomstfornyelse 3. Medarbejderbredbånd 4. Vejledning om statens erstatsningsordning for deltagere i erhvervspraktik 5. Energimærkning af bygninger Tosprogede i friskolerne Spørgeskemaundersøgelse blandt friskolerne om tosprogede elever og integration. 64% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har svaret på spørgeskema om tosprogede elever i friskolerne. Undersøgelsen viser ikke uventet, at langt de fleste tosprogede elever findes i de store byer, og at en overvejende del af friskolerne aldrig har haft henvendelser fra indvandrerfamilier med henblik på optagelse på skolen. Mange friskoler udtrykker et ønske om i højere grad at have tosprogede elever på skolen, ikke mindst fordi man kan se det frugtbare i at skolen afspejler samfundets kulturelle mangfoldighed. Elever fra Iqra Privatskole i København 6. Satsregulering for tjenesterejser m.v. 7. Læreres ferieafvikling 8. Gaver til Dansk Friskoleforenings»gavefond«9. Regnskabsanalyse 10. Vedtægtsrevision 11. Forældrebetalingen sættes ned i dagtilbud Det sker Kurser og temadage Politikker og praksis 35% af de medvirkende friskoler har formuleret politikker for optagelse af tosprogede elever og 20% af skolerne har beskrevet konkrete initiativer, der skal øge integrationen af tosprogede elever. Enkelte skoler har udarbejdet handlingsplaner for dette arbejde, nedsat arbejdsgrupper med fokus på øget optagelse af tosprogede elever, opstillet konkrete ideer til, hvordan forældrene kan spille en aktiv rolle i rekrutteringen m.v. Der findes også eksempler på samarbejde mellem skoler med mange og skoler med få tosprogede elever i form af venskabsklasser, udlån af faglokaler, fælles temaer m.v. Langt de fleste skoler ønsker dog ikke at ændre på den nuværende optagelsespraksis, der netop ikke giver positiv særbehandling til udvalgte elevgrupper. Mange skoler henviser til, at alle elever optages på lige vilkår, hvis forældrene kan stå inde for og bakke op om skolens værdigrundlag. Brug for samarbejde med kommunerne Spørgeskemaundersøgelsen vidner blandt andet om, at der er behov for øget information og oplysning om de frie grundskoler blandt indvandrergrupperne i Danmark. En gruppe friskolefolk i København har i samme øjemed anmodet Københavns Borgerrepræsentation om at afsætte ressourcer til at styrke samarbejdet mellem kommunens integrationskonsulenter og folkeog friskolerne med henblik på integration. Maren Skotte Side 1

2 BAROMETRET Privatskoleelever ryger bag i køen til lokalskolen»elever, der vil skifte fra privatskole til folkeskole, kan risikere at få lang skolevej, selv om den lokale folkeskole ligger lige om hjørnet. Med ny lov har elever fra friskoler ikke mere automatisk ret til at gå på distriktsskolen«( Berlingske Tidende, 4. februar 2006, Bodil Jessen) Privatskoler er ikke altid lige fornuftige»(...) Med økonomisk tilskud fra staten kan man drive skole med metodefrihed, hvilket er såre godt. Men med ret følger pligt, og med pligt følger ansvar. Når nogle private skoler i stadigt stigende grad bruger deres ret og frihed til at sortere i, hvilke børn de vil have ind, er samfundets sammenhængskraft bragt i fare«(information, 20. januar 2006, Pernille Vigsø Bagge (SF)) Indvandrerforældre vil gerne flytte deres børn til blandede skoler»tre ud af fire forældre med indvandrebaggrund vil gerne have børnene til at skifte skole for at give dem bedre danskundervisning og skaffe dem flere danske kammerater«(politiken, 19. januar 2006, Hanne Fall Nielsen og Gitte Svanholm) Indvandrerskoler frabeder sig kampagne for god opførsel»skoler med mange indvandrere kan ikke se formålet med kampagne rettet mod indvandrerdrenges kønssyn. Men integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er overbevist om, at der er et problem«(kristeligt Dagblad, 14. januar 2006, Morten Rasmussen) Store skolebørn har brug for lektiehjælp»regeringen vil have lektiehjælp i de små skolebørns SFO, men det er især de lidt ældre børn, der får problemer med skolearbejdet, viser forskning. Socialdemokraterne ønsker lektiehjælp i hele skoleforløbet«(berlingske Tidende, 6. januar 2006, Bodil Jessen) NYT FRA UDVALG Internationalt udvalg Pärnu Der er indtil videre samlet knap kr. ind til Pärnu Vaike Vabakool (Pärnu Lille Friskole) fra i alt 8 danske friskoler. Skolen har siden 1997 haft tæt kontakt til Dansk Friskoleforenings Internationale Udvalg. Den estiske skole er i økonomiske vanskeligheder og risikerer lukning. Skolen har fået frist til maj 2006, hvor de skal skaffe kr. Der er mulighed for at støtte skolen økonomisk på reg./kontonummer: Interesserede er velkomne til at henvende sig til Birte Fahnøe Lund bifalu@post6.tele.dk eller Ole Pedersen Ole-P@friskoler.dk. Årsmøde og 21. maj i København Tilmeldingen er begyndt Alle friskoler har nu modtaget plakat og invitationer til Dansk Friskoleforenings fælles årsmøde. Således er startskuddet gået til, at alle medlemmer kan tilmelde sig arrangementet. Foruden afdelingernes generalforsamlinger byder programmet blandt andet på oplæg fra Bertel Haarder, foredrag af Jørgen Carlsen, musik og underholdning ved ScanDivas, debatstue med repræsentanter fra fire centrale interessenter i friskolen: forældre, politiker, erhvervsliv og børnekulturforsker. Flere invitationer? Det er muligt at få tilsendt flere invitationer via Friskolernes Kontor eller downloade invitationer på www. friskoler.dk. Vi opfordrer til, at alle skoler sørger for at informere skole- og forældrekredsene om det fælles årsmøde og medvirker til at sikre et talstærkt fremmøde. Steffan Herrik»Gavflab«Side 2

3 1. Barselsfonden I Nyheder nr. 8/2005 omtalte vi, at refusion af vikarudgifter i forbindelse med barsel måtte forventes at overgå til den statslige barselsfond. Dette er senere bekræftet fra Undervisningsministeriet, og Fordelingssekretariatet har den 27. januar 2006 givet skolerne en fyldig orientering om Barselsfonden. Skolerne skal dog være opmærksomme på, at Barselsfonden også dækker vikarudgifter i forbindelse med sygdom, der skyldes graviditet. I orienteringen fra Fordelingssekretariatet oplyses, at skoleforeningerne forventes at yde skolerne den fornødne rådgivning og bistand i forbindelse med skolernes tilmelding og tilskudsrefusion fra Statens Barselsfond. Flere tror således, at de skal tilmelde sig Barselsfonden via Dansk Friskoleforening. Dette er ikke tilfældet, men skolerne kan ikke forvente, at Fordelingssekretariatet fortsat skal hjælpe skolerne med refusion af barselsudgifter. Eventuelle henvendelser må således ske til Friskolernes Kontor. På Økonomistyrelsens hjemmeside kan man på få alle relevante oplysninger om den statslige barselsfond. Ordningen administreres digitalt, som det vil være mange skoler bekendt, idet det foregår fra samme hjemmeside som tilskudsrefusionen vedr. fleksjobstillinger. Man skal således anmode om refusion på hjemmesiden hvilket forudsætter, at skolen erhverver sig et Digitalt Certifikat. Det er her muligt at udstede et medarbejdercertifikat til de medarbejdere, der skal administrere ordningen. Ordningen er indgående beskrevet på de to hjemmesidehenvisninger, hvorfra Cirkulære om Barselsfonden også kan downloades. Umiddelbart tror vi ikke, at ordningen skulle give anledning til problemer på skolerne, men I skal være velkomne til at kontakte os, hvis der bliver problemer. Vi vil søge at afklare de problemstillinger, som må formodes at være fælles for skolerne. 2. Overenskomstfornyelse for perioden 1. april marts 2008 Det er snart et år siden, at der blev indgået et nyt treårigt forlig på lærernes overenskomstområde. I nær fremtid kan skolerne forvente, at der vil foreligge en ny organisationsaftale og et justeret sæt arbejdstidsregler. I tilknytning til overenskomstteksterne vil Undervisningsministeriet udsende en omfattende vejledning. Dansk Friskoleforening plejer at udsende nye udgaver af Arbejdstidsregler (det gule hæfte) og Ansættelsesvilkår (det orange hæfte), når der foreligger nye aftaler. Hæfterne plejer at blive udgivet i billigformat, så skolerne også kan få råd til at anskaffe eksemplarer til medarbejderne. Bestillingsliste er vedlagt denne skolemeddelelse. 3. Medarbejderbredbånd Undervisningsministeriet har den 18. januar 2006 ved mail til skolerne præciseret, at det fortsat ikke er muligt for skolerne af etablere bredbåndsordninger mod et nedslag i bruttolønnen (før skat). Tilsvarende gælder i øvrigt PC-ordninger for de ansatte. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan reglerne fortsat læses. Se også vor Meddelelse nr. 4/2003. Når Undervisningsministeriet har udsendt denne erindringsskrivelse nu, skyldes det følgende svar fra finansministeren til MF Jørgen Dohrmann den 12. januar 2006 om medarbejderbredbånd: De såkaldte medarbejderbredbåndsordninger indebærer, at arbejdsgivere stiller en bredbåndsforbindelse til rådighed for en ansat mod et fradrag i bruttolønnen svarende til de løbende udgifter ved ordningen. Sådanne ordninger indebærer en skattefordel og er således delvist skattefinansierede. Hvis det er tjenstligt begrundet, kan statslige arbejdsgivere allerede i dag stille bredbåndsordninger til rådighed for de ansatte. Den såkaldte bruttolønmodel er således alene relevant, hvor en bredbåndsordning ikke er tjenstligt begrundet, og hvor der derfor er tale om et gode, der stilles til rådighed med henblik på privat forbrug. Af principielle årsager mener Finansministeriet ikke, at staten bør stille medarbejderbredbåndsordninger til rådighed for de ansatte. Dette skyldes navnlig, at ordningerne i givet fald vil indebære en udvidelse af de statslige institutioners driftsbevillinger via skattesystemet. Herudover er de reelle omkostninger for statskassen ved en sådan ordning ikke synlige, hvilket ikke er i tråd med budget- og regnskabsprincipper i staten. Svaret slår således fast, at der ikke i staten er adgang til at indgå aftaler, hvor kontantløn konverteres til et skattebegunstiget personalegode som bredbåndsforbindelser. Der ændres ikke ved, at statslige institutioner, hvis der er tale om et tjenstligt behov, kan stille en bredbåndsforbindelse til rådighed for den ansatte. 4. Vejledning om statens erstatningsordning for deltagere i erhvervspraktik Friskolernes Kontor modtager hyppigt forespørgsler vedr. den statslige forsikringsordning (erstatningsordning) for elever i erhvervspraktik. På Undervisningsministeriets hjemmeside under følgende link kan man læse de relevante bestemmelser om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Praktisk erhvervsorientering dækker over forskellige former for praktik, eksempelvis virksomhedsbesøg og ulønnet erhvervspraktik for elever i grundskolen. Ministeriet har den 10. oktober 2005 udarbejdet en vejledning om erstatningsordningen. Den kan hentes på det oplyste link. Side 3

4 5. Energimærkning af bygninger Den 13. december 2005 er der udsendt en ny Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Ændringerne er mest af teknisk karakter, men de giver os lejlighed til at gentage de gældende hovedregler: Energimærkning af bygninger skal udføres af beskikkede energikonsulenter i følgende tilfælde: Ved ibrugtagning af nybyggeri Ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret til eksisterende ejendomme For ejendomme med et etageareal over 1000 kvm. er der krav om energimærkning hvert 5. år. Dette gælder generelt for offentlige bygninger, fx. friskoler, uanset størrelse. I ejendomme omfattet af krav om regelmæssig energimærkning skal der foretages registrering af energi og vandforbrug samt installationernes driftsforhold. Disse oplysninger skal registreres hver måned og indgå i energikonsulentens bygningsgennemgang ved fornyet energimærkning. Hvis skolen ikke er bekendt med denne ordning, kan det anbefales at begynde med bekendtgørelsen, men som det fremgår af det foranstående, er det obligatorisk for skolerne at indgå i denne energibesparende foranstaltning. 6. Satsregulering for tjenesterejser m.v. Med virkning fra 1. januar er taksterne for befordringsgodtgørelse justeret som følger: Almindelig godkendt kørsel: 178 øre pr. km. Bemyndiget (og pålagt) kørsel indtil km. i et finansår: 330 øre pr. km. Kørsel ud over km. i et finansår: 178 øre pr. km. Hvad angår time- og dagpenge under tjenesterejser henvises til Meddelelse nr. 5/2000, hvor reglerne er omtalt mere detaljeret. Tjenesterejser med overnatning/over 24 timers varighed: Rimelige udgifter refunderes mod dokumentation eller afregnes med 358 kr. pr. døgn/14,92 kr. pr. time. Hvis skolen betaler for alle måltider: Pr. døgn: 89,50 kr. Ved rejser i udlandet er dagpengebeløbet normalt 417 kr. pr. døgn/17,38 kr. pr. time. Hvis skolen betaler for måltider, er satsen 104,25 kr. pr. døgn. Yderligere oplysninger fås på Friskolernes Kontor. Højeste dagpengesats, som skal udbetales ved 1. og 2. ledighedsdag, er pr. 1. januar 667 kr. pr. dag. 7. Læreres ferieafvikling Flytningen af elevernes sommerferie, som vi tidligere har omtalt, giver anledning til en række henvendelser om lærernes sommerferieafvikling. Vi skal derfor fastslå, at der i indeværende skoleår ikke er problemer med den hidtidige bestemmelse: Hvis skolen ikke inden udgangen af marts måned har fastsat andet, anses ferien for placeret med de 25 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august. Skoleårene 2006/2007 og 2007/2008 bliver derimod overgangsår, hvis skolen ikke fastsætter andet inden den 1. april. For disse år vil tilbagefaldsregelen for ferieafvikling blive følgende: I skoleåret 2006/2007 anses ferien for placeret med de 22 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august De resterende 3 feriedage optjent i 2006 afholdes i begyndelsen af skoleåret 2007/2008. I skoleåret 2007/2008 anses ferien således for placeret med 3 hverdage fra og med den 1. august 2007 samt de 20 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august De 20 hverdage er optjent i kalenderåret De resterende 5 feriedage afholdes i begyndelsen af skoleåret 2008/2009. Med virkning for ferie, der afholdes fra og med skoleåret 2008/2009, gælder følgende tilbagefaldsregel: Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned har fastsat andet, anses ferien for placeret med 5 hverdage fra og med den 1. august ved skoleårets start samt de 20 hverdage, der ligger umiddelbart forud for den 1. august ved skoleårets slutning. Ved fratræden fx ved skoleårets slutning pr. 31. juli afregnes tilgodehavende feriedage. Tilbagefaldsregelen forudsætter, at normperioden følger skoleåret og starter den 1. august. Det betyder, at skoleåret/normperioden starter med 5 feriedage og slutter med 20 feriedage. Bestemmelserne om feriens placering ændrer ikke på ferieaftalens bestemmelser om feriens længde mv. 8. Gaver til Dansk Friskoleforenings gavefond Gavefonden er begyndt at modtage ansøgninger fra skolerne om tilskud til elevbefordring. Umiddelbart skulle der ikke være problemer i at yde tilskud til dette formål, men nogle ansøgere er åbenbart af den opfattelse, at gavefonden er en gavebod med uendelige ressourcer. Midlerne i gavefonden stammer fra frivillige gaver, som er tilsendt Dansk Friskoleforening fra skolekredsmedlemmer ved friskolerne. Dansk Friskoleforening har i mange år været godkendt til at modtage gaver efter ligningslovens 8A med den virkning, at gavegiverne kan fratrække gaven i den skattepligtige indkomst. På de autoriserede girokort oplyser de fleste gavegivere, at de tilhører en bestemt skolekreds, og foreningen har lov til at respektere gavegiverens ønske, når der meddeles bevillinger. Men ikke pligt dertil, idet gaverne skal gives uden klausuler. Skolerne kan søge foreningen om at få del i gavemidlerne, og forretningsudvalget behandler de indkomne ansøgninger i juni og december. Girokort kan rekvireres på Friskolernes Kontor, der også oplyser yderligere om ordningen. Side 4

5 9. Regnskabsanalyse Den forsinkede regnskabsanalyse for 2004 er vedlagt denne Meddelelse. Skolernes driftsregnskaber udviser for 60% vedkommende overskud, men alligevel er skolernes likviditet som helhed forringet med 9% i forhold til En stigende optagelse af langfristede lån tyder på, at skolerne også har investeret driftskapital i anlæg. Investeringer i fremtiden er i almindelighed et sundshedstegn, men da vi samtidig kan konstatere en faldende soliditet på friskolerne, ser vi grund til at advare mod overdreven optimisme. Mange skoler har behov for en investeringspause og opsparing af den nødvendige driftskapital. I regnskabsanalysen kan skolerne via den udleverede kodemærkat sammenligne sig med andre skoler på en række af de grafiske afbildninger I friskoleregi er det kun muligt at tilbyde børnepasning til børn fra 3 år og til skolealderen som puljeordning ( 11 serviceloven) eller privat dagpasning ( 26 serviceloven). De øgede kommunale tilskud til børnehavepladser i puljeordninger berører således først friskoler med børnehaver pr. 1. januar 2007, hvorimod tilskudsniveauet for privat dagpasning allerede pr. oktober 2005 er reguleret. Cecil Christensen kontorleder 10. Vedtægtsrevision Mange skoler har sendt nye vedtægter til godkendelse i ministeriet, og vi har nu i snart to år kunnet følge, hvordan ministeriet løbende justerer kravene til vedtægterne. Vi skal derfor anmode om at få tilsendt ministerielle skrivelser, som indeholder overraskende tilbagemeldinger. Hvis vi ikke har haft vedtægten til udtalelse, bedes denne medsendt. De fleste nye ændringskrav har karakter af finpudsning. Da mange skoler først nu er gået i gang med vedtægtsrevisionen, skal vi oplyse, at vi netop nu har lagt en ny version af foreningens vedtægtsforslag på nettet. 11. Forældrebetalingen sættes ned i dagtilbud Regeringen har pr. 1. januar 2006 sænket den maksimale forældrebetaling for en plads i et dagtilbud for et barn under 3 år fra 33% til 25% af udgifterne. Ministeriet for Familie - og Forbrugeranliggender har udsendt ny bekendtgørelse om ændring af kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. Heri fremgår det, at kommunens tilskud til brug for dagtilbud 9-11 i serviceloven pr. 1. januar er fastsat til mindst 75% og forældrenes egenbetaling til højest 25% af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads enten i det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter i dagtilbud af samme type i kommunen. Tilskudsprocenten til børn i alderen 3 år til skolealderen fastsættes til mindst 67% og forældrenes egenbetaling til højst 33 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter i dagtilbud af samme type i kommunen. Kommuner, der har ydet tilskud med mere end 67% i regnskabsåret 2005, fastsætter tilskudsprocenten for 2006 til mindst det samme som i Pr. 1. januar 2007 sænkes den maksimale forældrebetaling for børn fra 3 år til skolealderen tilsvarende fra 33% til 25% af udgifterne. Side 5

6 Det sker Kurser Kursus for bestyrelsesmedlemmer på Vejle Idrætshøjskole den marts. Kurset er naturligvis åbent også for andre interesserede. Sansemotorik og dens betydning på Sahl Friskole den 24. marts Henvender sig til lærere og SFO-ansatte i friskolerne og andre interesserede. Inspirationskursus for skoleledere på Christianslyst i Sydslesvig den april Kurset henvender sig til skoleledere og andre interesserede under overskrifter som:»fra vanetænkning til nytænkning«-»hvorfor en international dimension i undervisningen«-»ledelse i tværvidenskabelig belysning«m.v. Temadage om arbejdsglæde Der er stadig ledige pladser på temadagene i marts 7. marts på Rinkenæs Ungdomsskole 8. marts på Himmerlands Ungdomsskole 30. marts på Sydvestfyns Efterskole Programmer til temadage og kurser kan ses på foreningens hjemmeside. Tilmelding kan ske på Friskolernes Kontor, Faaborg df@friskoler.dk Alle skolens forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer er medlemmer af Dansk Friskoleforening. Foreningen blev stiftet 1886 og har i dag 262 medlemsskoler og cirka elever. Foreningen består af Jydske, Fynske og Sjællandske afdeling. De tre afdelingsstyrelser udgør tilsammen foreningens hovedstyrelse. Foreningens skolepolitiske sekretariat er Friskolernes Kontor i Faaborg. Kontakt os, hvis du har gode ideer, vigtig information, ris og ros på Nyheder friskoler.dk Maren Skotte Cecil Christensen Dette nyhedsbrev findes også på foreningens hjemmeside, hvorfra det kan downloades - se Friskolernes kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Side 6