Et kig ind i fremtiden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et kig ind i fremtiden"

Transkript

1 Et kig ind i fremtiden Fremtidssikring af Frederiksholm Karré 14 Boligselskabet AKB, København

2 Rapporten er udarbejdet af Projektleder Ronald Barkved Arkitektstuderende Isabella Caterina Kleivan KAB Byggeprojektområdet Juni

3 Indhold Er afdelingen klar til fremtidssikring? 4 Hvad sker der, hvis I ikke gør noget? 5 Grundlag for analysen 5 Hvordan står det til i afdelingen? 6 Beskrivelse af afdelingen og nærområdet 6 Afdelingens attraktionsværdi 8 Boligmarkedsanalysen 11 Hvilke områder kan der arbejdes med? 14 Forslag til ombygninger 14 Løsningsforslag på to niveauer 15 Oversigt over området 16 Eksisterende forhold i Frederiksholm karré Sammenlægning af boliger - 3 til 2 18 Tiltag der medfører omkostninger 19 Huslejepåvirkning 19 Ældrevenlig stuebolig 20 Tiltag der medfører omkostninger 21 Huslejepåvirkning 21 Bolig i to etager med tagterrasse 22 Tiltag der medfører omkostninger 23 Huslejepåvirkning 23 Energi 24 Indeklima 26 Livet mellem husene 28 Tilgængelighed 30 Afdelingen som arbejdsplads 31 Arkitektur 32 Hvordan ser fremtiden ud for afdelingen? 33 Lad os lave en plan for fremtiden 33 Fremtidsplan 34 Hvordan kan I komme videre? 35 Bilag A B Afkrydsningsskemaer om afdelingen Boligmarkedsanalyse 3

4 Er afdelingen klar til fremtidssikring? Flytter børnefamilierne fra jeres afdeling på grund af pladsmangel, og brokker beboerne sig over gamle køkkener? Og hvad med de ældre beboere? Har de mulighed for at blive i afdelingen, hvis de får svært ved at komme rundt? Beboernes behov ændrer sig livet igennem - og hvis I vil beholde dem i jeres afdeling, skal deres behov opfyldes. Derudover efterspørger mange boligsøgende mere plads, bedre køkkener og bad. Kan I matche det? Fremtidssikring handler om at sikre, at jeres afdeling har gode boliger, som stabile beboere vil flytte ind i - og bo i, i lang tid. Det kan I opnå, hvis boligområdet er et trygt og rart sted at bo, med boliger til en pris almindelige beboere kan og vil betale. Fremtidssikring handler også om, at befolkningens syn på den almene bolig har ændret sig. Da boligerne blev planlagt, lagde man vægt på gode og sunde boliger til mennesker med almindelige indtægter og danskerne stod i kø for at leje dem. I dag opfatter mange de almene boliger, som ensformige og føler ikke, at der er mulighed for at tilpasse deres bolig efter individuelle behov. Det betyder, at muligheden for en altan eller et lille stykke have kan være med til at fastholde nogle beboere. For andre kan muligheden for at inddrage et tagrum i boligen, til en hobby, være afgørende. I denne fremtidssikringsrapport kan I finde inspiration og gode ideer til, 4

5 hvordan I kan sikre, at jeres afdeling også i fremtiden vil være et attraktivt sted at bo. Hvad sker der, hvis I ikke gør noget? Såfremt boligerne ikke bliver moderniseret i forhold til nutidige ønsker og behov vil afdelingen muligvis opleve udlejningsvanskeligheder. På længere sigt vil børnefamilier og yngre par muligvis vælge andre boliger som kan tilbyde en tidssvarende bolig. Ældre enlige med behov for rollator og lignende vil på længere sigt komme til at præge beboersammensætningen. Med boligernes manglende niveaufri adgang, og boliger der ikke opfylder krav til bad og toilettets frie gulvareal, vil dette betyde forringede levevilkår for disse beboere, såfremt de bliver boende. Konsekvensen vil derfor være, at der over tid kun vil være ganske få børnefamilier og bevægelseshæmmede, som har brug for rollator eller kørestol tilbage i afdelingen. På længere sigt kan dette medføre udlejningsvanskeligheder samt gennemtræk set i forhold til, hvad øvrige almene boligbebyggelser i Kongens Enghave og Hovedstadsregionen kan tilbyde, og dermed belaste afdelingens drift ved tomgang samt større slidtage på boligerne. Grundlag for analysen Den foreløbige analyse er baseret på observationer foretaget på stedet, gennemgang af foreliggende tegningsmateriale, og interview med driftsleder og driftschef/ejendomsleder samt afdelingsbestyrelse. Der er ikke foretaget tekniske undersøgelser eller undersøgelser af bygningernes stabilitet. Der er heller ikke taget hensyn til bestemmelser i en eventuel lokalplan eller andre bestemmelser for grundens udnyttelse og bebyggelsens udformning. Overslagene, der indgår i de beskrevne forslag til ombygninger, er baseret på erfaringstal, og skal betragtes, som vejledende. Hvis afdelingen ønsker at arbejde videre med idéforslagene, skal der foretages en grundig undersøgelse af plangrundlaget og bygningernes tekniske udformning. Derudover skal der udarbejdes skitseforslag, foretages prissætning af et teknisk rådgivningsfirma og tages højde for de relevante reglementer. 5

6 Hvordan står det til i afdelingen? Beskrivelse af afdelingen og nærområdet Bydelen Kgs. Enghave ligger som en selvstændig enklave, klart afgrænset fra nabobydelene. I alt bor der ca borgere i bydelen. Antallet af borgere har været konstant over den seneste årrække, når der ses bort fra nybyggerierne ved Sluseholmen og Teglværksholmen. I alt er der ca boliger i bydelen, hvoraf almene boliger udgør godt halvdelen svarende til cirka boliger. Omkring 70 % af boligerne i Kgs. Enghave er 1- og 2-rumsboliger. Aldersmæssigt fordeler hele Vesterbro/Kongens Enghave sig således, at de 0-19 årige udgør 17 % (Københavns Kommune 20 %), årige udgør 75 % (Københavns Kommune 70 %) og +65 årige udgør 8 % (Københavns Kommune 10 %). Den ensidige lejlighedsstruktur og aldersfordeling indikerer, at der ikke er mange børnefamilier i Kgs. Enghave, idet der kun i gennemsnit bor 1,7 beboer pr. bolig. Prognoserne viser imidlertid, at der bliver flere københavnere indtil 2020, ca personer, da der er en stigende interesse for at bo, arbejde og tilbringe sin fritid i storbyen. I 2012 åbnede Aalborg Universitet Campus i Sydhavnen, med studerende og ansatte. Over de kommende år forventes det tal at vokse betydeligt. 6

7 Kgs. Enghave har en meget klar og let aflæselig bystruktur. Etageboligbebyggelsen er præget af i vidt omfang at være opført på grundlag af samlede bebyggelses- og gadeplaner, med kvalitetspræget byggeri og mange omhyggeligt udformede byrum og gadeforløb. Bebyggelserne i Kgs. Enghave inddeles i tre bykvarterer med hver sit bebyggelsesmæssige udtryk: Frederiksholm, Bavnehøj og Musikbyen. Frederiksholm domineres af etageboliger, både som karreer og fritliggende stokke, flere steder med små forhaver eller velplanlagte gårdrum. Overgangen mellem Frederiksholm og Musikbyen markeres ved Mozarts Plads, der afslutter gadeforløbet fra Borgbjergsvej, bydelens primære indkøbsgade. Frederiksholm karré 14 ligger ud til Borgmester Christiansens Gade, mellem K.M. Klausens gade og Scandiagade, og er opført i 1944 som tre vinkelbygninger i 5 etager. Afdelingen rummer 160 boliger, der fordeler sig på 69% 2-rumsboliger og 31% 3-rumsboliger. På gårdsiderne af hver bygning er der nyrenoverede haveanlæg og legepladser. I nærområdet findes bibliotek, indkøbsmuligheder, daginstitutioner og skoler. Bebyggelsen er stationsnær med 700 meter til både Sjælør og Sydhavn Station, og har derudover god adgang til offentlig transport. Der er store ubebyggede områder i bydelen og inden for rimelig afstand findes et varieret udbud af naturoplevelser, heriblandt Sydhavnstippen og Valbyparken. Kongens Enghave er imidlertid også domineret af store trafikårer, der gennemskærer bydelen og især er bykvartererne afskåret fra vandet. 7

8 Afdelingens attraktionsværdi Hvis jeres afdeling skal være attraktiv fremover, er det nødvendigt at overveje, hvilke beboergrupper, der har lyst til at bo i afdelingen. Fremover kan det måske blive nødvendigt, at man kan tiltrække nye grupper, eller imødekomme de nuværende beboeres skiftende behov. Afdelingsbestyrelsen har, sammen med KAB, diskuteret og gennemgået afdelingens attraktionsværdi i forhold til forskellige beboergrupper. Målet er at synliggøre, hvilke grupper, der får opfyldt deres behov i jeres afdeling samt hvilke, der måske vil søge en anden bolig i fremtiden, som passer bedre til deres behov. Der er givet point i forhold til, hvor attraktiv afdelingen er for de enkelte grupper. Du kan se de udfyldte skemaer i bilag A. Hvor attraktiv er afdelingen? Afdelingsbestyrelsen udfyldte et skema om afdelingens og nærområdets attraktionsværdi. Det handler blandt andet om afdelingens og områdets renommé, udbud af institutioner, transportmuligheder mm. Afdelingens og nærområdets attraktionsværdi Ældre og bevægelsesbesværede Singler/par u. børn "Det grå guld" 2 forældre med børn 1 forælder med børn Yngre voksne uden børn Unge Slet ikke attraktiv Mindre attraktiv Hverken eller Attraktiv Meget attraktiv Alle beboergrupper finder nærområdet særdeles attraktivt. Det skyldes dels nærhed med byen, gode offentlige transportmuligheder og bydelens mange rekreative faciliteter. For børnefamilier og ældre beboere gør lokale institutioner og indkøbsfaciliteter afdelingen yderligere attraktiv, men yngre beboere savner butikker og caféer i nærområdet. De fælles udearealer mellem bygningerne giver afdelingen et godt renommé. Hvordan vurderes boligen, fælles faciliteter og områder? Afdelingsbestyrelsen svarede på spørgsmål om beboernes vurdering af blandt andet boligernes størrelse, indretning, køkken- og badeforhold. Der var også spørgsmål om de udendørs faciliteter eksempelvis legeplads, de grønne områder og parkeringsforhold. 8

9 Vurdering af boligen, fælles faciliteter og områder Ældre og bevægelsesbesværede Singler/par u. børn "Det grå guld" 2 forældre med børn 1 forælder med børn Yngre voksne uden børn Unge Slet ikke attraktiv Mindre attraktiv Hverken eller Attraktiv Meget attraktiv For yngre beboere og beboere uden børn, som primært bor i 2-rumsboligerne, er størrelsen på boligerne tilfredsstillende. For enlige forældre og bevægelsesbesværede er boligerne imidlertid utidssvarende, og især for større familier, meget utilfredsstillende grundet boligernes størrelse. De oprindelige køkkener og badeværelser er ligeledes utilfredsstillende, dels grundet pladsmangel, dels grundet dårlig indretning og nedslidning. Der pågår en løbende renovering af køkkener, ca. 5-8 udskiftninger årligt, udvalgt efter behov. I hver sin ende af skalaen finder man fælles indendørs og fælles udendørs arealer. Sidstnævnte vurderes at være meget tilfredsstillende, og benyttes flittigt af alle beboergrupper. Derimod er der ingen fælles indendørs faciliteter, med undtagelse af vaskeriet. Vaskefaciliteter er grundet adgangsforhold utilfredsstillende for bevægelsesbesværede, men tilfredsstiller derudover beboernes behov. Adgangsforhold i afdelingen får endvidere en negativ vurdering fra familier og bevægelsesbesværede. Beboernes muligheder for at finde en tilsvarende bolig Afdelingsbestyrelsen udfyldte også et skema, som omhandlede de forskellige gruppers muligheder for at finde en tilsvarende bolig i området, hvorvidt gruppen synes, der var sammenhæng mellem kvaliteten og huslejen samt deres tolerance overfor huslejestigninger. Afdelingsbestyrelsen gav udtryk for at der blandt børnefamilier og bevægelsesbesværede beboere ikke opleves sammenhæng mellem husleje og boligens kvalitet. Beboere uden børn og enlige forældre oplever derimod god sammenhæng. For alle beboergrupper er der god mulighed for at finde en tilsvarende bolig i Kgs. Enghave. 9

10 Hvis afdelingen og boligerne blev tilsvarende bedre, vurderes det, at beboerne vil kunne acceptere en mindre huslejestigning på mellem 0-10 %. Afdelingens sociale forhold Beboerne er hverken utilfredse eller særligt tilfredse med det sociale miljø i afdelingen. Der foregår kun meget få fælles aktiviteter blandt beboerne, men man kommer godt ud af det med hinanden, og har sjældent sociale problemer i afdelingen. Afdelingen deltager aktivt i at etablere et samarbejde med nogle af de øvrige AKB karréer i Kgs. Enghave. Dette samarbejde forventes på sigt at kunne rumme fælles sociale initiativer på tværs af karréerne. Vurdering af afdelingens sociale forhold Beboernes generelle tilfredshed Sociale problemer i afdelingen Kommer beboerne godt ud af det med hinanden Tryghed i området Beboerdrevne initiativer til sociale aktiviteter Lav Høj Opsamling på afdelingens attraktionsværdi. Ud fra debatten med afdelingsbestyrelsen og de udfyldte skemaer, tegner der sig et billede af, at Frederiksholm karré 14 i dag er en attraktiv afdeling, men ikke har mulighed for at fastholde en tilstrækkelig bred beboersammensætning. Afdelingen benyttes som springbræt for især yngre beboere, som sætter pris på nærheden med byen, men ikke har mulighed for at blive boende hvis de stifter familie. Hvis afdelingen i fremtiden gerne vil kunne tiltrække og fastholde de beboere, som eksempelvis stifter familie og får brug for mere plads, kunne det være en god ide, at se på mulighederne for at skabe nogle større boliger. For denne gruppe er funktionaliteten i højsædet, hvilket også vil sige, at gode moderne køkkener og badefaciliteter er vigtige. Hvis man gennemfører større ændringer af de fysiske rammer, er det nødvendigt at overveje, om det kan gøres uden, at huslejen bliver så høj, at andre alternativer, som eksempelvis en ejerbolig, bliver oplagt at vælge for beboerne. Der bliver i næste afsnit set på afdelingens konkurrencesituation. 10

11 Boligmarkedsanalysen Når man skal fremtidssikre en boligafdeling, er det relevant at fokusere på boligafdelingens konkurrencesituation. Derfor ser vi på to ting: Hvordan huslejeniveauet ligger i forhold til at andre boformer (eksempelvis andels- og ejerboliger) samt hvordan udlejningssituationen på nuværende tidspunkt ser ud for afdelingen. Afdelingens konkurrencesituation i forhold til andre boformer Her ser vi på, hvordan afdelingens huslejeniveau ligger i forhold til andre almene boliger, private udlejningsboliger, andelsboliger og ejerboliger. Undersøgelsen er baseret på en række søgninger på hjemmesider, der samler udbuddet af boliger indenfor de forskellige boformer. Resultatet er derfor et øjebliksbillede, der vil forandre sig over tid, som udbuddet af boliger ændrer sig. Se eventuelt mere om hvordan sammenligningen er gennemført i bilag B. Analysen kan være med til at sikre, at de investeringer, boligafdelingen vil satse på, ikke medfører, at boligerne bliver markant dyrere end andre boligtilbud i området. Et for højt huslejeniveau kan betyde, at afdelingen vil opleve udlejningsproblemer fremover. Sammenligning på tværs af boformer Det er i vidt omfang muligt, at sammenligne de forskellige almene boliger med hinanden og med private udlejningsboliger. Det er straks vanskeligere, at sammenligne andelsboliger og ejerboliger med en almen bolig. For almene boliger eller andre lejeboliger er den løbende vedligeholdelse inkluderet i huslejen, hvilket ikke er tilfældet for ejerboliger. 11

12 Dette komplicerer en direkte sammenligning mellem leje- og ejerboliger. Men sammenligningen kan alligevel give et fingerpeg om konkurrencesituationen i lokalområdet. Sammenligningen kan sige noget om, hvor stort et rådighedsbeløb den boligsøgende skal have, for at kunne vælge de forskellige boformer. Det private udlejningsmarked er meget broget. Eksempelvis kan der være udlejningsejendomme, som kun kan lejes af medlemmer af eksempelvis bestemte pensionsselskaber og lignende. Der er også mange, som lejer boliger ud via venner eller opslag forskellige steder. Det er kun tilbud, som er direkte tilgængelig for alle boligsøgende, der er medtaget i analysen. Boligernes stand indgår ikke i sammenligningen. Resultat af sammenligningen I den følgende tabel vises priserne for udvalgte boliger fordelt på de forskellige boformer. Beløbene er udtryk for de grundlæggende udgifter forbundet med at bo i boligen. Herudover skal der lægges forbrug af el, vand og varme mm. Det er den billigste bolig, som fremgik af søgeresultatet, der er valgt ud. Lille Mellem Stor Frederiksholm karré kr kr. Ingen fundet Andre almene lejeboliger kr kr kr. Private lejeboliger kr kr kr. Andelsboliger kr. Ingen fundet Ingen fundet Ejerboliger kr kr kr. Husleje/pris pr. md. for udvalgte boliger i 2450 pr Afdelingens udlejningssituation Hvor attraktiv en afdeling er, kan også vurderes ved at se på ventetiden, eventuelle tomme boliger, fraflytningsprocent samt hvor mange tilbudsbreve, der sendes ud ved genudlejning af boligerne. I Frederiksholm karré 14 er der over 20 års ventetid på 3-rums boliger og mellem års ventetid på 2-rums boliger. Det tyder således ikke på, at afdelingen på nuværende tidspunkt kommer til at opleve udlejningsvanskeligheder, trods at huslejeniveauet ligger væsentlig over de øvrige almene boliger i Kgs. Enghave. 12

13 Konklusion på boligmarkedsanalyse Såfremt der er ønske om, at bo i Kongens Enghave, vil det umiddelbart være attraktivt at søge bolig i Frederiksholm karré 14, men ud fra en økonomisk betragtning vil karré 14 ikke nødvendigvis være førstevalget. Huslejen for at bo i afdelingen er betydeligt højere end i andre almene boliger i nærområdet, men væsentligt under både privat udlejning, andel- og ejerboliger i området. Med udgangspunkt i hvilke huslejestigninger den samlede beboergruppe vil kunne acceptere, hvis afdelingen blev tilsvarende bedre, vil huslejen i karré 14 fortsat være lavere end priserne i det private boligmarked. 13

14 Hvilke områder kan der arbejdes med? I dette kapitel præsenteres mulighederne for, at fremtidssikre afdelingen. Det gælder først mulighederne for, at gennemføre ombygninger i form af lejlighedssammenlægninger og forbedringer af den enkelte bolig. Derefter omhandler kapitlet energi, indeklima, tilgængelighed, livet mellem husene, afdelingen som arbejdsplads og arkitektur. Forslag til ombygninger I mange velfungerende boligområder er der passende boliger til både unge, enlige, par, familier med børn og ældre. I den enkelte afdeling kan man overveje, hvilke beboergrupper, boligerne skal være attraktive for og derefter sikre, at boligerne er tidssvarende nok til at dække disse gruppers behov. Boligerne kan eksempelvis gøres tidssvarende gennem opdatering af køkken- og badefaciliteter, etablering eller udvidelse af altaner og lejlighedssammenlægninger. På de næste sider vises nogle forslag, til hvordan boligerne kan ombygges eller forbedres. Prisoverslag og huslejepåvirkning I de følgende forslag til ombygninger inddrages et prisoverslag på anlægsudgifterne pr. bolig. Overslagene er inklusive moms og alle omkostninger i forbindelse med rådgivning, administration og lånoptagning. Der er tillagt overslagsmæssige driftsudgifter, hvor forbedringen medfører en særlig ny omkostning. Alle kalkulationer er taget ud fra erfaringstal fra tilsvarende byggerier, og må derfor betragtes, som vejledende. Der 14

15 kan ske betydelige ændringer, når produktet, og ideerne bearbejdes og analyseres nærmere blandt andet på grund af generelle prisstigninger, ændringer i skatter og afgifter mm. Derudover indgår en vurdering af, hvor meget huslejen til stige for de husslande, som vælger at foretage ombygningerne. Ydelsesprocenter er beregnet ud fra tal fra et lån på 1 mio. kr. Finansieringseksempler er baseret på en ydelsesprocent på 6,5 % ved 30-årige fastforrentede obligationslån. Løsningsforslag på to niveauer Løsningsforslag til ombygninger og sammenlægninger illustreres i to niveauer en basisombygning og en gennemgribende ombygning. Basisombygning En basisombygning kan med ganske få midler skabe en mere attraktiv bolig ved en naboflytning, og er ikke afhængig af genhusningsudgifter. Basisombygningen kræver eksempelvis, at en opgangsdør bliver blændet, et køkken nedlagt, og der etableres en åbning mellem de to boliger. Det kan også være nedrivning af en let væg for at etablere større køkken eller værelser som kan medføre gennemlyst boliger. Det er en relativ overskuelig måde, at etablere en moderne bolig på, og giver efterfølgende mulighed for en løbende modernisering i takt med, at midlerne er til det. Gennemgribende ombygning Den gennemgribende ombygning kræver et større indgreb, for at gøre boligen mere tidssvarende. Dette indebærer f.eks. ændring på størrelse eller placering af badeværelser og køkkener. Et andet eksempel kunne være at sammenlægge lejligheder vertikalt. 15

16 Oversigt over området Med udgangspunkt i samtalerne med afdelingsbestyrelsen, og udviklingstendenser generelt i samfundet og lokalt i Kongens Enghave, har vi som grundlag for ombygningsforslagene valgt at fokusere på en række typiske beboergrupper. Hver beboergruppe repræsenterer forskellige boligbehov, og resulterer således i forskellige former for ombygninger, der præsenteres på de følgende sider. Den overordnede strategi med ombygninger i Frederiksholm karré 14, er at skabe en større variation i boligmassen, for at kunne fastholde en bred beboersammensætning i afdelingen. Det kan fx være ved at skabe øget tilgængelighed eller flere mellemstore og store boliger med forbedrede bad- og køkkenforhold. 16

17 Eksisterende forhold i Frederiksholm karré 14 Størstedelen af boligerne i karré 14 udgøres af 2-rums boliger på 57-59m 2. Boligerne er indrettet med køkken og soveværelse mod gårdene, stue mod Scandiagade/Borgmester Christiansens gade og indeliggende wc. De eksisterende boliger præges af utidssvarende bade og køkkener. Boligerne har imidlertid en god størrelse til yngre beboere eller beboere uden børn. Denne beboerprofil prioriterer typisk fleksible boliger, med moderne bad- og køkkenfaciliteter. De mellemstore 3-rums boliger på 72 m 2, udgør en tredjedel af boligmassen i afdelingen. Boligerne har i dag sydvendt stue og værelse, og nordvendt køkken, bad og soveværelse. Mellemstore boliger kan blandt andet tiltrække enlige forældre, seniorer og bevægelsesbesværede hvis der kan skabes gode adgangsforhold. Disse beboergrupper prioriterer ud over god tilgængelighed, rummelige fællesarealer som fx køkkenalrum, møblerbare altaner og evt. separate soveværelser. Familier med børn kan i dag karakteriseres ved en alsidig familiestruktur. De stiller krav om fleksible boliger, med multifunktionelle fællesarealer der kan imødekomme en travl hverdag. Karré 14 kan med den eksisterende boligstruktur ikke tilbyde boliger, der kan tilgodese behov hos større familier. Hvis man ønsker at fastholde denne beboergruppe i afdelingen, kan det således være nødvendigt at foretage ombygninger der prioriterer familieboliger. 17

18 Sammenlægning af boliger - 3 til 2 wc køk. vær. vær. køk. wc wc køk. vær. stue stue stue Eksisterende køkken / alrum wc/bad vær. køkken / vær. wc/bad alrum stue vær. vær. stue Forslag Løsningsforslag Tre 2-rums boliger sammenlægges til to 4-rums boliger på 85 m 2, mhp. at skabe familievenlige boliger, med to separate værelser og lyse, rumlige fællesarealer. Køkken og bad udvides, og der kan endvidere opsættes møblerbar altan i køkken-alrummet mod gårdarealerne. 18

19 Tiltag der medfører omkostninger Nedrivning af lette vægge Anslåede anlægsudgifter ca kr. Etablering af åbninger i bærende vægge Anslåede anlægsudgifter ca kr. Blændig af døre Anslåede anlægsudgifter ca kr. Nyt køkken Anslåede anlægsudgifter ca kr. Udvidelse af badeværelse Anslåede anlægsudgifter ca kr. I alt anslået anlægsudgifter ca kr. Etablering af altan Anslåede merudgifter ca kr. Huslejepåvirkning Hvis lejlighedsombygningen udelukkende finansieres ved huslejestigninger, vil det medføre en huslejestigning på: ca kr. pr. måned Opsætning af altan, vil give et tillæg til huslejestigningen på ca. 541 kr. pr. måned, så i alt vil huslejen stige med; ca kr. pr. måned 19

20 Ældrevenlig stuebolig vær. wc køk. køk. wc / bad stue vær. stue vær. Eksisterende Forslag Løsningsforslag 3 rums-stuebolig omdisponeres med henblik på at skabe en mere tilgængelig bolig for ældre og bevægelsesbesværede. Bad og køkken udvides, dørbredder justeres og der skabes adgang til boligen via trappelift. Der kan etableres fransk altan i boligen. 20

21 Tiltag der medfører omkostninger Nedrivning af lette vægge og større dørhuller Anslåede udgifter ca kr. Nyt køkken Anslåede udgifter ca kr. Flytning/udvidelse af badeværelse Anslåede udgifter ca kr. I alt anslåede anlægsudgifter ca kr. Etablering af fransk altan Anslået merudgifter ca kr. Huslejepåvirkning Hvis lejlighedsombygningen udelukkende finansieres ved huslejestigninger, vil det medføre en huslejestigning på: ca kr. pr. måned Opsætning af fransk altan vil give et tillæg til huslejestigningen på ca. 433 kr. pr. måned, så i alt vil huslejen stige med; ca kr. pr. måned 21

22 Bolig i to etager med tagterrasse vær. køk. wc stue Eksisterende 4. etage Eksisterende tagetage køkken alrum altan wc/ bad stue vær. vær. Forslag 4. etage Forslag tagetage Tagetage 4. etage Løsningsforslag 2-rums bolig på 4. etage sammenlægges med eksisterende pulterrum/ tørreloft på tageetagen, mhp. at skabe en stor familiebolig med lyse, rumlige fællesarealer. I boligens nederste niveau fjernes væg mellem køkken og værelse, så der dannes et stort køkken-alrum med intern trappeadgang til boligens tagetage. På denne etage findes to separate værelser og møblerbar tagterrasse/altan. 22

23 Tiltag der medfører omkostninger Etablering af nyt køkken Anslåede udgifter ca kr. Etablering af nyt bad Anslåede udgifter ca kr. Nye vægge samt gulv Anslåede udgifter ca kr. Nedrivning af lette vægge, oprydning af loftsrum, hul for trappe i etageadskilelse samt intern trappe. Anslåede udgifter ca kr. I alt anslåede anlægsudgifter ca kr. (Forudsætning: nyt tag) Etablering af altan Anslået merudgifter ca kr. Huslejepåvirkning Hvis lejlighedsombygningen udelukkende finansieres ved huslejestigninger, vil det medføre en huslejestigning på: ca kr. pr. måned Opsætning af altan vil give et tillæg til huslejestigningen på ca. 541 kr. pr. måned, så i alt vil huslejen stige med; ca kr. pr. måned 23

24 Energi Det er vigtigt at fokusere på energioptimering, når man arbejder med fremtidssikring. Det kommer ofte både miljøet og afdelingens økonomi til gavn, når der tænkes i energibesparelser. Energiområdet er i rivende udvikling, og har både samfundets og mange beboeres, fokus i disse år. Derfor er det oplagt, at afdelingen ser på hvilke muligheder, der er for at nedbringe energiforbruget til både el, vand og varme i fremtiden. Det er eksempelvis relevant, når en afdeling står overfor at renovere bygningerne, udskifte taget eller vælge nyt opvarmningssystem. Det er dog vigtigt, at man er omhyggelig med at vælge løsninger, som kan lade sige gøre og som måske endda kan betale sig økonomisk set for afdelingen. Afdelingens energiforbrug Karré 14's klimaskærm facade, vinduer og tag lever ikke op til de krav, som stilles i dag med hensyn til varmeisolering. Der er senest i 2012 foretaget termografering af ejendommen, som viser et vanligt billede af kuldebroer for boligbyggeri opført i perioden Der kan derfor opnås besparelser på varmeregningen såfremt der foretages isolering af kældre og lofter. Ved en udnyttelse af tagetagen til boliger (øverste eksisterende bolig udvides op i taget) skal tagkonstruktionen opfylde de seneste bygningsreglementskrav. Boligerne i afdelingen bliver på nuværende tidspunkt opvarmet med et 1-strengs varmeanlæg. Radiatorerne er centralt placeret i boligen. Der er ingen radiatorer i bad og køkken. Det samlede varmeanlægs restlevetid nærmer sig 0 år. Varmeforbruget i afdelingen ligger over gennemsnittet for afdelinger som er opført i perioden

25 En udskiftning af varmeanlægget til et tostrenget anlæg samt ombygning af varmecentralen nærmer sig, såfremt der skal opnås bedre varmekomfort i boligerne og en mindre varmeregning, idet der med jævne mellemrum betales strafafgift for manglende køling. Ved udvidelse af boliger til tagetagen vil der øjensynligt være behov for at ændre varmeanlægget fra et 1-strenget til tostrenget anlæg. I forbindelse med tagrenovering/udnyttelse af tagetagen til boliger, bør det overvejes at etablere solcelleanlæg, som enten monteres oven på taget eller integreres i tagfladen. Det anses for muligt at montere et solcelleanlæg som kan dække el-forbruget på afdelingens fællesarealer trappebelysning, udendørsbelysning, kælderbelysning samt vaskeri. Det vil være muligt med den gældende nettomålerordning at købe og sælge strøm til samme pris. For tiden er prisen på solcellerne faldende i takt med at disse bliver mere effektive. Det vil være muligt at reducere energiforbruget væsentligt gennem de nævnte tiltag fra de ca. 125 kwh pr. m2 til ca kwh pr. m2. Ved en fremtidig udskiftning af vinduerne til super lavenergi kombineret med en indvendig isolering af brystningerne vil der kunne opnås en endnu større reduktion i energiforbruget, så det vil være muligt at nærme sig 80 kwh pr. m2. Afdelingens tekniske installationer Faldstammer er blevet udskiftet i 1995 samtidig med en vis udskiftning af gulvafløb samt toiletter. Der er imidlertid stigende udgifter til rensning af faldstammer grundet problemer med tilstopning, som muligvis også kan skyldes kloakforholdene, hvor disse er ført under kældergulv og fundamenter. Vandforbruget er blevet reduceret i perioden med ca. 30 % og ligger i dag væsentligt under gennemsnittet for tilsvarende afdelinger. 25

26 El-installationer er blevet skiftet i 2009 gældende for såvel boliger som fællesarealer. På fællesarealer er der installeret sensorer på belysning. I perioden er der opnået en besparelse på elforbruget i fællesarealerne på ca. 50 % og elforbruget ligger derfor væsentligt under gennemsnittet, i forhold til etageejendomme opført i perioden Afdelingen har fællesvaskeri i kælderen. Maskinerne er fra 2006, og der er planlagt udskiftning i Trods velfungerende maskiner har mange beboere installeret egne maskiner i boligerne. Forslag Ændring af varmeanlægget fra 1-strenget til tostrenget anlæg Balanceret ventilation i forbindelse med lejlighedsombygning Udskiftning af vandinstallationer Vinduesudskiftning inden for en årrække. Isolering af tagrum, kældre og brystninger Montering af solceller, som kan dække det fælles elforbrug Montering af LED-belysning på fællesarealerne Det anbefales, at KAB's energikonsulenter gennemgår afdelingen, og udarbejder en rapport, hvor det fremgår, hvilke tiltag, der bør iværksættes under hensyntagen til afdelingens økonomi samt muligheder for at udnytte umiddelbare nemme tiltag. Indeklima Det er en realitet, at hvis man opholder sig længere tid i en bolig med et dårligt indeklima, kan det give ubehag - især hos allergikere. Med et stigende antal allergikere vil indeklimaet derfor uden tvivl komme mere i fokus, når almene boliger skal renoveres i de kommende år. De typiske årsager til en dårligt indeklima vil beskrives i de følgende afsnit, samt mulige tiltag til forbedringer i afdelingen. Temperatur og træk Temperaturen har en stor betydning for indeklimaet i boligen. Upassende temperaturer eller trækgener vil bevirke utilpashed. Det er derfor afgørende for et godt indeklima, at der er en jævn temperatur i boligen. Fugt og luftkvalitet Luft indeholder altid en vis mængde fugtighed. For at skabe et godt indeklima i boligen, bør luftfugtigheden ikke være for høj. For høj luft- 26

27 fugtighed påvirker luftens kvalitet og forstærker øvrige fremmedstoffer såsom røg, parfume og støv. En kombination af høj luftfugtighed og kolde ydervægge giver optimale vækstbetingelser for skimmelsvamp og bakterier. Dette ses oftest i gavlboliger med kolde uisolerede overflader samtidig med en utilstrækkelig udluftning. Madlavning, tørring af tøj, badning samt antallet af beboere har indflydelse på, hvor høj luftfugtighed er i boligen. Det er derfor vigtigt at have fokus på og orientere om god beboeradfærd. Støj Er boligerne ofte udsat for støj eller dårlig akustik, kan det medføre ubehag og stress. Støj fra omkringliggende boliger, akustisk støj fra hårde overflader og støj udefra (trafik, institutioner og lignende) er oftest årsagen til et dårligt akustisk indeklima. Selvom belastende støj fra omgivelserne opleves forskelligt fra person til person, findes der flere mulige tiltag, for at reducere lydniveauet i den enkelte bolig. Afdelingens indeklima forhold Boligerne i Frederiksholm karré 14 ventileres fra toilet og køkken ved naturligt aftræk, der er renset og efterset i For forbedring af indeklimaet vil der i forbindelse med ombygning af boligerne kunne installeres balanceret ventilation, hvilket vil være et myndighedskrav. Som beskrevet i det forrige afsnit om energiforbrug, har afdelingen et 1-strenget varmeanlæg. Ved udskiftning til et 2-strengs varmesystem og flytning af radiatorer til en placering under vinduerne, vil varmecirkulationen og den individuelle regulering optimeres. Det vil bevirke højere varmekomfort for den enkelte beboer. I visse lejligheder er gulvene sunket og afhøvlet i en sådan grad så de står overfor udskiftning i forbindelse med fraflytning. Det bør derfor overvejes om der i forbindelse med omlægning af gulvene er mulighed for at lydisolere etageadskillelsen. 27

28 Livet mellem husene Det er centralt at fremtidssikre selve boligerne men det er også meget vigtigt at overveje, hvordan de fysiske rammer udenfor boligerne kan være med til at skabe et velfungerende boligområde. Det handler i høj grad om at skabe kontaktflader, hvor beboerne kan se og mødes med andre. Det skaber tryghed, hvis beboerne føler, at der er aktivitet i boligområdet. Nogle får måske en snak ved cykelstativet - andre mødes ved vaskeriet eller legepladsen. Grønne områder Nogle steder ser man, at der er meget store grønne områder som bare ikke bliver brugt af beboerne. Erfaringerne viser, at mennesker bliver tiltrukket af områder, hvor andre færdes og opholder sig. Derfor er det vigtigt at overveje, om man kan skabe muligheder for nye aktiviteter og opholdssteder, som giver liv på arealerne. Det kan både være gode legepladser til børnene, små afskærmede pletter, hvor man kan sidde i fred og ro, voksen-legepladser, grill-pladser mm. Bløde kanter Det er vigtigt, at se på mulighederne for at skabe de såkaldte bløde kanter. Det drejer sig om overgangen fra bygningerne til de grønne områder. Det kan eksempelvis være små forhaver, altaner eller udgang til de grønne områder fra stuelejlighederne, hvor beboerne kan sætte blomsterkrukker. Udsigten til andre, som hygger sig med dagligdags gøremål eller slapper af i solen, skaber tryghed og en fornemmelse af liv i området. 28

29 Samlingspunkter Der er ofte flere fælles faciliteter i boligområdet eksempelvis et vaskeri, nogle butikker eller et beboerhus, som fungerer, som samlingspunkt for beboerne. Et andet samlingspunkt er ejendomskontoret. I nogle områder kan man, ved at samle funktionerne, skabe et naturligt samlingspunkt, som skaber en landsby-fornemmelse, hvor beboerne mødes. Kontaktflader i afdelingen Afdelingsbestyrelsen i karré 14 er meget aktiv i planlægningen af de fælles udendørs arealer. Arealerne fremstår velholdte og afdelingsbestyrelsen giver udtryk for, at langt de fleste beboere nyder godt af de fælles områder. Haveanlægget ud for den midterste vinkelbygning i karré 14 nyder i særdeleshed godt af, at man har valgt at sløjfe muligheden for gennemkørsel mellem Scandiagade og K.M. Klausensgade. Det har givet rum til et smukt udformet grønt areal, med plads til forskellige former for ophold, grill og leg, til glæde for samtlige beboergrupper. De øvrige to gårdanlæg fremstår imidlertid noget usammenhængende og ufuldstændige, set i forhold til ovennævnte arealer. Her findes bl.a. boldbur, legeplads og opholdsarealer, men især materialer og belægning fremstår unuaceret. En afspærring af passagen mellem Scandiagade og K.M. Klausensgade ud for den første vinkelbygnings gårdanlæg, vil give mulighed for en bedre sammenhæng mellem bygningerne og dermed også gårdene. Ligeledes vil arealet der i dag benyttes til tørrestativer i det sidste gårdrum, kunne inddrages til beplantningsareal eller opholdsområde. Nogle steder har man også haft gode oplevelser ved at anlægge små nyttehaver, hvor beboerne kan mødes i havearbejdet. Et alternativ kunne være at inddrage området der i dag benyttes til tørrestativer, til et veloganiseret, overdækket rum til parkering af barnevogne og ladcykler. I forbindelse med eventuelle lejlighedssammenlægninger til store familier bør det sikres at der er tilstrækkeligt plads til disse formål. Forslag Afspærring af passage mellem K.M. Klausensgade og Scandiagade Etablering af nyttehaver Etablering af opbevaringsplads til barnevogne og ladcykler 29

30 Tilgængelighed Når man bliver ældre og måske får nedsat mobilitet, kan det være svært at komme omkring, hvis ikke boligens adgangsforhold og indretning egner sig til det. Med den nuværende udvikling i samfundet, med flere ældre i eget hjem, vil mange nuværende og fremtidige beboere have brug for boliger med god tilgængelighed. Tilgængelige boliger betyder, at de kan bebos af personer, der kørestol, rollator eller er gangbesværede. Desuden dækker det også over beboernes tryghed og velbefindende i boligen og dens tilhørende omgivelser. Afdelingens tilgængelighed Boligerne i Frederiksholm karré 14 har gode og regulære rum, men i de små boliger er køkkener og toilet/baderum for små til rollator- og kørestolsbrugere. I 3-rums boligerne er badeværelserne for smalle. For alle boliger gælder det, at der er adgang fra hovedtrappe og køkkentrappe. Adgangsforholdene er således med til at afgøre at alle boliger i afdelingen betegnes som uegnede til kørestols- og rollatorbrugere. Boliger i stueetagen kan imidlertid anvendes af gangbesværede. Både vaskeri, bestyrelseslokale og varmemesterkontor er placeret i kælderen med adgang fra udvendig kældertrappe. Der er gode parkeringsmuligheder mindre end 10 m fra opgangene, med undtagelse fra Scandiagade Afdelingen har ikke afmærkede handicap p-pladser. Forslag Afmærkning af handicap P-pladser. Etablering af niveaufri adgang til fællesvaskeri/bestyrelseslokale ved indretning af en trappelift til kælderen. Flytning af beboervaskeri, bestyrelseslokale og varmemesterkontor til placering med niveaufri adgang. 3-rums boliger i stueetagen kan opgraderes til at blive egnede til rollatorbrugere, ved etablering af trappelift i hovedtrappen. Endvidere skal der etableres større badeværelse i boligerne. Ejendommens øvrige 3-rums boliger kræver adgang med elevator for at kunne benyttes af rollator- og kørestolsbrugere. Dertil kræves gennemgribende ombygning af badeværelser. 30

31 Afdelingen som arbejdsplads Varmemesterkontoret er i dag placeret i kælderen i karré 14's midterste boligblok. Kontoret har ringe dagslysforhold og adgangsforhold for såvel beboere som driftspersonale. Herunder er flugtvejene ikke lovlige. Det er derfor nødvendigt, at varmemesterkontoret flyttes op, eksempelvis i et lejemål centralt beliggende i afdelingen. Dette vil samtidig være medvirkende til en større synlighed af driftspersonalet i afdelingen, hvorved der kan skabes en god kontakt til beboerne i hverdagen. Alternativt kan man sammen med en anden afdeling, fx karré 12, deles om et lejemål. Arbejdsvilkårene vurderes herudover generelt som gode, dog med udfordringer ved trappevask, hvor servicemedarbejderne for tiden bruger ca. halvdelen af sin tid. Affaldshåndteringen fungerer fint, dog er det ønskeligt med en affaldsplads, som er overdækket og ikke brandbar. Det kan på længere sigt overvejes at montere affaldsbeholdere nedgravet i terræn (molokker et underjordisk system for indsamling af alle former for affald). 31

32 Arkitektur Karré 14 er opført efter datidens arkitektoniske og funktionelle idealer som afløste karrébebyggelserne med den materialeknaphed som prægede krigsperioden Bebyggelsestypen er kendetegnet med relativt korte stokke enten som L-formede bebyggelser i 5 etager. Boligerne er primært orienteret mod solen således, at opholdsrum er placeret mod vest og køkken og soverum mod øst. Toilet/badeværelse er ofte placeret i midten af bygningskroppen, hvilket giver optimal dagslys til stue og soverum. Lejlighedernes rumlige proportioner er defineret af adgangsforholdene - hovedtrappen overfor køkkentrappen. Imens stue og soverum har rumlige dimensioner, er især badeforhold i de små boliger af en uacceptabel standard. Præfabrikeret tilbygningssystem med badeværelser og køkkenkarnap. Pålsson Arkitekter Bygninger er robuste og har som sådan ingen særlige bevaringsværdier. Det åbner op for, at det er muligt at tilføre nye bygningselementer ved en seriøs arkitektonisk bearbejdning såsom altaner, køkkentårne (som i karré 12), elevatortårne samt udnyttelse af tagetagen til tagboliger i to etager forbundet med en intern trappe (som i karré 6). Med tanke på den ensidige fordeling af boligtyper i afdelingen, anses det endvidere som relevant at foretage lejlighedssammenlægninger og omdisponeringer af boligerne. I afsnittet om forslag til ombygninger indgår visse af de nævnte bygningselementer. 'Under samme tag' præsenterer nye boformer som denne delebolig, med to selvstændige afdelinger og delt køkken/alrum. Primus Arkitekter 32

33 Hvordan ser fremtiden ud for afdelingen? Nu fokuseres på scenarier for fremtiden. Her ses på mulighederne, for at omsætte visionerne for fremtidssikringen af afdelingen til virkelighed. Vi lægger ud med at skabe et overblik over de planlagte forbedringer og vedligeholdelsesprojekter, som har betydning for afdelingens økonomiske råderum til at iværksætte nye tiltag. Udfordringen ligger i, at koordinere moderniseringen med vedligeholdelsen, så I får mest for pengene. Med andre ord skal drømmene nu blive til virkelighed. Her kommer vi også ind på, hvilke skridt man kan tage, hvis råderummet ikke er tilstrækkeligt. Lad os lave en plan for fremtiden I dag planlægges der løbende forbedrings- og moderniseringsarbejder i afdelingen. Mange af disse arbejder gennemføres, som selvstændige arbejder, som sjældent koordineres. Det kan være problematisk af flere årsager: Det betyder desværre ofte, at eventuelle besparelser ved at udføre flere ting i samme projekt, går tabt. Mængden og omfanget af de planlagte forbedrings- og vedligeholdelsesprojekter definerer afdelingens økonomiske råderum. Derfor kan mange mindre projekter ende med at forhindre, at man kan iværksætte fremtidssikringsprojekter. 33

34 Indimellem vælges der løsninger, som blokerer for senere at kunne gennemføre fremtidssikre løsninger. Et eksempel kunne være, når der skal lægges et nyt tag på ejendommen. Her kunne man sørge for, at vælge en løsning, som ikke forhindrer en senere inddragelse af tagetagen til boligerne ved sammenlægning af boligerne. For at være i stand til at planlægge og koordinere de enkelte projekter, er det vigtigt, at kunne danne sig et hurtigt overblik. Mange afdelingsbestyrelsesmedlemmer har i dag svært ved at gennemskue budgetter og regnskaber og på den baggrund, hvordan mulighederne er, for at iværksætte fremtidige arbejdsopgaver eller projekter. Der skal derfor udarbejdes en plan, som giver mulighed for, at få overblik over de nuværende igangværende og de fremtidige projekter. Med de fremtidige projekter mener vi de nødvendige arbejder og moderniseringsprojekterne. Vi kalder planen for en fremtidsplan. Fremtidsplan Fremtidsplanen bliver lavet med udgangspunkt i fremtidssikringsanalysen. Det er de driftsansvarlige og afdelingen, der i fællesskab udarbejder denne plan. Planen vil skabe sammenhæng mellem afdelingens fremtidige vedligehold og beboernes ønsker om udvikling. Fremtidsplanen er ikke et endegyldigt statisk værktøj, men en plan, som ændres i takt med de gode ideer. Fremtidsplanen benyttes af de driftsansvarlige i fællesskab med afdelingsbestyrelsen som et centralt værktøj, når der skal tages beslutninger om, hvilke projekter, der skal sættes i gang. Hvis der er ønsker om at få gennemført en ændring af afdelingens forhold, vil der i forbindelse med alle vedligeholdsopgaver kunne blive taget højde for afdelingens ønsker til fremtiden. AKB København har ansat en konsulent til at støtte driftspersonalet i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidsplanerne. Der vil når der er 34

35 samlet op på afdelingens andre gennemgange (periodiske eftersyn, tryghedsgennemgange, termografirapporter, tilgængelighed mv.) blive afholdt et møde hvorfra man lægger en plan for hvilke forslag og anbefalinger man vil arbejde videre med i afdelingen. Denne fremtidssikringsanalyse skal betragtes som et idékatalog til brug for dette arbejde. Når bestyrelsen i fællesskab med driften har lagt planen vil der blive taget fat på, hvordan og hvornår planerne for afdelingen kommunikeres ud til beboerne. Hvordan kan I komme videre? Råderet Inde i boligen har du, som beboer, ret til selv at igangsætte og be-tale for forbedringer, som f.eks. et nyt køkken. Forøger arbejdet boligens værdi, har du ved fraflytning mulighed for en godtgørelse på op til (2011-tal), hvis udgifterne kan dokumenteres. Alt efter levetid nedskrives beløbet over 10, 20 eller 30 år. Boligorganisationen har ret til at opkræve en lejeforhøjelse, hvis den fremtidige vedligeholdelse kræver det. Uden for boligen kan råderetten også bruges. Dog kræver det godkendelse på afdelingsmødet samt af boligorganisationens bestyrelse. Arbejder, afdelingen vil acceptere, kan ses i afdelingens råderetskatalog. Det kunne f.eks. være en altan, terrasse, have mv. Individuelle moderniseringer Arbejderne skal godkendes på et afdelingsmøde og af boligorganisationens bestyrelse. Det er ofte køkkener, badeværelser og altaner, der bliver igangsat. Boligafdelingen optager realkreditlån, og de beboere der har sagt ja til arbejdet, får en lejeforhøjelse. Alt efter levetid afbetales lånet over 10, 20 eller 30 år. 35

36 Langtidsplan (henlæggelser) Er der i langtidsplanen henlagt til de foreslåede vedligeholdelsesarbejder, kan denne sum penge indgå i projektet. Er der eksisterende lån, som snart udløber, frigives der kapital, som kan bruges til nye lån. Egen trækningsret Max 2/3 af anskaffelsessummen kan bruges til finansiering af forbedringsarbejder. Dispositionsfonden Fonden kan give lån eller tilskud til fysisk, økonomisk og social opretning af afdelingerne. Landsbyggefonden Renoveringsstøtte i forbindelse med en helhedsplan, hvor ydel-sen i gennemsnit i all støttesager udgør 3,4 % årligt. Særlig driftsstøtte, herunder kapitaltilførsel til særligt vanskeligt stillede afdelinger. Huslejestøtte i forbindelse med en helhedsplan, hvor der er fysiske renoveringer samt boligsociale tiltag. Delvis fritagelse for betaling af pligtmæssige bidrag og delvis fritagelse for betaling af udamortiserede lån. 36

37 37

38 Bilag A - Afkrydsningsskemaer om afdelingen Afdelingen og nærområdets attraktionsværdi Skala 1-5 point 1 ikke attraktiv 5 meget attraktiv Unge år Yngre voksne uden børn 1 forælder med børn 2 forældre med børn Sigler/ par uden børn "Det grå guld" Ældre og bevægelseshæmmede Vurder hvor attraktiv følgende vurderes af de forskellige beboergrupper Nærområdet De offentlige transportmuligheder Faciliteterne i området (indkøb mv.) Afd. renommé Afd. udseende TOTAL Resultat: Meget utilfredsstillende: 5-8 point Utilfredsstillende: 9-12 point Neutral vurdering: point Tilfredsstillende: point Meget tilfredsstillende: point 38

39 Vurdering af boligen, fælles faciliteter og områder Skala 1-5 point 1 ikke attraktiv 5 meget attraktiv Unge år Yngre voksne uden børn 1 forælder med børn 2 forældre med børn Sigler/ par uden børn "Det grå guld" Ældre og bevægelseshæmmede Vurder hvor attraktiv følgende vurderes af de forskellige beboergrupper Størrelse Indretning Køkkenforhold Badeforhold Installationer IT, TV, TLF Adgangsforhold Parkering Vaskefaciliteter Fælles indendørs faciliteter Grønne områder Legepladsen TOTAL Resultat: Meget utilfredsstillende: point Utilfredsstillende: point Neutral vurdering: point Tilfredsstillende: point Meget tilfredsstillende: point 39

40 Beboernes mulighed for at finde en tilsvarende bolig mm. Skala 1-5 point Unge år Yngre voksne uden børn 1 forælder med børn 2 forældre med børn Sigler/ par uden børn "Det grå guld" Ældre og bevægelsesbesværede Vurder hvor attraktiv følgende vurderes af de forskellige beboergrupper Beboergruppens holdning til sammenhæng mellem husleje og kvalitet i boligen = ingen sammenhæng 5 = god sammenhæng Beboergruppens mulighed for at finde en tilsvarende bolig i området = ingen mulighed 5 = god mulighed Hvilke huslejestigninger, vil beboergruppen kunne acceptere, hvis afd. blev tilsvarende bedre? = ingen 2 = 0-10 % 3 = % 4 = % 5 = over 50% 40

41 Afdelingens sociale forhold 5 point 4 point 3 point 2 point 1 point Sæt ét kryds pr. spørgsmål. Skriv point i det blå felt til højre og udregn totalscore til sidst Vurder beboernes generelle tilfredshed Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds 3 Er der sociale problemer i afdelingen? Nej, slet ikke Nej, kun i mindre grad Hverken eller Ja, i nogen grad Ja, i høj grad 4 Kommer beboerne godt ud af det med hinanden? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Hverken eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 4 Er beboerne trygge ved at bo i området? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Hverken eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 5 Hvor ofte tager beboere initiativ til at iværksætte aktiviteter i afdelingen? Meget ofte Ofte Hverken eller Sjældent Meget sjældent 1 TOTAL 17 Resultat: Meget utilfredsstillende: 5-8 point Utilfredsstillende: 9-12 point Neutral vurdering: point Tilfredsstillende: point Meget tilfredsstillende: point 41

42 Bilag B - Grundlag for boligmarkedsanalysen Boligmarkedsanalysen giver et øjebliksbillede, hvor du kan se hvordan huslejeniveauet i din afdeling ligger i forhold til andre boformer i nærområdet. Tallene er baseret på en række søgninger på hjemmesider, der samler udbuddet af boliger inden for de forskellige boformer. Følgende hjemmesider er anvendt: (ejerboliger) (private lejeboliger) (almene boliger) (andelsboliger) Dette kombineres med KAB's egen statistik over huslejeniveauet for de enkelte afdelinger, som opdateres hvert år. Følgende søgekriterier er anvendt: Beliggenhed (postnummer) - Adresse er så vidt muligt tæt ved afdelingen. Størrelse på boligen i m2 Type af byggeri (eksempelvis etage, rækkehuse mv.) På baggrund af søgeresultaterne er det billigste eksempel valgt ud. Den månedlige ydelse for en andelsbolig eller en ejerbolig kan beregnes på flere måder, da der blandt andet findes forskellige lånetyper. I vores eksempel er forudsætningen, at den boligsøgende skal låne alle pengene til boligen samt at der optages fast forrentet lån med afdrag. Nedenfor beskrives hvordan udregningen er foretaget. Eksempel på udregning for en andelsbolig på 50 m2 I beregningen af den månedlige ydelse for andelsboligen indgår: Pris på lejligheden på kr Omkostninger forbundet med købet på kr Et lån på 5,35 % over 20 år Et rentefradrag på 32,60 % En boligudgift på kr På den baggrund er nettoydelsen på kr Dertil lægges boligudgiften på kr I alt: kr om måneden. 42

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Et kig ind i fremtiden

Et kig ind i fremtiden Et kig ind i fremtiden Fremtidssikring af Frederiksholm Karré 18 Boligselskabet AKB, København Rapporten er udarbejdet af Projektleder Ronald Barkved Arkitektstuderende Isabella Caterina Kleivan KAB Byggeprojektområdet

Læs mere

Et kig ind i fremtiden

Et kig ind i fremtiden Et kig ind i fremtiden Fremtidssikring af Frederiksholm Karré 8 Boligselskabet AKB, København Rapporten er udarbejdet af Projektleder Ronald Barkved Arkitektstuderende Isabella Caterina Kleivan KAB Byggeprojektområdet

Læs mere

Fremtidssikring af Bellahøj Boligselskabet AKB, København

Fremtidssikring af Bellahøj Boligselskabet AKB, København Fremtidssikring af Bellahøj Boligselskabet AKB, København 1 Rapporten er udarbejdet af: Projektleder Flemming Stagis Arkitektstuderende Michala Crone Byggeprojektområdet KAB Februar 2012 2 Indhold Er jeres

Læs mere

Et kig ind i fremtiden

Et kig ind i fremtiden Et kig ind i fremtiden Fremtidssikring af Frederiksholm Karré 1 Boligselskabet AKB, København Rapporten er udarbejdet af Projektleder Ronald Barkved Arkitektstuderende Isabella Caterina Kleivan KAB Byggeprojektområdet

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Et kig ind i fremtiden

Et kig ind i fremtiden Et kig ind i fremtiden Fremtidssikring af Kanslergården Boligselskabet AKB, København Rapporten er udarbejdet af Projektleder Flemming Stagis Arkitektstuderende Michala Crone KAB Byggeprojektområdet August

Læs mere

Et kig ind i fremtiden

Et kig ind i fremtiden Et kig ind i fremtiden Fremtidssikring af Kongens Enghave Frederiksholm Karré 7 Boligselskabet AKB, København Rapporten er udarbejdet af Projektleder Flemming Stagis Arkitektstuderende Michala Crone KAB

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Et kig ind i fremtiden

Et kig ind i fremtiden Et kig ind i fremtiden Fremtidssikring af Frederiksholm Karré 6 Boligselskabet AKB København Rapporten er udarbejdet af Projektleder Ronald Barkved Arkitektstuderende Isabella Caterina Kleivan KAB Byggeprojektområdet

Læs mere

Et kig ind i fremtiden

Et kig ind i fremtiden Et kig ind i fremtiden Fremtidssikring af Kongens Enghave Frederiksholm Karré Boligselskabet AKB, København Rapporten er udarbejdet af Projektleder Peter Friche Madsen Arkitektstuderende Michala Crone

Læs mere

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 TOFTEN VIBO (AFD. 137) S. 3-4 VESTERGÅRDSVEJ 3B (AFD. 6067) S. 5-6 1 PLACERING OG PROJEKTINDHOLD vestergårdsvej, 3b afd.

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 5. Vivabolig - Afd. 15 - Store Tingbakke - 217 almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2012-52587 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, og at

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, og at Punkt 8. Godkendelse af ansøgning om helhedsplan og renovering af 138 almene familieboliger skema A. Boligforeningen Fjordblink, afdeling 10, Peter Freuchens Vej 1-39 2015-053889 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10 INVITATION TIL BEBOERMØDE I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00 360 graders eftersyn af afdeling 10 Kom og vær med til at afgøre hvad der skal ske i afdeling 10 fremover! BEBOERMØDE / WORKSHOP

Læs mere

10 Ventilation. 11 El-installation. Problem

10 Ventilation. 11 El-installation. Problem 10 Ventilation Ventilation af badeværelser i afd. 1 sker via naturligt aftræk og oplukkeligt vindue, og opfylder hermed ikke krav i BR. Ventilation af boliger afd. 2-3 sker via centralt udsugningsanlæg.

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning!

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! December 2015 Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! Igennem næsten to år har vi arbejdet på at udvikle en fysisk helhedsplan for Lundevænget. Nu er planen klar til afstemning ved ekstraordinært afdelingsmøde

Læs mere

Fremtidsvisioner. 23 marts. Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium

Fremtidsvisioner. 23 marts. Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium Fremtidsvisioner Hvad vil jeg sige noget om? Lidt om mig og Dansk Hvem er en fremtidens beboere? Første øvelse Hvordan vurderes konkurrenceevnen og hvor er det vigtigst at sætte ind? Anden øvelse Opsamling.

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Fremtidssikring Hvad vil det sige at fremtidssikre??? Udviklingsprojekter i AlmenNet Generelle fremtidstendenser Hvorfor fremtidssikre? Boliger er

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFDELINGSMØDE I FRB. HUSE

VELKOMMEN TIL AFDELINGSMØDE I FRB. HUSE VELKOMMEN TIL AFDELINGSMØDE I FRB. HUSE D. 04. APRIL 2017 KL. 19.00. FYSISKE HELHEDSPLANER - HVORDAN, HVEM OG HVORNÅR? HVAD INDEHOLDER EN FYSISK HELHEDSPLAN? En fysisk helhedsplan skal indeholde en fremtidssikringsanalyse,

Læs mere

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget.

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget. Evaluering af Workshop i Højstrupparken 29..14 Dato: 3..14 Der var ca (Anslået) 1 fremmødte bestående af en bred variation i beboersammensætningen. Forud for Workshoppen var en gennemgang af omhandlende

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER PRÆSENTATION Præstøvej 65, 4700 Næstved Ejendommen Præstøvej 65 i Næstved, som oprindeligt i 1976 er bygget som hjem for nonner af Skt. Elisabeth

Læs mere

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag:

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag: REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.20 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 21 beboere fra 19 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

TAK FOR INVITATIONEN!

TAK FOR INVITATIONEN! TAK FOR INVITATIONEN! INTRODUKTION DEN FORELØBIGE HELHEDSPLAN FOR MORELHAVEN SPØRGSMÅL TIL PLANEN PROCESSEN HERFRA HVEM ER VI? WITRAZ ARKITEKTER + LANDSKAB LINE ERIKSEN OG SUNA MADSEN (ARKITEKTER MAA)

Læs mere

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST SBI s Rådgivende Forum, 9. november 2016 BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 3. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51. 447 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema

Læs mere

renovering af almene Boliger bilag 1

renovering af almene Boliger bilag 1 renovering af almene Boliger bilag 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 VIBO: røgeritoften (AFD. 112) S. 3-4 VIBO: lerfosgade (AFD. 114) S. 5-6 1 renovering af almene boliger lerfosgade, vibo afd.

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 3

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 3 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 3 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 3 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

HEIMDALSPARKEN

HEIMDALSPARKEN FOLKESKOLE HANDELSSKOLE HHX HTX TEKNISKSKOLE HEIMDALSPARKEN 151-171 KØBMAND BØRNEHAVE MV. GYMNASIUM STX FOLKESKOLE PELJEHJEM MV. HOLSTEBO CENTRUM KIRKE OVERSIGTSKORT - Heimdalsparken er centralt beliggende

Læs mere

Handleplan for Abildgården 2011/2012

Handleplan for Abildgården 2011/2012 Budgetår 2011/2012 Handleplan for Abildgården 2011/2012 Baggrund Handleplanen er et værktøj til at planlægge og få overblik over den nødvendige vedligeholdelse og beboernes eventuelle ønsker til fremtidige

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering?

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering? - helhedsplan eller renovering? Konklusion Kastanielunden, afd. 01-041 Dato: 28.02.2012 Kastanielunden er en bebyggelse beliggende i Viby Sj., der består af 16 familieboliger, der er bygget som dobbelthuse

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING

FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING RÅDERETSKATALOG AFDELING 405 LANGBJERG PARK GODKENDT PÅ AFDELINGSMØDET DEN 5. SEPTEMBER 2011 GENERELT OM RÅDERET Det skal være attraktivt at bo i en almen bolig, og det

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde torsdag d. 20. august 2915 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde torsdag d. 20. august 2915 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 30. juli 2015 Lejerbo Tlf: 70 12 13 10 www.lejerbo.dk nan@lejerbo.dk Åbningstid: man-fre kl. 10-15 Telefontid: man-tors kl. 8.30-14 fre kl. 9-12 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde

Læs mere

Blokmøder om den fysiske helhedsplan i Munkevangen oktober 2016

Blokmøder om den fysiske helhedsplan i Munkevangen oktober 2016 Blokmøder om den fysiske helhedsplan i Munkevangen oktober 2016 Opsamling fra alle blokmøder Den 5. og den 12. oktober blev der afholdt fire blokmøder om oplægget til den fysiske helhedsplan i Munkevangen.

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 7 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO RÅDERETSKATALOG AFDELING 106 VOGNVÆNGET GODKENDT AF AFDELINGSMØDET DEN 22. NOVEMBER 1994 REV. 5. DECEMBER 2005 RÅDERETSKATALOG GENERELT OM RÅDERET Det skal være

Læs mere

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109.

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109. Råderetsregler 2006 Afd. 13 Præsteskoven 1-109. Indledning Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

Jægermarken Afdeling 7504

Jægermarken Afdeling 7504 Jægermarken Afdeling 7504 EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE 17. juni 2015 kl. 19.00 HELHEDSPLAN 3. juni 2015 IMPORTANT NOTE: This folder explains the process of the upcoming and major renovation of Jægermarken

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL. Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4.

RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL. Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4. «Lejer_Sel»«ejer_Afd» RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL Indholdsfortegnelse: Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4. Igangsætning/godkendelse af råderetssag.

Læs mere

Fremtidssikringsanalyse Samvirkende Boligselskaber. Rebildhuse

Fremtidssikringsanalyse Samvirkende Boligselskaber. Rebildhuse Fremtidssikringsanalyse Samvirkende Boligselskaber Rebildhuse August 2006 Indholdsfortegnelse REGISTRERING ANALYSE Data for Rebildhuse side 3 Analysens formål side 4 Samfundsudviklingen på boligområdet

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 7

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 7 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Råderetskatalog afd

Råderetskatalog afd Råderetskatalog afd. 4 + 5 + 6 + 7 +8 Sådan bruger du din Råderet. Det skal være attraktivt at bo i alment byggeri; og det kan det blive, hvis du som lejer har mulighed for at indrette boligen efter dine

Læs mere

Bygherre: Vivabolig, afdeling 4 (tidligere Boligselskabet Østparken, afdeling 6)

Bygherre: Vivabolig, afdeling 4 (tidligere Boligselskabet Østparken, afdeling 6) Punkt 7. Vivabolig - Rughaven og Hørhaven m.fl. - 380 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A). 2013-9584. By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Frederiksberg Kommune Birgit Garval Frederiksberg Rådhus Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Smallegade 1 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune Birgit Garval Frederiksberg Rådhus Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Smallegade 1 2000 Frederiksberg Frederiksberg Kommune Birgit Garval Frederiksberg Rådhus Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Smallegade 1 2000 Frederiksberg Frederiksberg forenede Boligselskaber 3104-8/0051 Grønlandsgård,

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO 2010 DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO RÅDERETSKATALOG AFDELING 225 GILLELEJE I GODKENDT AF AFDELINGSMØDET DEN 15. JANUAR 2002 REV. 2. FEBRUAR 2010 RÅDERETSKATALOG GENERELT OM RÅDERET Det skal

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møl evangen 7. & 8. November 2015

Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møl evangen 7. & 8. November 2015 Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møllevangen 7. & 8. November 2015 Invitation Kære beboer i Møllevangen, Som tidligere oplyst, er du inviteret til Åbent hus og informationsmøde

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 15

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 15 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 15 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 15 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget I forbindelse med informationsmødet den 29. september 2015 og genhusningsmødet den 7. oktober 2015, er der blevet stillet en række spørgsmål som er blevet

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

129 almene familieboliger, Skallerupvej Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

129 almene familieboliger, Skallerupvej Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 9. 129 almene familieboliger, Skallerupvej 37-469 - Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2011-63833 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 19.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 19.05 CASE 19.10 Forrige møde / siden sidst 19.20 Sivegade Trafikløsning 19.35 Servicehus 19.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER Råd til byggeri HELHEDS- PLANER som udviklingsgenerator og styringsværktøj Den omfattende renovering giver bygningerne i den indre del et markant anderledes og nutidigt udtryk. Himmerland Boligforening,

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården Tid: Sted: Indbudte: Afbud: 5. maj 2014 kl. 17.00. Beboerlokalet Anders, Jonas, Nete, Christian, Marianne og Elsebeth Dagsorden Referat 1. Valg af referent og ordstyrer

Læs mere

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Principperne bag råderetten. RÅDERETTEN Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

INFORMATION HELHEDSPLAN I LUNDEVÆNGET

INFORMATION HELHEDSPLAN I LUNDEVÆNGET INFORMATION HELHEDSPLAN I LUNDEVÆNGET HUSK INFORMATIONSMØDE!! Torsdag d. 29 januar kl. 17-19 - mødested Rypen - kom og få mere at vide om helhedsplanen Goddag Jytte, skal vi ikke tage til informationsmødet

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG ARKADERNE 45 ALMENE BOLIER I TINBJER 2 INDHOLDSFORTENELSE Side 3 Oversigt og beskrivelse Side 4 Oversigt blok 19 Side 5 Oversigt blok 20 Side6 Oversigt blok 21 Side 7 Lejlighedsplan type E Side 8 Lejlighedsplan

Læs mere

Flemming Amdisen Ulla Burskov Henning L. Larsen. Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 3. juni 2015, som omhandler 360 graders eftersynet.

Flemming Amdisen Ulla Burskov Henning L. Larsen. Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet d. 3. juni 2015, som omhandler 360 graders eftersynet. Side 1/5 Afd. 08. Deltagere: Afd. Bestyrelsen Flemming Amdisen Ulla Burskov Henning L. Larsen Adm. Allan Kirch (ref.) Dato: 28. april 2015 Sted: Lindholm Søpark 4 Møde ang.: Formøde til afdelingsmødet

Læs mere

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 17.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 17.05 CASE 17.10 Forrige møde / siden sidst 17.20 Sivegade Trafikløsning 17.35 Servicehus 17.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

Workshop 3 Handler om økonomi

Workshop 3 Handler om økonomi Workshop 3 Handler om økonomi Hvad skal vi igennem Regelsæt og kompetencefordeling for den økonomiske styring af boligorganisationen og dens afdelinger Samspillet for at sikre økonomien til den daglige

Læs mere

Henning Smithsvej/Poul Buås Vej Beboermøde 5. Oktober 2015

Henning Smithsvej/Poul Buås Vej Beboermøde 5. Oktober 2015 Henning Smithsvej/Poul Buås Vej Beboermøde 5. Oktober 2015 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Fremlæggelse af beslutningsforslag 4. Spørgsmål og diskussion 5. Beslutning om urafstemning.

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

I mødet deltog: Beboere: 27 incl. afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: Kirsten Christensen Erik Jensen Poul Erik Christensen

I mødet deltog: Beboere: 27 incl. afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: Kirsten Christensen Erik Jensen Poul Erik Christensen Side 1/8 Notat Afdeling 13 - Beboermøde den 07.05.2015, kl. 19.00, Løvvangens kirkecenter. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 27 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hals Afdeling 1

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hals Afdeling 1 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hals Afdeling 1 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 1 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 KAGSHUSENE, AFD. 4, PAB TINGBJERG, AFD. 1-43 FSB TINGBJERG, AFD. 3026 SAB LANDSKRONAGADE, AFD. 115, VIBO AUSTRALIENSVEJ, AFD.

Læs mere

Ekstraordinært beboermøde den 19. november 2012 i Bygningen, Ved Anlægget 14B

Ekstraordinært beboermøde den 19. november 2012 i Bygningen, Ved Anlægget 14B Til samtlige beboere i afdeling 17 Møllevangen Vejle, den 14. december 2012 Ekstraordinært beboermøde den 19. november 2012 i Bygningen, Ved Anlægget 14B Hermed følger et kort referat af det ekstraordinære

Læs mere

Notat Afdeling 03 - Beboermøde den 16.04.2015 Fælleshuset, Bakkevej 11. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 03 - Beboermøde den 16.04.2015 Fælleshuset, Bakkevej 11. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/9 Notat Afdeling 03 - Beboermøde den 16.04.2015 Fælleshuset, Bakkevej 11. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 50 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

HELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 106

HELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 106 HELHEDSPLAN VELKOMMEN HELHEDSPLAN Dagsorden 1. Introduktion til hvad det vil sige at arbejde med fremtidssikring. 2. Gruppearbejde med fremtidsværkstedet. 3. Præsentation af området med fokus på muligheder

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Baggrund 2. Beslutningsproces 3. Renoveringens indhold 4. Økonomi og husleje 5. Genhusning 6. Tidsplan Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn.

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. Notat Side 1/5 Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. I mødet deltog: Beboere: 29 incl. afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: John Hansen Jan Sørensen Ellen Margrethe

Læs mere

Referat fra informationsmøde om renovering i afd. 3 Ryhaven 8. oktober 2013 kl. 19.00

Referat fra informationsmøde om renovering i afd. 3 Ryhaven 8. oktober 2013 kl. 19.00 Referat fra informationsmøde om renovering i afd. 3 Ryhaven 8. oktober 2013 kl. 19.00 Læses sammen med PowerPoint-showet fra mødet. Fremmødt: ca. 90 beboere, to Bascon-medarbejdere og medarbejdere fra

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere