Ingeniørforeningen i Danmarks plan for Flere vækstiværksættere
|
|
- Gunnar Mads Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ingeniørforeningen i Danmarks plan for Flere vækstiværksættere November 2006
2 Forord Ingeniørforeningen i Danmark udarbejdede i 2003 sammen med en kreds af højteknologiske iværksættere og rådgivere en plan for flere højteknologiske iværksættere. Vi kan med glæde konstatere, at politikerne har lyttet til langt de fleste af vores forslag og at de enten er implementeret eller foreslået af Globaliseringsrådet og derfor på vej til at blive implementeret. Ingeniørforeningens Erhvervsudvalg har derfor igen indkaldt en kreds af vores ca selvstændige og iværksætterrådgivere, for at få nye forslag til at trimme rammevilkårene for vækstbaserede iværksættere. Der var bred enighed om, at der er mange forslag på vej, der forbedrer forholdene for iværksættere fra offentlige forskningsinstitutioner, men at der mangler initiativer, der fokuserer på de erfarne vækstiværksættere. Vi har på baggrund af medlemmernes og rådgivernes input opstillet 5 indsatsområder, hvor vi mener, at det offentlige bedst kan forbedre rammevilkårene for vækstiværksættere. Det er: 1) Risikovillig kapital til erfarne iværksættere 2) Mere risikovillige offentlig indkøb 3) Kompetent offentlig rådgivning 4) Optimering af Innovationsmiljøerne 5) Bedre forhold for iværksætterundervisningen Ingeniørforeningen vil de kommende år arbejde politisk på, at disse forhold bliver forbedret. Denne plan skal ses som vores input til beslutningstagere med flere. Med venlig hilsen Jørn Guldberg Formand for Erhvervs-, IT- og Teknologiudvalget i Ingeniørforeningen i Danmark November
3 Fakta om ingeniører som iværksættere Ingeniører vil være iværksættere Ingeniører har lyst til at blive iværksætter. Ingeniørerne ligger 33,3% over gennemsnittet, når det gælder planer om at blive iværksætter. Samtidig er der 30% flere ingeniører, der allerede er selvstændige. Hele befolkningen Ingeniører % flere iværksættere blandt ingeniører Vil være selvstændig inden for 3 år 9,0% 12,0% 33,3% Er selvstændig 5,0% 6,5% 30,0% I alt 14,0% 18,5% 32,1% Kilde: GEM-rapporten 2005 og Ingeniører i Praksis, DIEU december Ingeniører som vækstagenter Godt halvdelen af ingeniøriværksætterne har ikke nogle umiddelbart ønske om at vokse, men vil som selvstændige konsulenter hellere bidrage til væksten i andre virksomheder ved at dele deres viden. I en tid med stigende ingeniørmangel og hvor mindre virksomheder bliver tabere i kampen om de teknologiske kompetencer bliver disse videns-agenter stadig vigtigere som rammevilkår for iværksættere med anden uddannelse. I Erhvervsministeriets Vækstredegørelse 05 konstateres det: Jo højere vækst virksomheden har, desto højere andel udgjorde antallet af ansatte med en lang videregående teknisk uddannelse (s.88) Så når nye virksomheder med vækstambitioner, ikke kan få deres egen ingeniør, er det en klar erhvervspolitisk fordel, at en del ingeniører vælger, at dele deres teknologiske kompetencer mellem flere virksomheder. Ingeniørkonsulenten har på linie med andre rådgivere den erhvervspolitiske fordel, at de bidrager til, at de mindre virksomheder deler viden gennem opsamling af best practice. Ingeniører som vækstiværksættere Op mod ingeniører har skabt - eller har ambitioner om at skabe en virksomhed, der vokser. Ingeniører har gode forudsætninger for at skabe vækstvirksomheder. Erhvervs- og Byggestyrelsens publikation identificerer 4 statistiske forhold, der karakteriserer vækstiværksætteren i forhold andre iværksættere: Vækstiværksætteren har større erfaring på arbejdsmarkedet Vækstiværksætteren har branchekendskab Vækstiværksætteren har en faglig eller videregående uddannelse Vækstiværksætteren har egen formue Disse karakteristika passer glimrende med det billede foreningen har fået, når vi de seneste år har modtaget kandidater til Ingeniørforeningens Højteknologiske iværksætterpris. Nedenfor kan du læse Ingeniørforeningen forslag til bedring af rammevilkårene for vækstiværksættere. 3
4 Forslag 1 - Kapital til erfarne iværksættere Som det fremgår ovenfor spiller erfaring og branchekendskab en stor rolle for, om en iværksætter kommer ind i et vækstforløb. Rammevilkårene for erfarne erhvervsfolk, der gerne vil etablere egen vækstvirksomhed, er betydeligt ringere end for fx universitetsansatte og studerende. Færre virksomheder, end for bare et par år siden, arbejder systematisk med Spinn outs gennem Corporate Venturefonde. Ud af 7 offentlige innovationsmiljøer er kun 2 rettet mod de forretningsbaserede iværksættere. Alle innovationsmiljøerne fokuserer på de forretningsområder, hvor de private ventureselskaber er villige til at lave følgeinvesteringer. Dvs. primært IT, Nano og Bioteknologi. Der er etableret Proof of Concept finansiering for ideer, der kommer fra universiteter mv. Det betyder, at innovationsmiljøerne forventer mere modne ideer, før de investerer. Ingeniørforeningen mener, at nøglen til flere vækstiværksættere ligger i at frigøre det betydelige uforløste iværksætterpotentiale hos de mere erfarne ingeniører. Vi mener derfor, at der bør fokuseres mere på dem i iværksætterpolitikken. Og forslår derfor: Proof of Business finansiering Globaliseringsrådet foreslår, at Vækstfonden skal supplere innovationsmiljøernes finansiering af idéudvikling, test af marked og sparring af erfarne erhvervsfolk. Det er en idé, som Ingeniørforeningen varmt kan anbefale, at der sættes tilstrækkeligt med midler af til i Globaliseringspuljen. På samme måde som universitetsansatte nu har mulighed for Proof of Concept, bør erfarne erhvervsfolk have mulighed for Proof of Business finansiering. Proof of Business finansieringen bør primært rettes mod de områder, der i dag ikke er dækket af innovationsmiljøerne. Det vil sige de områder, hvor der ikke er store muligheder for videresalg fra innovationsmiljøerne. Vi kan se betydelige muligheder for nye vækstvirksomheder inden for områder som fødevarer, miljø og energiteknologi, men også serviceområdet bør have mulighed for at opnå Proof of Business finansiering. Proof of Business finansieringen bør varetages af Vækstfonden i samarbejde med de forretningsbaserede innovationsmiljøer og de nye Regionale Iværksætterhuse. Proof of Business finansieringen bør udformes som et lån og skal kunne være på op til 1,5 mio. kr. Iværksætterstipendiater for erfarne erhvervsfolk En del erfarne iværksættere vil kunne have god brug for, at samarbejde tæt med et universitet for at kunne videreudvikle den teknologiske side af deres forretningsidé. Der er i dag ingen formelle muligheder for, at blive tilknyttet et universitet og dermed mulighed for at kunne få adgang til laboratoriefaciliteter mv. Den erfarne iværksætter skal på linie med andre iværksættere købe sig adgang til faciliteterne. 4
5 Vi foreslår derfor, at der oprettes et antal stipendier, der giver erfarne iværksættere mulighed for, at blive tilknyttet universitetet i op til 2 år. Stipendiet skal sikre iværksætteren økonomisk arbejdsro i op til to år, hvis han har en kvalificeret idé og vurderes selv at kunne spille en central rolle i udviklingen af denne ide. Stipendiaterne skal have en løn modsvarende en offentlig kandidatløn i 12 måneder og med mulighed for forlængelse i yderligere 12 måneder. Hertil kommer en takstfinansiering til universitetet, samt mulighed for et mindre bidrag til udlæg til materialer, rådgivning etc. 5
6 Forslag 2 - Mere offentlig innovation Ingeniørforeningen er af den faste overbevisning, at den bedste offentlige støtte til iværksættere vil være at skabe et marked for iværksætternes produkter. Den offentlige indkøbspolitik fokuserer i dag i al for høj grad på, at købe billigst muligt ind og at undgå risiko. I disse bestræbelser diskrimineres iværksættere ofte for eksempel gennem krav om: At virksomheder skal kunne fremvise 3 års regnskaber, for at kunne byde på offentlige opgaver, at de offentlige udbud er så store at mindre virksomheder ikke har en chance for, at kunne byde på opgaven, samt at der kræves miljø eller modenhedscertificering for at kunne byde på offentlige opgaver. Iværksættere der vil sælge nye ydelser til det offentlige støder på disse diskriminerende krav. Det er ikke kun en ulempe for iværksætterne, at de ifølge en nyligt offentlig EU-rapport er udelukket fra de 17 % af markedet, som det offentlige indkøb udgør i EU. Det er også en bagdel for den offentlige sektor, der med en kortsigtet indkøbspolitik ikke får del i den nyudvikling iværksætterne repræsenterer. I EU rapporten hedder det: Procurement procedures optimised for the buying of commercially ready products and services tend to stimulate and favour tactical buying of in the shorter term most economically advantageous offers, rather than strategic buying of innovative solutions that could better fit public needs in a sustainable way possibly at lower cost. I USA og Asien har man programmer, der sikrer mere innovativt offentligt indkøb. De amerikanske programmer betyder, at de offentlige indkøb i USA forholdsmæssigt har 20 gange større efterspørgsel efter innovative produkter, end man har i Europa. Efterspørgslen i USA er ikke kun rettet mod militære produkter, men i lige så høj grad mod produkter inden for energi, transport, sundhed og sikkerhed. Ingeniørforeningen finder på den baggrund, at der er al mulig grund til at vi også i Danmark og EU laver programmer, der kan sikre mere innovativt indkøb. Vi foreslår derfor: Innovativt offentligt indkøb Vi foreslår, at 2% af bevillingerne på alle offentlige områder sættes af til at etablere idékonkurrencer, hvor udefrakommende kan byde ind med forslag til nye løsninger på de offentlige opgaver. 2% af det offentlige budget er mange penge, men i det private ligger den gennemsnitlige andel til nyudvikling på mellem 4-5% - og særligt innovative virksomheder bruger op til 20% af deres budget på nyudvikling. Idekonkurrencerne bør organiseres således: 1) udbyderne/det offentlige definerer et problem, der skal findes en løsning på, 2) der udbydes derefter til en idekonkurrence, 3) der vælges et antal (5-6) virksomheder, der får betaling for at kvalificere ideen 4) 3 ideer vælges ud og virksomhederne bag får betaling for at lave en prototype 5) 1-2 løsninger bliver indkøbt til afprøvning 6) produktet/løsningen sælges på kommercielle vilkår 6
7 Hvis konkurrencerne organiseres på denne måde, vil der ikke være problemer i forhold til EU eller anden international lovgivning. Fordelene ved et sådant program er mange: Vi vil få bedre vilkår for, at vi i Danmark kan bruge vores store offentlige sektor som et aktiv i forhold til udvikling af nye innovative produkter, Vi vil sikre mere lige konkurrencevilkår for iværksættere. Vi kan understøtte at offentlige ansatte med en god ide kan blive vækstiværksættere Vi vil få en mere innovativ og effektiv offentlig sektor, hvor løsningerne er skabt til sektoren og ikke alene On the Shelf produkter. 7
8 Forslag 3 - Kompetent offentlig rådgivning Den offentlige iværksætterrådgivning i Danmark er i disse år under omlægning. Ingeniørforeningen bifalder, at regeringen samler rådgivningen af vækstiværksættere i 5 Regionale iværksætterhuse. Vi finder dog, at den opgaveportefølje der er givet til iværksætterhusene i al for høj grad bærer præg af, at det er Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har stået for etablering af husene. Vi savner, at der sættes fokus på den teknologiske rådgivning, som i dag i høj grad ligger hos GTS-systemet og universiteterne, der begge ligger i Videnskabsministeriets resort. Som vi har beskrevet i fakta-afsnittet i starten, er der en meget klar sammenhæng mellem vækst hos iværksættere og tilstedeværelsen af teknologiske kompetencer i virksomheden. Desværre er tilfældet sådan, at det vil blive meget svært for fremtidens iværksættere, at få ansat ingeniører i fremtiden. Ifølge de bedste prognoser på området vil der frem mod 2020 opstå en mangel på ingeniører på det danske arbejdsmarked, hvis regeringen ikke griber ind over for problemet. Ikke kun teknologibaserede iværksættere, men stort set alle iværksættere, der ønsker at vokse og som ønsker at gå på det internationale marked har brug for en konkurrencedygtig teknologisk platform for at kunne klare sig. Teknologisk Institut har spurgt af de mest vidensintensive mindre virksomheder og iværksættere om deres kendskab til de teknologiske muligheder. Her svarer hele 43%, at de ikke har overblik over dem. Afdækning af teknologiske behov som en del af Iværksætterhusene Da vi fra Ingeniørforeningens side ikke kan levere ingeniører til alle nye iværksættere foreslår vi, at afdækning af de teknologiske behov hos iværksætterne bliver en vigtig del af den fremtidige opgaveportefølje i de Regionale iværksætterhuse. Vi finder ikke, at husene nødvendigvis skal have kompetencer til at varetage rådgivningen, men de skal kunne afdække behovene og henvise iværksætteren til en relevant rådgiver på et GTS-institut, en ingeniørhøjskole, et universitet eller hos en af de private rådgivere på området. Vi bliver i Danmark i stadig højere grad nødt til at dele de tilgængelige ingeniørressourcer, hvis vi skal have international konkurrencedygtighed hos alle vores virksomheder. 8
9 Forslag 4 - Optimering af Innovationsmiljøerne Ingeniørforeningen betragter Innovationsmiljøerne som en meget vigtig del af den danske iværksætterpolitik særligt i forhold til at skabe flere vækstiværksættere. Forskellige evalueringer peger på, at de ældste af de danske innovationsmiljøer ligger blandt de allerbedste af Iværksætterinkubatorer i Europa. Der er gennem de senere år sket en positiv professionalisering af innovationsmiljøerne. Der er kommet flere erhvervsfolk ind i miljøerne, der er rigtig mange virksomheder i deres portefølje som vokser og opnår ekstern medfinansiering og endelig vokser tilbageløbet på deres investeringer år for år. Innovationsmiljøernes investeringer er præget af, at Vækstfonden og mange ventureselskaber er rykket op i markedet og at miljøerne derfor tvinges til at følge deres virksomheder længere og aflevere mere modne forretningskoncepter til næste led i investeringskæden. Derudover fodrer forretningsmodellen for innovationsmiljøerne med ønske om tilbageløb på investeringerne, at de fokuserer på de faglige områder, hvor ventureselskaberne også fokuserer og det er i høj grad IT, Bio og Nano. Dette problem har vi sat fokus på i Forslag 1 Kapital til erfarne iværksættere. Selv om udviklingen går den rigtige vej for Innovationsmiljøerne, kan tingene gøres endnu bedre. Innovationsmiljøerne er som sagt et af de vigtigste omdrejningspunkter for flere vækstiværksættere. Vores forslag er: Samling af kompetencerne 7 innovationsmiljøer er nok i overkanten af, hvad et lille land som Danmark kan bære. Men på den anden side er den lokale regionale tilstedeværelse et vigtigt aktiv for miljøerne. Der er gennem etablering af Seed-Capital sket en samling af kompetencerne mellem innovationsmiljøerne øst for Storebælt. Kapitalfonden har medført et meget tæt samarbejde mellem DTU-Innovation og Symbion. Globaliseringsrådet har foreslået, at der oprettes en ny fond vest for Storebælt. Det støtter vi fuldstændig op bag, og mener, at det vil bidrage til yderligere at styrke det arbejde der sker i Innovationsmiljøerne. Mulighed for større kapitalindskud Innovationsmiljøerne kan i dag investere 1,5 mio. kr. i deres første investeringsrunde og 2,5 mio. kr. i den næste finansieringsrunde, hvis der samtidig investeres min. 3,75 mio. kr. fra en privat investor. Disse beløb er meget små i forhold til projekter inden for Bio- og Nanoteknologi og medfører, dels at miljøerne har svært ved at levere modne nok projekter til næste led i investeringskæden, og dels at iværksætterne skal bruge uforholdsmæssig meget tid på at sikre midler. Investeringsbeløbenes størrelse er i dag fastsat under hensyn til EU s statsstøtteregler. EU er ved at åbne op for, at statslige investeringer i innovation falder uden for statsstøttereglerne. Der bør i den sammenhæng ses meget nøje på mulighederne for, at hæve Innovationsmiljøernes muligheder for kapitalindskud særligt i 1. runde. 9
10 Midler til rådgivning ifm forprojekter Innovationsmiljøerne bør have mulighed for at bruge deres kompetencer vedrørende højteknologiske iværksættere mere bredt end i dag. De bør derfor kunne indgå som rådgivere i forhold til Højteknologisk baserede iværksættere i de nye Regionale væksthuse. Derudover bør VTU støtte, at Innovationsmiljøerne kan gå mere aktivt ind i rådgivning i forbindelse med de for-projekter de bevilger. I dag har de alene en interesse i at rådgive de projekter, de vælger efterfølgende at investere i. Hvis de fik et takstmeter/tilskud til rådgivning kunne innovationsmiljøerne bruge deres kompetencer til at hjælpe de ikke helt investeringsparate projekter videre. Det kan være projekter, der falder uden for forretningsmodellen, da de ikke i tilstrækkelig høj grad kan skaleres, og derfor ikke er interessante for næste led i investeringskæden, eller projekter der endnu ikke er modne nok til investering. Innovationsmiljøerne bør have bedre exitmuligheder Innovationsmiljøerne har svært ved at komme ud af deres investeringer igen. Det er en gylden regel inden for venturebranchen, at nye penge ikke køber gamle penge ud. Forretningsmodellen for Innovationsmiljøerne, hvor tilbageløbet for investeringer skal bruges til projekter virker derfor ikke som det oprindeligt var planlagt. Det er uheldigt, at de statslige investeringer bindes i så lange perioder som tilfældet er. Samtidig giver det Innovationsmiljøerne en masse arbejde med at pleje gamle investeringer, hvor miljøernes ejerandel ofte er minimal. Der er ikke meget at gøre ved de private investorers beslutning om ikke, at ville købe gamle penge ud, men det virker ikke hensigtsmæssigt at offentlig støttede ventureinitiativer som for eksempel SeeD-Capital også følger denne praksis. Og i dag ikke har lov til at købe Innovationsmiljøerne ud. Dette forhold bør ændres hurtigst muligt. 10
11 Forslag 5 Bedre forhold for iværksætterundervisningen Regeringen har de seneste år gjort et stort arbejde og iværksat mange initiativer for at styrke iværksætterundervisningen på universiteterne, samt på at forbedre forholdene for at ideer fra universiteter kan blive omsat til nye virksomheder. Vi bifalder i Ingeniørforeningen denne indsats, men er noget kritisk over for den meget ad-hoc karakter, der har været over indsatsen. Indsatsen har bygget på en lang række særbevillinger og puljer. Flere af vores succesrige iværksættermedlemmer peger på, at de har oplevet et økonomisk og vejledningsmæssigt gab, når de efter endt uddannelse har stået med en forretningsidé på baggrund af deres studie. De fleste af dem har brugt dagpengesystemet til at finansiere udarbejdelse af den forretningsplan, der kan sikre dem videre finansiering fra innovationsmiljøerne. Men som tiderne er bliver det vanskeligt, at få lov til at gå ledig, mens man skriver en forretningsplan, samtidig stiller investorerne stadigt større krav til forretningsplanerne. Vi kan altså konstatere, at gabet er blevet større og finansieringsmulighederne ringere. Derved risikerer vi, at tabe værdifulde ideer på gulvet. På baggrund af ovenstående har vi formuleret to forslag til at forbedre mulighederne for, at få flere iværksættere ud fra universiteterne: Initial finansiering af Iværksætteri og Innovation på universiteterne Universiteterne har i forhold i Universitetsloven i dag tre hovedopgaver, nemlig: Forskning Undervisning Innovation/iværksætteri Universiteterne har basisfinansiering til de to første pinde, men Innovation og iværksætteriområdet har hidtil måtte leve af smalle særbevillinger - ofte på kun et år. Dette mener vi, er et stort problem i forhold til prioriteringen af området, når universitetsledelsen skal allokere ressourcer. Hvis vi mener noget alvorligt med, at universiteterne skal varetage en forpligtigelse i forhold til innovation og iværksætteri, skal der sikres en mere vedvarende finansiering til området. På sigt vil salg af ydelser, sponsorater og taksameter på undervisning i entrepreneurship kunne give en fast grundlag for aktiviteten. Men for at det kan ske, mener vi, at det er nødvendigt med en initial finansiering med en lidt længere tidshorisont end den nuværende. Vi foreslår derfor, at der afsættes en pulje, hvorfra universiteterne kan søge større beløb til en 3-4 årig satsning på området. Ekstra SU til iværksætterstuderende Som vi har beskrevet i forslag 4 er innovationsmiljøerne rykket op ad i markedet og kræver stadig mere gennemarbejdede projekter, før de vil investere i dem. Blandt andet fordi universitetsansatte med Proof of Concept har fået mulighed for, at blive frikøbt til at kvalificere deres projekter. Vi foreslår, at også kandidater får mulighed for at kvalificere en ide gennem et ekstra semester med et stipendium på SU-niveau, samt et taksameter til universitet for at de studerende kan bevare tilknytningen imens de kvalificerer deres ide. Det ekstra halve år skal ses som et supplement til kandidatuddannelsen, og skal kunne opnås selv om den pågældende har opbrugt sin ret til SU. 11
12 Vi tænker, at ordningen skal administreres af innovationsmiljøerne som har kompetencerne til at vurdere de forretningsmæssige potentialer i ideen. 12
Kapitalcoach hvad er det?
Kapitalcoach hvad er det? Et kapitalcoachforløb er et tilbud om, at ejeren af eller ledende medarbejdere i en vækstvirksomhed, som har behov for at få tilført yderligere kapital i form af typisk ekstern
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereVækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson
s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud
Læs mereFinansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden
Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret
Læs mereVejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed
Vejen til kapital og kompetencer gennem Fra idé til virksomhed Et unikt brand Forskerpark Innovationsmiljø Investeringsselskab Selvstændigt aktieselskab Rådgivning og kapital fra fire kilder Innovationsmiljø
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereFremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017
Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i
Læs mereIværksætteri i uddannelsessystemet
Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og
Læs mereKapitalformidlingslandskabet
Kapitalformidlingslandskabet Dette notat er en kortlægning af initiativer og aktører på kapitalformidlingsområdet i Region Midtjylland. Kortlægningen er udarbejdet i juli 2007 af Arbejdsgruppen vedr. kapitalformidling,
Læs mereBilag om infrastruktur for iværksættere 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 2006 Bilag om infrastruktur for iværksættere
Læs mereStyrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab
Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste
Læs mereNy strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune
Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder
Læs mereSPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:
SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life
Læs mereBusiness Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014
Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner
Læs mereFinansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009
Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereDANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE
fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mere16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats
16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats Kommunerne har en unik mulighed for at arbejde på tværs af politikområder i bestræbelserne på at give virksomhederne de bedst mulige rammevilkår.
Læs mereKapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen
Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015
Læs mereIndkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter
August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland
Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 200831. januar 2011 Journalnummer: 13376211708 Kontraktens parter Region
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger
Læs mereForslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm
19. maj 2014 Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm Baggrund I kommissoriet for arbejdsgruppen om Fremtidens erhvervsservice på Bornholm, står der overordnet som formål
Læs mereInnova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder
Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig
Læs mereStyrket kommercialisering af forskningsresultater. En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 15 Offentligt Styrket kommercialisering af forskningsresultater En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation > Styrket kommercialisering
Læs mereVæksthuset byder velkommen
Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere
Læs mereFremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk
Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs merePROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011
1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele
Læs mereHjælp til tilskudsjunglen
Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereRigets tilstand på iværksætterområdet
Rigets tilstand på iværksætterområdet Erhvervsservicedøgnet 2010 Fremtidens muligheder og udfordringer Randers 18. og 19. april 2010 v. Anders Hoffmann, Ph.D. Vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen
Læs mereEntreprenørskab i uddannelserne
Entreprenørskab i uddannelserne Informationsmøde 9. marts 2016 Vision Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de
Læs mereStart din egen virksomhed. Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed
Start din egen virksomhed Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed Har du ambitionen om at skabe din egen virksomhed? I Erhvervshus Nord brænder vi for at hjælpe dig godt på vej, så lad os være din
Læs mereStart din egen virksomhed. Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed
Start din egen virksomhed Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed Har du ambitionen om at skabe din egen virksomhed? I Erhvervshus Nord brænder vi for at hjælpe dig godt på vej, så lad os være din
Læs mereBilag om markedet for risikovillig kapital 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereRisikovillig kapital til vækstvirksomheder. Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen
Risikovillig kapital til vækstvirksomheder Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen Dagsorden Innovationsmiljøernes formål BOREAN Innovation Arbejdsmetode og proces Hvordan kan vi hjælpe? Erfaringer
Læs mereNår offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer
Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer 31.10.2016 Motivation I dag risikerer udviklingsprojekter at ende blindt, fordi det ikke lykkes for virksomhederne at skaffe
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland
Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter
Læs mere- CVR Tueager 1, 8200 Aarhus N
Ansøgning: Tillægsbevilling til initiativet under "Innovationsdrevet vækst i virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet": MTIC Circular Co-Creation Initiativet "Innovationsdrevet vækst
Læs mereDet nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015
Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får
Læs mereKapital møder Vækst. d. 16. november Væksthus Sjælland 1
Kapital møder Vækst d. 16. november 2011 Væksthus Sjælland 1 Dagens program 12.00 ANKOMST OG REGISTRERING 12.45 VELKOMST OG INTRODUKTION v. Kim Linnemann, Væksthus Sjælland 13.00 SÅDAN FINDES EKSTERN EGENKAPITAL
Læs mereEVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6
EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereVision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.
Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014
Læs mere12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016
12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland
Læs mereIDAs erhvervspolitik
Mission Ingeniørforeningen i Danmarks erhvervspolitik skal fremme et samfund, der gennem intelligent brug af teknologi sikrer erhvervslivets konkurrenceevne. Overordnede erhvervspolitiske mål Erhvervspolitikken
Læs mereCleantechdag 15.3.2010
Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Læs mereREGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION
REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger
Læs mereBaggrundsinformation
Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side
Læs mereVÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl
VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk
Læs mereRené L. Damkjer Regional Program Manager Region Midtjylland (m.m.) 17/
InnoBooster: Vi i n v e s t e r e r i i n n o v a t i v e o g f l y v e d y g t i g e i d e e r m e d e n i n v e s t e r i n g p å m l. 5 0. 0 0 0 o g 5 m i o. k r o n e r i d i t i n n o v a t i v e
Læs mereNotat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi
Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs merehttp://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store
Læs mereRegional Kapitalfond i Hovedstaden
Regional Kapitalfond i Hovedstaden Oplæg til Vækstforum Hovedstadens møde den 25. juni 2009 v/ Koncerndirektør Jens Chr. Sørensen Vækstforum Hovedstadens beslutning 30. april 2009 Der skal udarbejdes et
Læs mereHvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture
Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture 20. juni 2012 / side 1 Jakob Fuhr Hansen - bio Jakob Fuhr Hansen Karriere 2011- Vækstfonden, Investment Director 2009-2011 Go
Læs mereAnbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse
Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Kommunerne er hver dag i berøring med virksomheder i hele Danmark og hjælper virksomhederne med at finde arbejdskraft, sørger for at infrastrukturen
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs merePOLITIK FOR VÆKSTFONDENS FINANSIERINGSSEGMENTER OG EJERSKAB
SIDE 1 AF 5 POLITIK FOR VÆKSTFONDENS FINANSIERINGSSEGMENTER OG EJERSKAB STAMDATA Ejer (ansvarlig): Bestyrelsen Version: 2 oprettet den 11.04.2019 Placering: [drev/intranet evt. med deeplink] Godkendt af:
Læs mereInitiativerne rettes mod ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser og især mellemlange og lange videregående uddannelser.
Mere Iværksætteri i uddannelser Resume Der etableres en regional indsats til fortsat styrkelse af uddannelsesinstitutionernes fokus på at gøre karrierevejen som selvstændig synlig hos de studerende. Indsatsen
Læs mereHighlights fra pulsmålingen. Erhvervslederne har blandede forventninger til det nye erhvervsfremmesystem
Erhvervsfremmesystemet 2018 Highlights fra pulsmålingen En politisk aftale fra maj 2018 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti skal gøre erhvervsfremmesystemet mere enkelt og sætte fokus på virksomhedernes
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereInvesteringsfonden Ærø K/S. Stella Shipping A/S. Havnepladsen 11, 5960 Marstal. Anders Johansson Ærø
Bilag 24 Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 10.170.000 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden kr. kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereVÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs mereBaggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne
Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer Herning 12. november 2008 v/ Bent Mikkelsen Markedsvilkår og rammevilkår Statslige rammevilkår -Skat -Afgifter -Regulering Markedsvilkår
Læs mereFolketingets Erhvervsudvalg
Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt
Læs mereVækstlaget i Syddanmark
Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,
Læs mereVÆKSTBRIEFING TEMA OM BESTYRELSE
VÆKSTBRIEFING TEMA OM BESTYRELSE VÆKSTBRIEFING 27. JANUAR 2017 1. Kompetencer i virksomheder med vækstambitioner 2. Stil krav til eksterne bestyrelsesmedlemmer og rådgivere 3. Hvordan og hvor? 4. Bestyrelse
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereInnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699
InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere
Læs mereVisioner og målsætninger for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik. Oplæg i Væksthus Midtjylland Den 9. oktober 2008
Visioner og målsætninger for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik Oplæg i Væksthus Midtjylland Den 9. oktober 2008 Visioner og målsætninger Visioner Danmark skal være et førende vækst-, viden-
Læs mereHvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark?
Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? v/ Pernille von Lillienskjold, Erhvervs- og Byggestyrelsen Regional erhvervspolitik
Læs mereTil bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:
Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt
Læs mereErhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal
161 Erhvervsudvalget Bevillingsområde Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet
Læs mereOpgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015
Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot
Læs mereErhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.
Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereMuligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner
Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest
Læs mere