Høringssvar. Forældrebestyrelsen i allindelille børnehus

Transkript

1 Høringssvar I Allindelille Børnehus ønsker vi ikke områdeledelse. Vi mener dels at det vil svække forældreindflydelsen og dels at det vil svække den lokale forankring i den enkelte institution. Områdeledelse blev sat i spil i forbindelse med, at der skulle findes store besparelser- Dette er ikke længere relevant, og derfor mener vi ikke, at områdeledelse længere er aktuelt. Vi er også meget tvivlende overfor, hvor stor en reel besparelse indførelse af områdeledelse vil medføre. Ringsted Kommune har givet udtryk for, at områdeledelse skal indføres for at være med til at sikre, at der ikke lukkes institutioner på trods af ledige pladser. På sidste børneforum blev de nyeste tal på 0-6 års området fremlagt. Heraf fremgik at børnetallene er stigende, således at det allerede om 4-5 år ser væsentlig bedre ud. Vi mener derfor ikke, at det giver mening at indføre områdeledelse på denne baggrund. På børneforum blev det igen fortalt, at man regner med kun at spare ca. 4 millioner kr. om året, hvis områdeledelse bliver indført. Sådant et nyt ledelsessystem taget tid og ressourcer at indføre, derfor stiller vi spørgsmålstegn ved, om besparelsen bliver reel før børnetallet er steget? Samtidig kan vi ikke få garanti for at de penge bliver på børneområdet! Vi mener, at den samlede besparelse, der måske kan opnås er så lille, at den ikke står i forhold til de ulemper, områdeledelse vil betyde for vores børn. Vi er tvivlende overfor, at indførelsen af områdeledelse vil betyde større faglighed i institutionerne. Der vil skulle bruges tid i alle institutionerne på at videreformidle oplysninger til områdeledelsen og medmindre der tilføres ekstra ressourcer til institutionerne, er det svært at forestille sig, at der vil blive mere tid til børnene. Indførelse af områdeledelse vil medføre fælles forældrebestyrelser for hvert område, lige meget hvilken model der vælges bliver det nogle meget store bestyrelser langt væk fra hver institution, det ønsker vi ikke. Hver eneste institution har en masse engageret forældre, fordi deres barn går der. En kæmpe forældrebestyrelse vil ikke danne grundlag for så stor en arbejdskraft som en bestyrelse kan være nu. For hvem er egentligt interesseret i at bruge deres sparsomme tid væk fra familien på at engagere sig i fremmed institutioner? Vi har en rigtig god institution, hvor der er god søgning til uanset børnetallet. Vi er bange for, at indførelse af områdeledelse vil betyde, at der ikke bliver plads til individuelle prioriteringer i de enkelte institutioner, hvilket vi frygter kan betyde, at den store lokale forankring og ansvarsfølelse fra både forældre, ansatte og ledelse vil forsvinde. Vi vil ikke bruge tid på at se på fordele og ulemper ved de tre forskellige modeller, da ingen af dem lever op til vores forventninger. Vi ønsker ikke områdeledelse. Det virker som om, at der er fundet en løsning, uden at vi har et problem, der skal løses. Forældrebestyrelsen i allindelille børnehus

2 Dagmarskolen, den 31.januar 2017 Høring vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet. Der er blevet brugt er stor mængde personale- og ledelsesmæssige ressourcer på at kvalificere forslaget til områdeledelse. Processen har været planlagt og gennemført uden ret mange muligheder for at drøfte alternativer. Vi er ærgerlige over at de mange ressourcer ikke i stedet er brugt på at kvalificere de overordnede politiske mål, men i stedet udelukkende er brugt på et enkelt tema. Vi håber derfor, at man fremover i højere grad og tidligere i processen vil bringe den ekspertise i spil, der findes i det samlede skolevæsen, når der skal tales strukturændringer og udvikling af skolerne i Ringsted Kommune. LMU på Dagmarskolen anerkender, at der på grund af et faldende børnetal er en økonomisk udfordring for daginstitutionerne og skolerne i Ringsted Kommune de kommende år. Som skrevet i tidligere høringssvar mener vi ikke, at områdeledelse er svaret på disse udfordringer, når målene i budgetforliget skal nås: Flere medarbejderressourcer tæt på børn og elever, fokus på kerneopgaven, mere professionel administration, og at medarbejderressourcerne skal bringes i spil med størst mulig effekt, så der skabes bedst mulige betingelser for alle børns trivsel, udvikling og læring. Vi har vanskelig ved at se den økonomiske gevinst, der stilles i udsigt ved indførelse af områdeledelse. Selv om skolerne trænger til rolige, kendte rammer i en tid efter strukturændring i 2012 og med implementering af folkeskolereformen, ser vi dog andre muligheder for optimering af brug af ressourcer, fokus på kerneopgaven og optimal udnyttelse af medarbejderressourcer for at tilgodese elevernes trivsel, læring og udvikling.

3 Etablering af administrative centre Der kan med fordel etableres centre, der varetager fælles administrative opgaver så som personaleadministration og økonomi. Netværksskoler Et tættere fagligt samarbejde skolerne imellem. Der kan være tale om deling af vejledere eller et tættere samarbejde mellem fagudvalg skolerne imellem. Tættere samarbejde mellem fødeskoler og overbygningsskoler For at undgå lukning af små skoler i perioder med nedgang i elevtallet kunne der etableres et tættere samarbejde mellem de mindre fødeskoler og større overbygningsskoler. Det kunne være et samarbejde på såvel ledelse- og administrationsområder som på pædagogiske områder. Èn Børne- Unge-chef I stedet for at ansætte én centerchef for 0-6årsområdet og én for skoleområdet, kunne en centerchef dække hele 0-18årsområdet. KE og faglige konsulenter For at få flere varme hænder ud på daginstitutionerne og skolerne kunne konsulenterne i skolecentret lægge mere af deres tid ud, så de kan understøtte lærere og pædagogers arbejde i klasserne og på stuerne. Samtidigt foreslår vi, at ressourcerne til det administrative og strategiske lag i skolecenteret i højere grad anvendes så tæt på elevernes læring og trivsel som muligt. Optimering af fælles indkøb af bøger, IT, programmer, m.m. Hvis der indføres områdeledelse på skoleområdet er det vigtigt, at hver matrikel fortsat har et selvstændigt lokalt MED-udvalg, TR og AMG. Med venlig hilsen LMU, Dagmarskolen

4 Høringssvar fra fælleshuset Åkandens LMU vedr. ny ledelsesstruktur 2017 Baggrund for høringssvar: - Vi ved godt dette skriv er lidt langt, men vi vil gerne nuancere vores bevæggrunde i svaret Der er sket meget siden forslaget om områdeledelse startede 2016 eller var det 2015? Den store økonomiske udfordring pt. er vores faldende børnetal og vi mener, at der skal mere til end en ny ledelsesstruktur for, at fastholde og videreudvikle det gode børneliv i Ringsted Kommune. I Ringsted har vi inddelt bloktilskuddene til børn fra 0-16 år i 4 områder Skole, SFO, dagtilbud og støttesystemet, dvs. det er fra de 4 områder hvor vi gerne skal yder en god service til de yngste borgere. Vi har valgt kun, at kommentere på de to af områderne, dagtilbud og støttesystem, men det får indirekte nogle konsekvenser for de andre områder. Vi har allerede nu en stor overkapacitet af dagtilbudspladser og når vi til maj starter tidlig SFO start ser det rigtig slemt ud, derfor er vi helt enige i, at noget skal gøres nu. Hvis vi ikke gør noget, fastholder vi det samme budget til bygninger, ledelses og støttesystem og konsekvensen er, at det alene er budgettet til pædagogiske medarbejdere der bliver skåret. Dette er i modstrid med vores fælles ønske om, At antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene øges og at fokusere ledernes arbejde med kerneopgaven. Hvad sker der lige nu på 0-16 års området? Udviklingsmodellen har de sidste 2 år været et stort fælleskommunalt udviklingsprojekt for hele 0-16 årsområdet. Formålet er, at skabe en tværfaglig tidlig indsats med fokus på trivsel, udvikling og læring til alle børn. En indsats hvor udgangspunktet er, at alle børn har ret til at være inkluderende fællesskaber. Den indsats har betydet, at vi i dag både i skole og dagtilbud har fået en fælles fagligt grundlag og sprog med Trivselsvurderinger, Proaktive planer og det vi kalder PAF forløb (PAF er et analyseredskab der åbner for nye indsatser når der er brug for det). I praksis betyder det, at vi har fået en meget målrettet fælleskommunal struktur, hvor vi som medarbejdere er blevet opkvalificeret til, at arbejder mere systematisk med tidligere at finde og igangsætte indsatser for børn i udfordringer. Vi bliver således fastholdt i det dobbelte perspektiv, hvor vi påtager og rollen som en ansvarlig Karevanefører der hele tiden skal kvalificere egen praksis. Det betyder, at vi er på vej til at flytte flere indsatser fra, at være indgribende til forbyggende eller forgribende. Model fra Tine Basse Fisker Det betyder, at vi som pædagogiske medarbejdere, i dag selv løfter opgaver som vi tidligere bragte op på tværfaglige dialogmøder med psykologer, talepædagoger og andre faggrupper. 1

5 Høringssvar fra fælleshuset Åkandens LMU vedr. ny ledelsesstruktur 2017 Vores bud på nye indsatser. Hvis antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene skal øges og ledernes skal fokusere deres arbejde med kerneopgaven kan vi se 3 områder, hvor det er muligt at ændre på budgettildelingen. Det er på bygninger, ledelses og støttesystem. Jeres ønske er, at undgå lukning af flere matrikler, hvorved der kun er 2 områder tilbage. Dagtilbuddenes budget bliver justeret hvert måned i forhold til det faktiske børnetal og vi vil bl.a. gerne opfordre til, at det undersøge om denne budgettildeling kan bruges på andre områder. Herved vil det ikke kun være de varme hænder på dagtilbudsområdet der rammes af det faldende børnetal. Vores indsigt i de andre områders budgettildeling er begrænset, derfor er det muligt, at vi byder ind med tiltag der allerede er gældende i dag. Så med det i mente, er dette vores bud: Støttesystemet: Vedr. Sundhedstjenesten og Tandplejen, såfremt deres budgettildeling ikke løbende bliver tilpasset det faktiske børnetal, er her et område der kan kigges på. Vedr. Kompetenceheden, KE. Her er to områder der kan kigges på. o Dels om deres budgettildeling løbende er tilpasset den faldende børnetal, dvs. at sikre at den samlede udgift pr. barn er ikke steget de sidste år. Samtidig at undersøge om der kan blive reduceret i antallet af medarbejdere, på baggrund af den nye tværfaglige møde/ samarbejdsstruktur i Udviklingsmodellen og opkvalificeringen af de pædagogiske medarbejdere. o Dels at flytte opgaver fra udviklingskonsulenterne til dagtilbudslederne, da lederne har færre medarbejdere at lede og derved kunne bruge mere tid på udviklingsarbejde. Samtidig tror vi, at kommende udviklingstiltag vil være tilpasset vores praksis og dagligdag, hvis det er dagtilbudslederne der er hovedansvarlige. Vedr. Sekretariat. Vi har ikke et indgående kendskab til hvad de laver udover pladsanvisningen og derfor er det svært at peger på noget. Dog er det væsentligt også her at undersøge om deres budgettildeling løbende er blevet tilpasset det faktiske børnetal. Et andet område er chefstillingerne, dem forholder vi og til under ledelse Vedr. Børne- og Familierådgivningen, vi har valgt ikke, at komme med bud på budgetmæssige besparelser. Men principielt kunne deres budgettildeling også følge antallet af børn. Ledelsesstrukturen: Vi har i Ringsted drøftet områdelede af mange omgange og hver gang er det blevet taget af bordret. Vores bekymring for områdeledelse er dels, at konsekvenserne af at økonomistyringen bliver flyttet fra vores daglige leder og dels at der kommer mere topstyring af vores hverdag og det vil udfordre vores mulighed for at kunne iværksætte lokale indsatser. Nedenstående Model fra Tine Basse Fisker illustrer vores forståelse af betingelser for inklusion, herunder trivsel, udvikling og læring for alle vores børn. De organisatoriske betingelser er den 1/3 del, som vi mener skaber rammer for de fysiske og pædagogiske. Det er herfra vores leder skal kunne gå foran og sammen med os skabe mening i vores praksis. Derfor har det meget stor betydning for os, at vi har en tilgængelig nærværende leder i hverdagen som samtidig kan sikre vores trivsel og gode organisatoriske betingelser. 2

6 Høringssvar fra fælleshuset Åkandens LMU vedr. ny ledelsesstruktur 2017 På denne baggrund har vi dette bud på en ny ledelsesstruktur indenfor 0-16 årsområdet. En bud på organisatorisk opbygning af ny ledelsesstruktur. Vi har dog ikke placeret Sekretariatet. leder af sundhedstjenesten? Medarbejder leder af dagtilbud? dagtilbud?medarbejdere Direktør leder af skoletilbud? skoler? medarbejdere leder af børne-og familie afd.? medarbejdere leder af KE? medarbejdere 1. De 5 ligeværdige ledere bestående af Leder af sundhedstjenesten, af dagtilbud, af Skoletilbud, af KE, af Børne og familieafdelingen skal danne et forpligtende ligeværdigt ledelsesnetværk med henblik på, at fastholde og videreudvikling Udviklingsmodellen, dvs. den fokuseret tidlige tværfaglige indsats for hele 0-16 års området. a. Det betyder, at der ikke er udgifter til de 2 Chefstillinger, men i stedet en mindre lønudgift til 2 lederstillinger. 2. Vedr. De nuværende dagtilbudsledere: Deres ledelsestid skal tilpasses en model hvor deres ledelsestid/opgaver gradueres i forhold til dagtidbuddets børnetal. Idet vi mener, at der også her må juseteres i forhold til det faktiske børnetal/medarbejdere antal. Vi mener derfor, at dagtilbudlederne skal forpligtes på, at finde en eller flere løsninger på, at der også på ledesesområdet findes en budgettildelingsmodel der kan justeres efter det aktuelle børnetal i de enkelte dagtilbud. a. Dette kunne ske ved at graduere antallet af ledelsestimer b. Makkerskabsledelse uden souchefer c. Særlige forpligtende udviklingsopgaver/strategiske/administrtegiske opgaver på forvaltningen for hele dagtilbudsområdet til ledere, der har et børnetal under? d.?? Afsluttende kommentar. Vi har forsøgt i dette høringssvar, at tage afsæt i det politiske ønske om At antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene øges og at fokusere ledernes arbejde med kerneopgaven. at der ikke lukkes flere institutioner - særligt i landdistrikterne. Samt 0-16 årsområdets fælles udgangspunkt i Udviklingsmoddellen, den fælles tidlige tværfaglige indsats i Ringsted Kommune. 3

7 Tillæg til hørringssvar angående områdeledelse fra Forældrebestyrelsen i Ringsted Kommunale Dagpleje I forbindelse med det seneste Børneforum har vi erfaret, at kendskabet til Dagplejen er begrænset og har derfor valgt at udarbejde et mere dybdegående tillæg til vores hørringssvar omkring områdeledelse. Nedenfor finder i vores fordele og ulemper, herunder begrundelserne herfor samt alternativer og relevant information om Dagplejen. Fordele: Vi ser kun én fordel ved områdeledelse og det er den fælles administration, som kunne frigive tid til lederens og pædagogernes reelle arbejde: ledelse og pædagogik. I dag bruger kontoret tid på at udarbejde 54 lønninger hver måned samt styre et budget på mio. kr., som er ressourcekrævende. Ulemper Vi frygter, at der alligevel kommer nedskæringer i de kommende år, da vi tvivler på, at områdeledelse er det rigtige svar på et faldende børnetal i kommunen. Den daglige ledelse og forældrebestyrelsen i Dagplejen er i dag underrepræsenteret på børne- og ungeområdet, da der kun er én ledelse og forældrebestyrelse. Der er væsentlig flere for vuggestuerne, børnehaverne og skolerne, ofte én per matrikel. Men forslagene til områdeledelse reduceres denne indflydelse og det står i skarp modsætning ti Dagplejens størrelse. I forslagene til områdeledelse er Dagplejen sat sammen med landdistrikterne. Det giver en stor uligevægt for området, da Dagplejen er væsentlig større. I stedet virker det som om, man har tænkt i børn og placeret de ikke placerbare grupper sammen. Områdeledelse har tidligere været indført for Dagplejen, men blev kørt tilbage til de nuværende forhold. Alternativer: Hvis der bliver indført områdeledelse, bør Dagplejen være sin egen enhed. Begrundelsen er at Dagplejen ikke passer sammen med øvrige pasningstilbud og dækker hele kommunen. Som en enhed mister vi ikke vores i forvejen lille indflydelse på børne- og ungeområdet. Dagplejen anser sig for en speciel størrelse, der ligesom Campusskolen bør få lov til at være sin egen. Nednormer de store/populære vuggestuer og skoler. Vi har hørt bekymringer om, at i ved lukning af pasningstilbud, støtter det private og ikke opnår jeres beregnede besparelser. Overvej at nednormere de store populære vuggestuer og skoler. Herved bibeholdes pasnings- og skoletilbud i landdistrikterne. Anden information: Dagplejen består af 54 dagplejere, 3 pædagoger og 1 leder, som kan passe op til 208 børn spredt over hele Ringsted Kommune. Lederen af Dagplejen har de seneste 5 år været med til at fyre 20 medarbejdere, som kan undre, da Dagplejen er billigere end en vuggestueplads for kommunen. Der skal minimum være 5 dagplejere i et landområde for at kunne opretholde en god dagpleje, hvor der er plads til sygdom, gæstepleje og nødpasning.

8 Dagplejen giver plads til mange børn med specielle behov, som Dagplejen med stor succes får gjort klar til børnehave.

9 Socialdemokratiet i Ringsted Att: Manne Suadicani Korsevænget Ringsted Ringsted Kommune Att: Lone Kaaber Sct. Bendtsgade Ringsted Ringsted den 31. januar 2017 Høringssvar vedrørende ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Socialdemokratiet siger nej til områdeledelse På et medlemsmøde den 17. januar har Socialdemokratiet drøftet partiets holdning til områdeledelse, altså forslaget om at indføre fælles ledelse på skoler og daginstitutioner. Områdeledelse blev foreslået af forvaltningen i forbindelse med kommunens budget for Omfattende besparelser var nødvendige, da den tidligere regering ønskede at indføre det såkaldte omprioriteringsbidrag. Senere droppede regeringen de fleste besparelser, men forslaget blev stående i budgetudkastet for I forhandlingerne lykkedes det for Socialdemokratiet at holde områdeledelsen ude af budgettet for 2017, og det blev også aftalt, at der skulle gennemføres en høring om områdeledelse, inden en beslutning kunne træffes. Overordnet er Socialdemokraterne meget betænkelige ved at gennemføre vidtgående ændringer på kommunens skoler så kort tid efter den store skolereform, da vi mener, at skolerne skal have ro til at implementere skolereformen. God ledelse er en afgørende forudsætning for trivsel på alle arbejdspladser. Socialdemokraterne ser det som en kvalitet, at der er personalenær ledelse på kommunens skoler og daginstitutioner. Det er muligt, at der er arbejdsopgaver, som med fordel kan centraliseres, men selve ledelsesarbejdet ligger bedst tæt på medarbejderne. Socialdemokratiet anerkender de bekymringer, som mange forældrebestyrelser har udtrykt, bl.a. det at fjerne bestyrelserne fra de enkelte matrikler og lave en fælles bestyrelse vil svække engagementet. Dårligere engagement vil give dårligere skoler og daginstitutioner. Administrationens begrundelse for at indføre områdeledelse er, at der er faldende børnetal. Socialdemokratiet kan ikke se, at faldende børnetal kan løses med områdeledelse. Administrationen har fremlagt prognoser, der viser, at allerede i 2021 vil der mangle vuggestuepladser. De sidste mange års

10 faldende børnetal bliver nu afløst af stigende børnetal allerede om 3-4 år. Derfor mener vi ikke, at der skal vedtages drastiske og forhastede beslutninger nu. Daginstitutioner og især skoler har brug for ro, således at de kan gennemføre de i forvejen vedtagne forandringer. Samlet set kan Socialdemokratiet ikke støtte indførelsen af områdeledelse på skole- og daginstitutionsområdet. Det var efter pres fra Socialdemokratiet beslutningen om områdeledelse blev udsat og sendt i høring. Socialdemokratiet er glad for de mange svar, der allerede er kommet, og høringssvarene er en af årsagerne til, at Socialdemokratiet anbefaler et nej til områdeledelse. Der har efter Socialdemokratiets opfattelse været for meget fokus på den økonomiske besparelse, og alt det gode, som disse penge kan bruges til. Der har været for lidt fokus på ulemperne. Personalenær ledelse og lokale bestyrelser på institutionerne har stor værdi, og det er ikke uden omkostninger og ulemper at indføre områdeledelse. Med venlig hilsen Manne Suadicani Korsevænget Ringsted Formand for S i Ringsted

11

12

13

14

15

16

17 Høringssvar fra Kompetenceenheden om ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet I Kompetenceenhedens LMU har vi haft mange interessante drøftelser omkring organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet, med udgangspunkt i hvilken betydning en evt. ny struktur vil have for KE s muligheder for servicere de decentrale enheder bedst muligt. Vi er grundet forskelige perspektiver ikke kommet frem til en klar holdningstilkendegivelse for eller imod områdeledelse, som det er beskrevet i høringsmaterialet. Nogen af de dilemmaer der har været fokus på i KE er: Forslaget tager udgangspunkt i reduktion på ledelse og administration. Vi ved fra forskningen at god ledelse er afgørende for at lykkes med kerneopgaven. Så der er fra vores side et dilemma i at reducere på ledelse. Samtidig ligger forslaget op til at tænke langt mere differentieret ledelse i forhold til at kompleksitetsreducere ledelsesopgaven, som vi tænker, kan være et positivt tiltag i forhold til at fokusere ledelsesarbejdet. I forhold til at skabe en mere professionel administration ligges der i forslaget op til at skabe fælles administration for områderne. Vi tænker, at det giver god mening at man kan samle nogle administrative funktioner centralt (løn, arbejdstid, indkøb o. lign). Vi er i tvivl om dette forslag er afhængig af områdeledelse eller om det kan indtænkes i den nuværende struktur eller en anden løsning. Vi kan på den ene side se styrker i en høj grad af decentralisering, tætte relationer i de enkelte personalegrupper og høj grad af direkte indflydelse for forældre; men på den anden side kan vi se fordele ved at samle økonomiske og faglige ressourcer i større puljer, idet det vil give bedre mulighed for proaktive og målrettede tiltag i forhold til særlige problemstillinger i det enkelte område. Med hensyn til vilkårene for løbende at kunne skabe faglig udvikling i de enkelte dagtilbud og skoler: Den nuværende organisering med ressourcepersoner på alle matrikler indenfor forskellige faglige temaer giver i princippet mulighed for en direkte understøttelse af den faglige udvikling i alle dagtilbud og skoler. På den anden side vil en samling af vejlederressourcer på tværs give mulighed for, at de pågældende ressourcepersoner kan prioritere og styrke vejledningsindsatsen og udvikle samarbejdet med bl.a. KE. Og igen: Denne løsning kunne muligvis også gennemføres uden indførelse af områdeledelse. Under alle omstændigheder ser vi de opstillede politiske mål som meget meningsfulde uanset om der vælges at sættes andre forslag i spil eller om der skal arbejdes med implementering af en områdestruktur. Vi kan være bekymret for, at hvis der fortsættes som hidtil, med den overkapacitet som vi p.t har på skoleog dagtilbudsområdet, så vil det komme til at gå ud over det overordnede mål med medarbejderressourcer tæt på, og at det vil kunne have stor betydning for kvaliteten af vores samarbejde med de decentrale institutioner og skoler. Med venlig hilsen

18 LMU Kompetenceenheden

19

20

21

22

23

24

25 Ringsted Januar 2017 Til Ringsted Byråd. Høringssvar vedr. områdeledelse på Børne- og Skoleområdet i Ringsted Kommune Faglig Klub på Vigersted Skole har på et møde besluttet at sende et høringssvar vedr. politisk forslag om områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted. Vi ønsker ikke, at der indføres områdeledelse, og vi vil derfor anbefale, at forslaget tages af bordet. I høringsmaterialet er der opstillet fire mål. Disse mål er vi ikke uenige i, men vi mener ikke at områdeledelse er løsningen på at opnå de omtalte mål. Gennem de sidste fem år har vi på skoleområdet oplevet og været en del af endog store ændringer både lokalt og på landsplan. I 2012 fik vi i Ringsted en ny skolestruktur. I 2013 var vi igennem en lockout, som resulterede i en arbejdstidslov, og samtidig vedtog folketinget en folkeskolereform med implementering i Dette sammenholdt med oplevelse af mange kommunale tiltag på skoleområdet gør, at vi ønsker arbejdsro til at varetage den daglige undervisning, forberedelse og de mange opgaver, der allerede er besluttet. Vi er helt sikre på, at det vil have en betydelig indvirkning på de ansattes arbejdsmiljø, hvis man skulle beslutte sig for områdeledelse også selvom det er beskrevet, at det alene vil få betydning på ledelsesniveau. Og det vil uden tvivl også påvirke ledernes arbejdsmiljø. På lige fod med LMU på Vigersted Skole ønsker vi i stedet at pege på andre områder, der evt. ville kunne generere ressourcer til området bl.a. udbygning af fælles kompetenceudvikling, at minimere udgifter til grunde og bygninger, mulighed for fælles ledelse lokalt (dagpleje, børnehave og skole), mobil tandlægeklinik, tilpasning af støttekorpset til et mere moderart kommunalt og lokalt ambitionsniveau (som også vil give mere arbejdsro). Venlig hilsen Faglig Klub på Vigersted Skole

26 HØRINGSSVAR OMRÅDELEDELSE RINGSTED KOMMUNE Kære Byråd Vi savner en overordnet formuleret vision og mål for den nye ledelsesstruktur i kommunens dagtilbud, herunder fremstår det meget uklart hvordan strukturen skal bidrage til at udvikle kvaliteten i kommunens institutioner. Som forældre oplever vi institutioner med høj faglig kvalitet, stort engagement og nærværende og kompetent ledelse. For os står det ikke klart, hvordan den nye ledelsesstruktur skal sikre bedre rammer for den pædagogfaglige ledelse og udvikling af den pædagogiske praksis. Ligeledes er det ikke klart, hvordan opgave- og ansvarsfordelingen mellem de forskellige niveauer i den kommende struktur er tænkt. Endeligt savner vi mere uddybende overvejelser omkring, hvordan dialog, kommunikation og samarbejde mellem pædagogerne, den daglige ledelse, områdelederne og forvaltningen, skal bringes til at fungere hensigtsmæssigt. Ved at indføre områdeledelse etableres et nyt administrativt ledelseslag over institutionsniveau, hvor de væsentlige overordnede strategiske og personalemæssige beslutninger skal træffes. Vi kan se følgende ulemper ved den nye ledelsesstruktur: Finansieringen af det ekstra ledelseslag er dyrt, og ressourcerne skal findes på institutionerne. Den nye ledelsesstruktur og finansieringen af den forudsætter, at de daglige pædagogiske ledere tager del i det pædagogiske arbejde med børnene i institutionen. Praksis viser, at den forudsætning ikke holder, men derimod medfører en kvalitetsforringelse ved at der går tid fra børnene. Det betyder i praksis, at ressourcer overføres fra omsorg og pædagogisk arbejde med børnene til administration. Det ekstra ledelseslag har ofte mere funktion af en opnormering af forvaltningen end styrkelse af ledelsen på institutionerne. De daglige pædagogiske ledere i institutionerne har efter indførelse af områdeledelse næsten den samme opgavemængde ledelsesmæssigt som før indførelse af områdeledelse. Områdeledelse skaber afstand mellem forældre og medarbejdere og den egentlige ledelse af institutionen. Vores overordnede vurdering af forslaget er, at der ikke findes nogen egentlig substans i begrundelserne og argumenterne for at indføre områdeledelse i kommunens daginstitutioner. De fordele ved områdeledelse, som forvaltningen peger på, er i store træk fordele, som allerede eksisterer i den nuværende struktur og som man let vil kunne videreudvikle på, uden at indføre områdeledelse. De økonomiske gevinster synes begrænsede, og sandsynligheden for at en ny og radikalt anderledes ledelsesstruktur vil koste på bundlinjen, er overordentlig sandsynlig. Forslaget vil reelt forringe normeringerne. Konsekvensen af områdeledelse er, at der trækkes ressourcer væk fra det pædagogiske arbejde med børnene, som i praksis overføres til forvaltningen: Fra varme til kolde hænder. Bilag forældreunderskrift fra Dagmarasylets Børnehave

27

28 Områdeledelse høringssvar fra Valdemarskolens LMU LMU Vi har ikke forholdt os til de 3 modeller, da vi generelt ikke kan anbefale områdeledelse i sin nuværende form. Vi mener ej heller at område ledelse er svaret på de økonomiske udfordringer, som ligger forude. Det er ligeledes uklart, hvordan et overskud fra områdeledelse udmøntes. Man kunne lade andre områder komme i spil, hvis der skal findes besparelser. Valdemarskolens LMU finder det interessant at undersøge om nedenstående muligheder kunne komme i spil, når vi skal løse de fremtidige udfordringer. Administrative fællesskaber Delvis områdeledelse (de mindste enheder sammen eller tilknytning til større enhed) Fællesfunktioner indenfor stordistrikter KE/adm. ud på skolerne (lokalebesparelse tæt på praksis)) Én chef for både institutioner og skoler/ socialforvaltning under direktør Ny skolestruktur med rationelle klassekvotienter Skolelederreduktion (lavere budgettal) KE-reduktion (lavere budget) Vi kan dog ikke anbefale nogen af indsatserne, før vi har haft tid til en grundig analyse af, hvilke besparelser der kan opnås, og hvilken virkning de har på vores serviceniveau. Vi anerkender den økonomiske udfordring som venter forude Specielt hvis nuværende budgetter fastholdes på trods af et stort kommunalt økonomisk driftsoverskud. I Valdemarskolen SFO har ledelsen allerede overført ressourcer fra ledelse til varme hænder, da der kun er 2 ledere til de to matrikler. Hvis vi yderlige skal reducere i ledelsesressourcen bliver det urimelige ledelsesforhold. Intervallet for ledelsesnormering i SFO er ikke rimelige da der ikke udløses mere ledelse over 200 børn. Her bliver Valdemarskolens ledelse urimeligt hårdt ramt med en institutionsstørrelse på over 350 børn i vores SFO 1. En anden bekymring i forhold til områdeledelse er, at de nye skolers LMU kommer for langt fra praksis, da det skal repræsentere flere afdelinger. Det samme vil gælde for de nye bestyrelser. Vi opfordrer til at forvaltning, ledere, medarbejdere og andre interessenter sammen udarbejder forslag til at imødegå de kommende udfordringer. Dette vil skabe langt bedre grobund for en vellykket implementering. Men vi gør opmærksom på, at et udviklingspresset skolesystem får svært ved at nå i mål med alle de indsatser, som allerede er i gang i forbindelse med centrale målsætninger og skolereformen. Yderligere pres kan gå ud over kvaliteten i både skole og SFO med yderligere flugt fra folkeskolen til privatskoler til følge. Med venlig hilsen Valdemarskolens LMU

29 Høringssvar fra CMU Børnecenter vedr. områdeledelse 31/ Kære Politikkere Leder- og medarbejdersidens tanker omkring områdeledelse: Da forslaget som udgangspunkt er født som en spare øvelse, vil det betyde at selv gode hensigter, har svære betingelser. Områdeledelse vil ikke blive modtaget som en kvalificerende struktur af dagtilbuddene. De 3 modeller opleves som en central styreform og ensretning af institutionerne. Det tænker vi ikke er en kvalitativ løsning. Mennesker er forskellige og institutionerne skal afspejle og imødekomme denne forskellighed for at rumme lokale interesser bedst muligt. Det kræver dygtige lokale ledere med reel ledelsesret og en tydelig ledelsesramme. Vi forslår at forvaltningsenergien i stedet bruges på at kompetenceudvikle nuværende ledere i nuværende struktur, med fokus på tillid til medarbejderne og derved også fremme følgeskab og motivation til de mange pædagogiske opgaver. Tillid kræver selvfølgelig mod og en stærk tro på Kommunens ansatte. Ved tillid til medarbejderne - følger medansvar, nysgerrighed, innovation, udvikling, glæde, trivsel, virkelyst, vidensdeling og en stærkere faglighed tilpasset institutionerne lokale behov. Vi ønsker fortsat en dagtilbudschef, som respekterer en decentral ledelsesstruktur, hvor tillid, trivsel og motivation skabes i det nære samarbejde. Samtidig ønsker vi en dagtilbudschef med visioner og en tydelig fælles retning for vores område. Hvis områdeledelse bliver en realitet, er vi bekymrede for udsigten til udpegning af områdeledere og faglige ledere. Det hensigtsmæssige ved udpegning bør altid overvejes og sættes op i mod en ansættelsesprocedure med åbne stillingsopslag hvor forældrebestyrelser og medarbejderrepræsentanter inddrages. Ved organisationsændringer må der påregnes omkostninger i flere år frem i form af procestid, arbejdsmiljøudfordringer og tab af motivation hos medarbejderne. Besparelsen ved områdeledelse opnås i første omgang ved at medarbejdere afskediges/skubbes ud. Vi ønsker at fremtidens medarbejdere ses som resurser frem for omkostninger. For at skabe progression i børnenes trivsel og læring, bør dagtilbud og skoler i stedet få ro til at implementere de mange tiltag, der allerede er igangsat. Som et sidste opmærksomhedspunkt bør det fremhæves at forslaget får konsekvenser for lokal indflydelse på daginstitutions- og skoledrift. Både for medarbejdere og forældre/børn. Med venlig hilsen CMU Børnecenter Leder- og medarbejderrepræsentanter

30 From: Jesper Bogsted Sent: 30 Jan :16: To: Lone Lambert Kaaber Cc: Bianca Mathiasen Subject: Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. med venlig hilsen Bianca Mathiasen og Jesper Bøgsted Kongstedvej Ringsted

31 Høringssvar fra bestyrelsen i Fælleshuset Åkanden vedrørende Ringsted Kommunes forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet. Vi har alene tilkendegivet synspunkter gældende for daginstitutionsområdet. Vi ønsker ikke at forholde os til de forhold, som vedrører skoleområdet. 1) Generelle tilkendegivelser om organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet i Ringsted Kommune Vi tilslutter os bekymringerne omkring Ringsted Kommunes faldende børnetal, og deraf lavere bloktilskud. Vi kan ud fra fordelingen af ressourcerne ved fuldt udnyttet kapacitet kontra det nuværende se, at såfremt man fortsætter med nuværende struktur, vil der skulle findes besparelser på personale- og aktivitetsområdet. Samtidig vil udgifterne til ledelse, bygninger og støttesystemet være uændret og dermed udgøre en større procentdel af bloktilskuddet. Vi tilslutter os byrådets ønske om at øge medarbejderressourcerne tæt på børnene. Vi er opmærksomme på, at dette betyder, at der skal findes ressourcer andre steder. Det optimale vil være, at ingen institutioner skal lukkes, som byrådet også selv har tilkendegivet. Dette må således betyde, at der er to andre områder der kan spares på: Ledelsesområdet eller det Henrik Harder kalder Støttesystemet- svarende til kr for både dagtilbud og skole/sfo. Vedr. Ledelsesområdet: Vi er ikke direkte imod forslaget om områdeledelse, men er bekymrede over, hvorvidt forslaget er nok til at løse udfordringerne omkring færre varme hænder til vores børn pga. det faldende børnetal. Vedr. Støttesystemet: Vi vil foreslå, at man kigger på fordelingsnøglen på støttesystemet. Her tænker vi særligt på, at når der er fald i børnetallet, kan en konsekvens heraf også være, at se på en reducering af ressourcer hertil. Man kunne eksempelvis kigge bagud i tid (fx år 2009, 2013, 2016), og se hvor mange omkostninger pr. barn man har brugt i støttesystemet, og sammenholde det med de fremtidige prognoser på børnetallet. Ved en sådan betragtning vil det være muligt at vurdere, hvorvidt omkostningerne på dette område kan omfordeles til de øvrige områder (helst. medarbejderressourcer). Som eksempel tænker vi, at et faldende børnetal må give færre udgifter til eksempelvis tandpleje eller konsulenter. (vi kan ikke se, om kommunen allerede har taget højde for dette i beregningerne). 1

32 2) Konkrete tilkendegivelser til de 3 beskrevne modeller: Fordele og ulemper ved de fælles elementer i de 3 modeller Ad Center- og ledelsesstruktur Det er efter vores vurdering vigtigt, at man, såfremt man indfører områdeledelse, lægger meget energi i at rekruttere de rigtige områdeledere, som formår at inddrage alle børnehusenes faglige ledere, samt kan bevare overblikket over institutionernes interesser. Ad Bestyrelsesarbejdet Vi finder, at der er store udfordringer i det fremtidige bestyrelsesarbejde, såfremt områdeledelse indføres. Som vi ser det, vil det medføre en stor bestyrelse for hver institution, idet både en medarbejder, en forælder og lederen fra hvert børnehus skal deltage i institutionens bestyrelsesmøder. Der bør indføres stramme mødestrukturer for møderne for at sikre at alle børnehuse bliver hørt, såfremt der er behov. Ad MED-samarbejdet Vi vil ikke kommentere på dette, andet end at vi ser det som en udfordring i forhold til byrådets ønske om flere hænder til børnene, når medarbejdere skal deltage i flere møder (både i børnehuset og i institutionens MED-udvalg) og derved tager flere timer fra børnene. Ad Organisering af administration Vi mener ikke vi har nok kendskab til dette område, til at kunne udtale os herom. Ad Organisering af specialtilbud beliggende på egne matrikler Vi mener ikke vi har nok kendskab til dette område, til at kunne udtale os herom. Fordele og ulemper ved de 3 modeller: Model 1: Det er en fordel, at der næsten er lige fordeling af antallet af børnehuse i hver institution, i forhold til at opnå en ensartet struktur af institutionerne. For dagtilbudsområdet er det også her, man finder den største besparelse, som er det man ønsker at opnå med forslaget. Vi tror på, at 3 områdeledere godt kan løfte den opgave på dagtilbudsområdet idet flere andre kommuner har områdelederen der har endnu flere børnehuse under sig. Model 2: Vi finder ikke at besparelsen ved model 2 er stor nok i forhold til de omkostninger som er forbundet med omstruktureringen, og de ønsker man har om at øge medarbejderressourcerne. Vi kan ikke se fordele ved forslaget for så vidt angår daginstitutionsområdet. Model 3: I lighed med model 1, giver model 3 en stor besparelse på det samlede område. Vi mener dog, at der ved opdelingen af børnehusene bliver en ulighed i størrelsen på daginstitutionerne. Dette bevirker at omfanget af områdelederenes opgaver og ansvar vil variere meget afhængig af, hvilken institution man har ansvar for. Opsummerende: Såfremt forslaget om områdeledelse vedtages, er det vores vurdering, at der vil kunne opnås størst succes med model 1. 3) Øvrige Kommentarer 2

33 Uanset udfaldet af kommunens forslag, finder vi det gavnligt, at indføre en form for områdeledelse/ledelsesfællesskab for landdistrikterne, grundet deres størrelser/børnetal, også for at imødekomme politikernes ønske om, at bibeholde børnehuse i landdistrikterne. Vi er opmærksomme på, at kommunen angiver, at man ikke ønsker at lukke institutioner - særligt i landdistrikterne. Som prognoserne ser ud, er vi dog bekymrede for, hvorvidt indførelse af områdeledelse, vil frigive nok ressourcer til at kunne opretholde alle nuværende institutioner. Vi håber at kommunen i deres beregninger, har taget det forhold i betragtning, at indførelse af områdeledelse allerede har og også fremadrettet vil medføre yderligere omkostninger. Vi er nervøse for, at indførelsen ikke er nok til at imødekomme de udfordringer som der givet vil opstå i forbindelse med det faldende børnetal, og at man derfor efter man har gennemført den nye ledelsesstruktur, alligevel vil være nødsaget til at lukke institutioner i kommunen. Såfremt prognoserne peger i retning af, at man trods indførelse af områdeledelse, på sigt må lukke institutioner i kommunen, finder vi det nyttesløst at bruge ressourcer på at indføre en ny ledelsesstruktur. 3

34 Høringssvar fra Faglig Klub på Campusskolen Faglig Klub består af lærere på Campusskolen, der er medlemmer af Danmarks Lærerforening. Overordnet er Faglig Klubs vurdering, at områdeledelse er en kortsigtet og uholdbar løsning. Vi anerkender at et faldende børnetal er en udfordring, som man som kommune må forholde sig til. Vi forholder os herunder til de dots, som byrådet ønsker høringssvar på. Antallet af medarbejderressourcer tæt på børn og elever øges - Vi kan kun bakke op om, at medarbejderressourcer tæt på børn og elever øges. Vores bekymring er, hvor ressourcerne til dette skal komme fra. Ifølge bilag 5 vil provenuet på model 1 og 3 være omkring de 4.4 millioner årligt, som derefter skal tilbageføres til skoler og institutioner. 4,4 million fordelt på 8 enheder giver ikke mærkbart mange flere varme hænder. Lederne skal fokusere arbejdet med at udvikle kerneopgaven - Vi tror ikke på, at man skaber bedre skole ved at skære på ledelsen. Vi tror på, at der ikke skal være for langt fra ledelse til lærerne. Hvis man vil praktisere elevcentreret ledelse på skolerne i Ringsted, så har vi brug for ledelse, der er tæt på, har viden om, følger op på og deltager i de professionelles arbejde med at udvikle undervisning, læringsmiljø, læreprocesser og resultater. Der skal etableres en mere professionel administration - Vi kan se mange fordele i en mere professionel administration, men igen ønsker vi at beholde vores sekretærer på vores matrikel. De har en meget stor rolle i at få vores hverdag til at fungere. Medarbejdernes kompetencer skal bringes i spil med den størst mulige effekt - Det kan vi også kun bakke op om. Vi formoder, at det skal ske gennem, at ledelsen har mere og bedre tid til at vejlede og sparre med os. Vi tror derfor ikke på, at dette kommer til at blive opnået ved områdeledelse. Vi ved, at visionen er, at hvis man løfter nogle af de strategiske opgaver fra den faglige ledelse, så vil det give mere tid til den enkelte lærers udvikling. I praksis tror vi dog, at det vil kunne mærkes på gulvet, at der spares på ledelse. Hvis man beslutter sig for at indføre områdeledelse, så vil Faglig Klub gerne pege på model 1. For vores virke som lærer er de 3 modeller ens, både i forhold til vores egen situation og i forhold til vores fødeskolers. Vi peger på model 1, da vi derved vil få mest ledelse. Fordelen ved modellerne for lærerne på Campusskolen er, at vores fødeskoler er blevet slået sammen og at vi derved måske kan have et tættere samarbejde omkring den faglige og trivselsmæssige overgang fra fødeskolerne til Campusskolen. Ulemperne ved modellen er bl.a. at det ikke ser ud til, at der tilføres midler til etableringer af de nye enheder. Vi ved fra opstarten på Campusskolen, at det kræver meget arbejde at skabe en fælles kultur, når

35 forskellige lærer og skolekulturer mødes. Hvis vi skal have gavn af, at vores fødeskoler bliver slået sammen, så vil vi gerne opleve, at der er en eller anden fælles rød tråd i det, som de har med sig fra fødeskolerne. Vi er også bekymrede for vores kollegaer på fødeskolerne, som skal navigere i en så stor omvæltning uden at der er afsat ressourcer til at få det sat ordentligt i gang. Vi stiller os kritiske overfor det faktum, at der i materialet står, at medarbejderne ikke skal være på to matrikler. Mundtligt er det også blevet os lovet, at vi ikke kan flyttes eller arbejde to steder. Hvor længe kan der stilles garanti om dette? Timingen i ønsket om områdeledelse er urimelig. Vi havde skolestruktur i 2012, reform 2014, skolelederskifte på Campusskolen i og nu måske nyt lederskifte og ny skolestruktur i Vi har brug for ro. Vi tror heller ikke på, at områdeledelse er nok i forhold til det faldende børnetal, og vi vil derfor kunne se frem til endnu en stramning i løbet af de næste par år. Faglig klub anbefaler byrådet at overveje områdeledelse rigtig grundigt en gang til. Faglig klub på Campusskolen d

36 Høringssvar vedr. områdeledelse fra Valdemarskolens Bestyrelse Ringsted, 30. januar 2017 Ja tak til konstruktivt samarbejde men pænt nej tak til områdeledelse Som bestyrelse for Valdemarskolen vil vi rigtig gerne være med til at se fremad og deltage i et konstruktivt samarbejde om skolerne i Ringsted og bidrage til et bedre og mere fleksibelt skolevæsen, som i højere grad end i dag (og end områdeledelse) kan tilpasse sig de nye forudsætninger, som er på børne- og ungeområdet med fx faldende børnetal. MEN vi ser slet ikke områdeledelse som en holdbar løsning, der reelt kan styrke folkeskolerne i Ringsted Kommune. Vi anbefaler, at der sættes en proces i gang, der involverer alle, der kan bidrage til Ringsteds skoler herunder politikere, medarbejdere, elever, forældre, erhvervsliv, lokalsamfund, foreninger, andre uddannelses- og kultur institutioner. Vi har i den forbindelse udarbejdet et forslag til en proces, som vi gerne vil bidrage med, hvis I vælger at se bredere på folkeskolens udfordringer og muligheder i Ringsted kommune. Evige forandringer fjerner fokus og koster dyrt Områdeledelse, folkeskolereform, tidlig SFO-start og andre strukturændringer betyder, at skoleområdet er under konstant forandringspres. Det slider på medarbejderne, forringer kvaliteten og det går i sidste ende ud over vores børn. For mange af os er kommunens folkeskole et aktivt tilvalg blandt andet på grund af et ambitiøst lovgrundlag, engagerede og fagligt dygtige medarbejdere og ledere, mulighed for mangfoldige og lærerige fællesskaber samt forældreinddragelse tæt på hverdagen. Men uanset hvor principfast og ideologisk man forholder sig til folkeskolen, så ligger valget om et en skole uden kommunal indflydelse snublende nær, når strukturtilpasninger og omorganiseringer bliver ved med at rulle ind over vores børn, medarbejderne og os som forældre. Når disse store ændringer skal føres ud i livet, så forstyrrer de ledelsens, medarbejdernes og forældrenes fokus på det væsentlige på netop kerneopgaven - som er og bliver børnenes udvikling og læring. Og det værste er, at forstyrrelserne varer i flere år, før ændringerne er faldet på plads. Vi tænker, at Ringsted Byråd bør overveje om det ikke er en af hovedårsagerne til at andelen af elever, der går i privatskole i Ringsted Kommune er så stor, som den nu engang er blevet. Primære bekymringer ved områdeledelse: Usikkerhed om målsætningerne og manglende nytænkning De politiske målsætninger med indførelse af områdeledelse er meget uklare. Vi er med på, at der er en kapacitetsudfordring, men de politiske målsætninger er aldrig blev udfoldet eller forklaret og der er skabt fornyet usikkerhed om indholdet i målsætningerne i forhold til områdeledelse som løsningen. Vi kan med det, der er fremlagt politiske og administrativt ikke se, hvordan områdeledelse kan blive løsningen på de udfordringer, som er for folkeskolerne i Ringsted og vi frygter at en beslutning om at indføre områdeledelse vil blokere for den nødvendige nytænkning af området. Stort indgreb med mange involverede, men meget lille besparelse Besparelsen ved at indføre områdeledelse er meget lille i forhold til den store øvelse, det bliver at indføre. Et provenu på mellem 0,500-1,9 mio. kr. for hele skole- og sfo-området er en meget lille besparelse for så stor en ændring. Ledelse langt fra klasseværelset, skolegården og forældremødet Det nære forældresamarbejde vil uundgåeligt blive forringet, fordi der vil komme længere forretningsgange for både børn, forældre og medarbejdere, når der kun er én områdeleder, der har det overordnede ansvar for at prioritere og lede én skole med 1200 børn fordelt på 3 matrikler. Mindre ledelse til løsning af store inklusionsudfordringer Med områdeledelse skæres der i ledelsestildelingen i en tid, hvor hele skolevæsnet er under store forandringer. Det vil uvægerligt betyde, at mange pædagogiske tiltag mister momentum og vil blive vanskeligere at gennemføre, nogle af de fremskridt der er kæmpet hårdt for blandt elever, medarbejdere og ledere vil endda få et tilbageslag. Denne situation vil i sidste ende gå hårdt ud over vores børns skolegang og trivsel. Vi henviser til drøftelsen mellem Valdemarskolens bestyrelse og Børne- og Undervisningsudvalget omkring inklusionsudfordringer og uligning af social baggrund i tilbage i foråret 2016, hvor I besøgte os på skolen.

37 Hørringssvar fra Det Grønne børnehus 2017 Fælles områdeledelse NEJ TAK herfra! Punkt 1. Vi, I det Grønne Børnehus, ønsker at holde fast i den gamle struktur og er stadig ikke for områdeledelse. Den gamle struktur giver flest hænder og ressourcer til vores børn og en større fleksibilitet med de ansatte. Der er allerede nu et stort samarbejde med de andre institutioner i området, som fungere rigtig godt og her kan man se på om der er muligheder for, at samarbejde kan udvides i samråd med ledere og medarbejdere, så tiden til vores børn ikke spildes. Samspillet mellem de lokale foreninger samt de frivillige forældretiltag vil falde fra, hvis der ikke er daglig ledet kontakt, til at holde tingene sammen. (det vil være et STORT tab for børn, personale og kommune) Punkt 2. Bestemt ikke områdeledelse. Erfaringer med store organisationer har altid vist sig, at der bliver for langt ned til medarbejderne på gulvet, hvilket vil havde stor indflydelse på dagligdagen og kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Med kommunens forslag vil det ydere mere betyde færre hænder og færre timer på gulvet En beregning på konsekvenserne: Lederen skal bruge 25 % arbejdstid på gulvet for at finansiere en områdeleder og administrativ leder, hvilket svaret til 9.25 time på gulvet. I lønkroner svarer dette til kr. 10,000 pr. måned. Skal lederne på gulvet, betyder det en reducering af timer i medarbjdergruppen Svarende til ca. 14 medhjælpertimer ( medhjælpere med erfaring) / 19 timer ved en nyuddannet pædagog // eller 10,3 timer ved en pædagog med megen erfaring. Den ønskede effekt vil først komme til udtryk, efter en udskiftning af de gamle og erfarne ledere og lønkronerne igen kommer i spil. Lederne er ikke nødvendigvis de dygtigske på gulvet, hvorfor det ikke hænger sammen med de politiske ønsker om at styrke det pædagogiske arbejde. Hvilket går imod det politiske ønske om flere hænder på gulvet, - hvilket igen betyder ringere kvalitet. Lederne har andre kompetencer: de er strategerne, dem der får spillerne til at spille optimalt, personaleledelse, coach, administration m.m. I oplægget til områdeledelse lægges der vægt på en besparelse, en besparelse som i vores øjne er alt for lille i forhold til hvad implementering af områdeledelse vil koste. Man bør hellere se på, om der er brug for de mange ressourcer i Kompetenceenheden, Sekretariat og Børne- og Familierådgivningen!

38 Børneforums møde d. 16/1 På mødet var vi heldige at kunne stille et par spørgsmål til nogle politikkere og hvilket var super fint. En af de stillede spørgsmål var bl.a. at man var meget undrende over, at kommunen kunne blive ved med denne seance, med at vi skal afgive hørringssvar, når flertallet i vores demokrati er imod områdeledelse, - hvilket er understreget gentagne gange. Som svar på ovenstående blev der meget undrende svaret, at selv om der var flertal imod områdeledelse, var det politikerne der tager den endelige beslutning, - områdeledelse eller ej Det betyder simpelthen at vores fine demokrati er sat ud af spil og blevet til et diktatur! Venlig Hilsen Forældrebestyrelsen Det Grønne Børnehus, Ørslev

39 Ringsted 30 JAN 2017 Høringssvar fra Dagmarskolen vedr. Områdeledelse Skolebestyrelsen på Dagmarskolen finder, at ideen om at indføre områdeledelse på daginstitutions- og skoleområdet i Ringsted kommune ikke er løsningen på områdets udfordringer, og udnytter heller ikke det potentiale, der ligger i det engagement, som en lokal ledelse repræsenterer. Vi vurderer heller ikke, at det økonomiske potentiale ved områdeledelse er overbevisende. Vi noterer os samtidig, at områdeledelse er i modstrid med de erfaringer, som er beskrevet i SFI seneste rapporter om forudsætninger for en succesfuld implementering af folkeskolereformen. Vi opfordrer i stedet til, at Ringsted kommune starter en proces, hvor man med udgangspunkt i de enkelte skolers udfordringer og styrker - og med inddragelse af disse fra starten - får udviklet en organisering af området, der sikrer den nødvendige ro i mange år frem. Vi finder, at det kræver konstant nytænkning, hvis man vil styrke folkeskolen i Ringsted, og igen gøre den til det naturlige valg for alle forældre og børn i Ringsted kommune. Men de nye tanker skal have rod i de enkelte institutioner, og ikke være styret udelukkende af ønsker om højere klassekvotient, eller mere central ledelse. Det giver ikke holdbare løsninger. Skolebestyrelsen på Dagmarskolen kan på den baggrund ikke anbefale nogen af de tre fremlagte modeller for områdeledelse. På forældrebestyrelsens vegne Per Brunhøj

40 30. januar 2017 Høringssvar om forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Dags dato har 722 skrevet under på online-underskriftsindsamlingen imod områdeledelse. Respondenterne har dermed klart tilkendegivet, at de ikke ønsker områdeledelse. Underskriftsindsamlingen løber til ultimo februar, hvor byrådet skal tage endelig stilling til forslaget. Du kan se resultatet af underskriftsindsamlingen her: Underskriverne har selv valgt, om deres navn skal være offentligt eller kun synligt for administratoren af underskriftsindsamlingen. Undertegnede er derfor bekendt med identiteten på alle dem, der har skrevet under. Teksten på forsiden af underskriftsindsamlingen lyder: Drop forslag om områdeledelse Ved du, at Ringsted Kommune netop nu overvejer at indføre områdeledelse for skoler, børnehaver, vuggestuer og dagplejere? Områdeledelse betyder, at vi ikke fremover vil have selvstændige institutioner med eget budget og egen selvbestemmelse. Beslutninger, som påvirker vores børns hverdag, vil fremover blive truffet langt væk fra børnene af en områdeleder, som ikke har sin daglige gang blandt børn og pædagoger. Det er et dårligt forslag. Derfor siger forældrebestyrelser, daginstitutionsledere og medarbejdere klart NEJ til forslaget om områdeledelse. Hjælp os med at råbe kommunalpolitikerne og forvaltningen op. Skriv under og vær med til at sikre, at Ringsted Kommune også i fremtiden tilbyder vores børn gode pasningstilbud i selvstændige institutioner. Lad dem, der er tættest på børnene i dagligdagen, træffe beslutningerne. Ikke en områdeleder. Afstemningen løber frem til februar 2017, hvor Ringsteds kommunalpolitikere endeligt skal beslutte, om de vil indføre områdeledelse. Det samlede antal underskrifter vil blive overdraget til byrådet og børne-/undervisningsudvalget i kommunen. Med venlig hilsen Bodil Brøndum Kirkelykke, initiativtager til underskriftsindsamlingen og mor til tre børn Zahlesvej Ringsted

41

42

43 From: Lis Schmidt Hansen Sent: 30 Jan :21: To: Lone Lambert Kaaber Cc: Benedicte Petri;David Jesper Mürer;Ingelise Jørgensen;Jan Knud Hansen;Kristina Stange;Pia Elisabeth Jensen;Rikke Nagel Grønager;Sanne Mogensen;Søren Langholm;Tini Bettina Søndergaard Wehlast Subject: Høring vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Høringssvar omkring områdeledelse HMU medarbejdersiden Sagsfremstillingen har været fremlagt den i HMU. Processen vedr. områdeledelse har været mudret af, at forslaget blev født som et omprioriteringsforslag, der som bekendt blev skrottet efterfølgende blev forslaget justeret og lagt frem igen. HMU-medarbejdersiden har ikke haft mulighed for at gennemgå detaljerne ved en ny organisations og ledelsesstruktur for dagtilbud og skoler. Vi kan ikke gå ind for områdeledelse, som skitseret i de 3 forslag. Vi ønsker dog at videreformidle en bekymring for hele organisationens fremtidige MED-struktur, såfremt forslaget bliver vedtaget. Tilliden til MED-systemet bør vi alle værne om. Venlig hilsen HMU - Medarbejdersiden Med venlig hilsen Lis Schmidt Hansen Næstformand HMU Ringsted Kommune Ressourcecenter Indkøb

44

45

46 Ådalskolen Høringssvar vedr. forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet. Ådalskolens LMU er overordnet imod områdeledelse på skoleområdet, idet vi ikke mener at denne struktur løser de udfordringer skolevæsenet står overfor. Vi henviser i øvrigt til tidligere fremsendte høringssvar. Ift. punkt 1 i høringsmaterialet generelle tilkendegivelser om organisering og ledelsesstruktur mener vi: Den foreslåede organisering løser ikke de udfordringer som skoleområdet står over for pga. faldende børnetal og den øgede søgning til privatskoler som kun forværrer de prognoser der hidtil har været til grund for beslutningen. Dette efterlader en øget overkapacitet på bygninger og grunde. Derfor bør der findes besparelser på grunde og bygninger ved at kigge på de udfordringer der akut er på byog landskoler. (fx udgift til renovering af bygninger eller flytning af klasser eller lign.) Man bør i den nuværende situation sikre en beslutning der giver ro på skolevæsenet i RK dette for at sikre gode betingelser for de gode udviklingstiltag der er igangsat i RK, og som det sidste ¾ år nærmest har været sat på standby. En alternativ måde at finde pengene på her og nu bør derfor overvejes. Vi vil gerne deltage i at udarbejde løsningsmodeller til gavn for alle. En mulighed kunne her og nu være en rammebesparelse på skolerne. Hvis områdeledelse bliver besluttet i den nuværende form mener vi: at Ådalskolen er godt organiseret under en ny centerchef sammen med kompetenceenheden, da vi gerne vil medvirke til et fortsat udviklingsarbejde og kapacitetsopbygning for personlet til gavn for alle skoler i RK. Med venlig hilsen Ådalskolens LMU Ådalskolen Eriksvej 4 DK 4100 Ringsted Tlf.: aadalskolen@ringsted.dk Side 1 af 1

47

48

49 Ringsted Kommune 30. januar 2017 Vedr.: Områdeledelse høringssvar fra forældrebestyrelserne i Toften / Sct. Bendts børnehave Områdeledelse på dag- og skoleområdet - også set i forhold til den nye institution i Benløse: Vi ønsker i lighed med tidligere indsendte hørringssvar - at påpege, at HVIS der etableres områdeledelse, så ønsker vi at den nye børnehave i Benløse bliver en selvstændig enhed, hvor lederen er på fuld tid og på lige fod med områdelederne, så vi fortsat er et brugbart 32 tilbud. Dette vil give alle områdeledere mulighed for vidensdeling og et øget kendskab til det specialiserede område, også set i forhold til den tidlige opsporing/udviklingsmodellen, som Ringsted kommune arbejder med. I oversigten over kommunale evalueringer af områdeledelse, udarbejdet af Danmarks evalueringsinstitut i 2012, vil vi henlede opmærksomheden på, at områdeledelse i dette dokument defineres som følgende: Fælles ledelse af ensartede institutionstyper, typisk tidligere selvstændige institutioner indenfor 0-6 års området, der indgår som afdelinger i én ny institution. Den fælles ledelse af områdeinstitutionen udøves af en områdeleder i samarbejde med afdelingsleder af de enkelte institutioner (Væksthus for Ledelse: Ledelse af dagtilbud under forandring, 2017). Den nye institution kommer på INGEN måde til at være sammenlignelig med nogen andre institutioner i Ringsted da vi kommer til at indeholde både en almendel en specialdel - som er takstfinansieret og derfor har anden lovgivning en legestue for Dagplejen Hvis denne nye institution sættes i et geografisk afgrænset distrikt, vil der være en øget risiko for, at der ikke bliver den videndeling og tilgængelig information i det samlede 0-6 års område omkring den specialiserede del, som er nødvendig for at imødegå den tidlige opsporing, som finder sted i de almene institutioner. Vi retter ligeledes opmærksomheden på, at stillingsbeskrivelsen af leder/pædagogisk leder/ i den Nye institution i Benløse, hvor der er en takstfinansieret og en almen del er en institution, der er langt mere kompleks end på det almene dagområde, og derfor vil kræve en leder på fuld tid.

50 Vi ser generelt positivt på de politiske intentioner, bag ved etablering af områdeledelse, men vi stiller os meget tvivlende overfor om de forventelige besparelser opnås og om de på nogen måde kan sidestilles med de trivselsmæssige udfordringer som ansatte og gennem den, vores børn kommer til at stå med. Blandt andet set ud fra betragtningen om at der bliver dobbelt op på mange møder. omkostningerne ved at LMU bliver både lokalt og områdemæssige, hvilket igen giver flere møder til lønnede medarbejdere. hvert led kan potentielt give huller i informationer. Ringsted kommune er for lille til så mange områder, som politikerne har valgt at sende i høring som de 3 modeller. Man kunne i stedet samle 0-6 årsområdet i et område, 6-16 i et andet og specieldelen i et 3. vi tænker at det vil være svært at få forældre til at stille op som bestyrelsesmedlemmer, da vi forventer at der vil blive mange møder og der vil være en lang arbejdsgang, hvis der er noget, som man gerne vil ændre et sted. Vi tror dog at det vil blive muligt at få besat de menige pladser i de eventuelle lokalråd. der kan opstå stor ulighed, de forskellige områder imellem, da én områdeleder kan vælge opprioritere en matrikel i forhold til andre, hvor en anden områdeleder måske vælger at dele alt mere ligeligt mellem matriklerne. det er korrekt at der er mange ubesatte pladser i 0-6 års området, men de enkelte institutioner bliver kun tildelt penge i forhold til de børn der er indskrevet, og IKKE dem de har plads til, så personaletildelingen er allerede tilpasset antallet af indskrevne børn, så at bruge antallet af tomme pladser, som argument for områdeledelse giver ikke rigtig mening. vi pt. i KOMMUNEN har så mange profiler i vores dagtilbud, at vi, som forældre kan vælge, hvilke fokus vores institution har. Hvis kommunen bliver delt i områder, vil det måske blive mere svært for forældre at finde det rigtige tilbud, hvilket kan mindske den generelle tilfredshed med kommunens dagtilbud. Da politikerne har bedt os om at komme med alternative løsninger, hvis man ikke implementere områdeledelse, så vil vi hermed komme med vores ideer: Da nogle institutioner har ledige pladser, kunne det måske vurderes om der er mulighed for at nogle institutioner kan generere en ekstra indtægt, ved at udleje en del af institutionen til andet formål i åbningstiden, eller om der for alle institutioner, er muligheder for at udleje lokalerne uden for institutionen åbningstid, dvs. aften og weekend. Man kan i stedet for områdeledelse oprette en stabsfunktion/fællesadministration, som skal varetage økonomisk administration for alle 0-6 års institutioner. Der kunne man også samle andre ting, så man får fælles vejlederfunktioner og fælles kompetence udvikling på tværs af kommunen.

51 Ud over ovenstående som er svar på selve høringen, så har vi fra vores 2 forældrebestyrelser, øvrige nedenstående punkter som vi henleder jeres opmærksomhed på, når I træffer afgørende beslutninger: Hvordan vil jeres beslutninger skulle håndteres i et 32 tilbud og hvilke konsekvenser for det for de børn? Vi som forældre oplever at det kræver ledelsesmæssig koordinering og opmærksomhed, at der holdes tråd i de enkelte børnesager, hvilket der fortsat skal være tid til ( 32 tilbud). Vi ønsker også fremadrettet at der er deltagelse fra lederen ved statusmøder, dette så der sikres en kort og smidig sagsgang og sammenhæng mellem hvad kommune, børnehave og forældre arbejder på ( 32 tilbud). Hvis I beslutter at kommunen skal etablere områdeledelse, anser vi det som vigtigt, at der bliver økonomisk råderum til den pædagogiske leder. Hvis den ny institution bliver en del af det område, så ønsker vi at områdelederen i det eventuelle område, kender til det specialiserede område. Vi mener det er vigtig, at der bliver tid til ledelse, så den stedlige leder altid kan leve op til de ledelsesmæssige opgaver. Og når lederen er en del af stuen, at de så er DET og IKKE går fra, til ledelsesopgaver for så går det ud over børnenormeringen. Når områdelederen indkalder til møder, så skal der være mulighed for vikardækning eller at lederen kan udeblive fra mødet med samme begrundelse. Det er vigtigt at der ledelsesmæssigt også fremadrettet bliver prioriteret tid til de enkelte sager omkring børn, som er særligt udfordret og som har brug for en tværfaglig/tværgående indsats. Frem til den nye institution står færdig sidst på året 2017, vil vi gerne opfordre til, at ledelse og bestyrelse fungerer som nu. For at vi kan sikre ro til at få etableret en god proces omkring overgang/sammenlægning samt en god start i den nye institution, så ALLE børn samt voksne får tid og ro til at finde sig tilrette i de nye rammer. Socialt arbejde med børn Glade børn som lærer at være gode venner når der er Glade medarbejder, som har Glade ledere, som møder Glade forældre, som giver genvalg til Glade politikkere På forældrebestyrelsernes vegne Med venlig hilsen Thomas Lynggaard / Ulla Larsen Toften / Sct. Bendts Børnehave

52 Mandag den 30. januar 2017 BUPL s høringssvar til forslag om områdeledelse I forlængelse af den politiske budgetaftale for 2017 har Byrådet vedtaget at sende tre modeller for en eventuel ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet i høring. BUPL Sydøst har følgende bemærkninger til det udsendte forslag. Som udgangspunkt er BUPL enig i hovedparten af de principper, som har dannet udgangspunkt for arbejdet med områdeledelse. Herunder: At øge antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene og fokusere ledernes arbejde med kerneopgaven. At medarbejdernes kompetencer bringes spil med størst mulig effekt At der skabes gode rammer for MED- og bestyrelsesarbejdet. At etablere en mere effektiv administration. BUPL lægger i forlængelse heraf særlig vægt på, at strukturforslaget ikke indeholder besparelser på børneområdet, og at man fremover garanterer en klar ledelsesmæssig opdeling af dagtilbudsområdet og skoleområdet. Når BUPL alligevel ikke kan anbefale de tre modeller, er det primært fordi, vi vurderer, at de politiske mål kan nås (bedre) inden for rammerne af den eksisterende struktur. Det er med andre ord svært at få øje på den brændende platform, som kan begrunde en strukturomlægning. Skoler og institutioner i lokalområder Et af byrådets mål er at bevare skoler og dagtilbud i alle lokalområder. Den nye ledelsesstruktur løser ikke den udfordring. Vil man sikre kvaliteten på små skoler og institutioner og institutioner med store udsving i børnetallet, bør man i stedet arbejde med differentieret tildeling. Den nuværende ordning levner ikke mulighed for at give ekstra ressourcer til arbejdspladser, der er trængt, fordi de er små. En sådan løsning kan gennemføres uden områdeledelse og er alene et spørgsmål om økonomisk prioritering. Provenuet er for lille til at indfri målene Ifølge forslaget genererer den nye struktur et økonomisk råderum på 4,4 mio. kr. Heraf 1,5 mio. kr. på daginstitutionsområdet, hvilket svarer til ca. fire fuldtidsstillinger. Kommunen bør påregne, at provenuet først kan frigøres gradvist over en årrække. Måske først efter fem til ti år, viser erfaringerne. Provenuet er set i det lys så beskedent, at det reelt ikke i noget videre omfang vil kunne bidrage til at indfri ambitionerne om at øge medarbejderressourcerne tæt på børnene og styrke kerneopgaven. Forslag ligner et skrivebordsprojekt Oplægget til den nye ledelsesstruktur redegør efter BUPL s vurdering ikke tilstrækkeligt præcist for de ulemper, som de tre modeller indebærer. Der er ikke konkret redegjort for, hvordan opgave og ansvarsfordeling flyttes rundt i den nye struktur, og hvem der skal overtage hvilke opgaver og ansvarsområder. Dermed risikerer den nye ledelsestruktur at forblive et skrivebordsprojekt, som ser fint ud i et regneark, men i virkeligheden ikke frigør ressourcer til børnene og kerneopgaven. Der findes desværre mange mindre gode erfaringer fra andre kommuner med, at virkeligheden halter langt efter de glittede strukturløsninger.

53 Souschefstillinger nedlægges I dag har en række institutioner både en daginstitutionsleder og en souschef, som påtager sig ledelsesopgaver i større eller mindre omfang. Med den nye struktur forsvinder souscheferne (hvilket man har glemt at anføre i oplægget), og det samlede antal ledelsestimer barberes ned. Præcis hvor mange ledelsestimer, der forsvinder lokalt fra den enkelte institution, står ikke klart. Da reduktionen i ledelsestiden lokalt er en væsentlig del af det økonomiske råderum, er det bemærkelsesværdigt, at den del af forslaget er uklart beskrevet og mangelfuldt underbygget. BUPL må på det kraftiste advare mod, at man fjerner ledelsestid, uden at have en konkret plan for, hvor de enkelte ledelsesopgaver og ansvarsområder realistisk set kan placeres. Områdelederne får for mange opgaver Det andet væsentlige tiltag i den nye struktur er oprettelsen af områdelederstillingerne. Fire på daginstitutionsområdet og fire på skoleområdet. Det fremgår ikke tydeligt, hvilke opgaver og ansvarsområder de nye områdeledere skal varetage. Men for at regnskabet skal gå op, må de i sagens natur overtage opgaver fra både den lokale ledelse på institutionerne og fra det netop nedlagte ledelseslag på forvaltningsniveau. Områdelederne vil altså både få opgaver nedefra og oppefra. Spørgsmålet er, om de med rimelig sandsynlighed kan magte de mange opgaver. Hvis ikke, er der betydelig risiko for, at ledelsesopgaverne presses nedad i hierarkiet og tilbage på institutionerne. Konsekvenserne bliver i så fald mindre tid til det pædagogiske arbejde i det daglige. Og det er stik imod intentionerne med den nye struktur. Faglig udvikling risikerer at drukne i drift BUPL er bekymret for den faglige udvikling på børne- og skoleområdet. Hidtil har forvaltningen stået som garant for den faglige udvikling. Men med den nye struktur og slankning af forvaltningen skal udviklingsopgaverne fremover løses af områdelederne. Spørgsmålet er om områdelederne vil få mulighed for det. Efter alt at dømme får de rigeligt at se til med at sikre drift og administration af de nye områder. Hvis ikke den faglige udvikling sikres i den nye model, svigter man reeelt de mål, byrådet har sat sig. Følgeskab mangler Forandring kræver følgeskab. Medarbejderne, der skal implementere de gode intentioner i praksis, skal være med på, hvad der kræves og kunne se, at det er meningsfuldt og udviklende i deres daglige arbejde. Ellers vil det i praksis ikke være muligt at implementere den nye struktur tilfredsstillende. Den politiske proces omkring indførelse af områdeledelse har haft en vanskelig begyndelse. Strukturudspillet blev i første omgang lanceret som en besparelse, der skulle dække omprioriteringsbidraget. Men efter omprioriteringsbidraget blev taget af bordet, er det ikke lykkedes at overbevise medarbejdere og forældre om forslagets gode intentioner. Kommunikationen har ikke været tydelig nok. Og spørger man medarbejdere og forældre på området, er det vanskeligt at få øje på følgeskabet. BUPL s anbefalinger BUPL vil ikke pege på nogle af de tre modeller for områdeledelse og fraråder som nævnt byrådet at gennemføre den nye struktur. BUPL medgiver, at kommunen har udfordringer i forhold til at skaffe ressourcer til at styrke kerneopgaven, den faglige ledelse og sikre tilbud i yderområderne. Men områdeledelse vil ikke i sig selv bidrage til at indfri målene og imødegå udfordringerne. I bedste fald gør den nye struktur, hverken fra eller til.

54 Det bedste Ringsted Kommune kan gøre, er at tage fat på de konkrete udfordringer. Vil man for alvor indfri målsætningerne, bør kommunen overveje, om man skulle investere en beskeden del af den kommunens samlede likviditet på næsten en kvart milliard kroner i børneområdet. Penge som brugt på den rigtige måde vil komme retur til kommunekassen i form af sparede udgifter til specialundervisning og andre særlige tiltag. Ringsted Kommune har midler til at gennemføre de politiske mål for området uden at skulle skabe et økonomisk råderum først. BUPL står til rådighed for den videre behandling af sagen. Venlig hilsen Anja Wollesen Næstformand, BUPL Sydøst Direkte: Mobil: Mail: awo@bupl.dk og Jacqueline Sporon-Fiedler Faglig sekretær, BUPL Sydøst Direkte: Mobil: Mail: jqs@bupl.dk

55 Høringssvar vedr. områdeledelse fra medarbejderne i Tinsoldaten 2017 Antallet af medarbejderressourcer tæt på børn og elever øges. Der er rigtig meget behov for, at medarbejderressourcer tæt på børn og elever øges ikke mindst set i lyset af, at Ringsted Kommune anvender kr for lidt pr barn iflg Kora rapport, og at PAF udviklingsprojektet er personaleresursekrævende. ( Der er rigtig mange gode elementer i PAF). Vi tænker dog ikke, at områdeledelse er svaret. Vi har bemærket, at der i høringsmaterialet står anført, at et evt. provenu ved ændringer også kan anvendes på andre områder i Kommune. HVIS OVENSTÅENDE SKAL LYKKES ER DET ET MUST, AT ET EVT. PROVENU BLIVER PÅ OMRÅDET. Vi frygter dobbeltadministration ved områdeledelse. F.eks. hvis en medarbejder skal sygemeldes tager det ligeså lang tid at melde til en sekretær, at personen er syg, som at indberette i OPUS. Vores it system vedr. ansættelser er nu så velfungerende, at det vil være svært at finde rationale for, at en HK er skal ind over. Lederne skal fokusere arbejdet med at udvikle kerneopgaven Vi tænker, at lederne allerede i dag har meget fokus på kerneopgaven. Vi tænker, at dette fokus ikke vil blive større ved at lederne har fastlagte børnetimer i normeringen, tværtimod, vil det være vanskeligere for medarbejdere og forældre at komme i dialog med lederen, hvor denne kan være nærværende. I dag har de fleste ledere allerede børnetimer, så lederens føling med dagligdagen er allerede til stede. Der skal etableres en mere professionel administration Dag tilbuddene bliver i dag styret meget effektivt. Lederne er dygtige til at tilpasse forbruget til et meget svingende børnetal. I Tinsoldaten har vi købt en HKér til at kontere fakturaer mv. Dette er uhyre effektivt. Man kunne forestille sig, at HK arbejdet blev mere koordineret end det er i dag på området, men i vores optik vil det være svært at få til at fungere, hvis HK èrne sidder et centralt sted. Medarbejdernes kompetencer skal bringes i spil med størst mulige effekter Samarbejde mellem institutioner vedr. særlige medarbejderkompetencer kan sagtens bringes i spil uden at etablere områdeledelse. Udfordringen er, hvem der skal passe børnene på blå stue, når f.eks. sprogpædagogen er i naboinstitutionen.( Er en af opmærksomhedspunkterne i Køge rapport vedr. områdeledelse) Derudover har vi flg. kommentarer til høringsmaterialet: Hele områdets økonomi bør bringes i spil, herunder også sekretariatet ( konsulenter mv) Der må tages stilling til, hvor små institutioner, der kan overleve ( dække dagen, tilstrækkeligt antal legekammerater, økonomi til ejendomsudgifter) Det vil ikke være rimeligt, hvis normeringen i de større institutioner skal udhules af, at de mindste institutioner for enhver pris skal overleve) Vi har svært ved at vælge mellem modellerne, da det er svært at overskue konsekvenserne, men vi tænker, at der bør fjernes så få ledelsestimer som muligt.

56 Vi ser en stor værdi i teamsamarbejdet mellem leder og souschef, og at butikken kører, når lederen ikke er der. Vi kan frygte kamp om resurser i en områdeledelsemodel, og vi ønsker at bevare nærdemokratiet Alternative bud kunne være: Mødevirksomhed effektiviseres. F.eks. ved at ikke alle ledere går til møder i det store fælleskab Fællesindkøb af større anskaffelser legeredskaber, møbler mv. Korordinationsgruppen tættere på det Politiske Udvalg Finde forskellige løsninger i de enkelte områder, som passer til området i forhold til geografisk placering, børnetal, fysiske rammer mv.

57 Høringssvar Kildeskolens bestyrelse 30. januar 2017 Høringssvar vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Kildeskolens bestyrelse er positive overfor Byrådets beslutning om at bevare dagtilbud og skoler i alle lokalområder. Vi bakker også principielt op om de fire mål på skoleområdet, der er vedtaget af Byrådet. Vi mener dog, at det indstillede forslag om områdeledelse vil være et skridt i den forkerte retning, hvis Byrådets ønsker skal realiseres. Forslaget er oprindeligt udarbejdet for at opnå en besparelse på skoleområdet. Selvom forslaget i dets nuværende form indeholder enkelte ændringer, fremstår det overordnet set stadig som en spareøvelse, og det afspejler ikke Byrådets visioner. Vi anerkender, at der er i nærværende tid er udfordringer omkring faldende børnetal i Ringsted Kommunes folkeskoler. Denne udfordring skyldes dog bl.a., at folkeskolerne er truede af konkurrence fra friskoler, der er opstået som følge af tidligere kommunale lukninger. Hvis folkeskolerne skal konkurrere med de private tilbud, mener vi, at der er brug for visioner og ikke besparelser på skoleområdet. Friskolerne har opnået stor tilgang ved bl.a. at sikre arbejdsro, en stærk lokal ledelse, samt fokus på et involverende forældresamarbejde. Dette bør man lade sig inspirere af, fremfor at gå i den modsatte retning, som forslaget til områdeledelse lægger op til. Skolerne er centrale for at udvikle de omkringliggende lokalmiljøer, og hvis det fortsat skal være attraktivt at bo i Ringsted Kommunes landområder, er det vigtigt at fastholde disse muligheder. Samtidig er de små skoler med til at give Ringsted et varieret skoletilbud, som også børn udenfor det lokale distrikt nyder godt af. En svækkelse af den lokale ledelse vil derfor have negative konsekvenser, der rækker langt udover skolen og vil påvirke hele nærområdet. Konsekvenser ved områdeledelse Vi har valgt at forholde os til de konsekvenser, vi mener, der vil være fælles for alle tre opstillede modeller for områdeledelse. Svækkelse af lokal ledelse og ansvar Ved at fjerne den lokale, nære ledelse (bestyrelse og leder) på den enkelte skole, frygter vi at miste det stærke lokalbaserede samarbejde, som danner fundamentet for skolen. Vi mener, at det hører med til lederens kerneopgave at være et synligt bindeled til lokalmiljøet samt at skabe retning for skolens udvikling. I henhold til skolereformen skal lokalsamfundet inddrages så meget som muligt, og dette har vi lagt et stort arbejde i siden reformens indførsel. Områdeledelse går også imod den elevbaserede ledelse, som skal bringe ledelsen så tæt på de enkelte elever som muligt. Vi mener, at områdeledelse vil medføre en markant svækkelse af skolerne, og at man i stedet skal satse på at styrke den selvstændige ledelse og skolebestyrelse på de enkelte skoler. Uro på skoleområdet Vi oplever desværre, at mange forældre på forhånd vælger de små folkeskoler fra af frygt for, at de vil blive lukket om få år. I stedet vælger de friskoler, hvor sikkerheden for, at eleven kan undgå unødige skoleskift er større. Dette er en naturlig konsekvens af en mangeårig usikkerhed på skoleområdet i Ringsted Kommune. Den igangværende proces omkring områdeledelse har allerede bremset udviklingen i et helt skoleår og skabt forvirring omkring fremtiden. Som vi tidligere har gjort opmærksom på i vores høringssvar, anbefaler vi, at der søges politisk enhed om at skabe længerevarende ro på skoleområdet. Dette vil være et enkelt og væsentligt middel til at genskabe tilliden til folkeskolen. 1

58 Høringssvar Kildeskolens bestyrelse 30. januar 2017 Øget elevflugt fra folkeskole til friskole giver øgede udgifter Områdeledelse sender et signal om, at politikerne nedprioriterer de små skoler i landområderne, som i forvejen er pressede af konkurrence fra friskoler. Dette vil medføre en øget elevflugt fra folkeskolerne til privat- og friskoler. I sidste ende vil det øge de samlede udgifter for folkeskolen, da erfaringer viser, at det er de ressourcestærke elever, der flytter til private tilbud. Som en følge heraf vil andelen af elever i folkeskolen, der kræver særlige tilbud, stige. Vi mener, at dette er et væsentligt økonomisk parameter, som der ikke er taget højde for i de opstillede modeller. Generelle tilkendegivelser om skoleområdet I stedet for at presse alle skoler og dagtilbud ned i en overordnet model, anbefaler vi, at der tages højde for de enkelte institutioners særpræg. Hvad der fungerer på en lille skole i et landområde, vil ikke nødvendigvis være den bedste løsning for en stor skole i byen. Vi opfordrer derfor til, at man vurderer de enkelte skolers organisering individuelt frem for at indføre én central løsning. Samlet ledelse af børnehave, SFO og skole Denne løsning har fungeret fint på Kildeskolen, hvor der er opnået et tættere samarbejde på tværs. Skolen og daginstitutionen er omdrejningspunktet i lokalsamfundet, og derfor giver det mening at have én fælles, synlig leder. Vi foreslår, at man på de enkelte skoler undersøger mulighederne for fælles ledelse for daginstitutioner og skole. Stærkere profilering Vi ønsker en stærkere profilering af folkeskolen. Campusskolen er et eksempel på, hvordan man har opnået succes gennem en særlig satsning. Det er vigtigt, at dette udbredes til flere skoler, også i landområderne. Ved at skabe særlig fokus på fx musik, udeliv, kreativitet eller it bliver det tydeligere, hvad de enkelte skoler kan og vil, og folkeskolen kan herved stå stærkere overfor friskolerne. Vi foreslår, at kommunen igangsætter en proces, der skal hjælpe de enkelte skoler med at skabe klarere, selvstændige profiler og visioner. Ny overbygningsskole Campusskolen har opnået stor succes, men som en negativ konsekvens ses, at elever tidligt flytter skole for senere at opnå en plads på denne overbygningsskole. Vi foreslår, at man undersøger muligheden for at skabe yderligere en profileret overbygningsskole i stil med Campusskolen, så man undgår en opdeling af skoleområdet i et A- og B-hold. Professionalisering af administrationen Som de nyeste rapporter viser, bruger ledelsen mere og mere tid med administrative møder med forvaltningen (se de nyeste følgeforskningsrapporter på UVM.dk). Undersøgelserne viser også, at dette ikke gavner eleverne. En stor del af arbejdet går med at følge op på økonomi og budget, der er en meget kompleks opgave. Det er set både på større og mindre skoler i Ringsted, at det har været svært at føre en stram økonomistyring, som det foregår nu. Vi foreslår, at man i tæt samråd med lederne undersøger, om det vil være hensigtsmæssigt at flytte dele at de administrative opgaver tilbage til en central økonomienhed. Vi tænker her især på den daglige økonomiopfølgning, da det er vigtigt, at de enkelte skolebestyrelser fortsat har 2

59 Høringssvar Kildeskolens bestyrelse 30. januar 2017 indflydelse på budgetlægningen. Herved frigives lederressourcer til at skabe den tætte, elevbaserede ledelse. Centralt vikarkorps I perioder kan det være svært at tiltrække kvalificerede vikarer til skolerne. Vi foreslår, at man undersøger muligheden for at oprette et centralt vikarkorps af faste uddannede lærere, som kan benyttes på alle kommunens skoler. Fælles vejlederfunktioner Især på de mindre skoler er det en udfordring at dække alle de fornødne vejlederfunktioner. Vi foreslår, at man undersøger muligheden for at indføre fælles vejledere indenfor AKT, læsning, matematik, bevægelse mm. Centralisering af tilbud til børn i udfordringer Som modellen er udformet nu, belastes de enkelte skoler økonomisk, hvis det er nødvendigt at henvise et barn i særlige udfordringer til et specialtilbud udenfor distriktet. Da fordelingen af børn i udfordringer beror på tilfældigheder, er den nuværende løsning ikke hensigtsmæssig. Den rammer især de små skoler, da mindre økonomiske ændringer har en tilsvarende større effekt i budgettet. Samtidig kan økonomiske hensyn komme til at skygge for at vælge den bedste løsning for det enkelte barn. Vi foreslår, at der oprettes en central løsning for børn i særlige udfordringer. Udlejning af tomme bygninger Som følge af faldende elevtal er der en overkapacitet i flere skolebygninger. Prognoserne viser, at dette vil være gældende i nogle år, men at der på sigt vil blive brug for lokalerne igen. Vi foreslår, at man undersøger mulighederne for at leje tomme lokaler ud på kortere kontrakter. Dette kunne ske ved at flytte dele af kommunens administration til lokaler på skolerne, eller evt. ved at leje ud til private virksomheder, hvis dette ikke står i vejen for skolens virke. Overordnede anbefalinger Vi har et ønske om at bevare en stærk og varieret folkeskole i Ringsted. Derfor anbefaler vi: at forslaget om områdeledelse forkastes. at de mange alternative ideer, der er kommet frem, undersøges nærmere, og der i stedet skabes en klarere vision og efterfølgende satsning for at styrke folkeskolerne i Ringsted Kommune. at der skabes ro på skoleområdet, så lærere, forældre og elever igen får tiltro til, at folkeskolen er det naturlige og bedste valg i Ringsted. På vegne af Kildeskolen bestyrelse Peter Flensted Formand Telefon

60 Høringssvar vedr. områdeledelse Vi takker fortsat pænt NEJ til områdeledelse. De primære årsager til dette er: Vi tror ikke på, at det fører ressourcer til området. Det økonomiske provenu der kan komme, kommer på meget lang sigt. Så er børnetallet igen steget. Indtil et evt. provenu er det kun en besparelse og dermed en evt. nednormering. Vi ønsker som nu at den lokale leder har beslutningskompetence som den er på nuværende tidspunkt. Ledelse på gulvet ser vi ikke som en god løsning, da det er umuligt for vedkommende at være helt tilstede i alle de gældende timer, da der kan komme uforudsete ledelsesopgaver. Det er en fin tanke at løfte i flok i et område, men vi ønsker ikke at være med til at udhule de større mere økonomisk stærke institutioner. Alternativer. Vi har ikke alle detaljer på plads, men vi kan se følgende punkter som muligheder for, at opretholde de små institutioner i de landsbyområder. Sammenlægning at to relativt små institutioner, så der kun er en fælles leder. Evt. to souschefer, en på hver matrikel. Dette skal være i forbindelse med en naturlig afgang af en leder. Institutionerne behøver ikke at være lige små. Den ene institution evt. den mindste eller den der ligger i naturskønne omgivelser kan være en udflytter bh. /skovbørnehave. Ved anskaffelse af en bus, kan det skabe muligheder for at lave en fleksibel udflytterordning på tværs af de to institutioner. Ved dette forslag er der en besparelse på en daginstitutionsleder. Minimumsnormering i de små institutioner ved X antal enheder evt. 50. På trods af vores punkt 3 i første kasse kommer vi med dette forslag. Hvis X antal ledertimer på gulvet kan bevare mulighed form, at de små institutioner har personale nok til at dække dagen. Evt. kortere åbningstid i de små institutioner. Evt. som et supplement til alternativ 1 og 2. Derudover ønsker personalet i Vigersted Børnehus, som et bud på en generel besparelse, et endnu større fokus på langtidsfriske (fremfor syge) i kommunen med en evt. belønning for X antal arbejdsdage uden fravær. Udover besparelse giver det i praksis flere varme hænder. Dette er der gode erfaringer med i andre kommuner. Modeller: Ikke at det skal være et udtryk for, at vi er for områdeledelse, men hvis vi skal pege på en foretrukken model vil vi pege på model 1. dette er af følgende årsager: Vi er et lille område og har ikke de stordriftsfordele som de andre områder. Det bliver svært at frigive ressourcer til fælles tiltag mm. Vi ønsker kun 3 frem for 4 områder af økonomiske årsager. Med venlig hilsen LMU og personalet i Vigersted Børnehus

61 Høringssvar vedrørende ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet i Ringsted Kommune. Vores høringssvar vil være med tanke på Ringsted Kommunes børn og forældre og hvilken betydning det vil have for deres trivsel og udvikling. For os er det vigtigt med det borgernære perspektiv. Derfor mener vi også at det er vigtigt med en nærværende ledelse der har kompetence til at handle hurtigt på de daglige pædagogiske opgaver. Vi i Kastaniehaven, ser ikke at områdeledelse er en løsningen for hele dagtilbudsområdet og dets faldende børnetal, men at man i stedet er nødt til at se på de enkelte enheder, deres børnetal, deres drift og mulighed for ledelse og pædagogisk praksis. Vi vil gerne beskrive hvilken betydning, at vi mener områdeledelse vil have for os på dagtilbudsområdet. Vi vil argumentere for hvorfor, at Byrådets krav til ny organisering og ledelsesstruktur ikke vil kunne løse det faldende børnetal og at vi skulle komme til at udnytte den fulde kapacitet af pladser på dagtilbuds- og skoleområdet. Der beskrives et provenu på 4,5 mio. Kr. ved indførsel af områdeledelse på skole- og dagtilbudsområdet vil blive fordelt med 2 mio. kr. på daginstitutionsområdet. Vi mener ikke at et provenu i på 2 millioner vil give det store løft normeringsmæssigt. Samtidigt er det ikke lykkes os at få en tydelig forklaring på hvordan dette provenu fremkommer. Og ikke mindst er det ikke klart at provenuet tilfalder området. Ex. Der menes, at ved nedlæggelse af souschefstillingerne ville man kunne spare 1,6 mio. kr. Hvilket vi stiller spørgsmål ved, da ved en nedlæggelse af deres funktion er nødsaget til at give dem deres overenskomstmæssige lønstigning. Deres løn vil derfor udligne sig til deres nuværende souschefløn, grundet deres anciennitet. Ligeledes er der ikke en tydelighed om hvorvidt besparelsen føres tilbage til dagtilbuds- og skoleområdet, så hvordan vil man kunne sikre at antallet af medarbejderressourcer tæt på børn og elever øges, hvis ikke de 2 mio. kr. eksisterer på vores område? Vedr. de 3 modeller for sammensætning at nye daginstitutioner. I alle modeller er Kastaniehaven forslået sammenlagt med med 7 andre institutioner, heraf Nordbakkedistriktet som er små institutioner med mangel på børn. Dette betyder at de har

62 vanskeligere ved at få deres budgetter til at akkumulerer et nul. Konsekvensen ved en sammenlægning vil være at de store institutioners normering udhules for at kunne bibeholde de små enheder på landet. Herunder skal det også nævnes at en af de store institutioner i Dagmar er selvejende og derfor fortsat har sin egen økonomi. Derfor mener vi at man bør se på kapacitet og efterspørgsel og sammenlægge de institutioner der mangler børn, til driftsmæssige rentable enheder. Områdeledelse vil ikke kunne løse en kapacitetstilpasning og det faldende børnetal og derved garantere en forbedring på daginstitutionsområdet. Vi kunne godt tænke os, at man allerede før en eventuel implementering af områdeledelse havde beskrevet og defineret områdelederens og den daglige pædagogiske leders arbejdsopgaver, så vi havde en yderligere mulighed for at vide hvilke konsekvenser det har for den daglige ledelse, drift, de varme hænder og i sidste ende de børn og familier vi tager os af. Her i Kastaniehaven har vi en stor bekymring for procentfordelingen i forhold til ledelsestimer for den daglige pædagogiske leder. Vi er en stor institution og ydermere har vi også Blå Stue i huset, som også har betydning for vores behov nærværende ledelse til at understøtte og fastholde faglig udvikling herunder personaleledelse og forældresamarbejde. Det er en stor bekymring for om områdeledelse vil give mulighed for den fortsatte udvikling, som netop er ønsket bag tanken om områdeledelse. Derfor vil vi igen nævne, at der ved en eventuel indførelse af områdeledelse ud fra de givne modeller, bør tages individuelle hensyn til institutionens størrelse, børnesammensætning og ledelsens arbejdsopgaver. I Kastaniehaven vil vi meget gerne kunne inkludere alle, ved at skabe de rette fysiske og psykiske betingelser for vores børn, familier og personale. Dette mener vi kræver en nærværende tilgængelig leder, der kan træde til når der er brug for dette. Det betyder, at lederen ikke lige skal være færdig med at lukke institutionen ned for dagen. Som vi har forstået det vil en daglig pædagogisk leder være ansat på 37 timer og ikke som nu uden højeste arbejdstid og derved giver man køb på lederens fleksibilitet. Vi kan være meget bekymrede for den situation man sætter den daglige pædagogiske leder i, da vi anser ledelse som et selvstændigt fag. Man har som leder mulighed for, at beholde lederkasketten i alle sammenhænge og at man ikke skal veksle mellem bleskift og sygefraværssamtaler. Denne vekslen i arbejdsopgaver vil skabe frustrationer mellem personale og den daglige pædagogiske

63 leder, da der vil herske tvivl om hvilken kasket lederen nu har på og det kan udfordre pædagogen og lederen i at opretholde en udelukkende professionel relation. Vi har ligeledes en bekymring at det bliver svære at rekruttere bestyrelsesmedlemmer ved indførsel af områdeledelse. Opgaven som bestyrelsesmedlem vil blive mere overordnet og ikke med fokus på det nære og mere vedkommende arbejde i egen institution. Ved en indførelse af områdeledelse synes vi at Politikerne skal være parate til at sætte udvikling af 0-16 års området på stand by og at vi i samme forbindelse går på kompromis med Ringsted Kommunes Børn- og Ungepolitik. Vi giver desuden også køb på den gode implementering af Ringsted Kommunes indførelse af PAF i dagtilbud. Vi mener, at politikerne i Ringsted Kommunes krav til ny organisering og ledelsesstruktur er prisværdige, men man bør være opmærksomme på at implementeringen af områdeledelse vil have konsekvenser for udførelsen af kerneydelsen. Man vil gå på kompromis med allerede gode implementerede og igangværende tiltag som har fokus på vores borgere og kerneydelser, indtil den nye organisering kører på skinner. Afslutningsvis vil vi sige, at man i sine overvejelser og beslutninger omkring Områdeledelse bør have øje for, at man stadig prioriterer vigtigheden i vores arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på Dagtilbudsområdet i Ringsted som beskriver vores kerneopgave. På vegne af personalegruppen & forældrebestyrelsen i Børnehuset Kastaniehaven Med venlig hilsen Birthe Munk Jensen Leder Børnehuset Kastaniahaven Sonia Metral Formand Forældrebestyrelsen Børnehuset Kastaniehaven

64 Høringssvar vedr. områdeledelse på dagtilbuds- og skoleområdet På Byskovskolen er vi, efter at have været gennem en proces omkring områdeledelse, enige om, at vi på ingen måde kan tilslutte os nogen af de fremlagte modeller og ideen om områdeledelse. Negative afledte effekter ved områdeledelse: Lang kommunikations vej fra kommune (område-)leder (daglig-)leder (faglig-)leder - medarbejdere. Manglende dialog mellem leder(-e) og medarbejdere. Ikke tydelig ledelsesstruktur. Uklar rollefordeling/beslutningskompetence i ledelsesteam. Områdeledelsen vil koste arbejdstid, idet der vil være flere samarbejdspartnere at forholde sig til. Uklar forventningsafstemning imellem personalet. Ulemper ved ét LMU (demokratisk underskud). En øget centralisering af beslutningsprocesserne. Risiko for manglende medarbejdermedbestemmelse og indflydelse. Såfremt områdeledelse mod vores forventning sker: Lederrekruttering bør ske i overensstemmelse med opslagsbekendtgørelsen på det offentlige område, idet nye stillinger med nyt stillingsindhold skal opslås efter de almindelige regler. Eventuel gæld skal eftergives. Alle skal have lige vilkår. Områdeledelse skal være et langtidsprojekt, hvor alle aspekter kan blive belyst således, at vi er sikre på, at vi kommer ud på den anden side, som et mere effektivt og eftertragtet skoletilbud til Ringsteds børn og unge. Tidsplanen for indføring af områdeledelse er meget stram. Tillidserhverv vigtigt at alle faggrupper og matrikler har deres egen tillidsrepræsentant. Forskning på området viser, at lederskifte, høj forandringstakt og organisationsforandringer, manglende rolleklarhed, rollekonflikter, og store organisationer med øget kompleksitet i arbejdet, er med til at øge presset på medarbejderne. (Kilde: f.eks. Henrik Lund, arbejdslivsforsker på RUC). Vi vurderer, at dette kan give større afledte udgifter. Argumentet for at indføre områdeledelse er officielt ikke at spare penge. Reelt mener vi, at det er det. I alle 3 modeller spares der tilsyneladende penge, men det kan være svært at gennemskue, hvordan man er nået frem til beløbene. Man kan tilsyneladende ikke garantere, at eventuelt sparede midler bliver på området. Vi kan altså ikke se, hvor mange resurser, der tages fra ledelseslaget og gives til praksisnært arbejde. Desuden stiller vi spørgsmålstegn ved det forventede provenu. Vi anbefaler i stedet: Arbejdsro til udvikling af folkeskolen i Ringsted Kommune. Flytte centrale enheder ud på skolerne Kommunale tiltag, som skolerne skal bruge tid og resurser på, begrænses.

65 M.v.h. LMU/medarbejdersiden/Byskovskolen

66 From: Anja Sølund Sent: 30 Jan :29: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar Hej Lone, Jeg vil meget gerne ha lov til at sende mit høringssvar om forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagstilbud og skoleområdet. Svaret er kort og kontant - NEJ TAK. Vi har brug for dagtilbud med lokal, nærværende ledelse og selstændig ret til at prioritere økonomi. Vi har brug for, for barnets skyld og udvikling, at ledelsen er nærværende og har kendtskab til det enkelte barn (dette vil forsvinde med områdeledelse) Vi har brug for engagement fra forældre (dette får vi ikke med områdeledelse - det bliver meget upersonligt) Ja jeg kunne blive ved... Vi har simpelhen brug for at man lader os være ude i vores lokale instituationer - vores personale i dagsinstituationerne vil vores børn det bedste og de har ikke brug for at bruge unødig tid på møder (som går fra vores børn). Det er frusterende for personalet så lad vores pædagoer gøre det de er bedst til - passe, udvikle og være der for vores børn. Så min holdning er helt klar: NEJ TAK, der skal IKKE besluttes at der skal være fælles områdeledelse. Med venlig hilsen Anja Sølund

67 Dagmarasylets Børnehave Dagmarsgade Ringsted Tlf Høringssvar fra Dagmarasylet FO 7 områdeledelse på dagtilbuds- og skoleområdet Områdeledelse Nej tak I alle runder af høringssvar er der en massiv modstand til områdeledelse. Alligevel vælger man at sende områdeledelse ud i en tredje høringsperiode. Vi tror ikke på mere effektivisering ved indførelse af områdeledelse, da fjernledelse og den nye koordineringsmodel fjerner timer fra hverdagen i den enkelte institution og fjerner fokus fra det nære, det gode arbejdsmiljø og trivsel, samt på det forældreansvar og nære forældresamarbejde, der er behov for i småbørnsfamilier herunder den tiltænkte lederdeltidsfunktion. Vi mener at der skal kigges på antallet af centralt ansatte konsulenter. VI ser mere fornuft i at spare penge ved at nedlægge konsulentstillinger, fremfor at finde den økonomiske besparelse tæt på børnene. En del af besparelsen på konsulentstillinger kunne tilføres de institutioner, som på skift direkte deltager i udviklingsarbejdet i form af projektgrupper, så den grundlæggende kvalitet og tildeling bliver fastholdt i den enkelte institution. I forehold til at få bedre rammer og særlig kompetencer på alle matrikler- foregår dette i dag i forskellige netværksgrupper og der kan med fordel bygges videre på denne model med den nuværende struktur. Vi har god ledelse og økonomi, nærhed, ansvarlighed, forskelligheder, høj pædagogisk kvalitet og udvikling, engagement, små og store enheder alt efter forældres behov og ønsker. Overordnet kan vi ikke se os som en selvejende bestyrelse være en del af en større bestyrelse, som skal træffe beslutninger på andre forældres - og institutioners vegne. Det handler om ejerskab, engagement og interessetid DET fungerer i mindre enheder og miljøer, hvor der er et mål og en mening med indsatsen, som kan føres ud i livet - kort vej mellem idé og handling med stort medansvar. Det unikke forældreengagement der hersker i vores institutionen skal ikke punkteres, men derimod udbredes.

68 Dagmarasylets Børnehave Dagmarsgade Ringsted Tlf Vi lægger vægt på den mangfoldighed, som Ringsted kommune har og prioriterer. Vi ser den selvejende organisering som en fantastisk ressource og muligheden for bevarelse af høj kvalitet i hele området. Det gør ikke noget, at vi er forskellige, tværtimod giver det hele dagtilbudsområdet et løft, når dagtilbuddene ikke bare organiseres på én måde, men vi skal hver især yde noget ekstra for at være med og fortsat være et tilbud, som lever op til det, vi står for. Forældre og børn er ikke ens og har forskellige behov og det er det vi i dag mestrer. Vi vil meget gerne fortsætte det gode samarbejde med Ringsted kommune og deltage/ tage ansvar for vores fælles børn og leve op Ringsted kommunes Børn og ungepolitik. Vi har rigtig mange tiltag og brænder for at være med til at bevare Ringsted kommune med højt kvalificerede tilbud for de mindste i kommunen som selvejende. Vi ønsker åbne distrikter - 1 distrikt i Ringsted kommune, på lige fod med vedtagelsen om optagelse af børn udenfor Ringsted kommune. Ifølge Danmarks statistik er børnetallet i Ringsted kommune frem mod 2027 STIGENDE. De nye tal vi blev præsenteret for til det seneste børneforumsmøde fortæller at børnetallet for dagpleje og vuggestue om få år vil krydse kurven. De børn vil om ganske få år skulle starte i skole. Her fortæller tallene også at børnetallet i Ringsted kommune er STIGENDE. Ovennævnte sat sammen med, at der er et stadig voksende antal tilflyttere til Ringsted kommune, samt at der på landsplan er et stort stigende antal fødsler ser vi ikke det som incitament til at gøre drastiske centralistiske tiltag på børneområdet i Ringsted Kommune. Med venlige hilsner Bestyrelse og medarbejdere i Dagmarasylets Børnehave

69 Klostermarkens Børnehus Bispegade 1, Ringsted Høringssvar vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Høringssvaret sendes på vegne af forældrebestyrelsen, LMU, personalet og forældre fra Klostermarkens børnehus. Det er nu fjerde gang vi skal give vores mening til kende vedrørende en ny organisationsændring (områdeledelse). Vores grundholdning er fortsat den samme som den vi har givet udtryk for i vores tidligere svar: Vi mener ikke at der er nok belæg for, at områdeledelse kan afhjælpe eller tilgodese de faktuelle udfordringer og politiske ønsker. Hverken på skole- eller dagtilbudsområde. Er der et reelt politisk ønske om flere varme hænder og udvikling, er der kun en vej: At der er en politisk vilje til at investere i vores fælles fremtid. Det giver, ifølge diverse undersøgelser, den bedste afkast. Vi vil også gerne gøre politikerne opmærksomme på, at vores (forældrenes og personales) meninger og holdninger skal ses som et udtryk for stor tilfredshed med de kvaliteter som vores dagtilbud står for. Både når det gælder nærdemokratiet, faglig udvikling og diversitet. At styrke og opdatere fagligheden i dagtilbud, er noget som vi arbejder kontinuerligt på og er for os indbegrebet af faglig udvikling. Børnetal I den prognose som blev vist på et arrangement for samtlige LMU er torsdag d. 12/1 samt på børneforum, blev det for første gang sagt højt af direktør Henrik Harder, at vi ikke længere kan tale om faldende børnetal, idet der er en stigende tilgang af børn frem til Det præsenterede materiale viste, at de udfordringer som daginstitutionerne har været i, i de sidste år, nu forplanter sig til skolerne. Materialet viste også, at selvom vi nu for første gang i mange år kan tale om stigende børnetal, er der fortsat en udfordring med for stor kapacitet på området. At indføre områdeledelse ændrer på ingen måde på dette. Historik De sidste år har politikkerne tilført flere midler til området. Det har betydet, at Ringsted, fra en normeringsmæssig bundplacering, er steget til en middelposition. Denne udvikling kan vi kun være stemt positiv overfor. Det må dog bemærkes, at der samtidig de seneste år er kommet flere og flere komplekse opgaver. Et af de største og mest tidskrævende, er en langt højere grad af inklusion i vores daginstitutioner. Efter vores bedste overbevisning giver områdeledelse ikke bedre nettobetingelser for pædagogerne. De fordele ved områdeledelse, som forvaltningen peger på, er i store træk fordele, som man også kan opnå i den eksisterende struktur.

70 Økonomi Dagtilbudsområdet er det område, som har været bedst til at styre budgetterne, trods den store usikkerhed der er, ved ikke at vide hvor mange indskrevne børn vi kan regne med over året. De tal som vi bliver præsenteret for i høringsmaterialet, maler et for positivt billede af de besparelser der kan opnås ved indførelse af områdeledelse, idet mange ledere allerede nu bruger en del timer på gulvet. Timer som vi ikke kan se er indregnet i materialet. At videregive nogle administrative opgaver til en fælles administration kan der være god mening i, men hvis man samtidigt giver afkald på souscheferne betyder det i realiteten at lederen eller en anden person i huset skal løse disse. Det kommer der, overordnet set, ikke flere varme hænder af. Vælger man, ud fra en økonomisk begrundelse, at nedlægge souschefstillingen generelt, kan det gøres indenfor den nuværende struktur. Udover det, baseres tallene på en lederlønsbesparelse som først slår igennem når en nuværende lederstilling bliver besat på ny. Der kan gå rigtig mange år før den fulde besparelse bliver til virkelighed. Yderligere ser vi lønudgifter til 3 eller 4 områdeledere samt en administrativ leder som en noget dyrere løsning end lønudgift til én centerchef. Til sidst mener vi, at den besparelse som påstås frigjort ved indførelse af områdeledelse, er alt for lille til at kunne forsvare indførelsen af en sådan omfangsrig strukturændring. Beløbet skal ses i forhold til det samlede budget på godt 124 million som alene dækker dagtilbudsområdet. Udvikling Vi understøtter det politiske ønske om en kontinuerlig udvikling på området. Noget som vi i kommunen har været, og stadig er, rigtig gode til. Vi kan godt se nogle fordele med et større samarbejde på tværs af institutionerne, men igen: De fordele ved områdeledelse, som forvaltningen peger på, er i store træk fordele, som man også kan opnå i den eksisterende struktur. Der findes mange eksempler på udviklende arbejde på tværs af forskellige daginstitutioner. For at optimere denne udvikling, peger vi på følgende forslag: Der ansættes en pædagogfaglig leder KUN for dagtilbudsområdet, som har en pædagogisk baggrund med stor ledelseserfaring. Den pædagogfaglige leder skal i tæt samarbejde med en udviklingsgruppe, som består af en lederrepræsentant fra hver ledelsesgruppe, være ansvarlig for fælles strategisk udvikling og processtyring på området. Gruppens medlemmer bliver valgt for minimum 2 år. Gevindsten ved denne metode er, at det giver de fordeler som efterlyses i områdeledelse men minimerer de store omkostninger for nærdemokratiet, engagement og personalet. Et udviklingsfællesskab som kan bestå af 2 eller flere institutioner. Disse fællesskaber understøtter den udvikling som kommer nedefra. Flere institutioner kan være fælles om et specifikt udviklingstiltag, hvor medarbejderne på tværs af institutioner er involverede. Et eksempel herpå kunne være LUN- projektet i kommunen. Der kigges på, om der blandt medarbejdere /ledere er kompetencer som kan sættes mere i spil. Ved at sætte ledernes og medarbejdernes kompetencer mere i spil, styrkes det fagprofessionelle netværk. Det vil eventuel betyde, at der kan spares på konsulentårsværk. Fælles administration Som udgangspunkt støtter vi ideen om at lægge opgaverne der hvor det giver bedst mening. En del af de administrative opgaver som i dag ligger på lederens/souschefernes bord, kan med fordel samles hos administrative medarbejdere. Her ser vi allerede nu en HR afdeling som giver

71 professionel hjælp omkring løn, personaleudvikling, rekruttering, sygefravær, ansættelse, afskedigelser, overenskomster m.m. Men det skal ske der hvor det giver mening! Udfordringen er at beskrive hvilke opgaver der skal ligge hos en fælles administration. At tilføje en ekstra arbejdsgang ved at lederen først i en mail skal beskrive hvad han/hun ønskes gjort, tager ofte lige så lang tid som at gøre det selv. Dermed stiger risikoen for en tung arbejdsgang og der vil være mulighed for flere fejl. At der så ovenikøbet skal afsættes økonomi til en administrativ leder mener vi er en forkert prioritering. I høringsmaterialet er der tale om en fælles administration med egen leder. I stedet kunne det være interessant at se hvad man kan opnå hvis der ansættes 4 HK ere som f.eks. kører rundt og klarer opgaverne på de steder hvor der er et reelt behov. Dette sparer udgifterne til en administrativ leder samt frigør timer hos lederne som kan bruges på andre relevante opgaver. Andre forslag - Kan de små institutioner som er i udfordringer justere i deres åbningstid? - Øget samarbejde af små landsbyinstitutioner. Fælles sommerferiepasning, fælles vikarpulje, forskellige åbningstider m.v. - Indføring af minimumsgaranti - Oprettelse af en fælles vikarpulje i distrikterne generelt. Denne pulje gør det muligt at ansætte nogle faste vikarer pr område. - Selvom det går imod byrådets ønske om bevarelse af dagtilbud i alle lokalområder, et ønske vi har den største respekt for, vil vi opfordre politikkerne at genoverveje dette ønske. Vælger man at bevare nogle små urentable enheder, har det en pris. Hvis daginstitutionerne i fællesskab dog uden de selvejende- skal betale for dette politiske valg uden at der tilføres yderlige midler til området, mener vi at prisen i nogle tilfælde kan være for høj. Mange små landsbyer har ikke længere en lokal skole, og forældrene skal køre deres barn i nogle tilfælde flere kilometer. Vi har svært ved at få øje på hvorfor det samme ikke kunne være tilfældet når børnene er yngre end 6 år. På baggrund af ovenstående siger vi derfor fortsat nej til områdeledelse og beder om at byrådet nøje overvejer om det store indgreb man påtænker at igangsætte på skole-og institutionsområdet virkelig kan måle sig med den besparelse man mener at kunne opnå. Mvh Bestyrelse, LMU, personalet og forældrene

72

73 Ringsted kommune Børne og ungeudvalget Høringssvar vedrørende forslag områdeledelse og de 3 modeller for Nordbakkens børnehus. Med dette høringssvar ønsker vi i Nordbakkens børnehus ikke egentligt at vælge eller komme med konkrete løsningsforslag på en eller flere af de 3 modeller. Vi har efterhånden brugt mange ressourcer på det ene forslag efter det andet vedr. Områdeledelse og har gang på gang efterlyst noget konkret vi kan ikke længere komme med konkrete forslag på U konkret materiale. Man kan vel sammenligne det med at beslutte at sende et fly i luften uden landings stel, med troen på at det, uden en plan, bliver bygget i luften, inden landing! det giver stor usikkerhed og uvillighed for personale og passagerer. Vi ønskede heller ikke områdeledelse i Nordbakke distriktet da det var på tale alene, vi kom med så rigelige for og imod tanker i tidligere høringssvar. Men uden at føle os hørt måtte vi vænne os til tanken om områdeledelse for de 4 institutioner. Vi ser MEGET GERNE den beslutning rullet tilbage. Vi har UDEN områdeledelse et rigtigt godt samarbejde mellem vores 4 institutioner. Et samarbejde vi hele tiden udvikler. Blandt andet deler vi sommerferie dage, besøger hinanden og især de store skole børnehavebørn har glæde af hinanden. Men vi HAR forskellige profiler og forskellige behov og det ønsker vi på ingen måde at ensrette. Vi vil gerne bruge kræfterne på at synligøre og udvikle vores forskellige profiler endnu mere, som vi mener sammen giver et godt og varieret udbud i vores distrikt. Noget vi mener er alfa og omega for overhovedet at tiltrække NYE Ringsted borgere til ydre distrikterne. Hvis vi ender som en ens grå masse i et stordrifts system så forsvinder engagementet fra forældre og personale og det attraktive ved at vælge at bo i et område med muligheder for forskelligheder. Vi har ingen bud på egentlige spare forslag, vi føler ikke rigtig der er mere at hente ude hos institutionerne, og vi ser heller ikke nogen grund til at fjerne penge fra området pga faldende børnetal i en periode. Man kunne evt. bruge mindre energi på at indføre nye tiltag før foregående nye tiltag er fuldt implementeret... Giv personalet ro til at arbejde det vil måske flytte resurser fra sygedage og give flere til børnene. Måske kunne man også kigge lidt på diverse statslige indkøbsaftaler- som i al fald på forældre ansat i det private ofte virker som en u fleksibel pengesluger.

74 Bottomline må være: Vi er meget utrygge ved at ende som stordriftsmodel og er helt overbeviste om at det vil få forældrene til at flygte og fravælge de offentlige institutioner fremover. Hvis vi ikke kan styrke vores særtegn og selvstændighed: frygter vi for vores små samfund, vores børns trivsel, vores i forvejen rigtig gode daginstitutioner, som er velfungerende og med godt forældresamarbejde hvor der ikke er langt fra forældre til ledelse og herunder også personalet. Vi håber i denne gang vil tage os alvorligt og med til efterretning ved jeres endelige beslutning. Vi har brugt enorme resurser på områdeledelse debatten og ønsker først og fremmest at kunne få ro til at gøre det vi nu engang er bedst til. at passe på, støtte og udvikle vores børns fremtid. Med venlig hilsen Bestyrelsen I Nordbakkens Børnehus.

75

76

77

78

79 Høringssvar vedr. ny organisering og ledelsesstruktur på området for skoler og dagtilbud Gertrud Ludwig & Johannes Lund Knud Lavardsvej Jystrup Midtsj Valsølille 29. januar 2017 Rådhuset Sct.Bendtsgade Ringsted Att.: Ringsted kommunalbestyrelse Mail: lka@ringsted.dk Områdeledelse Nej tak Med stor undren og ærgrelse er det kommet os for øre, at Ringsted kommune nu vil indføre områdeledelse på skole- og institutionsområdet. Dette til trods for masser af dårlige erfaringer fra andre kommuner, der har forsøgt sig med lignende ledelsesformer Erfaringer fra andre steder hvor man har indført områdeledelse: De små enheder kan ikke længere opretholde deres dynamik og muligheden for at tage gode lokalt baserede beslutninger. Alle økonomiske beslutninger (over petitesse-niveau) skal op og vende i den centrale områdeledelse. De mindre enheder lukker efterhånden, da de nu er en "dyr" del af en større enhed, og der kan spares penge ved klasse-sammenlægninger osv. Det vil være en bestyrelse, som skal tage beslutning om skolelukning, og den vil med den nye organisering bestå af (måske) 5 forældre repræsentanter fra den store skole og 2 fra den lille skole. Hvordan vil det repræsentative flertal fordele sig? Det er ikke svært at forudsige, at mange af de forslag som måtte komme fra den lille skole vil blive reduceret til et fåtal, og langsomt vil engagementet sive ud af den lille skole, med den konsekvens, at de ressourcestærke forældre flytter deres børn til private enheder - i eller udenfor kommunen og langsomt reduceres børnetallet på den lille skole (her kan man tale om et faldende børnetal!). Som politikere i Ringsted vil I gerne kunne love, at det ikke sker her i kommunen, og I har forsøgt at skrive det ind i høringsmaterialet. Men den garanti kan I ikke give. Hvis man på den nye stor-skole beslutter at flytte klasser, drosle ned eller helt lukke en afdeling, er det den nye bestyrelse/ledelses afgørelse. Det kan I som Byrådspolitikere ikke bestemme. På skoleområdet har Byrådet ifølge Folkeskoleloven KUN kompetencen til at afgøre om en HEL skole skal lukkes. 1

80 Høringssvar vedr. ny organisering og ledelsesstruktur på området for skoler og dagtilbud På daginstitutioner kan I politikere godt "love" at byrådet stadig skal godkende en lukning af en enhed. Det binder imidlertid ikke længere end til næste valg (i november) og situationen er i en områdeledelse en helt anden end i dag. I dag skal I som politikere SELV tage initiativet til (og hele kritikken for) at lukke en børnehave. I en områdeledelse skal I sige ja eller nej til en henvendelse fra en stor-børnehave, om børnehaven ikke nok må lukke en lille filial, da de alligevel har plads til børnene ovre på den store. Hvem siger nej til en "lokal" bøn? Områdeledelse fritager jer rent faktisk for den ubehagelige opgave, at skulle lukke institutioner. Af de bilag I har lagt ud som høringsmateriale er det ugennemsigtigt hvordan de præsenterede besparelser reelt er beregnet. Det økonomiske råderum anslås for model 1 og 3 i gennemsnit pr. enhed til ca. kr og for model 2 til ca. kr Et beløb, der virker bagatelagtigt i forhold til den grundlæggende skade, som det vil forvolde på det lokale demokrati og skolernes/institutionernes drift i de enkelte lokalområder og for de mange brugere og ansatte, jeres forslag vil ramme. Vi ser frem til at kommunalbestyrelsen tager dette forslag af bordet. Med venlig men bekymret hilsen Gertrud Ludwig & Johannes Lund Forældre til to børn på henholdsvis Søholmskolen og Børnehaven Søholmen 2

81 Til Ringsted Kommune 24. januar 2017 Fælles høringssvar fra personale og forældre i Ringsted Idrætsbørnehave om ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Personale og forældre i Ringsted Idrætsbørnehave vil gerne sige klart nej tak til de tre modeller for områdeledelse. Vi kan ikke se, hvordan områdeledelse løser de problemer, vi står overfor, ligesom områdeledelse heller ikke i vores optik indfrier de fire politiske mål, som I har opstillet for området. Vi ønsker ikke områdeledelse: Giv derimod plads til decentral ledelse som hidtil. Det er personalet, lederen og forældrene i den enkelte institution, som er tættest på børnene i hverdagen, og det er derfor dem, som bedst kan vurdere institutionens behov og mulige løsninger. Vi vil meget gerne være med til i samarbejde med jer at løse de udfordringer, der er på området, så vi får brugt områdets ressourcer mest optimalt. Derfor har vi opstillet en række mulige alternativer til områdeledelse: Forpligtende samarbejde på tværs af dagtilbud og på tværs af skoler Der er et stort potentiale i at dele erfaringer og kompetencer mellem institutioner. Der kan derudover også være en besparelse i det både direkte og indirekte, da der er sandsynlighed for afledte effekter i form af ændrede praksisser, smartere måder at gøre arbejdet på osv. Vi beder jer overveje muligheden for at lave formaliserede aftaler om f.eks. udnyttelse af kompetencer på tværs, fx sprog, brobygning og lignende. Bevar kompetencerne decentralt i de enkelte institutioner, men brug dem på tværs Selvom der kan være udfordringer ved at dele specielle kompetencer såsom inklusionspædagoger, sprogvejledere og lignende på tværs af enheder, skal vi forsøge. Vi skal bevare kompetencerne decentralt, men sikre, at medarbejderne i de enkelte institutioner får brugt deres kompetencer fuldt ud. Lad dem, der kender hverdagen, være med til at finde optimeringsmulighederne Interview ledere og medarbejdere om forstyrrelser og tidsrøvere i det daglige arbejde. Arbejdet bør munde ud i helt konkrete forslag til ændringer og en belysning af, hvor bureaukratiet koster og genererer spild i hverdagen. Genovervej værdien af konsulenterne brug i stedet ledernes kompetencer og praksisnære erfaring Ringsted Kommune har en række konsulenter ansat. Når ét af kommunens mål er at øge antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene, kan man med rette overveje, om fordelingen mellem administration og varme hænder tæt på børnene er den rette. Vi mener, at kommunen bør genoverveje værdien af eksempelvis pædagogiske konsulenter og udviklingskonsulenter og i stedet anvende de kompetencer, som medarbejderne tæt på børnene besidder. Man kunne med fordel sammensætte et team af dagtilbudsledere på tværs af institutioner, som skal fungere som udviklingsambassadører. Derved bringer vi lederens viden om pædagogisk praksis og -metode i spil tæt på børnene i stedet for bag skrivebordene på Hækkerupsvej. Det vil have flere fordele:

82 - Mere relevante og realistiske strategier og tiltag, fordi de er udviklet af dem, der kender hverdagen og livet på gulvet (bottom-up metoden). Dette giver øget meningsskabelse for medarbejderne og dermed øget motivation og arbejdsglæde. - Større tilslutning til initiativerne, fordi de har bedre afsæt i virkeligheden end skrivebordsløsninger. Erstat centerchef med én leder på dagtilbudsområdet Vi foreslår, at I overvejer at erstatte den tidligere centerchef med en leder for dagtilbuddene. Der er flere fordele ved at ansætte en leder på niveau med lederen for kompetenceenheden, lederen for familierådgivningen og lederen for sundhedsplejen: - Væsentlig besparelse på lønomkostning, da en leder får betragteligt mindre i løn end en centerchef. - Lederen i de enkelte institutioner bevarer sin fulde, lokale ledelsesret og økonomiske selvstændighed, mens lederen af dagtilbuddene vil sikre fælles retning og faglig styring. Genovervej, om det er forsvarligt at have meget små enheder Vi ser en udfordring ved at bevare meget små institutioner. Det risikerer at blive på børnenes bekostning, hvis institutionerne bliver så små, at institutionerne ikke længere kan tilbyde mangfoldige børnefællesskaber. Særligt ved tidlig SFO-start vil der i visse institutioner være helt ned til børn. Hvis institutioner over en længere periode har meget få børn, vil det kræve en anden tildeling af ressourcer, da der ikke vil være økonomi til at bemande den fulde åbningstid med de nuværende tildelinger. Afslutningsvis må vi understrege, at vi er bekymrede, fordi skolerne og børnehaverne i forvejen har været tvunget til at skulle forholde sig til skolereform, lukning af institutioner og nu også tidlig SFO-start. Det er rigtig uheldigt, at kommunen oveni alt det også vil ændre hele strukturen på området. Lad os i stedet se på, hvordan vi kan bruge ressourcerne bedst muligt: Spørg de ledere og medarbejdere, der kender hverdagen. Det er dem, der har de bedste forudsætninger for at se forbedringspotentialet og spotte effektiviseringsmulighederne. Vi håber, at I vil tage vores bemærkninger til efterretning og står naturligvis til rådighed for yderligere dialog om forslagene. Med venlig hilsen Personale og forældre i Ringsted Idrætsbørnehave

83 Ringsted Januar Til Ringsted Byråd. Høringssvar vedrørende forslag om områdeledelse på Børne- og Skoleområdet i Ringsted. I CMU skolecenter har vi haft gode drøftelser omkring områdeledelse, og vi har stor respekt for, at vi er et vel blandet CMU, som ser på områdeledelse med forskellige betragtninger. Vi har flere bekymringer i forhold til det konkrete indhold, og medarbejdersiden er særligt opmærksomme på, hvorvidt udpegningen af evt. kommende områdeledere (skulle forslaget blive besluttet) er i strid med god praksis, medindflydelse og gældende regler i forhold til at det betragtes som et nyt ledelseslag med højere løn og nye koordinerende opgaver. Medarbejderrepræsentanterne CMU skolecenter har følgende bemærkninger: Vi ønsker grundlæggende ikke områdeledelse. Områdeledelse er sat på dagsordenen for at generere et overskud til skoleudvikling; det overskud ser vi slet ikke muligt overskuddet er alt for lille i betragtning af de store personalemæssige ændringer, det vil medføre. Vi tror også på, at en sådan beslutning vil medføre uforudsete udgifter, så der reelt ikke vil være tale om en ressourceoptimering. Uanset hvordan vi videreudvikler skolevæsnet i Ringsted, er det afgørende for os, at vi fortsat har et velfungerende MED-system et MED-system, hvor alle matrikler har selvstændigt lokalt MEDudvalg, TR og AMR. Vi ønsker at bevare centerstrukturen for hele området og dermed også centerchefer. I høringsmaterialet er der opstillet følgende mål: Medarbejderressourcer tæt på børn og elever skal øges. Lederne skal fokusere arbejdet med at udvikle kerneopgaven. Medarbejdernes kompetencer skal bringes i spil med den størst mulige effekt. Etablering af mere professionel administration. Ovenstående mål er vi ikke uenige i, men vi mener ikke, at områdeledelse er løsningen på at opnå disse mål. Som repræsentanter i CMU ønsker vi fremadrettet at deltage i drøftelser og arbejde med udvikling på Børne- og Ungeområdet i Ringsted Kommune. Derfor vil vi gerne indgå i en proces, som kan være med til at videreudvikle området, og hvor der kigges på andre løsninger end områdeledelse. Venlig hilsen Medarbejderrepræsentanterne CMU Skolecenter

84 Høringssvar vedrørende ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds og skoleområde FOA Sjælland går ikke ind for områdeledelse. Områdeledelse er født som et spareforslag i forbindelse med omprioriteringsbidraget at det overhovedet stadig er på bordet som forslag i budget 2017 er noget af en overraskelse, de ellers så entydige tidligere høringssvar taget i betragtning! Der sendes et signal til befolkning, forældregrupper, medarbejdere mm, at områdeledelse handler om at skabe et provenu til brug i områderne altså ekstra indsatser. Alligevel blev der i byrådssalen i december sagt, at områdeledelse er afgørende for skolernes fremadrettede økonomi, da der om blot 3 år mangler 300 elever. For os i FOA Sjælland vækker det undren for os lyder det som gammel vin i nye flotte flasker. For os er det stadig en spareøvelse. Hele ideen omkring omorganisering vækker generelt bekymring hos os. På Ringsteds egen arbejdsmiljøtemadag d. 8. december blev det fremlagt at én af de væsentligste faktorer for sygdom på arbejdspladsen, er uvelkommen forandring på arbejdspladsen, hvilket er baseret på evidens af forskningsoversigten fra 2016 af det Nationale forskningsinstitut for arbejdsmiljø se billede: Ønsker vi i Ringsted Kommune, at lege hasard med arbejdsmiljøet og medarbejder, og dermed børnenes Læring, trivsel og udvikling? Ringsted Kommune har været igennem omorganisering før. Et af argumenterne for områdeledelse er frigørelsen af økonomi til at lave ekstra indsatser på områderne. Udviklingsmodellen har ikke fået fodfæste og skal have ro, inden man søger økonomi til at styrke områderne. Vi tror på at udviklingsmodellen i sig selv kan være en besparelse for kommunen, når effekten af tidlige indsatser slår igennem. (besparelse på specialtilbud, foranstaltninger mv) Vi finder det derudover besynderligt at der er brugt kommunale midler til at arbejde med en proces, hvor områdeledelse er en fast kondition. I vores øjne burde processen have en helt anden overskrift: Vi skal skabe et provenu, hvordan gør vi det, med børnenes udvikling, læring og trivsel i centrum?. For hvad fortæller forskning og undersøgelser om feks små skoler og daginstitutioner? Se link som eksempel:

85 Vi undrer os endvidere over at det politisk er meldt ud at man ikke ser lukning af enheder som en løsning. Demokrati handler vel netop om, at vi gør det flertallet ønsker? FOA Sjælland anerkender behovet for en tilpasning af områderne ud fra det faldende børnetal der vil slå igennem på skolerne inden for en kort årrække. FOA Sjælland fremsender derfor følgende alternative forslag. Alternativ 1: Lukning af enheder. Alternativ 2: Udvider interne specialtilbud og halverer placeringen af skoleelever på specialskoler udenfor kommunen. Der er markant prisforskel. Alternativ 3: Bliver områdeledelse en uomtvistelig nødvendighed, foreslår vi at skolerne holdes udenfor og at det kun gennemføres på børneområdet, hvor størstedelen af provenuet kan findes. Således har kommunen en mindre omorganisering at forholde sig til, og dermed større sandsynlighed for succes på kort sigt. Det skal understreges at FOA ser dagplejen som en fortsat samlet enhed. Denne må ikke adskilles som i andre kommuner, hvor det har medfødt store konsekvenser for arbejdsmiljøet samt arbejdet på tværs af dagplejere. Alternativ 4: Vi fortsætter det gode arbejde vi allerede gør nu. Dorthe Isager Sektorformand, FOA Sjælland Rikke Nagel Grønager TR for Dagplejen, Ringsted Best. Medlem, FOA Sjælland Nichlas Riise Fællestillidsrepræsentant, Ringsted Best. Medlem, FOA Sjælland

86 Kære alle jer der lige om lidt skal tage stilling til områdeledelse på skole og daginstitutionsområdet. Sender jer hermed vores syn på sagen, jeg ved at I lytter og læser dette. Med dette høringssvar vil jeg opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted kommune. Det er ikke nogen hemmelighed at mange forældre vælger privatskoler til deres børn i Ringsted kommune, der er i øjeblik gang i en forandring, som jeg tror vi endnu ikke har set resultatet af. Forældre og heriblandt jeg selv, vil gerne have det nære og trygge, vi vil gerne have kort vej til beslutningerne, og det er jeg ikke sikker på at man får med områdeledelse i skoler og institutioner. Og ingen af de tre fremlagte modeller for områdeledelse opfylder de krav og forventninger jeg har som forældre til gode skoler og institutioner med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Vi er tilflyttere til Ringsted kommune, vi flyttede hertil i 2012, lige efter den store skolereform i Ringsted, hvor man valgte at samle overbygningselever på campusskolen. Dette var en stor forandring og umiddelbart herefter satte den nye skolereform ind i hele landet, for ikke at tale om inklusionen og de udfordrede børn, der også skal være plads til. Store reformer som disse skal have tid til at falde i hak. Have tid til at blive en succes. Vi har 3 børn, på henholdsvis 3,5 og 9 år. Den ældste startede på Valdemarskolen og det var også meningen at vores midterste skulle have startet der. Men så vupti kom den tidlige SFO start uden nogen rigtig debat og uden vi rigtig kan se de gode argumenter bortset fra besparelser. Så rasler I igen med reformbøssen og her slog det klik.. Oveni massive problemer i min datters klasse på Valdemarskolen orkede vi ikke, at der nu muligvis blev længere vej til en beslutning om, hvad der skulle ske i klassen. Ej heller at vores midterste kan risikere at komme i samme situation i hans kommende klasse, og med længere vej til beslutninger og evt. forandringer i en klasse har vi valgt en anden vej. Vores datter går nu ikke længere på Valdemarskolen, og det kommer de to andre heller ikke til. Vi har valgt trygheden, nærheden og visheden om, at der ikke bliver raslet med reformbøsser i samme størrelses orden uden vi bliver involveret, og føler vi har noget at skulle have sagt. Dette på en friskole. Med andre ord, den enorme detailstyring, som man har trukket ned over folkeskolerne de senere år er nok noget, man bliver nødt til at gentænke. Politikerne må spørge sig selv, om der

87 ikke skal være mere plads til, at den enkelte skole, den enkelte folkeskolelærer og pædagog i højere grad kan udfylde sit eget råderum. Vores andre to børn går stadig i børnehave, her vil vi også ønske, at I lytter til os forældre og ikke begår endnu en fejl, så man om nogle år ser flere private daginstitutioner. Fordi områdeledelse fjerner fokus fra det nære, det gode arbejdsmiljø og den gode trivsel, samt på det nære forældresamarbejde, som der er behov for i børnefamilier. Hold fokus på vores ønske om nærdemokrati og indflydelse på vores børns liv Ringsted kommunes institutioner har forskellige tilbud, størrelser, store og små. Profiler, der løser opgaverne på forskellig vis, som vi forældre har en forventning om lykkedes. Vi er meget forskellige og vores børn har brug for noget forskelligt. Vi vælger institution til vores små børn ud fra, hvad der er mest trygt og godt. Vi skal have hverdagen til at hænge sammen og vil rigtig gerne bruge vores ressourcer i det nære og tage ansvar for den institution, som passer på vores børn. Med områdeledelse fratages den enkelte leder og hermed forældre handlefrihed og nærdemokrati. Så vi herved hen ad vejen får institutioner der bliver ensartede og forskelligheden forsvinder. I mine ører klinger det lidt hult, når man kalder Ringsted en by midt i mulighederne. Vi skal fortsat have mulighederne for frit valg, vi skal tiltrække nye borgere og det skal vi ikke gøre ved at være den kommune med flest privatskoler og institutioner. Folkeskolen bør være så god, at det bliver forældres naturlige førstevalg. Med venlig hilsen Birgitte Christensen, Kildeåsen 17, 4100 Ringsted

88 Høringssvar vedr. ny organisering og ledelsesstruktur på området for skoler og dagtilbud Rådhuset Dato: Sct.Bendtsgade Ringsted Att.: Ringsted Byråd Mail: lka@ringsted.dk Forældre fra 5. A Søholmskolen Områdeledelse Nej tak Stem nej tak til ny organisering og ledelsesstuktur på området for skoler og dagtilbud. Erfaringer fra andre steder, hvor man har indført områdeledelse viser, at den nu kun "faglige" leder faktisk ikke har tid til at undervise ved siden af sit lederjob. Der er så meget koordinering opad og på tværs, at det æder den tid, man ellers havde troet var til rådighed. Det kan ende med at man simpelthen på skolen mangler 1/4 lærer - eller det der ligner. Alternativt skal man ansætte andre lærerkræfter, og så er der slet ikke den økonomi i det, som I forventer med skal give bedre kvalitet i skolerne. Og vigtigst af alt: Engagementet er væk. Personalet føler der er langt til beslutningerne, og ved ikke om en overordnet beslutning i morgen vælter alt det de lige nu er i gang med, Forældrene oplever ikke de har indflydelse. Der er ingen motivation for at gå ind i de nye centralbestyrelser - og de lokale "forældreråd" har ingen indflydelse. De er reduceret til et festudvalg. Med venlig hilsen Anett Malmberg Segner og Mads Barnstein Sørensen Anita Yvonne Bertelsen og Jens- Christian Bertelsen Charlotte Klarskov Andersen og Jan Gram-Hansen Slettebjergvej 43 Tåstrup, 4174 Jystrup Midtsj Egemosevej 41 Snekkerup, 4174 Jystrup Midtsj Ålbæk Huse 20, 4174 Jystrup Midtsj Beth Joan Aagaard Nielsen og Klaus Aagaard Nielsen Susanne Clay Holm og Peter Bindesbøl Laurents Stina Buchhave Langbrinken 9 Jystrup, 4174 Jystrup Midtsj Jystrup Vinkelvej 10, 4174 Jystrup Midtsj Skjoldenæsvej 36,-21 Jystrup, 4174 Jystrup Midtsj

89 VIGERSTED SKOLE Ågerupvej 1, Vigersted, 4100 Ringsted Vigersted, den 26. januar 2017 Høringssvar om Områdeledelse fra Skolebestyrelsen på Vigersted skole Vi vil gerne indledningsvis erklære os enige i, at fokus for folkeskolen i Ringsted Kommune må være bedst mulig trivsel og læring for vores børn. Kvaliteten af vores børns daglige skolegang vil vi meget gerne være med til at komme med input og idéer til, og vi ser frem til den videre proces. Områdeledelse overordnet I skolebestyrelsen kan vi sådan set ikke på nuværende tidspunkt klart afvise, at områdeledelse kan være en mulighed. Vi synes dog, at den model der er præsenteret er meget overordnet og med for mange ubekendte til, at vi kan kvalificere en holdning for eller imod forslaget, ligesom modellen rejser nogle overordnede spørgsmål: - Vi mangler en detaljeret beskrivelse samt afgrænsning af roller. Vi synes ikke der noget sted er beskrevet, hvad en områdeleder skal have ansvaret for, og hvad den pædagogiske leder har ansvaret for. Hvilke ansvarsområder ligger hvor i dagligdagen? Vil det overhovedet være attraktivt at være pædagogisk leder? - Den beregnede gevinst synes endog meget lille er det virkelig det værd? Bør man gennemføre en sådan organisatorisk omlægning for så lille et beløb? Hvordan fremkommer besparelsen egentlig? Giver områdeledelse anden væsentlig besparelse end i kraft af nedlæggelse af en centerchefstilling? - Drejer det sig ikke kun om en overgangsperiode på 5-6 år med (påstået såkaldt) overkapacitet? Det bemærkes, at overkapacitet vel altid er en risiko, når man vil bevare nærhed. Særlig bekymring: Nærheden Vi er stærkt bekymrede for nærheden. - De enkelte forældres vej til ledelsen. - Den enkelte medarbejders vej til en leder med beslutningskompetence. - Tilfredse medarbejdere trivsel, sygefravær. Yderligere rekrutteringsproblemer? - Rekruttering til forældrebestyrelsesarbejdet. For langt væk fra ens eget barns hverdag? Det bliver mere kompliceret at gennemskue relevansen og indflydelsen. Kære politikere! Folkeskolen har netop været igennem en voldsom reform. Der arbejdes fortsat ihærdigt fra alle sider for at gennemføre denne fuldt ud. Reformen har givet rystelser af et sjældent set omfang. Skolerne er på den baggrund ganske slidte og sårbare. Vi vil som skolebestyrelse anbefale, at I medvirker til at give skolerne i Ringsted ro til at falde på plads. Ro i de næste år ville kunne give mulighed for at arbejde kvalitativt med folkeskolereformen. Kære politikere, fortæl os hvad I gerne vil have, så vi sammen - i en proces uden unødigt tidspres - kan udvikle den bedste folkeskole for vores børn her i Ringsted Kommune; En ny proces hvor dialogen med politikerne og forvaltningen kan bringe os videre. Vigerstedskole@ringsted.dk Telefon: Hjemmeside:

90 VIGERSTED SKOLE Ågerupvej 1, Vigersted, 4100 Ringsted En ny proces, hvor I konkretiserer jeres visioner til andet og mere end bedst mulig trivsel og læring for det enkelte barn. Hvilken type folkeskole skal Ringsted have? En ny proces, hvor idéen om områdeledelse konkretiseres og stilles op over for andre modeller. Kunne nogle af de tænkte fordele ved områdeledelse måske opnås på anden vis? Afslutningsvis har vi følgende udgangsbøn: Hvis den fremlagte model for områdeledelse besluttes, så giv den tid til at komme godt fra start. En vupti-vupti løsning til sommer vil utvivlsomt blive kaotisk. Vi var glade for dialogen ved Skoleforum tirsdag den 12. januar, hvor vi reelt for første gang følte os mere medinddraget i processen. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Vigersted Skole

91 Høringssvar vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur pa dagtilbuds- og skoleomradet Jystrup den 24. januar 2017 De mindre skoler i Ringsted udgør et stort aktiv for kommunen - ikke mindst pa grund af deres selvstændighed og deraf følgende lokale engagement. Bestyrelsen har med glæde bemærket, at der i høringsmaterialet gives klart udtryk for, at man fra byradets side ønsker at bevare de mindre undervisnings- og pasningstilbud i kommunen. Erfaringer fra kommuner, hvor man har indført omradeledelse siger dog, at de mindre enheder i nye sammenslutninger bliver lukket i løbet af nogle fa ar - uanset de politiske ønsker. Skolebestyrelsen pa Søholmskolen opfordrer derfor byradet til at droppe savel planerne om at indføre omradeledelse, savel som andre planer der matte true selvstændigheden og eksistensen for de mindre skoler. Tendensen til centralisering er efter bestyrelsens opfattelse en af arsagerne til at folkeskolen i de senere ar har mistet mange elever til de private skoler - og ogsa mistet mange kompetente lærere. Hvis man fra kommunal side ønsker at folk i højere grad vælger folkeskolen til og ikke fra, bør man efter skolebestyrelsens mening se nøjere pa, hvad det er som forældre vælger ud fra, nar de vælger skole til deres børn. Her er overskuelighed, lokal indfydelse og engagement nøgleord. De udfordringer, man matte sta med pa de enkelte skoler, kan ikke løses ved overordnede strukturændringer men bør løses i samarbejde med den lokale bestyrelse. Søholmskolens bestyrelse er aben overfor et samarbejde med alle andre skoler i kommunen - pa skolernes præmisser. Der er derfor ingen af de tre fremlagte modeller for omradeledelse vi kan anbefale. m.v.h. Skolebestyrelsen Søholmskolen v/ formand og næstformand Jan Heidebo Anett Segner

92 Ringsted den 26. januar 2017 Ringsted Kommune att: Lone Kaaber Høringssvar vedr. eventuel ny organisering på skole- og daginstitutionsområdet Nedenstående skolebestyrelsesformænd i Ringsted anbefaler byrådet at afvise planerne om at indføre områdeledelse på daginstitutions- og skoleområdet. Områdeledelse er ikke løsningen på områdets udfordringer, og udnytter ikke det potentiale der ligger i det engagement, som en lokal ledelse repræsenterer. Det giver en meget lille - måske ingen - økonomisk gevinst, og går bl.a. direkte imod erfaringerne omkring en succesfuld implementering af folkeskolereformen. Vi opfordrer istedet til, at kommunen starter en proces, hvor man med udgangspunkt i de enkelte skolers udfordringer og styrker - og med inddragelse af disse fra starten - får udviklet en organisering af området, der sikrer den nødvendige ro i mange år frem. Det kræver konstant nytænkning, hvis man vil styrke folkeskolen i Ringsted, og igen gøre den til det naturlige valg for alle forældre og børn. Men de nye tanker skal have rod i de enkelte institutioner, og ikke være styret udelukkende af ønsker om højere klassekvotient, eller mere central ledelse. Det giver ikke holdbare løsninger. Skolebestyrelsesformændene kan derfor ikke anbefale nogen af de tre fremlagte modeller for områdeledelse. mvh Mariette Svarre Nielsen Valdemarskolen Bjarne Sørensen Ådalskolen Per Brunhøj Dagmarskolen Eric Leonhard Nordbakkeskolen Jan Heidebo Søholmskolen Mette Arnecke Vigersted Skole Peter Flensted Kildeskolen

93 Mail: Ringsted den 27. januar 2017 Høring vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Skolebestyrelsen på Campusskolen fremsender hermed vores høringssvar. Vores høringssvar forholder sig udelukkende til forslag til ny organisering og ledelsesstruktur af og på skoleområdet. I Campusskolens høringssvar af 6. juni 2016 foreslog vi, at skolebestyrelserne blev inddraget i processen omkring det fremtidige skolebestyrelsesarbejde og stillingsbeskrivelserne til de nye områdeledere, faglige ledere og administrative ledere for derigennem at sikre en bedre forventningsafstemning af roller og kompetencer imellem de forskellige ledelseslag og til bestyrelsen. Vi vil i den forbindelse gerne anerkende den efterfølgende proces. Baggrund Byrådet opfordrer til, at høringssvarene tager udgangspunkt i nedenstående 4 mål, som er formuleret i budgetforliget for 2017; antallet af medarbejderressourcer tæt på børn og elever øges lederne skal fokusere arbejdet med at udvikle kerneopgaven der skal etableres en mere professionel administration medarbejdernes kompetencer skal bringes i spil med den størst mulige effekt Byrådet opfordrer også til, at høringssvarene forholder sig til følgende punkter: 1) Generelle tilkendegivelser om organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet i Ringsted Kommune 2) Konkrete tilkendegivelser til de 3 beskrevne modeller. Herunder; Fordele og ulemper ved de fælles elementer i de 3 modeller; Center- og ledelsesstruktur Bestyrelsesarbejdet MED-samarbejdet Organisering af administration Organisering af specialtilbud beliggende på egne matrikler Fordele og ulemper ved model 1: 3 dagtilbudsområder og 3 skoleområder Fordele og ulemper ved model 2: 4 dagtilbudsområder og 4 skoleområder Fordele og ulemper ved model 3: 4 dagtilbudsområder og 4 skoleområder 3) Øvrige kommentarer

94 Campusskolens holdning Byrådets forslag til områdeledelse har været diskuteret intenst på en række skolebestyrelsesmøder på Campusskolen. I bestyrelsen er vi enige om, at ændringer på skoleområdet skal tjene et langsigtet formål om at skabe de mest optimale rammer for både det faglige og sociale miljø på og omkring Campusskolen. Campusskolen griber dine muligheder. Dét er vores vision for skolen. For at kunne lykkes er det skolebestyrelsens ambition at være stedet, som man aktivt tilvælger som elev, lærer, medarbejder og forældre. Derfor er det også skolebestyrelses overordnede betragtning, at af byrådets modelforslag til områdeledelse ser vi model 1 som værende mest interessant for Campusskolen. Ikke mindst da Model 1 giver det største økonomiske råderum, af de tre skitserede modeller. Skulle Byrådet vælge, at forkaste forslaget til områdeledelse vil Campusskolen fortsat være interesseeret i at indgå i en dialog om en tættere integration af Campusskolen og Ungdomsskolen. Vi ser nogle klare synergier mellem de to skoler, og vi mener, at vi kan styrke begge skolers profiler og økonomiske råderum ved en sammenlægning. Vi er opmærksomme på, at lovgrundlaget for skolerne ikke er ens, men vi er samtidig af den holdning, at det i sig selv ikke skal forhindre en sammenlægning, hvis den politiske vilje er tilstede. Dog skal man overveje, hvor meget der kan spares på ledelsen, da en sådan sammenlægning i hvert fald i en overgangsperiode vil kræve ekstra ressourcer for ledelsen. Desuagtet om en sammenlægning med Ungdomsskolen må ske som et resultat af områdelelese eller ved en særskilt proces mener vi: At ikrafttræden tidligst effektueres fra skoelåret 2017/2018. Skolerne har brug for tid til at tilpasse sig en ny struktur, så konsekvenserne bliver så lidt mærkbare for eleverne, ansatte og ledelse som overhovedet muligt. At skolebestyrelsen har brug for en proces, så vi kan sikre en fortsat involvering og bedre forståelse af, hvilke opgaver og forventninger, der ligger til det fremtidige skolebestyrelsesarbejde. At det ikke er omkostningsfrit at spare på ledelsesniveauet, hvor konsekvensen kan blive en mindre synlig ledelse og dertilhørende manglende eksekvering og retning i hverdagen. Konsekvensen af en mindre synlig og tilgængelig ledelse vil heller ikke være fordrende for arbejdsmiljøet. Særligt ved en sammenlægning skal der måske endda opnomeres i en overgangsperiode. At der bør ses på, om der er andre områder, herunder administrative processer, der kan optimeres ved en sammenlægning Campusskolen anerkender, at der med et faldende børnetal er et behov for at finde en fremtidssikret struktur for skoleområdet i Ringsted. Men om en ny struktur for Campusskolen indføres som følge af en politisk beslutning om områdeledelse, eller det sker på anden vis er mindre afgørende. Vælger byrådet at indføre områdeledelse, ser vi flest fordele i den skitserede Model 1. Vælger byrådet ikke at indføre områdeledelse, vil vi gerne indgå i en dialog om, hvordan man kan skabe en tættere integration mellem Campusskolen og Ungdomsskolen for at styrke det faglige og sociale miljø for udskolingseleverne i distriktet. På vegne af skolebestyrelsen på Campusskolen, Niels-Ulrik Amdal, formand

95 From: Mette Dybvad Sent: 27 Jan :57: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneog skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. På vegne af vores to piger, Med Venlig Hilsen Morten & Mette

96 From: Hanne Gammelby Sent: 27 Jan :17: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneog skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Hanne Gammelby Jystrup Sendt fra min ipad

97 Høring vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet LMU på Campusskolen Generelle tilkendegivelser om organisering og ledelsesstruktur på skoleområdet: En ny organisering og ledelsesstruktur på skoleområdet er ikke nok til at rette op på et faldende børnetal i Ringsted kommune, og derfor frygter vi endnu en stor strukturændring inden for de næste par år. I bilag 3 i høringsmaterialet påpeges, at klasseoptimering ikke vil være en mulighed for de nye enheder. Dette vil begrænse ledernes handlemuligheder for at sikre at målet med at øge antallet af medarbejderressourcer tæt på elever nås. F.eks. ville vi kunne se enheder med en matrikel med klasser med meget få elever i og matrikler med klasser på 24 elever. Her vil den manglende mulighed for klasseoptimering på tværs af matrikler sætte nogle økonomiske uhensigtsmæssige rammer for en skoleleder. Man vil måske kunne se de store skoleafdelinger blive nødt til at klasseoptimere til max for at have råd til at holde de små klasser på andre matrikler i gang. Det fremgår af prognoserne for kapacitet og efterspørgsel for skoleområdet (udleveret ved arbejdsmøde for LMU d ), at der i 2023 stadig vil være et større antal ledige lokaler end elever til at udfylde dem. Hvor går grænsen for, hvornår det er økonomisk og pædagogisk ansvarligt ikke at klasseoptimere? Hvor længe vil denne klausul om ikke at kunne klasseoptimere være gældende? Vi har svært ved at se, hvordan skolens kerneopgave kan blive løst med færre lederressourcer. Der står i høringsmaterialet, at det eventuelle provenu skal føres tilbage til skolerne og daginstitutioner. Vi forventer, at det vil være svært at mærke på de enkelte skoler, at der er ekstra penge, især opvejet med hvor meget vi mister på ledelsesdelen. Yderligere kan ordvalget i høringsmaterialet give utryghed om, hvorvidt et eventuelt provenu tildeles skoleområdet eller om det kan bruges på andre områder i kommunerne. Medarbejderne i LMU udtaler: Vi frygter, at det kan være svært at beholde vores gode ledere og evt. tiltrække nye ledere i en områdeledelsesproces. På Campusskolen har vi haft mange ændringer i løbet af de år skolen har eksisteret, og dette bliver en stor omvæltning igen på kort tid. Vi har ikke brug for flere ændringer at forholde os til lige nu. Det giver store rystelser i en personalegruppe at få ny ledelse. Vi er bekymrede for, om vi kan risikere at miste dygtige kollegaer på den baggrund - kan vi få gode medarbejdere til at blive i kommunen eller kan vi få større udfordringer med at rekruttere end vi har i forvejen? Der er i bilag 3 klausul om, at medarbejdere ikke kan flyttes mellem matriklerne eller arbejde på flere matrikler. Hvor længe vil denne klausul være gældende? Yderligere mangler der fokus på at få skabt gode enheder efter at de er blevet slået sammen. Der er ikke afsat ressourcer til at få skabt en fælles kultur på de nye enheder.

98 Andre bud på konsekvenserne af et faldende børnetal: LMU har på baggrund af opfordringerne på mødet d andre bud på en løsning: Afvente at se udviklingen i befolkningstallet i Ringsted i løbet de næste par år kombineret med en rammebesparelse indtil der er større sikkerhed i forhold til befolkningstilvæksten. I takt med at børnetallet falder kunne man se på, om ressourcerne til Kompetenceenheden også skal tilpasses. Da der er en overkapacitet på lokaler, og da der bruges en stor procentdel på grunde og bygninger, så kunne man lukke en skole og sælge grunde og bygninger. Konkrete tilkendegivelser til de 3 beskrevne modeller: Fordele og ulemper ved LMU-samarbejdet: Vi har svært ved at tolke, hvordan LMU skal organiseres ud fra bilag 3. Vi vil anbefale et LMU pr. enhed med repræsentanter fra hver skoleafdeling. På den måde kan vi få skabt en fælles samlet organisation. Hvis der skal være LMU på hver skoleafdeling frygter vi, at det kan blive vanskeligt at skabe en sammenhængskraft. Fordele og ulemper ved fælles administration: Vi kan se fordel i at lave en fælles administration, hvor vi får nogle medarbejdere med en særlig viden. Det er dog vigtigt, at der er administrative medarbejdere på alle afdelinger. Fordele og ulemper ved de 3 modeller: I alle 3 modeller er Campusskolen slået sammen med Ungdomsskolen. Vi kan se fordele i, at to skoler med fokus på unge bliver til en fælles enhed. I alle 3 modeller er vores fødeskoler slået sammen til en enhed. Det kan vi også se som en fordel, da det vil kunne give en god fælles faglig og trivselsmæssig overgang fra fødeskolerne til Campusskolen. Dette kræver dog, som nævnt tidligere, at der tilføres ressourcer til at skabe en fælles kultur mellem de tre afdelinger. Hvis man vælger at vedtage områdeledelse, så peger vi på model 1, da det vil give mest ledelse for pengene samt størst muligt provenu. Vi er klar over, at Ringsted kommune har en udfordring med et faldende børnetal, men vi har som medarbejdere brug for, at byrådet træffer en sikker og langtidsholdbar løsning. LMU, Campusskolen,

99 From: Carsten Dyhr-Nielsen Sent: 27 Jan :03: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Jeg opfordrer byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted. For de tre modeller har jeg det samme bekymringer omkring risikoen ved at indføre ny fælles ledelse på tværs af skoler. Det drejer sig om kvaliteten af undervisningen. For det første er der en høj risiko for på kort sigt, at lærerne på enkelte skoler enten vil opsige deres stillinger eller anlægge en adfærd som vil forringe kvaliteten af undervisningen og trivslen for børnene. Det skyldes mange skoler forsat slås med implementering af skolereformen og samtidigt er stærkt påvirkede af deres ændrede ansættelsesforhold. Hvis Ringsted mindre end 2 år efter dette vælger at implementere en ny ledelsesmodel, som lærerstanden og skoler er imod (ses tydeligt gennem debatten i efteråret og tidligere høringssvar ifm tidligere bduget forslag, hvor områdeledelse blev foreslået indført for at spare penge), vil det igen forstyrre dagligdagen på skolerne. Sagt på en anden måde vil frustrationen over ikke at kunne lave langsigtede handleplaner og arbejdsvilkår resultere i opsigelser. For det andet er der risiko for at de nye ledere ikke har de nødvendige personlige og faglige ledelsesmæssige kvaliteter og dette vil resultere i dårlig ledelse af de underliggende skoler. Dette problem illustreres af de evalueringer, der er foretaget i andre kommuner. I dag påvirker dårlig ledelse kun den enkelte skole. Det vanskelligere at kommunikere ledelsesproblemer med en central ledelse for de enkelte ansatte end med en lokal ledelse, hvilket igen leder til frustrationer, som vil kunne afspejles i dagligdagen på påvirkede skoler og forringe elevernes udbytte af undervisningen. For det tredje er der risiko for at bestyrelserne er mindre tilbøjelige til at lytte til lokale sager. Udover at være et demokratisk problem kan det også betyde modstand, hvis der ikke lyttes til de lokale stemmer. Samlet set er risikoen ved implementering af områdeledelse lang uro og modestand blandt lærere og forældre, dårligere undervisning, dårligere trivsel. I så fald vil lærerne søge mod andre skoler og forældrene søge mod undervisningstilbud med stabilitet og lokal forankring. Konkret ser jeg en stor risiko for at forholdene på vores lokale skole ændres i en grad, at det vil påvirke mine 4 børns undervisning og den bekymring kan udmynte sig i at børnene flyttes til en friskole. Tanker mange forældre deler. Venlig hilsen Carsten Dyhr-Nielsen

100 Høedvej 38 Jystrup

101 From: Sent: 26 Jan :02: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar vedr. forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Høringssvar vedr. forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Kære Politikere i Ringsted Byråd Mit navn er Dennis Rasmussen, jeg er bosiddende i Ringsted og har to drenge i skolealderen, og så er jeg ansat i Ringsted, på Vigersted skole. Jeg har som mange andre, gjort mig en del betragtninger i forhold til områdeledelse, og jeg er bekymret... Danmark er et af de lande i verden, hvor det er lettest at bryde den sociale arv, det er bl.a. et af de områder der er med til at sikre, at vi er verdens lykkeligste land. Men det er ikke en let opgave at bryde den sociale arv, det ved alle der har prøvet det, eller arbejdet og støttet personer, der skulle finde kræfter og styrke til, at gøre op med de vilkår man er født ind i. Et af de helt centrale områder, der er afgørende for at det kan lykkes, er skole og daginstitutioner. Vi har nogle af verdens bedst uddannede pædagoger og lærere, der hver dag arbejder hårdt for at støtte alle børn i deres udvikling. Det lykkes heldigvis for langt de fleste, men der er stadig en lille gruppe, der har det rigtig svært, og som fortsat kræver vores opmærksomhed. Jeg kan ikke ud fra de forslag om områdeledelse se, at vi fortsat kan arbejde målrettet og intenst på at få de børn og familier til at lykkedes. Jeg oplever snarere, at der er en lang række problemer med forslaget om områdeledelse. 1. Besparelse: Jeg er klar over at denne øvelse ikke er en besparelse. Det var en besparelse til at starte med. Nu er det blevet en omprioritering af økonomien, der skal komme børnene til gode. Men jeg er bekymret for, at næste gang kommunen skal spare, at det bliver nemt at skære på børneområdet - Der kan jo ikke stilles nogen garantier for, at disse penge ikke vil blive sparet væk på et senere tidspunkt. Vi skal nok finde ud af, at være i besparelserne, både børn og voksne, - det gør vi hver gang. Men den enkelte pædagog/lærers troværdighed forsvinder, når vi ikke har mulighed for at reagere i tide. Besparelser og omprioriteringer er i alle de år jeg har været lærer, aldrig

102 kommet børnene til gode. Hvad er det i vil med de penge? hvilke muligheder er det vi får? 2. Sammenlægningen af skoler: Alting peger på, at det vil skabe splid mellem skolerne. "Systemet" vil tage over på bekostning af ejerskabet, fællesskabet og det lokale kendskab. Der vil opstå misundelse skolerne i mellem, fordi det vil blive helt tydeligt at nogle skoler bliver forfordelt frem for andre, (den store skole frem for den lille). 3. Områdeledelse 1: Jeg har svært ved at se, at mindre ledelse vil give de ansatte færre opgaver i hverdagen. Da jeg startede som lærer i 1999 havde jeg omkring timer til møde aktiviteter om året, nu er det tal langt over 150timer. For nogle lærere er det næste 10 procent af deres tid, der går med mødeaktivitet. Møder der er lavet på baggrund af tidligere besparelser. Tid der går fra forberedelsen af undervisningen og børnene - Jeg fristes til at sige, at hvis I virkelig vil spare, skal der sættes et loft over antallet af timer til mødeaktivitet. 4. Områdeledelse 2: Når der bliver længere til den daglige ledelse, bliver der selvfølgelig også længere til de daglige beslutninger. Beslutninger der er nødvendige at tage, af hensyn til det enkelte barn eller deres familie. Beslutninger der i sidste ende kan være med til, at bryde dårlige mønstre for udsatte børn. 5. Når beslutningen er taget: Når beslutningen er taget vil der efterfølgende komme en tid med stor frustration for lærere og pædagoger, med dertil hørende personaleflugt (måske ikke med opsigelser fra i morgen, men over tid). Der vil være frustrerede forældre, der ikke oplever sig hørt, og det er ikke god reklame for byen og evt. kommende tilflyttere. Der vil selvfølgelig gå en tid inden støvet har lagt sig, men her har I virkelig en god mulighed for, at vise at I lytter til jeres bysbørn. Så kære politikere: Jeg forstår, at det er fristende, at gå ind for en besparelse, det kræver enhver god husholdning, når det er nødvendigt. Jeg har på intet tidspunkt hørt at det er nødvendigt, og i dette tilfælde er de langsigtede omkostninger direkte på bekostning af børn, medarbejdere og lokalsamfund. Jeg savner at høre om Ringsted kommunes vision for folkeskole og daginstitutionsområde. Tror I, at den danske folkeskole er på retur?

103 Hvad vil I med den skole I har? Hvor er det I vil investere? Hvad er det i vil gøre for at løfte byen, så Ringsted kan blive skolernes by. En by hvor folk kommer langvejs fra for at bo, fordi de ved, at i Ringsted bliver der passet godt på deres børn? Hvad vil i gøre for at få skoler og daginstitutioner, der ligger blandt landets bedste? Jeg tror ikke på, at besparelser og effektiviseringer er svarene på nogle af de spørgsmål. Jeg tror derimod på at pædagogiske visioner og investeringer i børnene, er vejen frem. Ikke kun for skole og daginstitutioner men i ligeså høj grad for Ringsted kommune. med venligst Dennis Rasmussen

104 Høringssvar Forældrebestyrelsen, Børnehuset Heimdal, Benløse Ny organisering og ledelsesstruktur Januar 2016 Høringssvar vedr. forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Tilgang til ny organisering og områdeledelse Vi har arbejdet med emnet siden første høringsrunde. Vi har læst oplæg og gransket bilag, deltaget i børneforums, debatteret i bestyrelsen og har fulgt med i den generelle debat bl.a. på de sociale medier. Vores tilgang til emnet har undervejs været positiv, da vi har set muligheder i områdeledelse. Efter børneforumsmødet d er vi dog noget mere skeptiske, men det kommer vi til. Vi sidder tilbage med stor frustration efter sidste børneforumsmøde. I dialogen med politikeren blev vi oplyst, at der ikke er nogen konsekvens ved at sige nej til områdeledelse - så fortsætter blot den nuværende struktur. Vi fik indtrykket af, at I politisk allerede er ved at afskrive områdeledelse grundet modstanden mod samme blandt byens borgere. Desuden fik vi det indtryk, at I havde den forventning, at områdeledelse vil blive modarbejdet massivt, hvis det vedtages. Hvis dette er forventningen, er vi uforstående overfor, at I ikke langt tidligere i processen har skiftet kurs? Når der både er brugt masser af tid, ressourcer og penge på 6 konsulenter, virker det mærkværdigt, at man politisk ikke fremstår mere afklaret. I forlængelse af dette blev vi på mødet også bedt om at kommentere på andre løsninger end områdeledelse - igen et tegn på, at man ikke er afklaret omkring dette emne. Vi forstår desuden ikke hvorfor, I ikke har været mere synlige i debatten. En enkelt gang har borgmesteren udtalt sig og afkræftet påstande, men ellers har disse påstande fået lov til at sprede sig på de sociale medier. Vi står desuden meget undrende overfor, at man ikke har rådført sig med andre kommuner, der har iværksat områdeledelse. Man ved ikke, hvad de har haft af udfordringer og gevinster herved - dette kunne have været en meget vigtig viden inden beslutningen omkring områdeledelse skal træffes. Vi forholder os til emnet områdeledelse i nedenstående høringssvar. Vi har fokus på de konkrete tilkendegivelser og knapt så meget på modellerne, for og imod. Forudsætninger for udarbejdelse af høringssvar Når vi har arbejdet med emnet, er det ud fra et forældreperspektiv med de forudsætninger vi nu har for at vurdere for og imod. Ingen af os har indsigt, hverken pædagogisk eller politisk, til at vi kan komme med noget endeligt på et fagligt eller kompetent grundlag. Vi har heller ikke en indsigt i den ledelsesmæssige hverdag, så vi har ingen forudsætning for at kunne vurdere de ledelsesmæssige konsekvenser i en hverdag med områdeledelse, men kun forholde os til hvad vi mener vil fungere, teoretisk set, ud fra høringsmaterialet. Det er i det lys, vi beder jer læse vores høringssvar. Generelle tilkendegivelser om organisering og ledelsesstruktur Med udgangspunkt i oplægget Fra et forældreperspektiv er det sympatisk, at det ikke er endnu en spareøvelse på børneområdet, men at det nye økonomiske råderum forbliver på børneområdet til fx at understøtte børn og elevers trivsel og læring som det fremgår nederst af bilag 7. Side 1 af 6

105 Høringssvar Forældrebestyrelsen, Børnehuset Heimdal, Benløse Ny organisering og ledelsesstruktur Januar 2016 Vi synes det er positivt, ud fra et forældreperspektiv, at man optimerer og omstrukturer på ledelsesplan og ikke på de varme hænder, vores pædagoger. Vi ser ingen udfordringer i, at man på kommunalt niveau kigger på ny organisering og ledelsesstruktur. I privat regi optimerer og specialisere man også uden at gå på kompromis med nærværende ledelse og medarbejder trivsel. Alle skal gøre det de er bedst til det mener vi også kan implementeres på dagtilbuds- og skoleområdet. Generelt Vi sidder ikke med en indsigt der gør os i stand til at komme med alternativer til områdeledelse. Konkrete tilkendegivelser, Center ledelsesstruktur Fordele Vi kan konstatere, at der i den nye struktur er tænkt færre udgifter til leder-/cheflønninger, da leder og souschef, som vi kender det i dag, ud fra oplægget, bliver erstattet af én faglig leder. Fra et økonomisk perspektiv er det positivt, at der tænkes i løsninger, som ikke øger udgifterne, der senere skulle findes andre steder på børneområdet. Vi ser den nye struktur, som en mulighed for, at den faglige leder er mere i huset og bliver en større del af dagligdagen. Vi har i dag en meget nærværende leder, men som også skal balancere med mange møder og er i perioder meget ude af huset. I dag skal en leder forholde sig til mange ting som ikke nødvendigvis har et pædagogisk perspektiv, fx overordnet økonomi, strategier og administration. Som vi læser oplægget så referer de to centerchefer til direktøren. Med den nye struktur ville alle områdelederne skulle referer til ham. Der skæres dermed et ledelseslag fra og vi forventer at det er lig med mere sparring, større indsigt og mere direkte indflydelse for områdelederne. Det må også alt andet lige bringe direktøren tættere på dagligdagen og give ham en ny indsigt. Ulemper Vi ser en udfordring i arbejdsfordelingen. Hvis der ikke er helt klare linjer omkring hvilke opgaver og kompetencer, der hører til de forskellige roller, kan det give konflikter og ende ud i opgaver som ikke bliver løst. I bedste tilfælde løses opgaven to gange. Inden d. 1. juni 2016 fungerede Heimdal uden en souschef. Før da, skulle vores leder både forholde sig til børnehave, vuggestue og det administrative på kontor m.m. Der var længere mellem specielt vuggestue og leder pga. de mange opgaver. Med souschefen, som har sin dagligdag i vuggestuen, blev der tættere mellem leder og vuggestue, og dette har betydet meget for specielt medarbejdertrivslen. Med områdeledelse, hvor der kun er én faglig leder, vil denne skulle favne rigtig mange problematikker og medarbejdere på en gang. Side 2 af 6

106 Høringssvar Forældrebestyrelsen, Børnehuset Heimdal, Benløse Ny organisering og ledelsesstruktur Januar 2016 Vi ser en udfordring i hvordan man skal dele en faglig leders tid op, med ledelsestid og tid på gulv. Hvordan skal denne forholde sig hvis der opstår en problematik som er nødvendig at tage sig af, hvis der er lagt gulvtid ind i det tidsrum? Og hvordan skal medarbejderne forholde sig til den faglige leder, når denne er på gulvet? Når souschefen forsvinder, hvem skal så tage over hvis den faglige leder er langtidssyg eller af anden årsag er længerevarende fraværende? Vi ser det som en stor udfordring hvis en institution skal stå uden leder i en periode, eller med en substitueret leder, der ikke har indsigt. Det kan betyde rigtig meget for dagligdag, børn og medarbejdertrivsel. Vi har i Heimdal en leder, der hvert år leverer et flot regnskab med luft til at investere i vuggestuen, børnehaven samt vikarer, når der er behov. Vil vores institution med områdeledelse skulle dække huller for daginstitutioner med dårligere regnskab eller kommer vi til at miste penge fordi de skal deles med mindre institutioner? Hvad betyder det for den daglige økonomi for vores daginstitutioner? Her begynder vores skepsis for alvor. Vi er bekymret for den faglige leders økonomiske råderum. Får hun som nu et budget, som hun selv kan forvalte til investeringer, udflugter og aktiviteter eller skal hun, groft sagt, gå tiggergang hver gang hun skal bruge penge til institutionen? Dette spurgte vi ind til, da vi havde en politiker til bords til børneforumsmødet og fik svaret at som udgangspunkt så vil alt økonomi blive lagt ud til områdelederen, så den faglige leder intet økonomisk råderum har. Det gør os meget skeptiske over for forslaget. I oplægget står der, at ved områdeledelse kommer hver institution til at bevare sit særpræg. Vi ser netop det økonomiske råderum som en mulighed for vores leder til at bevare institutionens særpræg med fokus på bl.a. vikarer ved behov, faglig udvikling af de ansatte, udbygning af udendørsområderne, aktiviteter, udflugter, inventar og materiel. Vi ser det som en kæmpe udfordring, at den faglige leder skal gå tiggergang hver gang denne ønsker at investere, og vi mener desuden ikke, at det er med til at skabe en engageret og motiveret faglig leder. Vi mener derimod, at hver institution skal have et rådighedsbeløb, som de kan forvalte, som de har lyst. Skal den faglige leder søge hver gang denne skal investere vil der igen skulle bruges tid på administration og opfølgning og så går den tiltænkte tid fra børn og institution fra. Vi synes der er så vigtigt et punkt, at vi ikke ser områdeledelse uden økonomisk råderum som en mulighed. Vores næste bekymring er i tråd med overstående, for hvad med den faglige leders beslutningskompetence? Hvor meget får denne lov til at styre dagligdagen i institutionen? Vi tænker, at en lederstilling uden beslutningskompetencer og indflydelse vil være en demotiverende rolle, særligt hvis lederne i institutionerne i dag konverteres til faglige ledere. Bestyrelsesarbejdet Fordele Bestyrelsen vil formegentligt være sammensat af en repræsentant fra hver daginstitution. Den arbejder på et generelt plan for hele området, deltager i høringsprocesser og andet som de nuværende bestyrelser i institutionerne. Den del har tidligere afholdt nogen fra at melde sig til bestyrelsen. Forældreudvalgene vil have fokus på det nære i den enkelte institution, - det vil måske være en mindre tidskrævende rolle og derfor gøre det nemmere at rekruttere nye kræfter hertil. Side 3 af 6

107 Høringssvar Forældrebestyrelsen, Børnehuset Heimdal, Benløse Ny organisering og ledelsesstruktur Januar 2016 Ulempe Vi ser en udfordring i at rekruttere medlemmer til bestyrelsen. Det vil kræve en indsigt og erfaring som vi ikke ser man kan varetage uden først at have siddet i forældreudvalget. Vi ser samtidig rollen som ekstra tidskrævende da bestyrelsesmedlemmet i en eller anden omfang bør have tilknytning til forældreudvalget også. I dag er bestyrelserne i de enkelte institutioner med i processen og er oplyste ift. hvad der sker på det politiske niveau og i vores omverden, bl.a. pga. børneforumsmøder og høringer. Den viden har vi, fordi vi læser op på materialer, debatter osv. og den videreformidler vi i flere sammenhænge. Den viden går tabt i den enkelte institution, fordi forældreudvalget ikke længere kommer til at tage del i den slags. Den tid og engagement vi i dag ligger i vores bestyrelsesarbejde, gør vi fordi vi føler os privilegeret i den indsigt vi får og at vi er med til at gøre en forskel, både i og uden for institutionen. Uden den viden, bliver der længere imellem forældre/ forældreråd og bestyrelse/omverden, og måske også den tid og engagement der bliver lagt i arbejdet. MED-Samarbejdet Fordele Vi har ikke forudsætninger for at kommentere på fordele og ulemper ved MED-samarbejdet. Men ud fra materialet synes vi, at det er positivt, at der fortsat vil være LMU-udvalg på samtlige matrikler. Vi forventer, at det for medarbejderne betyder, at de har en i deres egen institution de kan gå til, som de kender og har tillid til. Det mener vi er vigtigt, for medarbejdertrivsel. Er der for langt til den man skal gå til eller kender man ikke vedkommende, kan det bremse dialog og trivsel på arbejdspladsen. Ulemper Da vi ikke har indsigt i det nuværende samarbejde, kan vi ikke sætte et parallel op til en ny model. Organisering af administration Fordele Det overrasker os, at der ikke allerede er en form for organisering af administrationen. I vores optik giver det mening at samle kompetencerne og specialisere de administrative områder, så én ved meget om lidt, frem for at mange ved lidt om meget. Det bør kun give en mere produktiv arbejdsgang og samt en højnet kvalitet og faglighed af det administrative arbejde. Det mindsker fejl og der træffes flere rigtige beslutninger i første omgang. Ulempe Også her kan der være en udfordring hvis der ikke er helt klare linjer omkring hvem der løser hvilke opgaver. Det kan det give konflikter og ende ud i opgaver som ikke bliver løst. I bedste tilfælde løses opgaven to gange. Der kan også opstå en flaskehals fordi der sidder én eller få med viden og deres fokus er andet steds eller længerevarende fraværende. Side 4 af 6

108 Høringssvar Forældrebestyrelsen, Børnehuset Heimdal, Benløse Ny organisering og ledelsesstruktur Januar 2016 Organisering af specieltilbud beliggende på egne matrikler Fordele Vi synes det er positivt, at man vælger at holde specieltilbuddene uden for en ny organisering. Vi ser en minimal sparring på ledelsesniveau fordi områderne er så forskellige. Ulempe Vi ser ingen ulempe ved at ikke at samle områderne Fordel og ulemper ved model 1 Når vi vurderer modellerne, så kigger vi på hvilken model, der giver de bedste rammer for vores børn, både i daginstitutionen og når de starter i skole. Mange af de børn der i dag går i Heimdal vil også skulle gå i skole i Benløse og derfor synes vi det er vigtigt at være langsigtede. Model 1 Fra et forældreperspektiv ser vi flest fordele ved model 1. Daginstitution C og skolegruppe C har en størrelse hvor der er plads til sparring, kompetence udvikling og hvor der samtidig er den største økonomiske gevinst og mindst reduktion i ledelsestid. Model 2 Ulempen ved model 2 er, at der skal bruges to ekstra ledere, det koster, og vi mener at hvis man skal ud i en omstrukturering af denne størrelse, skal den økonomiske gevinst være højere for at det giver mening. Vi ser det også som et problem at skole C i model 1 er delt op i skole C og D i model 2 og 3. Der er færre kompetencer at trække på og mindre samarbejde og sparring. Model 3 Denne model virker som en matematisk øvelse for at opnå samme økonomiske råderum som i model 1, men hvor der skæres yderligere i ledelse og administration. Det ser vi ikke som en nogen god løsning. Der skal ledelsestid til for at få velfungerende institutioner. Vi synes dog at model 3 giver et meget godt indblik i, hvor der skal skæres, for at nå til samme økonomiske råderum. Altså, hvad koster et ekstra område målt i ledelsestid og administration. Side 5 af 6

109 Høringssvar Forældrebestyrelsen, Børnehuset Heimdal, Benløse Ny organisering og ledelsesstruktur Januar 2016 Øvrig kommentar Vi synes, det er positivt, at medarbejdere kan bidrage med deres kompetencer på tværs af institutioner i de enkelte områder. Det højner faglighed og kvalitet samtidig med, at det kan bidrage til den enkelte medarbejders personlige udvikling og alsidigheden i hverdagen. Det er et absolut must for os for at kunne bakke op om områdeledelse, at hver institution bevarer deres særpræg og værdier. Ligeledes skal den faglige leder have et ledelsesmæssigt og økonomisk spillerum, som frit kan forvaltes inden for den enkelte institution. Vi undrer os over, at Ringsteds samlede dagpleje er kommet under et område, område C, og ikke er et for sig. Dagplejen har en anden hverdag og andre vinkler som vi ikke ser sammenligneligt med dem i vores dagtilbud. Derfor ser vi ikke, at man kan få det fulde udbytte af sparring mv. Omkring materialet, kunne vi godt have tænkt os mere tydelige kort hvor opdelingen af de enkelte byer klart fremgår. Det havde givet en visuel bedre forståelse af inddelingen. Vi sidder tilbage med indtrykket af, at der stadig er mange løse ender i det fremlagte materiale omkring områdeledelse. Dette gælder både økonomien i den enkelte institution, samt hvilke beslutninger den faglige leder selv må tage i dagligdagen. Igen skal nævnes at vi er meget uforstående overfor, at man tilsyneladende ikke har rådført sig med andre kommuner, der allerede har gennemført områdeledelse. Har I spørgsmål til vores høringssvar er I velkommen til at kontakte mig på tlf eller pr. mail, glafamaria@hotmail.com Med venlig hilsen Maria Glafa Frederiksen Formand for forældrebestyrelsen Børnehuset Heimdal Smålodsvej 20B 4100 Ringsted Side 6 af 6

110 Børnehuset Toften, januar 2017 HØRINGSSVAR PÅ OMRÅDELEDELSE Som udgangspunkt kan vi ikke gå ind for nogen af modellerne til områdeledelse. Vi har vanskeligt ved at se den helt store besparelse, set i forhold til de ulemper det vil medføre på vores samlede område. Center og ledelsesstruktur Måske kan der spares en centerleder, så vi får fælles centerleder på daginstitutions- og skoleområdet. Områdeledelse vil ikke nedbringe aktiviteten i forhold til møder, hvor vi skal koordinere og samarbejde med hinanden (områdeleder og pædagogiske leder). Det udhuler tiden til børnene. Bestyrelsesarbejdet Med områdeledelse vil det blive dobbelt op med møder for de repræsentanter, der både skal tage sig af forældreudvalg i børnehaven og deltage i bestyrelsesarbejdet. Det kan vanskeliggøre samarbejdet, hvis alle repræsentanter for den enkelte enhed kæmper for sin egen enhed. Så bliver det alle mod alle. MED-samarbejdet Det er fint skitseret hvordan det kan organiseres med LMU. Men der sker lidt det samme som med forældreudvalg/bestyrelsesarbejdet. Organiseringen vil medføre øget mødeaktivitet. Det giver færre varme hænder til de pædagogiske opgaver sammen med børnene. Organisering af administration Vi kan gå ind for dele af beskrivelsen. Den ligger lidt i tråd med vores senere forslag Organisering af specialtilbud beliggende på egne matrikler Når den nye institution er klar og vi bliver sammenlagt med Sct. Bendts, medfører det en særlig udfordring i forhold til den todelte administration. I det samme hus vil vi høre under to forskellige tildelingsmodeller. Det kan være vanskeligt, at tilpasse i modellerne for områdeledelse. FORSLAG/VISIONER Det er desværre ikke noget gennemarbejdet forslag, men vi vil alligevel gerne lufte nogle af de tanker og visioner vi har. Måske kan dele af forslagene anvendes i andre konstellationer. Vi har drøftet et forslag til en anden model, hvor vi tager dele af forslagene i områdeledelse. Netværksledelse Vi forlader tanken om områdeledelse på skoler og i daginstitutioner. I stedet etablerer vi en model, hvor daginstitutioner referer til den skoleleder, hvor de naturligt hører til. I forvejen samarbejder vi tæt med skolen i forhold til brobygning. Det betyder, at der kun skal ansættes en centerchef, som har den tætte kontakt til skolelederen.

111 Vi mener, at lederen i den enkelte enhed, stadig skal have helt eller delvis budgetansvar og selvfølgelig være faglig/pædagogisk leder. Man kan forestille sig, at budgettet over drift af bygninger bliver skilt fra, så det er aktivitets og løn budgettet (børnetalsafhængigt), der bliver styret af den enkelte leder i institutionerne. Vi kan etablere et opgavefællesskab i forhold til personalejura, overenskomstforhold, bogføring, budgetopfølgning og kommunale aftaler mv. Der kan være et fællesskab i forhold til KEmedarbejdere og HR- funktioner og sprogpædagoger (sikkert flere forslag, som vi ikke lige har tænkt på). Man kunne også forestille sig, at SFO og daginstitution kan dække hinanden ind i forhold til sygdom (længerevarende) og ferie. I forhold til bestyrelsesarbejdet mener vi også, at der kan etableres et fint samarbejde. Forældrene har formentlig en naturlig interesse i, at der er et godt samarbejde med den skole, hvor deres børn senere skal gå. Derfor tænker vi, at det vil skabe bedre samarbejde, hvor man kan finde fælles løsninger (modsat distriktsmodellen) i de sammenhænge, hvor der er et fællesskab. Der er dog det samme minus ved denne model, som i områdeledelse, at det medfører øget timeforbrug til møder for nogle. Netværkssamarbejdet med skolen kan medføre et større fælleskab i forhold til fælles arrangementer med de yngste klasser i skolen (0 og 1 f.eks.) og enten alle fra børnehaven eller de ældste fra børnehaven (brobygning). Vi forestiller os, at det tætte samarbejde på sigt kan medføre, at forældre vælger kommunal skole fremfor privat, fordi de på et tidligt tidspunkt får en langt højere indsigt i, hvordan skolen fungerer og dermed øges tilliden til skolen. MED-samarbejdet Det er godt med LMU i de enkelte enheder, men vi kan godt forestille os en form for samarbejde i netværket. F.eks. tema dage ol. Vi kan godt se, at tid til møder ikke vil blive væsentlig nedbragt i de visioner, vi har i forhold til netværksledelse. Men vi ser, at der er en højere grad af fælles interesse, hvis vi på et meget tidligt tidspunkt af barnet liv, har et endnu tættere samarbejde på tværs, end det vi oplever i dag. Det tænker vi kan indfries, hvis vi får en grad af fællesskab i ledelsen. Der er formentlig også nogle forskelle i lovgivningen (skole/daginstitution), der skal tages hensyn til. Venlig hilsen LMU Børnehuset Toften Rikke Falkenberg Gülsah Simsek Louise Bahn Hansen Tilia Sørensen

112 Den Høringssvar for Den Frie Børnehaven LMU og det samlede personale Hvordan kan vi anvende ressourcerne bedst muligt? Er det meningen, at der skal hives flere ressourcer ud af os på gulvet. Lederen er den ansvarlige for institutionen, vores sikring i forhold til, at vi kan udvikle os, planlægge dagen så den hænger sammen, være vores talerør udadtil, have overblikket, sætte retning, være der når forældre har brug for det osv. Vi ønsker, en leder tæt på, som kan tage selvstændige beslutninger. Lederen kan og skal ikke være en direkte del af det pædagogiske arbejde i børnegrupperne. De 3 modeller løser ikke nogle af de politiske mål, som skulle ligge til grund for indførelse af områdeledelse tværtimod. I bør stærkt overveje en sådan øvelse / ændring, da det efter erfaring mange steder fra, tager lang tid og mange ressourcer at implementere. Lad os fokusere på kerneopgaven. Fælles for modellerne er, at de vil fjerne økonomi fra de varme hænder, mindske medbestemmelse, engagement og nærvær samt ejerskab for den enkelte institution. Alle 3 modeller vil fjerne ledelsen fra gulvet og øge antallet af ledere på et højere niveau. Hvad skal det gavne? Vi ønsker at arbejde i en institution, hvor der vægtes medbestemmelse, nær ledelse og ansvar for egen institution. Vi vil, at vi som medarbejdere er tæt på vores leder og bestyrelse og de beslutninger som træffes her. Vi vil, at der skal være varme hænder rundt om børnene og, at der ikke skal ske interesse konflikter mellem de enkelte daginstitutioner. Eks. hvis den ene institution har brug for at spare op til et legeredskab eller hvis forældre og personale har et særligt ønske om en forandring. Eller hvis en institution er rigtig god til at få forældre med til at passe godt på vores hus og andre ikke kan. Her vil det være vanskeligt at træffe en rimelig beslutning ved områdeledelse(langt fra virkeligheden), da naboinstitutionen måske bliver vurderet til at have større behov. Der vil opstå interessekonflikter og med stor sandsynlighed for, at vi mister motivationen. Det vil vi være meget kede af. Vi har været gode til at spare op, når der var noget, vi gerne ville have. Personalet i det enkelte hus tager ansvar for det nære og nyder i dag, at der er en tæt sammenhæng mellem det pædagogiske arbejde og de økonomiske og administrative rammer. Vi ser en stor interessekonflikt i, at vi i model 1,2 og 3 skal omfordele leder timer til pædagogtimer, hvilke betyder, at vi i de enkelte huse skal afskedige pædagogiske medarbejdere for, at lederen kan få pædagogtimer, hvilke ikke vil hæve normeringen, men bare udhule den enkelte institutions ledelse. De 9 små institutioner under 50 børn bliver i den grad udhulet økonomisk. Vi betaler prisen for, at nogen skal side centralt og trække i trådene. Vi som medarbejder vil gerne vores arbejdsplads og lægger et stort engagement i vores arbejde. Vi frygter, at modellerne 1,2,3, vil ødelægge det engagement, der skal til for at løfte den enkelte institution, da vi som personale ikke får det samme ansvar og indflydelse på vores hverdag. Det kan eventuelt resultere i, at nogen skal udlånes til andre børnehuse alt efter, hvor der mangler ressourcer og personale, hvilket kan betyde at det arbejde, der lægges i den enkle institution, bliver påvirket og kan ødelægge den pædagogiske praksis og den nærhed, der bliver opbygget mellem børn, forældre og personale. Vi ødelægger et sted og lapper på et andet??? 1

113 Det pædagogiske indhold: Vi ser i Ringsted børnepolitik, at vi skal sikre forskelligheder og at muligheder skal udnyttes og prioriteres. Det kan vi i dag gennem det nære, det tætte og det givtige forældresamarbejde. Den leder, som skulle sidde i toppen af et område, har reelt ikke tid i de enkelte institutioner og kan ikke have indsigt i, hvad der sker i det enkelte hus. Kendskab til personale, børn og forældre. Vi som personale vil ikke nyde godt af denne organisationsændring tvært imod, vil det for os betyde, at der bliver endnu længere op til kommunen. Eks. i dag har vi mulighed for at være direkte med i tværgående arbejdsgrupper fordi vores nære leder har fingeren på pulsen både i huset og i kommunen og kan se, at vi som personale har nogen særlige kompetencer, der kan være med til at højne kvalitet og udvikling til gode for hele kommunen og hvor det samtidig kan hænge sammen i det nære. Hvis man ønsker mangfoldighed/forskellighed, er man nødt til at have både store og små institutioner derfor er det vigtigt, at I ikke udhuler de små, men tager stilling til, om I vil have begge typer det vil vi og det vil vores forældre.. Vi ved, at det der løfter og støtter børnene i deres almene udvikling, er den tætte og daglige voksen kontakt, og at vi, som medarbejder er de vigtigste i hverdagen, samt at vi skal have ro til at udføre det arbejde med børnene, som vi er ansat til. Vi oplever, at der ofte er opgaver/projekter, som kommer oppefra, som vi skal forholde os til uden, at de giver mening for det pædagogiske arbejde, vi udfører i dagligdagen. Vi oplever, at forkromede koncepter, der bliver trukket ned over hovedet ikke virker. Behovet for udviklingstiltag kommer fra os, vi ved hvad der rører sig og hvad der er brug for. Vores kompetencer er forskellige vi har brug for noget forskelligt og lederen er derfor nøglepersonen for os. Når man sætter personalet/ledelse under dette store pres ved at indføre både PAF, tidlig SFO-start, nyt brobygningsarbejde og andre særskilte projekter i søen samtidig med et forslag om områdeledelse. Så vil det få konsekvenser. Det vil koste på kontoen: tillid, arbejdsmiljø, mistrivsel, flugt og forældretilfredsheden vil helt sikkert dale. Vi mener, at I bør vægte en reel stillingtagen til kapacitet tilpasning centralt i centeret og lade være med at tro, at områdeledelse løser vores udfordringer. Kommunen kunne profilere dagstilbudsområdet ved fortsat at sikre kvalificerede institutioner - både store og små og med forskellige profiler, så forældrene - og medarbejdere fortsat har kvalificerede dagtilbud at vælge i mellem. Dette kunne tilføre flere børn til kommunen i stedet for at gøre, som andre kommuner har forsøgt - med svingende succes. Økonomisk ønsker vi, at I ser på, hvad der eventuelt kan spares centralt, så det ikke går ud over børn og forældre. Vi foreslår én leder for dagtilbudsområdet på linje med de øvrige ledere i Børne-og skolecentret. Vi er helt sikkert den billigste arbejdskraft (både ledere og medarbejdere), samtidig med, at vi yder en meget væsentlig opgave for vores mindste børn i kommunen så: få øje på guldet, lyt til os og se på, hvor I får mest ud af pengene. Tak fordi du tog dig tid til at læse vores høringsvar og byder dig velkommen til et besøg, hvis det kunne have interesse. Med venlig hilsen LMU, Personalet i Den Frie Børnehave 2

114 From: Andreas Ravn Møller Sent: 27 Jan :54: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Hej For halvandet år siden flyttede jeg og min lille familie til Vigersted. Valget faldt bl.a. på Vigersted, fordi vi fik det indtryk at Ringsted kommune prioriterer den lokale medbestemmelse højt, f.eks. i form af lokalråd/landsbyforum, bogbussen og lokale bestyrelser og ledelse i institutioner og skoler. I sommers måtte vi kæmpe for bogbussen, og nu må vi konstatere at ingen af de tre modeller i har fremlagt for områdeledelse på nogen måde lever op til de forventninger vi har på institutionsområdet. Tværtom virker det som en stor spareøvelse, der på sigt vil koste rigtig mange penge, når man har kørt vores institutioner (og dermed også børn) i sænk og skal rette op på det igen. Tilmed stiller det landsbyerne rundt om Ringsted væsentligt dårligere i forhold til at tiltrække nye børnefamilier og holde fast på de nuværende, da de ikke ved hvad de kan regne med fremover. Jeg vil hermed på det kraftigste opfordre byrådet til at afvise dette forslag om at indføre områdeledelse på dagtilbuds- og skoleområdet! Venlig hilsen Andreas Ravn Møller Vigersted

115 Referat LMU 20/1-17 Høringssvar områdeledelse. 1. Antallet af medarbejder resurser tæt på børn og elever øges. For at opnå dette mål, vil det ikke være en fordel at indføre områdeledelse, idet det ikke kan garanteres at pengene kan føres tilbage til området. Derimod kan det anbefales at indføre arbejdsnorm i alle institutioner, da det giver mulighed for øget kvalitet. Der kan indføres områdeledelse i mindre områder, da det er mange penge for at have en leder/souschef til fx 40 børn. 2. Lederne skal fokusere arbejdet med at udvikle kerneopgaven. Det er ikke klart hvilke ledere der er tale om i dette punkt. Ved at indføre områdeledelse er der mulighed for sparring mellem faglig leder og områdeleder. Det vil også være muligt for områdelederen at vejlede enkelte institutioner i fx implementering af nye tiltag. Ved at områdelederne overtager udviklingen af kerneopgaven, kan det fratage den faglige leder ejerskabet af udviklingen af kerneopgaven samt at det kan være for lidt praksiserfaring- og føling med den daglige praksis. 3.Der etableres en mere professionel administration. At etablere en mere professionel administration er ikke afhængig af områdeledelse. Alternativt kan der fx ansættes en regnskabskonsulent til de områder, hvor budgetstyringen er en udfordring. 4. Medarbejdernes kompetencer skal bringes i spil med størst mulig effekt. Det kan godt iværksættes uden at indføre områdeledelse. Fx ved at udbrede vejlederfunktionen mellem flere institutioner, ala jobswob. 5. Der skal ansættes områdeleder i stedet for centerchefer. Det anses ikke for nødvendigt at indføre områdeledelse. Derimod kunne der laves 2 centerchefer. En for skoleområdet og en for dagtilbudsområdet. Kravet til disse chefer skulle være at de var uddannet indenfor området og have en vis praksiserfaring. Dette ville give de nuværende institutionsledere mulighed for en mere effektiv og nærværende sparring.

116 6. Der skal være gode rammer for MED-arbejdet og bestyrelsesarbejdet. Ved at indføre områdeledelse vil det ubetinget forringe rammerne for både MED- og bestyrelsesarbejdet. 7. Der skal skabes et økonomisk råderum, der kan bruges på de opstillede fokusområder. Alternativet til at skabe økonomisk råderum kunne fx være at: Lave en deltidsinstitution. Genindføre sommerferielukning Uddanne vejledere, som kunne fungere i flere institutioner Ansætte ledere der både har kvalifikationer indenfor personaleledelse og økonomi Der laver partner- eller satellit institutioner, hvor der kobles en stor og en lille institution sammen, under en leder. Evt. ved naturlig afgang. Generelt Indtil nu, har personalet i Bastionen været positivt stemt overfor områdeledelse. Efter det nu ikke kan garanteres at det økonomiske råderum tilfalder børne og ungeområdet, er det svært at se fordelene. Set fra personalets side, er det meget svært at se kvaliteterne og fordelene i at indføre områdeledelse. Dermed kan det være problematisk at få implementeret organisationsændringen, da medarbejderens ejerskab ikke er til stede. Når kravene til en ny organiserings og ledelsesstruktur gennemgås samlet, finder vi ikke at områdeledelsen bidrager positivt til at opfylde disse mål. Skal der vælges en model, anses model 3 for den mindst ringe.

117 Høringssvar områdeledelse Bestyrelsen i Bastionen Som bestyrelse ønsker vi ikke at kommentere på nogle af modellerne, på det foreliggende grundlag. Da børnetallene viser at der inden for ca. 5 år kan opnås et acceptabelt leje, med kun 100 tomme pladser, anser vi det ikke for formålstjenesteligt at indføre områdeledelse på daginstitutionsområdet. Derimod kan kunne vi foreslå at der fx blev lavet partnerinstitutioner, hvor en lille institution kobles sammen med en stor. Dette kunne give de mindre institutioner en række administrative fordele. For at udnytte inklusionsmidlerne mere effektivt til gavn for børnene, kunne de fordels efter en parameter for hvor belastet et område institutionen ligger i. Det kunne give mening at grupper af institutioner afgav et antal timer til fx en sprogpujle, således at der ikke var en sprogvejleder i hver institution. Derimod skulle der være en sprogvejleder som havde base i en institution, som tog sig af alt sprogarbejdet i den gruppe af institutioner, som et forpligtende samarbejde. Dette kunne også være gældende for fx motorik- og PAF-vejledere. Det kan anbefales at indføre arbejdsnorm i alle institutioner, da det giver mulighed for øget kvalitet. Der kan skabes mere forpligtende samarbejde mellem daginstitutioner og skoler, allerede fra et tidligt tidspunkt. Det kunne gavne børnene, idet der ville være større forståelse for det enkelte barns behov. Samtidig ville det kunne skabe større tryghed for forældrene, idet skolen ikke ville dukke op umiddelbart før skole start. Tidlig SFO-start er et positivt skridt i denne retning. Venlig hilsen Bestyrelsen i Bastionen.

118 Høringssvar fra Dagtilbudslederne i Ringsted Kommune Vi ser ikke, at områdeledelse kan indfri de politiske mål og vi ønsker, at bevare det der virker. Vi er klar til dialog om, hvordan vi bruger områdets ressourcer bedst muligt, når Byrådets mål skal opfyldes. Politisk mål: Antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene skal øges Lederne skal fokusere arbejdet med at udvikle kerneopgaven Medarbejdernes kompetencer skal bringes i spil med den størst mulige effekt Etablering af en mere professionel administration Vi har følgende forslag: ORGANISERING: Politisk mål: Antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene skal øges Lederne skal fokusere arbejdet med at udvikle kerneopgaven Der ansættes en leder KUN for dagtilbudsområdet, der har en pædagogisk baggrund med stor ledelseserfaring (Herefter benævnt den pædagogfaglige leder). Denne leder er sideordnet med lederen af Børne og Familierådgivningen, Kompetenceenheden og Sundhedsplejen i Børnecenteret. Lederen refererer til direktøren. Den pædagogfaglige leder vil have 19 institutioner under sig idet vi antager, at der ikke besluttes områdeledelse i Nordbakkedistriktet. Heller ikke her ser vi, at områdeledelse kan løse udfordringerne og indfri de politiske mål. De 4 selvejende institutioner har hver deres bestyrelse som øverste ledelse og egen administration, og skal derfor ikke tælles med. Den pædagogfaglige leder skal i tæt samarbejde med Koordineringsgruppen være ansvarlig for fælles strategisk udvikling og processtyring på området. Koordineringsgruppen består af 4 dagtilbudsledere en fra hver ledelsesgruppe og skal vælges for 2 år ad gangen. Ledelsesgrupperne skal sammensættes på tværs af området og bruges til sparring, udvikling og drøftelser af emner som koordineringsgruppen og den pædagogfaglige leder arbejder med. En pædagogfaglig leder i Børnecentret vil i samarbede med koordineringsgruppen give stor opmærksomhed og fokusering på kerneopgaven samtidig med, at dagtilbudslederne beholder deres ledelsesret og økonomi decentralt, og derfor kan agere i de udfordringer, der måtte opstå i den enkelte institution. Der kan også effektiviseres på mødedeltagelsen for dagtilbudslederne ved fx de store Lederfora på kommunalt plan. Den pædagogfaglige leder vil have overblikket, sikre fælles retning og faglig styring. Dagtilbudslederne kan fastholde deres position, fastholde blikket på helheden og fortsat have muligheden for at deltage og fokusere på udviklingen af kerneopgaven - uanset størrelse af institution. For at øge ressourcerne tæt på børnene foreslår vi at dele institutionerne i 2 tildelingsgrupper, så de mindre institutioner fastholder én leder uden souschef og de store har én leder og én souschef.

119 Hvis man politisk ønsker færre ledere på sigt, kan det overvejes at slå 2 institutioner sammen, i det omfang det giver mening og hvor der er en naturlig afgang. Dette kræver dog geografisk nærhed og at ledelsesteamet består af en dagtilbudsleder samt en daglig leder NÆRHED, DEMOKRATI OG MOTIVATION Politisk mål: Lederne skal fokusere arbejdet med at udvikle kerneopgaven Medarbejdernes kompetencer skal bringes i spil med den størst mulige effekt Det tætte samarbejde mellem den pædagogfaglige leder, koordineringsgruppen og dagtilbudslederne vil give mulighed for at udnytte de kompetencer der i forvejen er på området. Dagtilbudslederne vil hermed bruge sine ledelseskompetencer optimalt både i samspil med medarbejdere og forældre, men også i forhold til udvikling af dagtilbudsområdet i Ringsted Kommune. Udviklingen af forskellige projekter skal varetages af projektgrupper sammensat af medarbejdere, dagtilbudsledere og andre relevante fagligheder. Det der skal være indgangsbillet til gruppen, skal være lyst, viden og engagement. På denne måde får vi igen udnyttet de kompetencer der er på området samtidig med, at medarbejderne der arbejder i og med kerneopgaven og tæt på børnene, vil få større ejerskab af den pædagogiske udvikling og mulige effekt. Medarbejderne og dagtilbudslederne får herudover en større mulighed for at fokusere og være direkte med i at kompetenceudvikle, på det der er behov for. Dette skaber motivation og arbejdsglæde for den enkelte og det er nødvendigt for at skabe kvalitet for børnene. Denne måde at arbejde på sker i den nuværende struktur med stor succes, men det kan sagtens udvides. Seneste eksempel er arbejdet med tidlig SFO start. Politikerne vil få en faglig kvalificeret leder på området og viden direkte fra en projektgruppe, der ved hvad der foregår "på gulvet" og har det direkte ansvar for udviklingen og effekten. Med denne organisering mener vi, at der skal kigges på antallet af centralt ansatte konsulenter. VI ser mere fornuft i at spare penge ved at nedlægge konsulentstillinger, fremfor at finde den økonomiske besparelse tæt på børnene. En del af besparelsen på konsulentstillinger kunne tilføres de institutioner, som på skift direkte deltager i udviklingsarbejdet i form af projektgrupper, så den grundlæggende kvalitet og tildeling bliver fastholdt i den enkelte institution. EN ADMINISTRATION: Politisk mål: Etablering af en mere professionel administration Dagtilbudsområdet er det område, som har været bedst til at styre budgetterne, trods den store usikkerhed der er ved ikke at vide, hvor mange indskrevne børn vi kan regne med over året. Fra vores stol ser vi en HR afdeling, der har styr på al administration og professionel hjælp omkring løn, personaleudvikling, rekruttering, sygefravær, ansættelse, afskedigelser, overenskomster m.m..det er den enkelte leder der direkte kan gå ind og registrere og bruge systemerne. Vi ser en økonomiafdeling der har et system der giver overblik over budgettet og hvor lederen direkte går ind og godkende regninger, får overblik over budgettet, kan simulere m.m..

120 Ved en organisering med en central administrationsenhed, hvor lederen skal give en administrativ medarbejder besked om, hvad der skal indberettes mm., vil arbejdsgangen blive tung og der vil være mulighed for flere fejl. Samtidig fjernes den enkelte leders ledelsesret til at prioritere sine opgaver. Hvis den enkelte leder har brug for administrativ bistand, kan den enkelte leder i dag vælge at bruge ledelsesressourcer på at købe denne bistand. Der er forskel på en central enhed og en medarbejder som kommer i den enkelte institution og løser opgaven. Sådan foregår det i dag og det tager hensyn til den enkeltes behov. BEMÆRKNINGER TIL OVERVEJELSE: Hvis vi skal pege på yderligere besparelser indenfor dagtilbudsområdet, så man politisk har et råderum og/ eller en besparelse - udover forslaget om én leder for dagtilbudsområdet (så vi undgår flere ledere langt fra "de varme hænder"), må det blive færre konsulenter som er 100 % betalt af Ringsted kommune. Vi vil også bede politikkerne genoverveje ønsket om at bevare alle enheder. Opgørelserne viser, at vi frem mod 2023 har en overkapacitet på mellem 200 og 300 pladser. Det har en pris at bevare meget små enheder, som ikke økonomisk kan bære sig selv. Hvis de øvrige institutioner skal betale for dette politiske valg, har det en konsekvens for kvaliteten i alle institutioner. Deri ligger også en faglig diskussion af, hvilket børnefællesskab der kan tilbydes i en institution med fx 15 børn. Dagtilbudsområdet er i år og fremover hårdt belastet af, at der er indført Tidlig SFO start. Det betyder reelt, at alle børn er indskrevet 3 måneder mindre i 0 til seks års området. EKS. En institution med 20 kommende skolebørn, betyder gennemsnitligt 5 indskrevne børn mindre på årsbasis. Der er administrativt ikke lagt op til, at børnenormeringen i de kommende år kan være større i månederne op til maj, så det betyder en yderligere nednormering af alle institutioner. Det har en rigtig stor konsekvens - økonomisk og på personalenormeringen. Vi ønsker åbne distrikter - 1 distrikt i Ringsted kommune, på lige fod med vedtagelsen om optagelse af børn udenfor Ringsted kommune. Med ovenstående forslag til ny organisering samt øvrige bemærkninger, håber vi, at byrådet tager imod vores ønske om, i fællesskab at udvikle en organisering, hvor de ressourcer der er til rådighed på dagtilbudsområdet, bliver udnyttet bedst muligt til gavn for kvalitet og arbejdsglæde for både børn, forælde, medarbejdere og ledere. Med venlig hilsen Lone Bøjden Dissing, Dagplejen Kristina Dinesen Christensen, Fristedet Birthe Munk Jensen, Kastanjehaven Anne Gitte Petersen, Kildeskolens Børnehave Taco Molenaar, Klostermarkens Børnehus

121 Birgit Bøgebjerg Pedersen, Den Frie Børnehave Tania Stensgaard Nielsen, Ringsted Idrætsbørnehave Annette Sunddahl, Dagmarasylets Børnehave Hanne Petersen, Børnenes Hus i Jystrup Bente Christensen, Tinsoldaten Bodil Jørgensen, Sct. Bendts Børnehave Kimie Jensen, Bastionen Maria Sørensen, Vigersted Børnehus Birgitte Rønsner, Børnehuset Heimdal Tilia Sørensen, Børnehuset Toften Tanja Johnsen, Allindelille Børnehus Anette Sommer, Bøgely Skovbørnehave Dorte Olsen, Bengerds Børnehus Annette Esmann Nielsen, Fælleshuset Åkanden Helle Weisel, Sneslev Landbørnehus Kamilla Seerup, Nordbakkens Børnehus Mie Bjerregaard, det Grønne Børnehus Ulla Daverkosen, Højbohus Lene Lunding, Benløse Børnegård Lene Kjær, Snurretoppen

122

123

124

125

126

127 Høringssvar vedrørende områdeledelse januar 2017 Bestyrelsen i Den Frie Børnehave Grundlag for organisationsændringer - Politiske mål: At antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene øges At lederne fokuseret arbejder med at udvikle kerneopgaven At der etableres en mere professionel administration At medarbejdernes kompetencer bringes i spil med den størst mulige effekt Hvordan bruger vi ressourcerne bedst muligt? Drop områdeledelse - og fokuser på, hvad der virker Som forældre og bestyrelse lægger vi vægt på følgende: Hold fokus på vores ønske om nærdemokrati og indflydelse på vores børns liv Ringsted kommunes institutioner har forskellige tilbud, størrelser, store og små og profiler, der løser opgaverne på forskellig vis, som vi forældre har en forventning om lykkedes. Områdeledelse fratager den enkelte leder og bestyrelse handlefrihed og nærdemokrati. Vi som bestyrelse skal ikke blande os i, hvad der foregår i de andre institutioner, det har vi hverken indsigt i eller fornøjelse af. Den indflydelse som de enkelte forældre har i dag vil begrænses af, at en "områdebestyrelse" vil være en bestyrelse for 4 til 8 andre institutioner, hvor der vil være et medlem fra hvert hus og hvor de menige forældre vil udelukkes for indflydelse. Vil det betyde, at de valgte fremover vil være akademikere eller forældre "fremme i skoene", som vil melde sig til det hverv? Vi ønsker en repræsentativ bestyrelse, som har indflydelse på vores nære institution, som vores barn går i og hvis kommunen ser en fordel i at have et fælles Dialogforum, så står vi gerne til rådighed med en repræsentant. Vi ser Ringsted kommune som ét distrikt med én leder indenfor Dagtilbudsområdet. Vi er meget forskellige og vores børn har brug for noget forskelligt. Vi vælger institution til vores små børn ud fra, hvad der er mest trygt og godt, og følger ikke nødvendigvis skoledistrikter og bopæl. Vi som forældre ønsker frit valg i Ringsted kommune og vi ønsker ikke at blive styret og begrænset af distrikter eller områdeledelse - det giver ingen mening i småbørnsalderen. Byrådet har nu åbnet op for børn fra andre kommuner, hvad er så meningen med at fastholde lukkede distrikter indenfor kommunen? Områdeledelse løser ikke Land og By pladsproblematikken eller de færre fødsler, som har været i de sidste par år. Ej heller at områdeledelse giver flere varme hænder til vores børn tværtimod. Lad ressourcerne på området forblive i den enkelte institution det opfylder de politiske mål. Vi ønsker, at lederen er leder og har det overordnede ansvar for vores børn, personalet, administration og økonomi. Vi har ikke brug for en halv eller en trekvart leder. Én leder i hver institution skal have mulighed for at være nær på os forældre, nær på børnene og personalet, have fingeren på pulsen inde i, som udenfor institutionen og have mulighed for at agere både organisatorisk, økonomisk og pædagogisk. Lederen skal være nærværende og have overblikket, så forældrene kan have en tæt daglig kontakt og bestyrelsen kunne træffe de rigtige beslutninger. Det er ikke hensigtsmæssigt at dele ansvaret og kompetencen ud på flere ledere i denne del af organisationen, da det fratager den enkeltes bestyrelse og leder handlekraft, inddragelse, medindflydelse og ikke mindst engagement. Hold fokus på de udviklingsforløb der giver mening for de enkelte institutioner. Områdeledelse vil betyde mindre indflydelse, mere topstyring af udviklingen, færre medarbejderressourcer (lederen er ikke en god erstatning i det pædagogiske arbejde) og færre muligheder for at bringe medarbejdernes kompetencer i spil (lederen vil stå i et endnu større krydspres med mindre indflydelse og tid til udvikling osv.) Vi lytter til medarbejderne, og det, der betyder noget er en tæt lokal leder, der kan bakke op omkring de udviklingstiltag, som medarbejderne kan være en del af og udvikle sammen i den enkelte institution. Forslaget giver et endnu dårligere grundlag for personaleudvikling. Det er ikke "bare lige" at flytte rundt på personalet - hverken for institutionens trivsel eller for vores børn.

128 Vi ønsker, at de økonomiske konsekvenser ved forslaget om områdeledelse ses i et andet perspektiv Med områdeledelse rammes de mindste institutioner mest, på trods af, at de har det mindste budget (besparelsen er procentvis langt større end hos de store institutioner). De store institutioner bidrager mindst til forslaget om områdeledelse på trods af, at I som politikere ønsker at fastholde både små og store institutioner. De små institutioner udhules økonomisk langt mere end de store og med dette forslag vil det betyde markant dårligere personalenormering i de små institutioner. Er det meningen? Områdeledelse vil derfor gennemføres på bekostning af de små. De små institutioner under 50 børn udhules gennem færre ledelsestimer end de øvrige. 25 % af ledelsestid skal konverteres til medarbejdertimer. I de store skal 5 % konverteres. De små fastholder i dag kvaliteten gennem en fleksibel ledelse, hvor de går ind og er med, når der er behov for det. Fremover vil ledere i de små institutioner presses yderligere, da de skal levere en større økonomisk andel til områdeledelse. Som udgangspunkt gennemføres effektiviseringer som regel ved stordriftsfordele i dette forslag spares der mest i de små institutioner, så de store kan fastholde mest ledelse. I nogle af modellerne forfordeles nogle institutioner og ikke andre indenfor samme størrelse. Der lægges op til uligheder og store besparelser på området. Det hænger ikke sammen med de overordnede politiske mål og giver ikke et stabilt økonomisk grundlag for den fremtidige drift. Skal de små institutioner stå i gæld til de store? NEJ... Se andre veje og ansæt én leder for hele området. Det giver færre udgifter til ledelse. Hvis I skal spare må I gå ind og tænkes anderledes. Vores forslag er helt klart drop områdeledelse og styrk den enkelte leder. Ansæt en leder til Dagtilbudsområdet og hvis I vil finde besparelse på ledelse på gulvet, så gå efter en 2 deling af ressourcetildelingen, med fastholdelse af en leder på hver institution i de mindre institutioner og hvor de større institutioner fortsætter med et ledelsesteam (fastholder en souschef). Samtidig må vi gøre opmærksom på, at Tidlig skolestart har reduceret det økonomiske grundlag på hele dagtilbudsområdet. Vi opfordrer jer til at se på de alternative muligheder, såfremt I ønsker flere besparelser. Her ser vi konsulentstaben som et område, der bør reduceres på lige fod med, at dagtilbuddene rummer færre børn. Vi ved, at udvikling og ideer, som kommer nedefra lykkedes - det der kommer oppefra kan lykkedes. Et andet forslag er at lukke de institutioner, som har svært ved at rekruttere børn. Den situation er blevet aktuel igen med vedtagelsen af Tidlig SFO. De selvejende institutioner betaler dyrt: Forslaget rammer de selvejende dobbelt, som det er lagt op til i besparelsesrammen, da områdeledelse og central administration ikke bliver en del af de selvejende og lederen af den selvejende fastholder samme opgaver som nu. Hvor er logikken i, at vi skal være med til at betale? Overordnet ser vi ikke områdeledelse som en mulig organisering og en hensigtsmæssig besparelse. Vi tror ikke på en effektivisering ved denne løsning, da fjernledelse betyder mere tid til møder og koordinering og fjerner timer og ressourcer fra den enkelte institution. Det fjerner fokus fra det nære, det gode arbejdsmiljø og den gode trivsel, samt på det nære forældresamarbejde, som der er behov for i småbørnsfamilier. Vi er børnefamilier, der skal have hverdagen til at hænge sammen og vil rigtig gerne bruge vores ressourcer i det nære og tage ansvar for den institution, som passer på vores børn. Derfor har vi valgt en selvejende institution. Vi lægger vægt på den mangfoldighed, som Ringsted kommune har og prioriterer. Vi ser den selvejende organisering som en fantastisk ressource og mulighed for at bevare en høj kvalitet på hele området. Vi vil meget gerne fortsætte det gode samarbejde med Ringsted kommune og tage medansvar for Ringsted kommunes Børne - og unge politik. Vi har mange tiltag og brænder for at være med til at bevare et højt kvalificeret tilbud for de mindste i kommunen - som selvejende.

129 HØRINGSSVAR OMRÅDELEDELSE JANUAR 2017 Kære Byråd Det er i høj grad i de selvejende institutioners interesse, at politikerne i Ringsted Kommune ønsker at arbejde med udvikling af kvaliteten i kommunens institutioner. Vi som bestyrelser oplever i det daglige, ligeledes at bidrage til, at institutionerne er af god kvalitet, med dygtige og omsorgsfulde medarbejdere og en kompetent og nærværende ledelse. Ringsted Kommunes forslag om udvikling af kvaliteten, har igennem tre høringsprocesser, bestået i forslaget om områdeledelse. Når de konkrete forslag blev sendt i høring, sagde institutionerne NEJ TAK. På trods af protesterne, blev et konkret forslag om tre modeller alligevel fremsat og længe fastholdt af byrådets flertal. De selvejende institutioner i Ringsted vil endnu en gang sige NEJ TAK til forslaget om områdeledelse. Ved indførelse af områdeledelse må vi udtrykke stor nervøsitet for den enkelte institutions værdier, kultur og særpræg, samt den nære kontakt vi dagligt oplever mellem forældre, medarbejdere og ledelse. Endvidere frygter vi for det store forældreengagement, som vi til dagligt oplever i de selvejende institutioner, hvor bestyrelsen og dermed forældrene har direkte indflydelse på hverdagen, pædagogikken, økonomien og den daglige ledelse af institutionen. Ledelsesmæssige strukturer der trækkes ned over hovedet på den enkelte institution, tænker vi ikke fører noget godt med sig. Vi ønsker ikke systemer, der indskrænker den enkelte leders frirum. De selvejende institutioner i Ringsted Kommune har alene gode erfaringer med samarbejde. Der har igennem årene været meningsfulde og udbytterige samarbejder med indskolingen i brobygningsfasen, samarbejde med forældrene, samarbejde med kommunen, samt samarbejdet med byen i sin helhed. Åbenhed for forskellige måder at forholde sig til børns udvikling og læring, har igennem årene præget disse samarbejder og har været utroligt inspirerende og lærerige. Det ligger helt i tråd med vores ønske om at samarbejde og lære af hinanden uden nye ledelsesformer og strukturer, der vil binde os. Vi forældre ønsker ikke kæmpe skoler og børnehaver, hvor bureaukratiet hersker. Områdeledelse er i manges øjne lig med besparelser og et skjult ledelseslag, hvor der bliver meget langt til ledelsen og dermed til beslutningstageren. Vi ser, at kommunen kan risikere en yderligere tendens til flugt til private og friskoler, samt private daginstitutioner. Mange forældre vil have skoler og institutioner, der kan tilbyde nærvær, indflydelse og tydelig ledelse. Som det er lagt op til i besparelsesrammen, ser vi, at de selvejende bliver ramt hårdt på økonomien, da områdeledelse og central administration ikke bliver en del af de selvejende og lederen af den selvejende fastholder samme opgaver som nu. Vi finder det urimeligt, at vi skal være med til at betale. Overordnet ser vi ikke områdeledelse som en mulig organisering og en hensigtsmæssig besparelse. Vi tror ikke på en effektivisering ved denne løsning, da fjernledelse betyder mere tid til møder og koordinering og fjerner timer og ressourcer fra den enkelte institution. Det fjerner fokus fra det nære, det gode arbejdsmiljø og den gode trivsel, samt på det nære forældresamarbejde, som der er behov for i den enkelte institution. Vi ønsker at bruge vores ressourcer i det nære og tage ansvar for den institution, som passer på vores børn. Derfor har vi valgt en selvejende institution. Endelig er det meget svært for os at gennemskue Ringsted Kommunes intention om at spare på ledelseslaget, samtidig med, at det af høringsmaterialet fremgår, at man ønsker at lederne skal arbejde fokuseret med at udvikle kerneopgaven.

130 Vi lægger vægt på den mangfoldighed, som Ringsted Kommune har og prioriterer. Vi ser den selvejende organisering som en fantastisk ressource og mulighed for at bevare en høj kvalitet på hele området. Vi kunne ønske, at i politikere kunne få øje på, at muligheden for selv at styre, tilrettelægge og organisere hverdagen i vores børns institutioner, er med til at skabe engagerede forældre og dermed gode institutioner for vores alle sammens børn. Vi vil meget gerne fortsætte det gode samarbejde med Ringsted kommune og tage medansvar for Ringsted kommunes Børne - og unge politik. Vi har mange tiltag og brænder for at være med til at bevare et højt kvalificeret tilbud for de mindste i kommunen - som selvejende. De bedste hilsner og højeste ønsker om, at byrådet vil afvise forslaget om områdeledelse. De fire selvejende institutioner i Ringsted Kommune Snurretoppen Benløse Børnegård Dagmarasylet Den Frie Børnehave

131 From: Aurora Helene Langnes Johannsen Sent: 27 Jan :59: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger, vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det, man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Med venlig hilsen Aurora Langnes Johannsen

132 Høringssvar i forbindelse med forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi er glade for den imødekommenhed, vi fornemmer der er åbnet for i indholdssnakken, når vi tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt. Vores høringssvar kommer til at omhandle dagtilbud, for det er det vi ved noget om. Når vi her fra vores lille del af den store organisation ser på forslaget om områdeledelse, kan vi slet ikke få øje på, at det skulle være svaret på de tre vigtige punkter, byrådet ønsker at kunne indfri, nemlig: Byrådet ønsker at bevare dagtilbud og skoler i alle lokalområder, selvom der er ledige pladser. Byrådet ønsker, at antallet af medarbejderressourcer tæt på børnene øges og at fokusere ledernes arbejde med kerneopgaven. Byrådet ønsker at understøtte mulighederne for at skabe progression i de faglige resultater, som pt. ligger under landsgennemsnittet. Områdeledelse Vi har allerede skrevet en del høringssvar og kommentarer i forhold til områdeledelse. Vi mener som nævnt ikke, det er svaret på de udfordringer, der er. Dagtilbudsområdet er ét af de områder i Ringsted Kommune, som på trods af kronetildeling måned for måned formår at holde god balance mellem budget og regnskab. Det skyldes blandt andet meget stor ansvarlighed, høj motivation og stort engagement i forhold til at skabe de bedst mulige institutioner. Der er indført områdeledelser i mange kommuner landet over, og i en del af evalueringerne påpeges en implementeringstid på ca. fire år, før man rigtig lander på benene igen. Har vi råd til det? Udfordringen med overskydende institutionspladser vil være uændret ved områdeledelse. I forslaget angives, at der skal være ledelse på hver matrikel, men at det ikke skal være på fuld tid. Det vil være meget udfordrende, fordi adskillige uforudsete opgaver og udfordringer altid vil opstå. Det er både det givende, men også udfordrende ved at arbejde med mennesker. Det vil være meget svært at få den resterende ledelsestid vekslet til brugbar børnetid. På den måde vil det være med til at forringe normeringen, fordi lederlønninger fx er højere end medhjælperløn, og det vil derfor give færre timer. 1

133 Vi tænker, der er en kæmpeudfordring i at flytte administrationen fra den lokale matrikel til et andet sted. Den information, der skal bruges, findes kun lokalt, og så skal tiden bare bruges til at fortælle andre, hvad de skal gøre, i stedet for at man kan gøre det med det samme. Det vil være alt fra sygemeldinger til ferie, ændringer i skema, tjekke bestilte vare og så videre. Med områdeledelse skal der bruges meget tid på samarbejde mellem områdeleder og daglige ledere for at skabe samklang og retning. Den økonomiske styring vil være længere væk fra det lokale, og det kan gøre budgetstyring meget vanskeligere. Børnetallet og dermed også økonomien vil stadig variere på den enkelte matrikel, og fordi vi i dag har et meget godt indblik i de lokale forhold, kan vi hele tiden holde øje og lave tilpasninger. I et større område uden dette lokalkendskab vil det være langt mere udfordrende. På baggrund af ovenstående kan vi konkludere, at vi ikke er tilhængere af nogle de tre modeller, der er sendt ud. Vi vil understrege, at vi ikke mener, de hverken kan løse de udfordringer, der er eller vil opstå. I øvrigt vil vi påpege, at der er stor ulighed i størrelsen af områder og dermed også i hvilke opgaver, man kan forvente, områderne vil kunne løse. Fordeling af små og store institutioner er en udfordring i inddelingen og placering af dagpleje som en enhed i et område vil også give store udfordringer i området. Men der er en anden måde: Her kommer Peter Plysbjørn, bums, bums, bums, kurende på ryggen ned ad trappen efter Jakob. Han ved ikke bedre, end at det er den eneste måde, hvorpå man kommer ned ad en trappe; men undertiden føler han, at der måske er en anden måde, hvis han blot et øjeblik kunne lade være at dumpe fra trin til trin og tænke sig om; og undertiden føler han, at det er der måske alligevel ikke. Men nu er han i hvert fald kommet ned til foden af trappen! A.A. Milne. Ovenstående er ment som en lille spøg med alvor i: vi synes, at vi i Ringsted kommune skal tage det rigtige valg NU, mens vi stadigvæk står øverst på trappen og kan gøre det rigtige. Vi mener, at vi nøje skal reflektere over de meget blandende erfaringer, områdeledelse har medført i andre kommuner. Det er det efter vores mening ikke en ledelsesstil, som er den optimale løsning til netop vores situation, i vores område, i vores kommune. Vi skal tænke os om en ekstra gang, så vi kan finde den for os alle bedste model. Herunder skitserer vi forslag, vi finder langt mere egnede. Vores forslag er: Optimér ledelse Ansæt en leder for alle dagtilbud, en leder med pædagogisk baggrund og stor ledelseserfaring. Lederen repræsenterer dagtilbuddene i kommunens struktur på samme måde som fx lederen af 2

134 kompetenceenheden og leder af børne- og familieafdelingen. Denne organisering betyder færre ledere væk fra "de varme hænder", så det er muligt at koncentrere udvikling og fastholdelse af kerneopgaven. Lederen af dagtilbuddene vil have overblikket, sikre fælles retning og faglig styring. Lederen på den enkelte institution kan fastholde sin position og blikket på helheden samt fortsat have muligheden for at deltage i og fokusere på udviklingen af kerneopgaven, uanset størrelse på institution. Netværksledelse Institutionerne inddeles i tre grupper, hvor lederne indgår i et mindre netværk, ligesom der i dag vælges en repræsentant fra hvert netværk. Disse repræsentanter har en koordinerende funktion sammen med lederen af dagtilbuddene. I netværkene kan vi begynde at arbejde med forpligtende samarbejde og udvikling, og det mener vi, der er energi og engagement til at udvikle. Der har længe været talt om medarbejdere og ledelse som en udgift, som en meget omkostningstung post i budgetterne. Lad os hjælpe hinanden med at vende det om. Medarbejdere er den vigtigste ressource, vi har. Det er medarbejderne, der kan skabe liv, leg og læring sammen med alle de vidunderlige børn, vi har i vores varetægt. Der er mange udfordringer i jobbet som medarbejder: de bruger hele tiden sig selv, de bliver udfordret på holdninger, handlingerne og tanker. Derfor har de brug for tæt sparring, opbakning og opmuntring for hele tiden at kunne holde roret i vandet og det klare sigte for øje. Der har gennem de seneste år været fokus på det psykiske arbejdsmiljø og på de faktorer, der er betydningsfulde i forhold til det. Det handler i stor udstrækning om indflydelse og medejerskab, en passende balance mellem udfordringer og tid til at varetage kerneopgaven. Vi skal have fokus på det, der giver medarbejderne glæde, mod og motivation, og det er slet ikke indførelse af områdeledelse. Vi skal også prioritere lederne af de enkelte institutioner, for de er et nødvendigt omdrejningspunkt for udvikling af god lærings- og udviklingsmiljøer. Derfor opfordrer vi til at holde fast i en leder i hver institution. Lad lederen selv fordele sin tid mellem ledelse, administration og børnetid. Det sker allerede i vid udstrækning i dag i forhold til de udfordringer, den enkelte institution står i. Plads er også en vigtig ressource i det pædagogiske arbejde. Så i forhold til udgiften til grunde og bygninger kunne vi prøve at se på, hvordan vi kan få mere plads i spil til at skabe mere kvalitet. Mere plads giver mulighed for at arbejde i mindre grupper, det giver mulighed for at indrette flere lærings- og udviklingsrum, så vi kan give mere optimale muligheder for alle børn. Og desuden: hvis der er mere plads, kan nogle læringsmiljøer være etableret, så der skal bruges mindre tid i hverdagen til at gøre klar og rydde væk igen. Således kan tiden kan bruges sammen med børnene. Ny ide til børneforum Børne- undervisningsudvalget mødes med bestyrelsesformænd én gang årligt med fokus på dialog om områdets status og udvikling. 3

135 Konsulentforbrug For at få mere økonomi til de varme hænder, vil vi foreslå at se på forbruget af konsulenter på området. I perioder hvor økonomien er til det, kan det være udbytterigt og inspirerende at bruge (mange) midler på konsulentbistand, men i en tid, hvor ressourccerne er knappe, vil det være oplagt at foretage en kritisk vurdering. Eksempelvis har vi gennem flere år haft ansat en konsulent til bevægelse og idræt, og vi mener, det nu er implementeret, og at pengene kan trækkes hjem til institutionerne eller bruges til andet, vi ønsker at give et boost. Afsluttende Hvis områdeledelse vedtages, skal der bruges rigtig meget energi på at få motivation og engagement til fortsat at være drivkraft for hver enkelt medarbejder. I Ringsted kommune er der en lang tradition for decentralisering, og det har været velfungerende. Det er én af grundene til den store modstand mod områdeledelse. Husk, det skaber glæde at blive hørt! Lad Ringsted kommune være kendt for institutioner med nærvær, lokal tilknytning og god plads til hvert enkelt barn og deres familier. Vi mener, det vil inspirere endnu flere børnefamilier til at flytte til Ringsted kommune. Derfor er vores forslag at udvikle på det gode, vi allerede har, i stedet for at indføre områdeledelse. Fra børnenes hus Jystrup LMU og bestyrelsen 4

136

137

138 From: mette Sent: 26 Jan :09: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Jeg vil som forælder og borger i Ringsted kommune med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de 3 modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger, jeg har til gode skoler med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Krav og forventninger, som jeg mener, vi bør stille til os selv både som samfund og som kommune. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement og fleksibilitet. For ikke at tale om ledelseskvaliteten og dermed også kvaliteten i undervisningen og i de pædagogiske tiltag, som er nødvendige for at udvikle og uddanne vores børn og unge bedste muligt. Særligt for de af vores børn, som har særlige behov. De er også vores ansvar. Områdeledelse vil derfor på længere sigt koste kommunen langt flere penge, end det man mener at kunne spare ved at indføre det. En omkostning, som vil kunne mærkes for alle børn og unge, men være mest mærkbart for de socialt udsatte. Og det er ikke orden. Hverken på kort eller lang sigt. Og hverken for den enkelte eller for samfundet. Med venlig hilsen Mette Bomholt Lindvig

139 Høringsskrivelse fra bestyrelsen i Vigersted Børnehus Konklusion -Hvordan skal vi anvende ressourcerne bedre? Hvis der ikke skal være områdeledelse- Hvilke andre bud kan der være Midlertidig fælles ledelse i ligestillede institutioner Lokal sampasning i ferieperioder. Fælles morgenåbning Lokal fællesledelse af lokale institutioner -Hvordan forholder jeres forslag sig til de politiske ønsker og mål beskrevet i høringssvaret- Intentionerne er gode, men vi tror ikke på baggrunden bag modellerne, og ulemperne overstiger fordelene -Fordele og ulemper ved de fælles elementer i de 3 modeller, med særligt vægt på bestyrelsesarbejdet Ulempe: Oprettelse af professionelle bestyrelser. Ulempe: Nedlæggelse af eksisterende lokale bestyrelser. Ulempe: Økonomisk uigennemskueligt. Ulempe: Nedlæggelse af en effektiv og kompetent eksisterende ledelse. Ulempe: Fjernelse af tryghed ved eksisterende lokalforankret ledelse. -Intentionen om kompetenceløft og flere varme hænder er prisværdigt og noget vi bakker kraftigt op om; Vi ser dog ingen tydelige indikationer på, at det vil komme til at ske ved indførelse af områdeledelse. -Hvis områdeledelse bliver en realitet, (stærkt imod vores anbefalinger) så foreslå vi, så få områder som muligt, så vi ikke skal bruge alle pengene på lønninger til områdeledere. Ligeledes for at områderne bliver af en vis størrelse og derigennem har lige muligheder for dynamik og samarbejde pga. den sammenlignelige fordeling af børn og matrikler. Punkt 1 -Hvordan skal vi anvende ressourcerne bedre? Hvis der ikke skal være områdeledelse- Hvilke andre bud kan der være Kvalificering af brugen af konsulenter. Kommunens konsulenter kan bruges som en del af normeringen, når de er ude i institutionerne for at lave eksempelvis idrætsforløb. Når konsulenten er til stede, skal han/hun indregnes som en del af normeringen; Den gruppe børn, som normalt har to pædagoger tilknyttet, har i disse situationer én pædagog og én konsulent tilknyttet. Konsulenterne kan udbyde forskellige forløb, som institutionerne kan booke sig på. Omvendt er det også muligt, at institutionerne selv kommer med forslag til hvilke forløb, og hvornår de skal ligge. Midlertidig fælles ledelse i ligestillede institutioner. Vi forestiller os, at man i perioden frem til dvs. indtil børnetallet igen stiger - kan lave en delt ledelse imellem de små institutioner og de mellemstore institutioner. Det betyder, at fx i Sneslev Landbørnehus vil kunne spare en leder, hvis lederen fra Vigersted Børnehus kunne have delt ledelsesfunktion. En delt ledelse mellem institutioner med samme grundvilkår vil bevirke, at man kan lave en vidensdeling i mellem pædagogerne i de to børnehuse i forhold til pædagogiske/didaktiske tilrettelæggelse, sprogvurderinger og kreative forløb mv. Når Sneslev Landbørnehus igen går op i normering, kan ledelsesfunktionen atter deles op i 2 separate stillinger. Side 1 af 5

140 Lokal sampasning i ferieperioder. Der er gode muligheder for at omfordele ressourcerne, hvis man fx i de tre sommerferieuger (28,29,30) og efterårsferien kan lave sampasning mellem SFO er og børnehaver/vuggestuer, som ligger på samme matrikel. I Vigersted kunne der udtænkes en model, hvor SFO-børnene blev passet i Børnehusets rammer i de nævnte uger. Som minimum i morgenstunden og eftermiddagstimerne. På denne måde kan man omfordele mandetimer til årets resterende uger. Fælles morgenåbning. Den foreslåede (ovennævnte) lokale sampasning kan udvides til at gælde alle morgener året rundt - forudsat SFO og institution ligger fysisk tæt ved hinanden som fx i Vigersted. SFO ens børn skulle i så fald afleveres i Børnehusets lokaler, hvor de vil blive mødt af en SFO-pædagog og en af Børnehusets pædagoger. På et givent tidspunkt møder endnu en af Børnehusets pædagoger ind, og så går SFO-børnene med deres pædagog til SFO en, hvor endnu en SFO-pædagog er mødt ind. Det er oplagt at udnytte den tætte fysiske afstand mellem skole og institution, hvilket bevirker, at der bliver skabt mulighed for at etablere fag- og personrelationer mellem såvel personale i SFO og børneinstitution samt mellem børnene. Dette vil endvidere lette den senere overgang fra børnehave til SFO. Når den lokale skole og institution er tæt sammenknyttet, vil det styrke den lokale sammenhængskraft og formodentlig gøre skole og institution endnu mere attraktiv, så børn fastholdes i de offentlige og lokale institutioner/skoler. Lokal fællesledelse af lokale institutioner. En mulighed er at samtænke den lokale ledelse, så SFO og daginstitutioner, som allerede ligger på samme matrikel, deler ledelse. I tilfælde af naturlig afgang kan man i stedet for at ansætte en ny leder det ene sted, samtænke de to institutioner i højere grad og dermed nøjes med én leder. I små institutioner kan der være mulighed for at reducere ledelsestiden, så der derved frigives pædagogtimer til at indgå i den daglige normering. Den ledelsestid, der reduceres, kan dels findes hos souschef dels hos institutionsleder. Punkt 2 Konkrete tilkendegivelser til de 3 beskrevne modeller. Herunder: -Fordele og ulemper ved de fælles elementer i de 3 modeller, med særligt vægt på bestyrelsesarbejdet Ulempe: Oprettelse af professionelle bestyrelser. Områdeledelse vil medføre, at man kommer til at indføre meget professionelle og overordnede forældrebestyrelser, der vil dække en meget stor gruppe børn, der er fordelt på mange forskellige geografiske institutioner samt dagplejen. Høringsmaterialet angiver ikke, hvilket ansvar og beslutningskompetencer denne nye overordnede bestyrelse vil få. Høringsmaterialet angiver, at man i de enkelte institutioner naturligvis fortsat kan nedsætte sit eget forældreråd, som umiddelbart ingen beslutningskompetencer har udover at fungere som en slags festudvalg. Det er demokratisk uholdbart, at velfungerende bestyrelser tæt på børnene erstattes af overordnede forældrebestyrelser med ned til en enkelt lokal repræsentant. Ulempe: Nedlæggelse af eksisterende lokale bestyrelser. Et lokalsamfund som Vigersted er meget afhængigt af folks engagement, og her er daginstitution og skole altafgørende. Daginstitutionen og skolen er relationsopbyggende og er grundstenen for de små landsbyers overlevelse. Når ens børn bliver passet lokalt, og man lærer andre lokale at kende, bliver man engageret og knyttet til lokale bestyrelser og foreninger. At engagere sig i en bestyrelse i daginstitutionen er et vigtigt relationsskabende arbejde, der skaber sammenhængskraft i et lille lokalsamfund som Vigersted, hvilket gør Vigersted til et attraktivt tilbud for beboere og tilflyttere. Side 2 af 5

141 I mange år har vi i Vigersted Børnehus forældrebestyrelse gjort et stort arbejde for at engagere forældre i institutionens daglige virke og skabe gode relationer til medarbejdere og ledelse for at styrke børnenes daglige trivsel og udvikling. Områdeledelse vil lægge en stor distance mellem det nære bestyrelsesarbejde og vores børns dagligdag. Endvidere fungerer bestyrelserne i såvel børneinstitutioner som skole dels som igangsættere og sammenholdskraft i lokalsamfundet Vigersted dels som springbræt til videre arbejde for lokale aktiviteter og i nære foreninger som idrætsforening, lokalråd, Vigersteds aktivitetsudvalg og lignende. Det vil være et uerstatteligt tab for lokalsamfundet i Vigersted, hvis disse lokale bestyrelser nedlægges i deres nuværende form og erstattes af en områdeledelsesbestyrelse med kun få repræsentanter fra lokalområdet. Det vil desuden blive svært at rekruttere og engagere forældre i overordnede områdeledelsesbestyrelser, da disse bestyrelsers beslutninger ikke vil blive lokalt forankrede og dermed ikke virke nærværende og meningsfulde for forældrerepræsentanterne. Ulempe: Økonomisk uigennemskueligt. Det er uigennemskueligt hvordan de økonomiske målsætninger, der sættes op, virkelig kan medføre, at de få ledelsesstillinger, som man sparer væk, kan realisere så store økonomiske fordele, som planen fremlægger. Hvordan vil man fx økonomisk sørge for at kompetenceudvikle de nye daglige ledere og få råd til at hyre eksterne konsulenter samtidigt med at man skal sikre, at de nye områdeledere har en tilstrækkeligt faglig ledelseserfaring? Ulempe: Nedlæggelse af en effektiv og kompetent eksisterende ledelse. Vores indtryk er helt klart, at de nuværende integrerede børneinstitutioner med børn fra 0-6 år er effektivt ledede af nærværende ledere, der er tæt på både børn, forældre og personale. De eksisterende ledere er med til at motivere og engagere personalet, så vores børn har en tryg hverdag med passende udfordringer. Der er ingen steder i høringsmaterialet, der besvarer, hvordan de nye daglige ledere vil kunne fastholde at engagere personalet. De nye daglige ledere af daginstitutionerne vil ingen reelle beslutningskompetencer have i forhold til at lede medarbejderne. Det er vanskeligt at forestille sig, at såvel forældre som medarbejderne vil opfatte en daglig leder som en reel leder, når vedkommende hverken beslutningskompetence eller økonomisk myndighed har. Ulempe: Fjernelse af tryghed ved eksisterende lokalforankret ledelse. For både forældre og børn i en børneinstitution er det trygt, at man dagligt møder og snakker med institutionens leder, når vedkommende fx vinker farvel sammen med barnet om morgenen. Det giver en god oplevelse og relation til institutionens leder, der samtidig har et indgående kendskab til både forældre og børn. Børn og forældre er meget konkrete ansigter og ikke blot navne på et stykke papir; dette er en unik relation, at den økonomisk ansvarlige leder også er den pædagogiske forsvarlige leder. Denne tætte og uvurderlige relation mellem leder, forældre, børn og medarbejdere mister man, hvis man beslutter at indføre områdeledelse. -Fordele og ulemper ved model 1, 2 og 3. Intentionen om kompetenceløft og flere varme hænder er prisværdigt og noget vi bakker kraftigt op om; Vi ser dog ingen tydeligere indikationer for, at det vil komme til at ske ved indførelse af områdeledelse. Side 3 af 5

142 Vi synes, det er problematisk at indføre områdeledelse for at forbedre noget, vi som forældre synes fungerer. Den nærhed og det engagement, som vi oplever i vores hverdag som brugere, ser vi ikke plads til i de tre modeller. Hvis områdeledelse meget mod vores ønske skulle bliver en realitet, så foreslå vi, så få områder som muligt, så vi ikke skal bruge alle pengene på lønninger til områdeledelse. Ligeledes for at områderne bliver af en vis størrelse og derigennem har lige muligheder for dynamik og samarbejde pga. den sammenlignelige fordeling af børn og matrikler. Det ville i så fald være vigtigt, at hvis der oprettes store fælles bestyrelser, så er utrolig vigtigt, at bevare institutionernes stemmer ved at gøre de lokale forældreråd høringsberettigede og sørge for, at der er pædagoger fra alle områdets institutioner i bestyrelsen. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Vigersted børnehus Laura Rossing laura@rossing.dk Thomas Lausten tla@ucsj.dk Julie Ellekrog Zeuthen zeuthenjulie@gmail.com Tina Mathiasen mathiasentina@gmail.com Mette Dybvad mdybvad@gmail.com Pia Christensen piamaxi.jystrup@hotmail.com Britt Østergaard info@tryllegryden.dk Anastasia Redkina stasia_83@hotmail.com lka@ringsted.dk Side 4 af 5

143 From: Sent: 26 Jan :20: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Hilsen Maria Bay

144 From: Emil Ellekrog Sent: 26 Jan :58: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Et høringssvar Til Medlemmerne i Ringsted byråd Jeg vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneog skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi som forældre har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Venlig hilsen Emil Ellekrog Zeuthen, Vigerstedvej 6

145 From: Julie Ellekrog Zeuthen Sent: 26 Jan :56: To: Lone Lambert Kaaber Subject: høringssvar Til byrådets medlemmer. Jeg vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneog skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi som forældre har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Venlig hilsen Julie Ellekrog Zeuthen, Vigerstedvej 6

146 From: Tina Mathiasen Sent: 26 Jan :54: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneog skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Med venlig Michael & Tina Mathiasen

147 Høringssvar vedr. forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Den radikale vælgerforening i Ringsted, opfordrer byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneinstitutioner og skoler, og i stedet bevare og videreudvikle den lokale ledelse i de enkelte institutioner. Der er ingen af de tre fremlagte modeller for områdeledelse som efter vores vurdering vil kunne opfylde de politiske ønsker,som byrådet har opstillet i forbindelse med høringen. Til det er provenuet for lille og efter vores vurdering meget usikkert, dels er der erfaringer fra andre kommuner, som gør det sandsynligt, at der stadig vil blive brugt samme ressourcer på ledelse i en områdeledelsesmodel, blot på anden måde end nu. Så hverken ambitionerne om at forbedre skoler og daginstitutioners niveau, eller ambitionerne om af skaffe flere medarbejder-ressourcer tæt på børnene, synes at kunne opfyldes gennem nogen af de tre forslag. Vi mener fra Radikale Venstre desuden, at ressourcepersonerne i kommunens daginstitutioner og skoler (vejledere mv.) bringes langt bedre i spil ved et øget samarbejde mellem alle kommunens nuværende skoler/institutioner - fremfor kun indenfor rammerne af nye centralinstitutioner. Fra radikal side mener vi, at en institutionsleders kernefunktion, både rummer ansvar for økonomi, trivsel, personaleledelse og pædagogik og samtidig forståelse for den lokale kultur på stedet. Ved indførelse af en områdeledelse, vil lederne og bestyrelserne på de enkelte enheder blive frataget deres økonomiske råderet, og vi mener at netop den råderet er en af forudsætningerne for at skabe gode resultater. Ikke mindst fordi det lokale engagement viser sig at forsvinde, de steder man har forsøgt sig med områdeledelse. Der er udover de politiske ambitioner blevet argumenteret med et faldende børnetal, som skulle gøre det nødvendigt igen at justere på skole og institutions-strukturen. I høringsmateriale beskrevet som "ledige pladser". Vi har i vælgerforeningen ikke kunne finde befolkningsprognoser, der understøtter et aktuelt behov for generelle forandringer. Dels er børnetallet for 0-5 årige på vej op, dels er der på skoleområdet i gennemsnit en fornuftig klassekvotient i Ringsted. Der er derfor efter vores mening ikke et behov for en ændring af den generelle struktur - men behov for at se på de lokale udfordringer der måtte være, og søge at løse dem konstruktivt - og lokalt. Fra den radikale vælgerforening ser vi positivt på ambitionerne om at etablere en mere professionel administration. Der har i den sidste tid hverken været centerchef på skoleområdet eller institutionsområdet, og behovet for en administration der bedre kan understøtte de enkelte institutioner er stort. Administrative kvaliteter er dog andet og mere end økonomi og jura. Det at være placeret lokalt og have kendskab til personale og børn er f.eks. en vigtig kvalitet i en sekretær-funktion. Vi opfordrer til at byrådet får klarlagt hvilke behov for administrativ assistance de enkelte institutioner konkret har, og tilpasser administrationen ud fra dette. Radikale venstre i Ringsted opfordrer byråd og udvalg til at skrinlægge planerne om områdeledelse og i stedet igangsætte en proces, der kan klarlægge eventuelle fejl og mangler - men også styrker - ved den nuværende struktur på området. En proces hvor de lokale ledelser og bestyrelser inddrages fra starten, og man eksempelvis ser på, om de enkelte institutioners profil og kultur kan udnyttes endnu bedre end det gøres i dag. Da dette vil kunne ske samtidig med ansættelsen af nye centerchefer, vil det samtidig give optimale betingelser for at strukturen på området vil kunne holde i mange år frem, og området få den nødvendige ro til at blive det stærke og attraktive kommunale tilbud til børn, som kommunen har brug for. Den. 26. januar 2017 På den radikale vælgerforenings vegne Leo Hjorth formand Kærehave Skovvej Ringsted

148

149 Skolelederforeningen Skolelederforeningen i Ringsted har flg høringssvar til høringen ang områdeledelse: Der er ikke JA til områdeledelse fra skolelederne, men lederne vil meget gerne tage medansvar for andre løsninger på udfordringerne med det faldende børnetal m.m. i en konstruktiv fremadrettet proces. Børn - og ungepolitikken lægger op til helhedstænkning (den røde tråd) for 0 16 års området. Vi mener, man med fordel kunne overveje om ikke en børnecenterchef ville kunne varetage denne opgave. Der efterlyses et regnestykke på, hvornår den påtænkte besparelse slår igennem og konkret udmøntes til flere hænder i kerneopgaven. Der er spurgt mange gange uden at få svar. Spørgsmålet om løn til områdeledere kontra daglige ledere bliver rejst af foreningen overfor direktørniveauet. Det må forventes at kommende områdeledere lønnes højere. Der er forskellighed i ansættelsesforholdene blandt skolelederne, som stiller lederne forskelligt. Besparelsen skal nok opnås ad åre her og nu kommer der bare færre penge ud til medarbejdere. Noget af det som efterspørges ved områdeledelse gør vi allerede og dette samarbejde kunne sagtens udbygges f. eks gennem opbygning af en mere struktureret, specialiseret og samarbejdende administration mellem f. eks fødeskoler og overbygningsskoler. Udbygning af samarbejde med vejledere. Fagudvalg, pædagogiske udviklingstiltag. Vi savner ro på skoleområdet. Vi er godt i gang med implementeringen af folkeskolereformen. Vi arbejder målrettet med elevcentreret ledelse, så det er ærgerligt at så mange ressourcer, de sidste mange måneder er gået med at skulle forholde os til områdeledelse. Det forstyrrer udviklingen og de processer, vi var i gang med. Det stigende antal børn, der vælger folkeskolen fra, er udtryk for at forældrene også er trætte af uroen om skolerne i Ringsted. Forældrene på nogle af skolerne er utrygge og føler, at deres skoler bliver overtaget.

150 Skolelederforeningen Lærere er i høj kurs, men det er ledere også. Man kan miste ledere, og have svært ved at rekruttere nye ledere. De bedste ledere får man ved at have motiverede ledere, som kan se meningen med det, man arbejder med og med den opgave man løser, og som føler sig trygge i ansættelsen. Ringsted Kommune har brug for at fastholde og tiltrække dygtige ledere, hvis man ønsker et skolevæsen, som er præget af kvalitet og udvikling. Om processen: De positive perspektiver der kunne være i en ændring af organiseringen og ledelsesstrukturen er forsvundet, da den nuværende proces møder stor offentlig modstand fra forældre, bestyrelser og medarbejdere. Derved risikerer vi, at alle ledelsesniveauer skal håndtere den modstand og de krav, som kommer her fra; i stedet for at have fokus på elevernes læring og trivsel, der alt andet lige er vores kerneopgave. Vi mener at de bedste resultater også i nedgangstider opnås ved gennemsigtige og tydelige processer af de mennesker, der påvirkes. Derfor kan der måske også opnås mere konsensus omkring skabelsen af et fremtidigt stabilt, og stærkt skolevæsen i Ringsted Kommune ved at drøfte udfordringer med alle interessenter på ny. Her tænker vi også på skolelederforeningen. TR for skolelederne Lisbeth Lindequist

151 26/ Høringssvar vedr. områdeledelse fra Tinsoldatens forældrebestyrelse Vi i Tinsoldaten sætter pris på, at man fra Ringsted Kommunes side fortsat søger at udvikle og forbedre børne- og ungeområdet. Endvidere er vi glade for at få mulighed for at give vores holdning til kende. Det er vores overbevisning, at tiden ikke er moden til at indføre områdeledelse i Ringsted Kommune som skitseret i de 3 modeller. I løbet af kort tid har man såvel på landsplan som kommunalt plan foretaget relativt mange nye tiltag, bl.a. tidlig SFO-start, ny skolereform og PAF, som alle endnu er undervejs i implementeringsfasen. Man kan derfor tidligst vurdere det endelige omfang og effekt af disse nye projekter og arbejdsgange om et par år. Ethvert nyt projekt kræver en ekstraordinær indsats af personalet for at få det til at lykkes og blive en succes. Ved at indføre områdeledelse på nuværende tidspunkt risikerer man, at personalet i de enkelte institutioner og skoler bliver yderligere presset, da de allerede søsatte projekter har medført et ekstra arbejdspres på personalet. Endvidere mener vi, at det er vigtigt at fastholde det nuværende nærdemokrati i de enkelte institutioner. Ved indførelse af områdeledelse vil vores (forældrebestyrelsens) muligheder for reel indflydelse forringes kraftigt. Vi foreslår, at man i stedet skalerer projektet væsentlig ned og begynder med et par mindre ændringer som fx 1) En fælles indkøbsfunktion som skal varetage større genusindkøb. Eksempelvis legepladsudstyr; skolemøbler; toiletpapir og lign. 2) De enkelte ledere i institutionerne kunne også samarbejde på tværs vedr. mødedeltagelse, således at kun en række udvalgte ledere deltager på fælles informationsmøder og andre møder og derefter informerer de øvrige ledere om mødeudfald og eventuelle beslutninger. 3) Én fælles leder (en form for områdeleder) til de mindre institutioner, som dækker flere institutioner på én gang. Der er utvivlsomt adskillige synergieffekter ved et bredere samarbejde (herunder sikkert også besparelser!), men at indføre områdeledelse i Ringsted Kommune på nuværende tidspunkt, hvor der ikke foreligger tilstrækkeligt empirisk materiale, som viser et positivt resultat, mener vi, vil være en fejl. Ikke mindst fordi de beskrevne modeller er meget diffuse og ukonkrete. På papiret gives flere børnetimer til den enkelte institution ved fjernelse af en række administrative lederopgaver, men der er intet sted konkretiseret hvilke opgaver og i

152 hvilket omfang, der flyttes lederopgaver fra den enkelte institution til områdeledelsen. Et andet eksempel er, at souschef-stillingen fjernes, og opgaverne lægges over på lederen i den enkelte institution i stedet. Men hvordan skabes den ekstra arbejdstidskapacitet hos lederen? Det er heller ikke anført nogetsteds i modellerne. Man kunne frygte, at områdeledelse er et forkvaklet forsøg på at bevare alle de små institutioner, og et forgæves forsøg på at ignorere det faktum at disse bør rationaliseres og effektiviseres. Tallene viser, at der ikke er tilstrækkeligt med børn i disse institutioner og dermed reelt intet økonomisk grundlag for fastholdelse af alle institutionspladserne. Vi kan kun tilskynde, at man i Ringsted Kommune afventer andre kommuners forsøg med områdeledelse i fuld skala, og derfor kun introducerer delkomponenter fra de skitserede modeller i Ringsted Kommune. Efter vores opfattelse kan man ikke sidde overhørig, at 98% af alle personaleadspurgte siger nej tak til områdeledelse. Med endnu en ny omfangsrig projektudrulning risikerer vi at drukne personalet og skabe unødig stress og usikkerhed, som i værste fald kan føre til at selv rutineret personale forlader sektoren. Ringsted, den 26. januar 2017 På vegne forældrebestyrelsen i Tinsoldaten, Lone Christensen

153

154

155 Mandag den 23/ Ringsted kommune Byrådet 4100 Ringsted. Høringssvar vedr områdeledelse for børneområdet i Ringsted kommune. Efter nogle møder vi har været til i Ringsted kommune ang områdeledelse, syntes vi at det lyder meget spændende med den nye plan som byrådet har lagt op til, men vi har nogle kommentarer til jeres høringer. OMRÅDELEDELSE: Fordele: Områdeledelse er godt for os i Allindelille Børnehus hvis vi står og mangler børn, da vi kan få hjælp fra de andre institutioner i området både økonomisk ved nedgang af børnetal. Vi ser også en fordel ved at man kan bruge fælles vikar der kan være tilknyttet til de forskellige institutioner samt at man kunne holde fælles foredrag og større tværfagligt arbejde, den faglige leder har timer på gulvet. Ulemper: Vores bekymring ligger for hvordan de økonomiske midler blive fordelt, vores overskud fra vores lille børnehus vil blive taget, så vi ikke kan spare op til større ting, at vi bliver strømlinet med de andre institutioner, så vores børnehus forsvinder. Vores tætte forældre samarbejde, at der ikke bliver taget hensyn til os ude på landet, hvis der ikke bliver valgt en ind fra vores forældrebestyrelsen, at de store institutioner skal bestemme over os, så vi ikke kan bevare vores kultur, og at vi bliver overhørt i personalegruppen. Ledelse som vi har nu fordele : At vi er dette unikke børnehus i udkanten af Ringsted kommune. Ledelsen har fingeren på pulsen fagligt og økonomisk. Vi er et lille sted med nærværende voksne. Vi har et tæt samarbejde med lokalsamfundet. Vi har en forældrebestyrelse der er engagerede i vores arbejde. Ulemper: Da vi er et børnehus på landet, og hvis børnetallet bliver mindre vil der komme økonomiske problemer og her vil vi ikke blive samlet op fra de andre institutioner, og her vil vi blive sårbare. Et eksempel kan være at vi må lukke en time før om fredagen, så det giver nogle ekstra personaletimer de andre dage i den model vi har nu.

156 Vi har beskrevet fordele og ulemper ved både områdeledelse og ledelse som vi har i dag. Vi vil bibeholde den ledelsesform vi har i dag, da vi mener det er bedre for vores børnehus, at ledelsen beslutninger, administration og pædagogisk overblik er lokalt og derved mere nærværende. Sikkerheden i at forblive hvor man er som både børn og personale, er for os det vigtigste punkter i Allindelille Børnehus. Med venlig hilsen fra Allindelille Børnehus Skeevej Store Merløse.

157 Høringssvar fra bestyrelsen i Højbohus Vuggestue og Børnehave, Anlægsvej 62, 4100 Ringsted Høring vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Ad 1) Det er bestyrelsen i Højbohus holdning, at det, for at få det bedst mulige fundament og de bedste dagtilbud, er nødvendigt med nærværende ledelse, effektivitet og hurtig kommunikation. Det opnås efter vores opfattelse kun med en synlig leder i huset, der er tilstedeværende over for personalet, forældrene og ikke mindst børnene. For at lederen kan leve op til dette, er det helt afgørende, at lederen også har de nødvendige beføjelser til at agere og træffe beslutninger i dagligdagen og ikke mindst, at denne leder har et indgående kendskab til institutionen, personalet, børnene og forældrene. En områdeleder med ansvar for op imod 7 børnehuse vil efter vores opfattelse aldrig kunne få det nødvendige kendskab til hver enkelt institution, og vil dermed heller ikke være i stand til at opfylde ovenstående krav. Vi finder endvidere, at det må være essentielt for forvaltningen, at den i hver institution har en leder, der kan udføre og være tovholder på de tiltag, forvaltningen kommer med. Ad 2) Bestyrelsen i Højbohus ser ikke de 3 modeller for områdeledelse som et løsningsforslag på de fremtidige udfordringer på børneområdet. For så vidt angår forvaltningens ønske om at øge medarbejderressourcerne tæt på børnene, finder vi ikke, at de tre løsningsmodeller vil bibringe den ønskede effekt i Højbohus. Den nuværende leder prioriterer således allerede at være en del af dagligdagen med børnene og personalet, og indgår derved i den daglige drift. Derfor vil de tre løsningsmodeller forringe personalenormeringen i Højbohus, idet den tid vores leder i dag har med børnene er ekstratid, men fremover vil være en del af de af forvaltningen fastsatte medarbejderressourcer til børnene. Vi finder desuden, at ledelsen - med de nuværende forhold - har mulighed for selv at prioritere i en travl og ofte uforudsigelig hverdag dette vil heller ikke i samme grad være muligt ved de foreslåede modeller, da lederen vil indgå som en del af personalet. Bestyrelsesarbejdet Forvaltningen har endvidere anmodet om tilkendegivelser i forhold til bestyrelsesarbejdet i forbindelse med de 3 foreslåede modeller. Det er efter vores opfattelse særdeles vigtigt, at forældrene får mulighed for at få medbestemmelse og indflydelse på deres børns dagligdag. Dette gør sig særligt gældende på småbørnsområdet, hvor børnene er mere sårbare og ikke selv kan give udtryk for evt. mistrivsel. Områdeledelse med én samlet bestyrelse med repræsentanter fra op til 7 børnehuse vil efter vores opfattelse ikke kunne fungere som en samlet enhed. Vi kan således frygte, at engagementet vil falde, da man hver især vil kæmpe for at få tilført flest ressourcer og kun handle ud fra eget børnehus interesser. Erfaringen fra andre kommuner viser ligeledes, at det kan være svært at få forældre til at stille op til bestyrelsen, når der er områdeledelse.

158 Høringssvar fra bestyrelsen i Højbohus Vuggestue og Børnehave, Anlægsvej 62, 4100 Ringsted Øvrige forhold Vi har ikke nærmere kendskab til den nuværende administration herunder dens organisering og MEDsamarbejdet, hvorfor det ikke er muligt at komme med konkrete tilkendegivelser til disse forhold. Ad 3) Højbohus bestyrelse finder, at den nuværende model med en nærværende ledelse er det bedste for vores børn. Vi er dog villige til at samarbejde med kommunen om at finde andre strukturer end områdeledelse. Vi finder f.eks., at kommunen vil kunne drage fordel af at ansætte 2 pædagogiske ledere i stedet for en børnecenterchef. En pædagogisk leder vil således - qua sin uddannelse og erfaring - have en bedre forudsætning for at lave udviklingstiltag på børneområdet i Ringsted Kommune samt implementere strategier ud fra de politiske målsætninger. Derudover kunne man gennemgå administrationen og de udgifter, der er forbundne hermed. Vil man kunne finde bedre løsninger og dermed besparelser på dette område? Endvidere kunne man overveje nødvendigheden af, at samtlige institutionsledere deltager i alle møder med forvaltningen. F.eks. kunne man forestille sig et samarbejde mellem 2-3 institutionsledere, således at de skiftedes til at deltage i møder og herefter orienterede de øvrige 1-2 ledere. Dette vil efter vores opfattelse frigøre såvel ledertimer som ressourcer tæt på børnene. Vi er bekendt med, at flere institutioner allerede nu deler en bogholder/sekretær mellem sig til betaling af regninger og diverse sekretærfunktioner. Et sådant samarbejde institutionerne imellem kunne udbredes til hele kommunen og evt. benyttes på andre lignende områder. Derudover tillader vi os - efter indsigt på Børneforums mødet - at kommentere på den store udfordring, man har på skoleområdet i Ringsted kommune med faldende prognoser og overkapacitet fremadrettet. Flugten til privatskolerne er tårnhøj i Ringsted kommune. Man kunne imødekomme denne flugt ved at gøre folkeskolen mere attraktiv, så man får flyttet børn fra det private område til det kommunale. Dette kunne være i form af færre børn i klasserne, højere ambitioner på området og endnu mere synlig og nærværende ledelse. Indførsel af områdeledelse er efter vor opfattelse ikke en løsning, hvis man vil tiltrække flere børn til folkeskolen. Vi ønsker ikke en lignende flugt fra offentlige daginstitutioner til private daginstitutioner derfor takker vi NEJ TAK til områdeledelse i Ringsted Kommune Med venlig hilsen Bestyrelsen i Højbohus Vuggestue og Børnehave Rikke Kugelmann Lisbeth Jørgensen Trine Hove Kristensen Tina Mogensen Mette Dreisig Louise Kongsgård Jonathan Hesselberg Theis Nielsen Kirsten Waage Jensen

159 From: Sent: 25 Jan :46: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar Importance: Normal Nu har vi endnu en gang, måtte til fyraftensmøde i vores børns institution, grundet forslag/vedtægter fra Kommunens side. Nu må dette simpelthen stoppe! Lad os nu få lidt fred. Lad pædagogerne passe deres arbejde! Lad vær med at skabe forvirring, utryghed eller unødvendige ændringer. Børnene er vores fremtid, her skal ikke SPARES! NEJ TAK til områdeledelse! Med venlig hilsen Martin og Maria Foder Engelbreth Forældre til 2 børn i DET GRØNNE BØRNEHUS Denne blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.

160 From: Philip Koralage Sent: 24 Jan :37: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneog skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Samtidig hvis man kigger på andre kommuner der har indført dette eksempelvis Greve kommune kan der her ses at indførelsen af denne form, kun var skabt problemer i børne og skoleområdet. Venlig hilsen Lea Kallegård Lauritsen Philip Hikkaduwa Koralage

161 Høringssvar til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet LMU, Vestervejs Skole. I forlængelse af den politiske budgetaftale for 2017 har Byrådet vedtaget at sende tre modeller for en eventuel ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet i høring. Vestervejs Skoles LMU har følgende kommentarer til det fremsendte høringsmateriale: Generelle tilkendegivelser. Som udgangspunkt vil vi anbefale at forslaget om områdeledelse bortfalder. Dette skyldes blandt andet nedenstående overvejelser: Beslutningsgrundlaget har ikke længere et økonomisk enticement. Det forventede provenu er ikke stort nok, set i forhold til de organisatoriske ændringer, der peges på i høringsmaterialet. Samtidig fremgår det ikke tydeligt, at det forventede provenu føres tilbage til området. Endvidere er vi bekymret for, om der reelt bliver et provenu ved de foreslåede modeller. Bekymring for at dygtige medarbejdere i Ringsted Kommune skubbes ud, hvis ledere og mellemledere skal undervise mere på skolerne eller lave mere pædagogisk arbejde i børnehusene. Forslaget møder stor offentlig modstand; en modstand som skoler og dagtilbud også skal håndtere. De positive perspektiver der kunne være i en ændring af organiseringen og ledelsesstrukturen er forsvundet, da den nuværende proces møder stor offentlig modstand fra forældre, bestyrelser og medarbejdere. Høringsmaterialet ligger op til ny organisering og ledelsesstruktur gældende for hele kommunen, hvilket kunne nuanceres og eventuelt gøres gældende for dele af dagtilbud- og/eller skoleområdet. Konkrete tilkendegivelser til de 3 beskrevne modeller. Vi bifalder, at der i modellerne ligges op til, at der nedsættes forældreudvalg samt LMU er i alle skoleafdelinger og børnehuse. Dette for at skabe mest mulig nærhed for medarbejdere og forældre til den enkelte skoleafdeling eller børnehus. Samtidig skal der være en opmærksomhed på, at de respektive forældreudvalg og LMU er ikke bliver pseudodemokratiske udvalg uden egentlig indflydelse, hvis ledelse, rammer og strukturerer primært udstikkes fra centralt hold. Det vil overvejende skabe tryghed for den enkelte medarbejder, hvis de som udgangspunkt skal have ét arbejdssted, dog med fokus på der kan være særlige forhold ved vejledere, vikarer m.v. Modsat kan der være medarbejdere, som har et ønske om at varetage funktioner på forskellige skoleafdelinger eller børnehuse, som eksempelvis ikke ligger i vejlederfunktionerne - og hvordan tilgodeses dette? Vi er enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt at organisere Nebs Møllegård, Ådalskolen og Vestervejs Skole under almenområdet; ikke mindst specialtilbuddenes særegenhed gør, at det kan være udfordrende at få dem til at være en naturlig del af almenområdet. Der er dog følgende opmærksomhedspunkter: Specialtilbuddene kan blive små øer. 1

162 Høringssvar til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet LMU, Vestervejs Skole. Hvordan indgår de i formaliserede netværk; såvel for medarbejdere som for ledere? Hvordan formaliseres samarbejdet med almenmiljøet; herunder sparring, vidensdeling, fælleskommunal informationer etc. Ved stillingtagen til de tre modeller, vil vi pege på model 1, da denne model i vores optik indeholder flest fordele se nedenstående opgørelse af fordele og ulemper for de tre områder: Model 1. Fordele: Opnår det største provenu herunder færre områdeledere. Flere faglige ledere og flere varme hænder. Mulighed for bedre anvendelse af ressourcer strategisk ressourceanvendelse. Bedre anvendelse af vejlederfunktioner. Ulemper: Udfordrende med samarbejdet på tværs af enhederne. Områdelederen er langt væk fra hverdagen. De administrative medarbejdere kan blive for specialiseret, og derved manglende alsidighed på den enkelte afdeling. Model 2. Fordele: En forholdsvis lille organisationsændring på skoleområdet. Ulemper: Det klart mindste provenu og nærmest intet provenu på skoleområdet. Enkelte områder bliver forholdsvis små, således at gevinsten ved stordrift mistes især på skoleområdet. Model 3. Fordele: Opnår det største provenu dog på bekostning af ledelse. En forholdsvis lille organisationsændring på skoleområdet. Ulemper: Bekymrende for reduktionen i ledelse på et tidspunkt, hvor al forskning peget på mere og synlig ledelse i forhold til børns læring og trivsel. 2

163 Høringssvar til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet LMU, Vestervejs Skole. Enkelte områder bliver forholdsvis små, således at gevinsten ved stordrift mistes især på skoleområdet. Øvrige kommentarer. Vi kan være bekymret for, at en udsættelse af beslutningen, og en fortsat proces, kan være med til at sætte såvel dagtilbud- som skoleområdet i et fortsat udviklingsorienteret vakuum. Hvis det bliver politisk besluttet, at der fremadrettet skal være en ny proces for at imødekomme eventuelle udfordringer i forhold til økonomi og faldende børnetal m.v., så indgår vi fortsat gerne i en proces for at kvalificere et nyt beslutningsgrundlag. Vi har følgende forslag til ændringer, som ligger ud over høringsmaterialet: Landsbyordninger i de distrikter, hvor det kunne give mening ud fra forskellige parametre - eksempelvis Nordbakkeskolen, Søholmskolen og Kildeskolen og evt. Vigersted Skole, selvom der her er en central ramme i forhold til antallet af børn/elever. Én centerchef for 0-16 års området. Ligge henholdsvis skoler sammen og dagtilbud sammen i landsbyområderne, således at organiseringen ikke går på tværs af skole- og børnecentret. På vegne af Vestervejs Skole Charlotte Reffstrup TR, DLF Charlotte Pettersson TR, BUPL Maja Dybendal Landén MED-repræsentant Stine Ladegaard MED-repræsentant Nichlas Riise AMR, Næstformand Søren Lund Wollesen, Konst. skoleleder Formand 3

164

165

166 Dato: 14. december 2016 Høringssvar vedr forslag til ny organisering og ledelsesstruktur. Ringsted Kommune Børnecenter I Fristedet må vi endnu engang sige pænt nej tak til forslaget om områdeledelse. Vi har svært ved at se forslaget implementeret uden vi udhuler den nuværende normering (Forklaring herpå følger senere, hvor vi kommenterer på de 3 modeller) Men når vi har sagt Nej-tak til områdeledelse må vi også erkende, at der 1. maj 2017 er overkapacitet på knap 300 pladser. Derfor vil vi forsøge at komme med alternativer, som kan give nogle penge til øget normering og som kan hjælpe til at vi kommer gennem de næste par år indtil, vi kommer op i børnetal igen (som prognoserne spår) og skal bruge de pladser, vi har i dag. Det skal dog siges, at vi ikke har en færdig køreplan, men nogle ideer, som vi synes det kunne være værd at dykke dybere i og regne videre på. (Alle punkter herunder bliver uddybet efterfølgende Udgangspunktet nu, fremfor da vi startede processen, er ikke længere et faldende børnetal, men et lavt børnetal på vej op Derfor foreslår vi følgende: Børnehuset Fristedet Søndervang Ringsted Tel.: Dir.: Mail.: KRD@RINGSTED.DK bornecenter@ringsted.dk fristedet.dagtilbud.ringsted.dk EAN: CVR-nr.: Åbningstid: Man.-Torsdag Fredag Telefontid: Man.-Torsdag Fredag Slå to små institutioner sammen under en leder bruge besparelse på minimumsnormering. Ledige stillinger pt gør at besparelsen kan hentes med det samme. 2. Mulighed for at holde institutioner i landdistrikterne åbent på deltid, hvis ikke de kan fyldes op. 3. Se på fordeling af ledelsestid skal alle institutionsstørrelser have samme ledelsestid og hvis der fx reduceres i ledelsestid i de allermindste institutioner, kan vi så tilbageføre den tid til pædagogtimer. 4. Skal der nødvendigvis være souschefer på alle matrikler. 5. Kan vi nøjes med et enkelt center med kun en centerchef og herunder en daglig leder (som er billigere end centerchefen) ligesom de andre områder på Hækkerupsvej har dagligeledere. Kræver at man tænker roller og ansvar for centerchef anderledes og evt lægger noget kompetence og nogle opgaver ud til skole- og dagtilbudsledere. 6. Er der de konsulenter, som vi har brug for er der for mange? Antallet af konsulenter er øget i takt med at børnetallet faldt.

167 Høringssvar vedr. områdeledelse fra Fristedet 1 og 2. Man har for år tilbage besluttet at lukke skolerne ude i de små lokalsamfund omkring Ringsted by. Nu er vi så udfordret af, at der ikke er børn i institutionerne, hvilket nok ikke er så underligt. Det er en generel tendens i Danmark, at man ikke bosætter sig udenfor byerne længere og slet ikke, når der ikke er skoler. Hvis vi i Ringsted alligevel ønsker at opretholde institutionerne ude i de små lokalsamfund, så skal vi sørge for at de kan opretholde egen åbningstid. Vi foreslår, at man slår de små institutioner i landdistrikterne sammen, så der er to institutioner under en leder. Lederen er primært på den ene matrikel og en stedfortræder på omkring 10 timer på den anden. Institutionsstørrelsen vil være ca samme størrelse som en middelstor institution i byen og den sparede lønning til en leder, kan tilbageføres, så institutionen for en minimumsnormering og vil kunne opretholde sig selv på trods af lavt børnetal. Besparelsen kan hentes med det samme, da vi har konstituerede ledere i 3 af vores landdistrikts-institutioner pt. Alternativt kunne man se på, om det ville give mening kun at tilbyde deltidspladser fx fra kl.8.30 til 14.30/15.00 i landdistrikterne Altså kigge på åbningstiderne Giver det mening at prioritere fuld åbning, hvis søgningen er så lille at det ikke kan lade sig gøre uden det bliver rå-pasning. 3 og 4. I dag er det sådan, at der er en fuldtids leder på alle institutioner samt en souschef x antal timer. I de største tilføres yderligere 13 timer til ledelse, hvis institutionen kommer over 100 enheder. Vi foreslår, man dels kigger på nødvendigheden af souschefer i alle institutioner samt om det vil give mening, hvis der var en reduktion i ledelsestid, hvis man som institution fx kom under 50 enheder. Her foreslår vi så endvidere, at hvis man i de små institutioner under 50 enheder reducerer i ledelsestid med x antal timer, så tilføres der tilsvarende timer i pædagogtimer. På den måde opnormerer vi der, hvor det kan være svært at opretholde egen åbningstid. Side 2 af 4

168 Høringssvar vedr. områdeledelse fra Fristedet 5. Kun en centerchef for det hele. Ifht den nuværende struktur i vores centre, så foreslår vi, én daglig leder (fælles for dagtilbud og skole lige som for de andre områder pt på Hækkerupsvej) under en fælles centerchef for alle områder. Nogle af de nuværende opgaver hos centerchefen i dag, forestiller vi os kan varetages enten af daglig leder, af enkelte daginstitutionsledere eller alternativt af en mindre gruppe (som udskiftes løbende så nye kompetencer tilføres), som kan bidrage til en forpligtende netværksledelse, hvor vi kan fordele kompetencer og opgaver mellem institutionerne. Det sparer en centerchef, men tilfører en daglig leder Besparelsen bliver ikke lige så stor som ved en hel centerchef og vil også fordre en nytænkning af opgaver og ansvar både hos centerchef, daglig leder og institutions-/skoleledere. Måske kan den forpligtende netværksledelse tænkes helt der ud, hvor der ikke er daglig leder men bare en enkelt centerchef og opgaver, som varetages af de nuværende ledere i forpligtende netværk. 6. Vi skal ikke gøre os kloge på, om vi har for mange eller for få eller de rigtige på konsulent stillingerne i KE Men vi kan konstatere, at vi i de år vi har haft faldende børnetal og vi har reduceret i institutioner og personale i kommunen, har vi fået flere og flere konsulenter. Vi kunne ønske os, at der blev kigget på antallet og relevansen af konsulenter i KE holdt op imod hvad vi ønsker at prioritere ifht at løse vores kerneopgave. Vi har nu skitseret forskellige forslag, som kan hjælpe til at tilføre varme hænder til området de næste år, indtil vi er på fode igen og børnetallet stemmer bedre overens med kapaciteten. Til sidst vil vi kort forholde os til de 3 modeller i høringsforslaget. Side 3 af 4

169 Høringssvar vedr. områdeledelse fra Fristedet De 3 modeller i høringsforslaget. Vi har svært ved at se fornuften i forslaget. En områdeledelsesmodel giver ikke flere børn og som den er sat op, så vil de store børnehuse skulle give til de små, for at de små kan opretholde egen åbningstid det ændrer områdeledelse ikke på. Det vil udhule normeringen i de store institutioner, hvis vi med fælles økonomi skal holde alle huse kørende i områder som har så stor forskel på antal af små og store institutioner. Hvis man vil undgå dette ved at føre noget at besparelsen tilbage, så kan man lige så godt sætte ind hvor det gør ondt altså fokusere på at finde penge til minimumsnormeringer til de mindste institutioner. En implementering af en områdeledelsesmodel vil både koste tid og penge og inden vi kan nå at finde os selv i den, så siger prognoserne, at børnetallet er oppe igen Og så er det måske lidt meget at gøre ud af det. HVIS områdeledelse bliver en realitet, så foreslår vi så få områder som muligt, så vi ikke skal bruge alle pengene på lønninger til områdeledere, men at det kan gøre en reel forskel på normeringerne. Men også for at områderne bliver af en vis størrelse og derigennem har lige muligheder for dynamik og samarbejde pga den sammenlignelige fordeling af børn og matrikler. Med venlig hilsen Bestyrelse og medarbejdere i Fristedet. Side 4 af 4

170 Kære Byråd, Den følgende beretning skrev jeg i september 2012 ifm. et lederudviklingsforløb i mit daværende job i Odsherred Kommune. Jeg var ansat som pædagogisk leder i en stor institution med én områdeleder. Beretningen er lidt lang men jeg håber, at I vil tage Jer tid til at læse den. En dag i mit liv som pædagogisk leder Klokken er 6.45 og vækkeuret ringer en ny dag er startet. Det er onsdag og jeg skal være på børnegruppen i dag. Sidder dog i bilen og overvejer om jeg mon ikke lige kan nå at printe de sidste årsnormer ud og få sat dem i mappen og lige tjekke min mail og besvare dem jeg ikke nåede i mandags vi er jo 4 voksne på gruppen i dag, så jeg burde kunne gå fra en time til formiddag Kl træder jeg ind ad lågen samtidig med en anden medarbejder. Hun har lige noget hun gerne vil vise mig. Hun finder et billede frem på sin telefon af den flotteste dåbskjole som hun har hæklet den skal ligge klar til når hun forhåbentlig engang får børnebørn hun har leddegigt og er nødt til at gøre tingene mens hun kan. Jeg roser hendes arbejde og gir hendes skulder et klem, for jeg ved hvor meget det betyder for hende, at hun har klaret at få kjolen færdig. 20 skridt længere henne ad legepladsen lægger en anden medarbejder hånden på min skulder og siger jeg skal tale med dig hvorefter hun fortsætter ind i Spætten, som er det hus jeg er leder i. Inde i køkkenet spørger jeg hvad det drejer sig om, og hun vil bare sige, at hun har fået en tid hos tandlægen til sin datter men at det er i hendes arbejdstid. Hun sagde egentligt godt i mandags at hun skulle have en ny tid til hendes datter, da hun havde været syg i fredags da de havde en tid, og at det var meget vigtigt og det var et stort problem for datteren at komme til tandlægen og at hun var nødt til at få lattergas og hun vidste jo ikke hvordan hun havde det bagefter og at hun nok var nødt til at tage en fridag.. Jeg bad hende om at forsøge at bytte sin vagt med en af de andre medarbejdere, så hun kunne nå både at arbejde og tage til tandlægen med sin datter. Hertil var svaret, at hende der havde tidligt fri den pågældende dag, var sygemeldt for tiden, så det måtte jeg klare. Jeg bad hende sende en sms, da vedkommende går sygemeldt efter en simpel operation i hånden. Efter at have sagt godmorgen til det øvrige personale i vuggestuen, går jeg op ad trappen til Myretuen som er den børnehavegruppe jeg har mine 16 børnetimer i. Der er forholdsvis roligt og de 2 medarbejdere der er mødt ind, er ved at lave de sidste aftaler for dagens aktivitet som er handler om hygiejne. Det er hygiejneuge i Danmark og i Odsherred Kommune er det i dag der skal være fokus på emnet. Det betyder, at vi ikke skal i gymnastiksalen som vi plejer om onsdagen, hvilket er svært at forstå for Freja, som elsker at komme til motorik. Hun vil ikke afleveres og har lige brug for en hånd og et knus da mor går ud af døren. På vej ind på kontoret for at lægge min jakke og stille min taske, siger den ene medarbejder til mig, at den 4. medarbejder i gruppen kommer senere hun skal lige omkring lægen inden hun møder ind. ØV, tænker jeg, der røg min mulighed for at få lavet noget kontorarbejde. Inde på stuen får jeg sammen med en anden medarbejder opdateret indskrivningen af de fremmødte børn, styr på fotosedlerne til fotografen som kommer i morgen og bliver briefet om stort og småt da jeg havde fri

171 i går. Et barn klør sig rigtig meget på ryggen og maven og er fuld af røde knopper. Mor har i går sagt, at hun vil tage ham til lægen i dag, men det har hun vist glemt. Det ligner skoldkopper og vi bliver enige om at ringe til mor for at høre hvilke planer hun har han må jo ikke være i børnehaven hvis det smitter. Tilbage på kontoret lægger jeg en besked på mors telefonsvarer og tænder for computeren. Inden den er startet op ringer telefonen som jeg hurtigt tager i troen på, at det er mor der ringer tilbage. Men nej, det er en anden mor som gerne vil diskutere den bekymring vi har sendt til kommunen på hendes datter. 1 time og 7 minutter senere lægger jeg røret og ryster armen for igen at få blodet til at cirkulere. Jeg går ind på stuen og undskylder at jeg ikke har været til stede under aktiviteten og fortæller hvorfor. Den 4. medarbejder er kommet så nu er der 3 voksne i gruppen. De er nået til den del af hygiejneprogrammet der handler om tandbørstning, og alle børnene er pink i munden fordi de har spist en af de der piller der afslører hvor tænderne ikke børstet godt nok. Du skal også prøve siger Alberte og trækker i mit ærme. Selvfølgelig skal jeg det og jeg knaser en pille som ikke smager særlig godt og skyller munden. Efter en snak om hvordan vi skal børste tænder, får alle en tandbørste og går i krig. Det pink stads er næsten ikke til at få af igen og tungen er den helt gal med. Jeg kigger de 3 medarbejdere dybt i øjnene med ordene jeg går lige over i det andet hus og opdaterer områdelederen om min lange telefonsamtale. I det andet hus møder jeg den anden pædagogiske leder som også har talt i telefon med mor. Vi fortæller den korte version af hver vores samtale og aftaler at maile til områdelederen, da hun ikke er der. Klokken er nu blevet og en medarbejder tager fat i mig og spørger, om det kan være rigtigt, at en gravid kollega kan tage sin bil når de skal på tur i morgen, fordi hun ikke kan holde til at gå til og fra bussen. Og hvem der så skal tage sig af børnene i hendes fravær. Jeg foreslå at gruppen finder en medarbejder som gerne vil og kan tage med på tur og bytter med den gravide. Imens kommer et barn og siger, at hun ikke kan finde sin madkasse. Det må løses, og det viser sig, at et andet barn har spist hendes mad og drengen vil nu ikke af med sin madpakke til pigen. Jeg forlader scenen hvor en anden medarbejder er trådt til for at finde en løsning. Tilbage i min egen gruppe er de ved at være færdige med at spise, og mit bord har klaret sig uden en voksen. Jeg kan lige nå at informere primærpædagogen på barnet med bekymringen om de store linier i telefonsamtalen inden hun skal gå kl En medarbejder er ved at hjælpe børnene i garderoben mens en anden rydder af efter frokost. Jeg foreslår, at når alle børn er kommet ud og sovebørnene er puttet, er vi 2 der går til pause og 1 der går på legepladsen. Jeg sætter mig ved computeren med min mad for at tjekke mails. 7 minutter senere kommer den første medarbejder fra vuggestuen til pause hun vil gerne snakke, så resten af mailsene må vente. 5 min senere er vi 4 der holder pause og det er faktisk ganske hyggeligt at snakke med mine kolleger i stedet for altid at arbejde i mine såkaldte pauser. Kl. 13 da min pause er slut får jeg mulighed for at lave noget kontorarbejde. Jeg skriver og printer og lægger i bunker og er på kontoret i det andet hus flere gange i løbet af den næste time. Pludselig står Emilie som startede i skole 1. maj på kontoret og skal lige fortælle om hvordan det er at gå i skole. Der er også lige en

172 forælder der fanger mig på min vej over legepladsen fra det ene kontor til det andet, som skal høre hvordan det går med hendes barn, som startede for 14 dage siden. Kl. 14 skal børnene have frugt. 5 børn er gået hjem, så de 2 andre voksne i gruppen kan sagtens klare det, så jeg bliver på kontoret. Nu er det næste års læreplan der skal skrives færdig den skal være klar til kvalitetsrapporten d.1. oktober. Også vores 112 plan ift. seksuelle overgreb skal gøres færdig. Midt i skriveriet ringer et ukendt nummer på min telefon og jeg vælger at tage den. Det er Ringsted Dagblad som gerne vil lave et portræt af den nye leder i Ringsted Idrætsbørnehave. Efter lidt snak frem og tilbage med dem, er det tilbage til læreplanerne. Kl min senere end jeg egentligt havde fri, er de sidste mails sendt og læreplanen og 112 planen er færdig. Jeg pakker mine ting sammen går nedenunder hvor jeg møder en forælder som har et sygt barn. Hun skal lige høre om mulighederne i forhold til fotografen i morgen og have informationer om turen på mandag, hvis nu barnet ikke kommer resten af denne uge. På legepladsen finder jeg den sidste voksne fra gruppen, minder om at jeg er væk torsdag og fredag men er tilgængelig på mobilen, siger farvel og lukker lågen bag mig kl En dag hvor jeg skulle have været pædagog på stuen fra kl endte med at blive en dag, hvor jeg var sammen med børnene i sammenlagt 1 time og svigtede mine kolleger på gulvet i 5.5 time fordi ledelsesarbejdet kaldte på mig. Min dagbog er aldrig en gentagelse af dagen før. Det er sjældent, at dagen forløber som jeg forestiller mig, når jeg starter bilen om morgenen. Det er en kæmpe udfordring ikke at føle sig tilstrækkelig hverken for børn, kolleger eller ens egne forventninger. Derfor har jeg nu søgt og fået job i en kommune uden områdeledelse. En kommune som prioriterer, at lederen er leder på fuld tid! Jeg har en forventning om, at min konstante dårlige samvittighed samt følelse af utilstrækkelighed bliver mindre og det glæder jeg mig til. Hvis du er nået hertil, har du forhåbentlig fået et større indblik i, hvordan hverdagen kan komme til at se ud for os dagtilbudsledere, hvis I beslutter, at vi i Ringsted Kommune skal have områdeledelse. Jeg håber det ikke, for jeg har på ingen måde lyst til igen at være i et job, hvor jeg hver dag føler mig utilstrækkelig og har dårlig samvittighed over aldrig at være 100% tilstede, uanset hvor jeg er. Lad os sammen finde en anden løsning på de udfordringer vi står med! Med venlig hilsen Tania Stensgaard Nielsen, Dagtilbudsleder i Ringsted Idrætsbørnehave

173 VIGERSTED SKOLE Ågerupvej 1, Vigersted, 4100 Ringsted Høringssvar vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet. LMU på Vigersted Skole har behandlet det fremsendte høringsmateriale. Vi har valgt i nedenstående primært at forholde os til skoleområdet. Vi fremhævede i vores høringssvar i september 2016: Forudsætningerne omkring den statslige omstillingspulje er ændret og dermed er det økonomiske incitament til at indføre områdeledelse bortfaldet. LMU på Vigersted Skole vurderer, at de foreliggende forslag til områdeledelse ikke er løsningen på at nå de opstillede mål. LMU anerkender udmeldingerne om økonomiske udfordringer på skoleområdet blandt andet som følge af faldende elevtal, og vil gerne tilkendegive stor velvillighed i forhold til at indgå i en proces, som ser på andre bud end områdeledelse. Denne del vender vi tilbage til i slutningen af vores høringssvar. Vedrørende områdeledelse: Som vi læser bilagene vil den maksimale økonomiske råderum (ved forslag 1 og 3) giver en besparelse på cirka 2 millioner på skoleområdet. Den gennemsnitlige lønudgift for en lærer i Ringsted Kommune er cirka kr lærerstaben i Ringsted Kommune vil altså kun kunne øges med fire lærere. Såfremt ressourcerne deles ud pr. elev er der kt. 666 pr. elev for Vigersted Skoles vedkommende betyder der cirka kr /5 lærerstilling. I forhold til de anslåede økonomiske provenuer i de tre modeller, ser vi ikke mulighed for yderligere udvikling af skolevæsenet og opfyldelsen af de fire nævnte politiske målsætninger jf. ovenstående beregning. En af forudsætningerne for beslutningen om fastholdelse af forslag om Områdeledelse er angives som faldende børnetal, når man ser på prognosen fra Falder børnetallet så meget som prognoserne angiver? dagspressen melder om babyboom Vi ser en risiko for at elevtallet i Folkeskolen i Ringsted kommune netop vil falde på grund af uro omkring skoleområdet, hvor flere forældre vil søge privatskolerne LMU på Vigersted Skole vurderer, at det er vanskeligt at tage stilling til forslaget, da der er mange områder, som ikke er beskrevet i forslaget, herunder: Funktions- og opgavebeskrivelse for områdeledere, faglige ledere og administrative ledere. Beskrivelse af ændringer i MED-strukturen - det giver usikkerhed at den struktur ikke er på plads. Derudover er der spørgsmålet om hvor mange medarbejderressourcer, der skal anvendes til AMG og LMU vil lokale LMU og AMG udhuler evt. tilførsel af ekstra ressourcer? Vigerstedskole@ringsted.dk Telefon: Hjemmeside:

174 VIGERSTED SKOLE Ågerupvej 1, Vigersted, 4100 Ringsted Mange bindinger i forslaget eksempelvis: medarbejdere skal som udgangspunkt være på samme matrikel, klassetrin på alle årgang på alle matrikler. Vil politikerne kunne holde disse løfter? Hvordan vil politikerne sikre at den positive og igangværende udvikling omkring Folkeskolereform og udviklingsmodellen ikke går i stå? Besparelsen skal udelukkende ske på ledelse. Hvilke opgaver skal ikke løses? Alternativ skal de løses af medarbejdere således at flere ressourcer til medarbejdere komme til at blive anvendt til at løse opgaver som pt., er ledelsesopgaver? Helt overordnet stiller vi spørgsmålstegn ved om områdeledelse er vejen til at nå de fire politiske målsætninger. Der er tale om en meget stor omrokering for medarbejdere, elever og forældre - for et meget lille økonomisk provenu. Alternative forslag: Kan vi som skolevæsen når de opstillede mål og imødegå de udfordringer, som skolevæsenet står overfor på andre måder end de opstillede forslag om områdeledelse? LMU på Vigersted Skole anerkender, at der er åbnet op for andre muligheder og vi vil gerne deltage i processen m. dialog omkring hvordan vi kan nå målene og vi vurdere at der må være mange muligheder som samtidig vil give ro til at fortsætte arbejdet med for eksempel udviklingsmodellen. Nedenfor er anført vores umiddelbare tanker omkring hvordan vi kan optimere ressourceudnyttelsen uden områdeledelse. På nuværende tidspunkt kan vi ikke nå at kvalificere vores tanker yderligere men vi indgår gerne i en fremtidig proces. Fælles kompetenceudvikling foregår allerede mellem skolerne det vil kunne udbygges Der ses også nu eksempler på at ressourcepersoner fungerer på flere skoler det vil også kunne udbygges. Afsøge muligheder for forskellige ledelsesorganiseringer i forskellige områder af kommunen - både på daginstitutions- og på skoleområdet. Anvende Landsbyordningen dvs. fælles ledelse på dagpleje, daginstitution og skole, hvilket vil kunne styrke 0 13/ 16 års området på nogle besparelse i landområderne Kan udgifterne til Grunde og bygninger minimeres? Således at der ikke fortsat anvendes 11,2 % af skolevæsenets budget til grunde og bygninger eks. ved at frasælge uudnyttet kapacitet (selvstændige bygninger). Den mest optimale kapacitetstilpasning er skolelukning(er) Justering af skoledistrikter med henblik på klasseoptimering. Vil ro på området kunne føre til besparelser på støttesystemet. Vi vurderer at det er vigtigt med et højt ambitionsniveau på implementering af eksempelvis lovgivningsmæssige opgaver - men en nedjustering af

175 VIGERSTED SKOLE Ågerupvej 1, Vigersted, 4100 Ringsted ambitionsniveauet kan være nødvendig og give besparelser, hvis/ når de økonomiske ressourcer er knappe. Nedsættelse af tilskud til privatskoler og private daginstitutioner til minimum, vil give en besparelse. Der er to ledige centerchefstillinger. Vi foreslår at opslå én 0 16 års chef for dagtilbud og skoler, som samarbejder med leder for KE og leder for B og F som alle tre refererer til direktøren. Mobile faglokaler med optimalt udstyr, som kan bookes af skolerne eks. håndværk og design. Undervisningen skal så tilrettelægges i de perioder et mobilt faglokale er til stede. Alternativt at udbygge faglokaler på udvalgte skoler som eleverne fragtes til. eks. man fragter elever fra mindre skoler til Håndværk og design, fremfor at ombygge lokaler til Håndværk og Design på alle skoler. Mobil tandlægeklinik, som betjener skoler uden tandklinik så eleverne ikke skal bruge undervisningstid på at blive fragtet til tandklinik og så kommunen sparer udgifter til bustransport. Såfremt det kan lykkes at nedbringe sygefravær vil der være økonomiske ressource at hente der på nogle områder vil det måske kræve en investering i arbejdsmiljø, som sandsynligvis også vil have positiv betydning for rekruttering. Vi står gerne til rådighed for uddybning af vores høringssvar og indgår som anført gerne konstruktivt og positivt i at finde alternative løsninger. Med venlig hilsen LMU på Vigersted Skole

176 Områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted Høringssvar fra lærernes faglig klub på Søholmskolen Med dette høringssvar vil vi fra lærernes faglig klub på Søholmskolen opfordre byrådet til at droppe forslaget om at indføre områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted. Skoleområdet i Ringsted Kommune har igennem de senere år været igennem mange ændringer. Dels de nationale ændringer i form af fx skolereform og nye arbejdstidsregler. Dels kommunale ændringer i form af fx ny skolestruktur og lederrokeringer. Disse ændringer kombineret med andre tiltag fra kommunalt hold, har taget rigtig meget på kræfterne hos lærerpersonalet. Vi har derfor brug for arbejdsro til udvikling af de tiltag, som vi allerede er i gang med som faggruppe. Vi har ligeledes brug for arbejdsro til at varetage elevernes læring og trivsel. Vi er ikke imod udvikling og ændringer, men vi er af den overbevisning, at det skal ske med omtanke. Vi kan ikke bakke op om nogle af de centralt udarbejdede forslag til områdeledelse. Vi vil dog gerne tilkendegive, at vi er positive over for ændringer som vi kan se er meningsfulde. Derfor vil vi pege på tre emner, som vi gerne vil være med til at udvikle yderligere. 1. Fællesledelse lokalt mellem skole/børnehave/vuggestue. Vi ser mulighed for at udvikle områdets pædagogik som en rød tråd i børnenes trivsel og læring. 2. Skolecenterchefens stilling spares fortsat. Vi peger på, at beslutningskompetencen delvis kan delegeres til skolelederniveauet. Herefter skal der udvikles en model for samarbejdet mellem direktør og skoleledere 3. Vi mener, at konsulentkorpset skal understøtte en god og fornuftig udvikling i et realistisk prioriteret flow. I det perspektiv mener vi, at antallet af konsulenter skal revurderes. Med venlig hilsen Lærernes faglig klub på Søholmskolen

177 From: kristian schou Sent: 19 Jan :05: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar Til ringsted kommune. Hermed høringssvar vedr. Områdeledelse. Jeg er bekymret for jeres forslag på skoleområdet. Giver modellen (1-3) overhovedet det ønskede overskud. Erfaringer offentliggjort af KORA fortæller at det kun drejer sig om småpenge? Giver modellen (1-3) det ønskede/forventede kvalitetsløft (pædagoger siger fx, at de efter indførelse af områdeledelse nu har mindre tid med børnene jf. EVA-rapport)? Model 1 og 3 giver et samlet økonomisk ekstra råderum på kr. 4,4 mio. (jf. Beskrivelse af sagen referat af , Ringsted Byråd), der fordelt på hhv. 23 institutioner og 9 skoler giver en gennemsnitligt råderum på ca. kr Vil man som politiker virkelig være bekendt at ulejlige en stor vælger gruppe bestående af børn/unge, forældre, ansatte på dagtilbuds- og skoleområdet (herunder SFO er)? Er det overhovedet de penge, der har den afgørende betydning for, om man ønsker at drive små skoler/institutioner i kommunen? Set i lyset af de omfattende forandringer skoleområdet har været udsat for de senere år (krav om inklusion og skolereform) synes jeg ikke jeres forslag til ny struktur er berettiget. Der er simpelthen ikke en brændende platform der gør så store forandringer nødvendige. Lad nu i stedet skoleområdet få fred. Vh hilsen Kristian schou. Forældre til barn i 3 klasse.

178 Høringssvar vedr. ny organisering og ledelsesstruktur på området for skoler og dagtilbud Rådhuset Dato: Sct.Bendtsgade Ringsted Att.: Ringsted Byråd Mail: lka@ringsted.dk Katrine Mow Lillevangsvej Jystrup Områdeledelse Nej tak Det er i daginstitutionerne, skolen og Brugsen vi mødes, lærer hinanden at kende og skaber et fællesskab. COOP er kendt for at give medlemsindflydelse helt ud til forbrugerens yderste led. Fordi det giver ejerskab, engagement og fællesskab. I Jystrup har vi Dagli Brugsen, som byens borgere har ønsket skal bestå, så derfor handler de i butikken så den får omsætning nok til at overleve. Det er både en lokal, engageret bestyrelse, en vellidt uddeler og borgerne der skabe sammenhængskraften. Vi gør det, fordi vi kender hinanden og fordi vi ved, at vi har indflydelse. Det betyder noget hvad vi mener og vores mening bliver taget til efterretning og ender ofte i resultater vi kan se vi har mulighed for at påvirke vores hverdag i en retning der giver mening for os! Lad være med at tage det lokale ejerskab fra os, ved at give os områdeledelse. Vi kan påvirke mennesker vi møder og har en relation til. Vi respekterer og lytter til mennesker vi kender og som vi ved kender og respekterer os. For at være en god ledelse skal man have hænderne dybt nede i bolledejen og f.eks. vide lige præcis hvad det er borgerne i Jystrup har brug for og hvad de kan klare selv! For når medindflydelsen forsvinder, forsvinder også engagementer og den frie indsats som f.eks. betyder at alle skoleklasser i Jystrup både har deres egen klasselejerskole og en rejse til England i 6.kl. Fællesskabet betyder at vi løfter i flok løfter lokalsamfundet i flok, så lad være med at give os områdeledelse der vil medføre at de ressourcestærke forældre flytter deres børn til private institutioner og dermed for trukket sig fra lokalsamfundet med yderligere polarisering til følge Det her er mit lokalsamfund so don't mess with me;-) Med venlig hilsen Katrine Mow

179 Nordbakkeskolen Høringssvar vedr. områdeledelse behandlet på møde d LMU på Nordbakkeskolen har følgende forslag til besparelser på skoleområdet: - Vi mener, at ledelsesbesparelserne skal findes på de enkelte skoler. Nogle skoler bruger væsentlig mere ledelsestid end andre. - Vi mener godt man kan og bør udnytte vejl. og lign. på tværs af skoler uden at have en struktur med områdeledelse. - Vi mener Kildeskolen bør nedlægges som selvstændig skole med begrundelse i manglende elevtal. Evt. bevares som anneksskole til Byskovskolen. - Vi anerkender udfordringen med det faldende børnetal. Dette ønsker vi at være med til at arbejde konstruktivt med. - Efterfølgende ønsker LMU ro på skoleområdet. Jvf. Oversigt over kommunale evalueringer af områdeledelse 2012 Lavet af EVA Har vi bekymringer i forhold til,om der vil blive brugt uforholdsmæssig meget tid på møder og koordineringsvirksomhed og at der dermed ikke vil blive frigivet de ønskede ressourcer/varme hænder. Vi frygter desuden at indflydelsen og informationsniveauet vil dale og at kommunikationsvejene vil blive længere. I flere kommuner opleves det, at de daglige lederes administrative opgaver enten er øget eller ikke reduceret som forventet. Ved områdeledelse risikerer man at miste nærhedsprincippet. Vi mener beslutningerne skal træffes så tæt på den enkelte medarbejder som muligt for at blive kvalificeret. Nordbakkeskolen På LMU s vegne Lisbeth Lindequist Farendløsevej 20 Nordrup 4100 Ringsted Tlf. Skole: Tlf. SFO: Nordbakkeskolen@ringsted.dk Åbningstider: Mandag - Fredag

180 Høringssvar vedr. ny organisering og ledelsesstruktur på området for skoler og dagtilbud Rådhuset Dato: Sct.Bendtsgade Ringsted Att.: Ringsted Byråd Områdeledelse Nej tak Med de præsenterede modeller ser jeg, at der vil ske en generelt svækkelse af det samlede dagtilbuds- og skoleområde i Ringsted Kommune, med den konsekvens, at forældre fx vil gå sammen om at oprette nye private tilbud på området og/eller finde andre muligheder for deres børn og ansatte søger væk fra deres stillinger i kommunen. Desuden vil det blive mindre attraktivt at bosætte sig i kommunen, når de lokale landsbyer mister deres egne skoler. Et samlet resultat, at alle bliver tabere. Med venlig hilsen Mor til Sylvester i 3. klasse på Søholmskolen Stine Hinke Lüth Lysalleen 11 A Himmelev 4000 Roskilde

181 Høringssvar vedr. ny organisering og ledelsesstruktur på området for skoler og dagtilbud

182 Høringssvar vedr. områdeledelse. Fra bestyrelsen på Ådalskolen bifalder vi ikke områdeledelse. Ringsted den 9. januar 2017 Vi mener at det absolut bedste for Ringsteds skoler og daginstitutioner, er at bevare den lokale ledelse. Det er vigtigt at skolens øverste ledelse er synlig for forældre og i højeste grad også for de lokale medarbejdere. Det hjælper intet at centralisere skolevæsenet. Arbejdsglæden forsvinder ved medarbejderne når der bliver trukket noget nyt ned over hovedet på dem. Medarbejderne har været igennem mange sparerunder, arbejdstidsregelændring, ny skolereform osv. Der er skåret rigeligt i folkeskolen. Områdeledelse vil være et sparretiltag lige meget hvordan man vender og drejer det. Ringsted kommune står med store problemer med manglende elever, derfor skal der findes penge et sted. Der er også meget stor sandsynlighed for, at det der evt. vil blive lovet nu, bliver lavet om efter kommunevalget til november. Der kan ikke gives nogle garantier for et kommende byråd. Giv hellere skolerne mulighed for at implementere den nye folkeskolereform så Ringsteds skoler kan blive landets bedste. Man har netop en vision om at gøre Ringsteds skoler til landets bedste, og at gøre Ringsted kommune attraktiv for tilflyttere, det opnår man ikke ved områdeledelse. Men udover det, hvis områdeledelse skulle blive indført, vurderer vi, ud fra de nuværende oplysninger at Ådalskolen vil være velplaceret i et kompetencecenter. De andre skoler i Ringsted vil kunne trække på vores store erfaring og spare sig med os og give børn med særlige behov et bedre skoletilbud. På Ådalskolen bevarer vi den lokale ledelse, og LMU, det er vigtigt for vores specialskole. Vi bevarer vores egen bestyrelse, det er os der har følingen med vores specialskole.

183 Vi har dog en helt klar forventning om at der fra forvaltningens side vil blive lavet et professionelt netværk mellem skolelederne på ALLE Ringsteds folkeskoler INCL. Ådalskolens leder. Det er meget vigtigt at vores leder kan fortsætte sit sparringsarbejde med de øvrige ledere. Det er også vigtigt for Ådalskolen stadig at være en del at af Ringsteds skoler og ikke bare blive pakket væk i en specielenhed uden kontakt til de øvrige skoler. På vegne af skolebestyrelsen på Ådalskolen Bjarne Sørensen Formand

184 Ringsted Kommune Lone Kaaber, 14. januar 2017 Høringssvar vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Landsbyforum Ringsted Landsbyforum Ringsted har drøftet Ringsted kommunes forslag om områdeledelse på dagtilbuds- og skoleområdet, og finder det foruroligende, at man endnu en gang har taget den ide op, som man skrinlagde for fire år siden. De landsbyskoler, som overlevede skolestrukturændringerne dengang, blev lovet, at der nu ville blive ro på dette område, og således også for de børn og forældre, som havde været igennem en usikker tid. På baggrund af regeringens tidligere krav om omfordelingsbidrag og store ekstraordinære besparelser i kommunerne fremdrages ideen om områdeledelse igen. At regeringen siden har frafaldet kravet, ændrer åbenbart ikke noget. Her ville det klæde Ringsted kommune at lade forslaget falde. Landsbyerne er på mange måder udfordrede i forhold til Ringsted by. Det gælder for offentlig transport, internet- og mobildækning, indkøbsmuligheder og også på dagtilbuds- og skoleområdet, som for fire år siden blev kraftigt beskåret med nedlægning af tre af de syv landsbyskoler samt reducering af klassetrin. I de fire år er der fortsat sket nedskæringer. Som eksempel kan gives, at ledelsen af Kildeskolen børnehave nu er underlagt skolelederen. Her er således allerede sparet en leder. Ved sidste strukturændring blev det lovet, at den årlige besparelse på 10,2 millioner kr ville blive tilbageført til området, så det ikke var en egentlig besparelse, men blot en omfordeling. Besparelsen kommer så nu. I det forslag, som i øjeblikket foreligger, indgår nedlægningen af skolebestyrelserne på de enkelte skoler. De skal erstattes af en repræsentant fra hver skole, som refererer til områdelederen. Dette vil betyde, at forældrenes engagement vil forsvinde. Med lokalt forankrede bestyrelser i kommunens institutioner er det muligt at skabe interesse og engagement omkring disse. Forældre i de respektive bestyrelser gør et stort arbejde, både for institutionerne og for lokalsamfundene. Et arbejde, som man kan frygte, vil gå tabt, når der ikke længere er en lokal bestyrelse til stede bestående af bl.a. forældrerepræsentanter på den enkelte skole eller børnehave. Skolebestyrelserne er skolens link til lokalsamfundet. For et par år siden besluttede Byrådet, at skolebestyrelserne fik mulighed for at indvælge repræsentanter fra det lokale forenings- og erhvervsliv. Det ville give mulighed for at styrke samarbejdet og sammenholdet i landsbysamfundene. Denne mulighed forsvinder ligeledes med det nye forslag. I folkeskolereformen fra 2014 blev det også understreget, at skolerne skulle være en aktiv del af det omgivende samfund. Med en skoleleder på den enkelte skole, der kender børnene, deres forældre og deres område, er der langt større mulighed for en god dialog og for at skabe en god skole, som kan være en ligeværdig konkurrent til de private skoler i forhold til kvalitet og nærvær. Lokalområderne brænder for at inddrage skolerne og daginstitutionerne i deres dagligdag. Disse er uvurderlige resurser at have lige uden for døren, og der skabes betydningsfuld, aktiv sammenhængskraft i relationerne mellem elever, lærere og forældre i vore lokalområder. Side 1 af 2

185 Hver gang der er tale om ændringer på dagtilbuds- og skoleområdet, bliver brugerne usikre, og det afspejler sig i en bevægelse væk fra de kommunale tilbud. Allerede når børnene skal begynde i skole, har nogle forældre valgt alternative løsninger for deres børn frem for den oplagte og nærmeste folkeskole, fordi de vil undgå en flytning, når der igen skal lukkes skoler. På denne måde bliver det forældrene selv, som modvilligt bidrager til at lukke de små skoler på landet. Man kan ikke med rimelighed forlange, at forældrene skal lade deres børn være en del af et forsøg. Det siger sig selv, at ikke alle familier har mulighed for at vælge en privatskole, og de skoler, som efterlades med ganske få elever, vil til stadighed være lukningstruede med risiko for, at alle børn skal transporteres til de større skoler i Ringsted by. Det vil bidrage til uheldige udfordringer for landsbyerne og landområderne med reduceret interesse for tilflytning og dermed affolkning med faldende servicetilbud til følge, bl.a. i form af lokale indkøbsmuligheder, nærliggende uddannelse samt pasningsordninger. Ejendomsmarkedet påvirkes ligeledes negativt. Alt taler for, at et lokalsamfund, der efterlades UDEN skole og dagligvarebutik, har STORE udfordringer med at opretholde status som et attraktivt bosted. Ringsted kommune vil gerne profilere sig som den bedste tilflytterkommune på Sjælland. Det giver god mening, da kommunen jo ligger meget centralt. Her er der en unik mulighed for at slå på den diversitet, der er i en kommune, hvor en tredjedel af indbyggerne bor på landet, og det vil være et fantastisk salgsargument, at kommunen fastholder et højt serviceniveau også i landområderne. Landsbyerne er parat til at tage imod nye familier, men det betinger, at der fra kommunal side er en forståelse for, at der skal være et alsidigt lokalt udbud af serviceydelser fra vugge til grav. Som en begrundelse for, at områdeledelse er en god ide, gives, at børnetallet iflg. prognoserne er faldende, men dette er kun prognoser. Der arbejdes i landområderne ihærdigt på at udvide byområderne og øge bosætningen på landet, hvilket nødvendigvis vil ændre på børnetallet. Det store arbejde med at styrke bosætningen modarbejdes af den usikkerhed, det fremsatte forslag er skyld i. Landsbyforum har i dette indlæg alene ønsket at fokusere på de konsekvenser, områdeledelse frygtes at ville få for landområderne og landsbyerne, og det anbefales, at forslaget forkastes. Med venlig hilsen Vera Mortensen, bestyrelsesmedlem Bringstrup-Sigersted Fjellebro-Kværkeby Gyrstinge-Ørslevvester Haraldsted-Allindemagle Jystrup Nordrup-Farendløse Sneslev Vetterslev-Høm Vigersted Ørslev Formand: Leif Gredal, Jystrup Vinkelvej 5, 4174 Jystrup Mail: info@landsbyforum-ringsted.dk Side 2 af 2

186 From: van Beest, Floris Sent: 16 Jan :17: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Jeg vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneog skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger jeg har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Mvh Floris van Beest

187 Høringssvar vedrørende områdeledelse fra skolebestyrelsen på Nordbakkeskolen. På møde d formulerer skolebestyrelsen følgende: Vi mener ikke områdeledelse er løsningen, da besparelsen i de opstillede modeller er begrænset i forhold til de store omkostninger en ændring indebærer. Vi kan af oplægget ikke se, hvornår besparelsen er fuldt implementeret. Hvornår er målet opnået? Vi kan heller ikke se, hvad målet konkret er i forhold til antallet af de varme hænder, man ønsker i kølvandet af besparelsen. Drift udgifter er i oplægget de samme, da man ønsker at bevare enhederne. Skolebestyrelsen anerkender, der er en udfordring i forhold til det faldende børnetal i de kommende år. Vi vil gerne være med til at se nærmere på andre muligheder i en grundig og gennemarbejdet proces. Bestyrelse i forhold til områdeledelse: Det kan blive vanskeligt at rekruttere medlemmer til skolebestyrelsesarbejdet i områdeledelse. Der bliver øget tidsforbrug og mødeaktivitet til bestyrelsesarbejdet. Nærhedsprincippet forsvinder og det kan være svært at engagere sig i de forskellige enheder. Ringsted er en pendlerkommune, hvilket afstedkommer at forældre i højere grad prioritere deres fritid i forhold til familie og andre aktiviteter. Mange kommer sent hjem, da der kan være lang transporttid. Forslag til andre muligheder: Vi vil gerne være med i udarbejdelse af andre modeller: Ikke ens struktur over hele kommunen. Oplæg til øget samarbejde mellem fødeskolerne til Campus. Udnyttelse af kompetenceprofiler hos f.eks. det administrative personale i forhold til at løse specialiserede opgaver f.eks. skemalægning, IT specialisering/ ansvarlige. Ikke to centerchefer men en til varetagelsen af 0 16 års området. Analyse af støttekorpset omkring skolerne ( KE ) Nordbakkeskolen Farendløsevej 20 Nordrup 4100 Ringsted Tlf. Skole: Tlf. SFO: Nordbakkeskolen@ringsted.dk Åbningstider: Mandag - Fredag Opbygning og udnyttelse af en central databank.

188 Øget udnyttelse af vejlederkompetencer f. eks mellem fødeskolerne til Campus. Udbygning og udnyttelse af Task force. Brugbart udgangspunkt som det er nu. Afbureaukratisering. Samarbejde om undervisningsmaterialer mellem fødeskoler og overbygningsskoler. I de enkelte lokalområder kan det give mening at se på strukturen omkring skoler og dagtilbud. Man kan strømline organisationen uden at ændre strukturen. Ønske: Man kan med fordel lave kommende høringer med en procesevaluering. God tid til gennemarbejdelse af ny plan. Ro på skoleområdet, så implementeringen af reformen kan fortsætte. Uro på skoleområdet giver øget flugt til privatskolerne. Vi ønsker en evaluering af slutresultatet. Gevinstrealisering. På skolebestyrelsens vegne Skoleleder Lisbeth Lindequist

189 From: Andreas Høst-Rasmussen Sent: 14 Jan :34: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høring vedrørende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børne- og skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Med venlig hilsen Andreas Høst-Rasmussen

190 From: Kathrine Lund Sent: 14 Jan :39: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Vi vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneog skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Med venlig hilsen Kathrine Høst-Rasmussen

191 Ringsted, den 11. januar 2017 Ringsted Byråd Vedr.: Høringssvar områdeledelse Hermed sender Skolebestyrelsen på Byskovskolen sine anbefalinger vedrørende områdeledelse i et høringssvar. Efter efterårets debat om konsekvenser af eventuel indførsel af områdeledelse på dagtilbud og skoleområdet, vil vi påpege vores krav og forventninger til den løsning, der må blive besluttet af Ringsted Byråd. Vi ønsker, at bidrage til at udvikle Ringsted Kommune til at være en attraktiv kommune at såvel bosætte sig i som at etablere virksomhed i, hvilket kræver attraktive tilbud til børnefamilierne. Ved at have gode skoletilbud og dagtilbud vil det være nemmere at tiltrække medarbejdere til virksomheder, der må have behov for arbejdskraft, hvilket vil være medvirkende til at gøre byen attraktiv og at Ringsted forbliver midt i mulighederne. Løsningen til det er ikke at afvikle folkeskolen, men i høj grad at udvikle den. Det gøres ved at sørge for at folkeskolen har rette kompetencer til rette opgaver. Ligeledes skal en given løsning ikke stille skolerne overfor urealistiske økonomiske krav, men i stedet stille motiverende budgetter i udsigt for dem. Folkeskolen skal bidrage til, at vi skaber små vindere til det danske samfund, der skal være i stand til at opretholde Danmark, i den levestandard vi kender i dag. Områdeledelse Er områdeledelse løsningen på det? Det synes Skolebestyrelsen på Byskovskolen at være en mulighed, men det kræver at det bliver gennemført hele vejen igennem og ikke kun halvdelen. Vi har fra start anbefalet såvel politikkerne som administrationen, at tage ved lære af andre kommuners erfaring og fejl med områdeledelse, hvilket vi forventer, er taget med i betragtning. Byskovskolens historie er ligeledes er et godt eksempel på, hvordan man skal sammenlægge flere skoler, men bestemt også et godt eksempel på, hvad der skal gøres anderledes denne gang. Netop Byskovskolen er eksempel på, at der er behov for en fast og professionel økonomistyring i hverdagen. Når vi siger professionel økonomistyring påpeger vi ikke en økonomistyring, der udsulter skolen for penge, og dermed forringer kvaliteten af skolens undervisning, når vi siger en professionel økonomistyring påpeger vi at resurserne naturligvis skal udnyttes mest effektivt, hvor der er fokus på vikarforbrug, skolens udestående med andre interessenter f.eks. i form af tilgodehavende eller forpligtelser. Side 1 af 2

192 Kom godt fra start Den løsning man eventuel må beslutte sig for at benytte, skal være en løsning, der giver det største mulige provenu, uden at områderne bliver for store. Vi anbefaler at alle nye skoler får en god start. Hver skole bør starte ud som gældsfri skole, vi ønsker ikke at støtte en indførsel af områdeledelse, hvor man starter med forgældede skoler hvad der starter dårligt ender skidt! Vi anbefaler, at man tager højde for, at vælge en løsning, der er langtidsholdbar, så vi ikke sidder om få år, og ændrer på den struktur man nu måtte indføre i Vi finder det som en naturlig forventning at løsningen skal holde mindst 6 år og selvfølgelig gerne længere. Fortsat anbefaler vi, at der ved indførsel af områdeledelse laves fordelingsnøgle på det økonomiske råderum, så provenuet bliver fordelt ud til skolerne efter størrelser. Ved at effektivisere ledelsesstrukturen ser vi mulighed for, at flytte resurser fra ledelsen til klasselokalerne, hvor børnene kan få endnu mere attraktive tilbud. Bevarelse af dagtilbud og skoletilbud i lokalområderne Ringsted Byråd ønsker at bevare dagtilbud og skoletilbud i lokalområder, hvilket vi er enige i, så længe det er under forsvarlig økonomi. I givet fald, at det på noget tidspunkt må blive på bekostning af, at der skal sendes børn fra det ene lokalområde til det andet f.eks. fra Benløse til Vigersted eller Gyrstinge, så er det vores naturlige forventning, at der stilles skolebus til rådighed af Ringsted Kommune. Vi kan ikke støtte at forældre, der har bosat sig i byzonen skal transportere børn til landområder, da der i stort omfang er tale om forældre, der skal passe job. Det samme vil naturligvis gøre sig gældende, hvis børn i større antal skal fra landområder til byzonen. Vi ønsker nuværende skoledistrikter bibeholdt under et givent område, hvor man som udgangspunkt bliver tildelt plads. Folkeskolen vil dermed forsat være i stand til at yde et godt nærhedsprincip for børnene. Man skal kunne ønske en anden afdeling eller et helt andet område, hvis man som forældre finder behov for det. Ligeledes anbefaler vi fortsat, at der ydes søskendegaranti. Ledelsens kompetencer Vores forventninger til en områdeleder er, at man har en økonomisk baggrund fra en stilling i den offentlige eller private sektor. Områdelederens primære opgave skal være styring af økonomi, strategisk ledelse. Den pædagogiske ledelse skal faglederen stå for, med erfaring fra en tidligere lederstilling på en skole. Hver matrikel skal have en fagleder, der har nærkontakt med børn og forældre. Der skal være en klar kompetenceopdeling mellem områdeleder og faglederne, så det fremgår klart, hvor beslutninger skal træffes i hverdagen. Side 2 af 2

193 Faglederen bør have indflydelse på hvilken medarbejder, der eventuelt skal ansættes eller afskediges, da det er faglederen der har den daglige føling med den enkelte medarbejder, men det er områdelederen, der har den endelig afgørelse på området. Skolebestyrelsen Ved indførsel af områdeledelse skal der gennemføres et demokratisk valg af en ny sammensætning af skolebestyrelse, der vil få til opgave at sparre med områdelederen og i særlige tilfælde også med faglederne. Vi anbefaler ikke, at Byrådet vedtager, at der skal være lokalråd, men anbefaler at den beslutning lægge ud til den enkelte Skolebestyrelse efter en ny sammensætning. Kompetencen til at oprette og nedlægge lokalråd skal ligge hos skolebestyrelserne. Konklusion Områdeledelse er en mulighed for at bevare skoler i lokalområderne, men det kræver politisk vilje til at gennemføre omstrukturering, hvilket vil kræve rette kompetencer til rette opgaver, samt vilje at eftergive skolernes gæld, ellers kan forslaget ikke støttes af Byskovskolens Skolebestyrelse. Med venlig hilsen Byskovskolens Skolebestyrelse Side 3 af 2

194 From: krista klijzing Sent: 13 Jan :35: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar vedr. organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Jeg vil med dette høringssvar opfordre byrådet til at afvise forslaget om at indføre områdeledelse på børneog skoleområdet i Ringsted. Der er ingen af de tre modeller, som er fremlagt i høringsmaterialet, der opfylder de krav og forventninger vi har til gode børneinstitutioner, med nærværende og beslutningsdygtig ledelse. Princippet om områdeledelse undergraver derimod det lokale engagement, og koster på sigt kommunen langt flere penge end det man mener at kunne spare på ledere, ved at indføre det. Mvh Krista Klijzing

195 From: Lief Knudsen Sent: 4 Jan :47: To: Lone Lambert Kaaber Subject: Høringssvar Høringssvar områdeledelse. Hermed indgives høringssvar til sagen. Fint at løfte sagen men er det nu en god ide? En områdeleder vil ikke som idag have samme mulighed for at være en aktiv del af den enkelte enhed,, og derved kan vigtig viden mistes, Husk at skolerne jo bruges af rigtig mange foreninger, oplysningsforbund m.m. og den nærhed vi har idag med lederen er for os vigtig både hvad angår tider og vedligehold etc. Håber på en god og bred debat med gode argumenter både for og imod. Foreningerne i Portbygningen på Valdemarskolen er pålagt vedligeholdelse af egne lokaler og modtager derfor d.d. et årligt beløb svarende til antal kvm. Dette beløb administreres af foreningerne og skolen i fælleskab og aftales på et årligt møde mellem skoleinspektøren og foreningerne. Det bemærkes at dette samarbejde fungere tilfredsstillende og til stor glæde for alle parter, idet vi kan få udført 2 gange så meget arbejde som skolen grundet egen arbejdsindsats. ( betaler kun for materialer ) stiller selv arbejdskraft til rådighed. Når vi ser på lokalerne d.d. er de velholdte, nymalede, påbegyndt ny gulvbelægning etc. hvilket ikke var sket hvis det skulle betales af skolen idet de ikke på samme måde kan udfører frivilligt arbejde. Vi håber at man tænker foreninger, aftenskolen etc med ind når beslutningen skal tages til glæde for alle. Central ledelse kan betyde at der bliver for stive regler og derved bremse gode initiativer som nævnt ovenfor. Venlig hilsen Leif Knudsen Formand Impro-vis

196 Høringsvar Kildeskolens LMU vedr. områdeledelse Vi anerkender den økonomiske udfordring, der findes i de faldende børnetal. Vi mener dog ikke, at de tre opstillede modeller er den optimale løsning på problemet. Vi ønsker områdeledelsen som den er fremlagt fjernet. På Kildeskolen er en bekymring, at der i de tre opstillede modeller er for lidt ledelse. Som en lille matrikel kan vi frygte, at vi bliver et appendix til en meget stor skole og at fokus på den faglige udvikling vil ligge hos den store skole. Veluddannet og inspirerende pædagogisk ledelse har stor betydning for medarbejdere og børn. Denne frygter vi at miste. Der er i det udsendte materiale gjort meget opmærksomt på at forslagene ikke ændrer på medarbejdernes forhold. Vi har dog i vores LMU en stor tvivl om dette også vil være virkeligheden efter 2 år, da ord som ikke lægges op til og generelt ikke giver garantier. Hvis forslagene skal udmøntes i en besparelse tvivler vi på dette vil holde. Personale og elevoptimering vil blive nødvendigt. Ledelse meget betydningsfuldt for trivsel og udvikling. Vi er opmærksomme på at der i bilaget til ressourcer til ledelse og administration er udmøntet ledelsestid meget konkret. Vi spørger om det både vil udløse børnehaveledelse og SFO ledelse på Kildeskolen? På Kildeskolen er vores førskoleafsnit og skole en enhed. Dette fungerer godt. Det vil med fordel kunne anvendes også andre steder i kommunen og genere en besparelse på lederniveau. Hvis de daginstitutioner, der naturligt hører til i skoledistriktet samles under skolens ledelse vil der kunne genereres 35% årsværk/matrikel på lederstillinger. Denne løsning højner samarbejdet mellem skoler og daginstitutioner og gør overgange lettere. Pædagogisk vil det også skabe helt nye muligheder og mulighed for at distrikternes forskelligheder kan fremelskes. Derved kan alle børn rummes i folkeskolen, så privatskoleandelen mindskes. Administrativt er der også muligheder for at effektivisere skoleområdet. En samlet administration, med en mere effektiv fordeling af kompetencer og opgaver vil også kunne medføre besparelser. Både Kildeskolen og Byskovskolen har et underskud. Hvad vil konsekvenserne blive af at lægge to skoler med en ringe økonomi sammen? I 2012 slettede man Sdr. Parkskolens gæld - vil det samme være gældende denne gang? Man kan vel ikke forsvare at have et distrikt, der har ringere økonomisk mulighed for at drive en god skole en de to andre distrikter? LMU Kildeskolen

197 Høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Ringsted Kommunale Dagpleje: Angående områdeledelse Vi ønsker, at Dagplejen forbliver sin egen enhed Dagplejen består af 54 dagplejere, 3 pædagoger og 1 leder, som kan passe op til 208 børn spredt over hele Ringsted Kommune. I forældrebestyrelsen er vi glade for Dagplejen, som den er og kan forsat ikke se nogle fordele ved, at områdeledelse bliver indført. Problematiske forhold: - Dagplejen adskiller sig markant fra andre pasningstilbud og vi har svært ved at se, hvordan der kan skabes synergier, uanset hvem vi placeres sammen med. - En eventuel områdeleder vil skulle køre meget rundt for at være til stede, da Dagplejen består af 10 forskellige legestuegrupper samt kontoret. - Placeringen af Dagplejen sammen med landdistrikterne virker malplaceret, når størstedelen af Dagplejen er i byen. - Det virker som om, at de svært placerbare grupper, er kommet i en gruppe for sig selv, fordi I ikke har vidst, hvor de ellers skulle placeres. - Vi er kun én Forældrebestyrelse for Dagplejen i hele Ringsted Kommune og dækker i forvejen et kæmpe område. Hvis vi yderligere skal reduceres til kun nogle få repræsentanter, bliver det svært at varetage alles interesser. Angående besparelser: Forældrebestyrelsen har stor forståelse for, at der skal findes besparelser, når tilgangen af børn er for lille og er for en fælles administration, som vi heller ikke har hørt de øvrige forældrebestyrelser have indvendinger imod. Eventuelle henvendelser kan ske til Formand Tania Bach, tania_bach@hotmail.com eller telefon Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Ringsted Kommunale Dagpleje

198 Ringsted december 2016 Høringssvar Områdeledelse på skole-dagtilbudsområdet i Ringsted kommune Lidt kækt tillader vi os at henvise til vores høringssvar fra 2. juni og 9. september, hvor vi i Ringsted-Sorø Lærerforening ikke anbefaler områdeledelse. Vi skriver blandt meget andet: Vi undrer os over, at forslaget om områdeledelse stadig er med i budgetforslaget trods de mange negative høringssvar fra den første budgethøringsrunde. Vi vil imidlertid gerne uddybe vores synspunkter lidt: Personalet på gulvet beroliges med, at det kun er ledelseslaget, der berøres. Vi henviser til forskning på området, der viser, at lederskifte, høj forandringstakt og organisationsforandringer, manglende rolleklarhed, rollekonflikter, faseforskydninger i arbejdets udførelse og store organisationer med øget kompleksitet i arbejdet, er med til at øge presset på medarbejderne. (Kilde: f.eks. Henrik Lund, arbejdslivsforsker på RUC). Vi vurderer, at dette kan give større afledte udgifter. Argumentet for at indføre områdeledelse er officielt ikke at spare penge. Reelt mener vi, at det er det. I alle 3 modeller spares der tilsyneladende penge, men det kan være svært at gennemskue, hvordan man er nået frem til beløbene. Man kan tilsyneladende ikke garantere, at eventuelt sparede midler bliver på området. Vi kan altså ikke se, hvor mange resurser, der tages fra ledelseslaget og gives til praksisnært arbejde. Områdeledelsen vil koste arbejdstid, idet der vil være flere samarbejdspartnere at forholde sig til. Vi anbefaler i stedet: Arbejdsro til udvikling af folkeskolen. Fælles vejlederfunktioner, så også små skoler får optimal ekspertise. (Er allerede i gang) Et øget fokus og en mere formaliseret indsats på samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler, så man sluser børnene naturligt ind i folkeskolen og herved undgår frafald til privatskolerne. (Er også i gang) Øget centralisering på forvaltningsniveau af funktioner, hvor det giver mening. Det kunne handle om løn og arbejdstid, fælles indkøbsaftaler, økonomi angående børn med særlige behov o.lign. Vi kan godt se en mening i de pointer, der fremhæves i organisering af administrationen, bilag 3 i høringsmaterialet, vi anbefaler blot, at disse aspekter gennemføres på kommunalt plan og ikke i områder. På vegne af kredsstyrelsen i Ringsted Sorø Lærerforening Venlig hilsen Lise Vadsager, formand.

199 From: Mette Bundgaard Sent: 9 Dec :20: To: Lone Lambert Kaaber Subject: VS: Til byrådsmødet. pkt. 7 Attachments: Til byra det.pdf Til høringssagen Med venlig hilsen Mette Bundgaard Borgmestersekretær Ringsted Kommune Ledelsescenter Politisk Service Sct. Bendtsgade Ringsted Tel.: Dir.: Mob.: EAN: Fra: Henrik Hvidesten - Borgmester Sendt: 5. december :39 Til: Mette Bundgaard Emne: VS: Til byrådsmødet. pkt. 7 Hej Mette Vil du på sædvanlig vis kvittere for denne på mine vegne? Med venlig hilsen Henrik Hvidesten Borgmester Ringsted Kommune Byrådet Sct. Bendtsgade Ringsted Mob.: Fra: skoleinfo@c.dk [mailto:skoleinfo@c.dk] Sendt: 4. december :38 Til: Henrik Hvidesten - Borgmester; Klaus Hansen - Byrådet; Per Roos - Byrådet; Line Lynnerup - Byrådet; Timo Jensen - Byrådet; Rikke Hedegaard Olsen - Byrådet; Johnny Dahlgaard - Byrådet Emne: Til byrådsmødet. pkt. 7

200 mvh Eric Leonhard Pia Viuf Mariette Svarre Nielsen Peter Flensted Søren Vedsted Jan Heidebo Mette Arnecke Kim Ekman Per Brunhøj Bjarne Sørensen m.fl.

201 Kære medlem af Ringsted Byråd Indrømmet! Det kan være vanskeligt at dumpe ned midt i debatten for og imod områdeledelse på børne/skoleområdet. Administrationen siger, det er redningen for hele sektoren - modstanderne siger det er døden Mon ikke sandheden ligger et sted midt imellem? Områdeledelse kan være en måde at styre økonomien på området mere effektivt, men er dog langt fra den eneste. Undersøgelser fra hele landet viser så til gengæld, at områdeledelse samtidigt er den mest sikre vej til at mindske det lokale engagement hos såvel personale som forældre. Det er aldrig SÅ godt, at det ikke er skidt for noget Som forældre på skoler og institutioner er vi meget optaget af at økonomien kører godt på området - det har vores bestyrelsesrepræsentanter faktisk til daglig medansvar for - men vi har også fingrene så meget nede i dejen til daglig, at vi kan se, at indførelse af områdeledelse vil gøre mere skade end gavn. Og alle har nu erkendt: Der ER faktisk ikke de store penge at hente på områdeledelse, nogle gange er resultatet faktisk det modsatte. Man skal selvfølgelig som politiker være klar til store og ubehagelige beslutninger - hvis behovet er der. Den brændende platform, som man siger. Men der ER ingen brændende platform. Hverken på daginstitutioner eller skoler. Vi har i Ringsted lige tilpasset kapaciteten på børnehaver ved at lukke Rosengården. Vi har sat ny leder på Byskovskolen, som er godt i gang med at rette økonomien op. Antallet af 0-5 årige i Ringsted bare stiger og stiger de kommende år. Fra 6-16 år er der små udsving for enkelte årgange men ellers også her stigende tendens de næste år. Der er intet aktuelt behov for grundlæggende omstruktureringer på området. Så simpelt er det. Beskeden ude fra personalestuerne er: STOP! Vi har SÅ mange opgaver om ørerne - og vi gør det på trods af omorganisering, skolereform, inklusionskrav mm. faktisk godt! Så godt, at vi på skoleområdet nu også kan måle faglig fremgang. Og på daginstitutioner er vi ved at være oppe ved over fladen igen efter de sidste turbulente år med lukninger og reorganisering. En ny ledelsesstruktur, omorganisering, ledere der pludselig også er kolleger, manglende lokal kontrol med økonomi og alt hvad der ellers følger med... Citatet ude fra personalestuerne lyder: I kan ikke være det bekendt. Men nu skal det jo i høring siger vi så. 8 ugers høring om noget, som alle høringsparter afviste blankt da det blev lanceret første gang i sommers! "I kan ikke være det bekendt", lyder det igen. Var der åbnet op for andre organiseringsformer end områdeledelse i høringsmaterialet, kunne man måske forstå det. Men det her er en høring om 3 modeller, som er små variationer over samme tema, som alle sagde klart nej tak til sidst. Ved en afstemning hos lærere og pædagoger i Ringsted i sidste uge hvor valget stod mellem områdeledelse og lokal ledelse stemte hele 93% for lokal ledelse! Og det på trods af at deres repræsentanter har været på workshops med den kommunale forvaltning og prøvet at finde enhver tænkelig fordel ved områdeledelse! Tankevækkende... Nu skal alle parter så igen skrive høringssvar. Nu skal forvaltningen arrangere flere planlagte workshops om områdeledelse. I stedet for at vi alle - også du som politiker - kunne bruge tiden på det, som er vigtigt: Børnenes trivsel og læring. Kan vi være det bekendt? Kunne vi måske i stedet for denne høring starte en proces, hvor vi - sammen - arbejder med jeres visioner for børneområdet? Forældrene står klar! med venlig hilsen forældre og bestyrelsesrepræsentanter fra Ringsted

202 Bodil Brøndum Kirkelykke Ringsted Idrætsbørnehave Per Brunhøj (fmd) Dagmarskolen Torben Aarøe Ådalskolen Maria Galberg Vigersted Skole Søren Vejrup (fmd) Klostermarkens Børnehus Janni Rosenberg Andersen Nordbakkeskolen Trine Guldager Højbohus Rasmus Lindvig Valdemarskolen Kim Ekman (fmd) Dagmarasylet Anett Segner Søholmskolen Peter Flensted (fmd) Kildeskolen Sarah M. Elkjær Sørensen Ringsted Idrætsbørnehave Christina Hørlyk Sneslev Børnehus Bjarne Sørensen (fmd) Ådalskolen Gitte Høj Jensen Bengerds Børnehus Brian Nielsen Dagmarasylet Ole Knudsen Nordbakkeskolen Oline Sohrbeck-Nøhr Den Frie Børnehave Thomas Mikkelsen Vigersted Skole Thomas Lund Ådalskolen Mariette Svarre Nielsen (fmd) Valdemarskolen Katrine Humlebæk Erikstrup Ringsted Idrætsbørnehave Nicolaj Donskov Nielsen Klostermarkens Børnehus Kim Farum Mortensen Nordbakkeskolen Nanna-Beth Konglevoll Søholmskolen Pia Viuf (fmd) Den Frie Børnehave Tina Østergaard Sørensen Ådalskolen Mette Dreisig Højbohus Maria Lindholm Kristensen Valdemarskolen Anne Hansen Dagmarasylet Brian Siggaard Valdemarskolen Mette Arnecke (fmd) Vigersted Skole Jette Rasmussen Klostermarkens Børnehus Pia Jakobsen Søholmskolen Sanne Friis Vigersted Skole Eric Leonhard (fmd) Nordbakkeskolen Maria Knudsen Den Frie Børnehave Christina Hjerrild Søholmskolen Karina Belinda Reimer Hansen Nordbakkeskolen Trine Nielsen Dagmarasylet Søren Jonsen Nordbakkeskolen Dorthe Andreasen Ådalskolen Jan Heidebo (fmd) Søholmskolen Cecilie Nyvang Den Frie Børnehave Sanne Friis Ådalskolen Maria Green Nielsen Dagmarasylet Kasper Faurschou Larsen (fmd) Ringsted Idrætsbørnehave Mette Bomholdt Lindvig Valdemarskolen Anne Slott Jacobsen Nordbakkeskolen Birgitte Holdt Christensen Valdemarskolen Jesper Spure Olsen Klostermarkens Børnehus Peter B. Laurents Søholmskolen Charlotte Wohlers Hansen Ådalskolen Jesper Lemmike Dagmarskolen

203

204

205 Skjoldenæsvej Jystrup Høringssvar om områdeledelse fra LMU Søholmskolen Vi ønsker ikke nogle af de skitserede forslag til områdeledelse. Efter vores opfattelse er tidspunktet for en sådan ændring forkert. Der har været mange ændringer i folkeskolen siden folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler. Vi har brug for ro til at implementere alle ændringerne. Vores skole er pt inde i det begyndende arbejde med at udvikle vores indsats efter det ny udmeldte koncept med fokus på data, elevcentreret ledelse og konceptet synlig læring. Vi er kommet godt i gang, men der er fortsat brug for fokus på indsatsen. Vi frygter, at det arbejde vil falde på gulvet, hvis vi nu skal fokusere på en anden energikrævende indsats, som indførelsen af områdeledelse vil være. På Søholmskolen vil vi gerne udvikle. Vi synes, vi er godt i gang, men vi ønsker, at den udvikling som vi som skole skal lægge energi i, har en direkte virkning på kerneydelsen, altså børns læring. Det er det, vi føler og kommitter på. Vi vil gerne benytte lejligheden til at pege på et område, hvor det vil give kvalitet for børnene at der sker en ændring. Vi ønsker, at der etableres en rød tråd i det pædagogiske arbejde fra vuggestue til 6 klasse. Vi vil gerne knytte skolen og børnehaven tættere sammen, så der er en større sammenhæng i den pædagogiske tilgang til børnene og overgangen til skolen dermed blev lettere. Det ville være nemmere med en samlet ledelse. Der går et rygte om, at 140 børn af næste skoleårs 0. klasser er tilmeldt privatskoler. Det skulle være omkring 40% af årgangen. Rygtet siger også, at det delvis skyldes den uro politikerne har skabt ved endnu engang at pille ved fundamentet ved vores alles folkeskole. Vi mener ikke, det er en sund situation, at der kan stilles spørgsmål ved politikernes vilje til at drive den folkeskole, som giver samfundet en sammenhængskraft hvis altså, størstedelen af borgene slutter op bag den. Vi vil gerne medvirke til at lave så god en folkeskole som muligt, så forældrene vælger folkeskolen frem for privatskolen. Vi håber derfor, at I vil give os ro til at gøre det gode arbejde, som vi er i gang med. Til sidst kan vi oplyse, at vi har modtaget en opsigelse fra en medarbejder begrundet i en eventuel områdeledelse i Ringsted. Medarbejderen har i et tidligere job været udsat for områdeledelse og fandt det ikke kvalitativt. Hun søgte væk og kom til Søholmskolen, men har desværre nu valgt et job på en privatskole. Der forventer hun ikke, at der kommer områdeledelse. Venlig hilsen LMU Søholmskolen.