Input til evalueringstemaer fra dagtilbuds- og skolebestyrelser samt MED-udvalg.

Transkript

1 Input til evalueringstemaer fra dagtilbuds- og skolebestyrelser samt MED-udvalg. Fagcenter for Læring og Trivsel, d. 3. januar Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge besluttede d. 26. september at sætte en evaluering i gang af den nuværende dagtilbuds- og skolestruktur, som trådte i kraft pr. 1. august Som første skridt i evalueringen har udvalget inviteret skole- og forældrebestyrelser samt MEDudvalg til at give forslag og input til, hvad der er det vigtigste og mest relevante at evaluere. Fagcenter for Læring og Trivsel havde udsendt idéer til evalueringstemaer til kvalificering samt opfordret til at bestyrelser og MED-udvalg giver udtryk for, hvilke temaer skal der først og fremmest sættes fokus på i evalueringen. Hvad er det vigtigste, det mest værdifulde og det mest brugbare at sætte fokus på set ud fra et bestyrelses- og medarbejderperspektiv? Bestyrelser og MED-udvalg har fra ultimo oktober til primo december haft mulighed for at give input. Kort opsamling af input fra dagtilbuds- og skolebestyrelser samt MED-udvalg Flere bestyrelser og MED-udvalg fremhæver, at den nye områdestruktur der trådte i kraft 1. august 2016 kun har virket i 1 ½ år, og der udtrykkes bekymring for, om det er for tidligt at vurdere effekten af strukturen. Det fremhæves ligeledes af flere bestyrelser og MED-udvalg at især den økonomiske situation i denne periode, som har betydet, at skoler og dagtilbud har udmøntet besparelser samtidig med implementering af den ny struktur har haft indvirken på, om muligheder i den nye struktur er udnyttet. Samtidig er der, ud over strukturændringen bl.a. også folkeskolereform og andre tiltag som påvirker skolernes rammevilkår. Derfor opfordres til, at evalueringen ses som en status her og nu, og at en evaluering udarbejdes på et senere tidspunkt eller gentages på et senere tidspunkt. MED-udvalget i Holbæk By foreslår, at der på nuværende tidspunkt udelukkende evalueres på, om det økonomiske mål med strukturen er nået (dvs. budgetreduktion på 10 mio. kr.). MED-udvalget i Katrinedal (dagtilbud) fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt, at evalueringen har et konstruktivt fremadrettet fokus, sådan at svarene kan bidrage med løsningsforslag gerne så dagtilbud og skole bliver bedre klædt på til at styrke forældresamarbejdet. Med det forbehold er der generelt opbakning til, at det er relevante temaer, som fagcentret sendte ud som idéforslag til bestyrelser og MED-udvalgs drøftelser. De temaer som fremhæves er: Ledelsesstrukturen De ændringer som beslutningen om ny ledelsesstruktur indebar ønskes belyst dvs. - Faglig ledelse af flere matrikler/ledelse på tværs hvordan opleves det for personale, forældre og ledelse? Hvad betyder det, når der ikke altid er ledelse fysisk tilstede på de enkelte matrikler? Har det skabt bedre og større sammenhængende læringsforløb mellem dagtilbud og skole? (MED-udvalg, Kildedamsskolen).

2 - Områdeledelse (hvordan) understøtter det sammenhængen mellem dagtilbud og skole? Har områdeledelse og det tættere samarbejde mellem områdelederne betydning for overgange mellem skole og dagtilbud? (Skovvejens dagtilbud MED-udvalg) - Styrkelse af faglig pædagogisk læringsledelse og faglig sparring (hvordan) oplever de pædagogiske ledere og lærerne/pædagogerne, at de pædagogiske ledere er mere ude af kontorerne og sammen med lærerne/pædagogerne om at drive pædagogisk ledelse? (MED-udvalg Katrinedalskolen). - De administrative centers betydning for at løfte arbejdsopgaver væk fra de pædagogiske ledere, således at der skabes rum til faglig ledelse (MED-udvalg, Skovvejens dagtilbud) Forældreindflydelse set i et bestyrelsesperspektiv Samarbejder dagtilbuds- og skolebestyrelser i højere grad? Hvad er status på implementeringen? Virker det efter hensigten? (Dagtilbudsbestyrelse, Kildedam) Børns Læring og Trivsel Strukturen har den ændrede struktur (2016) understøttet ønsket om bedre trivsel og faglige resultater? Hvilke fordele og/eller ulemper har strukturen medført? (Katrinedal, skolebestyrelse). Medarbejdernes rammer for et godt og udviklende arbejdsliv Et godt arbejdsliv for medarbejderne understøtter børnenes læring og trivsel (Skovvejens Skoles MED-udvalg). Har strukturændringen været med at skabe en større arbejdsglæde hos medarbejderne - og dermed øge den sociale kapital? (Kildedamsskolens MED-udvalg). Andre temaer fremhævet i høringssvarene Ud over kvalificering af de udsendte temaer fremhæver nogle bestyrelser og MED-udvalg følgende tema: Inklusion Inklusionsopgaven: Er der de rette tilbud til elever og ansatte? Vi mener med den nye struktur, at dette har givet andre rammer for inklusionen, og ønsker derfor at der tages en temperaturmåling på denne status (Kildedams dagtilbudsbestyrelse). Inklusionsopgaven har skoler og kommune de rette inklusionstilbud til elever med særlige behov og har medarbejdere de rette kompetencer til at løfte opgaven (Katrinedals skolebestyrelse). Den økonomiske tildelingsmodel på skoleområdet (fordelingen af midler mellem skolerne)

3 Enkelte bestyrelser og MED-udvalg fremhæver, at der er behov for at belyse den økonomiske tildelingsmodel på skoleområdet. Sammen med den nye ledelsesmodel trådte der også en ny økonomisk tildelingsmodel i kraft. Det vil være meget relevant at se på, hvordan det har påvirket den enkelte skoles / matrikels økonomi (MED-udvalg Kildedamsskolen). Input fra bestyrelser og MED-udvalg Holbæk By dagtilbudsbestyrelser og MED-udvalg Både MED-udvalg og bestyrelse finder, at nedenstående spørgsmål fra PP-oplægget kan danne baggrund for det høringssvar, som både MED-udvalg og bestyrelse ønsker at afgive: Børnenes læring og trivsel spiller organisering en rolle? Sammenhæng mellem børns læring i dagtilbud og skole. Forældreindflydelse set i et bestyrelsesperspektiv. Medarbejdernes rammer for et godt og udviklende arbejdsliv. Fra ledelse af matrikel til læringsledelse og tilgængelighed. Effektiv administration de nye administrative centre. Både MED-udvalg og forældrebestyrelse ønsker, at evalueringen sker i forhold til tre scenarier, der har det til fælles, at de alle tre repræsenterer nuværende eller tidligere organisationsformer. Vi ønsker at svare på ovenstående evalueringsspørgsmål i forhold til følgende måder at organisere på: Den nuværende områdestruktur Den distriktsstruktur, som den nuværende organisering afløste Den helt decentrale struktur, hvor de enkelte børnehuse ikke var organiseret i en distriktsstruktur og ledelsesmæssigt bestod af en leder og en souschef. Holbæk By MED-udvalg Da strukturen kun har eksisteret i halvandet år, mener vi at der kun kan være tale om en del-evaluering. Der har f.eks. kun været én overgang fra dagtilbud til skole i den nye organisering. MED har en bekymring for, at denne meget tidlige evaluering kommer til at handle om meget andet end strukturen. Kommunens økonomiske situation har i denne periode været det alt overskyggende tema, og har i højere grad end strukturen optaget organisationen. Vi mener, at det for nuværende kun er muligt at evaluere på, om målet med en besparelse på 10 mio. er nået. De øvrige fokuspunkter har endnu ikke fungeret længe nok, til at det er muligt at lave en kvalificeret evaluering. Derfor mener, vi at der kun kan være tale om en del-evaluering

4 Katrinedal, dagtilbudsbestyrelse og MED-udvalg Indledningsvist syntes bestyrelsen at det er for tidligt at evaluere på den nye områdestruktur, vi har kun arbejdet med det nye i 1½ år, effekten af vores indsatser kan ikke måles på så kort tid. Desuden har de fleste af vores tanker/ideer været på holde det sidste 1½ år, grundet den manglende økonomiske råderum. MED udvalget forventer at evalueringsspørgsmålene har et konstruktivt fremadrettet fokus. Svarene på evalueringsspørgsmålene skal klæde os bedre på til at styrke specielt forældresamarbejdet. Vi skal udfordre alle der besvare evalueringsspørgsmålene, til at komme med løsningsforslag, hvis der er forholdene ønskes ændret Sikkerhed i ansættelse Flere børnehuse, større mulighed som medarbejder for at flytte rundt mellem børnehusene, i tilfælde af ændret børnetal. Hvordan opfattes balancen mellem sikkerhed i ansættelsen og flytning til andet børnehus som man ikke selv har valgt Ledelse af flere matrikler / ledelse på tværs Hvordan opleves det for personale, forældre og ledelse. Overgang dagtilbud/skole Er vi kommet tættere på hinanden, helhedstanken, Områdeledelsen/kontoret Er de tilgængelige og kan de svare på vores (forældrenes) spørgsmål og er de til rådighed for personalet i hverdagen Lokale tilbud Ønskes lokale tilbud, hvis ja, hvordan kan vi sikre ro i de små lokalområder, så der ikke hele tiden går rygter om lukning. Det er ikke fordrende for de små områder. Har vi fået et bedre dagtilbud Katrinedal, Skolebestyrelse og MED-udvalg Forslag til evalueringstemaer fra MED: Ledelsesstrukturen på skoleområdet: Hvordan fungerer det I praksis uden en daglig leder, og (hvordan) oplever de pædagogiske ledere og lærerne/pædagogerne, at de pædagogiske ledere er mere ude af kontorerne og sammen med lærerne/pædagogerne om at drive pædagogisk ledelse? Inklusionsopgaven: Er der de rette tilbud til elever og ansatte?

5 Skolestrukturen: Har den ændrede struktur understøttet ønsket om både bedre trivsel og faglige resultater? Hvilke fordele og/eller ulemper har strukturen medført? Medarbejdernes rammer: Hvilken indflydelse har de fysiske og organisatoriske rammer for læreres, pædagogers og lederes mulighed for at løse opgaven? Forslag til evalueringstemaer fra skolebestyrelsen: Strukturen har den ændrede struktur (2016) understøttet ønsket om bedre trivsel og faglige resultater. Hvilke fordele og/eller ulemper har strukturen medført? Ledelsesstrukturen på skoleområdet hvordan fungerer praksis uden daglige ledere (nuværende pædagogisk ledere), og hvordan oplever de pædagogiske ledere, lærere og pædagoger, at ledelsen er tættere på medarbejderne i forhold til pædagogisk ledelse. Inklusionsopgaven har skoler og kommune de rette inklusionstilbud til elever med særlige behov og har medarbejdere de rette kompetencer til at løfte opgaven. Medarbejdernes rammer for et godt og udviklende arbejdsliv. Analyse af de organisatoriske rammers betydning for et godt arbejdsliv. Forældreindflydelse set i et bestyrelsesperspektiv. Hvilke erfaringer har de nye bestyrelser? Kildedam, dagtilbudsbestyrelse Følgende 6 temaer er fremsat som eksempler i materialet: Børnenes læring og trivsel spiller organisering en rolle? Sammenligning af faglige resultater og trivselsmåling på tværs af distrikter og af store og små enheder. Sammenhæng mellem børns læring i dagtilbud og skole Kan vi se en effekt af den fælles områdeledelse af skole og dagtilbud bidrager det til at øge sammenhængen mellem børns læring i dagtilbud og skole herunder en god overgang fra dagtilbud til skole? Forældreindflydelse set i et bestyrelsesperspektiv Skole- og forældrebestyrelser varetager i dag et større område end før hvilke erfaringer har de nye bestyrelser? Medarbejdernes rammer for et godt og udviklende arbejdsliv. Analyse af de organisatoriske rammers betydning for et godt arbejdsliv herunder også analyse af planlægningsgrundlag for henholdsvis pædagoger og lærere. Fra ledelse af matrikel til læringsledelse og tilgængelighed

6 Med den ny struktur ligger der er prioritering af faglige ledelse tæt på de medarbejdere, som i det daglige arbejder med børns læring og trivsel. Hvad er erfaringerne indtil nu? Effektiv administration - de nye administrative centre Der er blevet oprettet fire administrative centre, som varetager administrative opgaver på tværs af skole og dagtilbud hvilke erfaringer har det givet indtil nu? Vi oplever de 6 temaer som yderst relevante, og vil støtte denne evaluering. Vi har et enkelt punkt som vi ønsker tilføjet som en ny overskrift, ligesom vi har et enkelt punkt vi ønsker en uddybende hjælpetekst til, og så sidst men ikke mindst har vi en fælles spørgeramme vi ønsker besvaret for alle spørgsmål, for at kunne evaluere svarende på tværs i forhold til hvordan de enkelte oplever status i processen i de enkelte områder. Ønske om ny overskrift (7. overskrift): Inklusion Vi mener med den nye struktur at dette har givet andre rammer for inklusionen, og ønsker derfor at der tages en temperaturmåling på denne status. Ønske om uddybende hjælpetekst til foreslået spørgsmål: Forældreindflydelse set i et bestyrelsesperspektiv Skole- og forældrebestyrelser varetager i dag et større område end før hvilke erfaringer har de nye bestyrelser? Denne ønskes ændret til: Forældreindflydelse set i et bestyrelsesperspektiv Skole- og forældrebestyrelser varetager i dag et større område end før hvilke erfaringer har de nye bestyrelser? En af ambitionerne omkring den nye struktur har været et større samarbejde mellem skole- og dagtilbudsbestyrelser. Hvad er status på implementeringen? Virker det efter hensigten? Ønske til samlet spørgeramme for samtlige overskrifter: Vi mener det er vigtigt at kunne sammenholde de indkomne input når den endelige evaluering udsendes. Samtidig mener vi også der bør kvalificeres hvor langt de enkelte oplever processen er, så det kan indikeres hvorvidt det opleves at strukturen kan lykkedes i sin nuværende form, selvom den ikke er fuldt implementeret. Dette særligt af hensyn til at strukturen alene er et år gammel. For samtlige overskrifter ønskes følgende underspørgsmål derfor besvaret: - Hvad er status på implementeringen af dette? - Virker det efter hensigten?

7 Når materialet endeligt udsendes til behandling i bestyrelser mv. ønskes der indarbejdet en tidsramme der tilsiger at bestyrelserne har mulighed for at inddrage relevante interessenter i behandlingen. En tidsramme på 2-3 mdr. vil derfor være passende fra fremsendelse til kvalificerede input kan afgives. Kildedam MED-udvalg dagtilbud Vi oplever de 6 foreslåede temaer som yderst relevante for denne evaluering. Børnenes læring og trivsel spiller organisering en rolle? Sammenligning af faglige resultater og trivselsmåling på tværs af distrikter og af store og små enheder. Sammenhæng mellem børns læring i dagtilbud og skole Kan vi se en effekt af den fælles områdeledelse af skole og dagtilbud bidrager det til at øge sammenhængen mellem børns læring i dagtilbud og skole herunder en god overgang fra dagtilbud til skole? Forældreindflydelse set i et bestyrelsesperspektiv Skole- og forældrebestyrelser varetager i dag et større område end før hvilke erfaringer har de nye bestyrelser? Medarbejdernes rammer for et godt og udviklende arbejdsliv. Analyse af de organisatoriske rammers betydning for et godt arbejdsliv herunder også analyse af planlægningsgrundlag for henholdsvis pædagoger og lærere. Fra ledelse af matrikel til læringsledelse og tilgængelighed Med den ny struktur ligger der er prioritering af faglige ledelse tæt på de medarbejdere, som i det daglige arbejder med børns læring og trivsel. Hvad er erfaringerne indtil nu? Effektiv administration - de nye administrative centre Der er blevet oprettet fire administrative centre, som varetager administrative opgaver på tværs af skole og dagtilbud hvilke erfaringer har det givet indtil nu? Derudover har vi et enkelt punkt som vi ønsker tilføjet med ny overskrift: Inklusion Vi mener med den nye struktur at dette har givet andre rammer for inklusionen, og ønsker derfor at der tages en temperaturmåling på denne status. Kildedamsskolen MED-udvalg Først og fremmest er vi rigtig glade for, at vi får mulighed for at være med til at være en del af evalueringen af skolestrukturen. Evalueringen kommer dog meget kort tid efter, at strukturændringen er trådt i kraft, hvilket kan gøre evalueringen vanskelig, da vi endnu ikke har haft tid til at få strukturen til at fungere optimalt endnu. Samtidig har der, ud over strukturændringerne, været rigtig mange ting, der har påvirket skolen i Holbæk kommune; kommunens dårlige økonomi, nedskæringer, folkeskolereformen m.m. Dette vil en evaluering sandsynligvis bære præg af. Men det er rigtig dejligt, at vi bliver hørt.

8 Vi har følgende forslag til hvor fokus kan ligge i en evaluering af strukturen. ØKONOMI - En stor del af argumentationen for den seneste strukturændring var, at der skulle spares penge. Derfor vil det være naturligt, at se på om de ønskede besparelser er hentet? - Sammen med den nye ledelsesmodel trådte der også en ny økonomisk tildelingsmodel i kraft. Det vil være meget relevant at se på, hvordan det har påvirket den enkelte skoles / matrikels økonomi. Er det blevet nemmere for den enkelte skole / matrikel at styre økonomien? Giver tildelingsmodellen overhovedet mulighed for at drive skole (og samtidig overholde folkeskoleloven og intentionerne fra den seneste folkeskolereform)? Giver tildelingsmodellen udfordringer i forhold til specialområdet? Hvad betyder det for skolens økonomi, at økonomien for specialområdet er lagt ud til den enkelte skole? SAMARBEJDE - Ud over det økonomiske aspekt, var begrundelsen for strukturændringen af der skulle skabes en mere robust, fleksibel og bæredygtig ledelsesstruktur. Derfor skal det naturligvis også undersøges om strukturændringen har været med til at skabe dette. Ikke bare i de øverste lag af organisationen, men hele vejen igennem. Har strukturændringen gjort det nemmere for de forskellige faggrupper (ledelse, administrativt personale, lærere og pædagoger) at samarbejde om vores kerneopgave? Strukturændringen skulle give N5 lederne bedre muligheder for at lave mere pædagogisk ledelse og faglig sparring - har de bedre mulighed for det? Med en reduceret ledelse og en ændring af ledelsens opgaver samt et reduceret administrativt personale, er der så opgaver der forsvinder (eller ikke bliver løst) og er der opgaver som andre faggrupper bliver nødt til at løse? - Med strukturændringen er de enkelte skoler blevet væsentligt større. Hvad betyder det for muligheden for samarbejdet og medindflydelsen for (og mellem) medarbejdere og forældre - på alle niveauer? Her kunne det være relevant at undersøge skolebestyrelsens og MED-udvalgets muligheder for at påvirke den enkelte skole / matrikel. Har det ændret ejerskabsfølelsen overfor den skole / matriklen man arbejder på / er forældre på)? Hvad med fleksibiliteten på den enkelte matrikel - er der f.eks. mulighed for at ledelsen / medarbejderne laver forskellige pædagogiske retninger på de enkelte afdelinger? - Med strukturændringen er ledelsens ansvarsområder fordelt efter opgaver og ikke længere efter hvilken matrikel man er på. Har dette resulteret i en mere robust ledelse - også på den enkelte afdeling. Er der forskel på hvordan det opleves på store og små matrikler? Hvad betyder det, når der ikke altid er ledelse fysisk tilstede på de enkelte matrikler? Har det skabt bedre og større sammenhængende læringsforløb mellem dagtilbud og skole? LÆRING OG TRIVSEL: - Kerneopgaven i folkeskolen vil altid være at sørge for, at eleverne lærer og trives i deres skolegang. Derfor er det naturligvis også relevant at undersøge, hvilken betydning strukturændringen har haft på elevernes udbytte af deres

9 skolegang. Har det bidraget til at øge elevernes faglighed? Har det øget elevernes motivation og lyst til at lære? Har strukturændringen være medvirkende til at bremse antallet af elever, der søger fra folkeskolen til privatskole? - Samtidig bærer en robust, fleksibel og bæredygtig ledelsesstruktur et stort ansvar for at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø for medarbejderne. Derfor bør trivslen blandt medarbejderne naturligvis også undersøges. Her kunne det være relevant at undersøge nogle af følgende ting. Har strukturændringen været med at at skabe en større arbejdsglæde hos medarbejderne - og dermed øge den sociale kapital? Har den bidraget med at bremse antallet af opsigelser blandt personalet (ledelse og medarbejdere)? Har den resulteret i mindre stress blandt ledelse og medarbejdere? Har strukturændringen været med til at bidrage til et godt og udviklende arbejdsliv? Har ændringen bidraget til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft - både blandt ledelse og medarbejdere? Kildedamsskolen, skolebestyrelsen Indledningsvist vil vi gerne kvitterer for mulighed for at være en del af evalueringen af strukturændringen. I samme moment vil vi dog gerne påpege at skolerne de seneste år har været påvirket af en lang række forandringer samtidig, hvilket naturligt vil påvirke evalueringen. Årsag og konsekvens lader sig ikke nødvendigvis skille så skarpt som denne evaluering fordrer for at være relevant. Her tænker vi bl.a. på ledelsesstrukturen, skolereformen (lov 409) og den løbende forandring/usikkerhed der har været omkring budgetterne og økonomien. Såfremt kommunalbestyrelsen måtte ønske en evaluering af de øvrige områder står vi naturligvis til rådighed for input hertil. Vi ønsker også at påpege, at evalueringen sker efter blot ét år med den nye struktur, hvilket gør at evalueringsgrundlaget er meget spinkelt. Organisationen har dårligt nået at tilpasse sig den nye form, hvilket udvander kvaliteten af evalueringen yderligere. Vores anbefaling vil være at gentage evalueringen efter 3-4 års stabil drift for at kunne se den reelle effekt af strukturen og for at skabe en årrække med ro og stabilitet i modsætning til de foregående mange år Temaer som vi ønsker behandlet i evalueringsfasen 1. Samarbejdet mellem skolen og forældrene Vi oplever som skolebestyrelse at afstanden mellem forældrene og skolen er blevet større som følge af at skolebestyrelsen ikke længere er så bredt sammensat som tidligere og de enkelte afdelinger er typisk repræsenteret med kun et eller to medlemmer. Derved mister bestyrelsen nærhed og relevans. 2. Sammenhængen mellem indskolingsskoler og udskolingsskoler Vi oplever at når indskolingsskolerne strukturelt er sammen med udskolingsskolerne, giver det en god basis for at kunne skabe en rød tråd i undervisningen og lave en så smidig overgang som muligt. Endvidere giver det gode muligheder for samarbejde på tværs af afdelingerne for derigennem at kunne skabe afveksling i hverdagen og en mere alsidig undervisning.

10 3. Den økonomiske tildelingsmodel Den økonomiske tildelingsmodel som blev introduceret med strukturændringen tilgodeser i for høj grad de store skoler og gør det endog yderst vanskeligt for de små afdelingen at sikre et attraktivt tilbud. Vi oplever alt for ofte at vi ikke kan tælle til de 23 elever der skal til, at en klasse i sig selv er rentabel. Det efterlader til tider forældrene på de lidt større skoler med en følelse af at det er børnene på de store skoler der skal betale for børnene på de små dette er ikke fair! Skovvejens dagtilbud bestyrelse og MED-udvalg Medudvalg: Hvad betyder det at have daglige ledere der er leder af flere matrikler, hvad betyder det for den faglige ledelse? Har områdeledelse og det tættere samarbejde mellem områdelederne betydning for Overgange mellem skole og dagtilbud? Administrative centers betydning for at løfte arbejdsopgaver væk fra de pædagogiske ledere, således at der skabes rum til faglig Bestyrelsen: Forslag til temaer: Ledelse af flere matrikler fokus på nærledelse Samarbejde mellem skole og dagtilbuds bestyrelse Nytænkning og innovation i distrikternes bestyrelser (samarbejde mellem skole og dagtilbusbestyrelser) Skovvejens skole bestyrelse og MED-udvalg Skolebestyrelsen ved Skovvejens Skole ser frem til en evaluering af skolestrukturen. Skolebestyrelsen ved Skovvejens Skole ønsker, at en evaluering af skolestrukturen vil tage afsæt i de forudsætninger (økonomiske, administrative og organisatoriske) der lå til grund for valg af skolestruktur i 2012 og 2016, sat overfor de faktiske vilkår såvel økonomiske, administrative og organisatoriske, der reelt blev og er blevet stillet til rådighed for skoler og dagtilbud. Vilkårsændringer der er sket allerede før strukturen blev en realitet og er ændret undervejs, har stor betydning for, hvorvidt man i en evaluering kan fastslå, om målene er nået, og mulighederne er udnyttet. Her tænker vi på reduktioner på ledelse, administration, økonomiske reduktioner der rammer det pædagogisk personale og nedskæringer der bl.a. reducerer mulighederne for inklusion, pædagogisk udvikling og langsigtet planlægning. Når det er tilgængeligt mener bestyrelsen at evalueringen bør tage afsæt I følgende:

11 1. Økonomisk og pædagogisk bæredygtighed og synergi fx har organiseringen været medvirkende til, at også de mindre matrikler har været bæredygtige såvel økonomisk som fagligt? 2. Adm. Centre fx Har udviklingen af de administrative centre løftet og professionaliseret de administrative løsninger for skoler og dagtilbud? 3. Skolebestyrelsernes indflydelse og inddragelse. Fx hvordan er skolebestyrelserne inddraget i de fælleskommunale beslutninger omkring skoleudvikling, økonomi etc. 4. Læring og trivsel fx hvilke fordele har skolestrukturen gjort for samarbejdet mellem matriklerne, mellem dagtilbud og skoler, faglige fællesskaber, pædagogisk ledelse etc. Når ovenstående forudsætninger er på plads peger MED-udvalget på følgende evalueringstemaer i prioriteret rækkefølge: 1. Børnenes læring og trivsel spiller organisering en rolle. MED-udvalget har en interesse i, hvordan strukturen kan understøtte børnenes faglige udvikling og trivsel. 2. Medarbejdernes rammer for et godt og udviklende arbejdsliv Et godt arbejdsliv for medarbejderne understøtter børnenes læring og trivsel. 3. Fra ledelse af matrikel til læringsledelse og tilgængelighed: En tæt på faglig ledelse understøtter et godt og udviklende arbejdsliv for medarbejderne som understøtter børnenes læring og trivsel. Det har været svært at prioritere, da MED-udvalget mener at punkt 1 og 2 vægter lige højt samt at alle tre punkter hænger sammen.